TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 194
Offentligt

Vejdirektoratet

H01338 Forslag til udbygning af

Hillerødmotorvejen M3

–

Teknisk notat

Februar 2021

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

februar 2021

INDHOLD

Indledning

Sammenfatning

Baggrund

Beskrivelse af forslag

Eksisterende forhold

Projektforslaget

Afvanding

Belægninger

Afmærkning

Vejudstyr

Bygværker

Ledninger

Alternativ

Trafiksikkerhedsrevision

Trafikale konsekvenser

Eksisterende trafikale forhold

Effekt af løsninger

Samlede besparelser i forsinkelse

Netværkseffekter

Miljøvurdering

Planforhold

Mennesker og samfund

Biodiversitet

Vand og jord

Referencer miljø

Støj

Arealbehov

Anlæg

Indledning

Forudsætninger

Trafikafvikling

Anlægslogistik

Anlægstidsplan

Anlægs- og Samfundsøkonomi

Indledning

Mængder

Enhedspriser

Rapporter og Notater

10.

11.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

februar 2021

LISTE OVER FIGURER

Figur

Hillerødmotorvejen mellem Motorring 3 og Ring 4

Hillerødmotorvejen, Projektstrækningen

Ombygget Klausdalsbrovej

Forslag til forsinkelsessystem i trug og grøfter

Placering af foreslået Bassin 2

Længdesnit i gangtunnel

Opstalt af Bro for OF Vadstrupvej m. spunsvæg

Støjskærm på vestlig bro v. Skovbrynet

Forslag til placering af støjskærm

Eksisterende støjskærme langs statsvejene.

Forslag til opsætning af støjskærme.

Differenskort, skærmhøjde 5 meter.

Differenskort, skærmhøjde 6 meter.

LISTE OVER TABELLER

Tabel

Normal tværprofil, før og efter

Vurdering af mængder og tiltag for fremtidig afvanding.

Belægningsopbygninger, tykkelser i mm.

Bygværksliste

Motorvejens nuværende tværsnit hen over bygværket

Den udbyggede motorvejs tværsnit hen over bygværket

Motorvejens nuværende tværsnit under Vadstrupvej

Den udbyggede motorvejs tværsnit under Vadstrupvej

Støttevægge

Liste over støjskærme

Registeret større ledninger

Forudsætninger for sti

Opgørelse af forsinkelse i det analyserede vejnet samt den

samlede tidsbesparelse i løsningen.

Udpegningsgrundlag for N2000-område N139.

Målsætninger og tilstand jf. basisanalysen for

vandområdeplaner 2021 - 2027/14/

Opgørelser af støjbelastede boliger og virkninger af

støjskærme med stigende skærmhøjder. Opgørelserne

omfatter såvel boliger som kolonihavehuse

Opgørelse af støjbelastede boliger og virkninger af

støjskærme med stigende skærmhøjder. Opgørelserne

omfatter alene boliger.

Permanent eksproprierede arealer

Midlertidige eksproprierede arealer

Entreprise I

Entreprise II

Rapporter og notate

Tabel 14

Tabel 15

Tabel 16

Tabel 17

Tabel

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

INDLEDNING

Nærværende notat beskriver den samlede skitseprojektering af udvidelsen af Hillerødmotor-

vejen mellem Motorring 3 og Ring 4. Oprindelig var skitseprojekteringen opdelt i to projek-

ter, ét i nordgående og ét i sydgående retning, fordi de udspringer af Vejdirektoratets lø-

bende arbejde med at forbedre fremkommeligheden på det eksisterende vejnet, jf. træng-

selspletmetoden.

Notatet fastlægger og beskriver de afgørende forhold vedrørende omfang/ indhold af en

løsning, herunder økonomi, tid, kvalitet, trafikafvikling, trafiksikkerhed, afvanding og miljø,

i en sådan grad, at det udgør et tilstrækkeligt og robust beslutningsgrundlag for projektet.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

SAMMENFATNING

Sammenlægning af flere mindre trængselspletprojekter i umiddelbar nærhed af hinanden er

i dette projekt blevet til ét forholdsvis stort projekt med at anlægsoverslag på kr. 413 mio.

(indeks FL2020) fordi målet har været at skabe et solidt og langtidsholdbart fremkommelig-

hedsprojekt og at genere trafikanterne mindst muligt i et af landet mest trafikerede motor-

vejskryds samt motorvejsstrækninger.

Med den valgte løsning, som består af et ekstra spor i begge retninger på Hillerødmotorve-

jen fra Motorring 3 i syd til Ring 4 i nord, mindre justeringer af motorvejens parallelspor

både i syd under Motorring 3-broen og i nord lige før frakørslen til Ring 4 samt tilpasninger

af eksisterende rampekryds ved Klausdalsbrovej og en kort strækning på selve Klausdals-

brovej samt ved Ring 4, vil det være muligt at tilvejebringe så meget ekstra kapacitet, at

der i løbet af 3 morgenmyldretidstimer og 3 eftermiddagsmyldretidstimer dagligt kan opnås

tidsbesparelser samlet set på over 1100 timer med udgangspunkt i trafikmængden i år

2020 og med den forventede trafikudvikling næsten 3900 timer dagligt i år 2035.

Følsomhedsberegninger viser tillige, at løsningen vurderes at være robust i forhold til æn-

dringer i forudsætningerne, herunder øget trafik i forhold til det forudsatte.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Projektforslaget indebærer også væsentlige forbedringer for miljøet, især for udledning af

vejvand og i forhold til bekæmpelse af støj fra trafikken på motorvejen, som forventes at

stige i de kommende år, uanset om projektet gennemføres eller ikke.

Alt vand fra motorvejen planlægges opsamlet langs vejen og ledet til bassiner, hvor det

renses og hvorfra det ledes kontrolleret tilbage til naturen.

På projektstrækningen planlægges opstillet 6 m høje støjskærme i begge sider af motorve-

jen og langs dennes ramper. Støjskærmene ud for Smørmosen og ud for Værebroparken på

Ring 4 er ikke en del af det planlagte projekt, ligesom der ikke er planlagt støjskærm for

erhvervsområdet syd for Vadstrupvej. Lige nord for Vadstrupvej ligger terrænet øst for mo-

torvejen så højt, at terrænet fungerer som støjskærm.

De allermest støjbelastede boliger med en støjbelastning på 68dB eller derover kan langs

projektstrækningen reduceres fra 262 til 42 boliger

–

en reduktion på 84% - og boliger med

en støjbelastning på over 58dB kan reduceres fra 2369 til 1858 boliger

–

en reduktion på

21%.

De samfundsøkonomiske beregninger viser, at projektet er særdeles rentabelt, idet den in-

terne rente er beregnet til 22% og nettonutidsværdien er beregnet til kr. 4.873.

For at tilgodese cykeltrafikken på supercykelstien langs Hillerødmotorvejen er der som en

option til projektet skitseret og lavet et anlægsoverslag på en niveaufri krydsning af Klaus-

dalsbrovej på den østlige side af motorvejen. Dette indebærer tilslutning af et nyt stykke

cykelsti, en bro over frakørselsrampen fra syd til Klausdalsbrovej samt en bro over Klaus-

dalsbrovej samt ramper til den eksisterende cykelsti i begge ender. Cyklister mod Klaus-

dalsbrovej fortsætter ad den eksisterende cykelsti. Denne option er anslået til kr. 26,6 mio.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

BAGGRUND

Med baggrund i Vejdirektoratets løbende arbejde med at opretholde en god fremkommelig-

hed på statsvejnettet gennem

”trængselsplet-metoden”, hvor den eksisterende vejinfra-

struktur udnyttes bedst muligt og i form af mindre anlægsprojekter tilpasses den stigende

trafikefterspørgsel

–

især på de storkøbenhavnske motorveje, er strækningen på Hillerød-

motorvejen mellem Motorring

3 og Ring 4 i flere omgange identificeret som en ”trængsels-

plet”. Strækningen er analyseret i flere omgange særskilt mod nord og mod syd.

Hillerødmotorvejen er stort set uændret fra anlæggelsen i 1970’erne med 2 spor i hver ret-

ning og kun med nødspor på delstrækninger. Den betjener dagligt 60-86.000 køretøjer -

færrest i nord og syd samt flest midt på lige nord for Motorring 3. I årenes løb er der dog

sket ændringer i tilknytning til Hillerødmotorvejen, mest markant ved motorvejskryds Glad-

saxe i 2008-10,

hvor Motorring 3 blev udvidet og krydser Hillerødmotorvejen. I 1990’erne

blev parallelveje mellem Værebrovej/Vadstrupvej og Ring 4 etableret. I 2010 blev vejbroen

i sydgående retning over Skovbrynet Station udskiftet. I 2019 blev rampekrydset ved Vad-

strupvej ombygget, for at undgå tilbagestuvning til motorvejen i morgenmyldretiden.

Projektstrækningen er udvalgt, fordi trafikanalyser viser, at den kan udbedres uden at trafi-

kanterne kort efter sætter den her vundne tidsgevinst over styr i en anden efterfølgende

”trængselsplet”. I sydgående retning er det dog en forudsætning

for at få den fulde gevinst,

at kapaciteten på Motorring 3 øges inden dette projekt gennemføres, mens det samme ikke

er tilfældet i nordgående retning. Her vil projektet medvirke til at forbedre fremkommelig-

heden på Motorring 3 foruden på Hillerødmotorvejen selv.

Figur 1

Hillerødmotorvejen mellem Motorring 3 og Ring 4

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

I sydgående retning går projektstrækningen fra tilkørslen af Frederiksborgvej (TSA7) i nord

til rampen til Motorring 3 i syd. I nordgående retning går projektstrækningen fra midt på

parallelsporet under Motorring 3-broen i syd til frakørslen til Ring 4 i nord.

Hillerødmotorvejen kan godt afvikle den gennemkørende trafik fra København til Allerød,

men det er udveksling af trafik med Motorring 3 hhv. Ring 4 som skaber problemerne.

Strækningen fra Motorring 3 til Ring 4 er ca. 3 km lang og har parallelspor på flere dels-

trækninger. I begge køreretninger i den nordlige ende ligger parallelsporene i eget tracé. I

nordgående køreretning i den sydlige ende ligger parallelsporene i eget tracé, mens det i

sydgående retning ligger det som et tredje spor til højre.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

BESKRIVELSE AF FORSLAG

Projektforslaget omfatter en udbygning af Hillerødmotorvejen (M13) med et ekstra spor i

begge sider mellem Motorring 3 (M3) og Ring 4. I nordgående retning løber det ekstra spor

fra tilkørslen til motorvejen ved Klausdalsbrovej i syd til frakørslen fra motorvejen til Ring 4

i nord. I sydgående retning løber det ekstra spor fra tilkørslen til motorvejen ved Frederiks-

borgvej i nord til frakørslen til Motorring 3 i syd. I alt 2,2 km i nordgående retning og 3,2

km i sydgående retning.

Nedenfor en beskrivelse af eksisterende forhold og dernæst en beskrivelse af projektforsla-

get.

Eksisterende forhold

Nærværende strækning af Hillerødmotorvejen er anlagt

i perioden fra slutning af 1960’erne

til slutning af 1970’erne som en 4 sporet motorvej

med nødspor og en 4 m bred midterra-

bat.

Motorvejen ligger i en relativt smal korridor mellem Motorring 3 og Ring 4, hvor der på den

første kilometer er bebyggelse på begge sider, parcelhuse langs venstre side og kolonihaver

på højre side. Derefter frem til Vadstrupvej med Smørmosen på venstre side og industri på

højre side. Fra Vadstrupvej og frem til Ring 4 ligger på venstre side Værebroparken, på

højre side bebyggelse.

Figur 2

Hillerødmotorvejen, Projektstrækningen

Fra Ring 4 og frem til Frederiksborgvej, TSA 7, ligger på venstre side AB’s boldbaner og be-

byggelse, hvorefter motorvejen krydser Farumbanen v. Skovbrynet S-togstation.

På strækningen er der et Forbindelsesanlæg (FBA) og fire Tilslutningsanlæg (TSA):

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

FBA Motorring 3/ Hillerødmotorvejen. Anlæggets nordvendte ramper overlabber

ramperne fra TSA 4, Klausdalsbrovej

TSA 4, Klausdalsbrovej. Et halvt ruderanlæg med sydvendte ramper.

TSA 5, Vadstrupvej. Et halvt ruderanlæg med sydvendte ramper og forbindelse til

Ring 4 via parallelveje i eget tracé.

TSA 6, Ring 4. Et fuldt ruderanlæg, hvor de nordvendte ramper overlabber med

ramperne i TSA 7.

TSA 7, Frederiksborgvej. Et halvt ruderanlæg med sydvendte ramper

Som det fremgår, ligger de enkelte anlæg tæt på hinanden, hvilket besværliggør sideudvi-

delsen.

I starten af 1990’erne blev den sydgående

kørebane udvidet med et 3,0 bredt parallelspor

mellem Vadstrupvej og Motorring 3, startende i den sydvendte tilkørselsrampe fra Vad-

strupvej og sluttende i frakørselsrampen mod Motorring 3. Bro 13-0-0015 UF Klausdalsbro-

vej blev samtidig udvidet med 4,7 m for at kunne overføre parallelsporet.

I 2005/2006 blev der etableret en parallelvej i begge sider af Hillerødmotorvejen mellem

Vadstrupvej og Ring

4’s sydvendte ramper. Den sydgående parallelvej ligger ca. 7 m fra

motorvejens venstre asfaltkant, og der er etableret separat busbanen på ca. halvdelen af

længden. Parallelvejen tilsluttes Vadstrupvej med en højre og en venstre svingbane. Den

nordgående parallelvej er ensporet over hele længden, og ligger ca. 10 m fra motorvejens

højre asfaltkant, fletter sammen med frakørselsrampen til Ring 4.

Samtidigt i 2005/ 2006 udskiftedes bro 130-0-0017 OF Vadstrupvej, og der blev etableret

en spunsvæg foran vederlaget i begge sider, i hele broens bredde således, at bygværket er

forberedt til et 3. spor under broen i begge retninger.

I forbindelse med Motorring

3’s udbygning i 2005 –

2008, ændredes det nordvendte rampe-

anlæg mellem Motorring 3 og Hillerødmotorvejen ikke.

I 2010 udskiftedes den vestlige bro over Skovbrynet Station v. Farumbanen. Kørebanen var

planlagt til 2 kørespor á 3,75 m, en midterrabat (nødrabat) på 1,04 m, et parallelspor på

3,50 m, tre kantbaner á 0,5 m og et nødspor på 5,50 m (inkl. kantbane), i alt 19,0 m.

Broen skulle yderligere overføre en fællessti på 4,25 m. Kørebanen og fællesstien er adskilt

af et 0,75 m bredt autoværn, monteret på bropladen. For at forbedre vekselstrækningen

mellem tilkørslen fra Frederiksborgvej (TSA 7) og frakørslen til Ring 4 (TSA 6) ændredes

sporkonfigurationen til en midterrabat på 1,54 m, 2 kørespor á 3,5 m, et parallelspor á 3,5

m, en skillerabat (med trafikværn) på 1,0 m, et rampespor på 3,50 m og et nødspor på 2,5

m, i alt 19,0 m (se tegn. H01338-7006).

I 2018/2019 udskiftedes slidlaget i nordgående retning mellem Klausdalsbrovej og frakørs-

len til Vadstrupvej.

4.1.1

Nordgående retning

Hillerødmotorvejen i nordgående retning består af en 2,0 m midterrabat, en kørebane med

2 kørespor á 3,50 m, 2,5 m nødspor og 2 kantbaner á 0,5 m, i alt en bredde på 12,5 m.

Dertil kommer en yderrabat af varierende bredde, hvor der

i starten af 1990’erne blev op-

sat en indad krum betonskærm mellem km 10,480 og 11,040. Der er ikke nødspor på

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

broen over Klausdalsbrovej, men fra ca. km 10,480 og videre mod nord er der et 2,5 m

bredt nødspor.

I parallelsporet mellem Motorring 3 og Klausdalsbrovej (km 9,75 og 10,25), udveksles tra-

fikken fra Hillerødmotorvejen, Motorring 3 nordgående, Motorring 3 sydgående med trafik-

ken mod henholdsvis Klausdalsbrovej og Hillerødmotorvejen nordgående.

Trafikken fra Ring 3 og fra Hillerødmotorvejen føres ind på en 2-sporet parallelstrækning

mellem Ring 3 og Motorring 3. Herfra kan trafikken fordele sig mod Motorring 3 nordgående

eller videre ad parallelstrækningen langs Hillerødmotorvejen. I km 9,750, lige syd for Mo-

torring 3-broen, fletter trafikken fra frakørslen fra Motorring 3 nordgående ind på parallel-

strækningen og 300 m senere i km 10,050 fletter trafikken fra frakørslen fra Motorring 3

sydgående ind på parallelstrækningen. Små 200 m senere i km 10,200 skiller trafikken til

Klausdalsbrovej sig fra parallelstrækningen. Som beskrevet i afsnit 5. Trafik, er her et ikke

ubetydelig kapacitetsunderskud sammenholdt med trafikefterspørgslen.

I afsnit 4.3.2 beskrives en udbygning af den nordgående strækning mellem Motorring 3 og

Ring 4 med et spor, herunder en forbedring af den ovenfor beskrevne vekselstrækning.

Hillerødmotorvejen fortsætter mod nord i 2 spor med frakørsel til Vadstrupvej, TSA 5, efter-

fulgt af frakørslen til Ring 4, TSA 6, hvor nærværende projekt slutter.

4.1.2

Sydgående retning

Sydgående kørebane mellem Frederiksborgvej (TSA 7) og Motorring 3 består af (i kørsels-

retningen):

Nordfra frem til km 12,7 ved frakørselsrampen til Ring 4 består kørebanen af to køre-

spor á 3,5 m og et 3,0 m bredt rampespor mod Ring 4 (afslutning af det i 2014 etab-

lerende parallelspor på det forstærkede nødspor), adskilt af en 0,3 m kantstribe, i alt

ca. 11,5 m ekskl. midterrabat. Adskilt fra kørebanen på broen af en skillerabat med

trafikværn føres tilkørslen fra TSA 7, Frederiksborgvej, over broen i et separat 3,5 m

rampespor og et nødspor på 2,5 m og videre op ad frakørselsrampen til Ring 4.

Mellem km 12,7 og km 11,6 består kørebanen af 2 kørespor á 3,50 m, 2 kantbaner á

0,5 m og en midterrabat på 2 m, i alt 10,0 m. Undervejs tilsluttes tilkørselsrampen

fra Ring 4 og lige umiddelbart nordfor Vadstrupvej er der en nødplads, ca. 50 m lang

og ca. 3 m bred.

I km 11.6 tilsluttes et 3,50 m parallelspor, idet tilkørselsrampen fra Vadstrupvej fort-

sætter i parallelsporet frem til frakørslen til Motorring 3. Kørebanen består således af

2 kørespor á 3,42 m, adskilt af en 0,15 m vognbanelinje, et parallelspor á 3,50 m,

inkl. en 0,3 kantstribe, et 2,9 m bredt nødspor, inkl. kantbane og

–

stribe og en 2 m

bred midterrabat, i alt 16 m.

Efter frakørslen til Motorring 3 fortsætter den nuværende kørebane i 2 kørespor á

3,50 m ind mod København. Frakørslen fortsætter videre frem til en ca. 115 m lang

vekselstrækning, hvor trafikken fra Klausdalsbrovej og trafikken fra motorvejen ud-

veksler mod enten M13 sydgående eller mod M3 nordgående.

Der er intet nødspor på strækningen, ej heller en regulær yderrabat.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

I afsnit 4.3.3 beskrives forslag til en udbygning af strækningen med et spor mellem TSA 7

og Motorring 3, samt en forbedring af vekselstrækningerne mellem TSA 7, Frederiksborgvej

og TSA 6, Ring 4 og ved frakørslen til Motorring 3.

Projektforslaget

Projektforslaget er optegnet på skitseprojektniveau på luftopmålt grundkort, hvor der erfa-

ringsmæssigt kan være en unøjagtighed på normalt op til 0,5 m. Desuden er anvendt Dan-

marks Højdemodel (DHM) til en 3D model til beregning af jordarbejdet, projektering af

rampers længdeprofil og til fastlæggelse af nødvendige støttemure. Kortgrundlag og højde-

model er udleveret af Vejdirektoratet.

Forudsatte dimensioneringsforudsætninger er angivet i beskrivelsen af delelementerne.

Nogle af de foreslåede løsninger til etablering af det 3. og 4. spor er anvendt tidligere på

motorvejene, bl.a. i Københavns området:

”Københavnervæggen”

(H-profiler med præ-støbte betonelementer i mellem) er tidli-

gere anvendt ved etablering af et busspor til et busstoppested i sidefaget på en bro

hen over motorvejen ved Rævehøjvej på Helsingørmotorvejen

Forskellige køresporbredder er anvendt på Helsingørmotorvejen, da denne blev ud-

bygget i 1996

–

1998. Sporbredderne er 3,10 m, 3,40 m, og 3,50 m og en kantbane

på 1,0 m, i praksis et bredere nødspor.

Inddragelse af en del midterrabatten til kørebane, der medfører en forsætning af kø-

rebanerne er ligeledes anvendt på Helsingørmotorvejen. Her fordi bredden mellem

understøtningerne under broerne ikke var stor nok til motorvejens tværprofil uden at

inddrage en del af midterrabatten. Forsætningen sker over en længere strækning, og

i praktisk lægger man ikke mærke til det.

4.2.1

Normaltværsnit

Motorvejens nuværende og udbygget principielle tværsnit på strækningen, fra venstre mod

højre side af motorvejen:

Nuværende

Udbygget

Vejside

Element

bredde

Yderrabat

Var.

Var

Kantopsamling

0,5

Nødspor

2,4

Kantbane

0,5

Parallelspor

3,50

MVS

Parallelspor

3,50

(Sydgående)

Tungespor

3,50

Hurtige spor

3,50

3,25

Indre kantbane

0,5

1,0

Midterrabat

2,0

0,5

I alt

16,20

16,25

Midterrabat

2,0

0,5

Indre kantbane

0,5

1,5

MHS

Hurtige køresporspor

3,5

3,25

(Nordgående)

Tunge køresporspor

3,5

3,75

Parallelspor

3,80

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Kantbane

Nødspor

Kantopsamling

Yderrabat

I alt

I alt, afstand mellem asfaltkanterne

Tabel 1

Normal tværprofil, før og efter

0,5

2,5

Var.

12,50

28,70

3,0

0,5

1,5

16,30

32,55

I sydgående retning bevares det nuværende tværsnit mellem km 10,35

–

11,55, idet nød-

sporet og en del af midterrabatten inddrages i kørebanen (se tegn. H01338-7002).

Mellem km 11,55

–

13,2 udbygges motorvejen med et parallelspor startende i km 13,2

I nordgående retning udbygges motorvejen med et spor, svarende til 3,8 m, idet der tilføjes

et kantopsamlingselement på 0,5 m.

Midterrabatten mellem km 10,2

–

12,4

reduceres fra 4 m til 1 m mellem ”asfaltkanterne”.

Bredden er valgt så nuværende belysning kan blive stående. Under Vadstrupvej øges mid-

terrabattens bredde til 2,5 m mellem

”asfaltkanterne” af hensyn til Vadstrupvejs understøt-

ning i midterrabatten. Midterrabatten befæstes mellem km 10,2 og 12,7. Der etableres in-

dre kantbane på begge sider af midterrabatten, en 1,0 m bred indre kantbane i sydgående

retning og en 1,5 m bred kantbane i nordgående retning, se Tabel 1 ovenfor.

I sydgående retning bevares yderrabatten på en længere strækning, mens i nordgående

retning udføres yderrabatten 1,5 m.

Ramper og parallelspors tværsnit består af 2 kantbaner á 0,5 m og et kørespor á 3,5 m, og

for ramper et nødspor á 2,5 m, svarende til at min. bredden for hhv. en rampe er 7,0 m og

for et parallelspor er 4,5 m mellem asfaltkanterne.

4.2.2

Midterrabatten

For at minimere indgrebet langs motorvejen som følge af sideudvidelsen, herunder udvi-

delse af broplader for underføringer, inddrages midterrabatten i det nye tværsnit, idet bred-

den reduceres fra de nuværende 4,0 m (=2 x 2,0 m) på følgende vis:

Frem til km 10,2 er bredden uændret 4,0 m (=2 x 2,0 m)

Mellem km 10,2 og 10,3 reduceres bredden til 1,0 m (=2 x0,5 m)

Mellem km 10,3 og 11,650 er bredden 1,0 m (=2 x 0,5 m)

Mellem km 11,650 og 11,750 øges bredden til 2,5 m (=2 x 1,25 m) på grund af

fundamentet til mellemunderstøtningen til motorvejsbroen for O/F Vadstrupvej og

for at få plads til et stålautoværn foran fundamentet.

Mellem km 11,750 og 12,150 er bredden 2,5 m (=2 x 1,25 m)

Mellem km 12,150 og 12,225 øges højre side af midterrabatten til 2,0 m således, at

bredden af midterrabatten er varierer mellem 2,5 m (=2 x 1,25 m) til 3,25 m (2,0

m + 1,25 m)

Mellem km 12,225 og 12,240 er bredden 3,25 m (= 2,0 m + 1,25 m)

Mellem km 12,240 og 12,340 øges venstre side af midterrabatten til 2,0 m, således

at bredden af midterrabatten varierer mellem 3,25 m (=2,0 m + 1,25 m) til 4,0 m

(= 2 x 2,0 m)

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Fra km 12,340 er midterrabattens oprindelige bredde er fuldt etableret umiddelbart syd for

O/F Ring 4.

Midterrabatten asfalteres af hensyn til afvandingen og den fremtidige Drift. Den belagte

midterrabat starter i km 10,2, ca. 350 m syd for Klausdalsbrovej og fortsætter frem til

umiddelbart syd for Ring 4, km 12,4, hvor midterrabatten allerede befæstet. Det skal over-

vejes om belægningen i midterrabatten mellem km 12,4 v O/F Ring 4 og km 12,75 ved bro-

erne over S-banen skal udskiftes.

Der opsættes et enkeltsidet stålautoværn i begge sider således, at fronten af autoværns-

bjælken flugter med asfaltkanten. Overkant af bjælken er 0,70 m over belægningen.

Den eksisterende belysning nedtages, se afsnit 4.6.2

4.2.3

Nordgående, motorvejens højre side

På vekselstrækningen i parallelsporene til Hillerødmotorvejen nordgående gør den intense

trafik på indfletningen fra Motorring 3 samt udfletningen til Klausdalsbrovej det vanskeligt

for trafikanterne at placere sig i den ønskede vognbane

Udover en vejteknisk løsning i vekselstrækningen, er det vurderet at det vil afhjælpe kapa-

citetsproblemerne ved at udbygge Hillerødmotorvejen frem til Ring 4 med et ekstra spor.

Det ekstra spor skal fungere som et parallelspor, dvs. afgrænset fra motorvejens øvrige

spor med en 0,3 brudt kantlinje således, at trafik til henholdsvis Vadstrupvej og Ring 4 vil

trække ud i sporet efter Klausdalsbrovej, men også at den tunge trafik (lastbiler m.m.) ikke

behøver at trække ud i det ekstra spor til højre, for kort efter at skulle trække tilbage til det

spor de kom fra, fordi det ekstra spor løber fra. Hermed spares mange vognbaneskift.

Der er to mulige vejtekniske løsninger til selve vekselstrækningen. Fælles for dem er, at de

to spor fra syd for Motorring 3 bevares som to spor, der så mødes med det tredje spor, der

kommer ned ad rampen fra Motorring 3 sydgående. Vekselstrækningen starter således med

tre spor, hvoraf de højre spor fortsætter ned ad rampen til Klausdalsbrovej og de øvrige to

fortsætter i to mulige løsninger:

1) De to spor fletter sammen og fortsætter som ét spor (det tredje) op til Ring 4.

2) De to spor fortsætter mod Hillerødmotorvejen, det venstre tilsluttes motorvejen i en

regulær tilkørselsrampe, det højre fortsætter som det tredje spor op til Ring 4.

Der er en nu ikke taget stilling til, hvilken af de to løsninger der skal anvendes, men i nær-

værende projekt er løsning 2 vist på tegningerne.

Det 3. spor fortsætter som et parallelspor op til frakørselsrampen til Ring 4. Efter frakørslen

fortsætter Hillerødmotorvejen som nuværende.

Rampen til Klausdalsbrovej er 1-sporet i starten, men efter små 75 m udvides sporet, først

til et venstre svingspor, så til to venstresvingspor således, at der op til stopstregen vil være

to venstresvings- og en højresvingsbane mod Klausdalsbrovej.

4.2.4

Sydgående, motorvejens venstre side

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Sideudvidelsen med et spor i venstre side er lidt mere kompliceret på grund af vekselstræk-

ningerne ved Motorringvejen 3 og ved Ring 4.

Projektforslaget omfatter således følgende delelementer (der henvises til tegningerne):

2 spor på rampen mod Motorring 3 sydgående

Vekselstrækning med 3 spor mellem TSA 4 (Klausdalsbrovej) og Motorring 3

Nyt 4. spor mellem TSA 5 (Vadstrupvej) og Motorring 3

Nyt 3. spor under broen ved TSA 5 (Vadstrupvej)

Nyt 3. spor mellem TSA 6 (Ring 4) og TSA 5 (Vadstrupvej)

Nyt 3. spor under broen ved TSA 6 (Ring 4)

Ændring af tværsnittet på broen ved Skovbrynet

I det følgende beskrives projektforslaget i retning med vejens kilometrering/stationering,

dvs. fra syd i retning mod nord.

2 spor på rampen mod Motorring 3 Sydgående

Med 2 spor fra Hillerødmotorvejen i frafarten mod Motorring 3 og gennem vekselstræknin-

gen bliver rampen videre mod M3 syd med 1 spor en ny flaskehals. For at forbedre trafikaf-

viklingen mod Motorring 3 gøres rampen mod Motorring 3 sydgående 2-sporet. De to spor

tilvejebringes primært ved at inddrage de eksisterende brede kantbaner/nødspor i begge

sider og sekundært på rabatarealer. Ca. halvvejs oppe ad rampen sammenflettes de to

rampespor til ét spor, idet M3 i dag ikke er forberedt til, at der indfletter to spor.

Vekselstrækning med 3 spor mellem M3 og TSA 4 (Klausdalsbrovej)

Med 4 spor på motorvejen forudsættes det, at der i motorvejskrydset ved M3 fortsætter 2

spor videre ad Hillerødmotorvejen mod syd (København) og 2 spor ledes ind til parallelspo-

ret langs Hillerødmotorvejen.

Ved rampen fra Klausdalsbrovej er det forudsat, at der etableres en 1+2 sporet veksel-

strækning, hvor de 2 spor fra M13 mødes med 1 spor fra Klausdalsbrovej. Det venstre spor

ledes gennem vekselstrækningen i en ”shunt” adskilt med afmærkning, skillerabat eller en

fysisk barriere.

På grund af den korte vekselstrækning er det vigtigt, at trafikanterne i god tid tydeligt kan

erkende, i hvilken retning de skal, og der skal derfor etableres en tydelig skiltning (portal)

og afmærkning af køresporsfordeling, bl.a. ved brug af spærreflader og spærrelinjer, så ri-

sikoen for uhensigtsmæssige vognbaneskift reduceres.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Nyt 4. spor mellem M3 og TSA 5 (Vadstrupvej)

Nord for M3 og syd for broen ved TSA 5 udvides motorvejen med et spor, idet tilfarten fra

TSA 5 bliver til et nyt 4. spor (det nuværende 3. spor tilsluttes udvidelsen nordfra

–

se ne-

denfor). Det 4. spor etableres ved at inddrage nødsporet i kørebanen ved at udskifte be-

lægningen, og inddrage 0,5 m af midterrabatten, se afsnit 4.2.2. Det 3. og 4. spor fungerer

som parallelspor, adskilt fra de øvrige spor med en punkteret 6-6-0,3 m kantstribe, der de

sidste 50 m mod spærrefladen er ubrudt. Der bør etableres en ca. 120 m lang nødlomme

på delstrækningen, medmindre overvågningen af delstrækningen er så god, at der kan til-

kaldes vejhjælp mv. indenfor forholdsvis kort tid. Etablering af en nødlomme vil formentligt

medføre, at sti langs motorvejen skal sideforlægges. Nødlommen er ikke vist på tegnin-

gerne. Vedrørende overvågning, se afsnit 4.6.4.

Som konsekvens af det 3. spor under Vadstrupvej og det 4. spor videre mod syd justeres

tilkørselsrampen fra Vadstrupvej tilsvarende. Tilsvarende forlægges stien langs motorvejen

udad på en kort strækning mellem km 11,550 og 11,650. Der opsættes autoværn mellem

stien og motorvejen.

Nyt 3. spor under broen ved TSA 5 (Vadstrupvej)

Broen ved Værebrovej er ved ombygningen i 2005/ 2006 forberedt til, at der kan føres 3

spor under broen, idet der langs endevederlaget er etableret en spunsvæg, se Fig 7. Langs

rampeskråningerne etableres en støttevæg, der placeres i samme afstand fra motorvejen

som spunsvæggen. Afstanden mellem støttevæggen og asfaltkanten er ca. 4,8 m, hvoraf de

ca. 1,0 m går til yderrabat. De sidste ca. 3,8 m forslås udformet som en græsbeklædt skrå-

ning med anlæg 3. Der opsættes autoværn i yderrabatten.

Nyt 3. spor mellem TSA 5 (Vadstrupvej) og TSA 6 (Ring 4)

Motorvejens 3. spor mellem Ring 4 og Vadstrupvej er adskilt fra motorvejen af en op til 3,3

m bred skillerabat og fortsætter mod syd langs tilkørselsrampen fra Ring 4 som et parallel-

spor på motorvejen. Skillerabatten går over i spærreflade og fletter samme med motorve-

jen, hvorefter tilkørselsrampen tilslutter motorvejen på normal vis.

Som følge af justeringen af tilkørslen fra Ring 4 forlægges Parallelvejen mellem Ring 4 og

Værebrovej tilsvarende over ca. 320 m. Tilsvarende forlægges stien langs motorvejens.

Nyt spor under broen ved TSA 6 (Ring 4)

Det 3. spor føres under Ring 4 broen i det vestlige sidefag.

Der etableres en støttevæg

–

”Københavnervæg”

- i stedet for den nuværende skråning.

Parallelsporet vil især blive benyttet af trafik fra Frederiksborgvej.

”Københavnervæggen”

kan enten placeres foran fundamentet til vederlagssøjlerne eller

imellem søjlerne. Det skal undersøges nærmere, hvad der er muligt. I nærværende er det

forudsat, at

”Københavnervæggen”

placeres foran fundamentet.

Ændring af vekselstrækningen mellem TSA 6 og TSA 7 hen over broen ved Skovbrynet

Trafikken nordfra mod Ring 4 placerer sig i parallelsporet, der starter i det ombyggede nød-

spor, ca. 175 m nord for TSA 7 og fortsætter op rampen til Ring 4. Forinden fletter trafikken

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

sammen med trafikken fra Frederiksborgvej (TSA 7), der skal mod syd. Trafikken fra Frede-

riksborgvej skal op over Ring 4 for at fortsætte mod syd. Det resulterer i til tider lange køer

på bagud på motorvejen.

For at afhjælpe situationen ændres den nuværende vekselstrækning, således at trafikken

mod Ring 4 ledes af motorvejen i et parallelspor, der fortsætter mod syd og hen over

broen, veksler med trafikken fra Frederiksborgvej over en strækning på ca. 300 m. Trafik-

ken fra hhv. motorvejen og Frederiksborgvej mod Ring 4 vil kunne fortsætte i et spor op ad

rampen til Ring 4, mens trafikken fra Frederiksborgvej mod syd fletter ind i parallelsporet

og fortsætter under Ring 4 og videre mod syd.

Ved at fjerne det nuværende trafikværn på broen mellem TSA 7 og TSA 6 og erstatte det

med en skillerabat langs motorvejens 2 sydgående spor, vil trafikken nordfra kunne køre

fra i en regulær frakørsel. Skillerabatten starter ca. 200 m nord for TSA 7 og fortsætter

langs rampen til Ring 4, under Ring 4 og videre langs rampen fra Ring 4 for så at tilsluttes

motorvejen som det 3. spor. Rampesporet fra Frederiksborgvej fortsætter sammen med pa-

rallelsporet frem til rampen og fortsætter op ad rampen til Ring 4.

Tegn. H01338-7006 og -7007 viser motorvejens tværsnit på broen og før broen.

4.2.5

Klausdalsbrovej

Frakørselsrampen til Klausdalsbrovej udvides med et ekstra venstresvingspor, således at

der er to venstresvingspor mod vest og et højresvingsspor mod øst. Cykelstien føres med

ned til Klausdalsbrovej.

For at kunne håndtere de to venstresvingbaner, udvides Klausdalsbrovej mod vest med ét

spor og en venstresvingsbane mod Hillerødmotorvejen sydgående.

For at få plads til 2 vestgående spor og en svingbane forlægges cykelsti og fortov ud i bro-

ens sidefag.

I sidefagene udskiftes nuværende skråning med en

”Københavnervæg”,

således at cykelsti

og fortov kan passere under broen. Både før og efter broen etableres støttevægge.

Figur 3

Ombygget Klausdalsbrovej

Begge rampekryds ombygges.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Som bemærket i Trafiksikkerhedsrevisionen skal det undersøges nærmere om det er muligt

at øge bredde på cykelsti/ fortov i sidefaget ved at flytte støttevæggen ca. 0,35 m således,

at fællesstien bliver 3 m som anbefalet i Vejreglerne.

4.2.6

Vadstrupvej

Nærværende projekt medfører ingen ændringer til Vadstrupvej, ud over at rampernes til-

slutning til motorvejen justeres tilsvarende motorvejens sideudvidelse.

4.2.7

Ring 4

Nærværende projekt medfører ingen ændring på Ring 4, ud over at rampernes tilslutning til

motorvejen justeres tilsvarende motorvejens sideudvidelse. Den nordvendte frakørsels-

rampe tilpasses to svingbaner mod højre, en kombineret lige ud- og venstresvingsbane og

en venstresvingsbane.

Cykelstien i rampens højre side forlægges til den anden side af stien under Ring 4 (udføres i

et andet projekt), og derved opstår en mulighed for at etablere et bedre højresving. Stitun-

nelen broplade udvides for at tilgodese dette.

4.2.8

Supercykelsti langs motorvejen

Langs motorvejen i begge sider forløber supercykelstien Farumruten, der starter i Farum og

slutter ved Kongens Nytorv.

Selve cykelstien kommer kun i mindre grad i berøring med nærværende udbygning af mo-

torvejen, og det håndteres med en forlægning af cykelstien væk fra motorvejen over kor-

tere strækninger.

Cykelstien sideflyttes som følger:

I nordgående retning (motorvejens højre side):

Mellem km 10,150 og Klausdalsbrovej:

Cykelstien forlægges ud mod skellet, bl.a. for at skabe plads til anlægsarbejderne

Mellem km 10,980 og km 11,700.

Cykelstien forlægges ud mod skel bl.a. for at skabe plads til anlægsarbejderne.

I km 11,372 krydser Cykelstien en gangtunnel under motorvejen. Ved at forlægge

stien ud mod skellet, kan gangtunnelen opbygges til en cykelstitunnel med en rampe

op til terræn.

I sydgående retning (motorvejens venstre side):

Mellem 11.32 og km 11.47 sænkes cykelstien for at kunne ombygge gangtunnelen til

en cykelstitunnel.

Mellem km 11,55 og km 11,65

Mellem km 12,20 og km 12,35

For forbedre den nordgående cykelstis krydsning af Klausdalsbrovej i niveau, er der vurde-

ret en løsning, hvor cykelstien krydser Klausdalsbrovej på en separat stibro ved siden af

motorvejsbroen og Klausdalsbrovej, se afsnit 4.9.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

4.2.9

Parallelvej

Mellem Vadstrupvej og Ring 4 ligger en parallelvej langs motorvejen i begge sider. Parallel-

vejen berøres ikke af nærværende projekt, bortset fra ved Ring 4 i begge sider, hvor paral-

lelvejen i motorvejens venstreside over en kortere strækning forlægges.

Afvanding

4.3.1

Eksisterende Forhold

Vand fra motorvejen opsamles i dag primært i trug og grøfter, samt opsamling i trug i mid-

terrabatten. På delstrækninger har motorvejen tagprofil, mens der på andre delstrækninger

er ensidigt fald, med opsamling liggende langs begge yderrabatter samt i midten.

Strækningen km 9,5

–

km 10,5 afvander direkte til Klausdalsbrovej. I dag afledes der

150l/s, jf. tegning H13-10-10S.

Strækningen fra km 10,5 til km 12,76 afvander direkte til Smørmosen via 3 udløb ved

km 11,1, km 11,4 og km 11,68. Disse udløbsledninger tilhører kommunen og afvander også

kommunale arealer nordøst for motorvejen i området. Vandet renses gennem olieudskiller

inden afledning til mosen.

Strækningen fra km 12,76 til km 13,3 afvander til et kommunalt bassin ved Helmsvej. På

de gamle tegninger er der vist en benzinudskiller på en Ø600 mm rørledning før det løber i

bassin. Det forventes ikke, at bassinet er dimensioneret, så det opfylder de nuværende vej-

regler for bassiner.

Nuværende afvandingssystem (ledninger og brønde) vil generelt ikke kunne genbruges ef-

ter udbygningen pga. manglende kapacitet.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

4.3.2

Projekterede forhold

4.3.2.1 Dimensioneringsforudsætninger

Dimensioneringen følger Vejdirektoratets sædvanlige forudsætninger med hensyn til vand-

mængder. En 25 års regnhændelse er også taget i betragtning for at sikre at vandet ikke

stuver op til terræn på motorvejen. Hydrauliske beregninger dokumenteres i detailfasen.

Da vejen er beliggende i områder med drikkevandsinteresser, udføres vejen med kantop-

samling på alle strækninger.

4.3.2.2 Ledninger

Vejen har ensidig hældning på delstrækninger, og tagformet på andre. Dette bibeholdes ef-

ter udvidelsen, så vandet opsamles ved yder- og midterrabatterne, hvor der skal etableres

kantopsamling pga. drikkevandsinteresse i området. Der må regnes med at de langsgående

rørledninger skal udskiftes, idet de flere steder ligger under udvidelsen af vej/ramper. I

samme omgang forøges dimensionen på rørene, så de passer med de fremtidige arealer.

Midterrabatten skal udføres tæt, og vandet deri skal også opsamles.

4.3.2.3 Regnvandsbassiner

Bassin 1

Strækningen fra km 9,5

–

km 10,5 afvander til Klausdalsbrovej, men det forventes ikke at

ledning langs vejen kan aftage den øgede afstrømmende vandmængde, og der er hellere

ikke plads til et regnvandsbassin. Vandet kan derfor forsinkes med enten rør- eller grøfte-

bassiner på hver side af vejen. Figur 4 viser et forsinkelsessystem dannet af grøfter med

dæmninger for opstuvning af vand, hvor udløbet drosles ned i hver grøft (Ref.

”Afvandings-

konstruktioner

– trug og grøfter”,

Håndbog 2017). Det kan evt. benyttes ved afkørslen til

Klausdalsbrovej, hvor længdeprofilet falder mod recipientvejen. Der etableres membran un-

der grøftebassinet.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Figur 4

Forslag til forsinkelsessystem i trug og grøfter

Det forventes at være plads til sådan et grøftesystem langs den østlig side af motorvejen

samt øst for sideløbende cykelsti, hvor der er en eksisterende lavning i terræn. Se tegning

H01338-26001. Grøftebassinet i den nordgående retning navngives som Bassin 1A.

Der er dog mindre plads i den sydgående retning, så der kan evt. etableres et rørbassin,

Bassin 1B på tegningen. Det forventes at eksisterende afledning på 150 l/s opretholdes.

Samlet set skal de nye grøfte- og rørbassiner indeholde 320 m³.

Bassin 2

Strækningen fra km 10,50 til km 12,76, afvander uden forsinkelse til Smørmosen i dag.

I forbindelse med vejudvidelsen foreslås at frakoble motorvejen de tre udløb og lede vandet

til et nyt regnvandsbassin ved km 11,9 i motorvejens venstre side. Derfra afledes bassinet

til Smørmosen med 2 l/s/red. ha., svarerende til 17 l/s.

Regnvandsbassinet ved km 11,9 etableres mellem motorvejen og Værebrovej i et eksiste-

rende skovområde, hvor der er stor højdeforskel fra eksisterende terræn til fremtidigt vand-

spejl. Bassinet skal derfor laves med spunsvæg eller støttemur og skal indeholde ca.

1300m³ vådvolumen og 5220m³ stuvningsvolumen for at håndtere en 10 års regnhæn-

delse. Bassinet kommer til at fylde ca. 4700m² skovareal, se Figur 5 herunder.

Den viste udledningsledning kan evt. placeres tættere på motorvejen af naturmæssige hen-

syn.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Figur 5

Placering af foreslået Bassin 2

Bassin 3

Strækningen fra km 12,76 til km 13,3 udløber til et kommunalt bassin via Helmsvej ved

km 13,1 i motorvejens højre side. Vejudvidelsen andrager ca. 600m² og det forventes, at

det eksisterende system vil kunne klare den øgede vandmængde. Bassinet kan med fordel

ændres, så det anvendes som udskiller, som det er normalt i Vejdirektoratet, ved udskift-

ning af afløbsbygværk til VD’s normale type (typetegn. 26632).

Eksisterende benzinudskil-

ler kan dermed fjernes. Oprensning og udvidelse af bassinet bør forhandles med myndighe-

den i tilfælde af, at bassinet ikke opfylder gældende vejregler.

Ved detailprojekteringen skal det eftervises, at de eksisterende ledninger er store nok til at

føre den ekstra vandmængde ned mod bassinet. Eventuelt kan der laves grøftebassin eller

lignende for at neddrosle vandmængden.

I nedenstående tabel em oversigt over nuværende og kommende forhold, samt en beskri-

velse af forslåede tiltag

[km]

Ekstra vejareal

Mvs

[m2]

Mhs

[m2]

Dim

[l/s]

Eksist.

forhold

Frem til Klaus-

dalsbrovej af-

ledes alt vand

til Klausdals-

brovej

Fremti-

dige

forhold

Udvidelsen

tilføjer ca.

30 % af det

samlede op-

land

Tiltag

Det forventes, at

den øgede

mængde ikke kan

modtages i Klaus-

dalsbrovej hvorfor

der etableres bas-

sin i form af enten

rør- eller grøfte-

bassin på ca. 320

m³ for oprethol-

delse af eks. afløb

på 150 l/s.

9,5 - 10,5

2.100

2.600

108

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

[km]

Ekstra vejareal

Mvs

[m2]

Mhs

[m2]

Dim

[l/s]

Eksist.

forhold

Ca. 6,8 ha af-

ledes uden

forsinkelse til

Smørmosen

gennem 3

kommunal-

ledninger med

olieudskiller.

Udløbene er i

km. 11.100,

11.380 og

11.680.

Udløb til kom-

munalt bassin

i km 13,1.

Fremti-

dige

forhold

Udvidelse af

det befæ-

stede areal

på ca. 20 %

Tiltag

Det forventes at

motorvejens af-

vandingssystem

frakobles de 3 ek-

sisterende kommu-

nalledninger og til-

sluttes et nyt regn-

vandsbassin ved

st. 11.900 med ud-

løb til Smørmosen.

Bassinet skal inde-

holde 5220m³

stuvningsvolumen.

Eksisterende bas-

sin kan udvides så

det modsvarer det

øgede belægnings-

areal

10,5-12,76

4.450

11.500

367

12,76-13,3

600

5-10% udvi-

delse af syd-

gående spor

I alt

Tabel 2

7.150

14.100

489

Vurdering af mængder og tiltag for fremtidig afvanding.

Belægninger

Der er ikke foretaget en belægningsdimensionering, men der fastlagt en belægningsopbyg-

ning for motorvejen, ramper, skærende veje og stier for at kunne beregne mængder til an-

lægsoverslag, hvor h er koblingshøjden:

Vej

Motorvej m.m.

Stier

Kommunevej

Tabel 3

800

450

705

BSG

300

200

300

205

150

200

GAB I

120

GAB II

180

ABB

SMA

Belægningsopbygninger, tykkelser i mm.

Sideudvidelsen, inkl. nødspor og ramper udføres med belægningstypen for Motorvej m.m.

Eksisterende nødspor, der inddrages til kørebanen opbrydes og etableres med en belægning

svarende til ”Motorvej

m.m.”.

Eksisterende og blivende motorvejsbelægning renoveres, idet der affræses 45 mm og efter-

følgende udlægges 45 mm ABB, således at overfladen fremtræder ensartet mellem km

10,200 og 12,700. En nærmere undersøgelse af den eksisterende belægning vil oplyse om

behovet for at udskifte belægningen dybere end de 45 mm.

Dernæst udlægges 35 mm SMA på hele strækningen. Det skal sikres at der er frihøjde nok

under henholdsvis Vadstrupvej og Ring 4. Der anvendes i øvrigt klimavenligt asfalt, som på

alle statens udskiftninger af asfaltslidlag.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

I 2019 blev slidlaget på strækningen mellem Klausdalsbrovej og frakørslen til Vadstrupvej

udskiftet.

Afmærkning

Afmærkningen skal afspejle hvorledes trafikken afvikles, dels på selve motorvejen, men

også på parallel- og rampespor og på vekselstrækninger, hvor trafikken skal placere sig

korrekt i forhold til destinationsmålet.

4.5.1

Kørebaneafmærkning

Eksisterende kørebaneafmærkning udskiftes totalt.

Den nye kørebaneafmærkning afspejler sporkonfigurationen, idet der anvendes 0,3 m profi-

lerede ubrudte kantlinjer i kantbaner, 0,3 m punkterede kantlinjer til afgrænsning af paral-

lelspor og 0,15 m vognbanelinjer. Spærreflader udføres med 0,3 m ubrudte profilerede

kantlinjer afgrænsede 1 m bred skravering.

4.5.2

Skiltning

Den eksisterende skiltning beståede af RP-portaler og jordtavler (frakørsels- og henvis-

ningstavler), samt færdselstavler, C55 (110), udskiftes i sin helhed.

I sydgående retning foreslås opsat 3 nye RP-portaler og nye jordtavler mellem Motorring 3

og Klausdalsbrovej, mellem Klausdalsbrovej og Ring 4 to nye RP-portaler og nye jordtavler

og mellem Ring 4 og Frederiksborgvej 1 ny RP-portal og nye jordtavler.

I nordgående retning foreslås opsat 3 nye RP-portaler i vekselstrækningen mellem Motor-

ring 3, Klausdalsbrovej og Hillerødmotorvejen og nye jordtavler. Op langs motorvejen fore-

slås nye jordtavler, dels destinationstavler, dels frakørselstavler og ved frakørslen til Ring 4

opsættes en RL-mast.

På hele strækningen opsættes færdselstavler som nødvendigt, herunder C55 (110) og E16-

tavler på ramper.

På plantegningerne er forslag til nye RP-portaler vist.

Vejudstyr

4.6.1

Autoværn

Eksisterende autoværn udskiftes i midterrabatten, dog kun frem til km 12.7 ved broen over

Skovbrynet. I højre side udskiftes autoværnet frem til frakørslen til Ring 4 og i venstre side

udskiftes autoværnet frem til TSA 7, Frederiksborgvej

Der opsættes enkeltsidet stålautoværn på hele strækningen i midterrabatten og i yderra-

batterne som nødvendigt mellem km 10,2 og km 13,3, enten i jord, på fundament eller

monteret på støttevæg. På bro over Klausdalsbrovej og ved gangtunnel opsættes broauto-

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

værn. På bro over Skovbrynet opsættes dobbeltsidet stålautoværn i skillerabat. Frie auto-

værnsender mod trafikken afsluttes med energiabsorberende autoværnsender eller med på-

kørselsdæmper.

4.6.2

Belysning

Hillerødmotorvejen er belyst på strækningen fra byen og frem til km 13,0 ved TSA Frede-

riksborgvej. Belysningen frem til Ring 4, km 12,4, består af wireophængt armaturer på stål-

master i midterrabatten. Mellem km 12.4 og km 13,0 består belysningen af master med

dobbeltarmatur monteret på broerne.

Set i lyset af de spareforanstaltninger der pågår på statsvejnettet og af hensyn til anlægslo-

gistikken, nedtages den eksisterende belysning. Fundamenter optages ligeledes. Vejbelys-

ningen retableres således ikke.

Følgende ramper er belyste:

Nordgående:

Rampe fra M3 Sydgående mod Klausdalsbrovej

Rampe til Vadstrupvej

Parallelvej v. Ring 4

Sydgående:

Rampe til Ring 4

Rampe fra Ring 4

Rampe fra Vadstrupvej

Rampe fra Klausdalsbrovej mod M3 Sydgående

Belysningen nedtages i nødvendigt omfang og retableres efterfølgende.

Stibelysningen på stierne på begge sider af motorvejen er ikke en del af nærværende op-

gave. Gladsaxe Kommune er i gang med at etablere belysning af supercykelstien, men hvor

dette projekt omlægger supercykelstien

–

over meget kort strækning

–

reetableres denne

belysning.

4.6.3

Kantpæle

Kantpæle udskiftes.

I midterrabatten monteres kantpælene på autoværnet på hele strækningen, mens på de

frie strækninger i begge sider monteres i jorden. Langs støttevægge monteres kantpælene

på autoværnet.

4.6.4

ITS-system

I km 10.72 i motorvejens venstre side er opsat en RL-mast med info-tavle og i km 10,77

også i motorvejens venstre side står en mast med radarudstyr.

Der etableres et nyt ITS

–

system med elektronisk info-tavle og tilhørende detekteringsud-

styr (radar/kamera, spoler m.m.) og kabler.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Der planlægges opsat 4

–

6 overvågningskameraer på strækningen. I detailprojekteringen

fastlægges det endelige omfang og hvor.

Bygværker

4.7.1

Broer og tunneler

Der er følgende broer og tunneler på strækningen:

9,810

10,549

11,372

11,819

12,478

12,724

–

12,940

12,724

–

12,940

13,280

Tabel 4

Bygværksliste

Bygværk

M03-0029 OF Motorring 3

M13-0015 UF Klausdalsbrovej

M13-0016 UF Offentlig sti

M13-0017 OF Vadstrupvej

M13-018 OF Ring 4

M13-0019 UF Sti under Ring 4

M13-0021 UF Skovdiget og S-banen Øst

M13-0021 UF Skovdiget og S-banen Vest

M13-0022 UF Frederiksborgvej

Type

6 fags bro

3 fags bro, l =32 m

Tunnel, l= 39,3 m

2 fags bro, l = 36,7 m

4 fags bro, l = 41,5 m

Tunnel, l = 38 m

12 fags bro, l = 220 m

3 fags bro, l = 65 m

Bygværkerne ændres som følger:

M13-0029 OF Motorring 3

Ingen ændringer.

M13-0015 UF Klausdalsbrovej

I nordgående retning (mhs) udvides bropladen med ca. 202 m

for at skabe plads til tilkør-

selsrampen. Kantbjælken forstærkes og udføres 1 m bred, idet der skal opsættes en støj-

skærm på kantbjælken.

Udvidelsen tilkobles eksisterende broplade, idet kantbjælken borthugges og pladearmerin-

gen blotlægges. Eksisterende fundamenter udvides, i begge ender og ved sidefagene til de

nye understøtninger.

I sydgående retning (mvs) udvides bygværket ikke, men kantbjælken nedbrydes og en ny

udføres forstærket og 1 m bred, igen for at kunne opsætte en støjskærm.

Arbejdet udføres i begge sider hen over offentlig vej i drift.

M13-0016 UF Offentlig sti

Bygværket er en gangtunnel. Afstanden mellem kantbjælkerne er 39,3 m, svarende til 2 x

19,65 m (se figur 6).

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Figur 6

Længdesnit i gangtunnel

Gangtunnellen ligger ca. 2,8 m under motorvejen, og har en frihøjde på 2,2 m. I begge en-

der er der trapper op til terræn, i vestsiden til Smørmosestien, i østsiden til en sti, der i en

smal korridor fortsætter ind i bebyggelsen øst for motorvejen. Stien har forbindelse til Su-

percykelstien langs motorvejen via en kort rampe syd for gangtunnelen. Supercykelstien

langs motorvejen er til forskel fra den modsatte side, ført over bygværket som en 3 m bred

sti, adskilt fra motorvejen af en 2 m bred rabat med hegn og autoværn.

Bygværkets bredde er 39,3 m, inkl. kantbjælkerne, hvilket giver 38,6 m mellem kantbjæl-

kerne, og motorvejens tværsnit mellem kantbjælkerne fordeler sig som følger:

Element

Yderrabat

Ydre kantbane

Nødspor

Kantbane

Parallelspor

Tungt kørespor

Hurtige kørespor

Indre kantbane

Midterrabat, Mr

Indre kantbane, Kb

Hurtige køresporspor, Ks

Tunge køresporspor, Ks

Kantbane, Kb

Nødspor, Ns

Ydre Kantbane, Kb

Skillerabat, Sr

Offentlig sti

Yderrabat

I alt mellem kantbjælkerne

Bredde (m)

3,05

0,25

2,5

0,5

3,5

0,5

4,0

0,5

3,5

0,5

3,0

0,5

2,5

3,0

0,3

38,6

Sydgående

(mvs)

Nordgående

(mhs)

Tabel 5

Motorvejens nuværende tværsnit hen over bygværket

Ved udbygningen bliver motorvejens tværsnit mellem kantbjælkerne således:

Element

Yderrabat

Afvandingselement

Kantbane

Parallelspor

Tunge spor

Hurtige spor

Indre Kantbane

Midterrabat, Mr

Indre kantbane, Kb

Hurtige køresporspor, Ks

Tunge køresporspor, Ks

Bredde (m)

3,05

0,5

3,5

3,25

1,0

1,5

3,25

3,75

Sydgående

(mvs)

Nordgående

(mhs)

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Parallelspor, Ps

Nødspor, Ns

Kantopsamling/ kantbane Kb

Yderrabat

I alt mellem kantbjælkerne

Tabel 6

Den udbyggede motorvejs tværsnit hen over bygværket

3,80

3,0

0,5

3,0

38,6

Midterrabatten reduceres fra 4 m til 1 m, og i motorvejens højre side etableres en indre

kantbane på 1,5 m og i motorvejens venstre side en 1,0 m bred indre kantbane. Bropladen

forstærkes under de indre kantbaner. Selve midterrabatten udføres med belægning.

I sydgående retning inddrages nødsporet til kørebane, og det nuværende tværsnit på 16,25

m bibeholdes (ekskl. yderrabat).

I nordgående retning udvides tværsnittet med 2,3 m, hvilket medfører at en tilsvarende del

af bropladen skal forstærkes. Stien hen over bygværket forlægges til ud langs skellet og

der er således en yderrabat på 3,0 m ud til kantbjælken.

I begge sider nedbrydes trapperne, og tunnelgulvet forlænges tilsvarende. I motorvejens

højre side etableres en stirampe fra tunnelen og op til terræn, parallelt med motorvejen.

Stirampen tilsluttes stien langs motorvejen.

I motorvejens venstre side forlænges de eksisterende fløjvægge ud til stien, der sænkes

over en strækning på ca. 50 m, før og efter bygværket

M13-0-0017 OF Vadstrupvej

Bygværket fører Vadstrupvej over motorvejen. Broen blev udskiftet i 2005/ 2006 til en to-

fagsbro, hvor endevederlagsfundamenterne er erstattet af en spunsvæg i begge sider, såle-

des at broplade hviler af på spunsvæggen i begge sider.

Figur 7

Opstalt af Bro for OF Vadstrupvej m. spunsvæg

Bygværket er således forberedt til en udbygning af motorvejen.

Nuværende tværsnit mellem spunsvæggene:

Element

Midterrabat, Mr

Indre kantbane, Kb

Hurtige køresporspor, Ks

Sydgående

(mvs)

2,0

0,5

3,50

Nordgående

(mhs)

2,0

0,5

3,50

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Tunge køresporspor, Ks

Kantbane, Kb

Nødspor, Ns

Yderrabat

Skråning

I alt

Tabel 7

3,50

0,5

1,5

17,3

3,50

0,5

1,5

17,3

Motorvejens nuværende tværsnit under Vadstrupvej

Ved udbygningen ændres motorvejen tværsnit under broen og mellem ramperne til:

Element

Midterrabat, Mr

Indre kantbane, Kb

Hurtige køresporspor, Ks

Tunge køresporspor, Ks

Parallelspor

Kantbane, Kb

Nødspor, Ns

Afvandingselement

Yderrabat

Skråning til spunsvæg

I alt mellem kantbjælkerne

Tabel 8

Sydgående

(mvs)

1,25

1,0

3,25

3,50

3,80

0,5

1,0

3,25

17,3

Nordgående

(mhs)

1,25

1,5

3,25

3,75

3,80

3,0

0,5

17,3

Den udbyggede motorvejs tværsnit under Vadstrupvej

Midterrabatten er nødt til at være 2,5 m bred under broen af hensyn til mellemunderstøt-

ningen.

Der opsættes støttevæg i begge sider af motorvejen, både nord og syd for bygværket.

Støttevæggene placeret i flugt med de eksisterende spunsvægge. Arealet mellem yderra-

batten og støttevæggen kan enten etableres med lav skråning, h =1,6 m, eller befæstes.

Der er ingen ændringer på selve bygværket.

M13-0-0018 OF Ring 4

Bygværket fører Ring 4 over motorvejen.

Broen er en 4 fags bro med understøtninger i midterrabatten og i yderrabatterne. Der er

skråninger med flisebelægning i sidefagene.

Motorvejens nuværende tværsnit under broen er vist på tegn. H01338-7005.

Udbygningen af motorvejen sker kun i motorvejens venstre side, hvor der tilføjes et paral-

lelspor. Sporet passerer igennem det vestlige sidefag, der skal ombygges.

Ombygningen består af en støttevæg, udformet som en

”Københavnervæg”,

der placeres

enten imellem vederlagsfundamenterne eller foran fundamenterne. Den første løsning inde-

bærer en forankring af støttevæggen, hvis endevederlagsfundamenterne ikke kan stå

alene, den anden løsning er ”den sikre”, men

det giver et snævrere fritrumsprofil for ram-

pen.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

På tegn. H01338-7005 er vist løsningen, hvor støttevæggen er placeret foran fundamen-

terne. Som det ses, er der plads til at fører et 4,5 m parallelspor (inkl. kantbaner) igennem

med min. 1 m til sideunderstøtningen. Grunden til min. 1 m er, at sideunderstøtningens

fundament ligger højt og motorvejen vil ikke kunne føres hen over fundamentet på grund af

faren for revner i belægningen langs kanten af fundamentet. Der er kun lige plads til en

kantbane langs støttevæggen, hvorpå der monteres et stålautoværn.

Der udestår en undersøgelse af vederlagsfundamenterne.

I forbindelse med udbygningen af Helsingørmotorvejen i 1996

–

1998, anvendtes den oven-

for beskrevne løsning ved Rævehøjvej, hvor der i broens sidefag skulle etableres en bus-

bane. Støttevæggen udførtes som en københavnervæg, hvor H-profilerne blev nedvibreret

på grund af frihøjden. Imellem H-profilerne er indsat præfabrikerede betonelementer.

M13-0-0019 UF Sti under Ring 4

Den langs motorvejens vestsiden beliggende offentlig sti passerer under Ring 4 igennem

nærværende bygværk.

Stitunnelen som sådan berøres ikke af udbygningen, men for at forbedre vilkårene for de

højresvingende bilister fra den nordvendte frakørselsrampe mod Ring 4 vestgående, udvi-

des stitunnelens broplade, svarende til kørekurven for et SVT-køretøj. Arealudvidelsen an-

drager ca. 20 m2 og en ny kantbjælke.

Eksisterende kantbjælken nedhugges og armeringsjernene blotlægges og en udvidelsen på-

støbes, inkl. kantbjælken. Arbejdet udføres hen over offentlig sti i drift.

M13-0-0021 Øst UF Skovbrynet og Farumbanen

Ingen ændring på bygværket. Eksisterende støjskærm udskiftes evt. med en tidssvarende.

M13-0-0021 Vest UF Skovdiget og Farumbanen

Bygværket er en stålbro, der blev monteret i 2010. Den oprindelige sporkonfiguration blev

efter et par år ændret til den nuværende, se tegn. H01338-7006.

I forbindelse med nærværende projekt ændres sporkonfigurationen som vist på tegn.

H01338-7006.

Eksisterende autoværn mellem fællesstien og motorvejen bevares og trafikværnet mellem

rampen og trafikken udskiftes til et fastmonteret dobbeltsidet stålautoværn i ny position

som vist.

I henhold til afsnit 7.0 Støj skal der opsættes en 4 m høj støjskærm bag ved autoværnet

mellem kørebanen og fællesstien.

Støjskærmen placeres som vist dels på tegn. H01338-7006 og Fig. 8 nedenfor. Fællesstien

bliver til 3,0 m med 0,3 m i begge sider, hvilket er som krævet i Vejreglerne for en ensret-

tet fællessti.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Der vil i en senere fase blive taget stilling til udformning af støjskærmene. Støjskærmen

kan evt. udføres som en glasskærm.

Figur 8

Støjskærm på vestlig bro v. Skovbrynet

Støjskærmen foreslås båret af et langsgående opsvejst boksprofil, som svejses på oversi-

den af brodækket. Boksprofilet skal sikre en nænsom lastnedføring til trapezprofiler og

tværafstivninger i broens dækkonstruktion. Stålsøjlerne, som bærer støjskærmen og som

boltes til boksprofilet, placeres ca. pr. 3,6 m.

Den endelige tekniske løsning vil kræve en detaljeret beregning, hvor de lokale elementer

af eksisterende stålbro undersøges nærmere.

Udover den viste løsninger er vurderet en løsning, hvor støjskærmen afstives af et omvendt

”U”, spændende fra skillerabatten til den vestlige kantbjælke

hen over cykelstien. Det vur-

deres, at løsningen vil være væsentlig dyrere end den viste på grund af de øgende mem-

branarbejder.

Den viste løsning indgår i anlægsoverslaget.

M13-0-0022 UF Frederiksborgvej

Ingen ændringer på bygværket.

4.7.2

Støttevægge

Støttevægge udformes enten som plantestensmur, betonvæg, spunsvæg med påstøbning

og hammerhoved eller som en københavnervæg med hammerhoved.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Plantestensmuren består af præfabrikerede betonsten. Anvendes langs skråningsfoden i

venstre side ved U/F Offentlig sti.

Betonvæg er en regulær betonmur, bestående af armeret beton, ca. 0,35 m tyk, hvor der

på toppen kan monteres et rækværk. Anvendes i begge sider af stirampen fra underført of-

fentlig sti til terræn i motorvejens højre side og til forlængelse af fløjvæggene ved samme

underført sti i motorvejens venstre side.

Spunsvæggen består af nedrammede spunsjern, der afsluttes i toppen med et påstøbt

hammerhoved til opsætning af autoværn eller rækværk. Der påstøbes et armeret betonlag

på spunsen for at forlænge spunsvæggens levetid. Anvendes langs ramper mod motorve-

jen, på Klausdalsbrovej udenfor motorvejsbroen og i Regnvandsbassin nr. 3 ved Værebro-

parken.

Københavnervæggen består af nedrammede H-profiler med præfabrikerede betonelementer

imellem. Afstanden mellem H-profilerne er typisk 2,55 m og elementerne er typisk 0,4 m

høje. På toppen monteres hammerhovedelementer. Afhængig af bl.a. jordbundsforholdene

forankres med jordankre. Anvendes under motorvejsbroerne ved Klausdalsbrovej og Ring 4.

Som følge af udbygningen, etableres støttevægge som følger:

Lokalitet

1.1

1.2

1.3

1.4

2.1

2.2

2.3

2,4

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.2

4.3

Tabel 9

Type

”Københavner-

væg”

”Københavner-

væg”

Spunsvæg

Betonmur

Plantestensmur

Spunsvæg

”Københavner-

væg”

Spunsvæg

Længde

[m]

110

115

180

120

400

230

130

Klausdalsbrovej, km 10,549

Under motorvejs broen vvs

Under motorvejs broen vhs

Før og efter motorvejsbroen vvs

Før og efter motorvejsbroen vhs

Offentlig sti, km 11,372

Langs stirampe, km 11,37

–

11,48

Langs stirampe, km 11,32

–

11,48

Langs skråningsfod km 11,325 - 11,375

Langs skråningsfod km 11,380 - 11,430

Vadstrupvej km 11,819

Langs frakørselsrampen, km 11,630

–

11,810 mhs

Langs Parallelvejen, km 11,830

–

11,890 mhs

Langs tilkørselsrampen, km 11,690

–

11,810 mvs

Langs Parallelvejen, km 11,830

–

11,900 mvs

Ring 4, km 12,478

Under motorvejsbroen, km 12.xxx

–

12.yyy mvs

Langs tilkørselsrampen, km 12,24

–

12.45 mvs

Langs frakørselsrampen, km 12. 49– 12.62 mvs

Støttevægge

Lokalitet 1:

I forbindelse med udvidelsen af Klausdalsbrovej skal cykelsti og fortov place-

res i sidefagene. For at skab plads etableres en

”Københavnervæg”

under

selve motorvejsbroen og udenfor etableres spunsvæg med påstøbning og

hammerhoved.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Lokalitet 2:

Ved ombygning af trappeskakten i motorvejens højre side etableres en beton-

væg i begge sider af stien op til terræn. Længden er ca. 110 m og 115 m,

højden varierer mellem 3 m til 0,5 m over terræn.

I motorvejens venstre side forlænges de eksisterende fløjvægge på hver side

af trappen ned til stitunnelen med en påstøbning.

Stien i langs motorvejens venstre side sænkes med ca. 1, og langs motorve-

jens skråningsfod etableres en planstenstenmur. Længden er ca. 2 x 50 m og

højden varierer mellem 1,0 m og 0,5 m over terræn.

Lokalitet 3.1: Spunsvæggen etableres i forlængelse af den eksisterende spunsvæg under

Vadstrupvej mellem motorvejen og rampen. Højden over terræn varierer fra

0,5 m i starten til ca. 5 m ved Vadstrupvej. For enden af spunsvæggen op-

sættes en påkørselsdæmper, hvorfra et enkeltsidet stålautoværn fortsætter

hhv. op langs rampen til Vadstrupvej på toppen af spunsvæggen, hhv. langs

bagkant nødspor og frem. Der etableres jordskråning m

Lokalitet 3.2: Støttevæggen etableres i forlængelse af den eksisterende spunsvæg op mod

parallelvejen. Højden over terræn varierer mellem 0,5 m og ca. 5 m ved Vad-

strupvej. Der opsættes autoværn på toppen af støttevæggen.

Lokalitet 3.3: Støttevæggen etableres i forlængelse af den eksisterende spunsvæg under

Vadstrupvej mellem motorvejen og rampen. Højden over terræn varierer fra

0,5 m i starten til ca. 5 m ved Vadstrupvej. Der opsættes et enkeltsidet stål-

autoværn på toppen af støttevæggen, der via en påkørselsdæmper fortsætter

langs støttevæggen i bagkant motorvej. Autoværnet afsluttes ved Vadstrup-

vej.

Lokalitet 4:

Støttevæggen etableres i forlængelse af den eksisterende spunsvæg mod

nord mellem motorvejen og parallelvejen. Der opsættes autoværn både på

toppen og langs foden af støttevæggen.

Under Ring 5 i sidefaget etableres en

”Københavnervæg”

foran vederlagsfun-

damenterne for at få plads til et parallelspor. I forlængelse af denne støtte-

væg etableres spunsvæg med påstøbning og hammerhoved mellem motorve-

jen og tilkørsels- og frakørselsrampen. Der monteres stålautoværn på direkte

på Spunsvæggen. Højden over terræn varier i syd fra 0,5 m til ca. 5 m ved

Ring 4 broen og til 0,5 m i nord. Der opsættes autoværn på toppe af støtte-

væggen, der i nord via en påkørselsdæmper tilsluttes autoværnet på støtte-

vægen langs motorvejen. I syd mødes autoværnet fra rampen med autovær-

net fra motorvejen.

Lokalitet 5:

4.7.3

Støjskærme

I det henvises til afsnittet om støj i forbindelse med udbygningen, opsummeres her hvor

der er foreslået opsat støjskærm.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Nr.

Lokalitet

Km 9,94

–

10,35 mhs

Km 10,31

–

10,43 mhs

Km 10,4

–

10,45 mhs

Km 10,44

–

11,02 mhs

Km 12,49

–

12,61 mhs

Km 12,60

–

12,72 mhs

Km 12,97

–

13,07 mhs

Km 9,94

–

10,32 mvs

Km 10,29

–

10,46 mvs

Km 10,4

–

10,45 mvs

Km 10,44

–

10,99 mvs

Km 11,69

–

12,23 mvs

Km 12,25

–

12.44 mvs

Km 12,23

–

12,45 mvs

Km 12,49

–

12,72 mvs

Km 12,72

–

12,94 mhs

I alt m støjskærm

Liste over støjskærme

Beskrivelse

Haveforeningerne. Langs rampe til Klausdalsbrovej.

I yderrabat langs motorvejen. Haveforeningerne

På kantbjælken, bro M13-0-0015

I yderrabat langs motorvejen ved haveforeningerne

I yderrabat langs motorvejen

På nordvendt rampe fra Ring 4.

På rampe til Frederiksborgvej

Langs rampe til M3, tilsluttes eksist. støjskærm

I yderrabatten langs motorvejen

På kantbjælken, bro M13-0-0015

I yderrabatten langs motorvejen. Haveforeningerne

I yderrabatten langs motorvejen, Værebroparken

I yderrabatten langs motorvejen

Langs sydlig rampe fra Ring 4

På nordvendt rampe til Ring 4

På vestlig bro v. Skovbrynet/ Farumbanen

L (m)

410

120

580

120

100

380

170

500

540

190

215

225

220

4.000

Tabel 10

Eksisterende støjskærm på østlig bro v. Skovbrynet/ Farumbanen bevares.

Støjskærmen er ”VD’s Standard Støjskærm”, bestående af H-profiler

i betonfundament med

betonskørt nederst og kassetter. Evt. glaskassetter udvalgte steder. På motorvejssiden er

monteret et træespalier for at forhindre graffiti. Højden af er skærmen er 6 m, på broer ca.

4 m høj.

Støjskærmen foreslås en placering i tværsnittet som på nedenstående figur, som er an-

vendt på f.eks. Køge Bugtmotorvejen, her vist både ved afgravning (på toppen) og i påfyld-

ning (i yderrabat).

Figur 9

Forslag til placering af støjskærm

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Ledninger

Der er foretaget en LER-søgning (nr. 1786927) og der er således modtaget oplysninger om

følgende større ledninger:

Ledningsejer

Banedanmark

Energinet.dk

Type

BPU område

132 kV

Beliggende

Bro M13-0-0021

Km 10,1 - 11,8 mvs:

1 á 2 stk. 132 kV kabler i

vestsiden af stien langs mo-

torvejen.

Km 11,6:

2 stk. 132 kV kabel krydser

under motorvejen.

Km 10,95:

Et 400 kV kabel krydser un-

der motorvejen.

Km 10,1

–

12,5 mhs:

Beliggende i østsiden af sti

langs motorvejen fra M3 til

Ring 4.

Konsekvens

Nedtaget autoværn skal

jordes igen

Kommer ikke i berøring

med projektet.

Energinet.dk

132 kV

400 kV

Evida

19 bar gas-

ledning

HOFOR

Novafos

Ø1250

Bonna

Ø400 vand

Novafos

Ø250 vand

Ø200 spilde-

vand

10 kV

Globa-

connect

Fibia

TDC

Radius Elnet

Øvrige lednin-

ger

Km - 10,150 mvs:

Langs motorvejen i sti

Km 10,2

–

10,95 mhs;

Ligger øst for sti langs motor-

vejen. Krydser under rampen

til Klausdalsbrovej

Km 10,25:

Krydser under motorvejen

Km 11,8 - 12,4 mhs:

Øst for sti langs motorvejen.

Km 11,0 - 11,8 mhs: Ø200

LER-ledning og en Ø100 be-

tonledning

Km 11,38 - 11,6 mhs:

10 kV langs skel til naboejen-

domme.

Hvis ellers kablerne ligger

dybt nok, berøres kablet

ikke af projektet.

Hvis ellers kablet ligger

dybt nok, berøres kablet

ikke af projektet.

Km 11.0 - 11.7 mhs:

Stien skal omlægges, og

gasledningen vil muligvis

skulle omlægges. Vides

ikke om ledningen må

ligge under stien, i så fald

skal der etableres beskyt-

telse af ledning.

Ved frakørselsrampen til

Klausdalsbrovej:

Ledningen krydser under

rampen, og skal muligvis

omlægges eller sænkes.

Berøres ikke

Skal formodentlig sænkes

ved Klausdalsbrovej.

Ellers berøres ikke.

Ligger formentlig dybt

nok.

Berøres ikke.

Skal omlægges mellem

km 11,05 - 11,45 mhs og

km 11,6 - 11,7 mhs.

Berøres ikke.

Sænkes eller flyttes

Tabel 11

Registeret større ledninger

I projekteringsfasen undersøges de enkelte ledningers placering i tværsnittet og der indgås

aftaler med ledningsejerne om hvorledes og hvornår de enkelte ledninger håndteres. Det er

især vigtigt med hensyn til hvornår for at undgå forsinkelser i anlægsperioden. Der stilles

krav til ledningsejerne om, at de undersøger alle ledninger og oplyser ledningsdybder inden

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

anlægsarbejdet går i gang. På denne måde friholdes staten for udgifter i forbindelse med

flytning af ledninger og risiko for forsinkelser i anlægsarbejdet minimeres.

Det vurderes ikke, at der vil være udgifter forbundet med håndtering af ovenstående led-

ninger, idet alle er beliggende på vejareal, og der er tilsyneladende ikke er udbetalt erstat-

ning.

Alternativ

For at forbedre fremkommeligheden på supercykelstien langs motorvejens højre side er der

udarbejdet et forslag, hvor den nordgående cykeltrafik ledes over Klausdalsbrovej på en se-

parat cykelstibro ved siden af motorvejsbroen. Cyklister mod Klausdalsbrovej fortsætter

ned mod denne som nu.

Forslaget indebærer at der etableres en stibro over rampen til Klausdalsbrovej. Stibroen er i

dette projekt medtaget som en option og beskrives i det følgende.

På tegn. H01338-4006 er forslaget optegnet.

Følgende forudsætninger er anvendt:

Maks. sti hældning

Frihøjde under stibro

Bredde af sti

Belægning sti

40‰, 45 ‰ på kortere strækninger

4,63 m, inkl. tillæg

3,0 m + 2 x 0,5 m = 4,0 m

30 mm PA

70 mm GAB 0

150 mm SG

200 BL

=> h = 450 mm

b = 0,6 m

h = 3,0 m (mod bebyggelsen)

h = 5,5 m (højre side og venstre side)

a=2

Støttevæg på begge si-

der

Skråning

Tabel 12

Forudsætninger for sti

Den nordgående sti adskilles fra stien der fortsætter ned mod Klausdalsbrovej, og løftes op

over frakørselsrampen og videre til den separate stibro langs motorvejsbroen, placeret med

1 m mellem kantbjælkerne. Derfra videre ned ad skråningen til tilslutning med den eksiste-

rende sti.

Broen over rampen udformes som en rammebro, hvor støttevæggen indgår i konstruktio-

nen.

Den separate stibro over Klausdalsbrovej foreslås udført som en stålbro, der løftes på plads.

For at komme over rampen med en frihøjde på 4,63 skal stien løftes ca. 5.5 m over ram-

pen. Dermed kommer stien til at ligge ca. 1,5

–

2 m højre end motorvejen og der skal op-

sættes støttevæg i bagkant yderrabat langs motorvejen, både før og efter Klausdalsbrovej.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Det er overvejet at flytte stibroen over frakørselsrampen tættere på Klausdalsbrovej for

ikke at skulle så højt op, men det betyder at enten skal stibroen krydse frakørselsrampen

vinkelret med et dårligt horisontalt forløb til følge (små radier) eller også bliver afstanden

mellem motorvejsbro og stibro for stor, og stibroen krydser midt i rampekrydset på Klaus-

dalsbrovej.

Forslaget indebærer ingen permanente ekspropriationer, ej heller til arbejdsarealer. Hele

anlægget ligger på vejareal.

Frakørselsrampen krydses af en 19 bar gasledning, en Ø400 vandledning og et fiberkabel.

Ledninger og kabel skal omlægges i forbindelse med anlægget.

Der er beregnet mængder, som er givet videre til Vejdirektoratet til udarbejdelse af an-

lægsoverslag.

Som anbefalet i Trafiksikkerhedsrevisionen er undersøgt muligheden for at etablere en lig-

nende løsning langs motorvejens venstreside. Løsningen kan ikke umiddelbart vejteknisk

mulig på grund af tilkørselsrampens placering i forhold til motorvejen.

En løsning med en fritstående stibro, krydsende Klausdalsbrovej ca. 25 m vest for motor-

vejsbroen ville være vejteknisk mulig. Stibroen ville skulle spænde ca. 35 m henover Klaus-

dalsbrovej. Nuværende stiforløb skal ombygges således at der adgang til stien fra begge

sider af Klausdalsbrovej og fra både øst og vest. Løsningen er ikke undersøgt yderligere.

Trafiksikkerhedsrevision

Der er udført Trafiksikkerhedsrevision Trin 2 på projekterne for henholdsvis sydgående og

nordgående udvidelse:

”Fase 2 –

M13 Hillerød MV mellem TSA 7 og M3

– TSR trin2”,

Udvidelse med et spor

sydgående, dec. 2018

”Hillerødmotorvejen

M3-O4 nordgående, TSR trin 2”,

nov. 2019

Den overvejede del af kommentarerne omhandlede køresporsbredder, manglende nødspor i

sydgående retning og afmærkning af vekselstrækninger, herunder skiltning, samt til om-

bygningen af Klausdalsbrovej

Kommentarerne fra Trafiksikkerhedsrevisor er indarbejdet i nærværende rapport, hvor det

er muligt.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

TRAFIKALE KONSEKVENSER

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat om det samlede udvidelsesprojekt

(både nord- og sydgående retning) gennemført opdaterede mikro-simuleringer (VISSIM) af

trafikafviklingen som situationen er i dag (dagens trafik og dagens vejudlæg) samt af pro-

jektforslaget og den estimerede fremtidige trafik (om 15 år).

De 2 retninger (nordgående og sydgående) er simuleret uafhængigt af hinanden, da trafik-

ken i de 2 retninger ikke vurderes at påvirke hinanden. Der er ikke gennemført modelbe-

regninger (OTM), da strækningen er så kort og der ikke er oplagte alternative ruter.

Eksisterende trafikale forhold

I dag er trafikken tæt i begge retninger mellem Ring 4 og M3. På Hillerødmotorvejen nord

for Klausdalsbrovej kører der i henholdsvis morgen/eftermiddagsspidstimen 4350/3200 kø-

retøjer i sydgående retning og 3400/4300 i nordgående retning, hvilket er omtrent på ka-

pacitetsgrænsen af en strækning uden forstyrrelser.

Dette giver anledning til trængselsproblemer i begge retninger. Specielt på delstrækninger,

hvor trafikken at flette ind/ ud er der daglige store forsinkelser og irregularitet i rejseti-

derne.

Sydgående retning

Der er generelt trængselsproblemer på hele strækningen fra ring 4 til udvekslingen til M3

om morgenen. Selvom der i dag er tre spor, er kapacitets- og sporudnyttelsen ikke optimal,

da der nedstrøms er en del trafik, der skal udveksle mellem M13 og M3. Derfor er der vogn-

baner, som er mere benyttede ned andre, og der forekommer en del flettemanøvrer, som

tilsammen giver et uhomogent flow med en langsom, overbelastet bane i højre side. Vek-

selstrækningen og øvrige flettestrækninger udgør ikke deciderede flaskehalse.

Ifølge de gennemførte simuleringer er gennemsnitshastigheden på strækningen fra Bags-

værd til Klausdalsbrovej være 70-75 km/t om morgenen for alle spor, hvor der i det højre

spor køres 20 km/t.

Nordgående retning

De primære kapacitetsudfordringer om morgenen ses i rampekrydset ved Klausdalsbrovej,

hvor der særligt om morgenen er kødannelse tilbage til vekselstrækningen mellem ram-

perne fra M3. I perioder kan køen i krydset ved Klausdalsbrovej række tilbage til Motorring

3. Om eftermiddagen er det primært selve vekselstrækningen og de sammenhængende

flettestrækninger langs Hillerødmotorvejen og ud på Hillerødmotorvejen, hvor kapaciteten

overskrides, hvilket forårsager langsom trafikafvikling og periodevis kødannelse tilbage til

M3 i spidstimen.

Ifølge simuleringerne er hastigheden i vekselstrækningen reduceret til 35 km/t om efter-

middagen på grund af trængsel. På selve Hillerødmotorvejen efter Klausdalsbrovej er ha-

stigheden reduceret til 60 km/t i spidstimen.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Effekt af løsninger

I forbindelse med samling af de flere mindre trængselsprojekter til dette større samlede

projekt er de trafikale konsekvenser genberegnet i mikro-simuleringsprogrammet VISSIM

med aktuel trafik. I lighed med de tidligere analyser har løsningerne tilsigtet at udbedre de

eksisterende kapacitetsproblemer, herunder køen og dårlig sporudnyttelse indadgående

frem mod M3 samt de udadgående vekselstrækninger/flettestrækninger, hvor der er kapa-

citetsproblemer.

I det følgende beskrives de opdaterede analysers konklusioner vedrørende trafikafviklingen

og effekten af løsningerne.

Nordgående retning

De gennemførte simuleringer af den nordgående strækning viser, at løsningen kan afvikle

trafikken uden nævneværdig, reduceret hastighed. Løsningen afvikler således trafikken på

vekselstrækningen, og øvrige flettestrækninger væsentligt bedre end i dag.

Resultaterne viser, at trafikanter fra M3, der skal via fletteområderne til Klausdalsbrovej i

gennemsnit vil kunne spare 3�½ min. i det værste kvarter om morgenen og i gennemsnit ca.

2 min. i hele spidstimen. Om eftermiddagen vil trafikanterne på samme rute mellem M3 og

Klausdalsbrovej gennemsnitligt kunne spare 4 min. i hele myldretiden.

Det fremgår desuden af rejsetidsberegningerne, at trafikafviklingen er stabil dvs. der fore-

kommer ikke variationer i rejsetid over simuleringerne, hvilket indikerer en robust/forudsi-

gelig trafikafvikling.

Løsningen vurderes desuden at være robust i forhold til ændring i forudsætninger herunder

øget trafik i forhold til det forudsatte.

Sydgående retning

Simuleringerne viser, at løsningsforslaget kan afvikle trafikken uden betydelig nedsat rejse-

tid i alle scenarierne, inklusiv fremtidsscenarierne.

Resultaterne viser, at alle trafikanterne mellem Værløse og M3 vil kunne spare i gennemsnit

1:18 min. set over hele morgenmyldretiden på strækningen. I de mest belastede perioder

vil trafikanterne spare 3:41 min. Med løsningsforslaget vil hastigheden ikke blive reduceret

væsentligt i forhold til den skiltede hastighed, hvilket er en betydelig ændring i forhold til

dagens situation, hvor der sker en markant hastighedsreduktion flere steder på stræknin-

gen. Det fremgår desuden af rejsetidsberegningerne, at trafikafviklingen er stabil dvs. der

forekommer ikke variationer i rejsetid over simuleringerne, hvilket indikerer en robust/for-

udsigelig trafikafvikling.

Løsningsforslaget ses desuden at være robust i forhold til ændring i forudsætninger, herun-

der øget trafik i forhold til det forudsatte.

Samlede besparelser i forsinkelse

De samlede tidsbesparelser ved projektet er beregnet i en simuleringsmodel, der indeholder

både den nordgående og sydgående retning. Desuden er lille del af M3 inkluderet, hvor

køen på vej til Hillerødmotorvejen står i myldretiderne, således at den forsinkelse skabt på

Hillerødmotorvejen, der rækker ud på M3 er med i betragtningerne.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Beregningerne er foretaget for et trafikniveau svarende til år 2020 samt et fremtidigt sce-

narie i 2035. De samlede tidsbesparelser er sammenfattet i nedenstående tabel.

Forsinkelse (timer)

Eksisterende forhold

Løsning

Sparet forsinkelse

Tabel 13

Morgen 2020

(3 timer)

939

295

644

Eftermiddag

2020 (3 timer)

759

278

481

Morgen 2035

(3 timer)

1.131

323

807

Eftermiddag

2035 (3 timer)

3.424

361

3.063

Opgørelse af forsinkelse i det analyserede vejnet samt den samlede tidsbesparelse i løsningen.

En stor del af forsinkelsen indtræffer på M3, når køen fra den nordgående vekselstrækning

går tilbage til M3. Det er sikret, at de forstyrrelser på Motorring 3 som denne kø forårsager,

primært indtræffer i det højre spor på Motorring 3, og at de øvrige spor har rimelig gen-

nemstrømning, om end en nedsat hastighed, som der er i dag. På denne måde undgås, at

hele M3 forstyrres, hvilket i givet fald ville medføre massive forsinkelser, som er urealistiske

og irrelevante i forhold til evalueringen af nærværende trængselsstrækning på Hillerødmo-

torvejen.

Effekterne er dermed isoleret til nærværende trængselsstrækning og ikke hele M3.

Der foreligger et kort særskilt notat, som beskriver, hvordan de opdaterede simuleringer er

gennemført. JPL, Rambøll, 15.12.2020.

Netværkseffekter

Simuleringerne viser, at løsningsforslaget medvirker til en bedre trafikafvikling på stræknin-

gen både med nuværende trafik og fremtidig trafik i 2035. Imidlertid bør løsningsforslaget

og de beregnede effekter ses i sammenhæng med det øvrige vejnet, herunder på M3 nord-

gående, som giver tilbagestuvning fra M13 til vekselstrækningen, på M3 sydgående ved ud-

fletningen til M3, samt på M13 længere inde i retning mod København omkring Utterslev

Mose.

Løsningsforslaget skal derfor ses i sammenhæng med udfordringerne omkring generelt at

forbedre fremkommeligheden for M3 og M13.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

MILJØVURDERING

I det følgende beskrives gældende planer, udpegninger, natur og miljøforhold, som poten-

tiel kan blive berørt ved en planlagt udbygning af Hillerødmotorvejen nord for Klausdalsbro-

vej mellem ring 4 og M3, og den miljømæssige påvirkning af den planlagte udbygning vur-

deres på et overordnet niveau.

Planforhold

De relevante planforhold inden for undersøgelseskorridoren beskrives, idet der ses på over-

ordnet statslig planlægning, regional planlægning og kommunal planlægning.

Kortlægning

Statslig planlægning

’Fingerplan’ 2019

Fingerplanen fastlægger de overordnede rammer for den fysiske planlægning i hovedstads-

området. Grundtanken bag Fingerplanen er 1) at koncentrere boliger, handel, virksomhe-

der, offentlige institutioner mv. omkring en veludbygget infrastruktur i fingerbyen, og 2) at

forbeholde områderne mellem og uden for fingerbyen grønne kiler, mindre bysamfund,

jordbrug mv /1/.

Den planlagte udvidet strækning er i fingerplanen reserveret til en motorvejsudvidelse.

Strækningen er ligeledes reserveret til overordnede transport/pendlercykelstier, herunder

supercykelstier.

Øvrige udpegninger i fingerplanen, som ligger i nærheden af den planlagte udvidet vej-

strækning, gennemgås herunder.

Store dele af området er udpeget som ”ydre storbyområde”.

Imellem km 9,6

–

9,8, er om-

råderne på hver side af vejen udpeget som ”indre storbyområde”.

Mellem km 9,6

–

11,8, er strækningen udpeget som en indre grøn kile.

Stien langs eksisterende motorvej er udpeget som eksisterende overordnede rekreativ sti.

Der forløber en eksisterende højspændingsjordkabel 132 kV langs eksisterende motorvej fra

km 9,6

–

11,8. En højspændingsjordkabel 400 kV krydser eksisterende vej ved km 10,9.

Vandområdeplaner

Vandområdeplanerne er en samlet planlægning for at forbedre det danske vandmiljø. Den

konkrete vandplanlægning omfatter alle de konkret afgrænsede vandområder, der fremgår

af MiljøGIS /2/. For de øvrige vandområder varetages hensynet til tilstanden gennem myn-

dighedernes administration af sektorlovgivningen. Det er kommunerne, som står for at ud-

mønte hovedparten af indsatsprogrammerne i praksis.

Undersøgelseskorridoren er omfattet af Vandområdeplan for Sjælland, idet der er målsatte

søer og vandløb i området /3/. Endvidere er alle grundvandsforekomster i Vandområdedi-

strikt Sjælland udpeget som drikkevandsforekomster pga. aktuel indvinding af drikkevand

fra forekomsten, eller fordi forekomsten potentielt kan udnyttes hertil.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

I afsnit 6.4 om vand og jord, beskrives de konkrete forhold vedrørende overfladevands- og

grundvandsinteresser, herunder data fra vandområdeplanen.

Regional planlægning

Indsatsplan for Jordforurening 2020

Region Sjælland står for at opspore, kortlægge, undersøge og gennemføre en indsats over

for jordforureninger. Formålet er at sikre grundvand, overfladevand, natur og ikke mindst

menneskers sundhed mod påvirkning fra jordforurening.

Region Sjælland har med Indsatsplan 2020 et særligt fokus på indsatsen mod grundvands-

truende forureninger i mindre geografiske områder. En udvælgelse af områderne igangsæt-

tes i samarbejde med kommuner og vandforsyninger /5/.

Kommuneplanlægning

Den strækning, som planlægges udvidet, ligger i Gladsaxe Kommune. I Gladsaxe Kommu-

neplan 2017 er der retningslinjer for arealanvendelsen for by, infrastruktur, natur og fritid

mv. I det følgende gennemgås de udpegninger, som ligger i nærheden af vejstrækningen,

og emner som er relevante i forbindelse med et vejprojekt, som fx støj. Derimod er kom-

muneplanrammer og lokalplaner er ikke beskrevet.

Retningslinjer for by

Byomdannelse

Bagsværd Bypark er et område udpeget i kommuneplanen som et byomdannelsesområde

efter planlovens § 11. Det på østlig side af vejstrækningen mellem ca. km 11,6

–

11,8. Den

nordlige del af Bagsværd Erhvervskvarter skal omdannes til Bagsværd Bypark, en tæt og

attraktiv bydel med en blanding af boliger og detailhandel samt kontor- og servicevirksom-

hed. Udvidelsen af vejen medfører ingen ændringer i denne planlægning, der ikke behand-

les yderligere.

Støj

Af kommuneplanen fremgår, at det er nødvendigt med fokus på reducering af støj både

ved eksisterende og fremtidige støjfølsomme bebyggelser.

I kommuneplanen er der bl.a. angivet følgende retningslinjer vedrørende trafikstøj:

Såfremt støjniveauet ikke kan sikres gennem afstandsdæmpning, skal der fastsættes

krav om forebyggelse af støjgener, som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger om

støjhensyn.

I byomdannelsesområderne kan der opereres med overgangsordninger jf. mulighe-

derne i planlovens § 15 a, hvorefter der kan udlægges areal til støjfølsom anven-

delse, når der er sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en pe-

riode, der ikke væsentligt overstiger 8 år.

Generelt gælder det, at i forbindelse med planlægning af alle nyanlæg og ombygnin-

ger af både bygninger og trafikanlæg skal støjhensynet indarbejdes. Det tilstræbes,

at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj overholdes, således at

støjniveauet ved boligfacader og på de primære opholdssteder ikke overskrider 58

dB(A). Endvidere skal det sikres, at bygningsreglementets krav om maksimalt inden-

dørs støjniveau fra vejtrafik overholdes.

Strækningen er i dag forsynet med to støjskærme hhv. på den østlige bro v. Skovbrynet og

på motorvejens østlige side lige nord for Klausdalsbrovej, se (Figur 108). Jf. kapitel 7 Støj

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

forventes der etableret flere støjskærme, dels af hensyn til støjbelastede boligområder og

dels af hensyn til rekreative områder i tilknytning til støjbelastede boligområder. Dette vil

blive nærmere konkretiseret i efterfølgende faser. Således forventes det kommende projekt

at være i overensstemmelse med kommunes retningslinjer.

Kulturhistoriske værdier

I kommuneplanen gælder følgende retningslinjer (bl.a.):

Fortidsminder, kirker, fredede bygningsanlæg, bygninger af kulturhistorisk interesse

og bevaringsværdige bygninger, skal sikres i den kommende planlægning

De bevaringsværdige bymiljøer (med kulturhistorisk værdi) skal områdernes karak-

terskabende træk bevares og om muligt forbedres

Der kulturhistoriske udpegninger beskrives i afsnit 6.2.2.

Retningslinjer for infrastruktur

Trafikstruktur

Vejstrækningen er udpeget som planlagte trafikanlæg. Det er en statslig arealreservation

”der

skal sikres areal til udbygning af Hillerødmotorvejen fra 4 til 6 spor mellem Motorring-

vej 3 og Værløse” /7/.

Retningslinjer for natur og fritid

Grøn struktur og fritid

Fra den sydligste del af vejstrækningen ved km 9,6 frem til km 11,8, som udgør Smør- og

Fedtmosens nordlige afgrænsning, er det udpeget regionalt friluftsområde i kommunepla-

nen. Der findes også udpegede haveforeninger (kolonihaver) på begge sider af eksisterende

vej mellem km 9,6

–

10,9.

Natur og landskab

Smør- og Fedtmosen, som ligger på den vestlige side af motorvejen mellem km 10,9

–

11,8, er i kommuneplanen udpeget naturbeskyttelsesområde.

De grønne arealer på vejrabatter og skråninger langs Hillerødmotorvejen (mellem km 9,6

–

11,8) er i kommuneplanen udpeget til økologiske forbindelse.

Der findes lavbundsarealer i Smør-og Fedtmosen, som beskrives i afsnit 6.4.1.

Der er udpeget udpegede bevaringsværdige landskaber langs motorvejen, som beskrives i

afsnit 6.2.1.

Vurdering af påvirkninger på planforhold

Udvidelsen af motorvejen er i konflikt med kommuneplanens udpegning af økologiske for-

bindelser, som er langs med motorvejen i begge retninger, idet arealer reduceres ved ud-

bygningen, herunder også i forbindelse med etablering af støjskærme. Der vil blive gen-

plantet, hvor det er muligt i forbindelse med anlægsprojektet; dette kan muligvis søges

etableret i en samlet løsning med støjskærme.

Udvidelsen af motorvejen vil berøre stiforbindelsen langs motorvejen, som er udpeget som

eksisterende overordnede rekreativ sti. Det forventes, at stien genoprettes efter udbygnin-

gen, og påvirkningen vil derfor være midlertidig.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Mennesker og samfund

6.2.1

Landskab

Kortlægning

Ved Smørmosen, på strækningens vestside mellem km 10,9

–

11,8 og gennem Hareskoven

(mellem km 12,9

–

13,7) er der udpeget bevaringsværdige landskaber, jf. kommuneplanen.

”Bevaringsværdige

landskaber er sammenhængende arealer, hvor de natur- og kulturhisto-

riske lag kan aflæses og opleves. Istidslandskaberne i den nordvestlige del af Gladsaxe

Kommune med Hareskovene, Bagsværd Sø samt Smør- og Fedtmosen er udpeget som be-

varingsværdige landskaber. Der gælder følgende retningslinjer: Sammenhængen i de beva-

ringsværdige landskaber må ikke forringes. Indgreb i form af bebyggelse, anlæg og ændret

arealanvendelse må ikke forringe landskabsværdier og konkrete landskabselementer” /6/.

Vurdering

Vejudvidelsen sker lige uden for de udpegede områder og vurderes derfor ikke at være i

konflikt med udpegningerne. Det planlagte regnvandsbassin (bassin 2) skal sikres indarbej-

det på en måde, så der tages hensyn til områdets landskabelige værdier.

6.2.2

Arkæologi og kulturarv

Kortlægning

Kommuneplanen

Der er udpeget et område med kulturhistorisk bevarings værdi (Søgård) langs den østlig

side af vejstrækningen, mellem km ca. 10,4

–

11.

Fortidsminder

Der ligger to fredede fortidsminder med beskyttelseszone på den vestlig side af eksiste-

rende vej. Det drejer sig om et fredet fæstningsanlæg ved km 9,6 - 9,7, og et fredet lang-

høj ved km 13.

Bagsværd-stenen, som er et fredet fortidsminde (uden beskyttelseszone), ligger øst for Hil-

lerødmotorvejen ved km 12,4.

Der ligger ikke fredede fortidsminder ved vejen ved hhv. km 9,6, 10,6, 11,5 og 13,1.

Bevaringsværdige bygninger

Der ligger en række bygninger med bevarings værdi (middel) langs den østlig side af vej-

strækningen, mellem km ca. 10,4

–

11, og på begge sider af vejen ved km 12,8

–

12,9.

Vurdering

Der er ingen konflikt med udbygningen i forhold til arkæologi og kulturarv.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

6.2.3

Fredninger

Kortlægning

Smør- og Fedtmosen er fredet i 1944, 1965 og i 2004, i alt ca. 150 ha. Fredningen ligger

langs den vestlig side af motorvejen mellem km 10,9

–

11,8.

Syd og nord for Smør- og Fedtmosen, ca. km 9,6 og ca. km 12, ligger hhv. Gladsaxefortet

og Vadstrupgård, del af Stianlæg nr. 1, som er fredet i 1951, og der er tale om to lokalite-

ter. Disse fredninger hang sammen med en række andre landskabs- og stifredninger, som

udløstes af betænkningen Københavns Grønne Omegn (1936). Fortet ligger op ad Hillerød-

motorvejen, som tidligere blev kaldt Hareskov Parkvej.

Vurdering

Placering af regnvandsbassin (bassin 2) sker uden for det fredede område. I forbindelse

med etablering af ledninger fra bassin til udløb, vil der ske påvirkning af området, hvilket vil

kræve en forudgående tilladelse af fredningsnævnet. Omfanget af påvirkningen skal be-

grænses mest muligt ved at sikre, at området retableres i overensstemmelse med de aktu-

elle forhold, dvs. at der ikke må ske ændringer i terræn og vegetationsforhold, og således

at der ikke er risiko for påvirkning af afvandingsforhold mv.

6.2.4

Friluftsliv og rekreative forhold

Kortlægning

Kommuneplanen

Fra den sydligste del af vejstrækningen ved km 9,6, frem til km 11,8, som udgør Smør- og

Fedtmosens nordlige afgrænsning, er udpeget som et regionalt friluftsområde i kommune-

planen. Området er også udpeget i kommuneplanen som rekreativt område.

”Ud

i naturen”

Cykelruten N2 Hanstholm-København forløber langs begge siden af motorvejen på hele

strækningen.

Store Hareskov, som motorvejen forløber igennem mellem km 13,0

–

13,7, er et frit telt-

ningsområde.

Vurdering

Med udvidelsen af motorvejen vil dele af cykelruten N2, der også er lokal cykelsti, vil blive

inddraget på strækningen; således i sydgående retning ved ca. km 11 og 12,2

–

12, 4. I

nordgående retning omlægges cykelstien N2 ved ca. km 10,3

–

10,4, 11

–

11,5 og 11,6

–

11,7. Stien får ny stibelægning og genoprettes som en del af projektet.

Det forventes, at der vil blive sikret alternative stiforbindelser, blandt andet også fordi stisy-

stemet indgår i et overordnet stisystem, jf. ovenfor.

Påvirkningen forventes kun at være i anlægsfasen og dermed af midlertidig karakter.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

6.2.5

Befolkning og sundhed

Kortlægning

Vejstrækningen forløber hovedsageligt gennem områder udpegede som boligområder og

rekreative områder. Smør- og Fedtmosen er et særligt godt udflugtsmål for mange besø-

gende, og der er et veludbygget stisystem for vandrere og cyklister rundt i hele området.

Mellem km 11,0

–

11,6, ligger Bagsværd Erhvervskvarter på den østlig side af vejen. Det er

et erhvervsområde forbeholdt produktionsvirksomheder. Her må der kun etableres produk-

tionsvirksomheder, herunder produktions-, transport-, logistik- og lagervirksomheder eller

funktioner, der har tilknytning hertil. Området er ligeledes udpeget som et område til by-

vindmøller.

I forlængelse af erhvervskvarteret, ligger der et blandet bolig- og erhvervsområde på den

østlig side af vejen mellem km 11,6 -11,8.

Vurdering

I anlægsfasen kan der ske en midlertidig spærring af cykelstien langs motorvejen. Det for-

ventes, at der vil blive sikret alternative stiforbindelser, blandt andet også fordi stisystemet

indgår i et overordnet stisystem, jf. ovenfor.

Vejprojektet inddrager ingen bolig- eller erhvervsområder.

Udbygningen medfører i driftsfasen af vejen en fortsat støjbelastning af boligområder langs

strækningen og dermed påvirkning af befolkningens sundhed. Støj kan resultere i en non-

specifik stresspåvirkning, som ved længerevarende eksponering kan medføre en række

uønskede helbredseffekter både direkte og indirekte. Trafikstøj opleves som en konstant

summen, og anses for at være den største kilde til støj fra omgivelserne, og en stor kilde til

irritation.

Jf. kapitel 7 Støj forventes der etableret yderligere støjskærme af hensyn til støjbelastede

boligområder og sandsynligvis også af hensyn til rekreative områder i tilknytning til støjbe-

lastede boligområder, hvilket for vil være positivt. Omfanget af støjskærme vil blive nær-

mere konkretiseret i efterfølgende faser.

Biodiversitet

6.3.1

§ 3 beskyttet natur

Kortlægning

Ved Smør- og Fedtmosen på den vestlige side af strækningen ligger flere § 3 beskyttede

moser, søer, nogle få overdrev og enge, ca. km 10,9

–

11,8.

Der er endvidere en § 3 beskyttet sø nord for Smørmosen, ca. km 12.

Vurdering

Der arealinddrages ingen § 3 beskyttede naturtyper ved projektet, men der planlægges ud-

ledning af vejvand til en § 3 sø, se afsnit 6.4.1. Udledningen skal håndteres både i forhold

til naturbeskyttelsesloven og anden relevant lovgivning, herunder vandløbslov, miljøbeskyt-

telsesloven vedrørende udledningstilladelse.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

6.3.2

Natura 2000

Kortlægning

Vejstrækningen forløber gennem Natura 2000-området 139, Øvre Mølleådal, Furesø og Fre-

deriksdal Skov mellem km 13,2

–

13,7, der på strækningen for udbygningen omfatter en

mindre del af Harreskoven.

Natura 2000-område nr. 139 omfatter habitatområde H123 og fuglebeskyttelsesområde

F109. Udpegningsgrundlaget fremgår af jf. seneste forslag fra 2019 for hhv. habitatområdet

H123 /15/ og fuglebeskyttelsesområdet F109 /16/.

Habitatområde H123

Kode

1014

1016

1042

1082

1166

3130

3140

3150

3160

3260

6210

Kode

A229

A119

A021

Tabel 14

Art

Skæv vindelsnegl (Vertigo

angustior)

Sumpvindelsnegl (Vertigo

moulinsi-

ana)

Stor kærguldsmed (Leucorrhinia

pec-

toralis)

Lys skivevandkalv (Graphoderus

bili-

neatus)

Stor Vandsalamander (Triturus

cri-

status)

Ret næringsfattige søer (ny)

Kransnålalgesøer

Næringsrige søer

Brunvandede søer

Vandløb med vandplanter

Kalkoverdrev

Art

Isfugl

Plettet rørvagtel

Rørdrum (ny)

Kode

6230

6410

6430

7140

7220

7230

9110

9130

9160

91D0

91E0

Kode

A081

A236

A229

Art

Surt overdrev

Tidvis våde enge

Bræmmer med høje urter

Hængesæk

Kilder og væld

Rigkær

Bøg på mor uden kristtorn

Bøg på muld

Ege-blandskov

Skovbevoksede tørvemoser

Elle- og askeskov

Art

Rørhøg

Sortspætte

Isfugl

Fuglebeskyttelsesområde F109

–

alle fugle er udpeget som ynglefugle

Udpegningsgrundlag for N2000-område N139.

Væsentlighedsvurdering

På denne del af vejstrækningen sker udvidelsen indenfor nuværende tværsnit og vejskel, og

den omkringliggende skov berøres ikke. Det betyder, at der ikke inddrages arealer med

kortlagte habitatnaturtyper. Der er ingen ynglelokaliteter for udpegningsgrundlagets fugle-

arter og ingen nærliggende levesteder for arter på udpegningsgrundlaget i nærheden af ve-

jen, som udvides. Nærmeste levested, som er for stor vandsalamander, ligger ca. 400 m fra

vejen /13/.

På dette grundlag vurderes der ikke at være risiko for væsentlig påvirkning og skade på ud-

pegningsgrundlaget.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

6.3.3

Bilag IV-arter

Kortlægning

Der er jf. naturbasen og naturdata på miljøportalen registrerede skimmelflagermus, vand-

flagermus, stor vandsalamander, spidssnudet frø og stor kærguldsmed i Store Hareskov i

den nordlige del af vejstrækningen. I Smørmosen er der registrerede spidssnudet frø, stor

vandsalamander, bred vandkalv, dværgflagermus, skimmelflagermus og vandflagermus.

Aller de nævnte arter er strengt beskyttede i bilag IV i EU's naturbeskyttelsesdirektiverne,

der er implementeret i dansk lovgivning.

Vurdering

Betydningen af udledning af vejvand i forhold til de bilag IV-arter, som er tilknyttet Smør-

mosen, skal nærmere undersøges i en senere fase med henblik på at sikre, at udledningen

ikke vil influere på tilstanden af bilag IV-arternes yngle- og rasteområder.

Med hensyn til bilag IV-arter som flagermus skal det sikres, at der ikke sker påvirkning af

eventuelle yngleområder, fx større træer, som fældes i forbindelse med udvidelsen. Det kan

blandt andet dreje sig om bevoksninger langs selve vejstrækningen, herunder på stræknin-

gen gennem Hareskoven. Bortset fra dette vurderes udbygningen som følge af trafikstøj og

lys fra biler ikke at medføre en væsentligt anderledes påvirkning i forhold til den aktuelle

situation.

Vand og jord

6.4.1

Overfladevand

Kortlægning

Vandområdeplan

Smørmosen er jf. basisanalysen 2021 - 2027/14/ målsat med god økologisk tilstand og god

kemisk tilstand; tilstanden er ukendt, og der er risiko for manglende målopfyldelse i 2027.

Smørmosen har afløb til Tibberup å, der jvf. basisanalysen er målsat med god økologisk til-

stand, men har en samlet moderat økologisk tilstand.

Tibberup Å

Vandområde ID: o5317

Miljømål for tilstand

Mål kemisk tilstand

Økologisk tilstand

Kemisk tilstand

Der

Smørmose

Vandområde ID: 722

God økologisk tilstand

God kemisk tilstand

Ukendt

God økologisk tilstand

God kemisk tilstand

Moderat

Ukendt

er risiko for manglende målopfyldelse for samlet økologisk tilstand/potentiale og/eller ke-

misk tilstand i 2027.

Tabel 15

Målsætninger og tilstand jf. basisanalysen for vandområdeplaner 2021 - 2027/14/

Lavbundsarealer

Store dele af Smør- og Fedtmosen er udpeget som lavbundsareal. Følgende retningslinjer

gælder for lavbundsarealer jf. kommuneplanen:

”Lavbundsarealer uden for bymæssig bebyggelse skal så vidt muligt friholdes for byggeri og

anlæg, som forhindrer senere genopretning

til vådområde eller eng.”

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Vurdering

Regnvand fra den eksisterende vej afledes aktuelt til Smørmosen uden forsinkelsesbassin.

Med den planlagte udvidelse vejen bliver regnvandet opsamlet i bassin og derefter udledt

enten til Smørmosen eller Tibberup Å, som forløber nedstrøms Smørmosen. Med den æn-

drede håndtering af afvandingsforholdene, herunder etablering af bassin inden udløb, er der

reelt tale om en forbedring af afvandingsforholdene. På denne baggrund vurderes det, at

den forbedrede håndtering af afvanding ikke vil bidrage til forringelse af mulighederne for

at opnå målsætningerne om god økologisk tilstand og god kemisk tilstand.

Det anbefales imidlertid at aftale nærmere med myndighederne, som for Smørmosen er

Gladsaxe Kommune og for Tibberup Å også vil involvere Herlev Kommune, hvordan de

fremtidige afvandingsforhold endeligt skal være, herunder om der fortsat kan ske afledning

til Smørmosen, eller om det kan være muligt at anvende Tibberup Å som recipient for regn-

vandet. I den forbindelse skal det yderligere afklares, og om der i givet fald vil være behov

for tilpasning af dimensionering af udløbsmængder og bassinstørrelse i forhold til især Tib-

berup Å, idet vandføringsforholdene her ikke er nærmere kendt, men det fremgår af regula-

tivet /8/, at Tibberup Å er påvirket af vandindvinding og har ringe sommervandføring.

Det skal bemærkes, at området ved/omkring Smørmosen (og Fedtmosen) er fredet.

Da eksisterende motorvej ligger udenfor og øst for lavbundsområderne i Smør- og Fedtmo-

sen, forventes der ikke at være konflikt med denne udpegning.

Der skal indhentes tilladelse til udledning jf. miljøbeskyttelsesloven, nødvendige tilladelser

jf. vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven.

6.4.2

Grundvand

Kortlægning

Hovedparten af strækningen forløber i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD),

men den sydlige strækning krydser områder med drikkevandsinteresser. Der er indvin-

dingsoplande både indenfor OSD og udenfor OSD.

Der er nitratfølsomme indvindingsområder på strækningen fra ca. Smørmosen til Ring IV og

igen i Hareskoven.

Vurdering

Da vejen er beliggende i områder med drikkevandsinteresser, udføres vejen med kantop-

samling på alle strækninger, og der sker således ikke nedsivning af regnvand. Der forventes

derfor ikke at ske påvirkning af drikkevandsinteresser, og ligeledes vil der ikke være påvirk-

ning af grundvandsforekomsternes kvantitative og kemiske tilstand ved udbygningen.

6.4.3

Forurenet jord

Kortlægning

De forureningskortlagte ejendomme er af Region Hovedstaden, som er myndighed på jord-

forureningsområdet, kortlagt på enten vidensniveau 1 (V1) på baggrund af viden om aktivi-

teter på ejendommen, der giver begrundet mistanke om potentiel forurening, eller på vi-

densniveau 2 (V2), hvor der er dokumenteret viden om forurening i jord og/eller grundvand

af en sådan art, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.

Der er nogle V2 kortlagte arealer i den sydlige del af vejstrækningen omkring km 9,6

og 10,0, begge på den vestlige side af vejen. Der er nogle V1 og V2 kortlagte arealer

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

ved erhvervsområdet øst for vejen mellem km 11,3

–

11,8, samt et par enkelte V1

kortlagte arealer vest for vejen ved hhv. km 12,1 og 12,7.

Områdeklassificerede arealer er arealer, typisk byzoner, som af den respektive kommune er

udpeget som potentielt lettere forurenet. De øvre jordlag skal som udgangspunkt forventes

at være lettere forurenet med tungmetaller, tjærestoffer (PAH’er) og kulbrinter som følge af

diffus forurening fra trafik, industri mm. Den enkelte kommune kan gennem kommunale

regulativer enten mindske eller udvide de områdeklassificerede områder.

Et stort areal øst for vejstrækningen langs vejstrækningen, samt et stort areal på

tværs af vejen nord for Smør- og Fedtmosen er områdeklassificeret.

Vurdering

I forbindelse med anlægsfasen skal der indhentes opdaterede oplysninger om kortlægnings-

status for de relevante lokaliserede områder, som kan få betydning for jordhåndteringen,

herunder opdaterede oplysninger om områdeklassificeringer, V1- og V2-kortlkagte ejen-

domme hos pågældende myndigheder, hhv. Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden.

Ved anlægsarbejdet skal håndteres jord, der vil omfatte såvel forurenet som ren jord. Det

forudsættes i vurderingen, at håndtering af forurenet jord sker forskriftmæssigt efter gæl-

dende lovgivning; således skal der ske en nærmere vurdering af jordens forureningsgrad.

Det skal i hele processen tilstræbes, at jord flyttes så få gange som muligt, og at jord

transporteres over kortest mulig afstand.

Jord, der opgraves i områdeklassificerede arealer, i offentlige vejarealer og i forurenings-

kortlagte arealer, er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen /11/, og jorden herfra skal

klassificeres for at kunne dokumentere forureningsgraden. Dette skal ske, hvis jorden skal

bortskaffes.

Overordnet er der tre måder at håndtere dokumentation af overskudsjord på:

Forklassificering

Kartering

Lokalt mellemoplag

Jorden kan forud for projektets anlægsfase forklassificeres. Herved tilvejebringes på for-

hånd en tilstrækkelig dokumentation for bortskaffelsen, og jorden kan efterfølgende køres

direkte til den relevante modtager. Ved at forklassificere jorden er der endvidere bedre mu-

lighed for eventuel anvendelse af dele af jorden i projektet, og de samlede deponeringsom-

kostninger kan budgetteres forud for anlægsarbejdet.

Jordhåndtering skal altid følge Gladsaxe Kommunes regulativ for jord, samt jordflytnings-

bekendtgørelsen /11/. Der bør indledningsvis aftales en plan for jordhåndtering (jordhånd-

terings-plan) med myndighederne, således at procedure for bortskaffelse af jord, genind-

bygning af jord og analysedokumentation er aftalt på forhånd og tilgodeser gældende lov-

givning.

Genindbygning af jord kan kræve en §19 tilladelse jf. miljøbeskyttelsesloven /9/, hvis jor-

den er forurenet og ikke er omfattet af restproduktbekendtgørelsen /12/, fx i tilfælde med

olieforurenet jord. Endvidere kan myndighederne kræve en §19 tilladelse til midlertidigt op-

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

lag af forurenet eller muligt forurenet jord. Hvis der er tale om mellemoplag af større om-

fang eller langvarige aktiviteter (fx støjvold) kan det evt. kræve en miljøgodkendelse efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Såfremt det overvejes at anlægge støjvolde, skal der ske en nærmere vurdering af jordens

forureningsgrad, og såfremt jorden klassificeres som lettere forurenet, og volden er lokali-

seret i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område), så skal der via en dia-

log med Gladsaxe Kommune ske en afklaring vedr. støjvoldens anlæg.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Referencer miljø

/1/

/2/

/3/

/4/

/5/

/6/

/7/

/8/

/9/

/10/

/11/

/12/

/13/

/14/

/15/

/16/

Erhvervsstyrelsen,

Fingerplan 2019 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning,

marts 2019.

Miljøstyrelsen.

Miljø-GIS (http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=grundvand).

Miljø- og Fødevareministeriet,

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Vandområdeplan

2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Juni 2016

Fredninger.dk -

https://www.fredninger.dk/fredning/gladsaxefortet/

tilgået juni

2020.

Region Sjælland 2020,

Indsatsplan for Jordforureningsområdet 2020.

Erhvervsstyrelsen.

Plandata (/http://kort.plandata.dk/spatialmap?).

Gladsaxe Kommune.

Kommuneplan 2017 (https://gladsaxe.dk/Files//Files/BMF/By-

plan/KP17/KP17_samlet23062107.pdf).

Herlev Kommune, Gladsaxe Kommune, Værløse Kommune, 1997.

Regulativ for Tibbe-

rup Å fra Smørmosen til Jonstrup.

Miljøbeskyttelsesloven,

Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 1218 af

25/11/2019.

Jordforureningsloven,

Bekendtgørelse af lov om forurenet jord, LBK nr. 282 af 27/03/2017.

Jordflytningsbekendtgørelsen,

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbin-

delse med flytning af jord, BEK nr. 1452 af 07/12/2015.

Restproduktbekendtgørelsen,

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sor-

teret bygge- og anlægsaffald, BEK nr. 1672 af 15/12/2016.

Natura 2000-Basisanalyse 2022-27

http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=na-

tura2000planer3basis2020

Basisanalysen 2021-2027 for vandområdeplaner;

https://miljoegis.mim.dk/spatial-

map?profile=vandrammedirektiv3basis2019

Forslag til nyt udpegningsgrundlag habitatområder

https://mst.dk/me-

dia/183518/udpgr_2019_habitat20191023.pdf

Forslag til nyt udpegningsgrundlag fuglebeskyttelsesområder

https://mst.dk/me-

dia/182305/udpgr_2019_fugle20191015.pdf

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

STØJ

Formål

I forbindelse med fase 2-programmeringen for udbygning af en strækning af Hillerødmotor-

vejen mellem M3 og O4 foranlediget af dårlig fremkommelighed er der gennemført en støj-

analyse med det formål at vurdere de støjreducerende virkninger af støjskærme langs

strækningen. Vejdirektoratet har oplyst, at der langs projektstrækningen er der i dag ca.

2.000 boligenheder, der er belastet over 58 dB svarende til Miljøstyrelsens vejledende

grænseværdi for vejstøj ved boliger. Herudover er flere haveforeninger påvirket af vejstøj

på mere end 58 dB.

Strækningen er i dag forsynet med to støjskærme; en nyere støjskærm på østlig bro v.

Skovbrynet samt en ældre skærm på motorvejens østlige side lige nord for Klausdalsbrovej.

Nedenstående kort viser eksisterende støjskærme langs strækningen. Det påregnes, at

disse skærme udskiftes i forbindelse med udbygning.

Figur 10

Eksisterende støjskærme langs statsvejene.

Vejdirektoratets praksis for støjreducerende hensyn ved udbygning af eksisterende motor-

veje er at afsøge en nedbringelse af støjen for sammenhængende boligområder og koloni-

haveområder med overnatning, børne- og undervisningsinstitutioner o. lign, hvor vejstøjen

overstiger 58 dB.

På kortet nedenfor er med blå linjeforløb angivet de påregnede støjskærme ved et fremti-

digt vejudbygningsprojekt, hvor der som beskrevet søges at tage højde for eksisterende

boligområder og kolonihaveområder. Herudover er der med orange linjer angivet, hvor der

måske kan komme på tale at anlægge støjskærme, idet det ikke kan udelukkes, at der

fremadrettet også vil komme øget fokus på rekreative områder i tilknytning til støjbelastede

boligområder. På figuren præciseres undersøgelsesområdets afgrænsning samtidigt med en

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

grøn markering. Til undersøgelsen er der valgt en udstrækning på 700 meter på hver side

af det aktuelle stykke af Hillerødmotorvejen, en sydlig afgræsning ved Motorring 3 og en

nordlig nogle hundrede meter efter udbygningsstrækningen, hvor boligområdernes ud-

strækning er ophørt.

Figur 11

Forslag til opsætning af støjskærme.

Der er gennemført en række beregninger af støjen i forskellige scenarier. De scenarier, der

er regnet på, fremgår af nedenstående:

Udbygning

uden etablering af støjskærme, 2030

med 5 meter høje påregnede støjskærme, 2030

med 6 meter høje påregnede støjskærme, 2030

med 7 meter høje påregnede støjskærme, 2030

Hensigten med de undersøgte situationer er at finde en optimal højde for støjskærmene

med en balance mellem afskærmende virkning og prisen for støjskærmene.

Støjskærmene i undersøgelsen er forudsat havende en absorberende overflade svarende til

Vejdirektoratets ofte anvendte Aluplus-støjskærme.

Metode

Virkningerne af de påregnede støjskærme og de mulige støjskærme undersøges ved to for-

skellige metoder. Støjberegningerne for undersøgelse af de påregnede støjskærme udgøres

af facadestøjsberegninger, hvor vejstøjen beregnes ved hver enkelt bolig og kolonihavehus.

Og støjberegningerne til belysning af virkningerne ved de mulige støjskærme udgøres af

fladeberegninger. Den anden tilgang hænger sammen med, at de rekreative områder ikke

indeholder boliger eller kolonihavehus, hvor der kan udføres facadeberegninger.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Virkningerne af de påregnede støjskærme angives ved følgende parametre:

Optællinger af støjbelastede boliger/haveforeninger i 5 dB-intervaller

Skærmenes omkostningseffektivitet

Opgørelse af den støjreducerende virkning ved de enkelte boliger

Pris per bolig for etablering af støjskærm, hvor der kan opnås en virkning på 3 dB el-

ler mere

Virkningerne af de mulige støjskærme angives ved differenskort, der illustrerer den støjre-

ducerende virkning af støjskærmene.

Trafikalt grundlag

Det trafikale grundlag er indhentet fra Mastra medio maj 2020. For at opnå en fremtidssik-

ring af støjskærmene, er trafikken fremskrevet til 2030 med en fremskrivningsfaktor på 1,5

% p.a. svarende til Vejdirektoratets forventning til trafikkens udvikling på strækningen. I

støjberegningerne indgår trafikken på Motorring 3 og øvrige større, nærliggende ikke-stats-

lige veje, da det vurderes, at støjbidragene fra disse er tilstrækkeligt betydelige.

Trafikken på den aktuelle del af Hillerødmotorvejen er således fremskrevet til en årsdøgn-

trafik på godt 82.000 køretøjer/døgn.

Resultater af støjanalyse

7.4.1

Påregnede støjskærme

Støjberegningerne for denne strækning viser, at der i en fremtidig situation i 2030 med ud-

bygning og uden påregnede støjskærme vil være omkring 3.500 støjbelastede boliger og

kolonihavehuse i undersøgelsesområdet. Det vil sige, at boligerne er udsat for støj over Mil-

jøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB. Dette fremgår af opgørelserne i nedenstå-

ende tabel. Det skal tilføjes, at skærmpriserne er udregnet med udgangstagen i Vejdirekto-

ratets erfaringspriser per løbende meter støjskærm ved stigende skærmhøjder.

Tabel 16

Opgørelser af støjbelastede boliger og virkninger af støjskærme med stigende skærmhøjder.

Opgørelserne omfatter såvel boliger som kolonihavehuse

Opgørelserne viser, at etablering af de påregnede støjskærme kan reducere antallet af støj-

belastede boliger og kolonihaver til knap 2.900

–

2.700 med skærmhøjder fra 5 meter til 7

meter. Forbedringerne af støjbelastningstallet (SBT) er forholdsvis betragtelige ved alle tre

undersøgte skærmhøjder. Følgelig er omkostningseffektiviteten på 0,16-0,19 mio. kr. per

forbedret SBT. Sammenlignet med andre skærmprojekter rundt i landet er omkostningsef-

fektiviteten for de påregnede støjskærme forholdsvis gunstig. Mellem godt 600 og knap 700

boliger kan opnå en støjreduktion på mere end 6 dB ved de påregnede støjskærme. Og

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

sluttelig er prisen per bolig (med en reduktion på mindst 3 dB) over 40 år på ca. 800 - 900

kr.

Opgørelser udelukkende med fokus på boliger fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 17

Opgørelse af støjbelastede boliger og virkninger af støjskærme med stigende skærmhøjder.

Opgørelserne omfatter alene boliger.

Skærmpriserne er uændrede, men antallet støjbelastede boliger for de undersøgte situatio-

ner er forventeligt faldet. Omkostningseffektiviteten er steget lidt til 0,21-0,25 mio. kr. per

forbedret SBT. Med fokus alene på boliger er der fortsat en god balance mellem pris for

støjskærm og skærmenes støjreducerende virkninger. Omkring 600 boliger forventes at

opnå en støjreduktion på mere end 6 dB. Enhedsprisen per bolig er steget til omkring 900-

1.100 kr. per bolig over 40 år for boliger med en støjreduktion på mindst 3 dB.

Med udgangspunkt i ovenstående opgørelser og erfaringer fra tidligere tilsvarende projekter

rundt i landet anbefales der en skærmhøjde på 6 meter.

7.4.2

Mulige støjskærme

Ved undersøgelse af virkningerne ved de mulige støjskærme anvendes således en skærm-

højde på 6 meter for de påregnede støjskærme. De mulige støjskærme undersøges ved

skærmhøjderne 5 meter og 6 meter, idet det findes uhensigtsmæssigt med skærmhøjder

for mulige støjskærme, der overstiger anbefalet skærmhøjde for de påregnende støj-

skærme. Det skal bemærkes, at undersøgelsesområdet for de mulige støjskærme er ind-

skrænket til et mindre område end det fulde undersøgelsesområde for støjundersøgelsen.

Det indskrænkede undersøgelsesområde fremgår af differenskortene, der præsenteres på

de to nedenstående kort, henholdsvis med skærmhøjder for de mulige støjskærme på 5 og

6 meter.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Figur 12

Differenskort, skærmhøjde 5 meter.

Figur 13

Differenskort, skærmhøjde 6 meter.

Konturerne på de to differenskort henholdsvis for en skærmhøjde på 5 og 6 meter afviger

ikke nævneværdigt fra hinanden. Den støjreducerende virkning ved en forøgelse af skærm-

højden fra 5 til 6 meter er således forholdsvis beskeden. Det skal ihukommes, at de påreg-

nede støjskærme med skærmhøjder på 6 meter indgår i støjberegningerne, der ligger til

grund for ovenstående differenskort.

Ønskes der at afhjælpe støjpåvirkningen på de rekreative områder anbefales en skærm-

højde på 5 meter for de mulige støjskærme.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

AREALBEHOV

Det permanente arealbehov i forbindelse med udbygningen af motorvejen fremgår af ne-

denstående tabel:

Lokalitet

Km 10,3

–

12,4 mhs

Km 10,3

–

1,4 mhs

Km 13,3 mhs

Hvad

Motorvejens udbygning

RVB 1A

Et grøftebassin

RVB 3

Et kommunalt bassin

Beskrivelse

Ligger på vejareal

Placeret langs med rampen.

Ligger på vej areal.

Placeret umiddelbart nord for

Helmsvej. Bassinet skal indgå i

bortledning af motorvejens af-

strømning.

Ligger på vejareal

RVB 1B

Et rørbassin

RVB 2

Placeret langs motorvejen og

langs rampen fra Klausdalsbro-

vej. Ligger på vejareal.

Er placeret i et skovbevokset

område mellem motorvejen og

Værebroparken, matrikel 16ex,

der er på ca. 4950 m2. Hele

matriklen eksproprieres.

4.950

Desuden areal fra matrikel

16ap

291

Udløbsledning fra RVB 2

Føres under Værebrovej og vi-

dere ud i Smørmosen til eksist.

udløb. Der skal lægges servitut

på udløbsledningen fra bassinet

til Smørmosen, 150 m x 5 m

750

5.991

Areal

Km 10,3

–

13,3 mvs

Km 10,35

–

10,45 mvs

Motorvejens udbygning

Km 11,900 mvs

I alt Permanent arealbehov

Tabel 18

Permanent eksproprierede arealer

Vedr. RVB 3 udestår en aftale med Gladsaxe Kommune om udledning til det kommunale

bassin.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

I nedenstående tabel fremgår overvejelserne vedrørende midlertidigt areal til arbejdsplads

m.m.:

Lokalitet

MHS

Hvad

Til arbejdsplads

Beskrivelse

Der er faktisk ingen arealer til rådighed tæt

på motorvejen udtagen ved Helmsvej, nord

for S-banen. Arealet ligger på vejareal, og

tidligere foreslået som hovedanstillingsplads,

se tegn H01338-9001.Entreprenøren må

etablere lokale anstillingspladser langs mo-

torvejen inden for vejarealet.

MHS

Til arbejdsarealer

Arbejdet udføres inden for vejarealet. Ram-

pekrydset på Klausdalsbrovej skal ombygges,

men det sker inden for vejarealet.

MVS

Til arbejdsplads

Der er faktisk ingen arealer til rådighed tæt

på motorvejen udtagen ved Helmsvej, nord

for S-banen, se tegn. H01338-9001. Arealet

ligger på vejareal, og tidligere foreslået som

hovedanstillingsplads. Entreprenøren må

etablere lokale lokale anstillingspladser langs

motorvejen inden for vejarealet.

MVS

Til arbejdsarealer

Arbejdet udføres inden for vejarealet, undta-

gen i forbindelse med etablering af RVB 2 og

udløbsledningen. Matrikel 16ex eksproprieres

i sin hel hed, og anvendes dels som anstil-

lingsplads, dels som arbejdsareal. Arbejds-

areal til etableringen af udløbsledningen vil

kunne foregå inden for den servitut, der skal

oprettes over ledningen (se ovenfor).

Areal

I alt Midlertidigt arealbehov

Tabel 19

Midlertidige eksproprierede arealer

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

ANLÆG

Indledning

Dette afsnit omhandler anlægstidsplanen for gennemførelsen af en udbygning af Hillerød-

motorvejen fra km 9.900 til km 13.300 og den bagved liggende anlægslogistik, samt trafik-

afviklingen.

Afsnittet indeholder en beskrivelse af den anlægslogistik og anlægstidsplan, der er anbefa-

let for udbygningen og dermed er grundlag for beregninger af anlægsoverslag samt bereg-

ning af trafikantomkostninger.

I ”Vejledning i anlægslogistik” er angivet:

Ved anlægslogistik forstås: Hvilke anlæg/konstruktioner er anlægsmulige (bygbare) og ud-

gør en acceptabel løsning (kompromis) indenfor de definerede rammer og givne tilladelser

(vilkår).

Et projekt kan ikke tilsidesætte de bindinger som myndigheder og beslutningstagere har gi-

vet.

Derfor er den første opgave at identificere, hvilke anlæg og konstruktioner der er anlægs-

mulige.

Projekters anlægslogistik og -tidsplan med tilhørende trafikafvikling skal udarbejdes med

følgende mål:

1. Sum af gener for trafikanter, naboer og tilstødende byområder skal være så små som

muligt.

2. Anlægsarbejder skal udbydes og udføres efter gældende lovbestemmelser herfor.

3. Anlægsarbejder skal i videst muligt omfang udføres efter normale arbejdstidsregler.

Anlægsarbejder skal udføres i entreprisestørrelser, der kan udbydes med reel konkur-

rence i aktuelle marked

Forudsætninger

Anlægslogistik og anlægstidsplan er udarbejdet med udgangspunkt i de opstillede mål. I

forbindelse med videre planlægning kan det vise sig, at det vil være hensigtsmæssigt at ju-

stere forudsætninger og mål.

Ad mål 1

Forudsætninger herfor er bl.a.

En anlægslogistik der giver en realistisk kort og stram anlægstidsplan for vejarbej-

dets udstrækning ud fra fastsatte forudsætninger.

Uændret antal spor i begge retninger udformet så ikke reduktion i kapacitet (2+2

udformning og ikke udformning 4+0).

Så lange strækninger/perioder som muligt med ensartet forhold for trafikanter (be-

grænsning i antal af trafikomlægninger).

Begrænsning i længde af arbejdsområder langs trafikken, så perioden begrænses

(synlige aktiviteter i arbejdsområdet) og gener grundet manglende nødspor herun-

der begrænset bredde for fremkommelighed for beredskabskørsel.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Optimale længde af arbejdsområder for sideudvidelser er 600-1000 m og den

samme afstand til næste strækning med arbejdsområde i samme side.

Kun planlægning af udførelse af de arbejder uden for tidsrummet hverdage 05

–

20,

der ikke kan udføres uden begrænsning i vognbaner i en retning (eks. bronedrivnin-

ger, belægningsrenoveringer i eks. vognbaner inden nye muligheder er etableret).

Ingen lukning af ramper hverdage (arbejdsdage kl. ca. 06-19)

–

nødvendige luknin-

ger angives specifikt, når behov er over en uge.

Opretholdelse af stitrafik via UF når mulighed herfor ved arbejder på/ved UF-bro.

Opretholdelse af trafik via krydsende OF/UF broer, når muligt og ikke mulighed for

rimelig omkørsel.

Fastholde motorvejstrafik på motorvejen og specificer hvor omlægning af motor-

vejstrafik til anden vej vurderes nødvendig og periode herfor.

Ad mål 2

Forudsætninger herfor er bl.a.

Udbydes iht. bl.a. AB bestemmelser uden fravigelser men med suppleringer.

Anlægstidsplan udarbejdes under hensyntagen til bestemmelser i ”Vinterbekendtgø-

relsen” og VD’s vilkår vedr. afstand til arbejdsområder fra vognbaner i vinterperio-

den og vintermånederne.

Beherskelse i brug af eksempelvis interimsbelægninger (unødvendigt ressourcefor-

brug).

Ad mål 3

Forudsætninger herfor er bl.a.

Arbejdsmiljøbestemmelser bl.a. normal arbejdstid på hverdage 07-18 når muligt

(arbejde i periode hvor ingen tillæg iht. gældende overenskomster).

Kun følgende arbejder forudsættes udført uden for disse perioder: 1) Trafikomlæg-

ning og arbejder, der af tekniske årsager skal udføres kontinuerligt og har en varig-

hed, der ikke kan rummes inden for ovenstående perioder, 2) Arbejder, der af hen-

syn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg, skal udføres uden for

tidsrummet hverdage kl. 07-18.

Ad mål 4

Forudsætninger herfor er bl.a.

Inddeling af strækning i etaper og entrepriser samt perioder

Ny etape opstartes tidligst i samme sommerperiode som en anden etape afsluttes

(slidlag)

Entrepriser for en OF-bro eller ny bro/broudvidelse (uden gener for MV-trafikafvik-

ling) samt ombygning af rampekryds kan planlægges udført i strækningens periode,

så ibrugtagning samtidig med etapens øvrige arbejder opnås.

Trafikafvikling

Arbejderne planlægges til udførelse i arbejdsområder langs en motorvej/trafikvej, hvor

trafik afvikles ved en skiltet hastighed på 80 km/h i uændret antal vognbaner på

hverdage hvor muligt

der på motorvejen er nødspor for trafikken eller en nødplads

der på motorvejen er min 3 km mellem særskilt afmærkede vejarbejder

længden af et arbejdsområde med nødpladser er ca. 2 km og længden af et ar-

bejdsområde uden nødplads er ca. 1 km

–

afstand mellem nødpladser max. 800 m

(længde min. 100 m)

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

bredden af frit rum for tre vognbaner er min 10 m, for to vognbaner er min. 7,5 m

og for én vognbane er 4,5 m - hvor muligt.

hvor der er begrænset antal trafikomlægninger ved at tilrettelægge placering af tra-

fikken, så omlægningen kan benyttes for flere arbejdsområder og i en længere peri-

ode.

krydsende lokalveje/stier via underføringer med stitrafik holdes åben for stitrafik

hvor muligt; men lukkes for biltrafik ved arbejder med udvidelse af brodækket.

Anlægslogistik

Hillerødmotorvejen fra TSA Værløse og mod København er så belastet, at der ikke kan re-

duceres i antal vognbaner i spærretiden.

Derfor må mange arbejder udføres i perioder udenfor spærretiden (om natten) og med tra-

fik omlagt til modsatte vejside, anden vej og/eller med lukkede ramper. Dette medfører

endvidere, at flere arbejder må udføres i strækninger af begrænset længde.

I den udarbejdede anlægslogistik er fokuseret på angivelse af de arbejdsområder, der kan

etableres med forudsatte krav af hensyn til trafikafvikling og naboer.

Udvidelse i midterrabat St 10.200

–

12.300 (natarbejde)

På strækningen syd for Skovbrynet er vognbaner kun 3,5 m, hvorfor det er nødven-

digt at udføre belægninger i midterrabatten inden trafik kan omlægges for udvidelse

af belægninger for trafik for at overholde krav om min. bredde af frit rum. For udfø-

relse af dette om stribes spor langs midterrabat til en bredde på 2,75 m

–

dvs. kant-

stribe sideflyttes 0,75 m.

For udførelse lånes spor langs midterrabat om natten.

Længdekæde med armaturer nedtages og master fjernes. Fundamenter fjernes lø-

bende i takt med udførelse af jordarbejde for nye belægninger eller afvandingsanlæg

Autoværn fjernes etapevis i vejsiderne og erstattes af trafikværn.

Der etableres ny belægning (250 mm SG, 90 mm Gab II og 50 mm ABB) samt linje-

afvanding i nordlige ende.

Udskiftning af toplag st. 10.200

–

12.300 i begge vejsider (natarbejde)

Affræsning 60 mm og udlægning 50 mm ABB (inden slidlag 25 mm i en senere fase)

udføres i sektioner:

Strækning 10.200

–

12.300 mhs

Strækning 10.200

–

10.450 mvs.

Strækning 10.450

–

11.400 mv.

Strækning 11.400

–

12.300 mvs

Trafik er omlagt til modsatte vejside ved arbejdets udførelse via 75 m lange overled-

ninger.

For udførelse af sydligste strækning i MVS skal der udføres overledning i skillerabat

syd for km 10.200.

Motorvejens højre side

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Belægning i skillerabat km. 9.900-10.300 (natarbejde)

Nødvendigt at kunne omlægge trafik i parallelspor til vognbane nærmere ”tung” spor

for at kunne udføre udvidelse af belægningen for trafik i parallelspor.

Udvidelse langs parallelspor og frakørselsrampe til Klausdalsbrovej inkl. flytning af sti

Ny sti langs skel etableres og derefter udvidelse af vej. Adgang til arbejdsområde kun

fra Klausdalsbrovej.

Broarbejder sideudvidelse af UF Klausdalsbrovej og UF sti km.11.370

Eksisterende bro er en pladebro med en skiltet højde på 3,9 m. Tykkelse betonplade

0,74 m.

Klausdalsbrovej er en trafikvej, der skal holdes åben for mulig biltrafik.

Adgang til stiunderføring skal justeres ift. ny sideflyttet sti.

Sideudvidelse syd for Klausdalsbrovej.

Når arbejder jf. pkt. C og D er udført kan trafikken placeres, så der kan etableres ar-

bejdsområde for ændringer i nuværende slips og langs eks. belægningskant.

Sideudvidelse Klausdalsbrovej

–

Vadstrupvej inkl. flytning af sti

Arbejdet omfatter indledningsvis etablering af ny sti (ca. 500 m) på delstrækninger

samt fjernelse af eksisterende støjskærm (ca. 600 m) inden arbejder for sideudvi-

delse inkl. nyt afvandingsanlæg kan opstartes.

Støttevæg nord og syd for Vadstrupvej samt rest vejudvidelse for parallelspor

For udførelse af sætning af spunsvægge lukkes frakørselsrampe til Vastrup vej om

lørdage kl. 07

–

14. For sætning af spuns langs parallelvej mellem O4 og Værebrovej

udføres omlægning af trafik via Bagsværd Hovedgade

For udførelse af jordarbejde, afvanding og vejkasse lukkes spor 1 om natten. Trafik

er omlagt til smalle spor langs midterrabat.

Rest arbejder med spunsvægge eks. betonhammer og betonpåstøbning udføres som

dagarbejde fra nye ”vognbane” med adgang fra M13.

Nye portaler

Fundamenter og søjler i midterrabat udføres i perioder hvor der kan lånes vognbane

dvs. udenfor spærretiden.

Fundamenter og søjler i siderabatten udføres i de perioder hvor der er arbejdsområde

for andet arbejde eller uden for spærretiden.

Overlæger med skilte monteres om natten ved kortvarig spærring af MV.

Motorvejens venstre side

1. Arbejder fra/ved rampe til O4

Evt. ændringer af stibro, rampeudvidelse og stiplacering for to højresving på rampe

til O4.

Sætning af spuns for vognbane via sidefag og dette arbejde udføres på lørdage kl. 07

–

14 og for dette lånes vognbane for venstresving nærmest skråning.

2. Sideudvidelse m.v. km 13.000

–

13.250 og omlægning af rampe til O4

Arbejdet udføres i weekends ved lån af nødspor.

3. Spuns, afvanding og vejkasse km 11.600

–

12.000

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

For udførelse af sætning af spunsvægge lukkes tilkørselsrampe fra Værebrovej og pa-

rallelvej mellem O4 og Værebrovej om lørdage kl. 07 - 14.

For udførelse af jordarbejde, afvanding og vejkasse lukkes spor 1 om natten. Trafik

er omlagt til smalle spor langs midterrabat.

Rest arbejder med spunsvægge eks. betonhammer og betonpåstøbning udføres som

dagarbejde fra nye ”vognbane” med adgang fra M13.

4. Omlægning af sti km 12.200

–

12.350 og flytning af rampe samt parallelvej km

12.100

–

12.400

Omlægning af sti udføres i samme weekend som spuns sættes langs parallelvej ved

Værebrovej om lørdagen kl. 07

–

14.

Arbejder for flytning af rampe og parallelvej udføres i samme weekend som spuns

sættes langs tilkørselsrampe fra O4 om lørdagen kl. 07

–

14. Rampe og parallelvej er

lukket i hele weekenden.

5. Parallelspor via sidefag km 12.000

–

12.650

For udførelse af jordarbejde, afvanding og grusarbejde lukkes vognbane 1 om natten.

Rest arbejder med spunsvægge eks. betonhammer, ankre og betonpåstøbning udfø-

res som dagarbejde med adgang fra M13.

6. Omlægning af sti & vejudvidelse km 11.400

–

11.650

Disse arbejder udføres i weekend hvor rampe er lukket for sætning af spuns langs til-

kørselsrampe fra Værebrovej. Stitrafik forlægges til østsiden af M13.

7. Belægningsarbejder rampe/ parallelspor før km 10.100

For udførelse af disse arbejder omlægges trafik til M3S via O3 og til M3N laves over-

ledning (75 m) i rabat fra M13 til parallelspor mellem km. 9.900 og 10.000.

8. Belægningsarbejder mv. rampe og parallelspor km 10.100

–

10.400

For udførelse af disse arbejder lukkes fra Klausdalsbrovej og for trafik til M3 laves

overledning (75 m) i rabat til parallelspor mellem 10.000 og 10.100.

9. Afvanding og ny belægning tidligere nødspor km 10.350

–

11.400

For udførelse af disse arbejder omlægges trafik til 3 smalle spor med grænse mellem

arbejdsområde og trafikområde 10,5 m fra centerlinje MV.

Dette arbejde kan derfor udføres i normal arbejdstid hverdage kl. 07

–

18.

10. Nye portaler

Fundamenter og søjler i midterrabat udføres i perioder hvor der kan lånes vognbane

dvs. udenfor spærretiden.

Fundamenter og søjler i siderabatten udføres i de perioder hvor der er arbejdsområde

for andet arbejde eller uden for spærretiden.

Overlæger med skilte monteres om natten ved kortvarig spærring af MV.

Motorvejens begge sider

Slidlag & afstribning samt autoværn i midterrabat

Udføres afslutningsvis i etaper som natarbejde. Autoværn kan udføres som dagar-

bejde i weekends ved lån af vognbane.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Anlægstidsplan

I udarbejdede anlægstidsplaner er fokuseret på angivelse af periode mv. for de aktiviteter

vedr. vejarbejder der medfører gener for trafikken og for konstruktionsarbejder dem, der

tillige giver gener for naboer.

Arbejdet forudsættes opdelt i to entrepriser

Entreprise I: Motorvejens højre side

Entreprise II: Motorvejens venstre side

Entrepriserne foreslås afviklet som beskrevet nedenfor.

9.5.1

Entreprise I

Om-

råde

Arbejdet

Udvidelse i midterrabat km 10,2

–

12,3 mhs

Udskiftning toplag km 10,2

–

12,3 mhs i

begge vejsider

Belægning i skillerabat km 9,9

–

10,3 mhs

Udvidelse langs parallelspor og frakørsels-

rampen til Klausdalsbrovej, inkl. forlægni9ng

af sti, km10,02

–

10,22 mhs

Broarbejder, sideudvidelse bro over Klaus-

dalsbrovej og gangtunnel km 11,370 mhs

Sideudvidelse syd for Klausdalsbrovej

Sideudvidelse Klausdalsbrovej

–

Vadstrupvej,

km 10,45

–

11,650 mhs, inkl. forlægning af

sti

Sideudvidelse og Støttevægge syd og nord

for Vadstrupvej, km 11,650

–

12,200 mhs

Periode

marts - maj År 1 (natarbejde)

juni måned År 1 (natarbejde)

juli måned År 1 (natarbejde

juni

–

sept. År 1

juli År 1

–

maj År 2

marts-maj år 2

maj År 1 - maj År 2

Støttevæg juli

–

nov. År1 (nat-

arbejde)

betonarbejder dec. År 1

–

marts År 2 (dag)

støjskærme marts - juni År 2

maj - juni År 2.

slidlag juli

–

aug. År 2 og auto-

værn i midterrabat sept. År 2

Tabel 20

Nye portaler mhs

Slidlag, afstribning og autoværn i midterrabat

km 10,2

–

13,25 i begge sider

Entreprise I

9.5.2

Entreprise II,

Om-

råde

Arbejdet

Nordvendt frakørselsrampe v. Ring 4, inkl.

broarbejder og støttevæg langs rampen

Sideudvidelse km 13,0 - 13,25 mvs, omlæg-

ning af rampe v. Ring 4

Sideudvidelse og støttevæg, km 11.6

–

12,0

mvs

Periode

Spuns: marts År 1

Resten: marts - juni År 1

april - maj År 1

Spuns: marts - juni År 1

Vej: juli - okt. År 1

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Om-

råde

Arbejdet

Periode

Beton: nov. År 1 - maj År 2

Skærme: marts - juli År 2

Omlægning af sti, km 12,2

–

12,35 mvs og

omlægning af rampe og parallelvej km 12,1

–

12,40 mvs

Parallelspor under Ring 4 i sidefaget

april - maj År 1

Spuns: marts - juni År 1

Vej: juli - okt. År 1

beton nov. År 1 - maj År 2

skærme: marts - juli År 2

juni År 1

juli - aug. År 1

sept. - okt. Å 1

marts - juli År 2

juni År 2

Tabel 21

Sideudvidelse og omlægning af sti, km 11,4

–

11,65

Belægningsarbejder rampe og parallelspor,

km 9,9

–

10,1 mvs

Belægningsarbejder på motorvej, ramper og

parallelspor, km 10,1

–

10,4 mvs

Afvanding, ny belægning tidligere nødspor,

km 10,35

–

11,4 mvs

Nye portaler mvs

Entreprise II

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

10.

ANLÆGS- OG SAMFUNDSØKONOMI

Indledning

Anlægsoverslaget ser i hovedtræk ud som følger:

Veje

Bygværker (herunder støjskærme)

Øvrige entrepriser

Arealerhvervelse

PTA (18%)

Reserver (K2a 10% og K2b 5%)

I alt

Omregnet til indeks FL2020

kr. 191 mio.

kr. 56 mio.

kr. 12 mio.

kr. 14 mio.

kr. 60 mio.

kr. 50 mio.

kr. 383 mio.

kr. 413 mio.

I øvrigt henvises til den udarbejdede anlægsoverslagforside og specifikationer på de tilhø-

rende faneblade i regnearket ”

Anlægsoverslag, Mængdeskema_Ver7_AKI”.xlsx.

Optionen på supercykelstiens niveaufrie krydsning af Klausdalsbrovej, i form at den skitse-

rede stibro, har et anlægsoverslag på kr. 26,6 mio. Dette beløb skal altså lægges til projek-

tets anlægsoverslag på kr. 413 mio. og er under forudsætning, at det gennemføres samti-

dig med det øvrige projekt.

Mængder

Projektforslaget er udarbejdet i 3D med baggrund i Højdemodellen. Der kan så beregnes

jordmængder, dvs. afrømning og udlægning af muld, afgravning og påfyldning, og der fås

et overblik over jordbalancen i projektet.

De øvrige mængder er beregnet på grundlag af 2D

–

modellen, diverse arealer, herunder

belægninger osv.

Øvrige mængder er optaget på traditionel vis, dvs. fra tegningerne.

Alle mængder er samlet i excel-regnearket

”Mængdeskema, M13”, med selve mængdeop-

gørelsen i excel-arket

”Mængder”.

Mængdeskemaet er fremsendt til Vejdirektoratet.

Enhedspriser

Der er anvendt erfaringspriser fra tilsvarende projekter, indeksreguleret til nutid.

Enhedsprisen for ”Københavnervæg” under eksisterende

broer er beregnet ud fra Entreprise

1410.20 Helsingørmotorvejens udbygning, hvor en tilsvarende ”Københavnervæg” blev

etableret. Arbejdet anses for at være ligestillet, og skal således indeksreguleres til nutid.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

Enhedsprisen for opsætning af støjskærm på stålbroen ved Skovbrynet

–

der henvises til

Bilag

Samfundsøkonomiske nøgletal

Med de beregnede tidsgevinster i for af mindre forsinkelser, som gennemførelsen af dette

projekt medfører sammenholdt med det beregnede anlægsoverslag giver Transportministe-

riets regnearksmodel TeReSa, til beregning af samfundsnytten af infrastrukturanlæg føl-

gende nøgletal for dette projekt:

Intern rente:

22%

Nettonutidsværdi:

4873

Gevinst pr. offentlig omkostningskrone:

10,56

Regnearket

”TERESA-5-08

2020 M 13 Troland JFO 21dec.ashx”

ligger som dokumentation

for disse samfundsøkonomiske beregninger.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Vejdirektoratets fase 2-programmering for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem M3 og R4, fra transportministeren

M13 Udbygning til 7 spor

–

Forslagsfase

11.

RAPPORTER OG NOTATER

Ref.

Titel

H013.25 M13 Hillerødmotorvejen TSA7 til M3, Ekstra spor

sydgående

Notat: Fase 2

–

programmering

Motorvejskryds M3/ M13

Opdatering af Kapacitetsanalyse

Beskrivelse af natur- og miljømæssige forhold

H01325 Hillerødmotorvejen

Note omkring afvanding og udledning ved Smørmosen/ for-

slag til afvandingsbassin m. div E-mails

Fase 2

–

M3 Hillerød MV mellem TSA 7 og M3

–

TSR trins

Udvidelse med et spor sydgående

Hillerødmotorvejen M3

–

O4 nordgående

Trafiksikkerhedsrevision

–

trin 2

Anlægsoverslag, Mængdeskema_Ver7_AKI”.xlsx

TERESA-5-08 2020 M 13 Troland JFO 21dec.ashx

NOT_ Udvidelse af M13_redegørelse for forudsætning for de

nye modelberegninger_jpl.docx

Rapporter og notate

Dato

Rambøll

2019

Rambøll,

jan 2018 (ver.2)

NIRAS,

8. jan 2019 (ver.2)

Vejdirektoratet,

dec. 2018

–

jan. 2019

Vejdirektoratet,

dec. 20186

ViaTrafik,

nov. 2019

VD, 18.12.2020

VD, 21.12.2020

Rambøll, 15.12.2020

Tabel 22