Sundheds- og Ældreudvalget
Til:
Dato:
Sundhedsministeren
2. februar 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 747
Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan lade sig gøre, at forbud mod synlig an-
bringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter
kan træde i kraft 1. april 2021, når standstill-perioden i EU for bekendtgørelsen først ud-
løber 1. april 2021, samt hvorledes dette er i overensstemmelse med Justitsministeriets
Lovkvalitetsvejledningen for erhvervsrettet regulering herunder 4-ugers-kravet?
Begrundelse: Forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurro-
gater og urtebaserede rygeprodukter træder jf. tobaksloven i kraft d. 1. april 2021 og
medfører omfattende ændringer for indretningen af henholdsvis butikker og hjemmesider,
der sælger disse produkter. EU’s standstill-periode for bekendtgørelsen udløber først
d. 1. april 2021, hvoraf bekendtgørelsen først kan udstedes d. 2. april 2021. Frem til
denne dato kan der komme indsigelser fra andre EU-medlemsstater, der kan medføre, at
bekendtgørelsen skal revideres. Det betyder, at forhandlere først kan få kendskab til de
endelige, udstedte regler, som de skal efterleve, på den dato, hvor reglerne træder i kraft.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
På udvalgets vegne
Jane Heitmann
formand
1/1