Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Spørgsmål 836
Offentligt
2337921_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget
Til:
Dato:
Sundhedsministeren
18. februar 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 836
Vil ministeren estimere, hvor meget det vil koste at indføre minimumsrettigheder i sund-
hedsloven for fødende og deres partnere bestående af bl.a.:
– Ret til fødselsforberedelse for fødende og partner i små hold med fokus også på
forældrerollen og mental trivsel inkl. et klasseloft på 8 par til fødselsforberedelse og et
nationalt fastlagt minimum af timer.
– Ret til mindst to døgns indlæggelse efter fødslen eller ret til opfølgende besøg i
hjemmet, hvis man ønsker at tage hjem kort tid efter fødslen, herunder at der i disse
første døgn er tilgængelig støtte, omsorg og faglig vejledning i at drage omsorg for en
nyfødt og en ny familie.
– Ret til adgang til en døgnbemandet offentlig ammerådgivning med mulighed for video-
konsultation og ret til hjælp til de familier, der er psykisk påvirket af graviditets- eller
fødselsforløbet.
– Ret til mindst én samtale med en ammeuddannet kommunal sundhedsplejerske inden
fødslen, samt at der sikres kontinuitet i den gravides undersøgelser før, under og efter
fødslen, f.eks med den samme kendte jordemoder.
– Ret til en målrettet indsats for sårbare gravide, som kan have behov for ekstra støtte
og hjælp før, under og efter fødslen.
– En fastholdelse af den eksisterende ret til selv at vælge, om den fødende vil føde
hjemme eller på hospital.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Jane Heitmann
formand
1/1