Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 110
Offentligt
2316376_0001.png
Transportminister Benny Engelbrecht
[email protected]
Kære minister,
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har besluttet, at den offentlige høring om
miljøkonsekvensrapporten for etablering af Lynetteholm skal foregå i
perioden 30. november 2020 -25. januar 2021.
Vi beder dig beslutte en forlængelse af høringsperioden, fordi:
Høringsperioden er lagt på et tidspunkt, hvor der pga. corona-
situationen er et forsamlingsforbud, som hindrer afholdelse af fysiske
informations- og borgermøder.
Fysiske møder har værdi, fordi man kan mærke atmosfæren og fordi
man får et ligefremt indtryk af, hvad andre mener er på spil.
Stemningen fra de fysiske møder opleves ikke i digitale møder.
Christianshavns Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg havde planlagt
at holde et borgermøde om Lynetteholm-projektet den 13. januar 2021.
Vi havde en løsning på, hvordan det kunne afholdes digitalt, men
forbuddet mod at samles mere end 5 personer og regeringens anbefaling
om at aflyse alle fysiske mødeaftaler gør det nu meget vanskeligt at
holde et digitalt borgermøde med en rimelig teknisk kvalitet.
Og for at understrege vores pointe:
Bygherren By & Havn var den 5. januar 2021 vært for tre digitale
informationsmøder om Lynetteholm-projektet. Mødernes moderator og
repræsentanter for By & Havn gav under møderne flere gange udtryk
for ærgrelse over, at møderne ikke kunne holdes fysisk.
Selv om der ikke i lovgivningen er en pligt til at gennemføre
borgermøder om miljøkonsekvensrapporten for etablering af
Lynetteholm, bør Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen have forståelse for,
at foreninger, partier, organisationer, lokaludvalg, politikere og borgere
7. januar 2021
J.nr. 2021-0004530
Christianshavns Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg er uafhængige lokale forsamlinger, der er oprettet af
Københavns Kommune. Lokaludvalgene fungerer som bindeled mellem københavnerne i de to bydele og
politikerne på Københavns Rådhus.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 110: Kopi til orientering af henvendelse af 7/1-21 til transportministeren vedrørende forslag om at forlænge høringsperioden vedr. miljøkonsekvensrapporten for etableringen af Lynetteholm, fra Christianshavns Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg
skal have mulighed for at tage en ordentlig offentlig debat på normal vis
om Lynetteholm-projektet og om miljøkonsekvensrapporten.
Lynetteholm-projektet er meget stort og rækker langt ud i fremtiden.
Det er af væsentlig betydning for københavnerne og ikke mindst for
beboerne i Indre By og Christianshavn.
Planen er, at Lynetteholm skal være etableret om 30-40 år. Med en
sådan planlægningshorisont har en forlængelse af den offentlige høring
om miljøkonsekvensrapporten for etablering af Lynetteholm næppe
nogen praktisk betydning.
Mange borgere har holdt juleferie i hele eller dele af perioden 19.
december 2020-3. januar 2021. Dvs. at høringsperioden af mange
opleves som værende over 2 uger kortere end den formelle
høringsperiode.
Vi har forstået, at det oprindeligt var Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
plan at starte høringsperioden den
16. november 2020 med afslutning den
11. januar 2021. Vi ved ikke, hvorfor høringsperioden blev rykket 14 dage,
men
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan være fleksibel, når det
gælder, lader det til.
Vi foreslår, at høringsperioden forlænges, så den offentlige høring slutter en
måned efter, at forsamlingsforbuddet er ophævet.
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand for
Christianshavns Lokaludvalg
Bent Lohmann,
formand for
Indre By Lokaludvalg
Kopi sendt til:
- Folketingets Transportudvalg
- Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
- Københavns Borgerrepræsentation
- Østerbro Lokaludvalg
- Amager Øst Lokaludvalg
- Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
- By & Havn
- Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune
Christianshavns Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg er uafhængige lokale forsamlinger, der er oprettet af
Københavns Kommune. Lokaludvalgene fungerer som bindeled mellem københavnerne i de to bydele og
politikerne på Københavns Rådhus.