TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 100
Offentligt

Færdselssikkerhedskommissionen

2021-2030

Handlingsplan

Anbefalinger til indsatser

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Titel

2021-2030

Handlingsplan

Anbefalinger til indsatser

Dato

November, 2020

Tryk

Vejdirektoratet

For at mindske miljøbelastningen trykker

Vejdirektoratet på papir der opfylder både FSC og

Ecolabel kravene.

ISBN (NET)

978-87-93945-90-6

ISBN

978-87-93945-91-3

Forsidefoto

Vejdirektoratet

Færdselssikkerhedskommissionen, 2020

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Indhold

Indledning

Mål og fokusområder

Aktører og interessenter på trafiksikkerhedsområdet

Aktørers og interessenters forslag til indsatser

Strategiske initiativer baseret på rammer og udfordringer

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Indledning

Foto : Vejdirektoratet

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Færdselssikkerhedskommissionens

handlingsplan er opdelt i to dokumenter :

Mål og Strategi.

Et politisk strategisk dokument, der er målrettet

de politikere og tekniske beslutningstager, der kan træffe beslut-

ninger, prioritere indsatsen og afsætte de nødvendige økonomi-

ske midler til arbejdet med trafiksikkerhed både i kommunerne og

på landsplan.

Dokumentet indeholder Færdselssikkerhedskommissionens

anbefalede mål for arbejdet med trafiksikkerhed frem

mod 2030, Key Performance Indikators (KPI’er), hvormed

Færdselssikkerhedskommissionen vil følge udviklingen på om-

rådet, de valgte fokusområder inden for trafiksikkerhed, en kort

beskrivelse af udvalgte rammer og udfordringer samt en beskri-

velse af en række strategiske indsatser.

Anbefalinger til indsatser

(dette dokument) indeholder kommis-

sionens forslag til indsatser rettet mod de fokusområder, som til-

sammen udgør over 90 % af de dræbte og alvorligt tilskadekomne.

En lang række af indsatserne er også effektvurderet.

De enkelte aktører opfordres til at offentliggøre og dele viden om

dokumenterede og skønnede effekter af indsatser inden for eget

ressort på deres hjemmesider. Dermed kan kollegaer drage nytte af

hinandens erfaringer, uanset om erfaringerne er gode eller dårlige.

Det skal dog tages i betragtning, at der kan være effekter af kon-

krete indsatser, som er meget svære at måle på med udgangspunkt

i antallet af personskader på grund af et spinkelt datamateriale, og

hvor det ikke giver mening at offentliggøre en egentlig effekt.

Foto : Vejdirektoratet

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Mål og fokusområder

Foto : Vejdirektoratet

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Mål for perioden 2021-2030

Færdselssikkerhedskommissionens ønske er, at handlingsplanen skal fungere som et

strategisk dokument, der kan bruges i det politiske arbejde, men også som et dokument

hvor man kan hente inspiration i anbefalingerne til konkrete indsatser, der kan højne

trafiksikkerheden.

Processen med at udarbejde handlingsplanen har været åben, og alle medlemmer i

kommissionen har haft mulighed for at kommentere planen. Det vigtigste bidrag fra

medlemmerne i kommissionen har været at foreslå indsatser, som skal bidrage til, at

man når målene i 2030.

Som noget nyt i denne handlingsplan er det besluttet at supplere ovennævnte mål-

sætning med et mål om at halvere antallet af lette tilskadekomster i henhold til data i

Landspatientregisteret, som det fremgår af handlingsplanens Mål og Strategi.

Fokusområder for indsatser

Det er behov for målrettede indsatser, hvis de ambitiøse mål skal nås. Derfor har Færd-

selssikkerhedskommissionen udpeget fem områder, som skal være i fokus for indsat-

serne i handlingsplansperioden 2021-2030. Fokusområderne er beskrevet i handlings-

planens Mål og Strategi.

De fem fokusområder er :

•

Eneulykker :

Eneulykker defineres som ulykker, hvor det eneste involverede færd-

selselement er et enkelt køretøj. Ud over motorkøretøjer indgår også eneulykker

med cykler. Eneulykker med fodgængere er ikke omfattet af handlingsplanen.

•

Frontalkollisioner :

Frontalkollisioner eller mødeulykker defineres som en kollision

mellem to køretøjer, der færdes i modsat retning på samme vej. Ulykkerne kan ske

i forbindelse med overhaling, eller ved at et af køretøjerne uforvarende kommer

over i modsat vognbane.

•

Krydsulykker :

Krydsulykker kan i udgangspunktet omfatte ulykker i alle vejkryds

med tre, fire eller flere vejgrene, uanset reguleringsform, samt ulykker i rundkørs-

ler. Ulykker, der sker i indkørsler, er ikke medregnet i dette fokusområde.

•

Lette trafikanter :

Dette fokusområde omhandler personskadeulykker, hvor lette

trafikanter er kommet til skade eller er blevet dræbt. Med lette trafikanter menes

her fodgængere, cyklister, knallertførere og brugere af små, motoriserede køretø-

jer som fx el-løbehjul.

•

Unge bilførere :

Definitionen for dette fokusområde er personskadeulykker, hvor

mindst én bilfører har været under 25 år, og hvor den unge bilfører har kørt enten

personbil eller varebil.

Der kan være et vist overlap mellem fokusområderne. Fokusområderne ”eneulykker” og

”frontalkollisioner” er fx to klart adskilte kategorier af ulykker, mens fokusområdet ”lette

trafikanter” i betydeligt omfang også omfatter ulykker inden for de øvrige fokusområ-

der. Det betyder, at man skal være varsom med at lægge antal ulykker for flere fokus-

områder sammen, men i forhold til de kommende indsatser er overlappet en klar fordel,

fordi en indsats rettet mod ulykker i ét bestemt fokusområde også i et vist omfang vil

kunne have en effekt på ulykker i de andre fokusområder.

De fem fokusområder er desuden valgt, så de – uanset den præcise afgrænsning mel-

lem områderne – omhandler ulykker, der tilsammen har resulteret i over 90 % af de poli-

tiregistrerede dræbte og alvorligt tilskadekomne i perioden 2015-2019.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Aktører og interessenter på

trafiksikkerhedsområdet

Aktører på færdselssikkerheds-

området er bl. a. :

•

Kommunerne

Vejdirektoratet

Færdselsstyrelsen

Politiet

Rådet for Sikker Trafik

Lastbilbranchen

Transport- og Boligministeriet

FDM

Fagforeninger

Cyklistforbundet

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Kommunerne/regionerne

Dansk Kørelærerunion

DTU

AAU BUILD

Foto : Rådet for Sikker Trafik

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Dansk trafiksikkerhed er præget af et godt samar-

bejde mellem mange aktører. Det er en styrke, og

det sikrer en bred forankring af tiltag samt en le-

vende debat om vejen til bedre trafiksikkerhed for

alle. Sammen med trafikanternes eget personlige

ansvar for at agere hensynsfuldt og agtpågivende

i trafikken er det et stærkt, tværfagligt fællesskab,

som kan knække ulykkeskurver og skabe en mere

sikker trafik. Som eksempler kan nævnes følgende :

•

Indsatsen mod for høj hastighed på landevejene

vidner om et tæt samarbejde mellem aktørerne,

hvor Vejdirektoratet, kommunerne, Rådet for

Sikker Trafik og politiet gennem mange år har

samarbejdet, bl. a. gennem anlæg af rundkørs-

ler, sortpletudpegning, hastighedskampagner

og kontrol. Desuden har forskningsinstitutioner

som DTU bidraget med vidensgrundlag til brug

for implementering og efterfølgende evaluering

af nye tiltag som fx ATK.

• Lastbilbranchen, fagforeninger,

Cyklistforbundet, Rådet for Sikker Trafik,

Færdselsstyrelsen, politiet, kommunerne,

Vejdirektoratet og Havarikommissionen for

Vejtrafikulykker (HVU) har samarbejdet om en

række initiativer for at forhindre højresvings-

ulykker mellem cyklister og lastbiler.

Opgaven med at reducere antallet af dræbte og

alvorligt tilskadekomne i trafikken kan ikke vare-

tages af én enkelt aktør. Færdselssikkerhedskom-

missionen opfordrer hver enkelt aktør at gøre det,

de er bedst til, og til at fremme og udvikle effektive

indsatser inden for deres område. Derudover op-

fordres alle aktører også til at koordinere med og

støtte op om andre aktørers arbejde og indsatser.

Aktørerne er først og fremmest offentlige instituti-

oner – men aktører og interessenter såsom private

firmaer og interesseorganisationer spiller også en

vigtig rolle i gennemførelsen af indsatserne.

Offentlige myndigheder

De offentlige myndigheder har et ansvar for at

arbejde med at reducere antallet af trafikulyk-

ker. Især Transport- og Boligministeriet og Ju-

stitsministeriet spiller en stor rolle i forhold til

trafiksikkerhed.

Transport- og Boligministeriet varetager regulerin-

gen af færdsel og trafiksikkerhed, herunder udar-

bejdelse af lovforslag og administrative forskrifter

på området. Ministeriet er via Færdselsstyrelsen

Foto : Vejdirektoratet

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

ansvarlig for bl. a. regler om køretøjers indretning

og via Vejdirektoratet ansvarlig for det statslige

vejnet. Vejdirektoratet fungerer også som sekreta-

riat for udformning af vejregler, som ansvarlig for

den nationale ulykkesdatabase og for undersøgel-

ser af dødsulykker. Havarikommissionen for vej-

trafikulykker er nedsat af transportministeren, og

har siden 2001 foretaget dybdeanalyser af hyppigt

forekommende alvorlige ulykkestyper. Endvidere

er Færdselssikkerhedskommissionen nedsat af

transportministeren.

Rådet for Sikker Trafik er en selvejende institution,

som er knyttet til Transport- og Boligministeriet,

og som varetager det langsigtede, nationale kam-

pagne- og informationsarbejde, blandt andet ud-

vikling af færdselsundervisning i folkeskolen.

Under Justitsministeriet hører politiet, som blandt

andet udøver færdselskontrol med det hovedfor-

mål at øge færdselssikkerheden ved at nedbringe

antallet af dræbte og tilskadekomne. Herudover

spiller andre ministerier vigtige roller i forbindelse

med forskning og tiltag inden for trafiksikkerhed og

behandling. Det er fx Skatteministeriet, hvor Mo-

torstyrelsen udfører afgiftsberegning for motorkø-

retøjer, herunder sikkerhedsudstyr.

Kommunerne er vigtige aktører i arbejdet med at

forebygge trafikulykker, da de er ansvarlige for en

stor andel af det danske vejnet. De spiller også en

vigtig rolle i forhold til kampagner og information,

da de er tæt på borgerne, herunder særligt skole-

eleverne. Mange kommuner udarbejder trafiksik-

kerhedshandlingsplaner, som for størstedelens

vedkommende bygger på Færdselssikkerhedskom-

missionens nationale handlingsplaner. Derudover

spiller regionerne en vigtig rolle i forhold til behand-

ling af de tilskadekomne og ved indsamling af data.

Foto : Vejdirektoratet

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Den private sektor

Den private sektor består af mange aktører, som på

meget forskellig vis kan bidrage til at reducere antal-

let af dræbte og tilskadekomne i trafikken. En nær-

liggende måde til at fremme trafiksikkerheden er at

opfordre og engagere ansatte, så den kørsel, der

foretages i og uden for arbejdstid, foregår så sikkert

som muligt. Især for firmaer, som lever af transpor-

tydelser, kan en mere sikker kørsel desuden bidrage

til et bedre arbejdsmiljø, sparede omkostninger til

reparation og positiv branding. Brancheorganisa-

tionerne Dansk Transport og Logistik og ITD har for

eksempel begge arbejdet målrettet med at fremme

trafiksikkerheden.

Andre private aktører er direkte medspillere i trafik-

sikkerhedsarbejdet, for eksempel forsikringsbran-

chen som har en lang tradition for at støtte initiativer,

innovation og adfærd, der kan bidrage til at reducere

antallet af trafikulykker og skader. Også køreskole-

lærerne og deres organisationer spiller en afgørende

rolle i uddannelsen af fremtidens trafikanter.

En meget vigtig del af udviklingsarbejdet inden for

trafiksikkerhed foregår i køretøjsindustrien, hvor

flere fremtrædende bilmærker profilerer sig på at

fremstille sikre biler. Denne udvikling bliver frem-

met af regulering i EU, og den bliver synliggjort og

vurderet i de tests, som instituttet Euro NCAP ud-

fører. I de senere år har disse tests også fokus på

sikkerheden for fodgængere og cyklister.

Interesseorganisationer

Interesseorganisationer for trafikantgrupper va-

retager medlemmernes interesser, herunder

trafiksikkerhed, ligesom de arbejder med kam-

pagner på området. Herunder hører FDM, Cyk-

listforbundet, Dansk Fodgænger Forbund og de

forskellige motorcykelorganisationer. Hertil kan

også regnes de faglige forbund, der organiserer

erhvervschauffører.

Organisationernes arbejde består bl. a. i at stille

krav om forbedret trafiksikkerhed til relevante insti-

tutioner såsom vejbestyrerne (stat og kommuner),

men også ved at informere deres medlemmer om

sikker adfærd i trafikken, herunder at arrangere

events, kampagner og kurser med fokus på trafik-

sikkerhed. Dertil kommer, at organisationerne råder

over specifik viden inden for netop deres interes-

seområde. Det er derfor oplagt for myndigheder

og andre aktører at inddrage interesseorganisa-

tionerne i arbejdet med at forbedre trafiksikkerhe-

den. Dette gælder også i forhold, hvor organisa-

tionerne prioriterer andre medlemsinteresser end

trafiksikkerhed.

Vidensinstitutioner

For at kunne yde effektive og målrettede indsatser

er alle aktører afhængige af systematisk, forsk-

ningsbaseret og objektiv viden på området. Dette

tilvejebringes af forskellige institutioner, men her er

det vigtigt særligt at nævne DTU Management, Di-

vision for Transport (DTU), AAU BUILD og Odense

Universitetshospital.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Aktørers og interessenters forslag

til indsatser

Inddelt i hovedkategorier

Foto : Vejdirektoratet

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Der er indkommet over 70 forslag til indsatser fra Færdselssikker-

hedskommissionens medlemmer. Indsatserne har været diskuteret og

vurderet i en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra Færdsels-

sikkerhedskommissionen og deltagere fra medlemsorganisationerne.

Indsatserne er delt ind i 6 hovedkategorier :

1. Undervisning og kommunikation

2. Vejudformning og trafikregulering

3. Lovgivning, sanktion og kontrol

4. Køretøjer og sikkerhedsudstyr

5. Data om ulykker

6. Forskning og samarbejde.

For hvert forslag er det angivet, hvilke fokusområder indsatsen retter

sig mod, og hvilke kategorier indsatsen hører under. Desuden er det

angivet, hvilke ressortansvarlige myndigheder, organisationer eller

vidensinstitutioner, som må tænkes at kunne gennemføre den kon-

krete indsats.

Hovedkategori 1

Undervisning og kommunikation

1.1. Styrkelse af færdselsundervisning i skolerne

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorierer :

Undervisning og kommunikation, Lovgivning, sanktion og kontrol.

Baggrund :

Danmark har tilsluttet sig UNECE’s Convention on Road Traffic (’Wienerkon-

ventionen’), og har dermed forpligtet sig til at sørge for, at der undervises i trafiksikkerhed

på alle skoleniveauer. Rådet for Sikker Trafik og Kommunernes Landsforening bemær-

ker, at Danmark (ud over Sverige) er det eneste land i Europa, hvor der fra ressortmini-

steriet ikke følges op på, om skolerne når de mål, der er sat for færdselsundervisningen.

Færdselsundervisningen er obligatorisk på alle trin, men det er et timeløst fag, hvilket

medfører, at undervisningen nedprioriteres, særligt i udskolingen.

Anbefaling :

Det anbefales, at Børne- og Undervisningsministeriet etablerer en opfølg-

ning, som sikrer, at færdselsundervisningen i alle grundskoler lever op til Fælles Mål for

Færdselslære – med særligt fokus på trinmålene for indskoling, mellemtrin og udskoling.

Det anbefales endvidere, at der iværksættes initiativer, som kan motivere skoler og læ-

rere til at gennemføre systematisk og løbende færdselsundervisning i henhold til Fælles

Mål for Færdselslære.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik, Transport- og Boligministeriet, Børne- og

Undervisningsministeriet.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 1 – Undervisning og kommunikation

1.2. Trafikundervisning på ungdomsuddannelser

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier er :

Undervisning og kommunikation.

Baggrund :

Ifølge Wienerkonventionen har Danmark forpligtet sig til at undervise i trafik

på ungdomsuddannelserne. De unge på især de erhvervsrettede uddannelser er overre-

præsenterede i ulykkesstatistikken. De er mere eksponerede, og de har en større accept

af risikoadfærd. Men også unge på de gymnasiale uddannelser har en forhøjet risiko.

Anbefaling :

Det anbefales, at der sker en udbredelse af systematisk undervisning på

ungdomsuddannelserne, som vil have stor effekt på adfærden blandt de unge.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik, Børne- og Undervisningsministeriet.

1.3. Børn og unges ulykker i fritiden.

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation.

Baggrund :

Meget få børn kommer til skade i trafikken. Men de børn der kommer til

skade, kommer typisk til skade i fritiden – og ikke i forbindelse med skolestart som der ty-

pisk er meget fokus på.

Anbefaling :

Det anbefales, at kommunerne også fokuserer deres trafiksikkerhedsind-

satser på steder, hvor børn og unge færdes i deres fritid, og bl. a. sætter initiativer i gang

målrettet foreninger, fritidstilbud mm.

Ressort :

Kommunerne.

1.4. Tiltag til støtte for kvalificeret forældre/omsorgspersoners inddragelse –

forældre som rollemodeller

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation, Lovgivning, sanktion og kontrol,

Køretøjer og sikkerhedsudstyr, Andet (forskning).

Baggrund :

Fra undersøgelser har vi evidens for, at forældre er meget vigtige rollemodel-

ler, når det kommer til trafiksikkerhed for børn og unge. Det gælder forældres egen ad-

færd og klare aftaler om cykelhjelm, alkohol, mobil, hastighed og indgriben over for andre

unges risikoadfærd.

Anbefaling :

Det anbefales, at der udarbejdes tiltag, som kan give forældre/omsorgsper-

soner relevante redskaber til at understøtte trafiksikre vaner/adfærd hos børn og unge.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik og vidensinstitutioner/universiteter.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 1 – Undervisning og kommunikation

1.5. Ny køreuddannelse

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation.

Baggrund :

Køreuddannelsen blev sidst opdateret i 1986. En proces med at revidere og

modernisere køreuddannelsen er netop igangsat.

Anbefaling :

Det anbefales, at arbejdet med en ny og opdateret køreuddannelse færdig-

gøres, og at der i uddannelsen kommer et større fokus på adfærd og risikoforståelse,

samt at førerassistentsystemer bliver et emne i køreuddannelsen som følge af den tekno-

logiske udvikling.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik, Færdselsstyrelsen.

1.6. Uopmærksomhedskampagne

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation.

Baggrund :

Distraktion og uopmærksomhed er både internationalt og i HVU’s rappor-

ter udpeget som en af de tre mest afgørende ulykkesfaktorer. Det er derfor fortsat en

væsentlig opgave at informere om de risici, der er ved at foretage handlinger under

kørslen, som fjerner fokus fra kørslen – og samtidig pege på brug af de nye køretøjs-

teknologier, der kan støtte og advare føreren i situationer, hvor føreren er distraheret og

uopmærksom.

Anbefaling :

Det anbefales, at der sker en målrettet kampagneindsats med hovedfokus

på at minimere antallet af alvorlige trafikulykker, hvori der indgår en af de fire distrakto-

rer : Motorisk, auditiv, kognitiv og visuel.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik.

1.7. Hastighedskampagne

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation.

Baggrund :

Hastighed fylder meget i ulykkestallene, hvor næsten halvdelen af døds-

ulykkerne har dette som en faktor. Det er alt fra mindre hastighedsovertrædelser til

”vanvidsbilisme”.

Anbefaling :

Det anbefales, at der iværksættes en kampagneindsats, som skal medvirke

til en øget risikoforståelse blandt trafikanterne for derved at ændre deres holdninger og

adfærd, så flere kører efter forholdene og efter de gældende hastighedsgrænser.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 1 – Undervisning og kommunikation

1.8. Unge bilister – Kampagne

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation.

Baggrund :

De unge er mere risikovillige, og de har en større accept af uopmærksomhed,

fart, spirituskørsel, manglende selebrug mv.

Anbefaling :

Det anbefales, at der iværksættes en kampagneindsats rettet mod unge

bilister.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik, kommunerne.

1.9. Ældre trafikanter – Kampagne

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation.

Baggrund :

Den danske demografiudvikling medfører en væsentlig større andel æl-

dre trafikanter. Ældre har i forvejen en højere risiko pr. kørt kilometer end den øvrige

befolkning.

Anbefaling :

Det anbefales, at der iværksættes en kampagneindsats rettet mod fod-

gængere, cyklister og bilister, som skal oplyse den ældre del af befolkningen om de

faremomenter, som gør, at de er overrepræsenterede i ulykkesstatistikken, og om deres

handlemuligheder for at begrænse ulykkesrisikoen.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik, kommunerne.

1.10. Skolestartskampagne

Fokusområder :

Krydsulykker, Lette trafikanter.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation.

Baggrund :

Der er stor utryghed omkring skoletrafik, og vi ved, at jo tidligere vi sætter ind

med de gode trafikale vaner, jo større er effekten. Forældre er vigtige rollemodeller for

børnenes trafiksikkerhed, og kampagnen har fokus på den sikre transport til og fra skole.

Anbefaling :

Det anbefales, at der iværksættes en skolestartskampagne.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik, kommunerne.

1.11. Spirituskampagne

Fokusområder

: Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation.

Baggrund :

Alkohol er fortsat en væsentlig ulykkesfaktor i mange trafikulykker med bili-

ster, knallertkørere og fodgængere.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 1 – Undervisning og kommunikation

Anbefaling :

Det anbefales, at der fortsat gennemføres indsatser målrettet den brede be-

folkning, unge og trafikanter med et egentligt alkoholmisbrug.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik, kommunerne.

1.12. Øget hjelmbrug – Cykel, knallert og små motoriserede køretøjer

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation.

Baggrund :

Brug af cykelhjelm reducerer risikoen for alvorlige hovedskader med ca. 60 %.

Øget hjelmbrug vil derfor kunne forebygge mange hovedskader blandt cyklister. I 2004

benyttede 6 % af danske cyklister hjelm i bytrafikken. Gennem en effektiv kampagne-

indsats var denne andel hele 46 % i 2019.

Anbefaling :

Det anbefales, at en hjelmindsats skal hæve hjelmbrugen for den voksne del

af befolkningen, som har en væsentlig lavere hjelmbrug end skolebørn, hvor 78 % benyt-

ter cykelhjelm.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik, Cyklistforbundet, vidensinstitutioner.

1.13. Trafikalkultur – Kampagne

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation.

Baggrund :

Vi ser et skred i den trafikale kultur, hvor individet sætter sig selv i fokus, når

de befinder sig i trafikken. Trafikken fungerer qua en kollektiv tilgang, hvor alle holder for

rødt, holder afstand, giver plads og generelt overholder gældende regler.

Anbefaling :

Det anbefales, at der iværksættes en kampagne, som skal have et bredt fo-

kus på en bedre trafikal kultur.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik, kommunerne.

1.14. Baglygter – Kampagne

Fokusområder :

Krydsulykker, Unge bilførere.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation.

Baggrund :

Der er stadig en betragtelig del af bilparken, som ikke automatisk tænder bag-

lygterne, når der anvendes kørelys. Dette skaber utryghed hos de øvrige trafikanter og skal

løbende kommunikeres til bilisterne.

Anbefaling :

Det anbefales, at der iværksættes en baglygtekampagne.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik, Færdselsstyrelsen/Transport- og Boligministeriet, FDM.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 1 – Undervisning og kommunikation

1.15. Unge i trafikken – Kampagne for teenagere

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation.

Baggrund :

De 10 farligste år i trafikken er fra man er 16-25 år – de tegner sig for hele 21 %

af de dræbte og alvorligt tilskadekomne (2015-2019). Der er mange ting på spil i teenage-

årene, hvor faktorer som fx gruppepres, fysiologisk udvikling og manglende impulskontrol

gør det svært for de unge at følge de regler, som gælder i trafikken – og som de måske har

aftalt med deres forældre.

Anbefaling :

Det anbefales, at der iværksættes en kampagne, som skal sikre, at de unge,

støttet af deres forældre, får en mere trafiksikker adfærd (hastighed, spiritus, ulovlig knal-

lert, manglende cykelhjelm mv.).

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik, kommunerne.

1.16. Manglende/utilstrækkelig orientering – Kampagne

Fokusområder :

Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge bilførere.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation.

Baggrund :

Manglende orientering fylder mere og mere i ulykkesstatistikkerne (34 % i Den

Udvidede Dødsulykkesstatstik 2018). Fx i forbindelse med svingning, bakning, vigepligts-

situationer eller overhaling, hvor andre trafikanter overses enten pga. forkert, mangelfuld

eller ikke eksisterende orientering.

Anbefaling :

Det anbefales, at der iværksættes en kampagne, som skal gøre opmærksom

på, hvad korrekt orientering er, og hvorledes det skal styrkes hos de danske trafikanter.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik, kommunerne.

1.17. Trafikpolitik på skoler

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation, Andet.

Baggrund :

En trafikpolitik sætter rammerne for trafikundervisningen, for afviklingen af tra-

fikken omkring skolen og for trafikvaner hos børn og voksne. Kort sagt viser trafikpolitikken

vejen til sikker skoletrafik, hvorfor trafikpolitikker ønskes implementeret på langt flere

skoler.

Anbefaling :

Det anbefales, at der sættes fokus på, at trafikpolitikkerne sikrer trafikunder-

visning på alle trin.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik, KL, Børne- og Undervisningsministeriet, kommunerne.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 1 – Undervisning og kommunikation

1.18. Trafikpolitikker i private og offentlige virksomheder. Krav til indkøb.

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation, Lovgivning, sanktion og kontrol,

Køretøjer og sikkerhedsudstyr.

Baggrund :

European Transport Safety Council (ETSC) vurderer, at op imod 40 % af alle

trafikulykker er relateret til kørsel i erhvervsmæssig sammenhæng.

Anbefaling :

Det anbefales, at både offentlige og private virksomheder indfører en trafik-

sikkerhedspolitik med klare regler for medarbejdernes adfærd i trafikken samt stiller trafik-

sikkerhedsmæssige krav til udbudte kørselsopgaver :

•

Indførsel af trafiksikkerhedspolitikker med fokus på medarbejdernes kørselsadfærd,

primært rettet mod risici ifm. hastighed, uopmærksomhed/distraktion, træthed og

selebrug.

• Der bør stilles krav i udbudsmaterialet ved køb af nye køretøjer eller køb af transport-

opgaver. Kan indeholde :

◦ Krav til køretøjers sikkerhedsniveauer, sikkerhedsudstyr, udsyn m.m.

◦ Krav til udførelse af transportopgaver (f. eks. køre på særlige tidspunkter, særlige

køretøjer, særlige ruter).

◦ Krav om at virksomheden har retningslinjer for trafiksikker adfærd og gode arbejds-

forhold for chaufførerne med pauser etc.

Det offentlige bør gå forrest i forhold til implementering af disse trafiksikkerhedsmæssige

tiltag.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik, brancheorganisationer, styrelser, kommunerne og andre

offentlige myndigheder.

1.19. Trafikpolitik i frivillige foreninger

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation.

Baggrund :

Danmark bygger på foreninger, hvor sammenhold og et ens værdigrundlag

danner fundamentet.

Anbefaling :

Det anbefales, at kommuner samarbejder med modtagere af offentlige tilskud

om indførelse af en trafikpolitik for derigennem at sikre, at børn og unge kan færdes sikkert

til og fra fritidsaktiviteter – herudover sikker transport til og fra stævner og øvrige arrange-

menter. Med trafikpolitikkerne kan foreningerne ligeledes bidrage til at forme holdninger og

adfærd hos deres medlemmer.

Ressort :

Rådet for Sikker Trafik.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 2

Vejudformning og trafikregulering

2.2. Større udbredelse af trafiksikkerhedsrevision

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Vejudformning og trafikregulering.

Baggrund :

Trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig granskning af

trafiksikkerhedsforhold for alle trafikantgrupper i et nyt vej- eller trafikanlæg. Formålet

med trafiksikkerhedsrevision er at gøre nye og ombyggede veje så sikre som muligt,

før vejene bliver bygget, og inden der sker ulykker. Trafiksikkerhedsrevision kan påvise

trafikfarlige fejl eller mangler ved nye veje og trafikreguleringstiltag, herunder projekter

der tager udgangspunkt i andre forhold end de trafikale som fx skybrudsprojekter, by-

rumsprojekter m.m.

Anbefaling :

Det anbefales, at der sker en større udbredelse af trafiksikkerhedsrevision.

Ressort :

Kommunerne, Vejdirektoratet.

2.3. Trafiksikkerhedsinspektion (drift og vedligehold)

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Vejudformning og trafikregulering.

Baggrund :

Trafiksikkerhedsinspektion (TSI) er en metode til systematisk og periodisk

tilbagevendende vurdering af sikkerhedsforholdene på eksisterende veje. En trafik-

sikkerhedsinspektion kan omfatte en vurdering af de samme parametre som en trafik-

sikkerhedsrevision, eller den kan omfatte en delmængde af alle de forhold ved vejen,

der har betydning for trafiksikkerheden.

Anbefaling :

Det anbefales at fremme anvendelsen af trafiksikkerhedsinspektion (TSI)

i kommunerne og bruge resultaterne fra TSI ved planlægning af drift og vedligehold for

at forbedre vejenes sikkerhed. Desuden bør der ses på muligheden for, at vejene i hø-

jere grad end i dag trafiksikres, fx når forsyningsselskaber udfører ledningsarbejde.

Ressort :

Kommunerne.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 2 – Vejudformning og trafikregulering

2.3. Øget brug af differentierede hastighedsgrænser

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Vejudformning og trafikregulering.

Baggrund :

I de alvorlige ulykker, som HVU har analyseret, er overskridelse af hastig-

hedsgrænsen og kørsel med for høj hastighed i forhold til forholdene medvirkende

årsag i omkring halvdelen af de analyserede ulykker. Hastigheden har enten bidra-

get til, at ulykken skete, eller at personskaderne blev alvorlige. Indsatserne rettet mod

dette dominerende problem står på flere ben; kontrol, kampagner, bilteknologi og vej/

trafikregulering.

Anbefaling :

Det anbefales, at der sker øget brug af differentierede hastighedsgrænser

inden for vej/trafikregulering, også kaldt hastighedsplanlægning. Dette gøres ved, at

den lokale hastighedsgrænse på en given strækning eller i et begrænset område fast-

sættes efter vejens, områdets og krydsenes funktion og sikkerhedsniveau. Udover at

forbedre sikkerheden kan dette også bidrage til øget respekt for hastighedsgrænser.

Ressort :

Vejdirektoratet, kommunerne.

2.4. Vejtekniske trafiksikkerhedstiltag på veje i åbent land

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Vejudformning og trafikregulering.

Baggrund :

En stor del af de mest alvorlige ulykker sker på veje i åbent land, hvor ha-

stigheden er høj. Det er i det ulykkesforebyggende arbejde vigtigt at sætte ind med de

tiltag, som har størst mulig effekt.

Anbefaling :

Det anbefales, at der sker en systematisk forbedring af veje i åbent land

med fokus på at forbedre strækninger og kryds med mange ulykker.

De forskellige tiltag, der kan bruges, er bl. a. :

•

Rumleriller :

Rumleriller kan etableres i vejmidten for at modvirke mødeulykker eller i

vejsiden for at modvirke afkørselsulykker.

•

Midterautoværn på større veje :

Etableringen af midterautoværn på tosporede veje

kan kombineres med en samtidig udbygning af vejen til en ”2+1-vej” for at bevare

trafikanternes overhalingsmuligheder.

•

Midterudvidelse i kurver :

En spærreflade er med til at synliggøre kurvens forløb,

og den udvidede afstand mellem kørselsretningerne giver øget mulighed for, at

mødeulykker kan undgås.

•

Afmærkning i kurver :

Forstærket kurveafmærkning er et muligt tiltag i kurver for at

forebygge afkørselsulykker i åbent land.

•

Etablering af sikre sideområder :

For at forebygge ulykker, hvor et køretøj kommer

ud i rabatten, kan der både gøres en indsats for at give føreren mulighed for at gen-

vinde kontrollen over køretøjet og for at mindske skadesomfanget ved at fjerne eller

afskærme påkørselsfarlige genstande.

•

Etablering af “2 minus 1-veje” i åbent land :

Formålet med ”2 minus 1-veje” er især

at forbedre forholdene for de lette trafikanter, hvor der ikke er cykelsti og evt. heller

ikke fortov.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 2 – Vejudformning og trafikregulering

•

Lokal hastighedsbegrænsning i kryds i åbent land :

Etablering af lokal hastigheds-

begrænsning på 60 km/t eller 70 km/t ved kryds i åbent land bevirker, at trafikanterne

bliver mere opmærksomme på, at kørsel gennem krydsområdet kræver særlig opmærk-

somhed. Evt. suppleret med digitale tavler når der er sidevejstrafikanter.

•

Etablering af rundkørsler :

Etablering af rundkørsler har til formål at reducere antallet

af krydsulykker.

•

Venstresvingskanalisering i vigepligtsregulerede kryds :

Dette kan være et effek-

tivt middel til at reducere antallet af ulykker i kryds i åbent land

•

Cykelstier i åbent land :

Cykelstier etableres blandt andet for at forbedre trafiksikker-

heden for cyklister og knallertkørere.

•

“Din fart”-tavler :

Fartviseren blinker, hvis trafikanten overskrider den skiltede hastig-

hed, og gør dermed trafikanten opmærksom på hastighedsoverskridelsen.

Ressort :

Kommunerne, Vejdirektoratet.

2.5. Vejtekniske trafiksikkerhedstiltag på veje i byzone

Fokusområder :

Eneulykker, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge bilførere

Indsatskategorier :

Vejudformning og trafikregulering

Baggrund :

I byerne sker ulykkerne først og fremmest i kryds

Anbefaling :

Det anbefales, at der iværksættes forskellige tiltag, som kan forbedre sikker-

heden i kryds, herunder fx. :

•

Forbedrede krydsningsfaciliteter for fodgængere :

Etablering af krydsningsfa-

ciliteter såsom stibroer og stitunneler, der kan nedsætte fodgængernes ulykkes-

risiko, er centrale i forhold til at forbedre trafiksikkerheden for fodgængerne.

Krydsningsfaciliteter i niveau med vejen kan bl. a. omfatte krydsningsheller og hastig-

hedsdæmpende tiltag.

•

Overkørsler i vigepligtsregulerede kryds :

Overkørslerne har til formål at sikre, at

sidevejstrafikanterne i højere grad erkender krydset og dets vigepligtsforhold, samtidig

med at det kan have en hastighedsdæmpende effekt.

•

Afkortede cykelstier :

Formålet med afkortede cykelstier er bl. a. at øge bilisternes og

cyklisternes opmærksomhed på hinanden ved at lade dem køre tættere på hinanden og

i samme niveau.

•

Signaltekniske forbedringer :

De rent signaltekniske forbedringer omfatter fase-

separering af cykel- og bilstrømme, før-grønt for cyklister og forlænget mellemtid.

•

Tilbagetrukket stoplinje :

Formålet med etablering af tilbagetrukket stoplinje er at lette

især højresvingende lastbilchaufførers erkendelse af ligeudkørende cyklister og/eller

fodgængere i signalregulerede kryds.

•

Hastighedsdæmpende foranstaltninger :

Etablering af hastighedsdæmpende for-

anstaltninger skal sikre, at bilisterne overholder det planlagte hastighedsniveau på

strækningen.

Ressort :

Kommunerne, Vejdirektoratet.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 2 – Vejudformning og trafikregulering

2.6. Pulje til forbedring af trafiksikkerhed i kommuner

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation, Vejudformning og trafikregule-

ring, Andet.

Baggrund :

En stor andel af personskadeulykkerne sker på det kommunale vejnet, både

i og uden for byerne. Cyklister, knallertførere og fodgængere udgør størstedelen af

dem, der kommer til skade på det kommunale vejnet. Det er samtidigt den gruppe, som

har haft den mindste reduktion i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. Erfarin-

ger fra tidligere statslige puljer viser, at denne form for målrettet samarbejde giver gode

resultater i form af færre ulykker og øget videndeling.

Anbefaling :

Det anbefales, at der etableres en trafiksikkerhedspulje, som kommuner

kan søge tilskud fra for at gennemføre Færdselssikkerhedskommissionens anbefalede

indsatser. Tiltag, der forbedrer sikkerheden for lette trafikanter, som fx lavere hastighe-

der og sikre kryds i byer, skal være i fokus, men også tiltag rettet mod de øvrige fokus-

områder skal fremmes. En del af puljen kan evt. afsættes til udviklingsprojekter. Der bør

også være fokus på evaluering og videndeling.

Ressort :

Transport- og Boligministeriet, Vejdirektoratet, kommunerne

2.7. Drift og vedligehold med øget fokus på trafiksikkerhed

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter.

Indsatskategorier :

Vejudformning og trafikregulering.

Baggrund :

Der bliver udført trafiksikkerhedsinspektion på statsvejene i øget omfang.

Informationer, som indhentes ved inspektion, kan bruges ved planlægning af drift og

vedligehold.

Anbefaling :

Det anbefales, at den øgede brug af trafiksikkerhedsinspektion på stats-

vejene i endnu højere grad bruges til at prioritere trafiksikkerhedshensyn i drift og ved-

ligehold på statsvejene i den kommende handlingsplanperiode.

Ressort :

Vejdirektoratet.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 2 – Vejudformning og trafikregulering

2.8. Målrettede sikkerhedsforbedringer på det statslige landevejsnet

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker.

Indsatskategorier :

Vejudformning og trafikregulering.

Baggrund :

Eneulykker og frontalkollisioner udgør knap halvdelen af alle dræbte og til-

skadekomne på statsveje i åbent land, og mange alvorlige personskadeulykker sker i

kryds på det statslige landevejsnet.

Anbefaling :

Det anbefales, at der i den kommende planperiode fokuseres på indsatser

målrettet eneulykker og frontalkollisioner på statsvejene.

•

Opgraderinger af statslige landeveje :

Systematisk gennemgang med fokus på

massetiltag som f. eks. rumleriller, autoværn mm.

•

Mødefri veje :

Veje med autoværn mellem kørselsretningerne på udvalgte, relevante

strækninger i åbent land.

•

Krydstiltag i åbent land :

Venstresvingskanaliseringer, forbedring af oversigtsfor-

hold mm.

Ressort :

Vejdirektoratet, Transport- og Boligministeriet.

Foto : Vejdirektoratet

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 3 – Lovgivning, sanktion og kontrol

Hovedkategori 3

Lovgivning, sanktion og kontrol

3.1. Politiets indsatser mod for høj hastighed

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Lovgivning, sanktion og kontrol.

Baggrund :

Sammenhængen mellem for høj hastighed, antal ulykker og alvorligheds-

grad er en af de mest veldokumenterede inden for trafiksikkerhedsforskningen. For at

undgå ulykker er det vigtigt at holde hastigheden på vejene nede på det tilladte. Politi-

ets kontrolindsats mod for høj hastighed er med til at holde hastigheden og dermed an-

tallet af ulykker nede.

Anbefaling :

Det anbefales, at politiet fortsætter sin nationale strategiske indsats mod

for høj hastighed.

Politiets nationale strategiske indsats mod for høj hastighed består bl. a. i udpegning af

særligt ulykkes- og hastighedsbelastede strækninger, de såkaldte fokusstrækninger. På

fokusstrækningerne opstilles der konkrete effektmål for den operative indsats. Målene

om hastighedsreduktion fastsættes i dialog mellem politikredsene og Rigspolitiet.

Ressort :

Politiet.

3.2. Kommunernes mulighed for at sætte hastighederne ned i byerne

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Lovgivning, sanktion og kontrol.

Baggrund :

Alt for mange lette trafikanter bliver dræbt eller kommer til skade i byerne.

Anbefaling :

Det anbefales, at det bliver lettere for kommunerne at sætte hastighe-

derne ned i byerne.

Ressort :

Transport- og Boligministeriet, Vejdirektoratet.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 3 – Lovgivning, sanktion og kontrol

3.3. Øget hastighedskontrol med Automatisk trafikkontrol (ATK)

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Lovgivning, sanktion og kontrol.

Baggrund :

ATK-indsatsen, både i form af den mobile og den stationære indsats, er et

effektivt tiltag til at forebygge trafikulykker lokalt og på strækninger, hvor hastighe-

derne er for høje.

Anbefaling :

Det anbefales, at brugen af mobile ATK-enheder og stationære ATK-stan-

dere udbredes til endnu flere veje i Danmark for at undgå alvorlige ulykker. Kameraerne

placeres både på stats- og kommuneveje.

Ressort :

Vejdirektoratet, politiet, Transport- og Boligministeriet.

3.4. Klip ved 20 % hastighedsoverskridelse (fartgrænser over 70 km/t)

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier

: Lovgivning, sanktion og kontrol.

Baggrund :

Nogle trafikanter opfatter klipgrænsen som den vigtigste hastigheds-

grænse. En nedsættelse af grænsen for, hvornår visse hastighedsoverskridelser medfø-

rer et klip i kørekortet, vil derfor kunne reducere mængden af trafikanter, der overtræ-

der hastighedsgrænsen.

Anbefaling :

Det anbefales, at grænsen for, hvornår en hastighedsoverskridelse med-

fører et klip i kørekortet, sænkes fra 30 % til 20 % på strækninger, hvor det er tilladt at

køre 70 km/t eller derover.

Ressort :

Transport- og Boligministeriet.

3.5. Politiets indsatser mod spiritus

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Lovgivning, sanktion og kontrol.

Baggrund :

Det er meget risikabelt at køre spirituskørsel; risikoen for at komme alvorligt

til skade stiger eksponentielt med promillen. Risikoen ved at køre med en promille på

mellem 0,8 og 1,2 anslås eksempelvis til at være 10-15 gange forhøjet. Cirka 10 % af det

samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne registreres i spiritusulykker på trods

af, at 0,5 % af bilisterne kører med ulovlig promille. Derfor er politiets spirituskontroller

fortsat vigtige.

Anbefaling :

Det anbefales, at politiet fortsætter sin nationale strategiske indsats imod

spirituskørsel. I den nationale operative strategi (2016-2020) er der fokus på et fortsat

højt og uforudsigeligt kontroltryk mod spirituskørsel.

Ressort :

Politiet

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 3 – Lovgivning, sanktion og kontrol

3.6. Behandlingstilbud til spiritusdømte

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation, Lovgivning, sanktion og kontrol.

Baggrund :

En del af de personer, der tages for spirituskørsel på vejene, har et alkohol-

problem som bagvedliggende årsag til deres spirituskørsel. Erfaringer fra Sverige og fra

et projekt på Bornholm har vist, at tilbud om samtale/behandling kan få en del af dem til

at tage imod hjælp og dermed bidrage til mindsket spirituskørsel.

Anbefaling :

Det anbefales, at der indføres en ordning for at sikre, at spiritusbilister får

tilbud om samtale hos en misbrugskonsulent for at afklare evt. alkoholafhængighed,

og at der efterfølgende tilbydes behandling til dem, der har behov for det. Formålet er

at forhindre recidiv. Et 3-årigt forsøg (gennemføres 2019-2022) i Danmark kan bidrage

til at afklare den mest hensigtsmæssige og effektive metode til at hjælpe de relevante

borgere i behandling.

Ressort :

Transport- og Boligministeriet.

3.7. Klip for manglende brug af sikkerhedssele

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Unge bilførere.

Indsatskategorier :

Lovgivning, sanktion og kontrol.

Baggrund : 98 % af danske førere af personbil benytter sikkerhedssele, desværre er det

hver femte dræbte i personbil, der ikke benyttede sele. Klip i kørekortet for manglende

selebrug vil helt sikkert løfte selebrugen i den restgruppe, der ikke benytter sele og

især blandt de unge.

Anbefaling :

Det anbefales, at der indføres klip i kørekortet for manglende selebrug.

Ressort :

Transport- og Boligministeriet.

3.8. Skærpelse af de nuværende regler om konfiskation af lille knallert

Fokusområde :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter.

Indsatsområde :

Lovgivning, sanktion og kontrol.

Baggrund :

Der er for mange, som kommer til skade på en knallert, som er konstruktivt

ændret med henblik på hastighedsforøgelse.

Anbefaling :

Det anbefales, at man skærper de nuværende regler i færdsels-

loven for konfiskation af lille knallert, som er konstruktivt ændret med henblik på

hastighedsforøgelse

Ressort :

Transport- og Boligministeriet.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 3 – Lovgivning, sanktion og kontrol

3.9. Politiets indsatser mod uopmærksomhed/distraktion

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Lovgivning, sanktion og kontrol.

Baggrund :

Uopmærksomhed anslås at være en faktor i cirka halvdelen af dødsulyk-

kerne på vejene. Politiets kontrol retter sig særligt mod brug af håndholdt teleudstyr, fx

mobiltelefon, der som det eneste er specifikt forbudt under kørsel.

Anbefaling :

Det anbefales, at politiet fortsætter sin nationale strategiske indsats mod

uopmærksomhed. I den nationale operative strategi (2016-2020) er der fortsat fokus

på et højt og uforudsigeligt kontroltryk på uopmærksomhedsområdet. Hos dansk po-

liti kontrolleres uopmærksomhed i trafikken især som brug af håndholdt teleudstyr, fx

mobiltelefon.

Ressort :

Politiet.

3.10. Rødkørselskontrol

Fokusområder :

Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge bilførere.

Indsatskategorier :

Lovgivning, sanktion og kontrol.

Baggrund :

Ulykker, hvor den ene part er kørt over for rødt, ser ud til at udgøre en sti-

gende andel af ulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne i byerne. Foruden ulyk-

ker medfører rødkørsel også reduktion i fremkommelighed, blokering af signalanlæg og

dermed risikofyldte manøvrer for cyklister og fodgængere.

Anbefaling :

Det anbefales, at der gennemføres et landsdækkende forsøg i tre år med

automatisk kontrol af rødkørsel med kamera i særligt ulykkesbelastede kryds. Det skal

desuden undersøges, om den automatiske kontrol også kan bruges til at registrere fod-

gængere og cyklister.

Ressort :

Politiet, Transport- og Boligministeriet.

Foto : Rådet for Sikker Trafik

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 4

Køretøjer og sikkerhedsudstyr

4.1. Tiltag til sikring af køretøjsvedligeholdelse

Fokusområder :

Eneulykker, Krydsulykker, Lette trafikanter.

Indsatskategorier :

Lovgivning, sanktion og kontrol, Køretøjer og sikkerhedsudstyr, Andet

(forskning).

Baggrund :

Nyere forskning har vist, at manglende vedligeholdelse af køretøjer er en ulykkesfak-

tor i en række ulykker med lette trafikanter.

Anbefaling :

Det anbefales, at der iværksættes tiltag, herunder vidensindsamling, som kan sikre,

at cykler, knallerter og andre mindre tohjulede køretøjer er lovlige og i trafiksikkerhedsmæssig

forsvarlig vedligeholdelsestilstand. Tiltaget skal udformes, så det understøtter, at også mindre be-

midlede/ressourcestærke trafikanter tilgodeses.

Ressort :

Folketinget, uddannelsesinstitutioner, vidensinstitutioner/universiteter

4.2. Direkte udsyn i lastbiler

Fokusområder :

Krydsulykker, Lette trafikanter.

Indsatskategorier :

Køretøjer og sikkerhedsudstyr.

Baggrund :

Bedre udsyn i lastbiler kan være medvirkende til at nedbringe antallet af højresvings-

ulykker. Der arbejdes i FN-regi med at fastsætte bestemmelser om direkte udsyn fra tunge køre-

tøjer. Disse bestemmelser ventes optaget i EU-reguleringen med endelig virkning fra 2029. I den

forbindelse hentes der inspiration i en model fra London, der kategoriserer, i hvilken grad lastbiler

giver føreren et direkte udsyn til omgivelserne. Kommunerne efterspørger dog muligheden for

hurtigst muligt at kunne etablere en model svarende til modellen fra London.

Anbefaling :

Det anbefales, at der iværksættes en undersøgelse af mulighederne for etablering af

”London-modellen” i større danske byer allerede inden for få år.

Ressort :

Færdselsstyrelsen.

4.3. Målrettede afgiftslettelser på sikkerhedsteknologi

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge bilførere.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation, Lovgivning, sanktion og kontrol

Baggrund :

Afgifter kan bruges til at skabe incitament, til at forbrugere eller virksomheder foreta-

ger eller undlader at foretage bestemte valg. Reduktion i omkostninger gennem fradrag kan bru-

ges som værktøj til at fremme tilvalg fra forbrugernes side, fx i forhold til ekstra sikkerhedsudstyr.

Anbefaling :

Det anbefales, at der indføres en fradragsordning ved køb af ekstra

sikkerhedsudstyr.

Ressort :

Skatteministeriet, Transport- og Boligministeriet.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 5

Data om ulykker

5.1. Trafikulykker i et samlet ulykkesregister/database

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Data om ulykker.

Baggrund :

Det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde bygger i dag primært på politiets

registreringer. Det er veldokumenteret, at der er et meget stort antal – også alvorlige

ulykker – der ikke bliver registreret af politiet, men som alene bliver behandlet på akut-

modtagelser mm.

Anbefaling :

Det anbefales, at der igangsættes en ensartet national indsamling af data.

Der etableres en ny landsdækkende database indeholdende trafikulykker fra både po-

liti, Landspatientregisteret og akutmodtagelser efter den svenske STRADA model. Da-

tabasen designes, så det er muligt at koble flere datakilder på, fx forsikringsdata. Data-

basen skal indeholde stedfæstede ulykkesdata.

Ressort :

Transport- og Boligministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Vejdirektora-

tet, politiet, regionerne samt vidensinstitutioner/universiteter.

5.2. Systematiseret og opdateret registrering af trafikulykker i Lands-

patientregisteret

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Data om ulykker.

Baggrund :

Trafikulykkesdata fra Landspatientregisteret har stor værdi for trafiksikker-

hedsarbejdet, ikke mindst i relation til viden om lette trafikanter. Det er derfor vigtigt, at

registreringen af ulykkesdata er så systematisk og relevant som mulig.

Anbefaling :

Det anbefales, at der iværksættes en indsats, som skal sikre bedst mu-

lig kvalitet af trafikulykkesdata i Landspatientregisteret, herunder en gennemgang af

den nuværende registreringspraksis med fokus på relevans af de eksisterende varia-

ble samt eventuelle behov for justering og opdatering til gavn for det forebyggende

trafiksikkerhedsarbejde.

Ressort :

Regionerne, KL samt vidensinstitutioner/universiteter.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 5 – Data om ulykker

5.3. Systematiseret og opdateret trafikulykkesregistrering hos politiet

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere

Indsatskategorier :

Data om ulykker

Baggrund :

Trafikulykkesdata registreret af politiet er et afgørende datagrundlag for

trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark. Det er derfor vigtigt, at registreringen af ulykkes-

data er så systematisk og relevant som muligt, og at registreringen opdateres, så regi-

streringen er tidssvarende i forhold til trafikbilledet i Danmark. I forbindelse med mulig-

hed for ledsaget kørsel for 17-årige er det fx relevant at sikre registrering af information

om ledsager i forbindelse med en ulykke.

Anbefaling :

Det anbefales, at der iværksættes en indsats, som skal sikre bedst mulig

kvalitet af de politiregistrerede trafikulykkesdata, herunder en gennemgang af den nu-

værende registreringspraksis med fokus på relevans af de eksisterende variable, behov

for justering og opdatering samt inddragelse af relevant teknologi med henblik på opti-

mering af registreringsproceduren.

Ressort :

Vejdirektoratet, politiet samt vidensinstitutioner/universiteter.

5.4. Ulykkesudpegning 2.0 – baseret på bredere datagrundlag end politiets

data.

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Data om ulykker.

Baggrund :

Flere og flere steder i landet benyttes registreringer fra Landspatientregi-

steret, data fra akutmodtagelser samt data fra ambulancekørsler i det forebyggende

trafiksikkerhedsarbejde. Brugen af disse data er ikke systematisk indarbejdet i vejled-

ninger til trafiksikkerhedsinspektion, ulykkesudpegning mm. Der er således væsentlige

data, der ikke benyttes i det systematiske forebyggende arbejde.

Anbefaling :

Det anbefales, at der med baggrund i politiets data og nye datakilder,

Landspatientregisteret, hospitalsregistreringer m.m. udarbejdes nye metoder til udpeg-

ning af ulykkesbelastede lokaliteter.

Ressort :

KL, Vejdirektoratet, regionerne, vidensinstitutioner/universiteter.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 6

Forskning og samarbejde

6.1. Viden om adfærd samt samspil mellem lette trafikanter og infrastruktur

Fokusområder :

Eneulykker, Krydsulykker, Lette trafikanter.

Indsatskategorier :

Vejudformning og trafikregulering, Andet : (forskning).

Baggrund :

Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister stiger til trods for et

samlet fald i cykeltrafikken. Omfanget af kørsel på el-cykel og speed pedelec stiger mar-

kant, og små nye motoriserede køretøjer er kommet til. Konsekvensen er en stor hetero-

genitet i kørselsmønster og hastighed blandt de lette trafikanter og et stigende behov for

viden, der kan understøtte sikker trafikafvikling for alle trafikantgrupper.

Anbefaling :

Det anbefales, at der etableres en forskningsindsats med fokus på trafikant-

adfærd og interaktion mellem forskellige trafikantgrupper og infrastruktur som baggrund

for udformning af infrastruktur (design og vedligeholdelse), så sikkerhed og fremkomme-

lighed for alle køretøjstyper og trafikantgrupper på cykelstier tilgodeses.

Ressort :

Vejdirektoratet, KL og vidensinstitutioner/universiteter.

6.2. Erhvervelse af ny trafiksikkerhedsviden, brug af den og sikring af, at den

bliver kontinuerligt forbedret

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Andet (forskning).

Baggrund :

Opdateret og evidensbaseret viden på højt niveau om ulykkesårsager og bag-

vedliggende faktorer er en afgørende forudsætning for at kunne udarbejde målrettede

og kosteffektive forebyggende tiltag i relation til trafikanten, køretøjsteknologi samt vej-

udformning og infrastruktur. Samtidig er det en forudsætning for at kunne fastholde og

forbedre Danmarks anerkendelse inden for trafiksikkerhedsområdet både mht. viden og

resultater.

Anbefaling :

Det anbefales, at universiteter og Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

fortsat skal undersøge, dybdeanalysere, evaluere og publicere centrale aspekter inden for

trafiksikkerhed. Undersøgelser og forskning skal dels tage afsæt i udvikling og ændringer

i den nationale danske kontekst, men samtidig inddrage resultater fra og være på niveau

med den nyeste viden på området internationalt.

Ressort :

Vidensinstitutioner/universiteter, Havarikommissionen for vejtrafikulykker og an-

dre relevante ministerier og styrelser m. fl.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 6 – Forskning og samarbejde

6.3. Forbedret lys på cykler

Fokusområder :

Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter.

Indsatskategorier :

Andet (forskning).

Baggrund :

Et tidligere studie fra 2004/05 har påvist en trafiksikkerhedseffekt ved

permanent brug af kørelys på cykler. Siden da er antallet af el-cykler, speed pede-

lecs, elektriske løbehjul og små motoriserede køretøjer vokset markant i Danmark. Den

teknologiske udvikling har betydet, at flere cykler har navdynamo eller batteridrevet

kørelys.

Anbefaling :

Det anbefales, at der foretages en nærmere undersøgelse af denne udvik-

ling og effekt på ulykker/personskader ved brug af kørelys, bremselys og blinklys for de

eldrevne køretøjer samt for traditionelle cykler.

Ressort :

Vidensinstitutioner/universiteter.

6.4. Undersøgelse om glatførebekæmpelse og renholdelse

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Andet (forskning).

Baggrund :

Forskning på AAU BUILD har vist, at mange eneulykker med cyklister og

fodgængere har dårlig vedligeholdt infrastruktur som medvirkende faktor. Det handler

om både dårlig glatførebekæmpelse, manglende fejning, skæve fliser, huller i cykelstien

osv. Der er også stor forskel fra kommune til kommune.

Anbefaling :

Det anbefales, at der igangsættes en undersøgelse af, hvordan kvaliteten

af vejmyndighedernes glatførebekæmpelse og renholdelse påvirker trafiksikkerheden

specielt for de lette trafikanter.

Ressort :

Vidensinstitutioner/universiteter.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 6 – Forskning og samarbejde

6.5. Evaluering af afskaffelsen af det obligatoriske lægetjek ved 75 år

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter.

Indsatskategorier :

Andet (forskning).

Baggrund :

I 2017 blev den forkortede gyldighedstid for ældre personers kørekort (over 75

år) samt det obligatoriske helbredstjek i forbindelse med ældres kørekortfornyelse afskaf-

fet. I forbindelse med afskaffelsen af alderstjekket blev lægernes forpligtelse til at være

opmærksomme på sammenhængen mellem helbred og kørekort hos deres patienter sam-

tidig skærpet. Der har fra forskellige organisationers side været udtrykt bekymring for, om

trafiksikkerheden forringes som følge af afskaffelsen. Bekymringen relaterer sig især til, at

risikoen for demens stiger med alderen, ligesom synet gradvist forringes. Det er endnu for

tidligt at sige noget om effekten af regelændringen på baggrund af ulykkesstatistikken.

Anbefaling :

Det anbefales, at der igangsættes en evaluering af den nye ordning, så snart

det er muligt. På baggrund af en sådan evaluering vil man være i stand til at vurdere, hvor-

vidt der er et reelt behov for yderligere skridt til at forhindre, at (ældre) personer med

manglende føreevne kører bil.

Ressort :

Transport- og Boligministeriet samt Færdselsstyrelsen.

6.6. Styrkelse af det regionale trafiksikkerhedsarbejde (politikredse)

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Undervisning og kommunikation, Lovgivning, sanktion og kontrol, Vej-

udformning og trafikregulering, Andet (samarbejde).

Baggrund :

Der er positive erfaringer med den lokale organisering af trafiksikkerhedsar-

bejdet, som allerede i dag foregår i et antal politikredse. Det giver synergi, innovation og

motivation blandt aktørerne, og det bør derfor bredes mere ud.

Anbefaling :

Det anbefales, at det lokale arbejde forankres i politikredsene med følgende

potentielle deltagere : Kommune (teknik- og skoleforvaltninger), politikredse, regioner,

skadestuer, erhvervsliv og civilsamfundsorganisationer.

Ressort :

Kommunerne, politikredse, regioner.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Hovedkategori 6 – Forskning og samarbejde

6.7. Digitalt hastighedskort

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Andet (samarbejde).

Baggrund :

Et nationalt digitalt hastighedskort er et digitalt kortgrundlag, hvori hastig-

hedsgrænserne på vejnettet i Danmark er geokodede. Kortgrundlaget er dynamisk, så

det hele tiden afspejler de gældende faste og midlertidige hastighedsgrænser. Etable-

ringen af et digitalt hastighedskort er en forudsætning for etableringen af intelligente

hastighedstilpasningssystemer.

Anbefaling :

Det anbefales, at arbejdet med at få oprettet og fordelt ansvaret for det

digitale hastighedskort prioriteres højt.

Ressort :

Transport- og Boligministeriet, Vejdirektoratet.

6.8. Håndbog : Kommunale trafiksikkerhedsplaner

Fokusområder :

Eneulykker, Frontalkollisioner, Krydsulykker, Lette trafikanter, Unge

bilførere.

Indsatskategorier :

Andet.

Baggrund :

Internationale erfaringer peger på, at det er vigtigt for en positiv udvikling

på trafiksikkerhedsområdet, at der arbejdes efter en politisk vedtaget plan. Den na-

tionale handlingsplan bør derfor følges op af kommunale handlingsplaner for at sikre

størst mulig positiv udvikling på trafiksikkerhedsområdet.

Anbefaling :

Det anbefales, at der udarbejdes en håndbog med inspiration til kom-

munernes arbejde med at udvikle en kommunal trafiksikkerhedsplan. Håndbogen skal

indeholde inspiration til inddragelse af interessenter, udnyttelse af ulykkesdata fra flere

datakilder, fokus på vejtekniske indsatser samt inspiration til ændret adfærd i trafikken

og styrket kommunal trafiksikkerhedsorganisation.

Ressort :

Vejdirektoratet, KL, Rådet for Sikker Trafik og politiet.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Strategiske initiativer baseret på

rammer og udfordringer

Foto : Vejdirektoratet

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

De foreslåede indsatser er kendetegnet ved at

være relativt konkrete og afgrænsede, selvom der

også er stor variation. Trafiksikkerhedsarbejdet be-

står imidlertid også af de vedvarende aktiviteter,

der ikke altid er så lette at konkretisere, men som

er vigtige at synliggøre. I dette afsnit er de strate-

giske initiativer, som også er omtalt i notatet Mål og

Strategi, samlet.

Strategiske overvejelser vedr.

trafikantadfærd, undervisning og

kommunikation

Sikkerhed hele livet

Der er forskellige udfordringer i trafikken, afhæn-

gigt af hvor man er i livet. Påvirkning af trafikant-

adfærd gennem uddannelse og kommunikation til

alle aldersgrupper har spillet en afgørende rolle for

den positive udvikling, og undervisning og målret-

tet kommunikation til relevante grupper vil derfor

fortsat være afgørende.

Forskning, formidling og videndeling

Viden, der ikke formidles og deles, kan ikke anven-

des af alle. Færdselssikkerhedskommissionen op-

fordrer derfor alle aktører på trafiksikkerhedsområ-

det, der tilvejebringer ny viden gennem forskning,

udvikling eller afprøvning i praksis, til at offentlig-

gøre denne viden og lade andre aktører få gavn

deraf.

Færdselssikkerhedskommissionen er af den opfat-

telse, at Danmark og de danske aktører bør :

• Deltage aktivt i trafiksikkerhedsarbejdet – både

på europæisk og internationalt plan

• Fremme harmonisering og udbredelse af

køretøjssikkerhedsteknologier på tværs af

landegrænser

• Deltage aktivt i koordinerede indsatser på tværs

af landegrænser inden for udvikling af trafiksik-

kerhedsmæssige initiativer

• Aktivt inspirere og hjælpe øvrige lande til at

højne trafiksikkerheden

• Aktivt søge inspiration fra lande, der har bedre

trafiksikkerhed end Danmark.

Strategiske initiativer på området

• Styrkelse af trafikundervisningen gen-

nem hele skolen, fra indskoling til og med

ungdomsuddannelserne

• Ny køreuddannelse med et styrket fokus på

risikoforståelse

•

Påvirkning af trafikantadfærd gennem kampag-

ner, trafikpolitik i virksomheder og målrettet

kommunikation til relevante grupper

• Målrettede informations- og kommunikations-

indsatser, som hjælper den enkelte trafikant

med at navigere i forhold til nogle af de ændrin-

ger, som vi står overfor

• Civilkontrol, hvor trafikanter bliver bedre til at

sige fra over for andres risikoadfærd

• Fortsatte indsatser inden for kommunikation,

vejteknik og køretøjsteknologi til at sikre bedre

overholdelse af hastighedsgrænser og tilpas-

ning af hastighed

• Sprittuskørsel – Målrettet behandlingstilbud til

spritusbilister med alkoholmisbrug

• Udbredelse af viden om uopmærksomhed og

målrettede kommunikationsindsatser rettet

mod specifikke typer af uopmærksom trafikant-

adfærd, f. eks. brugen af håndholdt mobiltelefon

under kørsel.

•

Kampagner og kommunikation med fokus på

orientering i kryds

•

Politikontrol – Fortsat målrettet hastighedskon-

trol af motorkøretøjer, sele- og hjelmkontrol,

uopmærksomhedskontrol, samt kontrol og

sanktion af cyklisters og fodgængeres risiko-

adfærd. Særlig fokus på kontrol og sanktion af

el-cyklers og små motoriserede el-køretøjers

tuning

• Fokus på bedre trafikkultur.

Foto : Vejdirektoratet

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Erhvervstransport og private firmaer

Der er et stort trafiksikkerhedsmæssigt potentiale

i at forbedre sikkerheden blandt erhvervschauf-

fører og i forbindelse med anden kørsel udført af

private aktører. Det er vigtigt, at der bliver samlet

op og formidlet erfaringer fra effektive tiltag til de

private aktører, sådan at man sikrer, at indsatsen er

målrettet.

Mulige indsatser :

•

Krav stillet af det offentlige ved køb af gods- og

persontransport, renovationskørsel mv.

• Certificeringsordning

• Virksomhedspolitik – retningslinjer for

trafiksikkerhed

• Forsikringspræmier afhængig af kørsel

• Uddannelse af chauffører

Strategi vedr. politiets og vejmyndig-

hedernes trafiksikkerhedsarbejde

Målrettet kontrol med trafikanter

Det overordnede formål med politiets færdsels-

indsats er at øge færdselssikkerheden ved at

nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne.

Den nationale strategiske indsats på området ram-

mesættes af den nationale operative strategi på

færdselsområdet (2016-2020).

Politiets nationale operative strategi (2016-2020)

rummer tre fokusområder :

• For høj hastighed

Politiet har tre redskaber til rådighed til

hastighedskontrol :

◦ Automatisk hastighedskontrol (ATK)

◦

Lasermålinger

◦ Videobiler/motorcykler.

• Spiritus-, narko- og medicinkørsel

Når det gælder kontrol af spiritus-, narko-

og medicinkørsel, har politiet tre typer af

kontroller :

◦ Kontrol af tilfældigt udpegede trafikanter

◦ Kontrol af trafikanter udpeget på mistanke

◦

Totalkontroller hvor vejen blokeres, og hvor

samtlige trafikanter standses og kontrolleres.

• Uopmærksomhed og distraktion

Hos dansk politi kontrolleres uopmærksomhed i

trafikken især som brug af håndholdt mobiltele-

fon (fra 2019 : Brug af håndholdt teleudstyr).

Foto : Havarikommissionen, Christoffer Askman

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren

Trafiksikkerhed på kommunale veje og stier

Kommunernes indsats på færdselssikkerheds-

området er afgørende for at udvikle og skabe et

trygt og sikkert liv for borgerne. Kommunerne har

også gode muligheder for at igangsætte aktiviteter

for at forbedre trafiksikkerheden.

Strategiske overvejelser vedr.

køretøjers teknologiske udvikling

Den teknologiske udvikling giver en masse mu-

ligheder inden for transportområdet og vil være

et vigtigt element i kampen for at reducere an-

tallet af ulykker og antallet af dræbte i trafikken.

Men med udviklingen følger også en række ud-

fordringer, hvilket stiller store krav til aktørerne på

transportområdet.

Ambitionen for det lokale samarbejde kan være

at :

• Fremme en mere sikker adfærd og trafikkultur

• Arbejde for at trafiksikkerhed i højere grad ind-

går i undervisningen i skolerne

• Øge evidens og viden for de kommunale beslut-

ninger om trafiksikkerhed

• Styrke samarbejdet mellem nationale og lokale

myndigheder om finansiering af trafiksikker-

hedsarbejdet i kommunerne

• Styrke videndeling mellem kommuner og del-

tage i det nationale og internationale sam-

arbejde om trafiksikkerhed.

Forslag til strategiske initiativer der kan bidrage til

at få trafiksikkerheden i fokus i udviklingen og ikke

mindst udbredelsen af ny teknologi i køretøjer :

• Understøtte nye organisatoriske setup, som kan

understøtte teknologisk udvikling, der har fokus

på trafiksikkerhed

• Tilladelser skal gå hånd i hånd med trafiksikker-

heden, dvs. at hensynet til trafiksikkerheden al-

tid skal inddrages, inden man træffer beslutning

• Tæt samarbejde mellem myndigheder og

producenter

• Benyt afgiftssystemet til at fremme den tekno-

logiske udvikling

•

Gennem relevante uddannelser (fx køreuddan-

nelsen, ved uddannelse af chauffører mv.) sik-

res fortrolighed med de nye teknologier

• Fokus på, hvorledes infrastrukturen og de nye

køretøjer spiller sammen

• Aktivt påvirke arbejdet i EU ift. køretøjstekniske

krav mv.

• Ændret afgiftspolitik ift. nyt sikkerhedsudstyr

• Sikre adgang til brug af data – med persondata-

sikkerhed for øje.

Trafiksikkerhed på statsvejnettet

På statsvejnettet registreres ca. 30 % af alle trafik-

dræbte og ca. 20 % af de tilskadekomne i de politi-

registrerede ulykker. Trafiksikkerhedsforbedringer

på statsvejnettet kan derfor bidrage betydeligt til

at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i

Danmark.

Strategiske initiativer :

• Massetiltag

• Mødefrie veje

• Systematisk ulykkesbekæmpelse

• Fokus på forbedring af lette trafikanters

sikkerhed

• Trafiksikkerhedsrevision og -inspektion.

Særligt på motorveje :

• Differentierede hastighedsbegrænsninger på

motorveje

•

Initiativer, der mindsker vognbaneskift på

motorveje

•

Initiativer, der understøtter samkørsel

• Understøttelse af ny teknologi, der kan være

med til at forhindre ulykker.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2021-2030, fra transportministeren