Lautrups udvikling kommer til at hænge tæt sammen med
udviklingen af BRT og stationsnærhed.
BORGMESTEREN
Rådhuset
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf: 4175 0220
Dato: 23. februar 2021
Sagsid:
24.10.00-G01-2-21
Kære Transportordførere
Som grundejere og virksomhedsledere i Ballerup mærker vi dagligt den biltrængsel, vi selv og
vores medarbejdere udsættes for i Hovedstadsområdet. Vi vil gerne tilkendegive vores
opbakning til en bedre offentlig infrastruktur, så det bliver et mere attraktivt valg for
medarbejdere at vælge andre transportformer end bilen. I flere af vores virksomheder
understøtter vi den grønne omstilling af transportsektoren ved blandt andet at opfordre
medarbejderne til at vælge den kollektive transport, cykling og samkørsel. Vores virksomheder
er ligeledes med i et lokalt netværk, hvor vi arbejder meget konkret med andre transportformer
end bilen.
BRT til Lautrup
Lautrup er et førende erhvervsområde i Hovedstaden. Dagligt pendler ca. 20.000 medarbejdere
og studerende til Lautrup. Dertil kommer den store mødeaktivitet, alle virksomhederne også
afholder. Arbejdspladserne repræsenterer et meget videnstærkt erhverv inden for IT og
teknologi, finans og life science. Vores bidrag til Danmarks BNP pr. indbygger er det suverænt
højeste i landet.
DTU Engeneering Technology er ligeledes lokaliseret med sit campus midt i Lautrup. De senere
år er antallet af studerende steget. Både DTU og Borupgaard Gymnasium tiltrækker studerende
fra et stort opland, og de unge er positivt stemt over for deleøkonomi og har potentialet til at
blive fremtidens mobilister, der gerne kombinerer velfungerende, kollektiv transport med
cyklen og samkørsel.
De mange medarbejdere og studerende i Lautrup-området er dagligt belastet af at bruge
uforholdsmæssig lang tid på at sidde i de lange køer i myldretiderne. Derudover fører det til et
tab af produktivitet.
Derfor bakker vi op om en BRT-løsning, som kan lette presset på vejnettet og bidrage til den
grønne omstilling af transportområdet.
Trængslen vil vokse i fremtiden
Vejdirektoratet forventer, at trængslen på Ring 4 vil stige frem mod 2030. Dette er en barriere
for beskæftigelse og vækst.
Lautrup er et velplanlagt erhvervsområde, men det ligger ikke i umiddelbar tilknytning til
jernbanenettet. Der er i dag god busbetjening gennem Lautrup, men busserne sidder fast i de
samme køer som bilerne. I morgenmyldretiden er rejsetiden fordoblet gennem Lautrup, og
Ekspeditions-
og telefontid
Mandag og tirsdag 10.00 - 15.00, torsdag 10.00 - 17.00, fredag 10.00 - 13.00
Onsdag lukket