Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 160
Offentligt
2346569_0001.png
Opfølgende skriftlige svar
Jeg har tjekket op på dit spørgsmål vedrørende EU-lovgivning om støj fra dæk. Der er, så vidt jeg
kan se, ikke umiddelbart yderligere lovgivning på vej på området. Sidste år vedtog Rådet og
Europa-Parlamentet dog en forordning (2020/740), der lægger op til, at der skal udvikles
standarder og mærkninger, der gør det lettere for forbrugere at træffe informerede valg om dæk,
herunder ift. brændstofforbrug, vejgreb og ikke mindst støj. Forordningen ændrer ikke ved
mindstekravene (der blev fastsat i 2009 med forordning 661/2009).
Forordningen blev først vedtaget i maj sidste år. Forordninger er direkte gældende i
medlemslandene, men kravene i forordningen træder først i kraft 1. maj 2021. Herefter vil nye dæk
skulle have mærkninger i stil med dem vi kender fra el-pærer og elektronisk udstyr (energiklasse A
til E) inkl. oplysninger om greb og støjniveauer.
Jeg håber at ovenstående giver svar på dit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Mathias
Medlemsstaternes forpligtelser efter forordningen er fastsat i artikel 11 og omfatter ikke en
forpligtelse til at udvikle nye standarder eller promovere særligt støjsvage dæk. Det er værd at
bemærke, at det af forordningen fremgår, at medlemsstaterne kun må bidrage til at fremme dæk,
der er i kategori A eller B i rullemodstand eller vådgreb. Støj-klassificeringen (som ikke fremgår af
de primære A-E-mærkninger) er der ikke særlige krav til i forhold til medlemsstaternes fremme af
særlige dæktyper.
Det er, med andre ord, begrænset, hvor meget forordningen kan forventes at give i forhold til
støjreduktion, idet køberne nok må forventes primært at være interesseret i
rullemodstanden/brændstofforbruget og i bådgrebet, mens støj både visuelt på mærkningen og i
forbrugernes valg må forventes at komme i anden række.
Denne problemstilling er også afspejlet i betragtningerne (indledningen til forordningen, der i EU-
retten ikke er juridisk bindende, men alene er en form for forklaring), hvor det fremgår, at vejgreb
og støjreduktion til en vis grad er modsat korreleret. I forordningen har man så valgt primært at
have fokus på vejgreb (og brændstofforbrug) frem for støj.
Mvh
Mathias
Det skal blot fremgå helt tydeligt, når man køber et dæk (uanset om man køber i en fysisk butik
eller online), hvilke mærkninger det har (modstand/brændstofforbrug; vejgreb, støj og evt.
snegreb). De dæk man allerede har på bilen vil ikke blive mærket (og det vil brugte dæk ej heller),
så det handler alene om, at de valgte parametre bliver tydeliggjort ved køb af nye dæk. På den
måde bliver det meget parallelt til det system vi allerede har i dag med elektronisk udstyr og til dels
på biler (https://fdm.dk/alt-om-biler/love-regler/boeder-afgifter/energiklasser-paa-nye-biler).
Mvh
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 160: Præsentation fra EU-konsulentens orientering 9/2-21 om Kommissionens arbejdsprogram for 2021
Mathias