TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 216: Lufthavnenes infrastrukturudspil, fra Sønderborg, Midtjyllands, Billund, Aalborg, Aarhus og Københavns Lufthavne

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 216
Offentligt

Fremtidssikring af

de danske lufthavne er

en afgørende brik i fremtidens

grønne mobilitet

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 216: Lufthavnenes infrastrukturudspil, fra Sønderborg, Midtjyllands, Billund, Aalborg, Aarhus og Københavns Lufthavne

Fremtidssikring af

de danske lufthavne er

en afgørende brik i fremtidens

grønne mobilitet

Fremtidens mobilitet skal være effektiv og klima-

rigtig. Med en ny grøn mobilitetsplan for Danmark

er det en bunden opgave at sikre, at transportfor-

mernes forskellige klimapotentialer bliver udnyttet

bedst muligt. Infrastrukturen ved vejnettet skal

klargøres til elbiler, jernbanen skal elektrificeres,

og de danske lufthavne skal være emissionsfri

samtidig med, at luftfartens samlede klimaftryk

skal reduceres markant frem mod 2030. Omstilling

af lufthavnene til fremtidens krav til klima, sund-

hed og sikkerhed er afgørende for at sikre, at de

danske lufthavne kan forblive knudepunkter for

national mobilitet, når pendlerne rejser med fly på

tværs af landsdelene samt international mobilitet,

når danske virksomheder skal sende medarbejde-

re ud i verden for at sælge eller servicere danske

produkter. En investering i de danske lufthavne er

derfor en investering i kritisk infrastruktur med et

stort mobilitets- og klimapotentiale.

Lufthavnene har et stort potentiale til at blive grøn

infrastruktur. Klimapartnerskabet for luftfart har i

marts 2020 anvist en klar køreplan for at reduce-

re luftfartens samlede klimaaftryk med 30 pct. i

2030. Realiseres dette mål vil det langt overstige

luftfartens andel af bidraget til det samlede danske

70 pct. CO2-reduktionsmål, da også udenrigstra-

fikken er medregnet. Planen bygger på fremstilling

af bæredygtigt brændstof og etablering af en

selvstændig klimafond for luftfarten, som via et

passagerbidrag fra afgående passagerer fra danske

lufthavne giver en brugerfinansieret model til at

drive omstillingen.

Men selvom hovedparten af luftfartens emissioner

kommer fra flyene, skal selve lufthavnsinfrastruktu-

ren også omstilles til emissionsfri drift. Det arbej-

der de danske lufthavne målrettet med, men luft-

havnenes forudsætninger er vidt forskellige. Fælles

er, at lufthavnene står overfor en kæmpe opgave

i at fremtidssikre lufthavnsinfrastrukturen, og

arbejdsbetingelserne er det seneste år blevet van-

skeliggjort af, at corona-krisen har sat sit markante

aftryk på lufthavnenes økonomi. Samtidig stiller

pandemien lufthavnene overfor helt nye krav til

indretning af infrastrukturen, så lufthavnene fort-

sat kan levere deres vigtige bidrag til mobiliteten i

Danmark og ud i verden på en sundhedsmæssigt

forsvarlig måde.

Med fokus på klimaomstilling, fremtidssikring og

tilbringerinfrastruktur præsenterer Aalborg, Aar-

hus, Billund, Midtjyllands, Københavns og Sønder-

borg Lufthavn derfor nedenfor deres bud på en

samlet infrastrukturplan, der vil placere de danske

lufthavne centralt i fremtidens mobilitet frem til

2030.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 216: Lufthavnenes infrastrukturudspil, fra Sønderborg, Midtjyllands, Billund, Aalborg, Aarhus og Københavns Lufthavne

Pulje til klimaomstilling af

de danske lufthavne 2021-2030

(250 mio. kr.)

De danske lufthavne arbejder på at blive emissi-

onsfri frem mod 2030, og har i den forbindelse fo-

kus på en lang række tiltag, der kan bidrage til at

nå dette mål. Det er helt afgørende for de danske

lufthavne at sikre den grønne omstilling en central

placering i lufthavnenes fremtidige investeringer.

Men de investeringsmidler, der før coronakrisen

var afsat til projekterne, er nu i stedet afløst af

gældsoptagelse, hvilket medfører markant færre

midler til at gennemføre den grønne omstilling

som ønsket.

Et centralt område for disse investeringer er ønsket

om at gennemføre en elektrificering af lufthav-

nenes drift. Det gælder indkøb af elkøretøjer og

udstyr, så de lokale emissioner fjernes. Etablering

af fx el-lade infrastruktur i lufthavnene vil dermed

også bidrage til en bredere klimaomstilling af sam-

fundet, herunder i forhold til udbredelsen af el-bi-

ler og omstilling af taxiflåden.

Øvrige projekter til klimaomstilling af de danske

lufthavne kan være energitiltag med udgangs-

punkt i belysning i form af overgang til LED samt

generelle forbedringer af bygningsmassen samt

andre klima- og miljøtiltag.

På den baggrund foreslår lufthavnene, at der til

formålet etableres en pulje til klimaomstilling i de

danske lufthavne på 250 mio. kr. Lufthavnene har

i deres forslag til puljestørrelse forudsat, at det

statslige puljebidrag udgør 50 pct. af den totale

projektsum, mens lufthavnene tilsvarende egenfi-

nansierer 50 pct., så der er tale om samlede inve-

steringer i de danske lufthavnes klimaomstilling for

500 mio. kr. i perioden.

Det bemærkes, at lufthavnene har fået foretaget

en indledende screening af projekter, der kan ind-

gå i puljer til klimaomstilling og fremtidssikring i de

danske lufthavne i henhold til gældende statsstøt-

teregler. Som udgangspunkt vurderes det muligt at

oprette sådanne puljer, hvis der er saglige grunde

hertil, og der ikke diskrimineres mellem lufthavne-

ne.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 216: Lufthavnenes infrastrukturudspil, fra Sønderborg, Midtjyllands, Billund, Aalborg, Aarhus og Københavns Lufthavne

Pulje til fremtidens lufthavne 2021-2030

(100 mio. kr.)

Lufthavnene skal løbende tilpasses en verden,

hvor pandemisikring bliver en integreret del af

lufthavnenes drift. Som følge af COVID-19 pan-

demien skal de danske lufthavne nu fx sikre større

afstandskrav mellem passager i terminalbygning-

er, paskontrol, bagageudlevering, indretning af

butiksområder mv. samt overholde særlige for-

holdsregler for personale og procedurer i forhold

til værnemidler og sundhed. Mange skridt er

allerede taget af lufthavnene på meget kort tid

for at leve op til de gældende retningslinjer fra

sundhedsmyndighederne. Sundhedsmæssig for-

svarlig og effektiv drift i en post-corona verden er

blevet afgørende konkurrenceparameter, og det er

vigtigt, at lufthavnene indretter sig på en ny virke-

lighed, hvor smitterisikoen permanent via fælles

kontaktpunkter begrænses mest muligt. Desuden

skal lufthavnene fortsat udvikle deres infrastruktur

til håndtering af grænsekontrol og terrorsikring.

Det er opgaver, som lufthavnene løfter med ud-

gangspunkt i myndighedstiltag, men som kræver

ombygninger og tilpasninger både i og udenfor

lufthavnen. Der vil typisk være tale om projekter,

der skaber forbedret paskontrol eller større fysisk

sikkerhed mod terrorangreb. Hertil kommer under-

støttelse af cybersikkerhed, som ofte kræver store

ressourcer for den enkelte lufthavn at løfte.

Derfor foreslår de danske lufthavne på den bag-

grund, at der afsættes midler til tiltag, der kan

understøtte omstillingen af den samfundskritiske

lufthavnsinfrastruktur til fremtidig pandemisik-

ker drift til gavn for den fortsatte internationale

tilgængelighed og mobilitet i Danmark. Hertil

kommer øvrige digitaliseringsprojekter, der kan

forbedre luftfartens konkurrenceevne eller øge

samarbejdet lufthavnene imellem.

På den baggrund foreslår lufthavnene, at der til

formålet etableres en pulje til fremtidssikring af

de danske lufthavne på 100 mio. kr. Lufthavnene

har i deres forslag til puljestørrelse forudsat, at det

statslige puljebidrag udgør 50 pct. af den totale

projektsum, mens lufthavnene tilsvarende egen-

finansierer 50 pct., så der er tale om samlede in-

vesteringer for 200 mio. kr. i fremtidssikring af de

danske lufthavne i perioden.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 216: Lufthavnenes infrastrukturudspil, fra Sønderborg, Midtjyllands, Billund, Aalborg, Aarhus og Københavns Lufthavne

De danske lufthavnes ønsker

til tilbringerinfrastruktur 2021-2030

De danske lufthavne udfylder en vigtig rolle i at

sikre sammenhængskraften og mobiliteten i Dan-

mark. Indenrigsflytrafikken udgør et vigtigt alter-

nativ til toget og bilen ikke mindst for de mange

pendlere, der dagligt flyver mellem f.eks. Aalborg,

Sønderborg, Rønne og København. Samtidig sikrer

luftfarten Danmarks tilgængelighed til verden, hvil-

ket skønnes at bidrage med omkring 100 mia. kr.

i samfundsøkonomisk gevinst om året og 52.000

jobs på landsplan.

En effektiv luftfartssektor med god adgang for

alle danskere til en lufthavn uanset hvor i landet

man har bopæl, er afgørende for mobiliteten på

arbejdsmarkedet og fortsat vækst og velstand i

Danmark.

De danske lufthavne fremlagde i 2019 et fælles

katalog over infrastrukturprojekter, der kan styrke

tilgængeligheden mellem landsdelene i Danmark.

Kataloget og de anførte infrastrukturprojekter blev

udviklet på baggrund af dialog med de vigtigste

lokale samarbejdspartnere i lufthavnenes respekti-

ve lokalområder.

Siden kataloget blev fremlagt i 2019, er nogle af

projekterne blevet gennemført, og nogle lufthavne

har ændret deres infrastrukturelle prioriteter. Men

behovet for en stærk infrastruktur til lufthavnene

er stadig uændret. Nedenfor præsenteres et op-

dateret katalog over de enkelte lufthavnes største

behov for tilbringerinfrastruktur i en fremtidig in-

frastrukturaftale.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 216: Lufthavnenes infrastrukturudspil, fra Sønderborg, Midtjyllands, Billund, Aalborg, Aarhus og Københavns Lufthavne

AALBORG

Aalborg Lufthavn

TREDJE LIMFJORDSFORBINDELSE

I forbindelse med tilbringerinfrastrukturprojekter er

det af afgørende betydning for Aalborg Lufthavn,

at der etableres en tredje Limfjordsforbindelse. For-

bindelsen vil have stor betydning, idet rejsende syd

for Limfjorden vil få hurtigere, nemmere og ikke

mindst mere pålidelig adgang til lufthavnen. Hvis

Nordjylland skal have mulighed for at bindes bedre

sammen med resten af Danmark, er der behov for,

at rejsetiden til lufthavnen forbedres.

DET NORDLIGE HÆNGSEL E45 OG E39

Det nordlige hængsel E45 og E39 vil sikre trafik-

flow og øget mobilitet på tværs af Nordjylland

og dermed sikre bedre tilgængelighed til Aalborg

Lufthavn.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 216: Lufthavnenes infrastrukturudspil, fra Sønderborg, Midtjyllands, Billund, Aalborg, Aarhus og Københavns Lufthavne

Aarhus Airport

MOTORVEJ LØGTEN-FELDBALLE

Projektet vil øge tilgængeligheden for hele Øst-

jylland til Aarhus Airport. Den eksisterende mo-

torvej fra E-45 til Løgten, forlænges således at

motorvejen fortætter frem til Feldballekrydset.

Dette gøres ved at opgradere den nuværen-

de 2+1 vej. Dette vil også have stor effekt for

Grenå Havn, samt sammenhængskraften mel-

lem land og by.

LETBANE

Projektet vil øge tilgængeligheden til Aarhus Air-

port og sikre hurtig og frekvent adgang til lufthav-

nen. Letbanen til lufthavnen kan etableres som en

afgrening af Letbane L1 ved Løgten. Denne bane

føres gennem Rodskov, Ugelbølle og Rønde og

dermed give betjening af disse byer undervejs. Et

alternativ til denne løsning kan være, at der etable-

res en afgrening af L1 ved Kolind.

BUS RAPID TRANSIT (BRT)

Projektet vil øge tilgængeligheden til Aarhus Air-

port og sikre, at passagerer fra de større byer i

umiddelbar nærhed til lufthavnen kan komme hur-

tigt til og fra Aarhus Airport. BRT kan sikre kvalitet

på højde med metro- og togtransport og med den

samme fleksibilitet som bustransport. Det vil derfor

være en oplagt mulighed for Aarhus Airport.

For at BRT-systemet skal køre optimalt, vil det kræ-

ve, at busserne kører en betydelig strækning af

deres rute i fuldt dedikerede busbaner, så træng-

selsproblemer kan undgås samt at busserne priori-

teres frem for anden trafik på strækningerne.

AARHUS

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 216: Lufthavnenes infrastrukturudspil, fra Sønderborg, Midtjyllands, Billund, Aalborg, Aarhus og Københavns Lufthavne

BILLUND

Billund Lufthavn

NY MIDTJYSK MOTORVEJ:

GIVE-BILLUND

VVM-undersøgelsen af Ny Midtjysk Motorvej Gi-

ve-Haderslev understreger på næsten samtlige af

linjeføringerne, at den strækning, hvorpå der kører

flest biler i 2030, er mellem Give og Billund. Og ta-

ges det i betragtning, at omkring 60 procent af alle

Billund Lufthavns passagerer kommer fra nord, vil

det ikke have i nærheden af en lignende effekt på

lufthavnens udvikling og øget international tilgæn-

gelighed, hvis etableringen starter i Haderslev.

VESTVEJEN OPGRADERES FRA

MOTORTRAFIKVEJ TIL MOTORVEJ

Billund Lufthavn har fået Rambøll til at lave bereg-

ninger af den trafikmæssige effekt ved udvidelse af

Vestvejen fra motortrafikvej til motorvej på stræk-

ningen mellem motorvejskryds Horsens S til sam-

menfletningen med rute 18, Midtjyske Motorvej,

ved Ølholm. Flere aspekter taler for en motorvej

mellem Billund og Give og udvidelsen af Vestvejen.

Alene rejsetiden vil samlet falde med 11 minutter

fra Horsens Syd til Billund. Det vil skabe øget rej-

seintensitet, der skaber øget samfundsværdi, men

det vil også give hele det østjyske vækstbånd bedre

fremkommelighed til en international lufthavn.

OPKOBLING AF BILLUND LUFTHAVN PÅ DET

NATIONALE JERNBANENET

Billund Lufthavn havde i 2019 over en million uden-

landske rejsende igennem terminalen, hver dag

pendler over 9.000 medarbejdere ind til Billund,

og det er kun fem procent af de rejsende i Billund

Lufthavn, der benytter offentlige transportmidler.

Billund Lufthavn skal kobles op på det nationale

jernbanenet, som det er politisk besluttet ved Jel-

ling eller Gadbjerg. Herfra vil et tillægsstykke videre

til Horsens skabe en direkte togforbindelse mellem

Billund-Aarhus på under en time. NIRAS vurderer,

at det er grundlag for op til 2,5 mio. togrejsende

til Billund Lufthavn om året i 2040, hvilket er mere

end flere steder på hovedstrækningen mellem Aal-

borg-København.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 216: Lufthavnenes infrastrukturudspil, fra Sønderborg, Midtjyllands, Billund, Aalborg, Aarhus og Københavns Lufthavne

Midtjyllands Lufthavn

TILKOBLING TIL KOLLEKTIV TRAFIK-

INFRASTRUKTUR I MIDT- OG VESTJYLLAND

Midtjyllands Lufthavn oplever et behov for at blive

koblet til eksisterende busruter i nærområdet. Det

kan bedst ske ved at der etableres et stop i Midtjyl-

lands Lufthavn på ruten for bus nummer 53 mellem

Viborg og Herning, men der kan også kigges på

andre mulige tilkoblinger af ruter fra de øvrige større

byer i området fx ved en geografisk udvidelse af fæl-

leskørsels flextrafik ‘on demand’ til lufthavnen i tillæg

til de allerede eksisterende i Viborg og Holstebro.

FORBEDRET VEJADGANG TIL MIDTJYLLANDS

LUFTHAVN MED HÆRVEJSMOTORVEJEN

Midtjyllands Lufthavn bakker op om etableringen af

en ny hærvejsmotorvej parallelt med E45 og nærhed

til Midtjyllands Lufthavn. Som erhvervslivets lufthavn

i det mest eksporterende område i Danmark, og hvor

der i denne målgruppe oftest benyttes bil til lufthav-

nen, vil motorvejen have en positiv indvirkning på

hele Midtjylland og i særdeleshed for tilgængelighe-

den til Midtjyllands Lufthavn og på tværs af Danmark

til hovedstaden, hvis der etableres en afkørsel ved

Karup og dens flyvestation med 3.500 arbejds-

pladser.

Rejsetiden til og fra lufthavnen er et væsentligt

element for den fulde rejse fra hjem til destinati-

on. Derfor er der behov for flere vigepladser på

hovedvejene og indfaldsvejene eller opgradering

af 1+2 hovedvej, så landbrugstransporter ikke

medfører køer til og fra lufthavnen.

MIDTJYLLAND

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 216: Lufthavnenes infrastrukturudspil, fra Sønderborg, Midtjyllands, Billund, Aalborg, Aarhus og Københavns Lufthavne

Københavns Lufthavn

RING SYD

På banedelen er det væsentligste ønske for Kø-

benhavns Lufthavn at få en bedre forbindelse

uden om Københavns Hovedbanegård mod Fyn

og Jylland, nemlig Ring Syd-projektet. Projektet

indebærer, at der kan køres tog fra Roskilde via Ny

Ellebjerg Station direkte til Københavns Lufthavn

uden om Københavns Hovedbanegård. Det vil give

store rejsetidsbesparelser for passagerer, der rejser

til lufthavnen fra Jylland, Fyn og Vestsjælland, sam-

tidig med at risikoen for togforsinkelser mindskes.

Dertil kommer, at projektet aflaster Københavns

Hovedbanegård og kobler lufthavnen sammen

med metrosystemet og den kommende letbane

langs Ring 3. Ring Syd-projektet styrker således

også mobiliteten og den kollektive transport in-

ternt i hovedstadsområdet. Rejsetidsbesparelser

og koblingen til det øvrige kollektive transportnet

vil samlet set øge både Københavns Lufthavns

passageropland, arbejdskraftsoplandet og tilgæn-

geligheden til andre arbejdspladser i hovedstads-

området.

UDBYGNING AF ADGANGSFORHOLD FRA TER-

MINAL 3 TIL NY TOGSTATION

Sund & Bælt har lavet udkast til et projekt, der

indebærer, at der kan anlægges en ny station pa-

rallelt med den eksisterende med to nye perroner,

og at der kan etableres den såkaldte ”retnings-

drift”, sådan at alle tog i østgående retning føres

igennem den eksisterende station, mens alle tog

(også godstog) i vestgående retning, føres igen-

nem den nye station. I Sund & Bælts projektforslag

er der afsat midler til en sammenkobling mellem

stationen og Københavns Lufthavns arealer, som

lufthavnen naturligvis bakker op om. Men luft-

havnen ser samtidig gerne, at sammenkoblingen

i projektforslaget udvides og fremtidssikres yder-

ligere, så adgangen allerede nu bliver tilpasset et

større passagerflow til og fra den nye togstation,

og så andelen, der kører med offentlig transport

til og fra lufthavnen dermed kan øges uden behov

for yderligere udbygninger på sigt. Omkostninger-

ne ved en udvidelse af sammenkoblingen vurderes

i omegnen af 100 mio. kr.

UDVIDELSE AF MOTORVEJENE I NÆRHEDEN

AF KØBENHAVNS LUFTHAVN

Motorring 3, Køge Bugt Motorvejen og Amager-

motorvejen har som de eneste vejstrækninger i

Danmark en hverdagsdøgntrafik på over 100.000

køretøjer. Motorring 3 er i myldretiden en af de

vejstrækninger i Hovedstadsområdet, hvor trafi-

kanterne oplever de største forsinkelser. Der er

ligeledes trængselsudfordringer på Øresundsmo-

torvejen, og disse må forventes at blive øget, set

i lyset af de omfattende udbygningsplaner for

Københavns Lufthavn. Derfor vil en udvidelse af

motorvejsnettet med flere spor være med til at

modvirke trængsel samt øge mobiliteten og til-

gængeligheden, i særdeleshed til lufthavnen.

Tilsvarende vil en fremtidig Østlig Ringvej styrke

mobiliteten til Københavns Lufthavn og Sverige

fra Nordsjælland på afgørende vis og dermed

aflaste andre trængselsramte hovedveje omkring

København. En tilkobling af Østlig Ringvej til Øre-

sundsmotorvejen bør ske, så den imødekommer

udviklingen af Københavns Lufthavn og den gene-

relle trafikvækst, der forventes på vejnettet til mo-

torvejen omkring Tårnby, Dragør og Københavns

Lufthavn.

KØBENHAVN

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 216: Lufthavnenes infrastrukturudspil, fra Sønderborg, Midtjyllands, Billund, Aalborg, Aarhus og Københavns Lufthavne

SØNDERBORG

Sønderborg Lufthavn

FIRESPORET MOTORTRAFIKVEJ RUNDT

OM SØNDERBORG

Den nuværende tosporede motortrafikvej åbnede

i forbindelse med Alssundbroen i 1981. En udvi-

delse til firesporet motortrafikvej rundt om Søn-

derborg vil sikre en langt højere tilgængelighed og

mobilitet i hele regionen. Motortrafikvejen vil un-

derstøtte erhvervslivet i området og sikre, at bor-

gere og virksomheder kan komme rundt i landet

uden at være til gene for Sønderborg C-Ø. Den vil

samtidig sikre en bedre trafikafvikling i området.

En ny motortrafikvej vil skabe en større tilgænge-

lighed til Sønderborg Lufthavn, hvorved flere bor-

gere og virksomheder i større dele af Sønderjylland

– og sågar det nordlige Tyskland – vil kunne anven-

de lufthavnen til at komme rundt i Danmark eller

til Københavns Lufthavn for at tilgå internationale

forbindelser.

ALS-FYN FORBINDELSEN

Als-Fyn forbindelsen er et ønske om en fast bro-

forbindelse mellem Als og Fyn, hvilket vil skabe en

genvej fra Odense til Sønderborg. Den vil forbinde

to regioner og potentielt skabe nogle synergieffek-

ter, som kommer begge regioner til gavn. Forbin-

delsen vil gøre det markant nemmere at komme

fra Sydfyn til Sønderjylland og vice versa til glæde

for pendlere, turister og erhvervsliv.

Forbindelsen vil samtidig give store tidsbesparel-

ser for trafikanter. Sønderborg Lufthavn kan med

forbindelsen skabe et større passageropland, og

borgerne på Fyn vil få en genvej til omverdenen via

flyruterne fra Sønderborg Lufthavn. Vejdirektoratet

har i marts 2019 vurderet, at der vil være en sam-

fundsmæssig forrentning på 5,5 pct. af projektet.

SHUTTLEBUS OG FLEXTRAFIK

Tilgængeligheden til Sønderborg Lufthavn kan

med fordel øges ved i højere grad at skabe offent-

lig transport, som sikrer, at passagererne bedst

muligt kan komme til og fra lufthavnen. En oplagt

løsning er at skabe en shuttlebus eller i større grad

at tilknytte flextrafik til lufthavnen. Det kunne for

eksempel være fra Als, Aabenraa og Flensborg.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 216: Lufthavnenes infrastrukturudspil, fra Sønderborg, Midtjyllands, Billund, Aalborg, Aarhus og Københavns Lufthavne