Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 136
Offentligt
2325444_0001.png
Til Transportudvalget
Dato: 20. januar 2021
Vestre Boulevard 7
9600, Aars
Opfordring til hurtigst muligt at igangsætte VVM-undersøgelsen for den nordlige
etape af Ny Midtjyske Motorvej - fra Give til Sønderup
I Vesthimmerlands Kommune følger vi med stor interesse drøftelserne på Christiansborg i
forhold til, hvordan fremtidige infrastrukturinvesteringer kan sikre de bedst mulige rammer
for vækst og udvikling i hele Danmark. God adgang til fysisk infrastruktur er et afgørende
rammevilkår for en kommune som Vesthimmerland
for tiltrækning og fastholdelse af
virksomheder, arbejdskraft og borgere.
Særligt etablering af Ny Midtjyske Motorvej vil give en række kommuner, byer og
lokalsamfund den øgede tilgængelighed til det danske motorvejsnet, som er en
forudsætning for, at områderne også fremadrettet vil opleve erhvervsudvikling og
bosætning:
Det er her rygraden i produktionsdanmark ligger, og hvor effektiv godstransport til
og fra virksomheden er et vigtigt konkurrenceparameter.
Det er her, hvor pendlingafstanden ligger et godt stykke over landsgennemsnittet.
Det er her, at vi også har brug for statslige infrastrukturinvesteringer, hvis der skal
sikres et Danmark i balance.
Der ligger nu en VVM-redegørelse for den sydelige etape af Ny Midtjysk Motorvej fra Give
til Haderslev. I Vejdirektoratets anbefaling står det tydeligt, at den samfundsøkonomiske
gevinst bliver størst, hvis den nordlige etape af motorvejen fra Give til Sønderup
gennemføres. Forundersøgelse for etapen fra Give til Sønderup viser, at det er den nordlige
etape, hvor den interne rente er størst
hvor den danske skattekasse får mest for
pengene. Derfor er det afgørende, at der hurtigst muligt igangsættes en VVM-undersøgelse
for den nordlige etape fra Give i syd til Sønderup i nord, så grundlaget er på plads for at
kunne igangsætte byggeriet.
I forundersøgelsen for den nordlige etape af Ny Midtjysk Motorvej foreslås flere alternative
linjeføringer, herunder for den nordlige strækning fra Løvel ved Viborg til E45 i
Himmerland. Af de to nordlige linjeføringer der foreslås (se kort på brevets s. 2), vil den
nordligste fra Løvel til Sønderup (forslag N2) skabe størst mulig aflastning af det
eksisterende vejnet. Ved at flette med E45 på et nordlige punkt aflaster den i endnu højere
grad E45, så det kun er på strækningen fra Sønderup til Aalborg, at E45 ikke har en
parallelmotorvej. Dermed minimeres den flaskehals for person- og godstransport, som i
dag opleves på strækningen.
Samtidig vil den nordligste linjeføring fra Løvel til Sønderup følge vejaksen ved Rute 13, og
derved opnår lang flere af egnens største byer og arbejdspladser bedre tilgængelighed til
motorvejsnettet end ved den alternative linjeføring fra Løvel til Rørbæk, til gavn for
erhvervsudvikling og bosætning. Linjeføringen til Sønderup vil også vil medføre færre
totalekspropriationer end linjeføringen til Rørbæk, og da der allerede er etableret
Vesthimmerlands Kommune . Vestre Boulevard 7 . 9600 Aars . Tel. 99 66 70 00 .
www.vesthimmerland.dk
Side 1
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 136: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende igangsættelse af en VVM-undersøgelse for den nordlige etape af Ny Midtjysk Motorvej fra Give til Sønderup, fra Vesthimmerlands Kommune
2325444_0002.png
motortrafikvej på de sidste fem kilometer af linjeføringen ved Sønderup, samt etableret
tilkørselsanlæg, som fletter rute 13 på E45, vil den nordligste linjeføring (forslag N2) klart
være at foretrække.
I Vesthimmerlands Kommune opfordrer vi derfor kraftigt til, at der hurtigst muligt
igangsættes en VVM-undersøgelse for den nordlige etape af Ny Midtjysk Motorvej fra Give
til Sønderup. Og vi opfordrer til, at VVM-undersøgelsen tager afsæt i forslag N2, hvor
linjeføringen ligges langs rute 13, så flest større byer og virksomheder får nærhed til
motorvejsnettet, og så der sikres bedst mulig fremkommelighed på korridoren fra Aalborg
via Himmerland til Viborg. Alternativt kan der også udarbejdes en VVM-undersøgelse for en
linjeføring helt til Limfjorden ved Aalborg, så vi kan fremtidssikre mod flaskehalse på
fremkommeligheden med parallelmotorvej på hele strækningen gennem Jylland.
Med venlig hilsen
Per Bach Laursen
Borgmester, Vesthimmerlands Kommune
Oversigtskort: Forslag til nordlige linjeføringer for Ny Midtjysk Motorvej
Vesthimmerlands Kommune . Vestre Boulevard 7 . 9600 Aars . Tel. 99 66 70 00 . www.vesthimmerland.dk
Side 2