Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: +45 7221 8899
www.fstyr.dk
Notat
Sagsnr.:
[Sagsnr.]
Dato: 01-02-2021
Orientering om systemfejl i den teoretiske del af taxi-
kvalifikationskursus
1. Indledning
Færdselsstyrelsen har den 28. januar 2021 konstateret, at der har væ-
ret fejl i en algoritme i testsystemet Multitest som ejes og driftes af TUR
(Transporterhvervets Uddannelser), hvor Færdselsstyrelsen køber sig
adgang til systemet. Fejlen har medført, at kursister fejlagtigt er ble-
vet registreret som bestået i forbindelse med taxi-kvalifikationskursus,
på trods af, at de ikke reelt har opnået den minimale beståelsesprocent
på 76,67 % som fremgår af vejledningen om prøveafvikling. Der er
modsat ikke tale om, at der er kursister der fejlagtigt
ikke
har bestået
prøven og derved kvalifikationsuddannelsen.
Vejledningen er udarbejdet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen umid-
delbart forud for den nye taxilovs ikrafttræden, og det er således vur-
deringen, at algoritmen er implementeret i denne forbindelse, hvorfor
fejlen kan afgrænses til perioden 1. januar 2018 til 28. januar 2021.
På baggrund af prøven har de pågældende kursister ansøgt om udste-
delse af chaufførkort. Det nøjagtige antal fejlbedømte prøvesvar kan
ikke på nuværende tidspunkt fastslås, men Færdselsstyrelsen er i færd
med at udtage og gennemgå stikprøver med henblik på et kvalificeret
estimat over, hvor mange prøver det drejer sig om.
Der er i perioden udstedt 10.617 chaufførkort på baggrund af et kvali-
fikationskursus gennemgået fra 2018 og frem (efter den nye lovs ikraft-
træden).
Af Færdselsstyrelsens vejledning for prøveafvikling, i forbindelse med
kvalifikationsuddannelse for førere af taxier, fremgår det, at den teore-
tiske prøve omfatter 30 multiple-choice spørgsmål med fire svarmulig-
heder til hvert spørgsmål, hvor én eller flere af de pågældende svar-
muligheder er rigtige.
For at bestå prøven, skal chaufføren svare rigtigt på mindst 23 spørgs-
mål ud af 30, svarende til 76,67 %.
Side 1 (8)