Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 164
Offentligt
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
§1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som senest ændret ved lov nr.
2083 af 21. december 2020, foretages følgende ændringer:
1.
§ 59 a, stk. 2 og 3,
ophæves.
2.
§§ 124 a- f og §§ 124 h- i
ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ
124 a.
Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af
køreprøve, herunder afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve, kontrollerende køreprøve og
afholdelse af kørelærerprøve. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling ved
udeblivelse fra teoretisk eller praktisk køreprøve, eller hvis en del af prøven ikke bestås.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse,
ombytning og fornyelse af kørekort. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
betaling for udstedelse eller ombytning af kørekort i forbindelse med frakendelse eller
generhvervelse af førerretten.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for ombytning af
kørekort med vilkår om alkolås til kørekort uden vilkår om alkolås.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse af
takografkort.
§ 124 b.
I tillæg til betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve fastsat i medfør af § 124 a,
stk. 1, skal ansøger for afholdelse af køreprøve betale en afgift på 200 kr.
§ 124 c.
For udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt
gods skal ansøger betale 290 kr.
§ 124 d.
Det i § 124 c nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det
herefter fremkomne beløb anvendes afrundet som grundlag for reguleringen af beløbet det
følgende år. Det årlige beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb.
1
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Transportministeriet bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.«
3.
I
§ 134 a, stk. 2,
indsættes efter
»stk. 1,«:
»og at afgørelser efter stk. 1, kan påklages til en sideordnet myndighed inden for ministerens
ressortområde,«. «
§2
Loven træder i kraft den 1. oktober 2021.
2
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Omlægning fra afgift til gebyr på kørekortområdet
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Omlægning af den eksisterende afgift for teori- og køreprøver til et
administrativt gebyr, som forhøjes til 800 kr.
2.1.2.2. Omlægning af øvrige betalingsbestemmelser i færdselslovens kapitel 10 og
17 a til gebyrer
2.2. Etablering af en ny afgift på 200 kr. for afholdelse af køreprøve
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Klageadgang på kørekortområdet
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Klageadgang på kørekortområdet
2.3.1.2. Transportministerens beføjelser i medfør af færdselslovens § 134 a, stk. 1 og
2
2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative og økonomiske konsekvenser for borgerne
6. Klima- miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til grundloven
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
10. Sammenfattende skema
3
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
1. Indledning og baggrund
Regeringen har som led i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 af 15.
december 2020 sammen med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige besluttet at overdrage en række
færdselsopgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet. Opgaverne, der ligger under
Justitsministeriets ressort i dag, vil blive overdraget til Transportministeriets ressort per 1. oktober
2021. Opgaverne omfatter afvikling af køreprøver, udstedelse og administration af kørekort,
udstedelse af takografkort, der fremover skal løses af Færdselsstyrelsen, samt udstedelse af
særtransporttilladelser, der fremover skal løses af Vejdirektoratet. Transportministeriet har i
forvejen ressortansvar for lovgivning på færdselsområdet.
Der er med aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 samtidig indgået aftale
om, at de ca. 115 politiårsværk, som i dag er normeret til disse færdselsopgaver, frigøres, så de kan
forblive i politiet og indgå i en styrkelse af politiets operative kapacitet.
Ressortoverdragelsen er blandt andet begrundet i et ønske om at skabe en serviceforbedring,
muliggøre digitalisering på de fire områder og samle regeludstedelsen og opgavevaretagelsen under
samme myndighed. Desuden har hensigten med ressortoverdragelsen været at frigive politibetjente
til operativt politiarbejde. Færdselsopgaverne er primært opgaver af administrativ eller ikke-
politifaglig karakter.
Ressortoverdragelsen indebærer et behov for finansiering af en række meromkostninger til
opgaverne på kørekortområdet, der flyttes til Færdselsstyrelsen. Dels nødvendiggør overdragelsen
til Færdselsstyrelsen finansiering til en modernisering af systemunderstøttelsen. Der er særligt
behov for investering i IT, herunder til et nyt kørekortregister og til digitalisering af afholdelse af
teoriprøver. Der er endvidere meromkostninger forbundet med at flytte opgaverne fysisk ud af
politikredsene og samtidig leve op til et ønske om, at serviceniveauet ikke bør ændres væsentligt i
forhold til lokal tilgængelighed. Dette gør sig eksempelvis gældende for køreprøveafholdelse.
Samtidig er det med aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi besluttet at fastholde de
ca. 115 politiårsværk i politiet, som færdselsopgaverne er normeret til.
For at tilvejebringe den nødvendige finansiering er det derfor besluttet med ovennævnte aftale om
politiets og anklagemyndighedens økonomi, at den samlede betaling for køreprøver stiger fra
nuværende 600 kr. til 1.000 kr. Heraf skal de 200 kr. finansiere de nødvendige meromkostninger
forbundet med selve ressortoverdragelsen, og de resterende 200 kr. skal medfinansiere fastholdelse
af politiårsværk i politiet.
Det er derfor regeringens formål med lovforslaget at tilvejebringe den nødvendige hjemmel til at
hæve betalingen på køreprøver. Det foreslås i lovforslaget, at betalingen for køreprøver hæves fra
600 kr. til 800 kr. for at dække omkostningerne forbundet med opgavernes overdragelse fra politiet
til Færdselsstyrelsen og den modernisering af systemunderstøttelsen, der skal ske i den forbindelse.
Det foreslås dertil, at der indføres en ny særskilt afgift på køreprøver på 200 kr., som skal
medfinansiere de politiårsværk, det er valgt at fastholde i politiet i forbindelse med, at opgaverne
flyttes.
4
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Desuden foreslår regeringen med lovforslaget at omlægge de nuværende betalingsbestemmelser på
kørekort- og takografområdet, så betalingerne fremfor at være lovfastsatte afgifter, bliver
administrative gebyrer, som fremover foreslås fastsat i bekendtgørelse efter principperne om
omkostningsdækning. Det drejer sig om de betalingsbestemmelser i færdselslovens kapitel 10 og 17
a, der vedrører køreprøver samt
udstedelse, ombytning eller fornyelse af kørekort og udstedelse af
takografkort.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Omlægning fra afgift til gebyr på kørekortområdet
2.1.1. Gældende ret
En del af reguleringen på kørekortområdet sker ved EU-retsakter.
De kørekort, som
medlemsstaterne udsteder, anerkendes gensidigt, jf. Europa-Parlamentets- og Rådets direktiv
2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, med senere ændringer, (kørekortdirektivet) artikel
1, stk. 1.
Fastsættelsen af de kørekortkategorier, der kan erhverves kørekort til, fremgår af kørekortdirektivets
artikel 4, stk. 2-4.
I færdselsloven er afgiftsbestemmelserne om køreprøver, kørekort, ombytning m.v. fastsat i § 59 a,
stk. 2 og 3, §§ 124 a- f, §§ 124 h- i samt § 124 q.
Ifølge færdselslovens § 59 a, stk. 1, kan transportministeren fastsætte bestemmelser om, at allerede
udstedte kørekort skal ombyttes. For ombytningen betales 120 kr., jf. § 59 a, stk. 2. Det følger af §
59 a, stk. 3, at det i stk. 2 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter
fremkomne beløb anvendes afrundet som grundlag for reguleringen af beløbet det følgende år. Det
årlige beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb. Transportministeriet bekendtgør
hvert år, hvilken regulering der skal finde sted. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31.december 2021 udgør det i lovens § 59 a, stk. 2, nævnte beløb 140 kr., jf. § 1 i bekendtgørelse
nr. 1674 af
23. november 2020 om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Det fremgår af lov om en satsreguleringsprocents §§ 2 og 4, hvordan satsreguleringsprocenten og
satstilpasningsprocenten for et finansår opgøres.
Bemyndigelsen i færdselslovens § 59 a, stk. 1, er udnyttet i flere bekendtgørelser i forbindelse med
tvungen ombytning af kørekort, herunder bekendtgørelse nr. 21 af 9. januar 1991 om ombytning af
kørekort og bekendtgørelse nr. 42 af 22. januar 1992 om ombytning af kørekort. Bekendtgørelserne
blev udstedt med henblik på ombytning af ældre danske kørekort, der ikke var af EF-model, til et
kørekort af EF-model. Derudover fremgår det af bekendtgørelse nr. 906 af 31. august 2019 om
kørekort (kørekortbekendtgørelsen) § 84, at for kørekort udstedt før den 19. januar 2013 udløber
gyldigheden senest den 18. januar 2033. Det betyder, at alle gamle kørekortmodeller skal være
ombyttet til den nye model den 19. januar 2033.
I medfør af færdselslovens § 63, stk. 4, gælder § 59 a også med hensyn til kørekort til lille knallert.
5
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Ifølge færdselslovens § 124 a, stk. 1, 1. pkt., betales 600 kr. for afholdelse af køreprøve. Dette
gælder dog ikke afholdelse af teoriprøve og udstedelse af kørekort til lille knallert til personer, der
er fyldt 18 år, jf. færdselslovens § 124 d, stk. 1, eller for afholdelse af køreprøve til stor knallert, jf.
færdselslovens § 124 d, stk. 5.
En køreprøve består af en teoretisk og en praktisk prøve. Køreprøven aflægges i forbindelse med
førstegangserhvervelse af den pågældende kørekortskategori og forudsætter, at ansøgeren har
modtaget undervisning af en godkendt kørelærer, jf. kørekortbekendtgørelsens § 38, stk. 1.
Det er kørekortbekendtgørelsens § 7, fastsat, hvilke kategorier, som kørekort kan udstedes til.
Bekendtgørelsen implementerer således kørekortdirektivets krav om kørekortkategorier i dansk ret.
Afgiften på 600 kr. betales i forbindelse med køreprøver til kørekortkategorierne A1 (Lille
Motorcykel), A2 (Mellemstor motorcykel), A (Stor motorcykel), B (Almindelige bil), C1 (Lille
lastbil), C1/E (Lille lastbil med stort påhængskøretøj), C (Stor lastbil), C/E (Stor lastbil med stort
påhængskøretøj), D1 (Lille bus), D1/E (Lille bus med stort påhængskøretøj), D (Stor bus) og D/E
(Stor bus med stort påhængskøretøj) samt for køreprøve til traktor/motorredskab og erhvervsmæssig
personbefordring, jf. kørekortbekendtgørelsens § 133, stk. 1, 1. pkt. Der betales således en afgift på
600 kr. for køreprøve for alle kørekortkategorier undtagen AM (Stor knallert), B/E (Almindelig bil
med stort påhængskøretøj) og lille knallert, jf. kørekortbekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1 og nr. 10,
samt stk. 2.
Det følger af færdselslovens § 124 a, stk. 1, 2. pkt., at hvis køreprøven afholdes til erhvervsmæssig
personbefordring samtidig med køreprøve til bus, betales 600 kr. for den første prøve og 580 kr. for
den anden af prøverne.
Erhvervsmæssig personbefordring er ikke nærmere defineret i reguleringen. Begrebet er udviklet i
praksis og anses som kørsel med personer uden en nærmere tilknytning til den person, virksomhed
eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre, som udføres mod vederlag, eller som
udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål.
Kørekort til erhvervsmæssig befordring giver ret til at føre kategorierne D1 (Lille bus) eller D (Stor
bus) med henblik på erhvervsmæssig befordring af personer, jf. kørekortbekendtgørelsens § 18, stk.
1. Det er en forudsætning, at man forinden erhvervelse af kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring har erhvervet kørekort til kategorierne D1 (Lille bus) eller D (Stor bus). Det er
dog muligt at aflægge køreprøve til D1/D (Bus) og til erhvervsmæssig personbefordring samtidig. I
de tilfælde betales der en afgift på 600 kr. til køreprøve til bus og 580 kr. til køreprøve til
erhvervsmæssig personbefordring.
Der kan være tilfælde, hvor kørekort til D1/D (Bus) er erhvervet forud for kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor kørekort til D1/D
(Bus) er erhvervet i udlandet, og hvor der ansøges om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring
i Danmark.
I forbindelse med erhvervelse af kørekort til en række kørekortkategorier stilles der alene krav om
aflæggelse af en praktisk prøve. Det vil være i de tilfælde, hvor ansøgeren allerede har erhvervet
kørekort til en af de øvrige kørekortkategorier omfattet af kørekortbekendtgørelsens § 7. I de
6
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
tilfælde følger det af § 124 a, stk. 2, at for praktiske prøver til kategorierne A2 (Mellemstor
motorcykel), A (Stor motorcykel) og B/E (Almindelig bil med stort påhængskøretøj) betales 280 kr.
Betalingen for en praktisk prøve i medfør af § 124 a, stk. 2, finder således sted i de tilfælde, hvor
der søges om kørekort til kategori A2 (Mellemstor motorcykel), men hvor personen er fyldt 20 år
og har mindst 2 års erfaring som fører af en lille motorcykel, jf. kørekortbekendtgørelsens § 22, stk.
1, nr. 1, samt i de tilfælde, hvor der søges om kørekort til stor motorcykel, men hvor personen er
fyldt 24 år og har erhvervet kørekort af en mellemstor motorcykel, jf. kørekortbekendtgørelsens §
23, stk. 1, nr. 2, eller hvor personen er fyldt 22 år og har mindst års erfaring som fører af mellemstor
motorcykel, jf. kørekortbekendtgørelsens § 23, stk. 2.
Køretøjskombinationen ”almindelig bil med stort påhængskøretøj”, som er fastsat som
køretøjskategori B/E (B med stort påhængskøretøj), jf. kørekortbekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 10,
litra a, omfatter ifølge forarbejderne til færdselslovens § 124 a, stk. 2, (Folketingstidende 1991-92
tillæg A, spalte 6613) et vogntog med en samlet tilladt totalvægt på over 3.500 kg, bestående af bil
med højst 8 siddepladser foruden førerens siddeplads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg,
tilkoblet et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg.
Det er således nødvendigt at gennemføre en særlig køreuddannelse og praktisk prøve, hvis
ansøgeren har erhvervet kørekort til kategori B (Almindelig bil), men vil skulle føre et vogntog
bestående af en person- eller varebil, hvis samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, men må
ikke overstige 4.250 kg, jf. kørekortbekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 4, 3. pkt., jf. § 38, stk. 1 og 5.
Ifølge færdselslovens § 124 a, stk. 3, 1. pkt., betales 890 kr. for kontrollerende køreprøver. Dette
gælder dog ikke for kontrollerende køreprøve til stor knallert, jf. færdselslovens § 124 d, stk. 6.
Afgiften i § 124 a, stk. 3, 1. pkt., omfatter således kontrollerende køreprøve til kategori A1/A2/A
(Motorcykel), kategori B (Almindelig bil), kategori C1/C (Lastbil), kategori D1/D (Bus) eller
traktor/motorredskab.
I medfør af færdselslovens § 124 a, stk. 3, 2. pkt., 1. led, betales dog ikke for første kontrollerende
køreprøve. Der skal for eksempel ikke ske betaling ved en kontrollerende køreprøve i forbindelse
med ombytning af udenlandsk kørekort, medmindre ansøger ikke består prøven første gang.
Det fremgår dog af færdselslovens § 124 a, stk. 3, 2. pkt., 2. led, at der skal ske betaling, hvis
prøven aflægges i medfør af §§ 60 a-60 c.
Færdselslovens § 60 a fastsætter de nærmere betingelser for generhvervelse ved ubetinget
frakendelse af førerretten, mens færdselslovens § 60 b regulerer betingelserne for generhvervelse
ved betinget frakendelse af førerretten.
Færdselslovens § 60 c, stk. 1, fastsætter betingelserne for at gengive førerretten i forbindelse med et
kørselsforbud pålagt i medfør af færdselslovens § 127, jf. § 125, stk. 1, nr. 1-4, 6 eller 8, eller stk. 3.
Færdselslovens § 60 c, stk. 2, regulerer betingelserne for at gengive førerretten i forbindelse med et
kørselsforbud pålagt i medfør af § 127, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 5 eller 6, eller § 126, stk.
2, jf. § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2. Færdselslovens § 60 c, stk. 3, nr. 1-3 regulerer betingelserne for
generhvervelse af førerretten, hvis denne er frakendt ubetinget i medfør af § 126, stk. 1, nr. 4, som
følge af, at føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af § 125, stk. 1-3,
hvoraf et af forholdene er omfattet af stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3, og dette forhold er begået inden for
7
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerretten, eller som følge af, at føreren har gjort sig
skyldig i forhold, der er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3, der medfører en ubetinget
frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7 eller 9.
En kontrollerende køreprøve består af en teoretisk og praktisk prøve på samme vilkår, som ved
førstegangserhvervelse af kørekort. Den kontrollerende køreprøve gennemføres som udgangspunkt i
overensstemmelse med bestemmelserne for kategori B (Almindelig bil), jf.
kørekortbekendtgørelsens § 67, stk. 2. Dog kan politiet i en række tilfælde bestemme, at den
kontrollerende køreprøve skal aflægges i en anden kategori, jf. bekendtgørelsens § 69, stk. 1.
Ifølge færdselslovens § 124 b skal der, hvis en ansøger udebliver fra en berammet teoretisk eller
praktisk køreprøve uden at have meddelt forfald senest kl. 12 fem hverdage før prøven, eller bestås
en del af prøven ikke, før ny prøve berammes, ske fornyet betaling, medmindre forfaldet skyldes
ansøgerens eller kørelæreres dokumenterede sygdom, eller at øvelseskørsel ikke har kunnet
gennemføres inden for de sidste to hverdage inden den teoretiske eller praktiske prøve, og dette
skyldes vejrliget.
Det er nærmere beskrevet i bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende, 2011-12, tillæg A, L
179, side 9), hvornår vejrliget kan anses for at være til hinder for gennemførelse af øvelseskørsel.
Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 1, betales 280 kr. for ombytning af et udenlandsk kørekort
til et dansk kørekort, dog ikke ombytning af et udenlandsk kørekort til et dansk kørekort til lille
eller stor knallert efter færdselslovens § 124 d, stk. 7.
Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 2, betales 280 kr. for udstedelse af duplikatkørekort, dog
ikke udstedelse af duplikatkørekort til lille eller stor knallert efter færdselslovens § 124 d, stk. 8.
Betalingsbestemmelser om fornyelse af kørekort fremgår af færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 3-6
og stk. 3 og 4. Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 3, betales 120 kr. for fornyelse af kørekort,
jf. dog nr. 4 og 5 og stk. 3 og 4. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021
udgør det i lovens § 124 c, stk. 1, nr. 3, nævnte beløb 140 kr., jf. § 2 i bekendtgørelse om regulering
af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 4, at der betales 155 kr. for fornyelse af kørekort til
lille lastbil, lastbil, lille bus, bus samt henholdsvis lille lastbil, lastbil, lille bus og bus med stort
påhængskøretøj for ansøgere, der ikke er fyldt 75 år. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31.
december 2021 udgør det i lovens § 124 c, stk. 1, nr. 4, nævnte beløb 180 kr., jf. § 3 i
bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 5, at der betales 280 kr. for fornyelse af kørekort
med kørelærergodkendelse.
Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 6, at der betales 280 kr. for fornyelse af kørekort til
erhvervsmæssig befordring. Dette gælder dog ikke for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset, jf. § 124 c, stk. 4.
8
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 2, at for udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til
kørsel i udlandet betales 170 kr., dog ikke udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til lille eller
stor knallert efter § 124 d, stk. 9.
Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 3, at fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som følge
af helbredsmæssige forhold, sker uden betaling.
Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 4, betales 120 kr. for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset.
Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 5, betales 25 kr. for udstedelse af internationalt kørekort.
Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 6, kan transportministeren fastsætte bestemmelser om betaling af
gebyr for ombytning af kørekort med vilkår om alkolås til kørekort uden vilkår om alkolås.
Bemyndigelsen i § 124 c, stk. 6, er endnu ikke udnyttet.
Betalingsbestemmelserne for en række forskellige prøver vedrørende erhvervelse og generhvervelse
af kørekort til stor og lille knallert samt udstedelse og ombytning af kørekort til knallert fremgår af
færdselslovens § 124 d.
Ifølge færdselslovens § 124 d, stk. 1, betales 120 kr. for afholdelse af teoriprøve og udstedelse af
kørekort til lille knallert til personer, der er fyldt 18 år. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 1, nævnte beløb 140 kr., jf. § 4 i bekendtgørelse
om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Det følger af færdselslovens § 124 d, stk. 2, at der betales 440 kr. for udstedelse af kørekort til lille
knallert til personer under 18 år, som har modtaget undervisning i færdselsreglerne og kørsel med
lille knallert og bestået en teoriprøve og en praktisk prøve i tilknytning hertil, jf. § 63, stk. 2, 1. pkt.
Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 2,
nævnte beløb 510 kr., jf. § 5 i bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til
færdselsloven.
Ifølge færdselslovens § 124 d, stk. 3, betales 200 kr. for afholdelse af teoriprøve eller praktisk prøve
til lille knallert for personer under 18 år ud over første prøve, jf. stk. 2. Med virkning for perioden 1.
januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 3, nævnte beløb 230 kr., jf. § 6 i
bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Det følger af færdselslovens § 124 d, stk. 4, at der betales 120 kr. for udstedelse af kørekort til lille
knallert efter udløbet af en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, jf. § 129, stk. 3.
Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 4,
nævnte beløb 140 kr., jf. § 7 i bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til
færdselsloven.
Det følger af færdselslovens § 124 d, stk. 5, at for afholdelse af køreprøve til stor knallert betales
245 kr. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d,
stk. 5, nævnte beløb 290 kr., jf. § 8 i bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til
færdselsloven.
9
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Ifølge færdselslovens § 124 d, stk. 6, 1. pkt., betales 245 kr. for kontrollerende køreprøve til stor
knallert. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d,
stk. 6, nævnte beløb 290 kr., jf. § 9 i bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til
færdselsloven.
Derudover følger det af færdselslovens § 124 d, stk. 6, 2. pkt., at der ikke betales for første
kontrollerende køreprøve, medmindre prøven aflægges i medfør af § 60 a, stk. 1, § 60 b eller § 60 c.
Bestemmelserne i færdselslovens §§ 60 a-60 c er nærmere beskrevet ovenfor under § 124 a, stk. 3,
2. pkt.
Det følger af færdselslovens § 124 d, stk. 7, at der betales 120 kr. for ombytning af et udenlandsk
kørekort til et dansk kørekort til lille eller stor knallert. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 7, nævnte beløb 140 kr., jf. § 10 i bekendtgørelse
om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Det følger af færdselslovens § 124 d, stk. 8, at der betales 120 kr. for udstedelse af duplikatkørekort
til lille eller stor knallert. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i
lovens § 124 d, stk. 8, nævnte beløb 140 kr., jf. § 11 i bekendtgørelse
om regulering af betalingsløb
i henhold til færdselsloven.
Ifølge færdselslovens § 124 d, stk. 9, betales 120 kr. for udstedelse af midlertidigt
erstatningskørekort til lille eller stor knallert til kørsel i udlandet. Med virkning for perioden 1.
januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 9, nævnte beløb 140 kr., jf. § 12 i
bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Det fremgår af færdselslovens § 124 d, stk. 10, at der betales 120 kr. for udstedelse af kørekort til
lille knallert til personer, der har ret til at føre lille knallert, og som har måttet aflevere deres
kørekort i medfør af § 60 d. Det følger af færdselslovens § 60 d, at den, hvis førerret midlertidigt
eller endeligt er inddraget eller frakendt, skal aflevere sit kørekort til politiet. Med virkning for
perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 10, nævnte beløb 140
kr., jf. § 13 i bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Reglerne om betaling i forbindelse med kørelærerprøver fremgår af færdselslovens § 124 e. Ifølge §
124 e, stk. 1, 1. pkt. betales 340 kr. for den første og 320 kr. for hver efterfølgende kategori.
Såfremt der aflægges prøve til almindelig bil samtidig med prøve til motorcykel, betales dog 460
kr., jf. stk. 1, 2. pkt.
Kørelærerprøve kan aflægges til kategorierne A (Stor motorcykel), B (Almindelig bil) og en samlet
storvognsprøve, der omfatter kategorierne C (Lastbil), D (Bus) og E (Stort påhængskøretøj), jf. § 1,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 99 af 29. januar 2015 om godkendelse af kørelærere.
Kørelærerprøven til kategori B (Almindelig bil) skal være bestået, forinden der kan aflægges
kørelærerprøver til de øvrige kategorier, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Det følger af færdselslovens § 124 e, stk. 2, 1. pkt., at betalingen både omfatter den skriftlige og den
mundtlige prøve. Udebliver en ansøger fra en berammet prøve uden at have meddelt forfald senest
kl. 12 dagen før, eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve afholdes, ske fornyet
10
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
betaling, jf. stk. 2, 2. pkt. Dette gælder, både når den skriftlige prøve ikke bestås, og når den er
bestået, samt når ansøgeren udebliver fra en af disse prøver, jf. stk. 2, 3. pkt.
Det følger af færdselslovens § 124 e, stk. 3, at der betales 120 kr. for udstedelse af kørekort til
personer, der har førerret til en eller flere kategorier, og som har måttet aflevere deres kørekort i
medfør af § 66 a, stk. 4, 1. pkt. Det fremgår af færdselslovens § 66 a, stk. 4, 1. pkt., at den, der har
fået frakendt retten til at udøve virksomhed som kørerlærer, skal aflevere sit kørekort til politiet.
Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 e, stk. 3,
nævnte beløb 140 kr., jf. § 14 i bekendtgørelse
om
regulering af betalingsløb i henhold til
færdselsloven.
Ifølge færdselslovens § 124 f, stk. 1, betales 525 kr. for udstedelse af takografkort til brug for
takografen.
I medfør af færdselslovens § 124 f, stk. 2, betales 250 kr. for udstedelse af uddannelsesbevis til
førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31.
december 2021 udgør det i lovens § 124 f, stk. 2, nævnte beløb 290 kr., jf. § 15 i bekendtgørelse
om
regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Ifølge færdselslovens § 124 h, stk. 1, betales 120 kr. for udstedelse af kørekort til personer, der har
førerret til en eller flere kategorier, og som har måttet aflevere deres kørekort i medfør af
færdselslovens § 63, stk. 7, eller § 129 b, stk. 5. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31.
december 2021 udgør det i lovens § 124 h, stk. 1, nævnte beløb 140 kr., jf. § 16 i bekendtgørelse
om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Det fremgår af færdselslovens § 63, stk. 7, at den, der midlertidigt eller endeligt har mistet retten til
at føre lille knallert, skal aflevere sit kørekort eller knallertbevis til politiet. Kørekortet skal dog kun
afleveres, hvis retten til at føre lille knallert er angivet på kørekortet. Det følger af færdselslovens §
129 b, stk. 5, at den, hvis førerret til kategorierne omfattet af stk. 1, er frakendt eller midlertidigt
eller endeligt inddraget, skal aflevere sit kørekort til politiet. § 129 b, stk. 1, omfatter lille og stor
lastbil med og uden stort påhængskøretøj (kategori C1/C1/E, C og C/E), lille og stor bus med og
uden påhængskøretøj (D1, D1/E, D og D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori
B/E).
Ifølge færdselslovens § 124 h, stk. 2, betales 120 kr. for ombytning af kørekort med kode om
frakendelse af retten til at føre lille knallert til kørekort uden sådan kode, når frakendelsestiden er
udløbet. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 h,
stk. 2, nævnte beløb 140 kr., jf. § 17 i bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til
færdselsloven.
Det følger af færdselslovens § 124 h, stk. 3, at der betales 120 kr. for udstedelse af kørekort i
forbindelse med generhvervelse af førerretten uden krav om kontrollerende køreprøve, jf. § 60 a,
stk. 11, eller § 129, stk. 4. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det
i lovens § 124 h, stk. 3, nævnte beløb 140 kr., jf. § 18 i bekendtgørelse om regulering af
betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Færdselslovens § 124 h, stk. 3, vedrører kørekortudstedelse i tilfælde, hvor en person generhverver
førerretten efter en frakendelse pålagt i medfør af § 60 a, stk. 11, eller § 129, stk. 4, og hvor der ikke
11
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
stilles krav om kontrollerende køreprøve som betingelse for generhvervelse af førerretten efter
frakendelsestidens udløb.
Det følger af færdselslovens § 60 a, stk. 1, at har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten
efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, hvis en kontrollerende køreprøve bestås, jf. dog
stk. 11. Det fremgår af § 60 a, stk. 11, 1. pkt., at har retten til at føre lille og stor lastbil med og uden
stort påhængskøretøj (kategori C1/C1/E, C og C/E), lille og stor bus med og uden påhængskøretøj
(D1, D1/E, D og D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) været frakendt
ubetinget i mindre end 3 år i medfør af § 129 b, stk. 1, kræver generhvervelse af førerretten efter
frakendelsestidens udløb ikke beståelse af en kontrollerende køreprøve. Efter stk. 11, 2. og 3. pkt.,
er der dog tilfælde, hvor der kræves gennemførelse af kursus, forinden retten kan generhverves.
Det følger af færdselslovens § 129, stk. 4, at hvis den fører, der ubetinget frakendes retten til at føre
lille knallert efter stk. 3, er under 18 år på gerningstidspunktet, udskydes det tidspunkt, hvor den
pågældende efter sin alder kan erhverve førerret, desuden i seks måneder, for så vidt angår kørekort
med et alderskrav på 18 år. Har føreren på afgørelsestidspunktet erhvervet førerret, frakendes
førerretten ubetinget i 6 måneder. Bestemmelsen i § 60 a finder herved ikke anvendelse. Under
særlige omstændigheder kan frakendelse af førerretten undlades.
Ifølge færdselslovens § 124 i reguleres de i § 124 c, stk. 1, nr. 3, § 124 d, stk. 1-10, § 124 e, stk. 3, §
124 f, stk. 2 og § 124 h, stk. 1-3, nævnte beløb en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter
fremkomne beløb anvendes uafrundet som grundlag for reguleringen af beløbene det følgende år.
De årlige beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb. Transportministeriet bekendtgør
hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted. 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det i §
124 c, stk. 1, nr. 4, nævnte beløb med fradrag af 10 kr.
Bemyndigelsen i færdselslovens § 124 i er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1674 af 23. november 2020
om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven. For en nærmere henvisning til regulering
af betalingsbeløb for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 henvises til de relevante
bestemmelser i lovforslagets pkt. 2.1.1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til færdselslovens § 59 a, stk. 3, i afsnit 2.1.1.
Ifølge færdselslovens § 124 q kan justitsministeren og transportministeren fastsætte bestemmelser
om betalinger efter denne lov. Bemyndigelsen i § 124 q er blandt andet udnyttet i
kørekortbekendtgørelsens §§ 133-139 om betalingsbestemmelser.
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 15. december 2020 om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023, at der skal ske en omlægning af den eksisterende afgift for køreprøve til et administrativt
gebyr, som forhøjes fra 600 kr. til 800 kr. Lovforslaget er en udmøntning heraf.
Ved at bemyndige transportministeren til at fastsætte gebyr for køreprøver vil ministeren kunne
sikre sammenhæng mellem omkostningerne til drift af kørekortområdet og den gebyrbelagte ydelse
fremadrettet, uden at det nødvendiggør Folketingets inddragelse.
12
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
I forbindelse med ressortoverdragelse af opgaver på kørekortområdet fra politiet til
Færdselsstyrelsen i forlængelse af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023,
har Færdselsstyrelsen foretaget en vurdering af omkostningsdækningen på kørekortområdet, dvs. en
vurdering af, hvorvidt den aktuelle indtægt fra køreprøver samt indtægterne fra de øvrige afgifter på
kørekortområdet dækker de samlede omkostninger til administrationen af kørekortopgaverne i
Færdselsstyrelsen.
Det er i den forbindelse vurderet, at det aktuelle afgiftsniveau ikke vil dække administrationen af
kørekortområdet, og at der vil være en række merudgifter. Færdselsstyrelsen har vurderet, at
merudgifterne primært har karakter af etableringsomkostninger, som er nødvendige for, at
opgaverne kan overtages og varetages i Færdselsstyrelsen.
Det drejer sig blandt andet om nødvendige investeringer i nyetablering af systemunderstøttelse på
kørekortområde, herunder en modernisering af væsentlige it-systemer såsom et nyt kørekortregister,
udrulning af et sagsbehandlingssystem til kørekortadministrationen, digitalisering af
teoriprøveafholdelse m.v. Den eksisterende systemunderstøttelse på kørekortområdet har ikke
løbende været opdateret. Hertil kommer ligeledes IT-udgifter i Rigspolitiet til sikring af, at politiets
systemer integreres med et nyt kørekortregister i Færdselsstyrelsen til brug for den almindelige
færdselskontrol. Endelig kommer en række etableringsmæssige udgifter til fysisk tilrettelæggelse af
opgaverne, så eksempelvis køreprøver fortsat kan aflægges lokalt, selvom de ikke længere er
forankret i de enkelte politikredse.
Merudgifterne til ressortoverdragelsen forventes at beløbe sig til ca. 79 mio. kr. i 2021, ca. 16 mio.
kr. årligt fra 2022 til 2024 faldende til ca. 14 mio. kr. årligt fra 2025.
Der er på baggrund af oplysninger om den aktuelle indtægt fra køreprøver, indtægter fra de øvrige
afgifter på kørekortområdet samt oplysninger om det årlige antal køreprøver foretaget en beregning
af, hvor meget betalingen for en køreprøve skal være for at finansiere de ovennævnte
meromkostninger. Det er på den baggrund vurderet, at betalingen for en køreprøve skal forhøjes til
800 kr. for at de samlede omkostninger til drift, administration og etablering i Færdselsstyrelsen er
dækket. Forhøjelsen på 200 kr. skal som nævnt primært finansiere de beskrevne
etableringsomkostninger. Disse er ikke blivende omkostninger.
Det skal bemærkes, at den foreslåede betalingsforhøjelse for køreprøver er udtryk for det bedste
estimat ud fra tilgængelige data. Det er i dag kommunerne, der opkræver en stor del af betalingerne
omfattet af færdselslovens kapitel 10 og kapitel 17 a, hvorefter de afregner til Justitsministeriets
konto
§ 11.23.02.
Bøder, parkeringsafgift, salg af pas, køreprøver og kørekort mv.
Datagrundlaget
for disse indtægter fra kørekortafgifterne
indeholder ikke en nærmere specifikation af indtægternes
fordeling på de enkelte betalingsbestemmelser, og der foreligger alene data om betalinger for
afholdte køreprøver til kategori B-kørekort (almindelig bil), på baggrund af hvilke indtægten fra
køreprøveafholdelse er estimeret.
Det følger af Finansministeriets Budgetvejledning
kapitel 2.3.1.2,
at taksten for gebyrer skal
fastsættes, så der opnås fuld dækning for omkostninger, der er forbundet med det pågældende
gebyrbelagte område, over en løbende periode på maksimalt fire år. Det følger endvidere, at det
mindst en gang årligt skal vurderes, om omkostningerne skal reduceres eller gebyrsatsen justeres for
at sikre balance. Hvis der opstår over- eller underdækning, skal der således foretages en justering på
enten omkostningernes størrelse eller gebyrsatsen.
13
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Betalingsforhøjelsen er fastlagt, så stigningen på 200 kr. dækker de samlede meromkostninger ved
ressortoverdragelse af kørekortområdet over en balanceperiode på fire år. Dette indebærer, at de
forventede samlede indtægter fra køreprøver svarer til de forventede samlede omkostninger i fire
fulde år, dvs. i perioden fra den 1. oktober 2021 til den 1. oktober 2025. På det foreliggende
grundlag forventes således, at der med forhøjelsen
til 800 kr. er balance mellem udgifter og
indtægter - og dermed ikke overdækning - over den fireårige periode.
Det er valgt at lade balanceperioden være det maksimalt mulige antal år, dvs. fire. Dette er med
henblik på at fordele gebyrfinansieringen af de omtalte meromkostninger ud over en så lang periode
som muligt, således at beløbsstigningen ikke bliver højere end nødvendigt. Det følger heraf, at
balancen mellem indtægter og udgifter først ventes at indtræde ved balanceperiodens udløb, dvs.
med udgangen af 2025.
I den fireårige periode, i takt med at Færdselsstyrelsen etablerer det nødvendige datagrundlag om
indtægter og udgifter, vil der ske en løbende monitorering for at sikre, at der ikke sker afvigelser,
der nødvendiggør justering af gebyrstørrelserne før balanceperiodens udløb.
Efter balanceperiodens udløb, dvs. med udgangen af 2025, vil der blive foretaget genberegning af
udgifter og indtægter, og årligt herefter. I forbindelse med genberegningen vil Færdselsstyrelsen
tage stilling til, om gebyret skal justeres, så det svarer til de faktiske udgifter til kørekortområdet,
når etableringsomkostningerne er afholdt og opgaverne implementeret i Færdselsstyrelsen, således
at det sikres, at der ikke sker overdækning.
Størstedelen af meromkostningerne ved ressortoverdragelse af kørekortområdet falder i 2021 i
forbindelse med ressortoverdragelsens ikrafttræden den 1. oktober 2021. I starten af
balanceperioden vil udgifterne således være højere end indtægterne, og i slutningen af
balanceperioden vil indtægterne være højere end udgifterne. Finansieringsmankoen i 2021
håndteres inden for Transportministeriets ramme.
Det bemærkes, at forhøjelsen af betalingen for køreprøver, som fremover omlægges til et gebyr, jf.
nedenfor under pkt. 2.1.2.2, med 200 kr. som nævnt skal finansiere de forventede meromkostninger,
som relaterer sig til ressortoverdragelsen af det samlede kørekortområde og indeholder udgifter til
nyetablering af systemunderstøttelsen, lokaleetablering, digitalisering m.v. Gebyret for køreprøver
skal endvidere dække de omkostninger, der i øvrigt har en naturlig forbindelse til kørekortområdet.
Disse omfatter administration, drift og udvikling af det samlede område, herunder eksempelvis
vedligehold og opdatering af systemunderstøttelsen, vedligehold og opdatering af det juridiske
grundlag, tilsyn, intern og ekstern vejledning, m.v. De omkostninger, som køreprøvegebyret skal
dække, relaterer sig således ikke snævert til afholdelse af køreprøver.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den i lovforslaget omtalte gebyrordning angår alene den
statslige
andel af omkostningerne.
Kommunernes borgercentre er ofte første led i sagsbehandlingen på kørekortområdet, da
kommunerne modtager ansøgninger om kørekort og sender dem videre til politiet (frem over
Færdselsstyrelsen) eller træffer afgørelse i sager, hvor der ikke er helbredsoplysninger eller andre
oplysninger, der kræver øvrige myndigheders stillingtagen. Kommunernes omkostninger til
sagsbehandling af kørekortsager indgår ikke i den foreslåede gebyrordning. Det skal derfor
14
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
bemærkes, at der med den foreslåede gebyrordning ikke er fuld omkostningsdækning på
kørekortområdet for det offentlige som helhed men alene for det statslige område.
I lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås derfor, at den nugældende § 124 a, stk. 1, ophæves, og der i stedet
indsættes en ny § 124 a, stk. 1, i færdselsloven, hvormed der vil blive indført en bemyndigelse til
transportministeren til at fastsætte regler for opkrævning af betaling for køreprøver.
Det er Transportministeriets vurdering, at Færdselsstyrelsen vil være bedst egnet til at fastsætte
regler om gebyr på køreprøveområdet, idet det er Færdselsstyrelsen, som skal varetage drift og
administration af området. Kompetencen til at fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af
køreprøve påtænkes derfor delegeret til Færdselsstyrelsen. Gebyret for afholdelse af køreprøve
påtænkes fastsat i en bekendtgørelse, som vil regulere gebyrer på kørekortområdet.
2.1.2.2. Omlægning af øvrige betalingsbestemmelser i færdselslovens kapitel 10 og 17 a til gebyrer
Samtlige betalinger for ydelser på kørekortområdet har i dag karakter af lovfastsatte afgifter, der
fremgår af færdselslovens kapitel 10 og 17 a. Disse afgifter kan derfor kun ændres ved lov.
Færdselslovens kapitel 10 og 17 a indeholder til sammen mere end 30 betalingsbestemmelser,
hvoraf langt størstedelen omhandler kørekort.
Det er Transportministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt fremover at skabe
sammenhæng mellem størrelsen på disse betalinger og de ydelser, som de skal dække. Afgifterne er
fastlagt under meget anderledes forudsætninger, end fremover vil gøre sig gældende, når opgaven
med afvikling af køreprøver og administration af kørekort og takografkort overdrages til
Færdselsstyrelsen. Ved at omlægge afgifterne til gebyrer vil de endvidere kunne justeres på
bekendtgørelsesniveau i forhold til omkostningsniveauet, uden at dette hver gang vil kræve en
lovændring.
Transportministeriet foreslår derfor, at der med lovforslaget sker en omlægning af samtlige
betalingsbestemmelser i færdselslovens kapitel 10 og 17 a, der vedrører kørekort, til
omkostningsdækkende gebyrer. Det drejer sig blandt andet om betaling for køreprøve til de
køretøjskategorier, der falder uden for den nugældende § 124 a, stk. 1, 1. pkt., og til dels 2. pkt.,
betaling for kontrollerende køreprøve samt kørelærerprøver og fornyet betaling i forbindelse med
udeblivelse fra prøver. Det drejer sig endvidere om betaling for udstedelse, ombytning og fornyelse
af kørekort og
betaling for udstedelse eller ombytning af kørekort i forbindelse med frakendelse
eller generhvervelse af førerretten.
Fastlæggelse af størrelsen på administrative gebyrer sker almindeligvis løbende og i
overensstemmelse med omkostningerne forbundet med at administrere og drive de gebyrbelagte
ydelser i overensstemmelse med principperne i Finansministeriets Budgetvejledning.
Som beskrevet i pkt. 2.1.2.1. ovenfor er der i forbindelse med ressortoverdragelse af opgaver på
kørekortområdet fra politiet til Færdselsstyrelsen i forlængelse af aftale om politiets og
anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 foretaget en vurdering af omkostningsdækningen på
kørekortområdet, dvs. en vurdering af, hvorvidt den aktuelle indtægt fra samtlige
betalingsbestemmelser dækker de samlede omkostninger forbundet med overdragelsen og
administrationen af kørekortopgaverne i Færdselsstyrelsen. Det er i den forbindelse på det
15
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
foreliggende grundlag vurderet, at der med en forhøjelse af gebyret på køreprøver til 800 kr. over en
fireårig periode vil være fuld omkostningsdækning.
I dag er indtægterne fra kørekortområdet ikke opgjort specifikt for de enkelte
betalingsbestemmelser men er alene opgjort samlet. Dertil foreligger der ikke tilstrækkelig data om
de nuværende administrationsomkostninger forbundet med de enkelte betalingsbestemmelser. Det
er derfor ikke muligt at estimere, hvor meget hver enkelt af disse ydelser vil indbringe af indtægt og
koste i administration i Færdselsstyrelsen forud for overtagelsen af disse opgaver.
Transportministeriet vurderer derfor, at samtlige betalinger - med undtagelse af køreprøvegebyret,
som hæves med 200 kr.
–
bør omlægges til gebyrer og fastsættes på bekendtgørelsesniveau, uden at
der på nuværende tidspunkt ændres på de nugældende beløbsstørrelser.
Transportministeriet bemærker endvidere, at de samlede indtægter på kørekortområdet, herunder
indtægterne fra samtlige gebyrer på kørekort samt indtægterne fra det forhøjede gebyr på
køreprøver, indgår i Færdselsstyrelsens beregnede økonomi på kørekortområdet, der som nævnt i
lovforslagets pkt. 2.1.2.1. skal balancere efter en fireårig periode efter ressortoverdragelsen.
Dette indebærer, at de pågældende kørekortgebyrer - ligesom køreprøvegebyret - først genberegnes
på årlig basis efter balanceperiodens udløb. I den fireårige periode, i takt med at Færdselsstyrelsen
etablerer det nødvendige datagrundlag om indtægter og udgifter, vil ske en løbende monitorering
for at sikre, at der ikke sker afvigelser, der nødvendiggør justering af gebyrstørrelserne før
balanceperiodens udløb.
Lige som det vil gøre sig gældende for gebyret på køreprøver, vil balancen mellem indtægter og
udgifter i udgangspunktet sikres for det samlede kørekortområde og ikke for de enkelte gebyrer. Det
bemærkes i den sammenhæng, at gebyrforhøjelsen på 200 kr. til brug for finansiering af
meromkostninger til at drive det samlede kørekortområde i Færdselsstyrelsen, alene pålægges
gebyret på køreprøver, mens de øvrige gebyrer på kørekortområdet ikke påvirkes. Dette indebærer,
at køreprøvegebyret pålægges en forholdsmæssigt højere andel af omkostningerne end de øvrige
gebyrer. Samlet set indebærer ordningen imidlertid, at gebyrindtægterne for det samlede
kørekortområde ikke overstiger omkostningerne forbundet med administrationen af området.
Omkostningerne forbundet med de gebyrbelagte ydelser skal endvidere forstås bredt og omfatter de
omkostninger, der har en naturlig forbindelse til kørekortområdet. Disse omfatter administration,
drift og udvikling af det samlede område, herunder eksempelvis vedligehold og opdatering af
systemunderstøttelsen, vedligehold og opdatering af det juridiske grundlag, tilsyn, intern og ekstern
vejledning, m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I årene efter ressortoverdragelsen vil der pågå en konsolideringsperiode, hvor Færdselsstyrelsen
skal tilrettelægge opgaverne og få overblik over indtægterne på de forskellige enkelte gebyrbelagte
ydelser. Eksempelvis kan kørekortadministrationen forventes påvirket af, at der skal udvikles et nyt
kørekortregister og foretages en øget digitalisering af sagsbehandlingen.
16
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Senest fra udgangen af 2025, når finansieringen af meromkostningerne er afholdt, og der er overblik
over omkostningsfordelingen på kørekortområdet, vil gebyrerne blive genberegnet årligt på
baggrund af de løbende og forventede indtægter og udgifter på samme vis som øvrige gebyrer på
Færdselsstyrelsens område. Med henblik på at sikre overblik over udgifter vil Færdselsstyrelsen
indrette en registreringsramme, der giver mulighed for at opdele udgifter på de enkelte gebyrer.
Tilsvarende vil Færdselsstyrelsen gå i dialog med eksterne samarbejdspartnere, herunder
Kommunernes Landsforening, for på samme vis at få delt indtægterne op på de enkelte gebyrer og
derved etablere mulighed for at kunne fastsætte omkostningsdækkende gebyrsatser for hvert enkelt
gebyr. Dette bør tilstræbes for at sikre, at borgerne så vidt muligt alene skal betale for den konkrete
ydelse, som gives.
Transportministeriet skal dog bemærke, at det forventes, at der vil være afvigelser herfra på enkelte
gebyrtyper. I dag er eksempelvis fornyelse af kørekort som følge af helbredsmæssige forhold
friholdt fra betaling, ligesom der er nedsat betaling for visse aldersgrupper for visse ydelser. Hvis
disse ordninger skal bibeholdes, vil der i disse tilfælde ikke være omkostningsdækning på enkelte
gebyrtyper.
Det kan endvidere være hensigtsmæssigt fremadrettet at foretage omorganiseringer eller
forenklinger af gebyrerne. I dag er der som tidligere beskrevet over 30 forskellige
betalingsbestemmelser, og de er svært overskuelige for såvel borgere som sagsbehandlere. Det kan
derfor på sigt være hensigtsmæssigt at forenkle betalingsstrukturen på området. Det er vel at mærke
ikke hensigten med omlægningen til administrative gebyrer, at gebyrerne skal forhøjes ud over den
med lovforslaget foreslåede forhøjelse af køreprøvegebyret på 200 kr.
Det foreslås på baggrund af ovenstående med lovforslagets § 1, nr. 2, at færdselslovens
§§ 124 a- f
og §§ 124 h- i
ophæves. Det foreslås i stedet, at der indføres en ny § 124 a, stk. 1, hvoraf vil følge,
at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve,
herunder afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve, kontrollerende køreprøve og afholdelse af
kørelærerprøve. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling ved udeblivelse fra
teoretisk eller praktisk køreprøve, eller hvis en del af prøven ikke bestås.
Derudover foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 2, at der indføres en ny § 124 a, stk. 2, hvoraf vil
følge, at transportministeren
kan fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse, ombytning og
fornyelse af kørekort. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling for udstedelse
eller ombytning af kørekort i forbindelse med frakendelse eller generhvervelse af førerretten.
De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i lovforslagets § 124 a, stk. 1 og 2, vil endvidere kunne
anvendes til at fastsætte regler om, at der ikke skal ske betaling. Det er i dag tilfældet i for eksempel
i færdselslovens § 124 c, stk. 3, hvor fornyelse af kørekort som følge af helbredsmæssige forhold er
friholdt fra betaling. Det foreslås, at den nuværende retstilstand videreføres.
Endvidere foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 2, at der indføres en ny § 124 a, stk. 3, som vil
medføre, at
transportministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for ombytning af
kørekort med vilkår om alkolås til kørekort uden vilkår om alkolås.
Den foreslåede bestemmelse i
færdselslovens § 124 a, stk. 3, vil være en videreførelse af den nugældende
bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 124 c, stk. 6.
17
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Udstedelse af takografkort er, ligesom opgaver på kørekortområdet, omfattet af den kommende
ressortoverdragelse af færdselsopgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen. Takografkort anvendes
inden for vejtransport og er chipkort, der aflæses af en takograf med henblik på at identificere
kortindehaveren samt overføre og gemme data om kørsel for at sikre overholdelse af reglerne om
blandt andet køre- og hviletid. Politiet udsteder i dag takografkort, som omfatter førerkort,
virksomhedskort, værkstedskort og kontrolkort
.
Det foreslås ligeledes at omlægge den nugældende afgift for udstedelse af takografkort i
færdselslovens § 124 f, stk. 1, til et omkostningsdækkende gebyr. Det foreslås på den baggrund med
lovforslagets § 1, nr. 2, blandt andet, at færdselslovens § 124 f, stk. 1, ophæves, og at der indføres
en ny § 124 a, stk. 4, som vil medføre, at
transportministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyr for udstedelse af takografkort.
Det er Transportministeriets vurdering, at Færdselsstyrelsen, som skal varetage drift og
administration af kørekortområdet samt udstedelsen af takografkort, vil være bedst egnet til at
fastsætte regler om gebyr på disse områder. Kompetencen til at fastsætte regler om betaling af
gebyrer på kørekortområdet samt gebyr for takografkort påtænkes derfor delegeret til
Færdselsstyrelsen. Gebyr for takografkort påtænkes fastsat i bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens
gebyrer og afgifter på vejtransportområdet, der i dag regulerer en række gebyrer på
vejtransportområdet.
Det er Transportministeriets vurdering, at den nugældende afgiftsbestemmelse i færdselslovens §
124 f, stk. 2, for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods,
forbliver en afgift fremadrettet. Dette skyldes, at udstedelse af uddannelsesbevis til førere af
køretøjer til vejtransport af farligt gods ikke på noget tidspunkt har været genstand for drøftelse i
forhandlingerne om ressortaftalen, herunder drøftelser om at omlægge afgiften for uddannelsesbevis
til et gebyr.
Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 2, at der indføres en ny § 124 c, om, at
for udstedelse
af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods skal ansøger betale 290 kr.
Betalingens størrelse er fastsat efter det i bekendtgørelse
om
regulering af betalingsløb i henhold til
færdselsloven § 15 angivne beløb for 2021.
Endelig finder Transportministeriet, at der fortsat skal være mulighed for, at de i færdselslovens
kapitel 17 a fastsatte afgifter skal kunne reguleres en gang årligt med 2 procent tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2, vil medføre, at færdselslovens § 124 i
ophæves, og at der indføres en ny § 124 d, om at
de i § 124 b og § 124 c nævnte beløb reguleres en
gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb anvendes afrundet som grundlag for
reguleringen af beløbene det følgende år. De årlige beløb afrundes til nærmeste med ti delelige
kronebeløb. Transportministeriet bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.2.2.
18
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
2.2. Etablering af en ny afgift på 200 kr. for afholdelse af køreprøve
2.2.1. Gældende ret
Den gældende færdselslov indeholder ikke hjemmel til at opkræve en særskilt afgift for afholdelse
af køreprøve.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.1.
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som en del af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 af 15. december
2020 skal der ske en styrkelse af politiets operative kapacitet med ca. 115 politiårsværk, der
fastholdes i politiet i forbindelse med en ressortoverdragelse af afviklingen af køreprøver,
udstedelse og administration af kørekort samt udstedelse af takografkort fra politiet til
Færdselsstyrelsen. Samtidig overdrages opgaven vedrørende udstedelse af særtransporttilladelser
fra politiet til Vejdirektoratet.
De frigjorte betjente forbliver i politiet og vil medvirke til at styrke politiets operative kapacitet.
Med henblik på at medfinansiere fastholdelsen af de ca. 115 politiårsværk i politiet foreslås det at
indføre en ny afgift på køreprøver på 200 kr., ud over det administrative gebyr på 800 kr., jf. pkt.
2.1.2.1 i lovforslaget, således at den samlede betaling for køreprøve udgør 1.000 kr. Afgiften skal
betales af den, der ansøger om køreprøve, foreløbigt til Transportministeriet.
Afgiften på de 200 kr. vil gå til medfinansiering af fastholdelsen af de ca. 115 politiårsværk i
politiet. Afgiften medfører et finansieringsbidrag til aftalen om politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023 på ca. 8 mio. kr. i 2021 stigende til ca. 30 mio. kr. årligt fra 2022 og frem efter
tilbageløb og adfærd.
Dette er baggrunden for forslaget om, at der indføres en ny bestemmelse i færdselslovens § 124 b,
der giver hjemmel til opkrævning af den nævnte afgift.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
2.3. Klageadgang på kørekortområdet
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Klageadgangen på kørekortområdet
Bemyndigelses- og beføjelsesbestemmelserne til at træffe afgørelser som første instans i sager om
kørekort, køre- og kørelæreruddannelse og godkendelse af kørelærere er fastsat i færdselslovens
kapitel 10 om førere af køretøjer m.v.
De nærmere bestemmelser om adgangen til at træffe afgørelser
er fastsat i en række bekendtgørelser udstedt med hjemmel i færdselsloven.
Beføjelsen til at træffe afgørelser om
kørekort og køreuddannelse
er fastsat i § 130 i bekendtgørelse
nr. 906 af 27. august 2019 om kørekort.
19
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Kompetencefordelingen på kørekortområdet fremgår af kørekortbekendtgørelsens § 130.
Det fremgår af kørekortbekendtgørelsens § 130, stk. 1, at afgørelser om kørekort træffes af
kommunalbestyrelsen, medmindre andet følger af denne bekendtgørelse.
I medfør af kørekortbekendtgørelsens § 130, stk. 2, behandles sager efter bekendtgørelsens § 28, stk.
7, § 32, stk. 3-5, § 33, stk. 2, § 36, stk. 7, § 65, stk. 1, 2. pkt., § 66, § 68, stk. 2, 2. pkt., § 69, stk. 1, §
70, stk. 1, § 83, stk. 2, § 87, stk. 1, 3. pkt., § 93, stk. 5 og 6, § 94, stk. 4, § 97, stk. 1, § 99, stk. 4 og 5,
§ 101, stk. 3, § 102, stk. 2, § 103, stk. 3, 2. pkt., § 110, stk. 3, 2. pkt., § 127 og § 129 af politidirektøren
i Midt- og Vestjyllands Politi.
Ifølge bekendtgørelsens § 130, stk. 3, varetages politiets opgaver efter §§ 39, 44, 57, 58, 60 og 67, §
68, stk. 1, § 71, § 87, stk. 2, § 97, stk. 3, § 99, stk. 5, §§ 100 og 117, samt bekendtgørelses bilag 3, 5,
6, 7 og 10 af det stedlige politi.
I medfør af kørekortbekendtgørelsens § 130, stk. 4, skal aflevering af kørekort efter færdselslovens §
60 d, § 63, stk. 7, § 66 a, stk. 4, 1. pkt. eller § 129 b, stk. 5, samt aflevering af kørekort som følge af
kørselsforbud eller frakendelse efter denne bekendtgørelses § 98, stk. 1 eller 3, ske til det stedlige
politi. Aflevering af kørekort som følge af inddragelse af eller indskrænkninger i førerretten efter
denne bekendtgørelses § 98, stk. 1-3, skal enten ske til det stedlige politi eller til den politikreds, som
behandler sager for den pågældende politikreds.
Beføjelsen til at træffe afgørelser om
godkendelse af kørelærere
er fastsat i bekendtgørelse nr. 99 af
29. januar 2015 om godkendelse af kørelærere samt bekendtgørelse om kørekort.
Ifølge § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere skal ansøgere, der ønsker at
påbegynde en kørelæreruddannelse, forinden have gennemført et pædagogisk undervisningsforløb,
som er særligt målrettet undervisning af voksne. I medfør af bekendtgørelsens § 5 kan
Færdselsstyrelsen træffe afgørelse om, at ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i § 4, men som
ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles
hermed, kan påbegynde kørelæreruddannelsen.
Derudover kan Færdselsstyrelsen i medfør af bekendtgørelsens § 24 træffe afgørelse om, at en
ansøger kan godkendes som kørelærer, hvis den pågældende godtgør at have erhvervsmæssige
kvalifikationer, der kan anerkendes efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og hvis den pågældende i øvrigt opfylder
betingelserne i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 7.
Endvidere kan Færdselsstyrelsen i medfør af bekendtgørelsens § 27, stk. 1, når ganske særlige forhold
gør sig gældende, dispensere fra bestemmelserne i bekendtgørelsen. Alle øvrige afgørelser
vedrørende godkendelse af kørelærere i bekendtgørelsen træffes af Prøvekommissionen.
Prøvekommissionen beskikkes af Færdselsstyrelsen og er nedsat i Midt- og Vestjyllands Politi og står
for afholdelse af kørelærerprøver. Ud over selve afviklingen af prøverne forestår Prøvekommissionen
tilmelding til prøverne. Prøvekommissionen påser i den forbindelse, at ansøgeren opfylder
betingelserne for at blive tilmeldt prøven, og underretter den kommune, hvor ansøgeren har bopæl,
når kørelærerprøven er bestået.
20
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Endelig fremgår det af § 93, stk. 5, i bekendtgørelse om kørekort, at politiet træffer afgørelse om,
hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne for at få kørelærergodkendelsen fornyet, jf. færdselslovens
§ 66, stk. 3.
Det er således kommunen og politiet, der træffer afgørelse som første instans i sager om
kørekort og
køreprøver, mens Prøvekommissionen
og politiet
træffer afgørelse som første instans i sager om
godkendelse af kørelærere,
bortset fra afgørelser i henhold til §§ 5 og 24 i bekendtgørelse om
godkendelse af kørelærere.
Bestemmelserne om adgang til klage over afgørelser om
kørekort og køreprøver
er fastsat i
bekendtgørelse nr. 906 af 27. august 2019 om kørekort.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 131, stk. 1, at klager over køreprøver, praktiske prøver og
vejledende helbredsmæssige køretest afholdt af politiet, jf. § 58, stk. 1, og teoriprøver afholdt af
politiet, jf. § 71, stk. 3, afgøres af vedkommende politidirektør. Klager over teoriprøver og praktiske
prøver, der afholdes i medfør af § 75, stk. 1, afgøres af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.
Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens § 131, stk. 3, at kommunalbestyrelsens og politiets
afgørelser efter bekendtgørelse kan påklages til Færdselsstyrelsen. Kommunens afvisning af at
modtage en ansøgning efter § 85, stk. 2, under henvisning til, at ansøgningen ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, kan dog ikke påklages til Færdselsstyrelsen, jf. stk. 6. Færdselsstyrelsens
afgørelser efter bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. stk. 4.
Bestemmelserne om adgang til at klage over afgørelser om godkendelse af kørelærere er fastsat i
bekendtgørelse nr. 99 af 29. januar 2015 om godkendelse af kørelærere.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 26, stk. 1, at Prøvekommissionens afgørelser kan påklages til
Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. stk. 2.
Færdselsstyrelsen og politidirektørerne fungerer således som anden instans i sager om
kørekort,
køreprøver samt godkendelse af kørelærere.
2.3.1.2. Transportministerens beføjelser i medfør af færdselslovens § 134 a, stk. 1 og stk. 2
Færdselslovens kapitel 19 a fastsætter regler om administrative bestemmelser og kundgørelse. I
kapitlet er der blandt andet fastsat regler om regulering af klageadgang.
Det følger af færdselslovens § 134 a, stk. 1, at transportministeren kan bemyndige Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen eller en anden under Transportministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende
institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt transportministeren.
Det følger af færdselslovens § 134 a, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne
ikke skal kunne indbringes for ministeren.
21
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Regler om adgangen til at påklage afgørelser inden for færdselslovens område er blandt andet
fastsat ved bekendtgørelse nr. 1520 af 13. december 2019 om Færdselsstyrelsens opgaver,
beføjelser og klageadgang, med senere ændringer, og bekendtgørelse nr. 2243 af 29. december 2020
om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse
af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter.
I bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang § 3, stk. 1, fastsættes,
hvilke af transportministerens beføjelser i færdselsloven, som udøves af Færdselsstyrelsen.
Transportministeren har derved delegeret en række beføjelser til Færdselsstyrelsen.
Det følger af bekendtgørelsens § 11, at medmindre andet følger af bestemmelserne i
bekendtgørelsens §§ 12-18 kan Færdselsstyrelsens afgørelser påklages til transportministeren. Det
følger endvidere af bekendtgørelsens § 12, at afgørelser truffet af Færdselsstyrelsen efter § 3 i denne
bekendtgørelse ikke kan påklages til transportministeren eller anden administrativ myndighed. Der
er således ikke adgang til at påklage afgørelser truffet af Færdselsstyrelsen på disse områder til
transportministeren eller anden administrativ myndighed.
I bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og
kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter § 7 fastsættes, at
transportministerens beføjelser i færdselslovens § 32 a, stk. 2, og § 52 b udøves af Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen. Det følger af bekendtgørelsens § 34, at klage over Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens afgørelser efter § 4, § 7 og § 25, stk. 2, skal være indgivet senest 4 uger efter, at den
afgørelse, der klages over, er meddelt den pågældende.
2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Færdselsstyrelsen er i dag rekursinstans over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen og
politiet efter kørekortbekendtgørelsen, afgørelser truffet af Prøvekommissionen efter
bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere samt afgørelser truffet af politiet efter bekendtgørelse
om udstedelse af takografkort. Derudover er Færdselsstyrelsen rekursinstans i afgørelser truffet af
politiet efter reglerne i bekendtgørelse om særtransport.
Som følge af aftalen af 15. december 2020 om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023, hvormed der pr. 1. oktober 2021 skal foretages en ressortoverdragelse af tre færdselsopgaver
fra Rigspolitiet til Færdselsstyrelsen, herunder afviklingen af teori- og køreprøver, udstedelse og
administration af kørekort samt udstedelse af takografkort, kan Færdselsstyrelsen ikke længere
varetage opgaven som rekursinstans på de tre ovennævnte områder.
Med aftalen af 15. december 2020 vil der endvidere ske en ressortoverdragelse, hvor
Vejdirektoratet skal overtage opgaven med udstedelse af særtransporttilladelser fra politiet.
Færdselsstyrelsens tal viser, at der i perioden 2018 til 2020 i gennemsnit er modtaget 361
klagesager på området årligt. Det er særligt afgørelser om kørekort, køreuddannelse og
kørelæreruddannelse, som der påklages til Færdselsstyrelsen i dag.
Det er Transportministeriets vurdering, at der efter ressortoverdragelsen pr. 1. oktober 2021 fortsat
skal være klageadgang på de sager på kørekortområdet, som omhandler køreprøver, kørekort og
22
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
kørelærerprøver. Begrundelsen herfor er, at sagerne er borgernære, og at der i dag er en del sager,
som bliver påklaget til Færdselsstyrelsen som rekursinstans.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at der i færdselslovens § 134 a, stk. 2, indføres en udvidelse af
transportministerens beføjelse, som vil medføre,
at afgørelser efter § 134 a, stk. 1, kan påklages til
en sideordnet myndighed inden for ministerens ressortområde.
Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i færdselslovens § 134 a, stk. 2, vil
medføre, at transportministeren vil kunne fastsætte regler om, at en sideordnet myndigheden inden
for Transportministeriets ressort skal kunne agere som rekursinstans for en anden sideordnet
myndighed.
Trafikstyrelsen, der ligesom Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, har i
forvejen juridiske kompetencer og stor erfaring med sagsbehandling, herunder sager på
jernbaneområdet og luftfartsområdet.
Det er derfor tanken med den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i færdselslovens
§ 134 a, stk. 2, at Trafikstyrelsen, pr. 1. oktober 2021 bliver klagemyndighed i forhold til de
administrative afgørelser, som Færdselsstyrelsen i dag træffer.
Det drejer sig blandt andet om sager om fornyelse af kørekort, kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring og kørelærergodkendelse, herunder afgørelser om afslag på udstedelse eller
fornyelse og afgørelser om tidsbegrænsning som følge helbredsmæssige betingelser. Derudover
drejer det sig om sager om administrativ inddragelse og generhvervelse af førerretten, herunder
sager om inddragelse af førerretten, hvis kontrollerende køreprøve ikke aflægges inden for
tidsfristen, inddragelse af førerretten, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, og tilladelse til at
deltage i en alkolåsordning. Derudover drejer det sig om sager om ombytning af kørekort, herunder
blandt andet afgørelser om krav om aflæggelse af kontrollerende køreprøve forud for ombytning og
afgørelser om kategorier og kørekortets ægthed. Trafikstyrelsen får beføjelse til at stadfæste,
omgøre, hjemvise og afvise de afgørelser på kørekortområdet vedrørende blandt andet udstedelse
og fornyelse af kørekort, inddragelse og generhvervelse af førerretten, samt ombytning af kørekort,
som Færdselsstyrelsen har truffet som første instans.
Trafikstyrelsen får derudover ikke i øvrigt instruktionsbeføjelser eller yderligere beføjelser over for
Færdselsstyrelsen.
Derudover vil det, ligesom det i øvrigt er tilfældet med afgørelser efter færdselslovens § 134 a, stk.
1, som ministeren efter stk. 2, kan fastsætte regler om adgangen til at påklage, være muligt for
transportministeren at fastsætte regler om, at disse afgørelser ikke skal kunne indbringes for
ministeren.
Det er Transportministeriets tanke med lovforslagets § 1, nr. 3, og den foreslåede udvidelse af
bemyndigelsesbestemmelsen i § 134 a, stk. 2, at der ikke skal være mulighed for påklage til
transportministeren over Trafikstyrelsens afgørelser som rekursinstans. Dette vil være en
videreførelse af den nuværende retstilstand, hvor der ligeledes er mulighed for en to-instansprøvelse
i sager på kørekortområdet.
Klageadgangen til Trafikstyrelsen påtænkes fastsat i kørekortbekendtgørelsen.
23
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Den foreslåede ændring af færdselsloven i lovforslagets § 1, nr. 2, vil medføre, at der blandt andet
gives bemyndigelse til, at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for
afholdelse af køreprøve, herunder forhøjelse af det nuværende gebyr for køreprøve. Forhøjelsen af
gebyret for køreprøver fra 600 kr. til i 800 kr. vil medføre en merindtægt til det offentlige på 9,5
mio. kr. i 2021 og 38 mio. kr. årligt i de følgende år. Merindtægten vil tilfalde Transportministeriet
og skal finansiere meromkostninger forbundet med ressortoverdragelse af opgaver på
kørekortområdet.
Den foreslåede ændring af færdselsloven i lovforslagets § 1, nr. 2, vil endvidere medføre, at der
indføres af en ny afgift på køreprøver på 200 kr., som vil være ud over den ovennævnte
gebyrforhøjelse. Dette vil medføre en merindtægt på ca. 8 mio. kr. i 2021 og ca. 30 mio. kr. årligt i
de følgende år efter fraregnet tilbageløb og adfærd. Merindtægten vil skulle anvendes til at
medfinansiere frigivne politiårsværk som følge af ressortoverdragelsen af opgaver fra politiet til
Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet.
Forhøjelsen af den nugældende afgift, som bliver til et gebyr, for køreprøver og indførelse af en ny
afgift vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
Den foreslåede ændring af færdselsloven i lovforslagets § 1, nr. 2, vil endvidere medføre, at der sker
en omlægning af de nugældende afgifter vedrørende køreprøver, kørekort og takografkort i
færdselslovens kapitel 10 og 17 a til gebyrer fastsat på bekendtgørelsesniveau. Indtægterne herfra
vil fremadrettet tilfalde Færdselsstyrelsen i stedet for statskassen, ligesom Færdselsstyrelsen vil
skulle administrere gebyrerne og sikre omkostningsdækning af ydelserne på disse ordninger. Dette
vil medføre et behov for en mere detaljeret registrering ved indbetalinger, end tilfældet er i dag, og
en tilpasset administrativ praksis i kommunerne.
Omlægningen af de nugældende afgifter vurderes ikke have økonomiske konsekvenser for det
offentlige, da området i stedet foreslås gebyrfinansieret.
Den foreslåede ændring af færdselsloven i lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter den nugældende
bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 134 a, stk. 2, foreslås udvidet til også at omfatte
muligheden for transportministeren til at fastsatte regler om, at afgørelser, som er truffet i henhold
til bemyndigelsen efter § 134 a, stk. 1, kan påklages til en sideordnet myndighed inden for
ministerens ressortområde, vil medføre, at muligheden for rekursbehandling på kørekortområdet,
som i dag varetages af Færdselsstyrelsen, fremadrettet vil blive varetaget af Trafikstyrelsen.
Færdselsstyrelsen har oplyst, at opgaven i dag varetages af to årsværk.
Den foreslåede ændring i klageadgangen i lovforslagets § 1, nr. 3, vil derfor medføre, at to årsværk
inden for Transportministeriets ressort, som i dag varetager opgaven i Færdselsstyrelsen, pr. 1.
oktober 2021 i stedet vil skulle varetage opgaven i Trafikstyrelsen. Opgaven med varetagelse af
klagesagsbehandlingen på kørekortområdet forventes således hverken at medføre administrative
eller økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige. Det er vurderingen, at principper for
digitaliseringsklar lovgivning er fulgt, idet
det er hensigten, at behandlingen af klagesager på
kørekortområdet og kommunikation med borgere i den forbindelse vil foregå digitalt i
24
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
overensstemmelse med lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af
13. juni 2016, og da det er Transportministeriets vurdering, at det vil være muligt at anvende
eksisterende IT-systemer for eksempelvis digital post. Datahåndteringen i forbindelse med
klagesagsbehandlingen vil foregå inden for databeskyttelseslovgivningens rammer, således at
håndteringen af borgernes personoplysninger foregår trygt og sikkert.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslagets § 1, nr. 2, og de foreslåede bestemmelser i færdselslovens § 124 a, stk. 1, og § 124 b,
vil medføre en forhøjelse af betalingen for køreprøver fra 600 kr. til i alt 1.000 kr. I de tilfælde, hvor
en arbejdsgiver betaler for arbejdstagerens erhvervelse af kørekort, vil det således medføre en
økonomisk konsekvens for arbejdsgiveren.
Ændringen af færdselsloven i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og omlægningen af de nugældende
afgifter til gebyrer vedrørende køreprøver og kørekort i de foreslåede bestemmelser i § 124 a, stk. 1-
2 og 4, vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da der ikke med
gebyromlægningen ændres på de nugældende beløbsstørrelser for så vidt angår de gebyrbelagte
ydelser for kørekort og takografkort. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil ske ændringer i disse
beløbsstørrelser i fremtiden.
Omlægning af de nugældende afgifter til gebyrer ventes ikke at have administrative konsekvenser
for erhvervslivet,
da betaling
for de forskellige ydelser på kørekortområdet forventes at skulle ske
på samme måde som i dag.
Ændringerne af færdselsloven i lovforslagets § 1, nr. 3, og den foreslåede udvidelse af
bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 134 a, stk. 2, vurderes ikke at få konsekvenser for
erhvervslivet.
Principperne for agil lovgivning er ikke relevante for lovforslaget, da lovforslaget ikke omhandler
forretningsmodeller, innovation eller særlige teknologier.
5. Administrative og økonomiske konsekvenser for borgerne
Lovforslagets § 1, nr. 2, vil ikke medføre administrative konsekvenser for borgerne, da betaling
for
de forskellige ydelser på kørekortområdet forventes at skulle ske på samme måde som i dag.
Lovforslagets § 1, nr. 2, og de foreslåede bestemmelser i færdselslovens § 124 a, stk. 1, og § 124 b,
vil medføre en økonomisk konsekvens for borgerne, da de vil skulle betale 1.000 kr. for en
køreprøve mod 600 kr. i dag.
Ændringen af færdselsloven i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og omlægningen af de nugældende
afgifter til gebyrer vedrørende køreprøver og kørekort i de foreslåede bestemmelser i § 124 a, stk. 1
og 2, vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for borgerne, da der ikke med
gebyromlægningen ændres på de nugældende beløbsstørrelser for så vidt angår de gebyrbelagte
ydelser for kørekort. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil ske ændringer i disse beløbsstørrelser i
fremtiden.
25
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Ændringerne af færdselsloven i lovforslagets § 1, nr. 3, og den foreslåede udvidelse af
bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 134 a, stk. 2, vil medføre, at klager på kørekortområdet,
som er truffet af Færdselsstyrelsen første instans, skal behandles af Trafikstyrelsen. Den ændrede
klageadgang vil således ikke få nogen konsekvenser for borgerne, idet borgerne i stedet for at sende
en klage til Færdselsstyrelsen vil skulle sendes til Trafikstyrelsen.
Det er ligeledes ikke tanken, at der med den ændrede rekursadgang skal ske betaling for indgivelse
af en klagesag til Trafikstyrelsen. Lovforslagets § 1, nr. 3, vurderes derfor heller ikke at få
økonomiske konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til grundloven
Grundlovens § 43, 1. led, bestemmer, at ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved
lov.
Bestemmelsen indeholder et delegationsforbud, således at reguleringen af skatter kun kan ske
umiddelbart ved lov.
Skattebegrebet i grundlovens § 43 omfatter ikke alene direkte skatter, men også indirekte skatter,
herunder afgifter.
Uden for skattebegrebet
–
og dermed delegationsforbuddet
–
i grundlovens § 43 falder bl.a. gebyrer
for udstedelse af offentlige tilladelser mv., for så vidt gebyrerne ikke overstiger de omkostninger,
der er forbundet med den pågældende ordning, men
står i forhold til de administrative
omkostninger, der er forbundet med at udstede den pågældende tilladelse mv. Inden for disse
rammer vil størrelsen af betalingen og reguleringen heraf kunne delegeres til en administrativ
myndighed. Det bemærkes i den forbindelse, at
o
ffentlig myndighedsudøvelse som f.eks.
meddelelse af tilladelser i almindelighed sker uden betaling, og opkrævning af et gebyr for
myndighedsudøvelse kræver derfor lovhjemmel.
Det følger af Højesterets dom af 29. juni 1993, optrykt i UfR 1993.757 H, at grundlovens § 43 ikke
er til hinder for, at der ved fastsættelse af gebyrer også kan tages hensyn til de udgifter af mere
generel art, som efter et rimeligt skøn medgår til administrationen af det pågældende
forvaltningsområde, herunder til kontrolforanstaltninger, som har en naturlig tilknytning til den
ydelse, for hvilken gebyret er betaling.
Med henblik på at gennemføre aftale af 15. december 2020 om politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023 lægges der med lovforslaget op til at omlægge de gældende
afgiftsbestemmelser vedrørende afholdelse af køreprøver, udstedelse af kørekort mv. i
færdselslovens §§ 59, stk. 2 og 3, 124 a
–
124 c, stk. 5, 124 d
–
124 f, stk. 1 og 124 h til en
gebyrordning, således at der indføres hjemmel til administrativt at fastsætte regler om opkrævning
af gebyr for disse ydelser. De omkostninger, som de foreslåede gebyrbestemmelser skal dække,
omfatter
endvidere de omkostninger, der i øvrigt har en naturlig forbindelse til kørekortområdet.
Disse omfatter administration, drift og udvikling af området, herunder eksempelvis vedligehold og
opdatering af systemunderstøttelsen, vedligehold og opdatering af det juridiske grundlag, tilsyn,
26
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
intern og ekstern vejledning, m.v.
Udgifterne angår således administrationen af det pågældende
forvaltningsområde og må anses for at have en naturlig tilknytning til den ydelse, for hvilken
gebyret udgør betaling. Det er på den baggrund vurderingen, at fastsættelse af regler om betaling af
gebyr for de omhandlede ydelser og størrelsen af gebyrerne kan ske administrativt med hjemmel i
de foreslåede bestemmelser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har i perioden fra den [12-02-21] til den [12-03-21] været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Alkohol og Samfund, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL), Arbejdsgiverforeningen KA,
Arbejdstilsynet, ATAX Arbejdsgiverforening for indehavere af taxi-, OST-, limousine- og
sygetransport, Autobranchen Danmark, AUTIG - Autobranchens Handels- og Industriforening,
AutoCamperRådet (ACR), Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Bilbranchen,
Bilsynsbranchen, Brancheforeningen for Forretningslimousiner, Børne- og
Undervisningsministeriet, Samtlige byretter , Camping Branchen, Cyklistforbundet, Danmarks Frie
AutoCampere, Danmarks Motor Union, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Bilbrancheråd,
Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Erhverv, Dansk
Erhvervsfremme, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kranforening, Dansk
Kørelærer-Union, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk
PersonTransport, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Havne,
Danske Handicaporganisationer, Danske Kørerlæreres Landsforbund, Danske Maskinstationer og
Entreprenører, Danske MotorCyklister, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Speditører,
Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd,
DFIM, Digitaliseringsstyrelsen, DI Transport, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
DTL - Danske Vognmænd, DTU Transport, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen,
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund (3F), Falck Danmark ApS,
Finansministeriet, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske
Motorejere, Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen
Tekniske Konsulenter for Vejtransport, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, Forsvarets
Færdselsskole, Forskningsgruppe for Trafik, Frie Danske Lastbilsvognmænd, Fynbus,
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Helsingør Kørelærerforening, SMVDanmark, Institut for
Menneskerettigheder, International Transport Danmark, Justitsministeriet, Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, Kombit, Kommunernes Landsforening, Krifa, Kørelærerforeningen,
Køreprøvesagskyndiges Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, PolioForeningen,
Midtsjællands Kørelærerforening, Miljøministeriet, Motorhistorisk Samråd, Movia, NOAH-Trafik,
Nordjyllands Trafikselskab, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for
Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Sikre Veje, Skatteministeriet, SLD, SMVdanmark,
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Sydtrafik, Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark,
Transporterhvervets Uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet,
27
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
2335383_0028.png
UlykkesPatientForeningen, Vestre Landsret, Veteranknallertklubben AKTIV, Ældre Sagen og Østre
Landsret.
10. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af kons
e
kvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv
omfang/hvis nej, anfør
”Ingen”)
Lovforslagets § 1, nr. 2, og
den foreslåede ændring af
færdselslovens § 124 a, stk. 1,
vil medføre, at der skal
betales 200 kr. mere for en
køreprøve. Dette vil give en
merindtægt til det offentlige
på 9,5 mio. kr. i 2021 og 38
mio. kr. årligt i de følgende
år.
Derudover vil den foreslåede
afgiftsbestemmelse i
færdselslovens § 124 b
medføre en merindtægt på ca.
8 mio. kr. i 2021 og ca. 30
mio. kr. årligt i de følgende år
efter fraregnet tilbageløb og
adfærd.
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang hvis nej, anfør
”Ingen”)
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Den del af lovforslagets § 1, nr. 2,
som omhandler omlægning fra
afgift til gebyr, vil medføre, at
indtægterne fremadrettet vil
tilfalde Færdselsstyrelsen i stedet
for statskassen, ligesom
Færdselsstyrelsen vil skulle
administrere gebyrerne og sikre
omkostningsdækning af ydelserne
på disse ordninger. Dette vil
medføre et behov for en mere
detaljeret registrering ved
indbetalinger end tilfældet er i dag
28
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
2335383_0029.png
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative og
økonomiske konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
og en tilpasset administrativ
praksis i kommunerne.
Lovforslagets § 1, nr. 2, og den
foreslåede ændring af
færdselslovens § 124 a, stk. 1, og
§ 124 b, vil medføre forhøjelse af
betalingen for køreprøver fra 600
kr. til i alt 1000 kr. I de tilfælde,
hvor en arbejdsgiver betaler for
arbejdstagerens erhvervelse af
kørekort, vil dette medføre en
økonomisk konsekvens for
arbejdsgiveren.
Ingen
Der er ingen administrative
konsekvenser for borgerne ved
lovforslaget.
Lovforslagets § 1, nr. 2, og den
foreslåede ordning i § 124 a, stk.
1, og § 124 b, vil medføre en
økonomisk konsekvens for
borgerne, idet den samlede
betaling for en køreprøve vil stige
med 400 kr.
Klima- og miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for
implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X
)
Ingen
Ingen
JA
Ingen
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
29
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Til nr. 1
Ifølge færdselslovens § 59 a, stk. 1, kan transportministeren fastsætte bestemmelser om, at allerede
udstedte kørekort skal ombyttes. For ombytningen betales 120 kr., jf. § 59 a, stk. 2. Det følger af §
59 a, stk. 3, at det i stk. 2 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter
fremkomne beløb anvendes afrundet som grundlag for reguleringen af beløbet det følgende år. Det
årlige beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb. Transportministeriet bekendtgør
hvert år, hvilken regulering der skal finde sted. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31.december 2021 udgør det i lovens § 59 a, stk. 2, nævnte beløb 140 kr., jf. § 1 i bekendtgørelse
nr. 1674 af 23. november 2020 om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Bemyndigelsen i færdselslovens § 59 a, stk. 1, er udnyttet i flere bekendtgørelser i forbindelse med
tvungen ombytning af kørekort.
I medfør af færdselslovens § 63, stk. 4, gælder § 59 a også med hensyn til kørekort til lille knallert.
Der henvises til afsnit
2.1.2.2
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås § 59 a, stk. 2 og 3, ophævet.
Ophævelse af færdselslovens § 59 a, stk. 2 og 3, vil medføre, at den
nugældende
betalingsbestemmelse i § 59 a, stk. 2, vil blive omlagt fra en afgift til et administrativt gebyr.
Muligheden for at opkræve gebyr for ombytning af allerede udstedte kørekort efter
bemyndigelsesbestemmelsen i færdselslovens § 59, stk. 1, vil med de foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 2, fremadrettet ske på baggrund af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i
færdselslovens
§ 124 a, stk. 2, 1. pkt.
Fastsættelsen af gebyret, som påtænkes fastsat i medfør af den foreslåede § 124 a, stk. stk. 2, 1. pkt.,
påtænkes ligeledes pr. 1. oktober 2021 fastsat til det beløb, som udgøres i dag (2021-niveau).
Der henvises nærmere til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Ifølge færdselslovens § 124 a, stk. 1, 1. pkt., betales 600 kr. for afholdelse af køreprøve, jf. dog §
124 d, stk. 1 (afholdelse af teoriprøve og udstedelse af kørekort til lille knallert til personer, der er
fyldt 18 år) og 5 (afholdelse af køreprøve til stor knallert).
Det er i kørekortbekendtgørelsens § 7, fastsat, hvilke kategorier, som kørekort kan udstedes til.
Det følger af færdselslovens § 124 a, stk. 1, 2. pkt., at hvis køreprøven afholdes til erhvervsmæssig
personbefordring samtidig med køreprøve til bus, betales 600 kr. for den første af prøverne og 580
kr. for den anden af prøverne.
Erhvervsmæssig personbefordring er ikke nærmere defineret i reguleringen. Begrebet er udviklet i
praksis og anses som kørsel med personer uden en nærmere tilknytning til den person, virksomhed
30
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre, som udføres mod vederlag, eller som
udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål.
Ifølge færdselslovens § 124 a, stk. 3, 1. pkt., betales 890 kr. for kontrollerende køreprøver. Dette
gælder dog ikke for kontrollerende køreprøve til stor knallert, jf. færdselslovens § 124 d, stk. 6.
I medfør af færdselslovens § 124 a, stk. 3, 2. pkt., 1. led, betales der dog ikke for første
kontrollerende køreprøve. Det fremgår dog af færdselslovens § 124 a, stk. 3, 2. pkt., 2. led, at der
skal ske betaling, hvis prøven aflægges i medfør af §§ 60 a-60 c.
Ifølge færdselslovens § 124 b skal der, hvis en ansøger udebliver fra en berammet teoretisk eller
praktisk køreprøve uden at have meddelt forfald senest kl. 12 fem hverdage før prøven, eller bestås
en del af prøven ikke, før ny prøve berammes, ske fornyet betaling, medmindre forfaldet skyldes
ansøgerens eller kørelæreres dokumenterede sygdom, eller at øvelseskørsel ikke har kunnet
gennemføres inden for de sidste to hverdage inden den teoretiske eller praktiske prøve, og dette
skyldes vejrliget.
Det er nærmere beskrevet i bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende, 2011-12, tillæg A, L
179, side 9), hvornår vejrliget kan anses for at være til hinder for gennemførelse af øvelseskørsel.
Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 1, betales 280 kr. for ombytning af udenlandske kørekort til
dansk kørekort, dog ikke ombytning af et udenlandsk kørekort til et dansk kørekort til lille eller stor
knallert efter færdselslovens § 124 d, stk. 7.
Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 2, betales 280 kr. for udstedelse af duplikatkørekort, dog
ikke udstedelse af duplikatkørekort til lille eller stor knallert efter færdselslovens § 124 d, stk. 8.
Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 3, betales 120 kr. for fornyelse af kørekort, jf. dog nr. 4 og
5 og stk. 3 og 4. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens §
124 c, stk. 1, nr. 3, nævnte beløb 140 kr., jf. § 2 i bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i
henhold til færdselsloven.
Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 4, at der betales 155 kr. for fornyelse af kørekort til
lille lastbil, lastbil, lille bus, bus samt henholdsvis lille lastbil, lastbil, lille bus og bus med stort
påhængskøretøj for ansøgere, der ikke er fyldt 75 år. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31.
december 2021 udgør det i lovens § 124 c, stk. 1, nr. 4, nævnte beløb 180 kr., jf. § 3 i
bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 5, at der betales 280 kr. for fornyelse af kørekort
med kørelærergodkendelse.
Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 6, at der betales 280 kr. for fornyelse af kørekort til
erhvervsmæssig befordring. Dette gælder dog ikke for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset, jf. § 124 c, stk. 4.
Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 2, at for udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til
kørsel i udlandet betales 170 kr., dog ikke udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til lille eller
stor knallert efter § 124 d, stk. 9.
31
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 3, at fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som følge
af helbredsmæssige forhold, sker uden betaling.
Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 4, betales 120 kr. for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset.
Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 5, betales 25 kr. for udstedelse af internationalt kørekort.
Ifølge færdselslovens § 124 d, stk. 1, betales 120 kr. for afholdelse af teoriprøve og udstedelse af
kørekort til lille knallert til personer, der er fyldt 18 år. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 1, nævnte beløb 140 kr., jf. § 4 i bekendtgørelse
om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Det følger af færdselslovens § 124 d, stk. 2, at der betales 440 kr. for udstedelse af kørekort til lille
knallert til personer under 18 år, som har modtaget undervisning i færdselsreglerne og kørsel med
lille knallert og bestået en teoriprøve og en praktisk prøve i tilknytning hertil, jf. § 63, stk. 2, 1. pkt.
Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 2,
nævnte beløb 510 kr., jf. § 5 i bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til
færdselsloven.
Ifølge færdselslovens § 124 d, stk. 3, betales 200 kr. for afholdelse af teoriprøve eller praktisk prøve
til lille knallert for personer under 18 år ud over første prøve, jf. stk. 2. Med virkning for perioden 1.
januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 3, nævnte beløb 230 kr., jf. § 6 i
bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Det følger af færdselslovens § 124 d, stk. 4, at der betales 120 kr. for udstedelse af kørekort til lille
knallert efter udløbet af en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, jf. § 129, stk. 3.
Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 4,
nævnte beløb 140 kr., jf. § 7 i bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til
færdselsloven.
Det følger af færdselslovens § 124 d, stk. 5, at der betales 245 kr. for afholdelse af køreprøve til stor
knallert. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d,
stk. 5, nævnte beløb 290 kr., jf. § 8 i bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til
færdselsloven.
Ifølge færdselslovens § 124 d, stk. 6, 1. pkt., betales 245 kr. for kontrollerende køreprøve til stor
knallert. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d,
stk. 6, nævnte beløb 290 kr., jf. § 9 i bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til
færdselsloven.
Derudover følger det af færdselslovens § 124 d, stk. 6, 2. pkt., at der ikke betales for første
kontrollerende køreprøve, medmindre prøven aflægges i medfør af § 60 a, stk. 1, § 60 b eller § 60 c.
Det følger af færdselslovens § 124 d, stk. 7, at der betales 120 kr. for ombytning af et udenlandsk
kørekort til et dansk kørekort til lille eller stor knallert. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
32
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 7, nævnte beløb 140 kr., jf. § 10 i bekendtgørelse
om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Det følger af færdselslovens § 124 d, stk. 8, at der betales 120 kr. for udstedelse af duplikatkørekort
til lille eller stor knallert. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i
lovens § 124 d, stk. 8, nævnte beløb 140 kr., jf. § 11 i bekendtgørelse
om regulering af betalingsløb
i henhold til færdselsloven.
Ifølge færdselslovens § 124 d, stk. 9, betales 120 kr. for udstedelse af midlertidigt
erstatningskørekort til lille eller stor knallert til kørsel i udlandet. Med virkning for perioden 1.
januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 9, nævnte beløb 140 kr., jf. § 12 i
bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Det fremgår af færdselslovens § 124 d, stk. 10, at der betales 120 kr. for udstedelse af kørekort til
lille knallert til personer, der har ret til at føre lille knallert, og som har måttet aflevere deres
kørekort i medfør af § 60 d. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør
det i lovens § 124 d, stk. 10, nævnte beløb 140 kr., jf. § 13 i bekendtgørelse om regulering af
betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Reglerne om betaling i forbindelse med kørelærerprøver fremgår af færdselslovens § 124 e. Ifølge §
124 e, stk. 1, 1. pkt., betales 340 kr. for den første og 320 kr. for hver efterfølgende kategori.
Såfremt der aflægges prøve til almindelig bil samtidig med prøve til motorcykel, betales dog 460
kr., jf. stk. 1, 2. pkt.
Det følger af færdselslovens § 124 e, stk. 2, 1. pkt., at betalingen både omfatter den skriftlige og den
mundtlige prøve. Udebliver en ansøger fra en berammet prøve uden at have meddelt forfald senest
kl. 12 dagen før, eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve afholdes, ske fornyet
betaling, jf. stk. 2, 2. pkt. Dette gælder, både når den skriftlige prøve ikke bestås, og når den er
bestået, samt når ansøgeren udebliver fra en af disse prøver, jf. stk. 2, 3. pkt.
Det følger af færdselslovens § 124 e, stk. 3, at der betales 120 kr. for udstedelse af kørekort til
personer, der har førerret til en eller flere kategorier, og som har måttet aflevere deres kørekort i
medfør af § 66 a, stk. 4, 1. pkt. Det fremgår af færdselslovens § 66 a, stk. 4, 1. pkt., at den, der har
fået frakendt retten til at udøve virksomhed som kørerlærer, skal aflevere sit kørekort til politiet.
Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 e, stk. 3,
nævnte beløb 140 kr., jf. § 14 i bekendtgørelse
om
regulering af betalingsløb i henhold til
færdselsloven.
Ifølge færdselslovens § 124 f, stk. 1, betales 525 kr. for udstedelse af takografkort til brug for
takografen.
I medfør af færdselslovens § 124 f, stk. 2, betales 250 kr. for udstedelse af uddannelsesbevis til
førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31.
december 2021 udgør det i lovens § 124 f, stk. 2, nævnte beløb 290 kr., jf. § 15 i bekendtgørelse
om
regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Ifølge færdselslovens § 124 h, stk. 1, betales 120 kr. for udstedelse af kørekort til personer, der har
førerret til en eller flere kategorier, og som har måttet aflevere deres kørekort i medfør af
33
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
færdselslovens § 63, stk. 7, eller § 129 b, stk. 5. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31.
december 2021 udgør det i lovens § 124 h, stk. 1, nævnte beløb 140 kr., jf. § 16 i bekendtgørelse
om regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Ifølge færdselslovens § 124 h, stk. 2, betales 120 kr. for ombytning af kørekort med kode om
frakendelse af retten til at føre lille knallert til kørekort uden sådan kode, når frakendelsestiden er
udløbet. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det i lovens § 124 h,
stk. 2, nævnte beløb 140 kr., jf. § 17 i bekendtgørelse om regulering af betalingsløb i henhold til
færdselsloven.
Det følger af færdselslovens § 124 h, stk. 3, at der betales 120 kr. for udstedelse af kørekort i
forbindelse med generhvervelse af førerretten uden krav om kontrollerende køreprøve, jf. § 60 a,
stk. 11, eller § 129, stk. 4. Med virkning for perioden 1. januar 2021
–
31. december 2021 udgør det
i lovens § 124 h, stk. 3, nævnte beløb 140 kr., jf. § 18 i bekendtgørelse om regulering af
betalingsløb i henhold til færdselsloven.
Ifølge færdselslovens § 124 i reguleres de i § 124 c, stk. 1, nr. 3, § 124 d, stk. 1-10, § 124 e, stk. 3, §
124 f, stk. 2 og § 124 h, stk. 1-3, nævnte beløb en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter
fremkomne beløb anvendes uafrundet som grundlag for reguleringen af beløbene det følgende år.
De årlige beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb. Transportministeriet bekendtgør
hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted. 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det i §
124 c, stk. 1, nr. 4, nævnte beløb med fradrag af 10 kr.
Der henvises til afsnit 2.1.2.1 og
2.1.2.2
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås færdselslovens §§ 124 a- f og §§ 124 h- i ophævet.
Samtidig foreslås der indsat et nyt
§ 124 a, stk. 1,
hvoraf vil følge, at transportministeren kan
fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve, herunder afholdelse af teoriprøve
og praktisk prøve, kontrollerende køreprøve og afholdelse af kørelærerprøve. Transportministeren
kan fastsætte nærmere regler om betaling ved udeblivelse fra teoretisk eller praktisk køreprøve, eller
hvis en del af prøven ikke bestås.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der sker en omlægning af den eksisterende afgift på
600 for en køreprøve i den nugældende § 124 a, stk. 1, og til dels 2, i færdselsloven, til et
administrativt gebyr, som forhøjes til 800 kr.
Der vil således skulle ske betaling af et gebyr på 800 kr. i forbindelse med en køreprøve til de i
kørekortbekendtgørelsens § 7 fastsatte kørekortkategorier A1 (Lille Motorcykel), A2 (Mellemstor
motorcykel), A (Stor motorcykel), B (Almindelige bil), C1 (Lille lastbil), C1/E (Lille lastbil med
stort påhængskøretøj), C (Stor lastbil), C/E (Stor lastbil med stort påhængskøretøj), D1 (Lille bus),
D1/E (Lille bus med stort påhængskøretøj), D (Stor bus) og D/E (Stor bus med stort
påhængskøretøj) samt for køreprøve til traktor/motorredskab og erhvervsmæssig personbefordring.
Ændringen sker som følge af aftale af 15. december 2020 om politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023, hvormed der pr. 1. oktober 2021 skal foretages en ressortoverdragelse af tre
34
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
færdselsopgaver fra Rigspolitiet til Færdselsstyrelsen, herunder afviklingen af teori- og køreprøver,
udstedelse og administration af kørekort samt udstedelse af takografkort.
I forbindelse med ressortoverdragelse af opgaver på kørekortområdet fra politiet til
Færdselsstyrelsen i forlængelse af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023,
har Færdselsstyrelsen foretaget en vurdering af omkostningsdækningen på kørekortområdet, dvs. en
vurdering af, hvorvidt den aktuelle indtægt fra køreprøver samt indtægterne fra de øvrige afgifter på
kørekortområdet dækker de samlede omkostninger til administrationen af kørekortopgaverne i
Færdselsstyrelsen.
Det er i den forbindelse vurderet, at det aktuelle afgiftsniveau ikke vil dække administrationen af
kørekortområdet, og at der vil være en række merudgifter. Færdselsstyrelsen har vurderet, at
merudgifterne primært har karakter af etableringsomkostninger, som er nødvendige for, at
opgaverne kan overtages og varetages i Færdselsstyrelsen.
Det drejer sig blandt andet om nødvendige investeringer i nyetablering af systemunderstøttelse på
kørekortområde, herunder en modernisering af væsentlige it-systemer såsom et nyt kørekortregister,
udrulning af et sagsbehandlingssystem til kørekortadministrationen, digitalisering af
teoriprøveafholdelse m.v. Den eksisterende systemunderstøttelse på kørekortområdet har ikke
løbende været opdateret. Hertil kommer ligeledes IT-udgifter i Rigspolitiet til sikring af, at politiets
systemer integreres med et nyt kørekortregister i Færdselsstyrelsen til brug for den almindelige
færdselskontrol. Endelig kommer en række etableringsmæssige udgifter til fysisk tilrettelæggelse af
opgaverne, så eksempelvis køreprøver fortsat kan aflægges lokalt, selvom de ikke længere er
forankret i de enkelte politikredse.
Merudgifterne til ressortoverdragelsen forventes at beløbe sig til ca. 79 mio. kr. i 2021, ca. 16 mio.
kr. årligt fra 2022 til 2024 faldende til ca. 14 mio. kr. årligt fra 2025.
Der er på baggrund af oplysninger om den aktuelle indtægt fra køreprøver, indtægter fra de øvrige
afgifter på kørekortområdet samt oplysninger om det årlige antal køreprøver foretaget en beregning
af, hvor meget betalingen for en køreprøve skal være for at finansiere de ovennævnte
meromkostninger.
Det er på den baggrund vurderet, at betalingen for en køreprøve skal forhøjes til 800 kr. for at de
samlede omkostninger til drift, administration og etablering i Færdselsstyrelsen er dækket.
Forhøjelsen på 200 kr. skal derfor primært finansiere de beskrevne etableringsomkostninger. Disse
er ikke blivende omkostninger.
Den foreslåede betalingsforhøjelse for køreprøver er udtryk for det bedste estimat ud fra tilgængelig
data. Det er i dag kommunerne, der opkræver en stor del af betalingerne omfattet af færdselslovens
kapitel 10 og kapitel 17 a, hvorefter de afregner til Justitsministeriets konto
§ 11.23.02.
Bøder,
parkeringsafgift, salg af pas, køreprøver og kørekort mv.
Datagrundlaget for disse indtægter fra
kørekortafgifterne
indeholder ikke en nærmere specifikation af indtægternes fordeling på de enkelte
betalingsbestemmelser, og der foreligger alene data om betalinger for afholdte køreprøver til
kategori B-kørekort (almindelig bil), på baggrund af hvilke indtægten fra køreprøveafholdelse er
estimeret.
35
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Det følger af Finansministeriets Budgetvejledning
kapitel 2.3.1.2,
at taksten for gebyrer skal
fastsættes, så der opnås fuld dækning for omkostninger, der er forbundet med det pågældende
gebyrbelagte område, over en løbende periode på maksimalt fire år. Det følger endvidere, at det
mindst en gang årligt skal vurderes, om omkostningerne skal reduceres eller gebyrsatsen justeres for
at sikre balance. Hvis der opstår over- eller underdækning, skal der således foretages en justering på
enten omkostningernes størrelse eller gebyrsatsen.
Betalingsforhøjelsen er fastlagt, så stigningen på 200 kr. dækker de samlede meromkostninger ved
ressortoverdragelse af kørekortområdet over en balanceperiode på fire år. Dette indebærer, at de
forventede samlede indtægter fra køreprøver svarer til de forventede samlede omkostninger i fire
fulde år, dvs. i perioden fra den 1. oktober 2021 til den 1. oktober 2025. På det foreliggende
grundlag forventes således, at der med forhøjelsen
til 800 kr. er balance mellem udgifter og
indtægter - og dermed ikke overdækning - over den fireårig periode.
Det er valgt at lade balanceperioden være det maksimalt mulige antal år, dvs. fire. Dette er med
henblik på at fordele gebyrfinansieringen af de omtalte meromkostninger ud over en så lang periode
som muligt, således at beløbsstigningen ikke bliver højere end nødvendigt. Det følger heraf, at
balancen mellem indtægter og udgifter først ventes at indtræde ved balanceperiodens udløb, dvs.
med udgangen af 2025.
I den fireårige periode, i takt med at Færdselsstyrelsen etablerer det nødvendige datagrundlag om
indtægter og udgifter, vil der ske en løbende monitorering for at sikre, at der ikke sker afvigelser,
der nødvendiggør justering af gebyrstørrelserne før balanceperiodens udløb.
Efter balanceperiodens udløb, dvs. med udgangen af 2025, vil der blive foretaget en genberegning
af udgifter og indtægter. I forbindelse med genberegningen vil Færdselsstyrelsen tage stilling til, om
gebyret skal justeres, så det svarer til de faktiske udgifter til kørekortområdet, når
etableringsomkostningerne er afholdt og opgaverne implementeret i Færdselsstyrelsen, således at
det sikres, at der ikke sker overdækning.
Størstedelen af meromkostningerne ved ressortoverdragelse af kørekortområdet falder i 2021 i
forbindelse med ressortoverdragelsens ikrafttræden den 1. oktober 2021. I starten af
balanceperioden vil udgifterne således være højere end indtægterne, og i slutningen af
balanceperioden vil indtægterne være højere end udgifterne. Finansieringsmankoen i 2021
håndteres inden for Transportministeriets ramme.
Forhøjelsen af betalingen for køreprøver, som fremover omlægges til et gebyr, med 200 kr. skal
finansiere de forventede meromkostninger, som relaterer sig til ressortoverdragelsen af det samlede
kørekortområde og indeholder udgifter til nyetablering af systemunderstøttelsen, lokaleetablering,
digitalisering m.v.
Gebyret for køreprøver skal endvidere dække de omkostninger, der i øvrigt har en naturlig
forbindelse til kørekortområdet. Disse omfatter administration, drift og udvikling af det samlede
område, herunder eksempelvis vedligehold og opdatering af systemunderstøttelsen, vedligehold og
opdatering af det juridiske grundlag, tilsyn, intern og ekstern vejledning, m.v.
De omkostninger, som køreprøvegebyret skal dække, relaterer sig således ikke snævert til
afholdelse af køreprøver.
36
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Gebyret påtænkes fastsat i en bekendtgørelse, som vil regulere gebyrer på kørekortområdet.
Kompetencen til at fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve påtænkes
delegeret til Færdselsstyrelsen.
Betalingen på 800 kr. inkluderer afholdelse af en teoretisk og en praktisk prøve. I tilfælde af, at
ansøgeren ikke består den ene af prøverne, vil der skulle ske betaling af et nyt gebyr på 800 kr.
Den i lovforslaget omtalte gebyrordning angår alene den statslige andel af omkostningerne.
Kommunernes borgercentre er ofte første led i sagsbehandlingen på kørekortområdet, da
kommunerne modtager ansøgninger om kørekort og sender dem videre til politiet (frem over
Færdselsstyrelsen) eller træffer afgørelse i sager, hvor der ikke er helbredsoplysninger eller andre
oplysninger, der kræver øvrige myndigheders stillingtagen. Kommunernes omkostninger til
sagsbehandling af kørekortsager indgår ikke i den foreslåede gebyrordning. Det skal derfor
bemærkes, at der med den foreslåede gebyrordning ikke er fuld omkostningsdækning på
kørekortområdet for det offentlige som helhed men alene for det statslige område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Samtlige betalinger for ydelser på kørekortområdet i færdselslovens kapitel 10 og 17 a har i dag
karakter af lovfastsatte afgifter. Disse afgifter kan derfor kun ændres ved lov. Færdselslovens
kapitel 10 og 17 a indeholder til sammen mere end 30 betalingsbestemmelser, hvoraf langt
størstedelen omhandler kørekort.
Det er Transportministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt fremover at skabe
sammenhæng mellem størrelsen på disse betalinger og de ydelser, som de skal dække. Afgifterne er
fastlagt under meget anderledes forudsætninger, end fremover vil gøre sig gældende, når opgaven
med afvikling af køreprøver og administration af kørekort og takografkort overdrages til
Færdselsstyrelsen den 1. oktober 2021.
Ved at omlægge afgifterne til gebyrer vil de endvidere kunne justeres på bekendtgørelsesniveau i
forhold til omkostningsniveauet, uden at dette hver gang vil kræve en lovændring.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 124 a, stk. 1, vil derfor ligeledes give
transportministeren mulighed for at fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af
teoriprøve og praktisk prøve, kontrollerende køreprøve og afholdelse af kørelærerprøve. Dertil
kommer, at transportministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om betaling ved udeblivelse fra
teoretisk eller praktisk køreprøve, eller hvis en del af prøven ikke bestås.
De
nugældende betalingsbestemmelser i færdselslovens kapitel 17 a, som omhandler betalinger for
afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve, kontrollerende køreprøve og afholdelse af
kørelærerprøve
vil således blive omlagt fra afgifter til administrative gebyrer.
Det samme gør sig gældende med hensyn til de betalingsbestemmelser i lovens kapitel 17 a, som
omhandler
betaling ved udeblivelse fra teoretisk eller praktisk køreprøve, eller hvis en del af prøven
ikke bestås.
37
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Gebyrerne påtænkes fastsat i en bekendtgørelse, som vil regulere gebyrer på kørekortområdet.
Kompetencen til at fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve påtænkes
delegeret til Færdselsstyrelsen.
De gebyrer, som påtænkes fastsat i medfør af den foreslåede § 124 a, stk. 1, og om ikke vedrører
gebyret for afholdelse af en køreprøve efter den foreslåede § 124, stk. 1, påtænkes pr. 1. oktober
2021 fastsat til samme beløbsstørrelse, som de har i dag (2021-niveau). Dette betyder ligeledes, at
størrelsen af de afgifter, som i dag er indeksreguleret efter den nugældende færdselslovens § 124 i,
og som fremgår af bekendtgørelse om
regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven, med
lovforslagets § 1, nr. 2, vil blive videreført i den
bekendtgørelse, som vil regulere gebyrer på
kørekortområdet.
Fastlæggelse af størrelsen på administrative gebyrer skal almindeligvis ske løbende og i
overensstemmelse med omkostningerne forbundet med at administrere og drive de gebyrbelagte
ydelser i overensstemmelse med principperne i Finansministeriets Budgetvejledning.
I forbindelse med ressortoverdragelse af opgaver på kørekortområdet fra politiet til
Færdselsstyrelsen i forlængelse af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023
er der foretaget en vurdering af omkostningsdækningen på kørekortområdet, dvs. en vurdering af,
hvorvidt den aktuelle indtægt fra samtlige betalingsbestemmelser dækker de samlede omkostninger
forbundet med overdragelsen og administrationen af kørekortopgaverne i Færdselsstyrelsen. Det er i
den forbindelse på det foreliggende grundlag vurderet, at der med en forhøjelse af gebyret på
køreprøver til 800 kr. over en fireårig periode vil være fuld omkostningsdækning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I dag er indtægterne fra kørekortområdet ikke opgjort specifikt for de enkelte
betalingsbestemmelser men er alene opgjort samlet. Dertil foreligger der ikke tilstrækkelig data om
de nuværende administrationsomkostninger forbundet med de enkelte betalingsbestemmelser. Det
er derfor ikke muligt at estimere, hvor meget hver enkelt af disse ydelser vil indbringe af indtægt og
koste i administration i Færdselsstyrelsen forud for overtagelsen af disse opgaver.
De samlede indtægter på kørekortområdet, herunder indtægterne fra samtlige gebyrer på kørekort
samt indtægterne fra det forhøjede gebyr på køreprøver, indgår i Færdselsstyrelsens beregnede
økonomi på kørekortområdet, der som nævnt i pkt. 2.1.2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger skal balancere efter en fireårig periode efter ressortoverdragelsen.
Dette indebærer, at de pågældende kørekortgebyrer - ligesom køreprøvegebyret - først genberegnes
på årlig basis efter balanceperiodens udløb. I den fireårige periode, i takt med at Færdselsstyrelsen
etablerer det nødvendige datagrundlag om indtægter og udgifter, vil ske en løbende monitorering
for at sikre, at der ikke sker afvigelser, der nødvendiggør justering af gebyrstørrelserne før
balanceperiodens udløb.
Lige som det vil gøre sig gældende for gebyret på køreprøver, vil balancen mellem indtægter og
udgifter i udgangspunktet sikres for det samlede kørekortområde og ikke for de enkelte gebyrer.
Omkostningerne forbundet med de gebyrbelagte ydelser skal endvidere forstås bredt og omfatter de
omkostninger, der har en naturlig forbindelse til kørekortområdet. Disse omfatter administration,
38
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
drift og udvikling af det samlede område, herunder eksempelvis vedligehold og opdatering af
systemunderstøttelsen, vedligehold og opdatering af det juridiske grundlag, tilsyn intern og ekstern
vejledning, m.v.
I årene efter ressortoverdragelsen vil der pågå en konsolideringsperiode, hvor Færdselsstyrelsen
skal tilrettelægge opgaverne og få overblik over indtægterne på de forskellige enkelte gebyrbelagte
ydelser. Eksempelvis kan kørekortadministrationen forventes påvirket af, at der skal udvikles et nyt
kørekortregister og foretages en øget digitalisering af sagsbehandlingen.
Senest fra udgangen af 2025, når finansieringen af meromkostningerne er afholdt, og der er overblik
over omkostningsfordelingen på kørekortområdet, vil gebyrerne blive genberegnet årligt på
baggrund af de løbende og forventede indtægter og udgifter på samme vis som øvrige gebyrer på
Færdselsstyrelsens område. Med henblik på at sikre overblik over udgifter vil Færdselsstyrelsen
indrette en registreringsramme, der giver mulighed for at opdele udgifter på de enkelte gebyrer.
Tilsvarende vil Færdselsstyrelsen gå i dialog med eksterne samarbejdspartnere, herunder
Kommunernes Landsforening, for på samme vis at få delt indtægterne op på de enkelte gebyrer og
derved etablere mulighed for at kunne fastsætte omkostningsdækkende gebyrsatser for hvert enkelt
gebyr. Dette bør tilstræbes for at sikre, at borgerne så vidt muligt alene skal betale for den konkrete
ydelse, som gives.
Det forventes dog, at der vil være afvigelser herfra på enkelte gebyrtyper. I dag er eksempelvis
fornyelse af kørekort som følge af helbredsmæssige forhold friholdt fra betaling, ligesom der er
nedsat betaling for visse aldersgrupper for visse ydelser. Hvis disse ordninger skal bibeholdes, vil
der i disse tilfælde ikke være omkostningsdækning på enkelte gebyrtyper.
Det kan endvidere være hensigtsmæssigt fremadrettet at foretage omorganiseringer eller
forenklinger af gebyrerne. I dag er der som tidligere beskrevet over 30 forskellige
betalingsbestemmelser, og de er svært overskuelige for såvel borgere som sagsbehandlere. Det kan
derfor på sigt være hensigtsmæssigt at forenkle betalingsstrukturen på området. Det er vel at mærke
ikke hensigten med omlægningen til administrative gebyrer, at gebyrerne skal forhøjes ud over den
med lovforslaget foreslåede forhøjelse af køreprøvegebyret på 200 kr.
Med den i stk. 1,
2. pkt.,
indsatte bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om
betaling
ved udeblivelse fra teoretisk eller praktisk køreprøve,
er det endvidere tanken, at der skal kunne
fastsættes regler om, at der ikke skal ske betaling af et nyt gebyr i tilfælde, hvor der af generelle
samfundsmæssige årsager ikke er mulighed for at gennemføre køreprøver.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt
§ 124 a, stk. 2,
hvoraf vil følge, at transportministeren
kan fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse, ombytning og fornyelse af kørekort.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling for udstedelse eller ombytning af
kørekort i forbindelse med frakendelse eller generhvervelse af førerretten.
De
nugældende betalingsbestemmelser i færdselslovens kapitel 17 a, som omhandler betalinger for
udstedelse, ombytning og fornyelse af kørekort
vil således blive omlagt fra afgifter til
administrative gebyrer. Det samme gør sig gældende i forhold til de betalinger, som omhandler
betaling for udstedelse eller ombytning af kørekort i forbindelse med frakendelse eller
generhvervelse af førerretten.
39
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
De gebyrer, som påtænkes fastsat i medfør af den foreslåede § 124 a, stk. stk. 2, påtænkes ligeledes
pr. 1. oktober 2021 fastsat til de beløb, som de udgør i dag (2021-niveau). Størrelsen af de afgifter,
som i dag er indeksreguleret efter den nugældende færdselslovens § 124 i, og som fremgår af
bekendtgørelse om
regulering af betalingsløb i henhold til færdselsloven, vil blive videreført i den
bekendtgørelse, som vil regulere gebyrer på kørekortområdet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Med lovforslaget foreslås desuden, at der indsættes et nyt
§ 124 a, stk. 3,
hvoraf vil følge, at
transportministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for ombytning af kørekort med
vilkår om alkolås til kørekort uden vilkår om alkolås.
Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 124 a, stk. 3, vil være en videreførelse af den
nugældende bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 124 c, stk. 6, og hermed en
videreførelse af gældende ret.
Den nugældende bemyndigelsen i færdselslovens § 124 c, stk. 6, er endnu ikke udnyttet. Hvis
bemyndigelsen på et tidspunkt skal udnyttes, er det tanken, at gebyret vil blive fastsat i den samme
bekendtgørelse, som fremadrettet vil regulere gebyrer på kørekortområdet.
Med lovforslaget foreslås tillige, at der indsættes et nyt
§ 124 a, stk. 4,
hvoraf vil følge, at
transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse af takografkort.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den nugældende
betalingsbestemmelse i færdselslovens
§ 124 f, stk. 1, om takografkort bliver omlagt fra en afgift til et administrativt gebyr.
Udstedelse af takografkort er, ligesom opgaver på kørekortområdet, omfattet af den kommende
ressortoverdragelse af færdselsopgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen. Takografkort anvendes
inden for vejtransport og er chipkort, der aflæses af en takograf med henblik på at identificere
kortindehaveren samt overføre og gemme data om kørsel for at sikre overholdelse af reglerne om
blandt andet køre- og hviletid. Politiet udsteder i dag takografkort, som omfatter førerkort,
virksomhedskort, værkstedskort og kontrolkort
.
Det foreslås ligeledes at omlægge den nugældende afgift for udstedelse af takografkort i
færdselslovens § 124 f, stk. 1, til et omkostningsdækkende gebyr.
Gebyret for takografkort påtænkes fastsat i bekendtgørelse nr. 1763 af 1. december 2020 om
Færdselsstyrelsens gebyrer og afgifter på vejtransportområdet. Kompetencen til at fastsætte regler
om betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve påtænkes delegeret til Færdselsstyrelsen.
Fastsættelsen af gebyret for udstedelse af takografkort i medfør af den foreslåede § 124 a, stk. stk.
4, påtænkes ligeledes pr. 1. oktober 2021 fastsat til det beløb, som udgøres i dag (2021-niveau) i
henhold til den nugældende færdselslovens § 124 f, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I aftalen af 15. december 2020 om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023 er det
endvidere besluttet, at der foruden en forhøjelse på fra 600 kr. til 800 for køreprøve, endvidere skal
40
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
indføres en afgift på køreprøver på 200 kr., som skal medfinansiere fastholdelse af ca. 115
politiårsværk i politiet.
Den gældende færdselslov indeholder ikke hjemmel til at opkræve en særskilt afgift for afholdelse
af køreprøve.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede
§ 124 b,
at i tillæg til betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve
fastsat i medfør af § 124 a, stk. 1, skal ansøger for afholdelse af køreprøve betale en afgift på 200
kr.
Som en del af aftalen af 15. december 2020 om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023 skal der ske en styrkelse af politiets operative kapacitet med ca. 115 politiårsværk, der
fastholdes i politiet i forbindelse med en ressortoverdragelse af afviklingen af køreprøver,
udstedelse og administration af kørekort samt udstedelse af takografkort fra politiet til
Færdselsstyrelsen.
De frigjorte betjente forbliver i politiet og vil medvirke til at styrke politiets operative kapacitet.
Afgiften på de 200 kr. vil gå til medfinansiering af fastholdelsen af de ca. 115 politiårsværk i
politiet. Afgiften medfører et finansieringsbidrag til aftalen om politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023 på ca. 8 mio. kr. i 2021 stigende til ca. 30 mio. kr. årligt fra 2022 og frem efter
tilbageløb og adfærd.
Dette er baggrunden for forslaget om, at der indføres en ny bestemmelse i færdselslovens § 124 b,
der giver hjemmel til opkrævning af den nævnte afgift.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
De foreslåede omlægninger af betalingsbestemmelserne i færdselslovens kapitel 10 og 17 a fra
afgifter til gebyrer i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, relaterer sig til overdragelsen af opgaverne på
kørekort- og takografområdet fra Rigspolitiet til Færdselsstyrelsen pr. 1. oktober 2021. Det er
Transportministeriets vurdering af enkelte af de af lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ophævede
bestemmelser samtidig bør indføres som nye bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 2, at der indføres en ny
§ 124 c
om, at
for udstedelse
af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods skal ansøger betale 290 kr.
Betalingens størrelse er fastsat efter det i bekendtgørelse
om
regulering af betalingsløb i henhold til
færdselsloven § 15 angivne beløb for 2021.
Indførelsen af en ny § 124 c er således en videreførelse af den nugældende færdselslovens § 124 f,
stk. 2, for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods, og
hermed en videreførelse af retstilstanden.
41
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
Afgiften vil fortsat skulle betales til Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen.
Det er Transportministeriets vurdering, at den nugældende afgiftsbestemmelse i færdselslovens §
124 f, stk. 2, forbliver en afgift fremadrettet. Dette skyldes, at udstedelse af uddannelsesbevis til
førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods ikke er omfattet af den ressortoverdragelse af
færdselsopgaver, som ligger til grund for gebyromlægningerne, omfattet af dette lovforslag, i øvrigt.
Transportministeriet vurderer ligeledes, at de i færdselslovens kapitel 17 a fastsatte afgifter fortsat
skal kunne reguleres en gang årligt med 2 procent tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår.
Den årlige regulering vil udelukkende omfatte den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 124 c om
afgift for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods.
Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 2, at der indføres en ny
§ 124 d
om, at
det i § 124 c
nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb anvendes
afrundet som grundlag for reguleringen af beløbet det følgende år. De årlige beløb afrundes til
nærmeste med ti delelige kronebeløb. Transportministeriet bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer
der skal finde sted.
Der vil med den foreslåede § 124 d være tale om en videreførelse af retstilstanden, idet afgiften i
den nugældende § 124 f, stk. 2, ligeledes reguleres en gang årligt efter den nugældende § 124 i.
Til nr. 3
Færdselslovens kapitel 19 a fastsætter regler om administrative bestemmelser og kundgørelse. I
kapitlet er der blandt andet fastsat regler om regulering af klageadgang.
Det følger af færdselslovens § 134 a, stk. 1, at transportministeren kan bemyndige Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen eller en anden under Transportministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende
institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt transportministeren.
Det følger af færdselslovens § 134 a, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne
ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.1 og 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 3,
foreslås, at der i
færdselslovens § 134 a,
stk. 2,
indføres en udvidelse af
transportministerens beføjelse, som vil medføre,
at afgørelser efter § 134 a, stk. 1, kan påklages til
en sideordnet myndighed inden for ministerens ressortområde.
Færdselsstyrelsen er i dag rekursinstans over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen og
politiet efter kørekortbekendtgørelsen, afgørelser truffet af Prøvekommissionen efter
bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere samt afgørelser truffet af politiet efter bekendtgørelse
42
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
om udstedelse af takografkort. Derudover er Færdselsstyrelsen rekursinstans i afgørelser truffet af
politiet efter reglerne i bekendtgørelse om særtransport.
Som følge af aftalen af 15. december 2020 om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023, hvormed der pr. 1. oktober 2021 skal foretages en ressortoverdragelse af tre færdselsopgaver
fra Rigspolitiet til Færdselsstyrelsen, herunder afviklingen af teori- og køreprøver, udstedelse og
administration af kørekort samt udstedelse af takografkort, kan Færdselsstyrelsen ikke længere
varetage opgaven som rekursinstans på de tre ovennævnte områder.
Med aftalen af 15. december 2020 vil der endvidere ske en ressortoverdragelse, hvor
Vejdirektoratet skal overtage opgaven med udstedelse af særtransporttilladelser fra politiet.
Færdselsstyrelsens tal viser, at der i perioden 2018-2020 i gennemsnit er modtaget 361 klagesager
på området årligt. Det er særligt afgørelser om kørekort, køreuddannelse og kørelæreruddannelse,
som der påklages til Færdselsstyrelsen i dag.
Det er Transportministeriets vurdering, at der efter ressortoverdragelsen pr. 1. oktober 2021 fortsat
skal være klageadgang på de sager på kørekortområdet, som omhandler køreprøver, kørekort og
kørelærerprøver. Begrundelsen herfor er, at sagerne er borgernære, og at der i dag er en del sager,
som bliver påklaget til Færdselsstyrelsen som rekursinstans.
Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i færdselslovens § 134 a, stk. 2, vil
medføre, at transportministeren vil kunne fastsætte regler om, at en sideordnet myndigheden inden
for Transportministeriets ressort skal kunne agere som rekursinstans for en anden sideordnet
myndighed.
Det er således tanken med den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i
færdselslovens § 134 a, stk. 2, at Trafikstyrelsen, der ligesom Færdselsstyrelsen er en styrelse under
Transportministeriet, pr. 1. oktober 2021 bliver klagemyndighed i forhold til de administrative
afgørelser, som Færdselsstyrelsen træffer.
Trafikstyrelsen får beføjelse til at stadfæste, omgøre, hjemvise og afvise de afgørelser på
kørekortområdet vedrørende blandt andet udstedelse og fornyelse af kørekort, inddragelse og
generhvervelse af førerretten, ombytning af kørekort, som Færdselsstyrelsen har truffet som første
instans.
Trafikstyrelsen får derudover ikke i øvrigt instruktionsbeføjelser eller yderligere beføjelser over for
Færdselsstyrelsen.
Derudover vil det, ligesom det i øvrigt er tilfældet med afgørelser efter færdselslovens § 134 a, stk.
1, som ministeren efter stk. 2, kan fastsætte regler om adgangen til at påklage, være muligt for
transportministeren at fastsætte regler om, at disse afgørelser ikke skal kunne indbringes for
ministeren.
Det er Transportministeriets tanke med lovforslagets § 1, nr. 3, og den foreslåede udvidelse af
bemyndigelsesbestemmelsen i § 134 a, stk. 2, at der ikke skal være mulighed for påklage til
transportministeren over Trafikstyrelsens afgørelser som rekursinstans. Dette vil være en
43
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Orientering om forslag til lov om ændring af færdselsloven (omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
videreførelse af den nuværende retstilstand, hvor der ligeledes er mulighed for en to-instansprøvelse
i sager på kørekortområdet.
Klageadgangen til Trafikstyrelsen påtænkes fastsat i kørekortbekendtgørelsen.
Til § 2
Loven foreslås at træde i kraft den 1. oktober 2021.
Ifølge færdselslovens § 143 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, og loven indeholder ikke
en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Nærværende lovforslag om ændring af færdselsloven indeholder derfor ikke en
anordningsbestemmelse om, at lovforslagets regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, og
af den grund er der ikke indsat en territorialbestemmelse i lovforslaget.
44