Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 217
Offentligt
Fra:
Gitte Paracha Thorhauge [mailto:[email protected]]
Sendt:
15. marts 2021 09:28
Emne:
Fwd: Indsigelse mod motorvej over Egholm
Egholm motorvejen Indsigelse
Jeg bliver så trist, når jeg ser billederne af Egholmsforbindelsen i dagens avis ( Nordjyske 26.02.21
og på Vejdirektoratets hjemmeside). Egholm, Hasseris Enge, Sofiendals Enge, Østerådalen-syd og
på Nørresundbysiden blandt andet det yderste punkt på den dejlige Lindholm Strandpark - Verdens
Ende - bliver plastret til med asfalt. Natura 2000 områder bliver ødelagt og områdets dyr - i nogle
tilfælde truede som den lysbugede knortegås - får deres ynglested/rasteplads skændet til
ukendelighed. Og vi mennesker får nogle fantastisk dejlige bynære og rekreative naturområder
ødelagt på grund af asfalt og støj. Men til hvad nytte? Faktisk ingen. Der er ingen logisk eller
funktionel årsag til at vælge Egholmlinjen. Tværtimod er det den mest tåbelige linjeføring i forhold
til at undgå tværgående trafik i og omkring Aalborg C. Egholmlinjen aflaster nemlig ikke ved
trafikulykker i tunnellen. Altså med mindre trafikanterne vælger at køre i stimer ad alle Aalborgs
tværgående veje til Egholmlinjen i vest for så efterfølgende at køre i kø ad Nørresundbys
tværgående veje for at komme tilbage til motervejstilkørslerne og E45 i øst. Rigtig mange
aalborgensere siger som jeg. Nej tak!
Et andet interessant perspektiv er, at for en borger som mig, der bor på den vestlige side af
Hobrovej, vil det ikke på noget tidspunkt kunne betale sig at køre ud til de planlagte tilkørsler til
Egholmlinjen for at tage motorvejen derfra. Ikke engang, hvis jeg skal til Blokhus og Vestkysten.
Jeg skal igennem lige så meget by, som hvis jeg kører over broen, og før jeg kommer til
Egholmlinjen er jeg kommet for langt ud mod vest. Sydpå kan Egholmlinjen slet ikke betale sig for
mig.
Og kan det ikke betale sig for mig at bruge Egholmlinjen, kan det altså ikke betale sig for ret mange
aalborgensere. Så man planlægger altså at bygge en motorvej, som hovedparten af byens borgere
ikke får glæde af.
Tværtimod vil Egholmlinjen som beskrevet ovenfor få store konsekvenser for byens omgivende
natur.
Af den grund har jeg aldrig været tilhænger af en motorvej over Egholm, men nu er tiden decideret
løbet fra Egholmlinjen. Ikke alene har byen fået nye industriområder og et supersygehus i øst. Der
er også kommet nye boligområder lige øst for Egholmlinjen til. De kan ikke undgå at blive plaget af
støj fra en nærtliggende motorvej. Og der er kommet tekniske løsninger til afvikling af trafik til.
Derfor er det tid, at der bliver bygget et tredje tunnelrør, som kan kombineres med teknik, der kan
få trafikken til at glide. Ved de daglige myldretider, men også ved store ulykker og øvrige
spidsbelastninger, så kødannelse undgås tværs igennem Aalborg og Nørresundby.
Et ekstra tunnelrør er den eneste rigtige løsning. Den er meget billigere end Egholmlinjen. Den
afhjælper reelt kødannelse igennem tunellen, på E45 og på det omgivende vejnet og den skader ikke
nævneværdig natur. Et ekstra tunnelrør ligger derimod helt rigtigt i forhold til industri og
supersygehus. Nogle af de mange penge, man sparer ved at bygge det ekstra rør i stedet for at lave
en syv milliarders løsning over Egholm, kunne så bruges til støjværn langs den eksisterende
motorvej E45.
Et ekstra tunnelrør burde selvfølgelig have været med i den opdaterede VVM undersøgelse.
Se min indsigelse fra 2011.
Med venlig hilsen
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 217: Henvendelse af 15/3-21 vedrørende Egholmforbindelsen ved Limfjorden, fra Gitte Paracha Thorhauge, Aalborg
Gitte Paracha Thorhauge
Johnstrupsvej 10
9000 Aalborg
Fra:
Gitte Paracha Thorhauge [mailto:[email protected]]
Sendt:
15. marts 2021 09:30
Emne:
Fwd: Indsigelse imod en motorvej over Egholm - støj, grøn kile og rekreative stier
Til Vejdirektoratet Indsigelse Støj
Denne indsigelse er min anden, hvad angår en motorvej over Egholm. I den vil jeg fokusere på den
støj, en motorvej over Egholm vil pålægge store dele af Aalborg og Nørresundby. Jeg inddrager
egne erfaringer fra Borup Enge ved Randers.
Støj
Støj er mange ting. For eksempel piloteres der i Aalborg som aldrig før som følge af øget
byggeaktivitet. Den form for støjende drøn kan være enerverende at høre på, men efter en tid hører
det op. Sådan er det ikke med motorvejsstøj. Når først motorvejen er bygget og bilerne kører på
den, er det et evigt støjhelvede. I de flade enge vest om Aalborg vil man kunne høre larmen fra
Egholm motorvejen hele vejen over en cirka otte kilometer lang strækning fra Nibe
motortrafikvejen i syd og til tunnellen, hvor motorvejen går under fjorden. Når så trafikken er lige
ud for en, giver det et voldsomt drøn. Disse drøn vil der være tusindvis af på en dag og hele tiden
med den susende baggrundsstøj, der opstår hen over den lange flade strækning. Den form for støj er
ikke blot enerverende. Den er et livsfarligt støjhelvede. Det er det, man ved at bygge en motorvej
hen over Egholm vil påføre tusindvis af mennesker.
Borup Enge ved Randers
Borup Enge er et naturgenoprettet meget smukt område. Gudenåen løber igennem området, der
fremtræder som et engområde med søer, der spejler himlens blå. Og der er vilde dyr og blomster.
Der er bare et problem: STØJ.
Området er et helvede af støj.
Og hvorfor fremhæver jeg så Borup Enge i min indsigelse?
Fordi den mængde støj, der er i Borup Enge fra E45, kan de mennesker, der bor i de nyetablerede
boligområder i Sofiendals Enge og i Hasseris Enge, desværre forvente også bliver en del af deres
hverdag.
I Borup Enge kan man afprøve, hvad støj betyder, uden at benytte videnskabelige udregninger. Jeg
har bevæget mig en kilometer ind i området fra Info - Teria Gudenå Øst og selv derinde er støjen fra
E45 på en almindelig sommerdag uden særlig meget blæst særdeles nærværende. Nærmere E45 er
støjen ubærlig. Når man har været i området i en time, føler man, at man ikke kan komme hurtigt
nok væk derfra på trods af områdets skønhed.
E45 ligger vest for Borup enge. En motorvej over Egholm kommer også til at ligge vest for
Sofiendals Enge og Hasseris Enge.
Borup Enge er et fladt område. Det er Sofiendals Enge og Hasseris Enge også.
Det betyder, at de to områder er særdeles sammenlignelige. Da det næsten altid blæser fra vest i
Nordjylland, vil støjen fra en kommende Egholm motorvej blive presset ind over det flade område
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 217: Henvendelse af 15/3-21 vedrørende Egholmforbindelsen ved Limfjorden, fra Gitte Paracha Thorhauge, Aalborg
og der vil ikke være noget til at standse den, før den rammer et åbentstående vindue eller et
menneskes øre - eller i bedste fald, hvis det ikke kan være anderledes, en støjskærm.
E45 blev i sin tid bygget, uden at man tænkte på støjskærme, hvilket der kun er rettet op på enkelte
steder. Specielt ved Dall kirke er der en konstant og voldsom larm fra E45. Nu planlægger man så at
bygge en ny motorvej igennem kirkens nabo Østerådalen - syd. Indtil videre et meget skønt
rekreativt område. Dog specielt ved østenvind plaget af larm fra E45. Hvis Egholm motorvejen
bliver en realitet, vil Østerådalen - syd, Dall og Dall Villaby også blive plaget af motorvejsstøj fra
vest.
De mennesker, der bor i Dall, Dall Villaby, Sofiendals Enge og Hasseris Enge, vil uden effektive
støjskærme blive udsat for et decideret støjinferno. De vil komme til at lide af konstant støjstress og
vil være i øget risiko for at udvikle blodpropper og andre alvorlige sygdomme.
Jeg mener ikke, at hverken staten eller Aalborg Kommune kan være bekendt helt bevidst at
reducere disse menneskers livskvalitet på den måde, når der findes en løsning, der kun vil bidrage
minimalt til mere støj. Nemlig det ekstra østlige tunnelrør, som man desværre har GLEMT at få
med i den nyeste VVM undersøgelse.
Det gør det naturligvis ikke bedre, at Egholm motorvejen vil blive hævet op OVER niveau på flere
strækninger på grund af den bløde engjord.
Godt nok vil der ikke komme til at køre så meget tung trafik på Egholm motorvejen, fordi den ikke
sluttes til E45 på Nørresundbysiden. For at komme fra Egholm motorvejen og til E45 skal blandt
andet tung trafik køre halvanden kilometer ad den tosporede vej - Høvejen, der allerede er stærkt
trafikeret. Dette virker som hul i hovedet. I (Vejdirektoratet) har da også vurderet Egholm
motorvejen til kun at aflaste E45 med 23 %.
Men hvorfor så bygge en motorvej over Egholm med voldsomme støjgener til følge, når et ekstra
tunnelrør fra den dag, det er taget i brug, kan aflaste 50 % eller mere.
Hvad angår bygning af en motorvej over Egholm er Aalborg Kommunes politikere generelt meget
forhippede på at få den bygget. For dem og nogle borgere kan Egholm motorvejen ikke komme
hurtigt nok. Men vi er altså mange - der umiddelbart ikke selv får negative konsekvenser af
motorvejen - der kæmper med næb og klør for en bedre, billigere og mere miljørigtig løsning.
Nemlig et ekstra tunnelrør, der ikke vil ødelægge værdifuld natur og rekreative områder. Og som vil
være så meget billigere, at det vil give økonomisk mulighed for at sætte støjværn op langs store
strækninger af E45, så de mennesker der, der i årevis har levet i et støjhelvede på grund af den, kan
få fred.
Efter min mening vil der være god ide i at afhjælpe støjen langs med E45 fremfor at starte et nyt
støjhelvede for flere tusinde mennesker langs med en ny motorvejsstrækning over Egholm.
Jeg har i ovenstående ikke forholdt mig til støj i Svenstrup, store dele af Skalborg og Hasseris,
Drastrup, Mølholm, Aalborgs Vestby, på Egholm, i Lindholm, i Nørresundby og i Nørre Uttrup,
men mange boligområder og rekreative områder i disse kvarterer vil uvægerligt også blive mere
støjplagede ved gennemførelse af Egholm motorvejen, end de er i dag.
Så hvorfor skriver jeg en indsigelse imod Egholm motorvejen, når jeg er så heldig at bo et sted,
hvor den ikke vil genere mig i det daglige.
Mit hus taber ikke i værdi, fordi motorvejen bliver bygget.
Jeg får ingen larm fra den.
Til gengæld får jeg heller ingen glæde af at benytte den, for selv om jeg bor vest for Hobrovej, kan
det næppe betale sig for mig at køre den vej, også selv om jeg skal til Aabybro eller Blokhus.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 217: Henvendelse af 15/3-21 vedrørende Egholmforbindelsen ved Limfjorden, fra Gitte Paracha Thorhauge, Aalborg
Når jeg er arg modstander af dette misfoster af trafikal planlægning, som Egholm motorvejen er, er
det, fordi jeg elsker min by. Jeg ønsker simpelthen ikke, at den og dens fremtidige borgere skal
klemmes inde bag forgrimmende asfalt og støjskærme - og slet ikke, at store dele af byen udvikler
sig til et veritabelt støjhelvede.
Med venlig hilsen
Gitte Paracha Thorhauge
Johnstrupsvejs 10
9000 Aalborg