SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Vederlagsfri fortsat sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland, mellemkommunal refusion for socialtandpleje og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne), fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 77
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSIST

Koordineret med: SOA, NÆR-

SOM, JURPEM

Sagsnr.: 1908287

Dok. nr.: 1072563

Dato: 11-11-2020

HØRINGSUDKAST

Forslag til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Vederlagsfri fortsat sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland,

mellemkommunal refusion for socialtandpleje og

bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, som senest ændret ved

§ 1 i lov nr. 1053 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 81, stk. 3,

ændres: ”§ 80, stk. 1” til: ”§ 80”.

§ 237, 2. pkt.,

ændres: ”§ 80, stk. 1” til ”§ 80”.

§ 249

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Tilbyder en anden kommune end bopælskommunen tandpleje til borgere

med særlige sociale problemer, jf. 134 a, stk. 1, har denne kommune ret til

mellemkommunal refusion for udgifter til tandpleje efter § 134 a, stk. 1, fra

bopælskommunen. Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at

levere ydelsen.«

§ 278, stk. 2,

udgår ”kapitel 36-38,”, ”247-250” ændres til: ”247”, og ”259,”

udgår.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse på fortsat sygehusbehandling af

personer fra Færøerne og Grønland, som er påbegyndt før lovens ikrafttræden. For

sådanne sygehusbehandlinger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Vederlagsfri fortsat sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland, mellemkommunal refusion for socialtandpleje og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne), fra sundheds- og ældreministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1 Indledning og baggrund

2 Lovforslagets hovedindhold

2.1 Vederlagsfri fortsat sygehusbehandling til personer fra Færøerne og Grønland

2.1.1

Gældende ret

2.1.1.1 Den danske sundhedslovgivning

2.1.1.2 Den færøske sundhedslovgivning

2.1.1.3 Den grønlandske sundhedslovgivning

2.1.2

Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2 Mellemkommunal refusion for udgifter til socialtandpleje

2.2.1

Gældende ret

2.2.2

Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3 Bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne

2.3.1

Gældende ret

2.3.2

Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3 Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5 Administrative konsekvenser for borgere

6 Miljømæssige konsekvenser

7 Forholdet til EU-retten

8 Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9 Sammenfattende skema

1 Indledning og baggrund

1.1 Indledning og baggrund

Regeringen ønsker at gøre reglerne om adgang til sygehusbehandling for Rigsfælleskabets

borgere under midlertidigt ophold inden for Rigsfælleskabet så ensartede som muligt.

Personer fra Færøerne og Grønland skal ikke alene have adgang til vederlagsfri akut

sygehusbehandling under midlertidigt ophold i Danmark, men også til såkaldt fortsat

sygehusbehandling, der ydes, når det under de foreliggende omstændigheder ikke

skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og

Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet.

Folketinget (S, DF, V, LA og K) vedtog lov nr. 272 af 26. marts 2019 om ændring af

sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden

bopæl i Danmark) med henblik på at implementere beslutning med finansloven for 2018

om at ”tilvejebringe det fornødne retlige grundlag for, at udgifter for akut

sygehusbehandling kan opkræves af borgere fra tredjelande uden bopæl i Danmark.”

Loven medførte, at personer uden bopæl i Danmark ikke længere har ret til vederlagsfri

akut sygehusbehandling, medmindre andet fremgår af EU-reglerne eller medmindre det

undtagelsesvis skønnes rimeligt. Lovændringen medførte endvidere, at den bestemmelse i

sundhedsloven, der gav adgang til, at regionerne

kunne

opkræve betaling for

fortsat

sygehusbehandling af personer, som ikke har bopæl i Danmark, nu indebærer, at

Side 2

regionerne

skal

opkræve betaling for

akut og fortsat

sygehusbehandling. Loven trådte i

kraft den 1. juli 2019.

Med loven blev personer fra Færøerne og Grønland sikret vederlagsfri akut

sygehusbehandling under midlertidigt ophold i Danmark. Men konsekvensen af, at

regionerne nu

skal

og ikke bare

kan

opkræve betaling for den fortsatte

sygehusbehandling, er, at også personer fra Grønland og Færøerne skal opkræves betaling

for fortsat sygehusbehandling.

Det grønlandske Departement for Sundhed har efter lovens vedtagelse påpeget, at

personer fra Grønland under midlertidigt ophold i Danmark er stillet dårligere end

danskere på midlertidigt ophold i Grønland. Det har ikke været hensigten med nævnte

lovændring. Derfor skal personer fra Færøerne og Grønland med dette lovforslag sikres

samme adgang til akut og fortsat sygehusbehandling under midlertidigt ophold i Danmark,

som herboende personer under midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland.

Der vil endvidere med lovforslaget blive skabt hjemmel til mellemkommunal refusion for

udgifter til socialtandpleje til de mest socialt udsatte borgere, såfremt en anden kommune

end bopælskommunen tilbyder tandpleje til borgere med særlige sociale problemer. I

forbindelse med indførelse af tilbud om socialtandpleje i sundhedsloven blev det

vedtaget, at bopælskommunen afholder udgifter forbundet med tandplejeordningen.

Dette er en udfordring, da målgruppen for socialtandplejen er de mest socialt udsatte

borgere, herunder hjemløse. Med lovforslaget sikres, at det ikke bliver en hindring for

borgere, der er omfattet af tilbuddet om socialtandpleje, at borgeren eventuelt opholder

sig i en anden kommune end den kommune, hvor borgeren er bopælsregistreret.

Endelig foreslås det med lovforslaget at opdatere sundhedslovens territorialbestemmelse

for Færøerne. Den foreslåede ændring skal sikre overensstemmelse mellem den danske

og den færøske sundhedslovgivninger.

Lovforslagets hovedindhold

2.1 Vederlagsfri fortsat sygehusbehandling til personer fra Færøerne og Grønland

2.1.1

Gældende ret

2.1.1.1 Den danske sundhedslovgivning

Udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der har bopæl i Danmark, har ret til

sundhedslovens ydelser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved bopæl forstås i

sundhedslovens forstand folkeregistrering i Det Centrale Personregister (CPR), jf.

sundhedslovens § 7, stk. 2.

Personer, der ikke har bopæl i Danmark, har under midlertidigt ophold ret til akut og

fortsat sygehusbehandling efter reglerne i sundhedslovens § 80, jf. sundhedslovens § 8,

stk. 1.

Efter sundhedslovens § 80, stk. 1, yder regionen akut sygehusbehandling til personer, som

ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, ved sit eller ved

andre regioners sygehusvæsen (herefter benævnt akut sygehusbehandling). Akut

sygehusbehandling ydes i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller

forværring af kronisk sygdom m.v., jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 657 af

Side 3

28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v. (herefter benævnt

sygehusbekendtgørelsen). Herudover yder regionen efter sundhedslovens § 80, stk. 2,

behandling til disse personer, når det under de foreliggende omstændigheder ikke

skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og

Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet (herefter

benævnt fortsat sygehusbehandling).

Regionerne opkræver betaling af patienten for akut og fortsat sygehusbehandling efter

sundhedslovens § 80, jf. sundhedslovens § 81, stk. 2.

Akut sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80, stk. 1, er vederlagsfri for personer fra

Færøerne og Grønland, jf. sundhedslovens § 81, stk. 3. Det er opholdsregionen, der

afholder udgifter til akut sygehusbehandling af personer fra Færøerne og Grønland, jf.

sundhedslovens § 237. Regionerne opkræver derimod betaling for fortsat

sygehusbehandling efter § 80, stk. 2, af personer fra Færøerne og Grønland, jf.

sundhedslovens § 81, stk. 2 og § 237. Regionen har en skønsmæssig adgang til

undtagelsesvis at yde behandlingen vederlagsfrit, når det under de foreliggende

omstændigheder skønnes rimeligt, jf. sundhedslovens § 81, stk. 2, 2. pkt., og

sygehusbekendtgørelsens § 5, stk. 3. Sådanne undtagelsestilfælde kan f.eks. være

behandling af hjemløse, uregistrerede migranter og andre personer, som ikke er i stand til

at betale herfor.

Endvidere har personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland under midlertidigt

ophold her i landet ret til praksissektorens ydelser, tilskud til lægemidler, tilskud til

ernæringspræparater, befordringsgodtgørelse og tolkebistand i tilfælde af pludseligt

opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende, jf. bekendtgørelse nr. 565 af

29. april 2015 om ydelser i praksissektoren m.v. til personer med bopæl på Færøerne eller

i Grønland under midlertidigt ophold her i landet. Disse ydelser ydes på samme vilkår, som

til herboende personer.

Personer med bopæl på Færøerne og Grønland, der opholder sig her i landet på

skoleophold eller i uddannelsesøjemed, har ret til sygehusbehandling m.v. på samme

vilkår, som gælder for herboende personer, jf. sygehusbekendtgørelsens § 9.

2.1.1.2 Den færøske sundhedslovgivning

Det er lagtingslov om sygehusvæsnet nr. 64 fra 17. maj 2005, som senest ændret med

lagtingslov nr. 46 fra 6. maj 2016 med tilhørende bekendtgørelser, der på Færøerne

regulerer, hvem der har ret til sundhedsydelser, hvornår og under hvilke betingelser.

Efter lagtingslov om sygehusvæsnet § 6, stk. 1, har personer, der ikke er bosiddende på

Færøerne, ret til vederlagsfri behandling m.m. i forbindelse med uheld, akut sygdom m.m.

eller hvis en kronisk sygdom pludselig forværres. Derudover har personer, der ikke er

bosiddende på Færøerne jf. § 6, stk. 2, ret til vederlagsfri behandling og fødselshjælp

m.m., når det efter omstændighederne ikke bliver skønnet forsvarligt at henvise personen

til behandling i hjemlandet, eller hvis personen er for svækket til at blive overflyttet til et

sygehus i hjemlandet.

Efter § 2 i bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling, skal personer der ikke er

omfattet af reglerne i § 1 om vederlagsfri behandling, betale for behandling, undersøgelse

m.m. som de modtager i det færøske sundhedsvæsen. Disse bestemmelser gælder også

for personer, der er omfatter af § 6 i lagtingslov om sygehusvæsnet.

Side 4

Dette indebærer jf. ovenforstående, at danskere der midlertidigt opholder sig på

Færøerne, bliver opkrævet betaling for behandling, undersøgelser m.m., såfremt denne

behandling ikke er omfattet af reglerne i lovens § 6. Dog er der en undtagelse til disse

regler. Efter § 5 i bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling, har personer med

fast bopæl i Danmark eller på Grønland, som er under uddannelse på Færøerne, ret til

vederlagsfri behandling i det færøske sundhedsvæsen.

2.1.1.3 Den grønlandske sundhedslovgivning

Ved ophold i Grønland er personer med bopæl i Danmark sikret adgang til akut sygehjælp

efter grønlandsk lovgivning. Det er Hjemmestyrets landstingsforordning nr. 15 af 6.

november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser med senere ændringer og den tilhørende

bekendtgørelse nr. 17 af 13. september 2006 om sundhedsvæsenets ydelser til personer

med bopæl på Færøerne eller i Danmark under midlertidigt ophold i Grønland, der i

Grønland regulerer, hvem der har ret til gratis sygehjælp og under hvilke betingelser.

Efter bekendtgørelsens § 1 har personer, der har bopæl på Færøerne eller i Danmark,

under midlertidigt ophold i Grønland ret til gratis sygehjælp i tilfælde af akut opstået

sygdom eller akut forværret kronisk sygdom, ulykkestilfælde og lignende. Disse personer

har efter § 2, 1. pkt., ret til gratis lægeordineret transport fra bygd eller andet sted med

helårsbeboelse til distriktssygehuset i byen og fra distriktssygehuset til Dronning Ingrids

Hospital. Udgifterne til transport uden for helårsbeboelse samt transport til sygehus eller

behandlingsinstitutionen uden for Grønland afholdes af personen selv, jf.

bekendtgørelsens § 2, 2. pkt.

Efter bekendtgørelsens § 3, 1. pkt., ydes behandling med videre ikke ud over det

tidspunkt, hvor den pågældendes tilstand tillader rejse tilbage til Færøerne eller Danmark.

Behandling bør dog ikke nægtes, når det under hensyn til de foreliggende

omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise pågældende til behandling på Færøerne

eller i Danmark, jf. bekendtgørelsens § 3, 2. pkt.

2.1.2

Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Personer, der ikke er bosiddende på Færøerne, har efter færøsk lovgivning ret til

vederlagsfri akut behandling under ophold på Færøerne. Derudover har disse personer ret

til vederlagsfri behandling m.m., når det efter omstændighederne ikke bliver skønnet

forsvarligt at henvise personen til behandling i hjemlandet eller hvis personen er for

svækket til at blive overflyttet til et sygehus i hjemlandet, hvilket svarer til fortsat

sygehusbehandling efter den danske sundhedslov.

Personer, der har bopæl på Færøerne eller i Danmark, har efter grønlandsk lovgivning ret

til vederlagsfri akut sygehjælp under midlertidigt ophold i Grønland. Disse personer har

endvidere ret til gratis lægeordineret transport fra bygd eller andet sted med

helårsbeboelse til distriktssygehuset i byen og fra distriktssygehuset til Dronning Ingrids

Hospital. Behandling med videre ydes ikke ud over det tidspunkt, hvor den pågældendes

tilstand tillader rejse tilbage til Færøerne eller Danmark. Behandling bør ikke nægtes, når

det under hensyn til de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise

pågældende til behandling på Færøerne eller i Danmark. Det svarer til fortsat

sygehusbehandling efter den danske sundhedslov.

Herboende personer har således ret til vederlagsfri akut og fortsat sygehusbehandling

under ophold på Færøerne og i Grønland, mens det efter dansk lovgivning alene er den

Side 5

akutte behandling, der tilbydes vederlagsfrit til personer fra Færøerne og Grønland.

Med lov nr. 272 af 26. marts 2010 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og

fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) blev personer fra

Færøerne og Grønland undtaget fra krav om betaling for akut sygehusbehandling, således

at personer fra Færøerne og Grønland under midlertidigt ophold her i landet har ret til

vederlagsfri akut sygehusbehandling.

For personer fra Færøerne og Grønland udgjorde loven således ingen ændringer i relation

til disse personers ret til at modtage vederlagsfri akut sygehusbehandling under

midlertidigt ophold i Danmark. Men konsekvensen af, at regionerne nu skal – og ikke bare

kan – opkræve betaling for fortsat sygehusbehandling, er, at også personer fra Grønland

og Færøerne opkræves betaling for fortsat sygehusbehandling.

Det grønlandske Departement for Sundhed har over for Sundheds- og Ældreministeriet

påpeget, at lovændringen har medført, at personer fra Færøerne og Grønland under

ophold i Danmark stilles dårligere, end herboende personer under midlertidigt ophold på

Færøerne og i Grønland, idet der nu opkræves betaling for fortsat sygehusbehandling fra

personer fra Færøerne og Grønland.

Det har ikke været tilsigtet, at personer fra Færøerne og Grønland under midlertidigt

ophold i Danmark skulle stilles dårligere end herboende personer under midlertidigt

ophold i Grønland. Muligheden for at regionerne

kunne

opkræve betaling for fortsat

sygehusbehandling fra personer fra Færøerne og Grønland eksisterede også før den 1. juli

2019. Der foreligger dog ikke oplysninger om, i hvilket omfang personer fra Færøerne og

Grønland er blevet opkrævet betaling for fortsat sygehusbehandling før den 1. juli 2019.

Det foreslås at gøre reglerne for Rigsfælleskabets borgere ved midlertidigt ophold inden

for Rigsfællesskabet så ensartede som muligt. Det indebærer, at personer fra Færøerne og

Grønland ikke alene har adgang til vederlagsfri akut sygehusbehandling, men også får

adgang til vederlagsfri fortsat sygehusbehandling under midlertidigt ophold i Danmark.

Lovforslaget indebærer, at retsstillingen hos personer fra Færøerne og Grønland

forbedres, også sammenlignet med retsstillingen før 1. juli 2019, hvor regionerne

kunne

opkræve betaling for fortsat sygehusbehandling.

Det foreslås, at det er opholdsregionen, der afholder udgifter til fortsat sygehusbehandling

af personer fra Færøerne og Grønland, idet det også er opholdsregionen, der afholder

udgifter til akut sygehusbehandling af personer fra Færøerne og Grønland.

Lovforslaget kræver ændring af vejledning nr. 9610 af 4. juli 2019 om opkrævning af

betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark,

og sygehusbekendtgørelsen.

Lovforslaget berører ikke sygehusbehandling af patienter, som er visiteret til behandling i

Danmark af hhv. det færøske og det grønlandske offentlige sygehusvæsen.

2.2

2.2.1

Mellemkommunal refusion for udgifter til socialtandpleje

Gældende ret

Det fremgår af sundhedslovens § 249, at bopælskommunen afholder udgifter forbundet

med tandpleje efter sundhedslovens §§ 131, 133, 134 a og 135.

Side 6

2.2.2

Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med indførelse af tilbud om socialtandpleje i sundhedsloven blev det

vedtaget, at bopælskommunen afholder udgifter forbundet med tandplejeordningen.

Dette er en udfordring, da målgruppen for socialtandplejen er de mest socialt udsatte

borgere, herunder hjemløse.

Med forslaget til sundhedslovens

§ 249, stk. 2,

foreslås det, at i tilfælde af, at en anden

kommune end bopælskommune tilbyder tandpleje til borgere med særlige sociale

problemer, jf. § 134 a, stk. 1, har denne kommune ret til mellemkommunal refusion for

udgifter til tandpleje efter § 134 a, stk. 1, fra bopælskommunen. Refusionen skal svare til

kommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.

Med forslaget etableres mulighed for mellemkommunal refusion i tilfælde af, at en anden

kommune end bopælskommunen vælger at tilbyde borgere omfattet af målgruppen

svarende til kommunens faktiske udgifter ved at levere tandplejen.

Herved sikres, at det ikke bliver en hindring for borgere, der er omfattet af tilbuddet om

tandpleje efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1, at borgeren opholder sig i en anden

kommune end den kommune, hvor borgeren er bopælsregistreret.

2.3

Ændring af sundhedslovens territorialbestemmelse

2.3.1 Gældende ret

Efter sundhedslovens § 278, stk. 1, gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog

stk. 2 og 3, hvorefter visse af sundhedslovens bestemmelser ved kongelig anordning kan

sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske

forhold tilsiger.

Sundhedslovens kapitel 36 vedrører forebyggende sundhedsydelser til børn og unge,

kapitel 37 kommunal tandpleje og kapitel 38 hjemmesygepleje. Sundhedslovens §§ 247-

250 regulerer finansieringen af henholdsvis kommunale forebyggende

sundhedsordninger, tandplejeydelser og hjemmesygepleje. Sundhedslovens § 259

regulerer finansieringen af regionale tandplejeydelser.

2.3.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at sundhedslovens kapitel 36-38 om henholdsvis forebyggende

sundhedsydelser til børn og unge, kommunal tandpleje og hjemmesygepleje, §§ 248-250

om finansieringen af kommunale tandplejeydelser og hjemmesygepleje og § 259 om

finansieringen af regionale tandplejeydelser ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne.

Baggrunden for ændringen er, at Færøernes hjemmestyre ved lov nr. 316 af 17. maj 1995

om sundhedsvæsenet på Færøerne hjemtog reguleringen af bl.a. sundhedsplejeordning,

hjemmesygeplejeordning, skolelægeordning og tandplejeordning, jf. lovens § 1, stk. 2, nr.

3-6.

Territorialbestemmelsen i sundhedslovens § 278, stk. 2, er ved en fejl ikke blevet tilrettet i

overensstemmelse med lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne.

Side 7

Med de foreslåede ændringer af sundhedslovens § 278, stk. 2, bringes sundhedslovens

territorialbestemmelse i overensstemmelse med lov nr. 316 af 17. maj 1995, hvorefter

Færøernes hjemmestyre selv fastsætter regler om sundhedsvæsenets opgaver, ydelser og

administration for så vidt angår bl.a. sundhedsplejeordning, hjemmesygeplejeordning,

skolelægeordning og tandplejeordning. De foreslåede ændringer medfører i praksis

således ikke en ændring af retstilstanden, men sikrer overensstemmelse mellem de to

lovgivninger.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Der er stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser for regionerne. Det skyldes bl.a.,

at staten ikke har oplysninger om de faktiske regionale indtægter fra personer fra

Færøerne og Grønland, der bliver berørt af lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Det bemærkes, at Færøerne og Grønland beregningsteknisk hverken er henregnet til

tredjelande eller EU-/EØS-lande. Udgifterne forbundet med at tilbyde vederlagsfri fortsat

sygehusbehandling til personer fra Færøerne og Grønland har således ikke indgået i

forudsætningerne for den tidligere DUT-forhandling i forbindelse med lov nr. 272 af 26.

marts 2019 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat sygehusbehandling

af visse personer uden bopæl i Danmark), som indebar mindreudgifter for regionerne.

Det skønnes, at de offentlige merudgifter vil udgøre 1-2,5 mio. kr. Der er tale om et meget

usikkert skøn.

Det vurderes, at de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning – 1) enkle og klare

regler, 2) digital kommunikation, 3) muliggør automatisk sagsbehandling, 4) sammenhæng

på tværs – ensartede begreber og genbrug af data, 5) tryg og sikker datahåndtering, 6)

anvendelse af offentlig infrastruktur, og 7) forebygger snyd og fejl – er fulgt i lovforslaget.

Regionerne har i dag ansvaret for opkrævning af betaling fra privatpersoner og

forsikringsselskaber for akut og fortsat sygehusbehandling fra personer, som midlertidigt

opholder sig i Danmark uden at have bopæl her i landet, og opkrævning af betaling for

akut sygehusbehandling fra personer fra Færøerne og Grønland. Regionerne skal fra 1. juli

2021 ikke længere opkræve betaling for fortsat sygehusbehandling fra personer fra

Færøerne og Grønland.

I forhold til de organisatoriske forhold samt administrative omstillings- og

driftskonsekvenser er der med lovforslaget tale om tilpasning af eksisterende opgaver. Der

er ikke tale om nye opgaver for regionerne. Der er derimod tale om bortfald af opgaver i

form af opkrævning af betaling for fortsat sygehusbehandling fra personer fra Færøerne

og Grønland. Der er desuden tale om forenklede sagsgange, da det ikke længere vil være

nødvendigt at skelne mellem akut sygehusbehandling og fortsat sygehusbehandling.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for borgere

Side 8

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. november til den 9. december 2020

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation, Bedre psykiatri –

Landsforeningen for Pårørende, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk

Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab,

Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen

Medicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening,

Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske

Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner

Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk,

Erhvervsstyrelsen, Ergoterapeutforeningen, Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker,

Finanstilsynet, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske

Diætister, Foreningen af Radiografer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring og

Pension, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder,

Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig fagbevægelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,

Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter, LAP – Landsforeningen af

nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Lægeforeningen,

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark,

Patientforeningernes Samvirke, Patienterstatningen, Praktiserende Lægers Organisation,

Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Radiograf

Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland,

Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening, Rådet

for Socialt Udsatte, Statsforvaltningen, Sundhed Danmark, Yngre Læger, 3F og Ældresagen.

Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Der er tale om bortfald af opgaven

i form af opkrævning af betaling

for fortsat sygehusbehandling fra

personer fra Færøerne og

Grønland. Der er desuden tale om

forenklede sagsgange, da det ikke

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Det skønnes, at de offentlige

merudgifter vil udgøre 1-2,5 mio. kr.

Der er tale om et meget usikkert skøn,

og der er derfor stor usikkerhed om de

økonomiske konsekvenser for

regionerne. Merudgiften vil skulle

Side 9

længere vil være nødvendigt at

skelne mellem akut

sygehusbehandling og fortsat

sygehusbehandling.

forhandles med Danske Regioner.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Nej

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 81, stk. 3, er akut

sygehusbehandling efter § 80, stk. 1, vederlagsfri for personer fra Færøerne og Grønland.

Det er opholdsregionen, der afholder udgifter til akut sygehusbehandling af personer fra

Færøerne og Grønland, jf. sundhedslovens § 237. Regionerne opkræver derimod betaling

for fortsat sygehusbehandling efter § 80, stk. 2, af personer fra Færøerne og Grønland, jf.

sundhedslovens § 81, stk. 2, og § 237. Regionen har en skønsmæssig adgang til

undtagelsesvis at yde behandlingen vederlagsfrit, når det under de foreliggende

omstændigheder skønnes rimeligt, jf. sundhedslovens § 81, stk. 2, 2. pkt., og

sygehusbekendtgørelsens § 5, stk. 3. Sådanne undtagelsestilfælde kan f.eks. være

behandling af hjemløse, uregistrerede migranter og andre personer, som ikke er i stand til

at betale herfor.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i

§ 81, stk. 3,

til at sygehusbehandling efter § 80 er

vederlagsfri for personer fra Færøerne og Grønland.

Ændringen medfører, at både akut og fortsat sygehusbehandling er vederlagsfri for

personer fra Færøerne og Grønland under midlertidigt ophold i Danmark.

Side 10

Med personer fra Færøerne og Grønland forstås personer med bopæl på Færøerne eller i

Grønland, men også hjemløse danske statsborgere med grønlandsk eller færøsk baggrund,

der opholder sig i Danmark uden at være folkeregistreret med bopæl i det Centrale

Personregister (CPR).

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 237, 2. pkt., afholder

opholdsregionen udgifter til akut sygehusbehandling af personer fra Færøerne og

Grønland, jf. § 80, stk. 1, jf. § 81, stk. 3. Regionen opkræver derimod betaling for fortsat

sygehusbehandling efter § 80, stk. 2, af personer fra Færøerne og Grønland, jf.

sundhedslovens § 81, stk. 2 og § 237, 1. pkt.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i

§ 237, 2. pkt.

til, at opholdsregionen afholder

udgifter til sygehusbehandling i medfør af § 80 af personer fra Færøerne og Grønland.

Ændringen medfører, at opholdsregionen afholder udgifter til både akut og fortsat

sygehusbehandling af personer fra Færøerne og Grønland.

Til nr. 3

Det fremgår af sundhedslovens § 249, at bopælskommunen afholder udgifter forbundet

med tandpleje efter §§ 131, 133, 134 a og 135.

Med forslaget til sundhedslovens

§ 249, stk. 2,

foreslås det at tilbyder en anden kommune

end bopælskommune tandpleje til borgere med særlige sociale problemer, jf. § 134 a, stk.

1, har denne kommune ret til mellemkommunal refusion for udgifter til tandpleje efter §

134 a, stk. 1, fra bopælskommunen. Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter

ved at levere ydelsen.

Med forslaget etableres mulighed for mellemkommunal refusion i tilfælde af, at en anden

kommune end bopælskommunen vælger at tilbyde borgere omfattet af målgruppen i

sundhedslovens § 134 a, stk. 1, tandpleje omfattet af sundhedslovens § 134 a, stk. 1.

Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere tandplejen efter

sundhedslovens § 134 a, stk. 1.

Herved sikres, at det ikke bliver en hindring for borgere, der er omfattet af tilbuddet om

tandpleje efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1, at borgeren eventuelt opholder sig i en

anden kommune end den kommune, hvor borgeren er bopælsregistreret.

Til nr. 4

Efter sundhedsloven § 278, stk. 1, gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk.

2 og 3.

Efter § 278, stk. 2, kan §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 36-38, kapitel 61, kapitel 66-

68, og §§ 247-250, 254, 259, 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272-274

og 276 ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de

afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Sundhedslovens kapitel 36 vedrører forebyggende sundhedsydelser til børn og unge,

kapitel 37 kommunal tandpleje og kapitel 38 hjemmesygepleje. Sundhedslovens §§ 247-

250 regulerer finansieringen af henholdsvis kommunale forebyggende

Side 11

sundhedsordninger, tandplejeydelser og hjemmesygepleje. Sundhedslovens § 259

regulerer finansieringen af regionale tandplejeydelser.

Det foreslås, at ”kapitel 36-38,” udgår af sundhedslovens

§ 278, stk. 2,

at ”247-250”

ændres til ”247”, og at ”259,” udgår af bestemmelsen.

Det betyder, at sundhedslovens kapitel 36-38 om henholdsvis forebyggende