SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 12/11-20 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

Sundhedsudvalget 2020-21, Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2020-21
SUU Alm.del Bilag 91, UER Alm.del Bilag 2
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

+45 72269000

Høringssvar til:

[email protected] – og med kopi til [email protected]

Dato:

12-11-2020

Sagsnr.:

2014975

Dok.nr.:

1465744

Sagsbeh.:

ABP.DKETIK

Høring over Lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring.

Indledningsvist må Det Etiske Råd bemærke, at have modtaget mange henven-

delser i høringsperioden vedrørende nærværende lovforslag. Det være sig

borgere, foreninger og interesseorganisationer, som på forskellig vis og med

forskellig afsæt, har udtrykt bekymringer for rækkevidden og konsekvenserne

af lovforslagets indhold.

Det Etiske Råd noterer sig, at det understreges i høringsbrevet at politiske for-

handlinger over høringsmaterialet fortsat pågår i høringsprocessen.

Ved ekstraordinært rådsmøde den 9. november 2020, har rådet drøftet ind-

komne høring over udkast til Forslag til ny epidemilov m.v. (epidemiloven), og

i det følgende findes rådets bemærkninger.

Indledende betragtninger

COVID-19-epidemien har allerede haft en betydelig effekt på lovgivningen og

dermed også på betingelserne for myndighedsudøvelse, herunder lovgiv-

ningsmæssige restriktioner og anbefalinger i forhold til borgerne. Et afledt

perspektiv på dette er, hvad situationen betyder for tilliden i befolkningen.

Hensynet til borgere som autonome, rettighedsbærende individer, kommer

under pres, når en epidemi raser og mennesker både anskues som værdifulde,

men også som skrøbelige, potentielt farlige eller sårbare, der måske skal be-

skyttes af staten.

Den nuværende epidemi tydeliggør, at der forekommer et mellemværende

mellem den personlige frihed og den kollektive indgriben, og således giver det

anledning til overvejelser om hvordan afvejningen mellem frihedsrettigheder

og hensynet til en effektiv bekæmpelse af COVID-19 epidemien bør være. Vi-

Det Etiske Råd

[email protected]

www.etiskraad.dk

Side

1 / 11

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 12/11-20 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

dere giver det anledning til helt grundlæggende diskussioner og overvejelser

om, hvordan folkevalgte og myndighederne bør omgås ekstraordinær lovgiv-

ning.

Rådet har beskæftiget sig med hvilke etiske hensyn, der er relevante i en sådan

sammenhæng, og hvorledes myndighederne udviser den fornødne agtpågi-

venhed og sikrer balance i tiltagene, så tilliden opretholdes – både myndighe-

der og borgere imellem, men også borgerne hinanden i mellem.

Det er en kompleks balance. Samfundskontrakten byder os også, at vi kan have

tillid til at staten tager vare på ”alt og alle”; både de syge, gamle og sårbare,

skolebørnene, de unge, de fremtidigt syge, sygehusvæsenet, de erhvervsdri-

vende, kultur og idrætsorganisationerne, vel at mærke med de helt rette tiltag

til at håndtere en sundhedskrise, man ikke har det fulde greb om. Det er en

vanskelig opgave, men der må gøres hvad muligt er, for at sikre at konsekven-

serne ikke bliver skævvredne og uden proportionalitet. Gennemsigtighed og

en fortsat parlamentarisk kontrol er således af stor betydning, netop fordi det

giver legitimitet i beslutningerne og er fundamentet for befolkningens tillid.

For at borgernes tillid til myndighederne kan bestå gennem en krisetid, må

myndighederne udvise særlig agtpågivenhed og agere etisk forsvarligt. Vi er

vokset op med og rundet af en grundlæggende tillid til myndighederne, og for

at denne grundlæggende tillid kan opretholdes, bør de som har mest magt i

samfundet, forvalte magten og dermed de mennesker som lever i samfundet,

med ordentlighed og respekt. Således kan man argumentere for at åbenhed og

viden om beslutningsgrundlag forud for indgribende foranstaltninger må

være til stede, fordi det er medvirkende til forståelse for forskellige tiltag. For-

ståelse understøtter tilliden, såvel mellem borgere og myndigheder, men også

borgerne hinanden i mellem, som gennem de offentlige debatter og åbne pro-

cesser får bedre forudsætninger for at forstå hinandens forskellige perspekti-

ver, hvilket er en hjælp til opretholdelse af den grundlæggende tillid i samfun-

det.

Hvis vi ser tilbage i tiden, har paternalismen ikke været usædvanlig i sund-

hedsvæsenet, hvor det var at betragte som værende en fuldstændig naturlig

tilgang i forhold til at udvise omsorg, respekt og hensyn til patienterne. Og så-

ledes har man også set på epidemikommissionerne med andre øjne, fordi læ-

gerne og myndighederne vidste bedst og måtte gøre, hvad gøres skulle. Epide-

mikommissionerne har tidligere varetaget smitteopsporing og skulle stoppe

smitten med de værktøjer som loven bibragte. De handlede på baggrund af

sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og bestemte hvilke tiltag der skulle

tages, når Danmark blev ramt af smitsomme sygdomme. Men dette ændrede

sig med COVID-19 epidemien og hasteloven. Nu har vi i mange år været forskå-

net for alvorlige epidemiudbrud, hvorfor epidemiloven ikke har været i brug,

Side

2 / 11

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 12/11-20 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

og samfundet har samtidigt udviklet sig på en måde, hvor autonomien er ble-

vet en grundsten i Sundhedsloven og hvor individets ret og rettigheder i højere

grad er i fokus. Derfor taler det heller ikke ind i vor samtid, at tildele beføjelser

alene til en styrelse eller én enkelt minister, som kan gøre indgreb i vore fri-

hedsrettigheder.

Der er en forventning om, at vi kan regne med det samfund vi bebor, at der

tages et grundlæggende ansvar for, at demokratiet virker med den fornødne

åbenhed, og endelig at en nødvendig handleplan for landets vej gennem epi-

demien - som er anlagt ud fra et forsigtighedsprincip - tillige nøje er balanceret

af principper om proportionalitet og retfærdighed. Dette er af stor betydning

for, at tilliden mellem lovgiver og befolkningen opretholdes.

Kompetencefordelingen i § 2, stk. 5, 1. pkt.

Af den foreslåede § 2, stk. 5 fremgår en kompetencefordeling, og således følger

det af 1. pkt., at det vil tilkomme Sundhedsstyrelsen at fastsætte nærmere reg-

ler om hvilke sygdomme der omfattes af bestemmelsens stk. 2 og 3, henholds-

vis smitsomme sygdomme og alment farlige sygdomme.

Det Etiske Råd finder det fagligt betryggende, at Sundhedsstyrelsen, i henhold

til bestemmelsens 1. pkt. og stykke 2 og 3, har kompetencen til at sikre, at ka-

tegoriseringen af smitsomme sygdomme og alment farlige sygdomme sker på

baggrund af sundhedsfaglige vurderinger, herunder vurderinger om sygdom-

mens dødelighed, smitsomme karakter m.v.

Det følger af de særlige bemærkninger, at kategoriseringen af sygdomme efter

stk. 2 og 3, henholdsvis de smitsomme og de alment farlige sygdomme, vil

være dynamisk. Efter rådets opfattelse understøtter det dynamiske element

således behovet for at den løbende vurdering med eksempelvis sygdommens

udvikling, forskning i sygdommen, udviklingen af forebyggende og behand-

lende metoder og midler, herunder den medicinske udvikling, omfanget af im-

munitet i befolkning m.v. varetages af sundhedsfaglige med rette kompeten-

cer.

Bredere forståelse af sundhedsfaglighed og etikken som bærende element

I lovforslagets § 4 foreslås etableret en epidemikommission. Det Etiske Råd

anbefaler, at man i tilknytning hertil etablerer et udvalg af særlige sagkyndige.

Der kan både være tale om et udvalg af særlige sagkyndige inden for infek-

tionsepidemiologien og et udvalg af særligt sagkyndige inden for andre (sund-

Læs det Etiske Råds tekst om

Balancen mellem frihed og sikkerhed

(2020)

Side

3 / 11

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 12/11-20 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

heds-)fagligheder. De nævnte udvalg skal medvirke til at være ”second opi-

nion” på det sundhedsfaglige grundlag, der forelægges til afgørende politiske

beslutninger.

I denne sammenhæng må Det Etiske Råd understrege, at infektionsepidemio-

logien netop ikke er den eneste sundhedsfaglighed, der kan bidrage relevant.

Antallet af reddede menneskeliv eller leveår i forbindelse med epidemisk syg-

dom kan blive en målestok, der skygger for øvrige sundhedsområder og såle-

des må rådet foreslå, at man også bringer andre sundhedsfagligheder ind, i for-

bindelse med vurderinger af konsekvenser og gevinster af mulige tiltag. Det

Etiske Råd bidrager ligeledes gerne, fordi der er behov for at overveje etiske

spørgsmål i forbindelse med de medicinske og politiske beslutninger, hvis vi

ikke skal risikere at fortryde de valg, der blev truffet undervejs.

Kompetencefordelingen i § 2, stk. 5, 2. pkt.

Det Etiske Råd er bekymret i forhold til det foreslåede 2. pkt. i § 2 stk. 5, hvor-

efter det vil tilkomme Sundheds- og Ældreministeren at fastsætte nærmere

regler om hvilke sygdomme der omfattes som samfundskritiske (alment farlig

sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyr-

relser af vigtige samfundsfunktioner). Den praktiske betydning af 2. pkt. vil

være, at Sundheds- og Ældreministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte den

nærmere kategorisering og klassifikationen af samfundskritiske sygdomme.

Kategoriseringen af en sygdom som ”samfundskritisk” åbner mulighed for

vidtgående indgreb i de frihedsrettigheder og rettigheder i øvrigt de enkelte

personer og patienter ellers har. En åbning for disse muligheder bør ikke alene

ske ved en ministerbeslutning.

Det er forståeligt, at politiske overvejelser medtages, når det skal besluttes om

given alment farlig sygdom, skulle udgøre en samfundskritisk sygdom, som

altså vil være karakteriseret ved at være alment farlig hvor en

udbredelse med-

fører eller risikerer at medføre

alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunk-

tioner. Men rådets bekymring består dels i at der lægges op til at den vurdering

skal være ren politisk, og dels i at den politiske vurdering, med det foreslåede,

knyttes til én minister.

Det Etiske Råd må understrege, at en sådan beslutning bør foretages på bag-

grund af en sundhedsfaglig vurdering – herunder fra epidemikommissionen

og særligt sagkyndige, ligesom det bør tilkomme et samlet Folketing at fore-

tage den vurdering på baggrund af en åben demokratisk debat, henset til hvil-

ken værktøjskasse af beføjelser der åbnes op for sammen med kategoriserin-

gen ”samfundskritisk sygdom”.

Side

4 / 11

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 12/11-20 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

I den sammenhæng bemærker Det Etiske Råd videre, at der er megen ”juridisk

elastik” i ordlyden ”risikere

at medføre alvorlige forstyrrelser”.

Hvis en beslut-

ning om, hvorvidt en kommende epidemi - med en alment farlig sygdom -

skulle betegnes som værende en samfundskritisk sygdom, skal tilkomme én

minister, så må man samtidigt have in mente, hvorledes der sammen med en

sådan beslutning åbnes for muligheder, beføjelser og indgreb. Det er god lov-

kvalitet, at udforme lovgivningen på en måde, så det sikres, at den ikke åbner

op for, at kunne benyttes til andet end det tiltænkte. Den parlamentariske kon-

trol bør derfor sikres i forbindelse med selve kategoriseringen samfundskri-

tisk sygdom, og i øvrigt så snart der er behov for at regulere med ekstraordi-

nære tiltag.

Det politiske ønske kan være forståeligt

Det Etiske Råd er således ikke uforstående over for selve ønsket - altså det

politiske ønske om, at have muligheden for at kunne agere hurtigt i krisesitu-

ationer. Ligesom det kan være ganske forståeligt, at have et ønske om at sikre,

at beslutninger - om hvorvidt en alment farlig sygdom skal kategoriseres som

en samfundskritisk sygdom - træffes politisk af Sundheds- og Ældreministe-

ren, for herved samtidigt at kunne garantere, at ansvaret for vurderingen af

sygdommens potentielt negative konsekvenser for samfundet - som er forud-

sætningen for, at en sygdom kategoriseres som en samfundskritisk sygdom -

kan placeres politisk. Og rådet anerkender behovet for at have gældende lov-

givning, som gør det muligt at afbøde konsekvenserne af eksisterende og frem-

tidige smitsomme sygdomme.

Men, Det Etiske Råd, må understrege, at det er afgørende for befolkningens

tillid til trufne beslutninger om indgreb, at den vanlige lovgivningsprocedure

i videst mulige omfang fastholdes, og at der er parlamentarisk opbakning - i

særdeleshed når der er tale om reguleringer, der kan være så indgribende i

borgernes grundlæggende rettigheder.

Der må manes til besindighed, evalueres og sikres bred opbakning

Det Etiske Råd anerkender, at der kan være helt særlige situationer, hvor lov

må hastes igennem med kortere processer end vanligt. Spørgsmålet er dog,

om ikke man må mane til besindighed i denne helt særlige situation, i stedet

for i vid udstrækning at lægge op til en permanentgørelse af de beføjelser mi-

nisteren blev tildelt ved hastelovgivningen i foråret. En evaluering af perioden

fra foråret og frem til nu bør efter rådets opfattelse indgå i lovgivningsarbej-

dets udarbejdelse. Særligt henset til at lovgivning på så vigtigt og indgribende

Side

5 / 11

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 12/11-20 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

et område må være gennemtænkt og gennemdebatteret, således at både for-

arbejder og lovens bestemmelser er solidt etisk og sundhedsfagligt forankret

med en bred opbakning fra de folkevalgte.

Decentralisering af beføjelserne

I denne forbindelse bemærker rådet også, at Sundheds- og Ældreministeriet

ifølge de almindelige bemærkninger er opmærksom på, at beføjelser til at

iværksætte foranstaltninger efter den gældende epidemilov hovedsageligt er

placeret hos Sundheds- og Ældreministeren, der via en række vidtgående og

brede bemyndigelser, kan fastætte foranstaltninger for samfundet, borgere og

erhvervslivet. Og videre fremgår af de almindelige bemærkninger, at beføjel-

serne til at iværksætte foranstaltninger ikke bør placeres hos Sundheds- og

Ældreministeren alene og der kan således efter ministeriets opfattelse med

fordel ske en decentralisering af beføjelserne. Det følger at en række af de be-

føjelser - som Sundheds- og Ældreministeren efter den gældende epidemilov,

har til at iværksætte foranstaltninger gennem udstedelse af bekendtgørelser -

via en ny lov kunne placeres hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som derved

ville få originær kompetence til at kunne iværksætte foranstaltninger i kon-

krete situationer.

Det Etiske Råd er optaget af, at lovgivningen er klar, og således finder rådet, at

den række af beføjelser - som man ifølge de almindelige bemærkninger fore-

stiller sig skulle kunne overgå til Styrelsen for Patientsikkerhed, som skulle

tildeles originær kompetence -

burde fremgå indholdsmæssigt

i den foreslåede

epidemilov, på en sådan måde, at det er klart hvilke beføjelser, der vil blive

tale om. Altså et lovarbejde med gennemsigtighed.

Også her må rådet understrege, at det er af afgørende betydning for befolknin-

gens tillid til de beslutninger der skal gennemføres, at den vanlige parlamen-

tariske proces i videst mulige omfang fastholdes – i særdeleshed hvis der kan

blive tale om reguleringer, der kan være indgribende i borgernes grundlæg-

gende rettigheder.

Flere ministre kan delegeres en kompetence

Det følger videre af de almindelige bemærkninger, at man også forestiller sig,

at andre ministre kan delegeres en kompetence til at fastsætte nærmere regler

via bekendtgørelse. I den forbindelse nævnes andre områder, der har relation

til grundlæggende demokratiske principper og rettigheder, erhvervslivets for-

hold og kritisk infrastruktur, hvor kan være behov for restriktioner.

Side

6 / 11

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 12/11-20 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

Det vil således betyde, at muligheden for at fastsætte forbud mod større for-

samlinger, restriktioner for transportmidler, forbud mod og restriktioner for

erhvervslivet og anvendelsen af personlige smitteforebyggende midler, vil

kunne ske via bekendtgørelse. Og samtidigt foreslås, at regler i anden lovgiv-

ning eller fastsat i medfør af anden lovgivning kan fraviges med udmøntning

af ovenstående bemyndigelser. Rådet understreger atter, at vanlige lovgiv-

ningsprocedure i videst mulige omfang bør fastholdes, ved indgreb i borger-

nes grundlæggende rettigheder.

Særligt indgribende foranstaltninger kræver demokratisk lovbehandling

Det Etiske Råd er stærkt bekymret og minder om, at epidemiloven er en helt

særlig lovgivning til brug for helt særlige situationer.

Rådet anbefaler meget kraftigt, at man afstår fra at lave bemyndigelsesbeføjel-

ser knyttet til samfundskritisk sygdom i stk. 4, og i stedet arbejder mod at sikre

den demokratiske lovgivningsproces, for så vidt angår de tiltag, som berører

grundlæggende frihedsrettigheder og indgreb i den personlige frihed, der

måtte vise sig nødvendige i fremtiden.

Det er afgørende for borgernes tillid, at magten er i balance, når landet ram-

mes af en krise. Det Etiske Råd er derfor bekymret for, at de helt særlige og

ekstraordinære tiltag – som kan vurderes nødvendige som led i at forebygge

og inddæmme udbredelsen af den aktuelle epidemi og som samtidigt er inde

og berøre vores frihedsrettigheder – skal have afsæt i bekendtgørelser som

regeringen egenhændigt kan udarbejde.

Proportionalitetsbetragtninger

Rådet er opmærksom på, at forslaget i høring eksempelvis indeholder propor-

tionalitetsbetragtninger i § 8 stk. 4 og § 19 stk. 3 hvilket er værdsat. Men uagtet

at der tages højde for proportionalitetsbetragtninger, så ændrer det ikke ved,

at en bekendtgørelsesudstedelse alligevel passerer uden om den vanlige de-

mokratiske proces, hvor lovbehandlingen sker henover 3 gange i Folketinget.

Rådet finder det derfor ikke hensigtsmæssigt, at regeringen – uagtet beføjel-

serne fordeles på flere ministre - får egenhændige beføjelser til at indføre for-

samlingsforbud, til at tvangsbehandle, vaccinere eller isolere borgere.

Det Etiske Råd finder derimod, at det altid bør være en demokratisk og etisk

målsætning, at vi som samfund i den samtid vi lever i, holder fast i at regulering

knyttet til så alvorlige indgreb som netop nævnt, også behandles med en sær-

Side

7 / 11

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 12/11-20 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

lig respekt for demokratiets virke, og således alene bør ske gennem lovbe-

handlinger og ikke ved udstedelse af bekendtgørelser.

Klageadgang

Det Etiske Råd bemærker, at den foreslåede § 54 som vedrører klager over

afgørelser efter nærværende lov, tilsiger at sundheds- og ældreministeren kan

fastsætte nærmere regler om klageadgangen. Det fremgår af lovens særlige

bemærkninger til bestemmelsen, at det ikke er tiltænkt, at bemyndigelsen skal

kunne anvendes til helt eller delvist at afskære klageadgangen. Derudover

fremgår det ikke, hvad der i øvrigt er tiltænkt om klagemuligheder. Rådet fin-

der dette utilstrækkeligt, idet det må tydeliggøres i forarbejderne hvilke over-

vejelser, udover at klageadgangen ikke må afskæres, der gøres herom. Rådet

vil gerne foreslå, at man ikke laver klageadgang til ministeren, men i stedet

nedsætter et klagenævn i denne forbindelse.

Klarhed over kategorierne

Det Etiske Råd bemærker hvorledes kategoriseringen er tydeliggjort. Den ty-

deliggørelse af hvilke sygdomme loven omfatter i § 2, især sammen med ud-

foldelsen og særligt eksemplificeringen i de særlige bemærkninger hertil, er

medvirkende til at skabe klarhed over de 3 kategorier, hvilket rådet finder nyt-

tigt. Der er klarhed over hvordan smitsomme sygdomme vil være den over-

ordnede kategori, som de to andre kategorier – alment farlige og samfundskri-

tiske sygdomme – vil være underkategorier til, og at en sygdom kan kategori-

sereres som en smitsom sygdom alene, uden at den samtidigt hører til katego-

rien alment farlige eller samfundskritiske sygdomme, mens en alment farlig

eller samfundskritisk sygdom altid vil være en smitsom sygdom. En alment

farlig sygdom kan være – men er ikke nødvendigvis – samtidigt en samfund-

skritisk sygdom. Dette vil afhænge af sygdommens udbredelse og betydning

for samfundets kritiske og vigtige funktioner. Og en samfundskritisk sygdom

vil således efter forslaget altid være en underkategori til de alment farlige syg-

domme. Den udfoldelse og eksemplificering er nyttig og rådet forudsætter, at

dette også overføres til det endelige lovforslags bemærkninger.

Side

8 / 11

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 12/11-20 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

Behandling af personoplysninger i forbindelse med smitteopsporing og

overvågning af smitsomme sygdomme

Rådet må generelt opfordre til, at der udvises særlig forsigtighed og agtpågi-

venhed i forhold til sikre proportionalitet og tage højde for etikken, når der

skal forfattes lovgivning om forpligtelser til at overgive oplysninger og data

som er personoplysninger af mere eller mindre følsom karakter.

Det Etiske Råd må understrege, de etiske dilemmaer der er forbundet med op-

lysningspligten - når eksempelvis juridiske personer efter § 43, stk. 3 er for-

pligtet til, efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at afgive rele-

vante personoplysninger, der i denne sammenhæng beskrives som værende

oplysninger om personnummer, kontaktoplysninger på ansatte eller medlem-

mer samt oplysninger om deres færden.

Den nuværende krise fremhæver et klassisk trade-off mellem personlige fri-

heder og den offentlige sikkerhed og afvejningen mellem privatliv og den al-

mene sundhed. Risikerer man eksempelvis at smitte dødeligt sårbare grupper

ved at insistere på sin uregistrerede bevægelsesfrihed og ret til privatliv, må

disse rettigheder tælle mindre.

Rådet finder dog det foreslåede for vidtgående, også selvom at der er lagt op

til, at de pågældende oplysninger skal kunne understøtte et påbud. Rådet må

her tydeliggøre, at en afledt effekt kan være en decideret stigmatisering og

uhensigtsmæssig overvågning, hvilket på ingen måde gavner tilliden i samfun-

det.

Frivillighed

Det Etiske Råd bemærker, at Styrelsen for Patientsikkerhed jf. § 8, stk. 2, skal

opfordre den person, som foranstaltningen er påtænkt rettet imod, til frivilligt

at medvirke til at gennemføre foranstaltningen, forinden der træffes afgørelse

om henholdsvis undersøgelse, indlæggelse og isolation jf. §§ 9-11, eller videre

forinden påbud om behandling jf. § 14 eller rensning jf. § 16.

Det følger af de særlige bemærkninger, at det med bestemmelsen sikres, at en

foranstaltning over for en enkeltperson ikke må iværksættes og opretholdes,

før personen er blevet opfordret til frivilligt at medvirke til foranstaltningen.

Det betyder ifølge de særlige bemærkninger, at frivillig medvirken altid skal

gå forud for en afgørelse om at iværksætte eller opretholde foranstaltninger

om undersøgelse, indlæggelse, isolation, eller behandling. En opfordring til

Se Det Etiske

Råds tekst om

Etiske hensyn ved digital kontaktopsporing

(2020)

Side

9 / 11

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 12/11-20 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

frivillig medvirken kan efter denne bestemmelse bl.a. omfatte information,

motivation og assistance målrettet den konkrete borger og opfordring til fri-

villig medvirken kan efter de særlige bemærkninger ske mundligt eller skrift-

ligt.

Det Etiske Råd efterspørger, at dette i højere grad er foldet ud og beskrevet,

idet alternativet – altså et påbud og derved tvang – er meget indgribende. For

hvorledes kan opfordringen til frivillighed ske på en respektfuld og gavnlig

måde, uden at det klinger hult, når alternativet til en frivillig deltagelse er

tvang.

Rådet vil foreslå, at man i lovteksten herom, sammen med

`information, moti-

vation og assistance målrettet den konkrete borger`

også tilføjer,

at borgeren

skal inddrages mest muligt, og alle tillidsskabende tiltag skal være afprøvet, før

der overhovedet kan træffes en beslutning om at anvende tvang,

sådan som vi

også kender det fra anden lovgivning.

Restriktioner for eller forbud mod besøgendes adgang til behandlings-,

pleje- og omsorgsinstitutioner m.v.

Det Etiske Råd har været bekymret for de ældre, syge og sårbare, der som led

i at forebygge og inddæmme udbredelsen af den aktuelle epidemi, på forskellig

vis har oplevet - herunder ufrivilligt grundet restriktioner på de respektive

plejehjem, plejeboliger eller institutioner - at være afskåret fra besøg fra fami-

lie og pårørende. Selvbestemmelsesretten har altså været sat ud af kraft i be-

boernes eget hjem, hvilket rådet mener er meget vidtgående, da besøgsrestrik-

tionerne kan have store konsekvenser og eksempelvis medføre svær ensom-

hed blandt ældre, døende og alvorligt svækkede.

Det Etiske Råd opfordrer derfor til, at der i højere grad skal tages hånd herom,

og at en beskyttelse (af den ældre, den sårbare, den syge m.v. som i kraft af -

hvor de på tiden bor - kan underlægges helt særlige restriktioner) må sikres

og indføjes i forbindelse med lovgivningsarbejdet.

Rådet foreslår, at man gør

sig grundige overvejelser om, hvorledes man finder andre veje til at opret-

holde besøgsmulighederne, og får disse overvejelser indarbejdet i lovens for-

arbejder.

For øvrige betragtninger om sårbare og etik i forbindelse med COVID-19 se Det

Etiske Råds tekst om

Beskyttelse af de sårbare i samfundet.

Side

10 / 11

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 12/11-20 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

Ingen skal risikere at blive afskåret helt fra besøg

Det Etiske Råd har bemærket, at det af de særlige bemærkninger til § 24 frem-

går, at et påbud om at fastsætte restriktioner

blandt andet vil kunne omhandle

restriktioner for antallet af besøgende, herunder at der kun er adgang for et

bestemt antal personer ad gangen på de pågældende institutioner, eller at kun

nære pårørende har adgang til besøg. Det Etiske Råd noterer sig også, at et

forbud mod adgang til institutionen eksempelvis ikke vil kunne omfatte nære

pårørende,

når

der er tale om et uopsætteligt besøg til en kritisk syg person,

eller nære pårørende til børn, som opholder sig på et bosted.

Men, Det Etiske Råd finder dette utilstrækkeligt, idet der kan være behov for

besøg, uagtet man

ikke

kan tale om et uopsætteligt besøg til en kritisk syg per-

son, eller nære pårørende til børn, som opholder sig på et bosted. Ingen må

isoleres til ensomhed i beskyttelsens navn og ingen må dø alene - det er for høj

en pris at betale. Det Etiske Råd foreslår derfor, at man anlægger en etisk be-

tragtning og udbygger bemærkningen med en linje om, at der vil være en

nedre grænse, som sikrer, at

ingen

kan risikere at blive afskåret helt fra besøg.

Med venlig hilsen

på Det Etiske Råds vegne

Anne-Marie Gerdes

Formand

Side

11 / 11