Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 168
Offentligt
2336851_0001.png
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
15. december 2020
Niels Højgaard Pedersen
[email protected]
20/16088-2
1/1
Notat om fjernstyring af Aggersundbroen
og andre mindre nordjyske broer
I 2016 besluttede Vejdirektoratet at etablere fjernstyring af 4 bemandede broer: Aggersundbroen, Vilsund-
broen, Hadsundbroen og Kronprins Frederiks Bro. Efter implementering og etablering af en fjernstyrecentral
var det tanken, at flere andre broer kunne indgå, fx Næstved Svingbro og Limfjordsbroen. Projektet blev
imidlertid mødt med modstand fra mange sider og blev standset.
Den 25. november 2016 besluttede daværende transportminister Hans Chr. Schmidt, at der i stedet gen-
nemføres en forsøgsordning alene med fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro. Forsøgsordningen blev
igangsat i januar 2020 og er netop blevet evalueret. Evalueringen skal danne grundlag for beslutning om
fortsættelse af fjernstyringen samt udvidelse af fjernstyringen til Vejdirektoratets øvrige bemandede klap-
broer.
Ordningen er evalueret af en ekstern konsulent på en række opstillede kriterier, som peger på, at det er sik-
kerhedsmæssigt og teknisk fuldt forsvarligt at gå videre med at implementere fjernstyring af Vejdirektoratets
andre bevægelige broer.
Vejdirektoratet vurderer derfor, at der er grundlag for en permanent fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro og
andre klapbroer, herunder Aggersundbroen, Vilsundbroen, Hadsundbroen og Limfjordsbroen, og dette vil
bidrage til at realisere besluttede effektiviseringer, så opgaverne udføres så omkostningseffektivt som muligt.
Vejdirektoratet vil primo 2021 gennemføre en analyse, som skal vurdere og belyse potentialet ved fremtidig
placering af én central i Aalborg, eller evt. to centraler, én i Aalborg og én i Vejdirektoratets Trafikcenter. I
analysen vil endvidere indgå en alternativ placering, f.eks. ved Aggersundbroen. De mulige synergier med
Vejdirektoratets vintervagtcentral, styring af andre klapbroer, andre overvågningsopgaver på broer og tunnel-
ler og sourcingstrategier for personalet, samt hvor opgaven med styring af klapbroer mv. skal forankres orga-
nisatorisk, vil indgå i analysen.
Analysen forventes færdig senest ved udgangen af 1. kvartal 2021, således der derefter kan tages politisk
stilling til placeringen og implementeringen. På den baggrund vil implementeringen blive sat i værk, og det er
forventningen, at betjeningen af bl.a. Aggersundbroen, Vilsundbroen og Hadsundbroen vil blive fjernbetjent
inden udgangen af 2021.
Vejdirektoratet
Thomas Helsteds Vej 11
Postboks 529
8660 Skanderborg
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450