TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 123
Offentligt

Fyn og øerne som eksperimen-

tarium for ny cykelinfrastruktur

Oplæg vedrørende udvikling og ﬁnansiering af ny

cykelinfrastruktur på Fyn og øerne

21. december, 2020

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

Kolofon

Byregion Fyn

Celis Consult

CVR 4074 0236

Inge Lehmannsgade 10, 8000 Aarhus

[email protected]

www.celis.dk

ByogLandskab

CVR 4009 2749

Axeltorv 3, 4900 Nakskov

Nytorv 9, 1450 København K

Bülowsgade 61, 8000 Aarhus C

[email protected]

www.byoglandskab.dk

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

Indledning

Igennem mange år er de eksterne midler til udvikling af cykelinfra-

struktur kun i meget begrænset omfang landet på Fyn og øerne.

Hverken udmøntninger fra statslige styrelser eller de store private

fonde har begunstiget Fyn og øerne i det omfang, der er basis for.

Fokus har været rettet mod hovedstaden, men her har cyklismen til

gengæld tydeligt vist sit værd. Derfor giver det nu rigtig god mening

at se nærmere på, hvordan resten af Danmark inkl. landdistrikterne

kan få glæde af mere cyklisme.

Med ideen om Fyn og øerne som hele Danmarks cykeleksperimenta-

rium, byder Fyn ind med et unikt infrastrukturprojekt, der kan iværk-

sættes med kort aftræk, og som på sigt kan være med til at løfte cy-

kelkulturen i hele Danmark. Samtlige fynske kommuner er engageret

og tænker allerede Fyn som Bike Island – godt hjulpet på vej af den

cykelturismeambition, der blev igangsat og har haft bred lokalpoli-

tisk opbakning siden 2017.

Det fynske cykeleksperimentarium er et projekt, der giver hele landet

kæmpestor værdi og erfaring på den lange bane, til trods for at det

til at begynde med kun udfoldes på Fyn og øerne. Og ikke mindst et

projekt, der vil fremme folkesundheden, den grønne omstilling og

bidrage til beskæftigelse og vækst.

Fyn og øerne tilbyder sig som et minieksperimentarium, hvor staten

kan investere massivt i cykelfremme og få masser af tilbageløb af

investeringen. Byregion Fyn og Destination Fyn ønsker således at få

indskrevet visionen om Fyn som et nationalt cykeleksperimentarium

i det kommende transportforlig og samtidigt tiltrække kapital til ind-

satsen fra de store almennyttige fonde.

Som eksperimentarium kan Fyn være med til at vise vejen og vende

udviklingen, så den truede danske cykelkultur i stedet får et kæmpe

boost – også i landområder og kommuner, hvor der er større afstan-

de mellem a og b. Med mange flere cyklister i sadlen på vej til skole

og på arbejde er der betragtelige samfundsøkonomiske gevinster at

hente især på sundhedsområdet. Samtidig vil den lækre fynske cyke-

linfrastruktur i kraft af interessante fyrtårne som cykelfærger og foto-

gene æstetiske strækninger kunne tiltrække endnu flere cykelturister

med en øget turismeomsætning til følge.

Endelig har cykelinfrastruktur sammenlignet med fx motorveje og

broer til biltrafik et meget hurtigt aftræk, idet projekter kan iværksæt-

tes med en meget kort sagsbehandlings- og planlægningstid og ikke

mindst udføres med lokal arbejdskraft.

”Fyn og øerne tilbyder sig som et

minieksperimentarium, hvor sta-

ten kan investere massivt i cykel-

fremme og få masser af tilbageløb

af investeringen”

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

Baggrund

Cykelkulturen en truet

Til trods for tydelige effekter af stigende cyklisme omkring hovedsta-

den og de større byer - som Odense, der har været cykelby fra 1999-

2002 - er der en kedelig tendens til, at cykelkulturen stagnerer især i

landdistrikterne - og i Danmark betragtet som helhed.

Selvom Danmark allerede nu i udlandet opfattes som et stærkt cykel-

land, viser DTU’s senest gennemførte Transportvaneundersøgelse fra

2019, at andelen af rejser gennemført på cyklen som transportmiddel

er faldet i forhold til 2010 og faktisk har været på en let nedadgående

kurve siden 2014.

Ifølge Vejdirektoratet var der tale om et fald fra 17 pct. i 2014 til 14 pct.

i 2018 (alle ture gennemført blandt 10-85-årige).

Det er især landdistrikterne, der trækker udviklingen i denne retning.

En undersøgelse fra en de fynske kommuner, som i høj grad er præget

af landdistrikter og store afstande – nemlig Assens – viste i 2019, at

kun ca. halvdelen af skolebørnene i kommunen selv aktivt transporte-

rede sig til og fra skole. Under 20 pct. benyttede ifølge undersøgelsen

cyklen på vej til skole.

Den udbredte danske cykelkultur og dermed også Danmarks position

som stærkt cykelland kan således være truet, hvis den ikke understøt-

tes og fremmes med politisk handling. Bl.a. på infrastrukturområdet.

inat cykle mere. Fire ud af ti af de, der ikke cykler så ofte (ikke

”Det fynske cykeleksperimentari-

um er første skridt på vejen til et

dansk samfund, hvor cykelvejen

til arbejde, uddannelse og skole

er sikker, tryg og seværdig, uanset

om man bor på landet, i en stor

eller en lille by”

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

Sammenhæng mellem cykelkultur og -infrastruktur

At der er sammenhæng mellem udviklingen af infrastruktur og kultur på cykelområdet er oplagt. Og at usikre sko-

leveje og dårlig cykelinfrastruktur er en barriere for øget brug af cyklen til hverdagstransport kan udledes af flere

af de undersøgelser, der er foretaget på området de senere år.

F.eks. mener mere end en tredjedel af respondenterne i en undersøgelse foretaget af Megafon for Cyklistforbundet

i 2019, at der mangler cykelstier, der hvor de bor og færdes.

I undersøgelsen fra Assens Kommune af skolebørnenes transportvaner viser det sig desuden, at det særligt er

børn i de mindste klasser, der benytter passiv transport til og fra skole. Det er samme tendens over hele landet, og

det skyldes bl.a., at forældre er utrygge ved andre forældres adfærd i trafikken omkring skolerne.

Anlæg af cykelstier og 2-1 veje til skoler og gymnasier nævnes også her som nogle af de tiltag, der kan få flere børn

til at bevæge sig aktivt til skole.

Meget tyder således på, at usikker og dårlig cykelinfrastruktur er med til at lægge en dæmper på cykelkulturens

evne til at blomstre i landdistrikterne i det omfang, man kunne ønske set med både samfundsøkonomiske og

klimabevidste øjne.

Ifølge Cyklistforbundets undersøgelse er der nemlig masser af velvilje i befolkning, når det kommer til cykling.

Hele 84 pct. af danskerne var således allerede i 2019 helt eller overvejende enige i, at vi i Danmark bør prioritere

cyklisme og forblive et cykelland. 87 pct. mente, at cyklen er godt for klima og miljø. 87 pct. mente, at cykler skaber

bedre folkesundhed og mindsker de offentlige sundhedsudgifter og 66 pct. mente, at cyklen vil mindske trængs-

len på vejene og mindske bilkøerne.

Der er altså stor vælgermæssig opbakning til at prioritere cykelinfrastruktur.

Undersøgelsen viste desuden, at potentialet er stort for at få flere ud at cykle mere. Fire ud af ti af de, der ikke

cykler så ofte (ikke højfrekvente cyklister) ville gerne cykle mere, end de gør i dag. Og endnu flere blandt de mel-

lemfrekvente cyklister – faktisk næsten halvdelen - kunne i høj grad tænke sig at cykle mere.

De, der cykler ofte (højfrekvente cyklister), nævner i undersøgelsen bedre cykelstier (31 pct.), cykelstier i grønne

områder (32 pct.) samt færre stop og hindringer på ruten (29 pct.), som nogle af de tiltag, der kunne få dem til at

cykle mere. Formodningen er, at der med Coronatiden er skabt et momentum, som gør potentialet endnu større,

da naturen og den friske luft er kommet i fokus som en eftertragtet mærkevare.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

Fyn og øerne som nationalt

cykeleksperimentarium

Danskerne skal op på cyklen igen, og fynboerne kan vise vejen

Fyn og øerne skal være Danmarks nye cykeleksperimentarium. Og

vi har gjort det før på Fyn. Odense var således Danmarks Nationale

Cykelby i årene 1999-2002 og toneangivende for den måde, man har

investeret i cykelfremme på i byer landet over.

Fyn og øerne repræsenterer 10 % af Danmark og er dermed et op-

timalt sted at udvikle og teste, hvordan cykelfremme i både by- og

landdistrikter de kommende år kan styrke cykelkulturen, folkesund-

heden og turismen.

Cykeleksperimentariet på Fyn og øerne skal tjene som det gode ek¬-

sempel på, hvordan man kan gentænke investeringer i cykeltrafik

med nye innovative løsninger, der kan omsætte investeringerne til lo-

kal folkesundhed og god samfundsøkonomi – et eksperimentarium,

der kan være inspiration for fremtidige cykelinvesteringer i resten af

landet.

Som eksperimentarium ønsker Fyn og øerne at arbejde med følgen-

de:

• Udvikling af nye cykelvejstyper

• Udvikling af fremtidens grønne veje

• Etablering af supercykelstier på nedlagte jernbaner

• Grønne el-cykelfærger og/eller kabeltrukne førerløse færger

• Test af muligheder for den lille landskabssti i landområder

• Test af selvkørende busser på nedlagte jernbaner

• Eftersyn af og udvikling af faciliteter i forbindelse med de nationale

cykelruter på Fyn og øerne (fx nye former for rastepladser, knude¬-

punkter på tværs af brugergrupper osv.)

• Eftersyn af fremkommeligheden og sikkerheden langs cykelstierne

på Statens veje.

Alt sammen med målet om at vende tendensen, skabe en stigende

cykelkultur og samtidig arbejde med den langsigtede vision om at

skabe et samfund, hvor der er sikre cykelveje til alle skoler, uddannel-

sesinstitutioner og arbejdspladser.

”Cykeleksperimentariet på Fyn og

øerne skal tjene som det gode ek-

sempel på, hvordan man kan gen-

tænke investeringer i cykeltra¬fik

med nye innovative løsninger, der

kan omsætte investeringerne til

lokal folkesundhed og god sam¬-

fundsøkonomi”

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

”Fyn og øerne skal være Dan-

marks nye cykeleksperimentarium

– på samme måde som Odense

var Danmarks Nationale Cykelby

i årene 1999-2002. Et statsstøttet

projekt i Odense, der siden tilbli-

velsen har været toneangivende

for den måde, man har investeret

i cykelfremme i hele landet”

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

De lokale ønsker er fun-

damentet i Fyn og øernes

cykeleksperimentarium

Arbejdet i det fynske cykeleksperimentarium tager udgangspunkt i kommunernes ønsker på

cykelområdet. Det hviler således på et solidt fundament af lokal fynsk opbakning, som er dre-

vet af det faktum, at det ofte er vanskeligt at finde penge i den kommunale husholdning selv til

de mest oplagte cykelvejsforbedringer.

Efter en dialog med kommunernes tekniske forvaltninger er ønskerne til lokale cykelstiprojek-

ter blevet kortlagt, og målet er at bringe de lokale ønsker ind i en samlet fynsk kontekst, som

kan styrke effekterne af det fynske cykeleksperimentarium. Her vil der være fokus på at sikre

tryghed og plads til cyklister på de strækninger, der fungerer som fynboernes vej til arbejde og

skole både i byen og på landet. Men samtidig vil de eksperimenterende og innovative tiltag

blive prioriteret, så cykelinfrastrukturen ikke bare bliver cykelstier, men fotogen facebookar-

kitektur med flotte og funktionelle rastepladser, som gør det lettere at profilere Fyn og øerne

som cykelferiedestination. Det understøttes af synlige fyrtårnprojekter som el-cykelfærger og

andre innovative eksperimenter, der tillige fungerer som løftestang i arbejdet med den eksterne

finansiering.

Økonomi

På baggrund af indledende møder med alle kommunerne på Fyn er det vurderet, at der i de

lokale kommunale budgetter i perioden 2021-2025 vil blive afsat i alt ca. 70 mio. kroner til in-

frastrukturforbedringer indenfor cykling.

Midlerne vil blive benyttet som fynsk medfinansiering i ”Det fynske cykeleksperimentarium”.

Det er den foreløbige vurdering, at det vil koste minimum 400 mio. at løfte cykelinfrastruktu-

ren på Fyn med baggrund i de ønsker, der fremkommet i dialogen med kommunerne. Det om-

fatter ny cykelinfrastruktur på både statens og kommunernes vejnet. Dertil kommer naturligvis

private selskabers investering i drift af cykelfærger mv.

Lokal forankring af

indsatsen

For at kunne drage fordel af de erfaringer, der allerede er gjort i forbindel¬se med arbejdet

omkring den fynske cykelvision, ønskes det at forankre ”Det fynske cykeleksperimentarium” i

et lokalt projektsekretariat på Fyn.

Med et fynsk sekretariat tæt på Byregion Fyn, der i forvejen betjener både Teknisk Direktør-

forum, Kommunaldirektørforum og Borgmesterforum Fyn vurderes det, at den nødvendige

fremdrift sikres bedre end hos et centralt placeret sekretariat f.eks. hos Vejdirektoratet. Med

denne forankring sikres også et nært regionalt perspektiv, og afhængigt af de tildelte midlers

størrelse, vil sekretariatets første skridt i arbejdet med cykeleksperimentariet være at udarbejde

en regional helhedsplan for den konkrete allokering og prioritering af midlerne.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

Estimerede effekter af

investeringen

At investeringerne i cykelinfrastruktur kommer ganske fornuftigt igen

på en relativt kort bane, er der adskillige eksempler på, der hvor pen-

gene er kanaliseret hen de senere år f.eks. i hovedstadsområdet.

Effekten af en investering på 400 mio. kr i det fynske cykeleksperi-

mentarium anslås selv med en meget konservativ beregning at være

tjent hjem i løbet af den 4-årige periode, som pengene udmøntes i.

Der er to typer effekter, som især falder i øjnene, og som er estimeret

her.

Det gælder dels de sundhedseffekter, som set i et samfundsøkono-

misk perspektiv opstår ved, at flere fynboer forventeligt skifter bilen

ud med cykel i deres daglige transport på job og i skole. Derudover er

de turismeøkonomiske effekter som følge af en vækst i cykelturismen

med besøg af gæster fra det øvrige Danmark såvel som udlandet esti-

meret.

Der er i begge tilfælde tale om konservative bud.

Samfundsøkonomiske sundhedseffekter

Vurderingen er, at ”Det fynske cykeleksperimentarium” med sin for-

bedrede cykelinfrastruktur som minimum vil få 3 pct. flere fynboer

op i sadlen. Erfaringer fra udmøntningen af den nationale cykelpulje

fra 2009-2014 viser, at der på de berørte strækninger er konstateret 3

pct. cyklister, der har skiftet bilen ud med cykel. På den baggrund til-

lades en antagelse om, at ”Det fynske cykeleksperimentarium” som

minimum vil få 3 pct. nye cyklister ud på vejene.

375.000 cykeldygtige fynboer (6-67 år) x 0,03 = 11.250 nye cyklister

Tidligere undersøgelser har vist, at danskerne i gennemsnit cykler

ca. 1,45 km om dagen (DTU og Lunds Universitet 2015: EU-landenes

transportvaner: Danmark er cykelland nr. 2 i Europa). Hvis det anta-

ges, at de nye cyklister også som minimum gør det, kan vi lave en

beregning for, hvor mange ekstra cyklede km det vil resultere i over

den 4-årige periode (1460 dage):

1,45 km x 1460 x 11.250 = 23.816.250 km

Ifølge Transportministeriets nyeste enhedspriser fra oktober 2020

har hver cyklet km en positiv samfundsøkonomisk effekt på 8,20 kr.

Det betyder, at en investering i cykelinfrastruktur på Fyn som mini-

mum over en 4-årig periode vil give et estimeret afkast på

23.816.250 km x 8,2 kr. = 195.293.250 kr.

”Effekten af en investering på

400 mio. kr i det fynske cykeleks-

perimentarium anslås selv med

en meget konservativ beregning

at være tjent hjem i løbet af den

4-årige periode, som pengene ud-

møntes i.”

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

Turismeøkonomiske effekter

Det anslås, at ”Det fynske cykeleksperimentarium” med en forbedret og mere innovativ cykelinfrastruktur på Fyn

vil resultere minimum i en årlig vækst i cykelturismen på 5 pct. Det skyldes bl.a., at det vil betyde en opgradering

af de nationale cykelruter, som især med N8 som omdrejningspunkt udgør et vigtigt element i det fynske cykel-

turismeprodukt, ligesom det vil lette forbindelsen til Fyn og øerne på cykel. En realisering af innovative fyrtårne,

som f.eks. en el-cykelfærge vil desuden i sig selv fungere som trækplaster for turisterne.

Med udgangspunkt i Destination Fyns gæsteundersøgelse 2019 er det herunder estimeret, hvad effekten af en

årlig vækst på 5 pct. over den 4-årige periode for udmøntning af ”Det fynske cykeleksperimentarium” resulterer

i. Med et døgnforbrug på 1.166 kr. som cykelturisterne ifølge gæsteundersøgelsen fra 2019 havde, er der i alt tale

om godt 200 mio. kr. i øget turismeomsætning over den 4-årige periode.

2019

Antal cykelovernatninger

Anslået stigning i antal

overnatninger pr. år (%)

Anslået stigning i antal

overnatninger pr. år

(antal)

Døgnforbrug pr. person

(kr.)

Anslået stigning i turis-

meøkonomi (kr.)

1.166 kr.

834.770

2021

876.509

41.739

2022

920.334

43.825

2023

966.351

46.017

2024

1.014.668

48.318

179.898

Samlet

2021-2024

3.777.861

1.166 kr.

48.667.091 kr.

1.166 kr.

51.100.446 kr.

1.166 kr.

53.655.468 kr.

1.166 kr.

56.338.421 kr.

209.761.248 kr.

Kilder:

Destination Fyn - Gæsteundersøgelse 2019

DST/VDK - Overnatninstal generelt set

Antal af cykelovernatninger: Samlet antal overnatninger på Fyn (DST) X andel af cykelturister (fundet via gæsteundersøgelsen)

Investeringen betaler sig

Med blot den forbedrede turismeøkonomi som følge af en årlig vækst på 5 pct. og de estimerede sundhedsge-

vinster som følge af beskedne 3 pct. flere cyklister på alm. cykel (uden antagelse om et øget antal gennemsnitligt

kørte kilometer i forhold til 2015) runder effekterne de 400 mio. kr, (210 mio. kr. + 195 mio. kr.), som investeringen

vurderes at kræve.

De 400 mio. kr. vil således selv på baggrund af de ovenstående konservative beregninger være tjent hjem på den

4-årige periode, implementeringen af ”Det fynske cykeleksperimentarium” løber over.

Dette er som nævnt, et meget konservativt estimat. Når der er tale om landdistrikter og langdistancependling

formodes el-cyklens stigende udbredelse desuden at kunne supplere den positive effekt betydeligt. 10 pct. af dan-

skerne overvejer at investere i en el-cykel (Vejdirektoratet: El-cykling i Danmark 2019) og 34% af respondenterne i

Cyklistforbundets undersøgelse fra 2019, der angav bil som deres primære transportmiddel, var enige i, at de ville

cykle mere, hvis de havde en el-cykel. Det formodes desuden, at den gennemsnitlige kørte distance for el-cyklister

er markant længere end de daglige 1,45km. Potentialet for afkastet på investeringen er altså set i det lys meget

større..

Herudover vil de velafprøvede løsninger fra Fyn og øerne kunne udbredes til resten af landet med yderligere posi-

tive effekter til følge.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

Eksempler på

projekter i den

fynske cykelvision

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

Fyn og øerne er i forvejen first-

mover på færgeområdet - det

er oplagt at bruge teknologiske

landvindinger i den fynske geo-

grafi til at udvikle og teste frem-

tidens cykelfærger.

Nye fynske

cykelfærger

Fyn og øerne er i forvejen firstmover på færgeområdet - det er derfor

oplagt at bruge teknologiske landvindinger i den fynske geografi til at

udvikle og teste fremtidens cykelfærger.

De fynske cykelturister - som ikke allerede bor på Fyn og øerne - skal

passere vandet inden man kan begynde at indtage de fynske herlig-

heder. Det eneste sted, man kan cykle hele vejen til Fyn, er igennem

Lillebæltsbroens smukke stålkonstruktion fra 1935. Passagen af Sto-

rebælt er generelt en stor barriere for at udvikle cykelturismen på

Fyn. Det er besværligt at få sin cykel med toget, og turen under Sto-

rebælt er ikke den bedste start på en cykelferie.

Derfor er der i forbindelse med nærværende udviklingsarbejde set

nærmere på, hvordan man kan udvikle cykelfærger, som en vigtig del

af den fynske cykelturisme.

Vi har undersøgt følgende:

- Cykelfærger imellem Nyborg og Korsør som fyrtårnsprojekt i det

fynske cykeleksperimentarium.

- Cykelfærge imellem Assens og Aarøsund - eventuel i en driftsmodel

med Assens Kommunes færge til Bågø.

- Cykelbåd på Lillebælt, der kan anvendes både af cykelturister og

pendlere.

- Cykelfærger imellem Vindeby og Svendborg der har både cykelturi-

ster på den nationale cykelrute 8 og pendlere som målgruppe.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

De blomstrende

nationale cykelruter

De nationale cykelruter skal præsentere det bedste af Danmark og

det bedste af Fyn, og får en stigende betydning i fremtiden, hvor de

profileres nationalt og internationalt.

Derfor er det oplagt at give dem et eftersyn - med cykelturistens bril-

ler. De nationale cykelruter skal have en optimal sikkerhed, tryghed

og oplevelsesrigdom. Der er fx strækninger, der kan suppleres med

levende hegn eller herregårdsalléer. På den måde udvikles de nati-

onale cykelruter til et godt visitkort for Fyn og øerne. Der kan også

være særlige punkter, hvor det er naturligt at supplere med en cykel-

rasteplads, hvor der er skygge, luftpumpe, frugtbuske, æbletræer og

værktøj til lettere reparationer.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

Nedlagte fynske jernbaner om-

dannet til turismens supercykel-

stier med mulighed for at anvende

den nye cykelinfrastruktur til at

teste fremtidens førerløse busser

som et bud på ny mobilitet i land-

distrikterne.

Nedlagte jernbaner

omdannet til turis-

mens supercykelstier

Danmark har 3000 kilometer nedlagt jernbane, som har et stort po-

tentiale som fremtidens rekreative supercykelstier, der kan profilere

Danmark som det perfekte cykelland. Et godt eksempel er Assens-

banen, som har potentiale både for cykelturister og hverdagscykli-

ster - blandt andet på grund af Vestfyns Gymnasium, der ligger på

strækningen. Banestien imellem Ringe og Korinth er også særlig in-

teressant, idet der er matrikuleret til et ekstra spor på strækningen

fra Korinth til Faaborg. Det åbner mulighed for at etablere en banesti

på den naturskønne strækning før Faaborg, således at man kan cykle

på tværs af hele Faaborg-Midtfyn Kommune på en supercykelsti.

Dernæst bliver banen mere interessant til i fremtiden til at teste fø-

rerløse busser. Det er et af de elementer, som gør de nedlagte jern-

baner i Danmark i det hele taget interessante. Tidligere på året god-

kendte Trafikstyrelsen således, at der kan køres med førerløse busser

på en dobbeltrettet cykelsti i Aalborg Kommune. Det er interessant

i Faaborg-Midtfyn Kommune, da det betyder at banestrækningen fra

Ringe til Faaborg vil kunne tilbagelægges på 39 minutter.

Også flere andre steder på Fyn er der kortere eller længere stræknin-

ger med nedlagte baner, som kan indgå i nye oplevelsesrige forløb.

Et af dem er den nedlagte jernbane til Martofte, som i dag primært

anvendes af de lokale, men som i fremtiden også vil være en fin op-

levelse for turister på cykelturen til Fyns Hoved.

Selv med et ambitiøst statsstøttet fynsk cykelinfrastrukturprogram,

vil der være vigtige cykelstrækninger, hvor det ikke er realistisk at

etablere cykelfaciliteter i de kommende år. Her giver det mening at

Fyn og øerne som eksperimentarium udvikler billige anlægsmetoder,

der virker på kort sigt. F.eks. ved at give kørebanen en særligt farvet

overflade der, hvor der færdes cyklister.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

Selv med et ambitiøst stats

støttet fynsk cykelinfrastruk-

turprogram, vil der være vigtige

cykelstrækninger, hvor det ikke

er realistisk at etablere cykel-

faciliteter i de kommende år.

Her giver det mening at Fyn og

øerne som eksperimentarium

udvikler billige anlægsmetoder

der virker på kort sigt. Eksem-

plet er fra landevejen til Fyn-

shoved, hvor kørebanen har

fået en farvet overflade der,

hvor der er cyklister.

Udvikling af ny cykel-

infrastruktur med billi-

ge anlægsmetoder

To-minus-et løsninger anvendes i mange sammenhænge i de fynske

kommuner og har store fordele på kommuneveje i det åbne land,

hvor trafikmængderne er begrænsede.

Fyn er det oplagte sted at udvikle og teste to-minus-et vejen version

2.0, som indeholder nye muligheder i værdifulde landsbyer og land-

skabstræk, hvor det kan være en fordel at have farvede sidearealer

- etableret med billige anlægsmetoder.

Samtidig anbefales som led i eksperimentariet at teste en helt ny

selvforklarende vejtype på Fyn og øerne til de landevejsstrækninger,

hvor det ikke er muligt at anvende to-minus-et løsninger, og hvor der

ikke er udsigt til anlæg af cykelstier i overskuelig fremtid.

Der er mange landevejsstrækninger, hvor det er nødvendigt at deles

om de eksisterende vejarealer, og hvor denne sameksistens skal de-

signes således, at trygheden og sikkerheden er i orden.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn

Fynske cykelbyer

Danmarks første cykelsti blev bygget i Odense i 1890 - inden cyklen

blev hvermandseje. Odense har i mange år været toneangivende i

arbejdet med cyklisme - ikke mindst i forbindelse med det vellykkede

udviklingssamarbejde med staten i forbindelse med den nationale

cykelby.

Projektet viste, at det kunne lade sig gøre at udvikle, teste og gen-

nemføre mange nye tiltag på cykelområdet. Som en del af en samlet

fynsk cykelfremmeindsats er det naturligt at se nærmere på en versi-

on 2.0 af cykelbyen i Odense. Det er ligeledes naturligt at se nærmere

på alle fynske byer, som har mange fælles udfordringer og potentialer

på cykelområdet.

Fyn er leveringsdygtig i alle typer danske byer - fra den danske storby,

stationsbyen, havnebyen, fiskerbyen, købstaden og landsbyen.

Fyn og øerne er leveringsdyg-

tig i alle typer danske byer - fra

den danske storby, stationsbyen,

havnebyen, fiskerbyen, købstaden

og landsbyen. På visualiseringen

ses hvordan cykelfaciliteter i Lo-

hals kan sammentænkes med et

løft af bymiljøet.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 18/1-21 vedrørende præsentation af forslag om et fynsk eksperimentarium for cykelinfrastruktur, fra Erhvervshus Fyn