TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato 28. januar 2021
J. nr. 2020 - 8142
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Vejdirektoratet igangsatte i foråret 2019 en VVM-undersøgelse af udbygning
af rute 15 på strækningen mellem Ringkøbing og Herning. Ringkøbing-
Skjern Kommune har efterfølgende ønsket, at den igangværende VVM-un-
dersøgelse udvides med en undersøgelse af muligheden for etablering af en
ny omfartsvej nordøst om Ringkøbing samt at der i samme ombæring vur-
deres på ejerskabet af den eksisterende rute 15.
Omfartsvejen nordøst for Ringkøbing har stor betydning for pendler- og er-
hvervstrafik i området, og i perioder også for turisttrafik og trafik relateret
til jordbrug. Vurdering af ejerskabsskift skal afgøre, om det vil være fordel-
agtigt at den nye omfartsvej bliver statsvej, mens den nuværende statsvej,
som går i gennem Ringkøbing midtby, overgår til kommunal vej.
Vejdirektoratet vurderer at den igangværende VVM-undersøgelse kan hol-
des inden for det nuværende budget på 18 mio. kr. Udvidelsen af undersø-
gelsen indebærer en forlængelse på ca. 8 måneder. Den udvidede VVM-un-
dersøgelse forventes at kunne afrapporteres primo 2022.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht