SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Udkast til lovforslag om ændring af lov om assisteret reproduktion (Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget på medicinsk indikation), fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 76
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: JURA

Sagsbeh.: DEPMKDP

Koordineret med:

Sagsnr.: 2014586

Dok. nr.: 1422246

Dato: 11-11-2020

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion

(Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget på medicinsk

indikation)

§1

I lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019, foretages følgende ændringer:

§ 15, stk. 1, 1. pkt.,

æ dres ”

i op til 5 år”

til: ”indtil

det tidspunkt, hvor den kvinde, der

skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion som

følge af § 6”,

efter

”destrueres” i dsættes: ”, jf. dog stk. 2”.

§ 15, stk. 1, 2.

3. pkt.,

ophæves.

§ 15

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

”Stk.

De i stk. 1 nævnte æg, der ikke udtages på medicinsk indikation, kan opbevares i

op til 5 år, hvorefter æggene skal destrueres.”

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse for opbevaring af ubefrugtede og befrugtede

menneskelige æg, der er nedfrosset inden tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt

eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Udkast til lovforslag om ændring af lov om assisteret reproduktion (Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget på medicinsk indikation), fra sundheds- og ældreministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.1.

1.2.

Indledning og baggrund

Indledning

Baggrund

2. Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget på

medicinsk indikation

2.1.

2.2.

10.

Gældende ret

Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

Indledning og baggrund

1.1. Indledning

Regeringen ønsker med lovforslaget at sikre, at kvinder og par, som har behov for

fertilitetsbehandling, og i den forbindelse har fået nedfrosset befrugtede æg, skal kunne

opbevare disse så længe de i henhold til loven kan ydes behandling med assisteret

reproduktion (fertilitetsbehandling). Det er regeringens opfattelse, at sunde og raske æg

ikke bør destrueres, alene fordi de har været opbevaret i 5 år, ligesom regeringen mener,

at kvinder og par i fertilitetsbehandling ikke bør skulle igennem endnu en krævende proces

med hormonstimulation og ægudtagning, når der allerede eksisterer nedfrosne æg, der kan

benyttes i forsøget på at opnå graviditet.

Regeringen vil med lovforslaget også sikre, at ubefrugtede eller befrugtede æg, som

kvinder, der rammes af alvorlig sygdom, får nedfrosset, fordi behandlingen af deres sygdom

kan beskadige æggene, heller ikke længere skal destrueres efter 5 år. Regeringen er af den

opfattelse, at disse kvinder skal have ret til selv at beslutte, hvornår de ønsker at gøre brug

af deres nedfrosne æg (frem til det tidspunkt, hvor det ikke længere er muligt for dem at

modtage fertilitetsbehandling).

1.2. Baggrund

Der blev den 5. maj 2020 stillet et borgerforslag om at ophæve den gældende

opbevaringsgrænse på 5 år, så de nedfrosne æg kan opbevares indtil det tidspunkt, hvor

kvinden fylder 46 år og derfor ikke længere kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark.

Regeringen er enig i, at det bør være denne grænse, der er afgørende for, hvor længe de

nedfrosne æg, der udtages i forbindelse med fertilitetsbehandling og sygdom, kan

opbevares.

Side 2

På baggrund af borgerforslaget, og den offentlige debat, som borgerforslaget affødte,

opfordrede sundheds- og ældreministeren Det Etiske Råd til at vurdere de etiske aspekter

forbundet med en eventuel forlængelse af den tilladte opbevaringsperiode for befrugtede

og ubefrugtede æg. Det Etiske Råd offentliggjorde den 29. september 2020 en udtalelse,

hvor et samlet Etisk Råd anbefalede en forlængelse af den tilladte opbevaringsperiode for

både befrugtede og ubefrugtede æg.

På den baggrund indgik regeringen og Folketingets partier den 18. oktober 2020 Aftale om

ophævelse af 5-års grænsen for opbevaring af menneskelige æg nedfrosset i forbindelse

med fertilitetsbehandling og sygdom. Det fremgår af aftalen, at regeringen

(Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og

Susanne Zimmer (UFG) finder, at den nuværende opbevaringsgrænse på 5 år for

ubefrugtede og befrugtede menneskelige æg har en række uønskede konsekvenser, idet

tidsbegrænsningen for opbevaring bl.a. indebærer, at kvinder og par i fertilitetsbehandling

får destrueret deres sunde og raske æg, alene fordi æggene har været nedfrosset i 5 år. Idet

der ikke foreligger en sundhedsfaglig begrundelse for 5-års grænsen, ønsker partierne

derfor at ophæve 5-års grænsen.

Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget på

medicinsk indikation

2.1. Gældende ret

Efter § 15, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik

og forskning m.v. (herefter: lov om assisteret reproduktion) kan befrugtede og ubefrugtede

menneskelige æg opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene skal destrueres. Den ansvarlige

læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt,

hvor kvinden er ældre end 45 år, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det

registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige læge kan

tilbagekalde en beslutning om at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år, hvis

betingelserne for forlængelsen ikke i længere er opfyldt. 5-års grænsen for opbevaring

gælder uanset, om æggene er nedfrosset i offentligt eller privat regi.

I § 15, stk. 2, i lov om assisteret reproduktion, er det bestemt, at opbevarede befrugtede

æg skal destrueres i tilfælde af kvindens død eller i tilfælde af parrets separation eller

skilsmisse eller samlivets ophør. Det er den behandlende sundhedsperson, der skal sikre, at

de opbevarede befrugtede æg destrueres.

Det følger af § 15, stk. 3, i lov om assisteret reproduktion, at den behandlende

sundhedsperson i tilfælde af mandens død skal sikre, at der sker destruktion af de

opbevarede befrugtede æg, medmindre der foreligger et skriftligt samtykke fra manden til,

at kvinden kan anvende hans sæd eller æg, som er befrugtet med hans sæd, til behandling

med assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) efter mandens død, jf. lovens § 23, stk.

Af § 15, stk. 4, i lov om assisteret reproduktion, følger det, at den behandlende

sundhedsperson skal sikre, at der sker destruktion af opbevarede, ubefrugtede æg, hvis den

kvinde, der har afgivet æggene, dør, medmindre æggene er doneret til forskningsformål

eller doneret med henblik på at fremkalde en graviditet hos en anden kvinde.

Det er i § 6 i lov om assisteret reproduktion bestemt, at assisteret reproduktion ikke må

finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45

år.

Side 3

Forbuddet mod at behandle kvinder ældre end 45 år gælder både for fertilitetsbehandling

i offentligt regi og i privat regi.

Efter § 1 a i lov om assisteret reproduktion må regionsrådene på deres sygehuse kun yde

behandling med assisteret reproduktion til enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke

har fælles børn. Til en enlig kvinde eller et par, som har fået et barn ved assisteret

reproduktion, og som efter endt behandling fortsat har nedfrosne æg, kan regionsrådene

dog, inden for den tilladte opbevaringsperiode på 5 år, tilbyde at opsætte æg med henblik

på, at den enlige kvinde eller parret kan få flere børn.

Der er i bekendtgørelse nr. 672 af 8. maj 2015 om assisteret reproduktion, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 887 af 28. juni 2016, fastsat nærmere regler om bl.a. opbevaring af

menneskelige æg. I bekendtgørelsens § 3 det bestemt, at opbevaring af menneskelige æg

kun må ske med henblik på senere tilbageføring til den kvinde, der har afgivet ægget,

donation til forskningsformål eller donation med henblik på at fremkalde en graviditet hos

en anden kvinde. Donation af befrugtede menneskelige æg er dog kun tilladt til

forskningsmæssige formål, jf. bekendtgørelsens § 8.

2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der blev den 5. maj 2020 stillet et borgerforslag om at forlænge den tilladte

opbevaringsperiode for nedfrosne æg, der er udtaget i forbindelse med

fertilitetsbehandling. I borgerforslaget blev det foreslået at ophæve den nuværende

opbevaringsgrænse på 5 år for opbevaring af nedfrosne befrugtede og ubefrugtede æg, så

æggene vil kunne opbevares indtil kvinden fylder 46 år og derfor ikke længere kan modtage

assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) i Danmark.

På baggrund af borgerforslaget, og den offentlige debat som borgerforslaget affødte,

opfordrede sundheds- og ældreministeren Det Etiske Råd til at vurdere de etiske aspekter

forbundet med en eventuel forlængelse af den tilladte opbevaringsperiode for befrugtede

og ubefrugtede æg. På foranledning heraf kom Det Etiske Råd den 29. september 2020 med

en udtalelse, hvor et samlet Etisk Råd anbefalede en forlængelse af den tilladte

opbevaringsperiode for både befrugtede og ubefrugtede æg (15 medlemmer anbefalede

en ophævelse af 5-års grænsen for opbevaring, og 2 medlemmer anbefalede en forlængelse

af den tilladte opbevaringsperiode til 10 år). 3 af rådets medlemmer udtrykte dog

bekymring i forhold til forlængelse af den tilladte opbevaringsperiode for æg, der er udtaget

og nedfrosset på ikke-medicinsk indikation til evt. fremtidig brug

såkaldt ”social

freezing”).

Rådsmedlemmernes bekymring var særligt knyttet til, hvordan ændringen vil kunne påvirke

kvinders stilling på arbejdsmarkedet og udviklingen af tilbud, som gør det let at være

børnefamilie, samt den generelle indstilling til det at få børn.

På den baggrund indgik regeringen og Folketingets partier den 18. oktober 2020 Aftale om

ophævelse af 5-års grænsen for opbevaring af menneskelige æg nedfrosset i forbindelse

med fertilitetsbehandling og sygdom. Det fremgår af aftalen, at regeringen

(Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og

Susanne Zimmer (UFG) finder, at den nuværende opbevaringsperiode på 5 år har en række

uønskede konsekvenser, idet tidsbegrænsningen for opbevaring bl.a. indebærer, at kvinder

og par i fertilitetsbehandling får destrueret deres sunde og raske æg, alene fordi æggene

har været nedfrosset i 5 år. Idet der ikke foreligger en sundhedsfaglig begrundelse for 5-års

grænsen, ønsker partierne derfor at ophæve 5-års grænsen.

Det fremgår endvidere af aftalen, at aftalepartierne ved at ophæve 5-års grænsen for

opbevaring af æg, der nedfryses i forbindelse med fertilitetsbehandling, ønsker

Side 4

sikre, at kvinder (og par) ikke skal gennemgå en unødvendig og krævende proces med

hormonstimulation og ægudtagning, hvis der allerede eksisterer nedfrosne æg, der kan

benyttes i forsøget på at opnå graviditet.

Det fremgår desuden af aftalen, at det ved at ophæve 5-års grænsen for opbevaring af æg,

der nedfryses i forbindelse med sygdom, er aftalepartiernes ønske at sikre, at kvinder, der

har været ramt af sygdom, selv kan beslutte, hvornår de ønsker at gøre brug af deres

nedfrosne æg (frem til det tidspunkt, hvor det ikke længere er muligt for dem at modtage

fertilitetsbehandling).

Med indgåelsen af aftalen er der bred enighed i Folketinget om at ophæve 5-års grænsen

for opbevaring af æg, der nedfryses i forbindelse med fertilitetsbehandling, og æg, der

nedfryses i forbindelse med sygdom, samt at det afgørende for, hvor længe de nedfrosne

æg kan opbevares, herefter skal være aldersgrænsen for at modtage fertilitetsbehandling i

Danmark, som efter de gældende regler er, når kvinden fylder 46 år.

Det foreslås således, at der ikke længere skal gælde en 5-års grænse for opbevaring af æg,

der nedfryses i forbindelse med fertilitetsbehandling, og æg, der nedfryses i forbindelse

med sygdom (fx forud for kemobehandling, der kan beskadige æggene). Det afgørende for,

hvor længe de pågældende æg vil kunne opbevares, vil herefter i stedet være kvindens

alder, idet opbevaringsgrænsen vil være svarende til den i lovens § 6 fastsatte aldersgrænse

for at modtage fertilitetsbehandling i Danmark. Med den gældende bestemmelse i lovens §

6 vil det indebære, at de pågældende æg kan opbevares indtil det tidpunkt, hvor kvinden,

der skal føde barnet, er ældre end 45 år.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er sundhedsfagligt belæg for en bestemt

tidsgrænse for opbevaring af ubefrugtede eller befrugtede æg. Biologisk er risikoen for

cellebeskadigelse knyttet til selve nedfrysnings- og optøningsprocedurerne, som er de

samme uanset opbevaringstidens længde.

Med den foreslåede ændring vil alle æg, der er udtaget på medicinsk indikation

(sundhedsfaglig begrundelse), kunne opbevares indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der skal

føde barnet, fylder 46 år. Grænsen for opbevaring af de pågældende æg vil gælde uanset,

om æggene er nedfrosset i offentligt eller privat regi, og uanset, om der er tale om

befrugtede eller ubefrugtede æg. I praksis vil det som udgangspunkt være befrugtede æg,

der nedfryses i forbindelse med fertilitetsbehandling, mens det kan være både ubefrugtede

og befrugtede æg, der nedfryses i forbindelse med sygdom.

Lovforslaget ændrer ikke ved opbevaringsperioden for æg, der ikke udtages på medicinsk

indikation, idet den gældende opbevaringsgrænse på 5 år vil blive bibeholdt for disse æg.

Det vil være ensbetydende med, at æg, der udtages på ikke-medicinsk indikation, fortsat vil

skulle destrueres efter 5 års opbevaring. Som æg, der udtages på ikke-medicinsk indikation,

regnes æg, der udtages uden at der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse herfor, idet

æggene nedfryses til evt. fremtidig brug med henblik på at udsætte graviditet (såkaldt

”so ial freezi g”

. Af samme grund vil det som alt overvejende hovedregel være

ubefrugtede æg, der nedfryses på ikke-medicinsk indikation. Udtagning og nedfrysning af

æg på ikke-medicinsk indikation tilbydes ikke i det offentlige sundhedsvæsen og er derfor

alene muligt mod egenbetaling på private fertilitetsklinikker.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Den gældende opbevaringsgrænse på 5 år for opbevaring af befrugtede og ubefrugtede æg

gælder også for æg, der udtages og nedfryses i forbindelse med sygdom. I tilfælde af alvorlig

sygdom kan den ansvarlige læge dog beslutte at forlænge den tilladte

Side 5

opbevaringsperiode ud over 5 år og indtil det tidpunkt, hvor kvinden fylder 46 år (og ikke

længere kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark). Der gælder ikke en tilsvarende

tidsgrænse for opbevaring af sæd, der nedfryses i forbindelse med sygdom.

Lovforslaget vurderes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser, idet der med

forslaget om at ophæve den gældende opbevaringsgrænse på 5 år for opbevaring af æg,

der nedfryses i forbindelse med fertilitetsbehandling og sygdom, hvorved æggene vil kunne

opbevares indtil kvinden grundet hendes alder ikke længere kan modtage

fertilitetsbehandling i Danmark (efter de gældende regler, når kvinden fylder 46 år) vil ske

en større ligestilling af kvinder og mænds adgang til at få opbevaret kønsceller, der

nedfryses forud for sygdomsbehandling, der kan beskadige kønscellerne.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for regionerne i form af øgede

udgifter til opbevaring af og behandling med de befrugtede og ubefrugtede æg, der

nedfryses i forbindelse fertilitetsbehandling og sygdom, som opbevares ud over den

nuværende grænse for opbevaring på 5 år. Forslaget skønnes at medføre en samlet

merudgift for regionerne på 2,6 mio. kr. årligt.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser for det

offentlige, ligesom det vurderes, at lovforslaget overholder principperne for

digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for private

fertilitetsklinikker i form af en mindre stigning i indtægter som følge af et øget antal

oplægninger af nedfrosne befrugtede æg udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling,

der efter forslaget vil kunne opbevares i længere tid end i dag.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have mindre, positive administrative konsekvenser for borgerne,

idet borgerne med forslaget får mulighed for at benytte de nedfrosne æg i en længere

periode, ligesom kvinder, der rammes af alvorlig sygdom, ikke længere vil være afhængige

af en læges beslutning om at forlænge opbevaringsperioden, for at kunne opbevare deres

nedfrosne æg i længere tid end 5 år.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX til den XX været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Side 6

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Positive konsekvenser i form af større

ligestilling af kvinder og mænds adgang

til at få opbevaret kønsceller, der

nedfryses forud for sygdomsbehandling,

der kan beskadige kønscellerne

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Ligestillingsmæssige

konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Ingen

Positive konsekvenser i form af en

mindre stigning i indtægter som følge af

et øget antal oplægninger af nedfrosne

befrugtede æg udtaget i forbindelse

med fertilitetsbehandling

Mindre, positive administrative

konsekvenser for borgerne i form af

mulighed for længere opbevaring,

ligesom kvinder, der rammes af alvorlig

sygdom, ikke længere vil være

afhængige af en læges beslutning om at

forlænge opbevaringsperioden

Ingen

Forslaget skønnes at medføre en

merudgift på 2,6 mio. kr. årligt for

regionerne i form af øgede udgifter til

opbevaring af og behandling med de

befrugtede og ubefrugtede æg, der

nedfryses i forbindelse

fertilitetsbehandling og sygdom

Ingen

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Ingen

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klima og miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Side 7

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, 1. pkt. i lov om assisteret reproduktion kan

befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene skal

destrueres. I § 15, stk. 1, 2.pkt., er det bestemt, at den ansvarlige læge kan beslutte at

forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre

end 45 år, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede

parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Af § 15, stk. 1, 3. pkt., fremgår det,

den ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning om at forlænge opbevaringsperioden

ud over 5 år, hvis betingelserne for forlængelsen ikke i længere er opfyldt.

I den gældende bestemmelse i § 6 i lov om assisteret reproduktion er det bestemt, at

assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den

kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Forbuddet mod at behandle kvinder ældre

end 45 år gælder både for fertilitetsbehandling i offentligt og privat regi.

Efter den gældende bestemmelse i § 1 a i lov om assisteret reproduktion må regionsrådene

på deres sygehuse kun yde behandling med assisteret reproduktion til enlige kvinder, der

ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn. Til en enlig kvinde eller et par, som har fået

et barn ved assisteret reproduktion, og som efter endt behandling fortsat har nedfrosne

æg, kan regionsrådene dog, inden for den tilladte opbevaringsperiode på 5 år, tilbyde at

opsætte æg med henblik på, at den enlige kvinde eller parret kan få flere børn.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at

”i

op til 5 år”

æ dres til ”i dtil det tidspu kt, hvor

den kvinde, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret

reproduktio so følge af § 6”

§ 15, stk. 1, 1. pkt.

Med den foreslåede ændring vil grænsen

på 5 år for opbevaring af befrugtede og ubefrugtede æg blive ophævet for æg, der udtages

i forbindelse med fertilitetsbehandling og i forbindelse med sygdom. Dvs. alle æg, der

udtages på medicinsk indikation (sundhedsfaglig begrundelse). Med den foreslåede

ændring vil det afgørende for, hvor længe æggene vil kunne opbevares, herefter være

kvindens alder, idet opbevaringsgrænsen vil være svarende til den i lovens § 6 fastsatte

aldersgrænse for at modtage fertilitetsbehandling i Danmark. Med den gældende

bestemmelse i lovens § 6 vil det indebære, at de pågældende æg kan opbevares indtil det

tidpunkt, hvor kvinden, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Grænsen for opbevaring

af de pågældende æg vil gælde uanset, om æggene er nedfrosset i offentligt eller privat regi

og uanset, om der er tale om befrugtede eller ubefrugtede æg.

Med den foreslåede ændring vil æg, der nedfryses i forbindelse med fertilitetsbehandling,

kunne opbevares indtil det tidpunkt, hvor kvinden pga. alder (jf. lovens § 6) ikke længere

kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark.

Som æg, der udtages i forbindelse med fertilitetsbehandling, regnes æg, der udtages som

led i

såkaldt ”reage sglas eha dli g”. Dvs.

almindelig IVF-behandling (In Vitro Fertilisation),

hvor de udtagne æg befrugtes ved, at hvert æg placeres i en petriskål og tilsættes omkring

100.000 sædceller, eller ICSI-behandling (Intra Cytoplasmatisk Sperm Injektion), hvor de

udtagne æg befrugtes ved at injicere en enkelt sædcelle i hvert æg. Æggene udtages med

henblik på befrugtning

–

enten med sæd fra kvindens partner eller fra en sæddoner

–

oplægning i kvindens egen livmoder, eller i tilfælde af ægdonation i recipientens

Side 8

(modtagerens) livmoder (assisteret reproduktion ved hjælp af både donoræg og donorsæd

kræver dog sundhedsfaglig begrundelse).

Det bemærkes, at de udtagne æg befrugtes i umiddelbar forlængelse af ægudtagningen, og

i det omfang det lykkes at befrugte flere æg, oplægges det antal, som forsvarligt kan

oplægges i én behandlingscyklus (som udgangspunkt ét æg), mens de resterede befrugtede

æg som udgangspunkt nedfryses med henblik på evt. senere oplægning. I praksis vil det

således som udgangspunkt være befrugtede æg, der nedfryses i forbindelse med

fertilitetsbehandling.

Er der efter graviditet fortsat nedfrosne befrugtede æg, vil disse æg med den foreslåede

ændring af § 15, stk. 1, 1. pkt. i lov om assisteret reproduktion, kunne opbevares og

oplægges med henblik på fornyet graviditet indtil kvinden fylder 46 år (den gældende

aldersgrænse for at modtage fertilitetsbehandling i lovens § 6). Hvis de nedfrosne

befrugtede æg er overskydende fra en graviditet opnået ved fertilitetsbehandling i offentlig

regi, vil de overskydende befrugtede æg kunne opbevares og oplægges i kvindens livmoder,

indtil kvinden fylder 46 år, med henblik på, at kvinden/parret kan få flere børn, som en del

af det offentlige fertilitetsbehandlingstilbud, jf. den gældende bestemmelse i § 1 a, 2. pkt.,

i lov om assisteret reproduktion.

Med den foreslåede ændring vil også æg, der nedfryses i forbindelse med sygdom, kunne

opbevares indtil det tidpunkt, hvor kvinden pga. alder ikke længere kan modtage

fertilitetsbehandling.

Som æg, der udtages i forbindelse med sygdom, regnes æg, der udtages i tilfælde, hvor

kvinden rammes af en alvorlig sygdom, hvis effektive behandling kræver fx kemobehandling

med cellebeskadigende effekt eller strålebehandling med ovariebeskadigelse (beskadigelse

af æggestokkene) m.v. til følge, og kvinden derfor forinden behandlingens påbegyndelse får

tilbudt at få udtaget og nedfrosset æg med henblik på at kunne opnå graviditet ved

oplægning af ægget efter endt sygdom. Æggene vil sædvanligvis blive nedfrosset

ubefrugtede, men kan også befrugtes, inden de nedfryses.

Det bemærkes, at kvinder, der rammes af alvorlig sygdom, og som tilbydes nedfrysning af

æg forud for behandlingen, som udgangspunkt også vil få tilbudt at få nedfrosset ovarievæv

i stedet for eller som supplement til at få nedfrosset æg.

I den gældende § 15, stk. 1, 2. pkt., eksisterer der allerede mulighed for, at kvinder, der

rammes af alvorlig sygdom, eller kvinder, hvor den anden part i ægteskabet, det

registrerede parforhold eller forholdet rammes af alvorlig sygdom, kan få forlænget

opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år,

hvis den ansvarlige læge træffer beslutning herom. Med den foreslåede ændring i § 1, nr.

1, vil kvinder, der rammes af alvorlig sygdom, som de tilbydes nedfrysning af æg forud for

behandlingen af, imidlertid være garanteret at kunne få opbevaret deres nedfrosne æg,

indtil det tidspunkt, hvor kvinden pga.

alder ikke længere kan modtage

fertilitetsbehandling. Adgangen til den forlængede opbevaring af de æg nedfrosset pga.

alvorlig sygdom vil dermed ikke længere bero på en konkret lægefaglig vurdering.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, 2. pkt., i lov om assisteret reproduktion, kan

den ansvarlige læge beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det

tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år, hvis den enlige kvinde eller den ene part i

ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Efter 3.

Side 9

pkt. kan den ansvarlige læge tilbagekalde en beslutning i medfør af 2. pkt., når betingelserne

efter 2. pkt. ikke længere er opfyldt.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at ophæve

§ 15, stk. 1, 2.

3. pkt.

i lov om assisteret

reproduktion. Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af den foreslåede ændring af §

15, stk. 1, 1. pkt., som følger af lovforslagets § 1, nr. 1, idet dispensationsmuligheden i den

gældende § 15, stk. 1, 2. pkt., hvorefter den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge

opbevaringsperioden ud over de tilladte 5 år i tilfælde af alvorlig sygdom, ikke længere vil

være relevant, såfremt 5-års grænsen for opbevaring af æg, der nedfryses i forbindelse med

fertilitetsbehandling og sygdom, ophæves som foreslået med lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, 1. pkt. i lov om assisteret reproduktion kan

befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene skal

destrueres. I § 15, stk. 1, 2.pkt., er det bestemt, at den ansvarlige læge kan beslutte at

forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre

end 45 år, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede

parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige læge kan efter § 15,

stk. 1, 3. pkt. tilbagekalde en beslutning om at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år,

hvis betingelserne for forlængelsen ikke længere er opfyldt.

I den gældende bestemmelse i § 6 i lov om assisteret reproduktion er det bestemt, at

assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den

kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Forbuddet mod at behandle kvinder ældre

end 45 år gælder både for fertilitetsbehandling i offentligt og privat regi.

I § 1, nr. 3, foreslås der indsat et nyt stykke i §

15, stk. 2.

Med den foreslåede ændring vil

den gældende opbevaringsgrænse på 5 år for opbevaring af befrugtede og ubefrugtede æg,

som fremgår af den gældende § 15, stk. 1, blive bibeholdt for æg, der ikke udtages på

medicinsk indikation. Det vil være ensbetydende med, at æg, der udtages på ikke-medicinsk

indikation, fortsat vil skulle destrueres efter 5 års opbevaring.

Som æg, der udtages på ikke-medicinsk indikation, regnes æg, der udtages og nedfryses til

evt. fremtidig brug uden at der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse herfor.

Nedfrysningen er i stedet begrundet i sociale forhold, idet æggene nedfryses med henblik

på at udsætte en evt. graviditet til et senere tidspunkt, hvor det passer bedre ind i kvindens

livssituation

såkaldt ”so ial freezi g”

. Der er således tale om æg, der udtages uden at der

på tidspunktet for udtagningen er et konkret ønske om at opnå graviditet, hvorfor det som

alt overvejende hovedregel vil være ubefrugtede æg, der nedfryses på ikke-medicinsk

indikation.

Det kræver en sundhedsfaglig begrundelse af få udtaget æg i offentlig regi, og udtagning af

æg på ikke-medicinsk indikation med henblik på at udsætte evt. graviditet tilbydes derfor

ikke som en del af det offentlige tilbud om fertilitetsbehandling. Nedfrysning af æg på ikke-

medicinsk indikation tilbydes derfor kun i privat regi og mod egenbetaling.

Idet fertilitetsbehandling ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde

barnet, er ældre end 45 år, jf. § 6 i lov om assisteret reproduktion, kan kvinder, der får

udtaget og nedfrosset æg på ikke-medicinsk indikation på private fertilitetsklinikker, uanset

at 5-års grænsen for opbevaring ikke skulle være udløbet, alene gøre brug af de nedfrosne

æg, indtil de tidspunkt, hvor de, fylder 46 år.

Ændringen medfører desuden, at det nuværende stk. 2-4 i § 15 bliver stk. 3-5.

Side 10

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Det foreslås endvidere, at loven finder anvendelse for opbevaring af de ubefrugtede og

befrugtede menneskelig æg, der er nedfrosset inden tidspunktet for lovens ikrafttræden,

så disse æg ikke skal destrueres efter udløbet af den på tidspunktet for æggenes

nedfrysnings gældende opbevaringsgrænse på 5 år.

Til § 3

Det følger af § 32 i lov om assisteret reproduktion, at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at den ved

kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger.

Side 11

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om assisteret reproduktion, jf.

lovbekendtgørelse nr. 902 af 23. august

2019, foretages følgende ændringer:

§ 15, stk. 1, 1. pkt.,

æ dres ”

i op til 5 år”

til: ”i dtil det tidspu kt, hvor

den kvinde,

der skal føde barnet, ikke længere kan

modtage behandling med assisteret

reproduktio so følge af § 6”, og efter

”destrueres” i dsættes: ”, jf. dog stk. 2”.

§ 15, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 15.

Befrugtede og ubefrugtede

menneskelige æg kan opbevares i op til

5 år, hvorefter æggene skal destrueres.

Den ansvarlige læge kan beslutte at

forlænge opbevaringsperioden ud over

5 år og indtil det tidspunkt, hvor

kvinden er ældre end 45 år, hvis den

enlige kvinde eller den ene part i

ægteskabet, det registrerede parforhold

eller forholdet lider af en alvorlig

sygdom. Den ansvarlige læge kan

tilbagekalde en beslutning i medfør af 2.

pkt., hvor betingelser efter 2. pkt. ikke

længere er opfyldt.

Stk. 2.

I tilfælde af kvindens død eller i

tilfælde af parrets separation eller

skilsmisse eller samlivets ophør skal den

behandlende sundhedsperson sikre, at

de opbevarede befrugtede æg

destrueres.

Stk. 3-4. ---

§ 15

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

”Stk.

De i stk. 1 nævnte æg, der ikke

udtages på medicinsk indikation, kan

opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene

skal destrueres.

”

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse for

opbevaring af ubefrugtede og befrugtede

menneskelige æg, der er nedfrosset inden

tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,

men kan ved kongelig anordning sættes helt

eller delvis i kraft for Færøerne med de

ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Side 12