Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 209
Offentligt
2351479_0001.png
Thomas Uwe Henderson
AB Axel Heides Gård
J.C. Christensens Gade 2B, 5.th.
2300 København S
Til: Folketingets Trafikudvalg
København, d. 10. marts 2021
Vedr.: Støj fra mindre fly over Islands Brygge/Havnestaden
Kære Folketingets Trafikudvalg
Som bekendt, er Islands Brygge (Syd)/Havnestaden vokset betydeligt igennem de sidste to
årtier. Stadigt flere nye boliger vil i de kommende år øge antallet beboer endnu mere.
I vores andelsforening, Axel Heides Gård, med over 80 andelshavere, har vi tidligere
henvendt os til Trafikstyrelsen med en forespørgsel om den tiltagende flytrafik med
mindre/private fly over Islands Brygge, til voksende gene for beboerne. Vi fik at vide, at
flyene overholder den tilladte flyhøjde og at de har tilladelse at navigere over vores tæt
beboede område.
For tiden oplever vi, at flytrafikken af de mindre/private fly tager endnu mere til. Det sker
ikke kun om dagen, men ligeledes om aftenen. Deres flybevægelser med navigering over
husene ser ud til formodentlig at øve forskellige flybevægelser (kurveflyvning, forskellige
flybaner, flyvning efter orienteringspunkter mv.).
Sidste sommer, da vi havde mulighed for at nyde sommeraftener på vores altaner, var det
tydeligt at opleve, at flybevægelserne tog til, og i år i løbet af de sidste uger sker det igen.
Har det ene fly efter 10-15 minutter forladt området, hører man efter kort tid det næste fly.
Støjen høres desuden indendørs gennem lukkede vinduer, da de private flys propelmotorer
har en gennemtrængende, sonor lydfrekvens.
Kan det være rigtigt, at vi på et så tæt beboet område i tide og utide generes så meget af
flystøjen? Er det korrekt, at flyene må flyve så fhv. lavt over beboet område? Og kan det
være rigtigt, at man, ud fra sikkerhedssynspunkter, giver tilladelse til jævnlig privat flytrafik
over et tæt beboet område, som endda ikke ligger langt fra byens centrum og byens
offentlige bygninger, ministerier, folketinget mv.?
Vi vil være taknemmelige, hvis Trafikudvalget vil se på både lovgivning, reglerne og
begrænsningsmuligheder for denne form for flytrafik.
På forhånd, mange tak.
Med venlig hilsen