Danske Regioner foreslår
en folkesundhedslov i Danmark
Q&A
Ved Karin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner
Hvad er en folkesundhedslov?
En folkesundhedslov kan være en politisk ramme og løfte-
stang til at skabe et sundere, gladere og mere bæredygtigt
Danmark. Med en folkesundhedslov vil sundhedsfremme
og forebyggelse prioriteres på tværs af alle politikker, vel-
færdsområder, stat, kommuner og regioner. Det vil løfte
forebyggelsesindsatsen til næste niveau og skabe mere lig-
hed i sundhed.
Sundhed og lighed i sundhed skabes i et komplekst sam-
spil og påvirkes alle steder fra. Sundhedsvæsenet spiller
en vigtig rolle i forhold til at mindske ulighed i sundhed,
men arbejdet kan ikke stå alene. Det er et politisk ansvar
at tænke bredere, hvis vi vil skabe mere lighed i sundhed
og forebygge, at flere og flere udvikler kroniske sygdom-
me og mistrivsel. Derfor opfordrer vi i Danske Regioner til,
at Folketinget og regeringen hæver ambitionsniveauet på
folkesundhedens vegne og vedtager en
folkesundhedslov
i Danmark.
byplanlægningspolitik, transportpolitik, kultur, fritids - og
idrætspolitik, fødevarepolitik, undervisnings- og uddannel-
sespolitik, socialpolitik, tobakspolitik, alkoholpolitik eller
beskæftigelsespolitik. Med en folkesundhedslov er der en
aktiv stillingtagen til, hvordan vi gør sunde valg til nemme
valg og skaber gode rammer for sundhed, trivsel og fælles-
skaber.
Hvordan kan en folkesundhedslov spille ind
i konkrete politikområder?
Fødevarepolitik er et eksempel på et politikområde, som en
folkesundhedslov vil spille ind i. For hvad gør vi egentligt i
dag for, at det er de sunde madvarer, vi putter i indkøbskur-
ven? Og hvordan sørger vi for, at færdigmad man kan købe
i supermarkeder primært er sund og tilgængelig mad for
alle? Der er allerede forsøg med spændende partnerskaber
om fx mindre portionsstørrelser. Med en folkesundhedslov
kan de gode erfaringer fra de eksisterende partnerskaber
blive langt mere udbredt.
Beskæftigelsespolitik er et andet eksempel på et politikom-
råde, hvor et prioriteret fokus på sundhed og det fysiske
arbejdsmiljø kan betyde, at færre udvikler nedslidning og
muskelskeletlidelser. Ligesom fokus på sundhed og trivsel
kan øge mulighederne for beskæftigelse blandt de, der
står udenfor arbejdsmarkedet. Byplanlægningspolitik er et
tredje oplagt politikområde. Her kan en folkesundhedslov
skubbe til, at byer planlægges, så omgivelserne øger be-
boernes fysiske aktivitet. Det sker fx ved at øge antallet af
parker eller grønne områder i gåafstand fra boligområder,
ved mange fodgængervenlige gadekryds, brede gangstier
og gode cykelruter.
Vil en folkesundhedslov ændre kommuners
og regioners ansvar for forebyggelse?
En folkesundhedslov kan styrke og løfte det forebyggelses-
arbejde, som allerede er godt i gang. Der skal ikke ændres
i ansvarsområder. Men vi skal hver især have flere muskler
og blive bedre til at bruge dem sammen – og så skal flere
spille med på holdet.
Hvad skal en folkesundhedslov løse?
Det kan være svært at finde plads til et sundhedsperspek-
tiv i de politikker, der vedtages i dag, hvor sundhed ikke er
udgangspunktet for politikområdet. Men når vi ved, at den
konkrete politik har afgørende betydning for danskernes
sundhed, så er det ærgerligt ikke at benytte muligheden til
at løfte folkesundheden. Det kan for eksempel handle om
DANSKE REGIONER 2020