TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 139: Orientering om Banedanmarks forundersøgelse af en kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering ved Ringsted samt Vejdirektoratets opdatering af VVM-undersøgelsen af sidste etape af Frederikssundmotorvejen, fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 139
Offentligt

Opdatering af VVM-under-

søgelse af Frederikssund-

motorvejen

[Undertitel]

Dato

Dokument

Side

Januar 2021

20/07722-4

1/27

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

1577 København V

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 139: Orientering om Banedanmarks forundersøgelse af en kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering ved Ringsted samt Vejdirektoratets opdatering af VVM-undersøgelsen af sidste etape af Frederikssundmotorvejen, fra transportministeren

Indholdsfortegnelse

Baggrund .......................................................................................................................................................... 2

Forudsætninger for opdateringen ...................................................................................................................... 3

Eventuelle projektændringer .............................................................................................................................. 4

Trafikberegninger ............................................................................................................................................ 4

Vejteknik ........................................................................................................................................................... 6

Længdeprofil ...................................................................................................................................................... 6

Linjeføring .......................................................................................................................................................... 6

Vejbredde .......................................................................................................................................................... 8

Hastighed ........................................................................................................................................................... 8

Tilslutningsanlæg ............................................................................................................................................... 8

Skærende veje og tilslutningsveje ................................................................................................................... 11

Afvanding ......................................................................................................................................................... 11

Bygværker ....................................................................................................................................................... 11

Samkørselspladser .......................................................................................................................................... 12

Cykelstier ......................................................................................................................................................... 13

Miljø ................................................................................................................................................................. 14

Støj .................................................................................................................................................................. 15

Areal ................................................................................................................................................................ 16

Ledninger ....................................................................................................................................................... 17

Anlægsoverslag ............................................................................................................................................. 17

Samfundsøkonomi ........................................................................................................................................ 19

udledning ................................................................................................................................................ 23

Risikoanalyse ................................................................................................................................................. 23

Ønsker fra kommuner ................................................................................................................................... 24

Egedal Kommune ............................................................................................................................................ 24

Frederikssund Kommune................................................................................................................................. 25

Baggrund

Af aftale mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og

Dansk Folkeparti

”Finansloven 2019” af 30. november 2018 fremgår det, at der skal udarbejdes en opdate-

ring af VVM-redegørelsen for Frederikssundmotorvejen (3. etape).

Frederikssundmotorvejen starter ved Motorring 3 i Rødovre og slutter i Frederikssund. Den består af 3 eta-

per. I 1978 blev en del af 1. etape mellem Ring 3 og Ring 4 åbnet for trafik, mens anlæg af resten af 1. etape

frem til Motorring 3 blev sat i bero på grund af et statsligt byggestop. Denne del åbnede for trafik i 2011.

I 2002 blev der udarbejdet en VVM-redegørelse af etape 2 og 3.

På baggrund af VVM-redegørelsen vedtog

Folketinget i 2009 en anlægslov for 2. og 3. etape

. Loven indeholdt desuden anlæg af Tværvej, som motor-

trafikvej mellem Kildedalsvej og Frederikssundmotorvejen. 2. etape fra Motorring 4 til Tværvej åbnede for

trafik i juli 2015. 3. etape omfatter nærværende opdatering.

3. etape starter ved Tværvej syd for Smørum og slutter ved J.F. Willumensvej i Frederikssund og er ca. 21

km lang. Linjeføringen følger en linje fra Tværvej syd for Smørum syd om Edelgave og Hove, mellem Gund-

sømagle Sø og sommerhusområdet nord for Østrup, videre over Værebro Ådal til skæring med rute 6 ved

Værebro syd for Ølstykke. Herfra til Udlejre syd for St. Rørbæk, hvor motorvejen forløber i den nuværende

Frederikssundsvejs tracé til afslutning ved rute 53/J.F. Willumsens Vej øst for Frederikssund.

Vejdirektoratet udarbejdede i 2006 desuden en supplerende VVM-redegørelse af udbygning af den eksisterende Frederikssundsvej

Lov nr. 1506 af 27. december 2009 om anlæg af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Frederikssund

til motorvej

Kort 1. Frederikssundmotorvejen inklusive Tværvej

Etapen passerer gennem Egedal, Roskilde og Frederikssund kommuner.

Forudsætninger for opdateringen

Da der er gået næsten 20 år siden VVM-redegørelsen for 2. og 3 etape blev udarbejdet i 2002, er der behov

for at opdatere undersøgelserne. En række forhold som trafik, støj, natur, plante- og dyreliv samt planforhold

har ændret sig. Der er desuden siden VVM-redegørelsen blev udarbejdet i 2002 vedtaget en ny miljøvurde-

ringslov

, som har betydning for vurderingerne.

Med afsæt i VVM-redegørelsen fra 2002 vedtog Folketinget i 2009 en anlægslov for projektet. Det er i sidste

ende bemærkningerne i anlægsloven suppleret med vurderingerne i VVM-redegørelsen fra 2002, der danner

rammerne for projektet, og for hvad det skal indeholde.

Udgangspunktet for opdateringen er at vise forskellene mellem VVM-redegørelsen fra 2002/anlægsloven fra

2009 og i dag. Der er gennemført nye trafikberegninger, nye støjberegninger, nye samfundsøkonomiske be-

regninger, en vejteknisk gennemgang, en arealgennemgang samt en opdateret miljøkonsekvensvurdering af

strækningen. Med afsæt i de nye beregninger og undersøgelser er der foreslået en række mindre ændringer

og opdateringer af projektet, der går ud over rammerne i VVM-redegørelsen fra 2002 og anlægsloven fra

2009. På den baggrund er der udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering af ændringerne, der indgår i de

Lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. (VVM).

samlede miljøkonsekvensvurderinger af hele projektet. Desuden er der udarbejdet et nyt anlægsoversalg for

hele projektet inklusive ændringer.

Det forhold, at der er en anlægslov, betyder, at der i forbindelse med opdateringen ikke er en offentligheds-

fase, ligesom der ikke vil blive afholdt borgermøder, da disse faser allerede er blevet gennemført i forbin-

delse med den oprindelige VVM-undersøgelse og høringen af anlægslovforslaget.

I forbindelse med opdateringen er der gennemført følgende:

•

Trafikberegninger

Vejteknisk analyse

Geoteknisk analyse

Miljøkonsekvensvurdering

Støjberegninger

Feltundersøgelser

Beregning af anlægsoverslag

Areal gennemgang

Risikoanalyse

Samfundsøkonomisk beregning

Der er anvendt samme stationering af projektet som i VVM-redegørelsen fra 2002. Stationeringen starter ved

JF Willumensvej (st. 17,3) og slutter ved Tværvej (st. 38,2).

Eventuelle projektændringer

Hvis et projekt er godkendt via en anlægslov, gælder reglerne om ændringer eller udvidelser af projekter,

som allerede er godkendt, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, jf. anmeldelser af

projektændringer i vejlovens § 17c, stk. 1.

Projektændringer kan have karakter af ændringer i selve anlægsprojektet inkl. afværgeforanstaltninger mv.,

men også af forandringer i det omgivende miljø. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er VVM-myndighed for

projektændringer af statslige vejprojekter, som er vedtaget ved anlægslov. Såfremt der foreslås større pro-

jektændringer, skal de anmeldes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der gennemfører en screening og hø-

ring af berørte myndigheder, for at undersøge, om ændringerne er VVM pligtige efter reglerne i Vejlovens

§17c-17d.

Trafikberegninger

Der er gennemført nye trafikmodelberegninger af 3. etape af Frederikssundmotorvejen. Beregningerne er

foretaget med OTM-modellens (Ørestadstrafikmodellen) version 7.1. For en god orden skyld skal nævnes, at

trafikmodelberegninger altid er behæftet med usikkerhed, hvor der forventes en usikkerhed på ca. 25% i en

beregning for biltrafikken på en vilkårlig vejstrækning. Dog er usikkerheden for biltrafikken mindre på større

veje, typisk omkring 10%.

Der er gennemført beregninger for følgende scenarier:

•

Basis 2030 uden Frederikssundmotorvejen i 2030

Projekt 2030 med Frederikssundmotorvejen i 2030

Desuden er der gennemført trafikberegninger for basis 2040 og projekt 2040 til brug for støjberegningerne.

Som konsekvens af stigning i trafikken fra VVM-redegørelsen fra 2002 til i dag, er to tilslutningsanlæg der i

anlægsloven var halve

i den foreliggende opdatering udvidet til hele anlæg. De indgår derfor i trafikbereg-

ningerne som hele tilslutningsanlæg.

I VVM-redegørelsen fra 2002 blev trafikken beregnet for 2010, mens trafikken i opdateringen er beregnet for

2030. Kort 2 viser de opdaterede trafiktal. Tallene i parentes viser forskellen mellem beregningerne fra 2002

og beregningerne fra opdateringen.

Kort 2. Trafiktal - 2030 og 2010 (i parentes). Tallene i parentes viser forskellen mellem beregningerne fra

2002 og beregningerne fra 2020

Som det fremgår af kortet, er der sket en markant stigning i den beregnede trafik bortset fra den sidste del af

Frederikssundmotorvejen mellem Ågade og J.F Willumsens Vej nord for TSA 10.

Der er en række forudsæt-

ninger, der er ændret siden VVM-redegørelsen blev udarbejdet i 2002. I 2002 blev der

benyttet en meget tidlig

version af OTM-modellen, ligesom tallene blev udregnet for basisår 2010 og ikke 2030. Trafikken

på vejene

som helhed er siden 2010 steget med ca. 14 procent.

Derudover var Kronprinsesse Marys Bro ikke forudsagt

anlagt, og befolkningsudviklingen omkring byen Vinge ikke indlagt i forudsætningerne for de nye beregninger.

Endelig indeholder de nye trafikberegninger to hele tilslutningsanlæg, der oprindeligt var tænkt som halve.

TSA 5 og TSA 8

Vejteknik

Der er gennemført en opdatering af de vejtekniske forhold. Særligt resultaterne fra miljøvurderingen af pro-

jektet har medført mindre ændringer af linjeføringen, tilslutningsanlæg, skærende veje og bygværker. For en

detaljeret gennemgang henvises til bilagsnotat

Længdeprofil

Længdeprofil for motorvejen er stort set uændret fra 2002, dog undtaget et enkelt sted. Se tabel 1.

Nr. på

kort 3

Lokalitet

Ændring

Begrundelse

Edelgavevej, st. 34,0

–

st. 37,2

Længdeprofilet sænkes lidt.

Undgå påvirkninger på den

fredede allé Edelgavevej mod

nord.

Tabel 1. Ændret længdeprofil

Linjeføring

Linjeføringen for motorvejen er stort set uændret i forhold til VVM-redegørelsen fra 2002. Se tabel 2 og kort

Nr. på

kort 3

Lokalitet

Ændring

Begrundelse

Eksisterende Frederiks-

sundsvej st. 17,3

–

st. 24,0

Motorvejen anvender det 2 sporede

tracé for den eksisterende Frederiks-

sundsvej. De to ekstra spor til motorve-

jen var oprindelig planlagt mod vest. I

opdateringen ændres linjeføringen til

østsiden:

•

St. 17,3

–

st. 19,6 udbygges med

to spor på

østsiden,

St. 19,6

–

st. 20,2 flytter de to nye

spor fra øst til vestsiden,

St. 20,3 - st. 24,0 udbygges med

to spor på

vestsiden.

På baggrund af høringskom-

mentarer til VVM-redegørelsen

i 2002.

Tabel 2. Justeret linjeføring

Opdatering

af VVM for Frederikssundmotorvejen

–

vejteknik,

COWI 2020

Nr. på

kort 3

Lokalitet

Ændring

Begrundelse

Svestrup Mose, st. 25,0

–

28,0

Motorvejen rykkes lidt (ca. 30 m) mod

nord, så den kan passere midt mellem

to vandhuller.

Linjeføring forlægges en smule (ca. 30

m) mod syd.

På baggrund af naturinteres-

ser ved Svestrup.

Edelgavevej, st. 34,0

–

37,2

Undgå påvirkninger på den

fredede allé Edelgavevej mod

nord.

Tabel 2- fortsat. Justeret linjeføring

Kort 3. Lokaliteter hvor linjeføringen er justeret

Vejbredde

Bredden af motorvejen er uændret. Jf. anlægsloven fra 2009 er bredden mellem Tværvej (st. 37,8) og TSA 9

Frederikssund S (st. 21,2) på 28.0 m og mellem TSA 9 (st. 21,2) og J.F. Willumsens Vej (st. 37,8) på 28.50

Bredden af ramper er ikke nærmere defineret, men med baggrund i VVM-redegørelsen fra 2002 er forudsat

følgende:

›

2.0 m yderrabat i venstre side

4.5 m kørebane inkl. 2 x 0.5 m kantbaner

2.5 m nødspor

1.0 m yderrabat (formentlig inklusive kantopsamlingselement)

Bredde af skærende og tilsluttende veje er uændrede i forhold til VVM-redegørelsen fra 2002.

Hastighed

Dimensioneringshastigheden

er uændret. I anlægsloven fremgår det at motorvejen gennem åbent land kur-

vemæssigt er dimensioneret til en hastighed på 130 km/h. Der fremgår desuden af anlægsloven at motorve-

jen anlægges med relativ kort afstand mellem tilslutningsanlæggene i forhold til almindelig standard for veje

gennem det åbne land, hvorfor det kan være problematisk med en tilladt hastighedsgrænse på 130 km/t.

Der vil i dialog med politiet blive taget endelig stilling til hastighedsgrænsen i senere faser.

Dimensioneringshastigheden er, jf. VVM-redegørelsen fra 2002, 80 km/t for veje, uden for byzone, der føres

over eller under motorvejen.

Tilslutningsanlæg

Jf. anlægsloven skal der anlægges 7 tilslutningsanlæg. På baggrund af opdateringen er der foreslået en

række mindre ændringer af tilslutningsanlæggene, hvilket fremgår af tabel 3. For oversigtlighedens skyld er

de tilslutningsanlæg, hvor der ikke er foreslået ændringer også medtaget.

Den hastighed der lægges til grund for kravene til en vejs geometriske udformning

Tilslutningsanlæg i

anlægsloven

TSA 3, Tværvej, st. 38,3

Vestvendte ramper

Ændring jf. opdateringen

Begrundelse

Ingen ændring

TSA 5, Gundsømagle, st. 31,1

Sydøst vendte ramper

Udvides med nordvestvendte ramper

Ramperne flyttes tættere på motorvejen

Trafiktallene tilsiger dette

Af hensyn til naturinteresser + ønske

om at undgå lang forlægning af Østrup-

vej

TSA 6, Stenløse, st. 29,1

Østvendte ramper

Flyttes ca. 700 m mod nord

Af hensyn til naturinteresser

TSA 7, Ølstykke, st. 26,8

Fordelerring

Anlægget ændres fra fordelerring til traditi-

onelle rampekryds

Det er skønnet at kapaciteten, grundet

at fordelerringen var enkeltsporet, var

for lille

TSA 8, Rørbæk, st. 23,7

Nordvendte ramper

Udvides med sydvendte ramper

Trafiktallene tilsiger dette

TSA 9, Frederikssund S, st. 21,2

Fuldt tilslutningsanlæg

TSA 9 er etableret ifm. Kronprinsesse Ma-

rys Bro. TSA 9 skal tilpasses motorvejen.

TSA 10, Frederikssund N, st. 18,4

Sydvendte ramper

Ingen ændring

Tabel 3. Oversigt over tilslutningsanlæg

På kort 4 ses den geografiske placering af tilslutningsanlæggene.

TSA 4 hvor en eventuel Ring 5 krydser Frederikssundmotorvejen er ikke med i anlægsloven og derfor ikke med i opdateringen. Kryds-

ningen behandles i forundersøgelsen af en sydlig Ring 5.

Kort 4. Tilslutningsanlæg på 3. etape af Frederikssundmotorvejen

Skærende veje og tilslutningsveje

På baggrund af opdateringen er der sket en række mindre ændringer af de skærende og tilstødende veje.

Ændringerne er særligt sket ifm. tilslutningsanlæg. Tabel 4 viser de væsentligske ændringer.

Lokalitet

Tilslutningsanlæg TSA 6, Ølstykke, st. 29,1

Ændring

Tilslutningsvejen inkl. ombygning af Krogholmvej samt

adgangsvej til ejendom vest for motorvej er ændret som

følge at TSA 6 er flyttet mod nordvest.

Østrupvej tilsluttes ikke længere rampekryds ved TSA 5.

Ændring er sket med henblik på at få flyttet ramper tæt-

tere på motorvejen og ønske om at undgå lang forlæg-

ning af Østrupvej

Omfanget af Skatskærvejs omlægning formindskes væ-

sentligt

Omlægning af Lyshøjvej undgås.

Forlægning af Krogholmvej ændres

Tilslutningsanlæg TSA 5, Gundsømagle,

st. 31,1

Tilslutningsanlæg TSA 7, Ølstykke, st. 26,8

Tabel 4. Større ændringer af tilstødende veje

Afvanding

I VVM-redegørelsen fra 2002 var der ikke skitseprojekteret afvanding. I det opdaterede projekt etableres der

opsamling af vejvand i vejsiderne på hele strækningen (kantopsamling), og vejvandet ledes i et lukket sy-

stem til en række regnvandsbassiner, hvor urenheder bundfældes og opsamles. Herfra ledes vandet videre

til recipienter. I opdateringen er der lokaliseret 23 afvandingsbassiner.

Bygværker

Med baggrund i mindre ændringer i linjeføring og placering af skærende veje, samt nye krav til miljø ift. fau-

napassager, er antallet, placeringen og størrelsen for en række bygværker ændret i større eller mindre om-

fang. Se tabel 4.

Bygværkstype

Faunapassager

Underføringer

Dalbroer

Overføringer

I alt

Anlægsloven

Nyt/ændret

Udgået

Tabel 4. Oversigt over bygværker

I tabel 5 ses de forskellige typer af faunapassager. Derudover er der 3 dalbroer der fungerer som faunapas-

sager for krondyr og rådyr.

Type

Faunarør

Faunapassage - mellem store og små pattedyr

Faunapassage - rådyr

Dalbro - krondyr

Dalbro - rådyr

Antal

Tabel 5. Typer af faunapassager

For en detaljeret gennemgang henvises til bilagsnotat

Samkørselspladser

I anlægsloven blev der regnet med samkørselspladser ved TSA 5, 6, 7, 8 og 9.

Som opfølgning på et møde mellem Frederikssund og Egedal kommuner og transportministeren er der indar-

bejdet tre yderligere samkørselspladser i det opdaterede anlægsoverslag:

•

Ny ved Ledøjetoften, TSA 2

Ny ved Ågade, TSA 10

Udvidelse af eksisterende ved J F Willumsensvej

Bygværkerne fremgår af bemærkningerne til anlægsloven

Skyldes primært ændringer i tilslutningsanlæggene

Anlægsoverslaget ifm. anlægsloven indeholdt en pulje til faunapassager

Opdatering

af VVM for Frederikssundmotorvejen

–

vejteknik,

COWI 2020

Egedal Kommune har oprindelig foreslået en samkørselsplads, der ligger op ad Tværvej, der er en motortrafikvej. Det er derfor ud fra

et trafiksikkerhedssynspunkt ikke en optimal løsning. Samkørselspladsen lokaliseres i stedet på Smørum Parkvej ved TSA 2

”Smørum”.

Vejdirektoratet er opmærksom på, at TSA 2 kun har østvendte ramper, så samkørselspladsen kun vil kunne betjene trafik til og fra Kø-

benhavn.

Let tilgængelighed til samkørselspladser er med til at fremme en mere grøn transport, når flere kører sam-

men i stedet for at køre i hver sin bil. Det bidrager både til et bedre miljø og klima samtidig med, at det bidra-

ger til at reducere trængsel. Basisoverslaget for etablering af én samkørselsplads er ca. 1,1 mio. kr. De tre

pladser udgør således en anlægssum på ca. 3,3 mio. kr., som anlægsoverslaget vil kunne reduceres med,

såfremt man ikke ønsker at anlægge pladserne.

Cykelstier

Den eksisterende dobbeltrettet cykelsti langs Skatskærvej ombygges i forbindelse med ombygning af vejen,

og der anlægges ny sti langs den nye forlagte Krogholmvej. Den forlagte sti tilsluttes eksisterende dobbelt-

rettet sti.

Kort 5. Lokalitet hvor cykelsti er ændret

Miljø

For at vurdere hvilke miljøparametre, der skal indgå i den opdaterede VVM-undersøgelse, er data om miljø-

og arealinteresser fra VVM-redegørelsen fra 2002 sammenstillet med data indhentet fra Danmarks miljøpor-

tal (arealinfo)

For hver miljøparameter er det vurderet, om der skal udarbejdes nye vurderinger i den opdaterede VVM-re-

degørelse, eller om de mindre ændringer, i enten skitseprojekteringen eller i miljø- og planforhold, kan be-

skrives kortfattet. For nogle miljøparametre vurderes der ikke at være behov for en opdatering af VVM-rede-

gørelsen, da forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Se tabel 6.

Der er ifm. opdateringen gennemført feltundersøgelser af natur (flora og fauna), og på den baggrund er af-

værgeforanstaltningerne blevet opdaterede.

Miljøparametre

By- og erhvervsformål fastlagt med lokalplaner

Natura 2000

Naturbeskyttelse jf. naturbeskyttelseslovens § 3, flora og fauna

Naturområder og økologiske forbindelser (spredningskorridorer)

Skov

Kulturhistoriske værdier

Fortidsminder

Beskyttede sten- og jorddiger

Kirker og deres omgivelser

Fredede og bevaringsværdige bygninger

Landskabelig værdi og større sammenhængende landskaber

Geologiske værdier

Arkitektonisk og landskabeligt udtryk og visuel effekt

Fredninger

Kystnærhed

Jordforurening

Råstoffer og ressourcer

Overfladevand

Grundvand

Oversvømmelsesrisiko

Støj og vibrationer

Klima og emissioner (CO2)

Lys

Friluftsliv og rekreative interesser

Befolkning og menneskers sundhed

Arealforbrug

Jordhåndtering, affald og genanvendelse

Fingerplan 2019

Nærmere

beskrevet

Kortfattet

beskrevet

Tabel 6. Oversigt over miljøparametre der indgår i opdateringen

Afgrænsningen fremgår af ”Notat med

kortlægning af behov for opdatering af VVM-redegørelsen

for Frederikssundsmotorvejen”,

NIRAS 2019

Siden VVM-redegørelsen fra 2002 blev udarbejdet, er der vedtaget en ny miljøvurderingslov, der betyder, at

en række nye miljøbegreber skal være omfattet af miljøkonsekvensrapporten for konkrete projekter. Anlægs-

love er omfattet af Lov om ændring af offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love. Denne

lov fastlægger de samme krav til indhold, omfang og vurderinger i miljøvurderingens omfang som miljøvurde-

ringsloven.

For en detaljeret gennemgang henvises til bilagsnotat

Støj

På baggrund af de nye trafikberegninger er der gennemført nye beregninger af støj. Muligheden for at be-

grænse støjen med støjskærme er blevet undersøgt for de dele af strækningen, hvor der er mere end 5 sam-

menhængende boliger, der er belastet over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj på 58 dB for

boliger og 53 dB for sommerhuse.

I opdateringen er der foretaget indledende støjberegninger med flere skærmhøjder for at finde den løsning,

som giver den bedste effekt i forhold til omkostningerne. Det er undersøgt, hvilken støjmæssig effekt af-

skærmning vil have for boliger langs motorvejen, som i fremtiden har støjniveauer over 58 dB. Der er heref-

ter foretaget en konkret vurdering af hvilken effekt en 5, 6 eller 7 m høj støjskærm alternativt en støjvold på

12-14 m vil have for de udpegede boligområder. Hvis boligerne ligger i stor afstand til vejen eller højere i ter-

rænet end vejen, vil en afskærmning have en meget begrænset effekt. Set i lyset af, at der nu er beregnet

langt mere trafik på motorvejen, er der indarbejdet yderligere støjtiltag i projektet.

Frederikssundmotorvejens 3. etape, opdatering af VVM-redegørelsen, NIRAS 2020

Kort 6. Støjskærme langs Frederikssundmotorvejens 3. etape

Areal

En del ejendomme vil blive berørt enten direkte ved et arealindgreb, eller ved at motorvejen kommer til at

udgøre en barriere, fordi krydsning kun bliver mulig ved over- og underføringer. Det medfører ændrede ad-

gangsforhold for flere ejendomme. Ulemperne for landbrugsejendommene vil blive søgt minimeret ved jord-

fordeling.

Af opdateringen fremgår det, at ca. 190 ejendomme berøres af projektet i forskelligt omfang. Nogle ejen-

domme bliver pålagt servitut om byggelinje, mens nogle bliver eksproprieret i sin helhed. Det opdaterede

projekt berører bygningerne på 12 ejendomme direkte, og der må forventes ekspropriation af disse ejen-

domme alene af den grund.

Der kan komme justeringer i projektet i en senere detailprojektering, hvor ejerne af de berørte ejendomme vil

blive hørt. Det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt opgøres præcist, hvor meget areal der skal anvendes

på den enkelte ejendom.

Der skal bruges areal til motorvejen og dertil hørende ændringer af andre veje, afvandingsbassiner, samkør-

selspladser, mm. Det er areal, der afstås permanent fra ejendommene.

Derudover skal der bruges arbejdsarealer midlertidigt i anlægsfasen. Normalt er det et op til 10 meter bredt

areal langs hele motorvejen, til- og frakørselsramper, krydsende veje, rundt om afvandingsbassiner samt

ved samkørselspladser. Desuden kan der være brug for større arbejdsarealer i forbindelse med anlæg af

broer og tunneler, oplag af materialer, skurby og lignende. Arbejdsarealerne vil blive brugt midlertidigt, typisk

2-4 år, hvorefter de leveres tilbage til ejerne. Der betales for brugen af arealerne.

I tabel 7 er det omtrentlige omfang af de forventede ekspropriationer sammenholdt med anlægsloven.

Jf. anlægsloven

Antal ejendomme der forventes totaleksproprieret

30 - 40

Jf. opdateringen

40 - 50

Antal ejendomme der berøres af arealerhvervelse

Ej opgjort

190

Permanent arealbehov (antal ha)

Ej opgjort

186

Midlertidige arbejdsarealer (antal ha)

Ej opgjort

890

Tabel 7. Omtrentlig omfang af de forventede ekspropriationer

Som det kan ses af tabel 7, er antallet af ejendomme der forventes total eksproprieret steget. Der en ændret

praksis siden anlægsloven for, hvornår en ejendom bliver eksproprieret som følge af støj. Da der er sket en

stigning i støjbelastningen som følge stigende trafikmængder, betyder det flere støjbelastede boliger.

Der er kun tale om forventede ekspropriationer da der ikke er faste kriterier for, hvornår en ejendom vil

kunne eksproprieres i sin helhed, for eksempel fordi støjniveauet er på et bestemt niveau eller hvis boligen

ligger i en bestemt afstand fra motorvejen. Det er ekspropriationskommissionen, der tager beslutning om det

på grundlag af en samlet vurdering og besigtigelse af forholdene på stedet.

Jf. anlægslovens § 2 kan transportministeren i særlige tilfælde ekspropriere en ejendom, der berøres særligt

indgribende af projektet, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer. Vejdirektoratet har på grundlag af

bestemmelsen indtil nu overtaget 21 ejendomme.

Ledninger

Ledninger er kun omtalt meget kort og overordnet i VVM-redegørelsen fra 2002.

Større ledninger i og i nærheden af motorvejens linjeføring er ifm. opdateringen blevet kortlagt, og der er fo-

retaget en vurdering af, hvordan de ledninger, der krydser motorvejen eller ligger for tæt på, kan håndteres.

Når det besluttes at anlægge motorvejen, vil flytning af ledninger ske efter dialog og aftale med lednings-

ejerne. Der er desuden mange mindre ledninger, kabler og rør, som vil blive kortlagt og håndteret i forbin-

delse med detailprojekteringen

Anlægsoverslag

Der er udarbejdet et anlægsoverslag ved anvendelse af Vejdirektoratets overslagssystem på baggrund af

mængder, beregnet ud fra skitseprojektet, og enhedspriser, beregnet ud fra tidligere gennemførte

anlægsarbejder. Fysikoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter bl.a. til ekspropriationer, jordarbej-

der og bro- og asfaltarbejder ikke kan beregnes præcist på forhånd. Vejprojektets detaljerede udformning,

mængder mv. kendes først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i priserne på ejendomsmarkedet og

konjunktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for anlægsudgifter-

nes endelige størrelse.

I henhold til retningslinjerne for ny anlægsbudgettering vil projektbevillingen på finansloven (ankerbudgettet)

være basisoverslaget tillagt 10 %. Den samlede bevilling på finansloven vil være ankerbudgettet tillagt en

reserve under Transportministeriets departement på 5 %.

Basisoverslag

2.551 mio. kr.

Ankerbudget

(baisoverslag + 10%)

2.806 mio. kr.

Samlet anlægsbudget

(basisoverslag + 15%)

2.940 mio. kr.

Tabel 8. Opdateret anlægsoverslag for Frederikssundmotorvejen (FFL-indeks 2021, 197,61)

Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne anlægsoverslaget fra anlægsloven med det opdaterede over-

slag, da overslaget fra anlægsloven omfattede både 2. og 3. etape samt Tværvej.

Med udgangspunkt i en genberegning fra 2015 blev det samlede anlægsoverslag for 3. etape af Frederiks-

sundmotorvejen i 2019 opgjort til ca. 3.4 mia. kr.

(basisoverslag + 15 % reserver, 2019 priser). Det skal

bemærkes at overslaget i genberegningen fra 2015 er indekseret via vejindekset mens det nye overslag er

indekseret via finanslovsindekset.

Det opdaterede anlægsoverslag fra 2020 er således lavere end overslaget fra 2019.

I det oprindelige overslag var der afsat ca. 180 mio.kr. til blødbundsarbejder

i Værebro Ådal. I forbindelse

med opdateringen blev der gennemført en geoteknisk gennemgang af området. Gennemgangen viste at

omkostningerne var overvurderede, hvorfor de udgik af det opdaterede overslag.

Jord- og belægningsarbejder er blevet billigere i opdateringen grundet justering af prisgrundlag for disse ar-

bejder. Desuden var omkostninger til færdselsregulering overvurderede.

Ledningsarbejder er blevet billigere da mange af de ledninger som var medtaget før, ligger på gæsteprincip-

pet.

På baggrund af den miljøtekniske gennemgang er længden af paddehegn reduceret.

ITS er blevet billigere, da der kun er afsat midler til glatførevarslingsstationer og tællestationer ved tilslut-

ningsanlæg.

For en god orden skyld skal nævnes at udgifter til deponering samt støjafskærmning er blevet dyrere i opda-

teringen.

Der bør generelt tages forbehold over for at bruge det konkrete beregningsresultat fra genberegningerne, idet der er en række meto-

Omfatter forbelastning, pæledæk, blødbundsudskiftning samt særlige miljøtiltag.

diske udfordringer forbundet hermed.

Samfundsøkonomi

Der er gennemført en samfundsøkonomisk analyse jf. den samfundsøkonomiske manual for transportområ-

det.

I den samfundsøkonomiske analyse opgøres så mange omkostninger og effekter knyttet til projektet som

muligt

–

i kroner og øre. Dette sker via Transportøkonomiske Enhedspriser, hvor der f.eks. er priser/omkost-

ninger for rejsetid og for miljøpåvirkninger. Omkostninger og effekter er opgjort over 50 år.

Tabel 9 viser hovedresultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger. Som det fremgår nederst i tabel-

len, viser resultatet, at projektet er samfundsøkonomiske rentabelt, da nettonutidsværdien er positiv (6.933

millioner kroner), og den interne rente på 10,6 % er højere end diskonteringsrenten.

Nettogevinst pr. offentlig omkostningskrone er på 6,26. Det er primært brugereffekterne i form af tidsgevin-

ster, dvs. trafikanterne nu kan komme hurtigere frem, der bidrager til de positive effekter. Der er dog også et

mindre bidrag i form af færre støjgener og færre uheld. Reduktionen i støjgenerne skyldes, at der som en del

af projektet opsættes støjskærme på en del af strækningen. Reduktionen i uheld skyldes, at man flytter trafik

fra mindre veje ud på motorvejen, hvor der er færre uheld.

De negative effekter for projektet er i høj grad anlægsomkostningerne på omkring 2,4 milliarder. Der vil være

en mindre negativ effekt for luftforurening og klima, da den nye motorvej vil føre til flere ture og dermed flere

kilometer, samt at flere trafikanter nu vælger den hurtigere rute via motorvejen.

Der er samtidig regnet gener for trafikanterne under anlæg, hvilket fremkommer på strækningen mellem Ud-

lejre og Frederikssund, hvor den eksisterende Frederikssundsvej udbygges.

Mio. kr.

Anlægsomkostninger

Restværdi

I alt

-2882

455

-2.426

Drift- og vedligeholdelseseffekter

Driftsomkostninger, vejinfrastruktur

Indtægter fra brugerbetaling vej

I alt

-617

136

-480

Brugereffekter

Tidsgevinster, vej

Tidsgevinst, gods

Kørselsomkostninger, vej

Brugerbetaling, vej

I alt

8.034

-471

-101

7.487

Gener i anlægsperioden

I alt

-47

Eksterne effekter

Uheld

Støj

Luftforurening

Klima (CO

)

I alt

359

159

-35

-109

375

Tabel 9. Samfundsøkonomiske beregninger

Mio. kr.

Øvrige konsekvenser

Afgiftskonsekvenser

Arbejdsudbudsforvridning

Arbejdsudbudsgevinst

I alt

1.782

-158

570

2.195

7.102

I alt nettonutidsværdi (NNV)

Intern rente

10,6 %

Nettogevinst pr offentlig omkostnings-

krone

Tabel 9 - fortsat. Samfundsøkonomiske beregninger

6,32

Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne de samfundsøkonomiske beregninger i anlægsloven fra 2009

med i dag, da beregningerne i loven omfattede både 2. og 3. etape af motorvejen samt Tværvej. I anlægslo-

ven var den interne rente 7,5 %.

Kort 7 viser den geografiske fordeling af tidsgevinster for pendlerne som følge af Frederikssundmotorvejen.

Overordnet ses gevinsterne være koncentreret langs den nye motorvej.

Kort 7. Tidsgevinster for pendling som følge af Frederikssundsmotorvejen

udledning

Der er gennemført en beregning af merudledningen af CO

som følge af Frederikssundsmotorvejen pr. år fra

2030. Se figur 2. I det første år vil der være en merudledning på lidt over 30.000 tons CO

. Dette tal vil falde,

efterhånden som bilparken bliver el dreven samt som følge af, at CO

udledningen på produktionen af el fal-

der, på trods af den generelt stigende trafikvækst.

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

Figur 2. Merudledning i tons CO

pr. år som følge af Frederikssundsmotorvejen

Risikoanalyse

Der blev ikke udarbejdet en risikoanalyse i VVM-redegørelsen fra 2002, hvilket skyldes, at Vejdirektoratet på

det tidspunkt ikke systematisk anvendte risikoanalyser. På baggrund af opdateringen er der gennemført en

risikoanalyse, hvor usikkerheder og risici, som kan påvirke projekternes budget eller tidsplan, er identificeret

og vurderet.

Den største risiko i projektet forventes at være usikkerheder på de beregnede mængder, som kan fordyre

projektet. I mindre grad kan det være bæredygtighed og

”grønne

løsninger”,

der

omhandler fremtidige poten-

tielle udgifter til ønsker om mere bæredygtige løsninger.

Ønsker fra kommuner

I forbindelse med opdateringen er der fremkommet ønsker fra henholdsvis Egedal og Frederikssund kommu-

ner.

Egedal Kommune

Der er planlagt et tilslutningsamnlæg, TSA 6, Stenløse, st. 29,1, der forbindes med Stenløse via en tilslut-

ningsvej mod nord. Tilslutningsvejen ender i en rundkørsel ved Krogholmvej som illustreret på nedenstående

kort. Egedal Kommune ønsker, bl.a. af støjhensyn, at flytte tilslutningsvejen mod vest så den i stedet forbin-

des med Frode Fredebjergs Vej.

Vejdirektoratets kommentarer

Lokaliseringen af TSA 6 Stenløse blev oprindeligt valgt med udgangspunkt i en trafikal vurdering, da anlæg-

get med sin beliggenhed kunne sikre en god trafikbetjening af Stenløse. Efter ønske fra den daværende

Stenløse Kommune blev tilslutningsvejen, ifm. anlægsloven i 2009, flyttet mod vest for at kommunen kunne

udvikle byområdet Stenløse Syd.

Vejdirektoratets umiddelbare vurdering er, at såfremt tilslutningsvejen flyttes mod vest til Frode Fredegods

Vej vil den ikke i samme grad kunne trafikbetjene Stenløse.

Støjberegningerne viser, at støjbelastningen i Stenløse Syd alt overvejende vil ske fra motorvejen og ikke fra

tilslutningsvejen.

Kort 8. Den planlagte tilslutningsvej mellem TSA 6 og Krogholmvej

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune ønsker, som en del af udviklingen af et fremtidigt erhvervsområde ved Vinge Nord

og Pedersholm, at der anlægges ramper ved Strandvangen/Haldor Topsøe Park eller alternativt nordvendte

ramper ved Ågade. I det opdaterede projekt er der ingen ramper ved Strandvangen/Haldor Topsøe Park og

kun sydvendte ramper ved Ågade.

Vejdirektoratets kommentarer

Af vejreglerne anbefales en minimusafstand mellem tilslutningsanlæg på 1,8

–

2,0 km på motorveje.

Afstanden mellem Strandvangen/Haldor Topsøe Park til det næste tilslutningsanlæg mod syd er ca. 525 m

og afstanden til det næste tilslutningsanlæg mod nord er ca. 25 m. Se kort 7.

Det er på den baggrund Vejdirektoratets vurdering, at de fysiske forudsætninger for etablering af en motor-

vejstilslutning ved Strandvangen/Haldor Topsøe Park ikke er til stede, idet afstandene til de næste tilslut-

ningsanlæg mod nord ved Ågade og ved syd ved Fjordforbindelsen begge er for korte.

Det er Vejdirektoratets vurdering, at det teknisk muligt at anlægge nordvendte ramper ved Ågade, men at de

lave trafiktal, der forventes på ramperne, ikke umiddelbart underbygger, at de etableres inden for rammerne

af nærværende projekt.

Kort 7. Afstand mellem Strandvangen/Haldor Topsøe Park og tilslutningsanlæggene

mod nord