Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 236
Offentligt
2359320_0001.png
NOTAT
22. marts 2021
Orientering om Færdselsstyrelsens kom-
mende bilaterale forhandlinger med Iran om
vejtransport
Danmark har indgået bilaterale aftaler om vejtransport med 14
lande uden for EU. De bilaterale aftaler med tredjelande har været
forhandlet igennem mange år, og de fleste aftaler er derfor af ældre
dato.
Færdselsstyrelsen, der siden 1998 har forhandlet de bilaterale afta-
ler om vejtransport på vegne af Danmark, skal i den kommende tid
genforhandle flere af aftalerne, da indholdet og vilkårene i afta-
lerne er utidssvarende og bærer præg af den tid, som de er for-
handlet i.
Danmark har ikke en bilateral aftale med Iran, men Færdselssty-
relsen har udstedt en lille kvote af bilaterale tilladeler til vejtrans-
port til iranske vognmænd igennem de seneste år, idet der har væ-
ret stor efterspørgsel
bl.a. på grund af interessen for import af
iranske dadler til Danmark op til jul.
Færdselsstyrelsen forventer snarligt at indlede bilaterale forhand-
linger med Iran om vejtransport, således at Danmark inden for den
kommende årrække kan indgå en egentlig bilateral aftale med Iran.
Aftalen vil betyde, at man kan regulere forhold som bl.a. kvotens
størrelse, miljøkrav og afgifter.
Transportministeriet har til brug for Færdselsstyrelsens kom-
mende forhandlinger foretaget en høring af branchen i EU-special-
udvalget for transport med henblik på at få afklaret branchens be-
hov, ligesom der har været en interministeriel høring, hvor bl.a.
Udenrigsministeriet har haft mulighed for at fremføre udenrigspo-
litiske hensyn. Hensynene vil blive inddraget i forbindelse med for-
handlingerne og ved indgåelsen af den bilaterale aftale med Iran.