UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)
§1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som senest ændret ved lov nr.
2083 af 21. december 2020, foretages følgende ændringer:
1.
§ 59 a, stk. 2 og 3,
ophæves.
2.
§§ 124 a- f og §§ 124 h- i
ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ
124 a.
Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af
køreprøve, herunder afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve, kontrollerende køreprøve og
afholdelse af kørelærerprøve. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling ved
udeblivelse fra teoretisk eller praktisk køreprøve, eller hvis en del af prøven ikke bestås.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse,
ombytning og fornyelse af kørekort. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
betaling for udstedelse eller ombytning af kørekort i forbindelse med frakendelse eller
generhvervelse af førerretten.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for ombytning af
kørekort med vilkår om alkolås til kørekort uden vilkår om alkolås.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse af
takografkort.
§ 124 b.
I tillæg til betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve fastsat i medfør af § 124 a,
stk. 1, skal ansøger for afholdelse af køreprøve betale en afgift på 200 kr.
§ 124 c.
For udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt
gods skal ansøger betale 290 kr.
§ 124 d.
Det i § 124 c nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det
herefter fremkomne beløb anvendes afrundet som grundlag for reguleringen af beløbet det
følgende år. Det årlige beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb.
1