GIV DEN GRØNNE MOBILITET MEDVIND
GENNEM PULJE TIL LOKALE INDSATSER
DET ER GOD, BÆREDYGTIG SAMFUNDSØKONOMI!
Med aftalen om grøn vejtransport er der nu skabt stabile rammer for at omstille transport-
sektoren. Det er meget positivt, men det haster også. Derfor kan det give mening at accelerere
omstillingen yderligere ved at fremme en ændret adfærd. Dette kræver lokale indsatser i øjenhøjde
med borgerne. Det gode er, at man er klar lokalt. Som det fremgår af CONCITOs seneste klima-
barometer, vil et flertal af borgere rigtig gerne handle klimarigtigt. Det samme gælder mange virk-
somheder. Men mange oplever barrierer, når de skal vælge en grønnere transportform og kommer i
en travl hverdag med andre prioriteter ikke i gang med at overkomme barriererne - og måske
endda opdage, at barrieren mest var mental.
Det er velkendt, at afgifter kan skubbe til vores vaner. Men de kan også vende den tunge ende
nedad, hvis ikke de vedtages som led i en generel skatteomlægning, hvorfor man politisk er forsigtig
med afgiftsredskabet. Ingen ønsker ’gule veste’-tilbageslag i Danmark.
Et effektivt politisk alternativ er at etablere puljer
til lokale initiativer, som hjælper borgere og virk-
somheder på vej med den grønne omstilling. Der
findes gode erfaringer med, hvordan puljer med
fokus på grøn transport både fremmer den grønne
omstilling og opbakningen til den gennem glæde
ved at være ’medspiller’ og ved afledte ’nabo-
effekter’, som ifølge medlem af Klimarådet, Niels
Buus Kristensen kan være betydelige.
I modsætning til de seneste puljer til støtte til
eksempelvis ladeinfrastruktur så var de tidligere
puljer til grøn transport etableret som en del af
længerevarende forlig (for eksempel det grøn-
ne transportforlig i januar 2009) og muliggjorde
derfor bredere og længere indsatser. Det er der
brug for igen. Både fordi opgaven med at omstille
transportsektoren er stor, og fordi de administra-
tive processer med ad hoc-puljer tager uforholds-
mæssigt lang tid og kræver mange ressourcer hos
både ansøgere og uddelere.
Vi anbefaler derfor at etablere en statslig pulje til
lokal borger- og virksomhedsrettet grøn omstilling
af transporten.
Puljen skal være på én milliard kroner – det vil sige
200 millioner kroner årligt i fem år - og skal kunne
søges af foreninger, kommuner og virksomheder
eller partnerskaber herimellem. Puljen bør inde-
holde midler til to typer af projekter:
•
Op til �½ million kroner til enkeltstående om-
stillingsindsatser. Det kan eksempelvis være
at opsætte ladestandere ved en virksomhed/
boligforening eller etablere sikker parkering til
el-cykler.
LOKALE GRØNNE INDSATSER VIRKER
28% skiftede til elcykel!
Det var resultatet af
Test en Elcykel,
som var støttet af Transportministeri-
ets Cykelpulje. Her lånte virksomheder
og kommuner elcykler ud til 1.700 bilister. Efter
et år cyklede 34 procent til arbejde minimum tre
dage om ugen, og 28 procent havde efter testen
investeret i en ny cykel.
CO2-besparelse på 8,1%
ved mobilitetsplaner!
Moving People er et netværk støttet
af Region Hovedstaden, hvor virksom-
heder samles om grøn mobilitet. Efter to års
arbejde med mobilitetsplaner har virksomheder
reduceret bilturene i pendlingen med 4 procent
mod en generel stigning i regionen på 9 procent
i samme periode. En besparelse på CO
2
på 8,1
procent.
Forsøg giver indsigt
og bedre mobilitet!
Forsøg med nye mobilitetsløsninger
som delecykler, el-delebiler og elløbe-
hjul på Glostrup Station har fået politikere og
borgere til se anvendelighed, men også givet ny
viden om aftaler med udbyderne. Det giver
bedre grøn mobilitet.
•
Op til 10 millioner kroner til længerevarende og arbejdskrævende omstillingsinitiativer.
Det kan eksempelvis være ’test-en-elbil’ i dele af Danmark, hvor kollektiv transport, cykling
eller el-cykling ikke er et reelt alternativ til bilen.
Det er ikke tanken, at puljen skal finansiere infrastruktur til cykling og kollektiv trafik. Dette bør
selvfølgelig også fremmes, men bør finansieres separat.
1
FORSLAG
STILLET AF