Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 77
Offentligt
2278349_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Koordineret med:
Sagsnr.: 1908287
Dok. nr.: 1435834
Dato: 11-11-2020
NOTAT
Høring af forslag til lov til ændring af sundhedsloven
Hermed sendes vedlagte udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Vederlagsfri fortsat sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland,
mellemkommunal refusion for socialtandpleje og bestemmelse om territorial gyldighed
for Færøerne) i høring.
Sundheds- og Ældreministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovudkastet
senest den 9. december 2020.
Bemærkningerne bedes sendt til ministeriet til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til undertegnede på 72269346 / 21953831
Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget indeholder følgende tre elementer:
For det første
ønsker regeringen at gøre reglerne om adgang til akut og fortsat
sygehusbehandling for Rigsfælleskabets borgere under midlertidigt ophold inden for
Rigsfælleskabet så ensartede som muligt.
Med lov nr. 272 af 26. marts 2019 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og
fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) blev personer fra
Færøerne og Grønland sikret vederlagsfri akut sygehusbehandling under midlertidigt
ophold i Danmark. Men konsekvensen af, at regionerne nu
skal
og ikke bare
kan
opkræve
betaling for den fortsatte sygehusbehandling, er, at også personer fra Grønland og
Færøerne skal opkræves betaling for fortsat sygehusbehandling. Det grønlandske
Departement for Sundhed har efter lovændringen påpeget, at personer fra Grønland
under midlertidigt ophold i Danmark er stillet dårligere end herboende personer under
midlertidigt ophold i Grønland.
Med lovforslaget sikres personer fra Færøerne og Grønland samme adgang til akut og
fortsat sygehusbehandling under midlertidigt ophold i Danmark, som herboende personer
har under midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland.
For det andet
vil der med lovforslaget blive skabt hjemmel til mellemkommunal refusion
for udgifter til socialtandpleje til de mest socialt udsatte borgere, såfremt en anden
kommune end bopælskommunen tilbyder tandpleje til borgere med særlige sociale
problemer. Herved sikres, at det ikke bliver en hindring for borgeren, at borgeren
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Vederlagsfri fortsat sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland, mellemkommunal refusion for socialtandpleje og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne), fra sundheds- og ældreministeren
eventuelt opholder sig i en anden kommune end den kommune, hvor borgeren er
bopælsregistreret.
For det tredje
foreslås det med lovforslaget at opdatere sundhedslovens
territorialbestemmelse for Færøerne.
Baggrunden for ændringen er, at Færøernes hjemmestyre ved lov nr. 316 af 17. maj 1995
om sundhedsvæsenet på Færøerne hjemtog reguleringen af bl.a. sundhedsplejeordning,
hjemmesygeplejeordning, skolelægeordning og tandplejeordning. Sundhedslovens
territorialbestemmelse er ved en fejl ikke blevet tilrettet i overensstemmelse hermed.
Med de foreslåede ændringer bringes sundhedslovens territorialbestemmelse i
overensstemmelse med loven om sundhedsvæsenet på Færøerne, hvorefter Færøernes
hjemmestyre selv fastsætter regler om sundhedsvæsenets opgaver, ydelser og
administration for så vidt angår bl.a. sundhedsplejeordning, hjemmesygeplejeordning,
skolelægeordning og tandplejeordning.
De foreslåede ændringer medfører i praksis således ikke en ændring af retstilstanden, men
sikrer konsensus mellem de to lovgivninger.
Lovforslagets hovedpunkter
Lovforslaget indeholder følgende tre hovedpunkter:
1) Personer fra Færøerne og Grønland skal ikke alene have adgang til vederlagsfri
akut sygehusbehandling under midlertidigt ophold i Danmark, men også til
såkaldt fortsat sygehusbehandling, der ydes, når det under de foreliggende
omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i
hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive
flyttet til et sygehus i hjemlandet. Det foreslås, at det er opholdskommunen, der
afholder udgiften til fortsat sygehusbehandling af personer fra Færøerne og
Grønland.
2) Det fremgår af sundhedslovens § 249, at bopælskommunen afholder udgifter
forbundet med tandpleje efter §§ 131, 133, 134 a og 135. Med forslaget til
sundhedslovens
§ 249, stk. 2,
foreslås det, at tilbyder en anden kommune end
bopælskommune tandpleje til borgere med særlige sociale problemer, jf. § 134 a,
stk. 1, har denne kommune ret til mellemkommunal refusion for udgifter til
tandpleje efter § 134 a, stk. 1, fra bopælskommunen. Refusionen skal svare til
kommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.
3) Det foreslås, at sundhedslovens kapitel 36-38 om henholdsvis forebyggende
sundhedsydelser til børn og unge, kommunal tandpleje og hjemmesygepleje, §§
248-250 om finansieringen af kommunale tandplejeydelser og hjemmesygepleje
og § 259 om finansieringen af regionale tandplejeydelser ikke vil kunne sættes i
kraft for Færøerne.
Lovforslagets ikrafttrædelse
Det er hensigten, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2021.
Proces
Lovforslaget ventes fremsat for Folketinget i februar 2020.
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Vederlagsfri fortsat sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland, mellemkommunal refusion for socialtandpleje og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne), fra sundheds- og ældreministeren
Med venlig hilsen
Signe Struberga
Side 3