Kort fortalt
Tilsynet med Post Danmarks
regnskabspraksis
Konklusion
Rigsrevisionen vurderer, at Transport- og Boligministeriets tilsyn med Post Danmarks regnskabspraksis i
perioden 2011-2019 ikke har været helt tilfredsstillende.
Konsekvensen er, at Transport- og Boligministeriet ikke på
alle områder har haft en indsigt, der kan betrygge ministe-
riet i, at Post Danmarks regnskabspraksis er korrekt.
Væsentligste resultater af undersøgelsen
• Transport- og Boligministeriet har udført tilsyn på de
områder, som ministeriet skal ifølge lovgivningen, men
har ikke haft et tilstrækkeligt grundlag for tilsynet og
mangler på nogle områder præcise angivelser af, hvor-
dan tilsynet skal føres.
• Transport- og Boligministeriet har indhentet supple-
rende viden i situationer, hvor der er opstået tvivl om,
hvorvidt Post Danmarks fordeling af fællesomkostnin-
ger og prissætning er i overensstemmelse med lovgiv-
ningen. Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at mini-
steriet i et par tilfælde kunne have indhentet mere vi-
den om Post Danmarks regnskabspraksis.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Transport-
og Boligministeriet har ført et tilfredsstillende tilsyn med
Post Danmarks regnskabspraksis i perioden 2011-2019. For
at besvare undersøgelsens formål har vi undersøgt, om
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udført sit tilsyn i over-
ensstemmelse med lovgivningen, og om styrelsen gennem
tilsynet har sikret sig yderligere viden, når styrelsen har
fået kendskab til risici for, at Post Danmark ikke efterlever
regnskabsreglerne.
Baggrund og formål med undersøgelsen
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er bemyndiget af Trans-
port- og Boligministeriet til at varetage tilsynet med Post
Danmark, herunder tilsyn med selskabets regnskabsprak-
sis og varetagelse af befordringspligten. Transport- og Bo-
ligministeriet varetager herudover på vegne af den danske
stat ejerskabet af den dansk-svensk-ejede postkoncern Post-
Nord AB, hvori Post Danmark er et datterselskab. For at sik-
re, at Post Danmark følger lovgivningen og har en korrekt
regnskabsmæssig adskillelse mellem befordringspligtige og
konkurrenceudsatte produkter, opstiller Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen i et regnskabsreglement krav til Post Dan-
marks regnskabspraksis. Rigsrevisionens adgang til Post
Danmark har siden etableringen af PostNord-koncernen i
2011 været begrænset til det materiale, som Transport- og
Boligministeriet har eller kan indhente som ejer, eller det
materiale, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen allerede
har indhentet.
Foto: PostNord
Statsrevisorerne udtaler
”Transport- og Boligministeriets tilsyn med Post Danmark
har ikke været tilstrækkeligt.
Transport- og Boligministeriet har ikke haft et tilstrække-
ligt grundlag for at vurdere, om Post Danmarks avancer på
frimærkefrankerede breve har været rimelige. Ministeriet
har heller ikke i tilstrækkelig grad efterspurgt viden om,
hvorvidt Post Danmarks fordeling af fællesomkostninger og
prissætning er i overensstemmelse med lovgivningen, eller
baggrunden for, at påstande om krydssubsidiering kan af-
vises. Det mangler vi stadig svar på, og Rigsrevisionens be-
grænsede revisionsadgang indebærer, at Rigsrevisionen ik-
ke har kunnet besvare alle vores spørgsmål”.
Læs hele rapporten på
www.rigsrevisionen.dk.
Kontakt Rigsrevisionens
eller Statsrevisorernes sekretariatschef Gitte Korff på tlf. 33 37 59 85/