SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 74
Offentligt

REGIONERNES

ARBEJDE

FOR

MERE SOCIAL

LIGHED

I SUNDHED

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

REGIONERNE HAR EN

AFGØRENDE ROLLE

I FOREBYGGELSES-

INDSATSEN

REGIONERNE HAR

ET ANSVAR FOR,

AT DEN SOCIALE

ULIGHED I SUNDHED

IKKE FORSTÆRKES

I MØDET MED

SUNDHEDSVÆSENET

REGIONERNE SKAL

OPSØGE OG STØTTE

UDSATTE BORGERE,

DER IKKE SELV

KONTAKTER SUND-

HEDSVÆSENET

DANSKE REGIONER / SIDE 2

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

REGIONERNES ARBEJDE FOR

MERE SOCIAL LIGHED I SUNDHED

REGIONERNES

ARBEJDE FOR

MERE SOCIAL

LIGHED

I SUNDHED

Med denne publikation følger et udpluk af regionernes aktuelle bidrag til samarbejdet om

mere social lighed i sundhed.

Social ulighed i sundhed er en systematisk og urimelig forskel. Den betyder, at nogle grup-

per af mennesker lever kortere, udvikler flere sygdomme, har færre gode leveår og får et

dårligere udbytte af sundhedsvæsenets tilbud end den øvrige befolkning.

Regionerne har haft social ulighed på dagsordenen, så længe regionerne har eksisteret.

Overordnet er udviklingen gået fra særskilte indsatser vedrørende udvalgte målgrupper til,

at regionerne i dag har et mere bredt fokus på tværs af deres arbejde.

I starten af regionernes levetid var effektivisering og øget kvalitet højaktuelle politiske

dagsordener, og det lykkedes regionerne at skabe både mere sundhed for pengene, øge

kvaliteten og gøre op med ventelisterne.

I dag er mere lighed i sundhed en af regionernes absolut vigtigste politiske dagsordner, og

det er en indsats, som skal være med til at tage vores sundhedspolitik i en ny retning. Kam-

pen mod ulighed i sundhed handler helt grundlæggende om, at vi som samfund skal tage

de nødvendige skridt til at få gjort op med de uretfærdige forskelle, der deler vores land.

Vi er nået langt, men vi er ikke i mål. Social ulighed i sundhed opstår i et komplekst samspil

mellem flere faktorer både i og udenfor sundhedsvæsenet. Og det vil være en illusion at

forestille sig, at social ulighed i sundhed fuldstændigt kan undgås. Det er dog en ambition,

at den sociale ulighed i sundhed skal minimeres mest muligt.

Danske Regioners tilgang til social ulighed har tre vinkler.

For det første har regionerne en afgørende rolle i den forebyggelsesindsats, der systema-

tisk, tværgående og målrettet forebygger sygdomme og lidelser.

For det andet er det regionernes ansvar, at den sociale ulighed i sundhed ikke forstærkes

i mødet med sundhedsvæsenet, men at vi på hospitalerne og i praksissektoren tilpasser

indsatsen til den enkelte, så uligheden reduceres.

For det tredje har regionerne en særlig opsøgende og støttende rolle i forhold til udsatte

borgere, der ikke selv kontakter sundhedsvæsenet, selvom de har behov for en indsats i

sundhedsvæsenet.

I Danske Regioner ønsker vi at stå på mål for vores indsats. Præcis som vi gjorde det med

indsatsen for at nedbringe ventelister, skabe øget kvalitet og effektivisere. Nu gælder det

målet om at reducere den sociale ulighed. I regionerne går vi gerne forrest sammen med

kommuner og praksissektor og lader os måle på, hvorvidt den sociale ulighed i sundhed

kan reduceres i mødet med sundhedsvæsenet.

Stephanie Lose

Formand

Ulla Astman

1. næstformand

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

OMGIVELSE

GENER

VILK ÅR

REL AT

IONER

SAMLI

VSSITU

ATION

RESSOURCER

IND

KOM

ELSE

ANN

UDD

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

REGIONERNES ARBEJDE FOR

MERE SOCIAL LIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED

I SUNDHED

Hvorfor opstår social ulighed i sundhed?

Vores sundhed og trivsel er et resultat af vores gener og omgivelser. Vi påvirkes af de vilkår,

vi vokser op under, de ressourcer vi har til rådighed, de relationer vi indgår i, og de steder

vi færdes

Der er en systematisk social ulighed i, hvem der udvikler sygdom. Det betyder, at udsathe-

den for mistrivsel og sygdom stiger med faldende uddannelsesniveau. Det skyldes mange

og komplicerede mekanismer gennem livet.

Sygdom ses oftere og tidligere hos personer med kort uddannelse eller personer, som ikke

er i job. Det er også dokumenteret, at evnen til at mestre de udfordringer, sygdom giver,

og kompetencerne til at forstå information fra sundhedspersonale, varierer med indkomst,

uddannelsesniveau, samlivssituation og en række andre levevilkår

Social ulighed i sundhed har også en geografisk dimension. Det betyder, at der via bolig- og

arbejdsmarkedet sker en fordeling i befolkningen på baggrund af deres indkomst og ud-

dannelsesniveau. Det betyder f.eks., at der i Danmark er store forskelle i middellevetid fra

et geografisk område til et andet. Middellevetiden kan f.eks. variere med 10 år mellem to

bydele med få kilometers afstand

Udover den systematiske sociale ulighed, som har sammenhæng til uddannelsesniveau,

er der også en massiv ulighed mellem gruppen af særligt udsatte borgere og den øvrige

befolkning. Det er f.eks. borgere, som er hjemløse eller har et misbrug. Her er tale om en

særlig stor kløft i sundhedstilstanden mellem gruppen af udsatte borgere og den øvrige

befolkningsgruppe.

Hvad betyder social ulighed i sundhed for den enkelte og for

samfundet?

Social ulighed i sundhed kan for det enkelte menneske betyde, at sygdomme hæmmer

muligheden for at leve det liv, man ønsker. Ved at reducere den sociale ulighed i sundhed

kan flere mennesker leve et liv, hvor sygdomsrelaterede begrænsninger fylder mindre i

hverdagen, og hvor livskvaliteten øges med flere gode leveår.

Igennem de sidste 30 år er den sociale ulighed i sundhed vokset i Danmark

Det står i kon-

trast til, at den generelle middellevetid for højtuddannede er steget. I Danmark lever en

person med kort uddannelse ca. 10 år kortere end en person med lang uddannelse

Sam-

tidig lever personer med kort uddannelse i gennemsnit flere år med dårligt helbred end

personer med lang uddannelse. Da gruppen af personer med kort uddannelse i gennemsnit

også lever kortere, lever de altså en langt større del af deres liv med dårligt helbred.

Udover de alvorlige personlige konsekvenser, som social ulighed i sundhed har for dele af

befolkningen, koster det også samfundet som helhed dyrt. Både i forhold til omkostninger

i sundhedsvæsenet og i form af tabt arbejdsfortjeneste.

DANSKE REGIONER / SIDE 5

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

Sundhedsadfærd og social ulighed

Levevilkår påvirker sundhedsadfærd. Derfor er der også sociale forskelle i sundhedsadfærd

f.eks. i form af forbrug af tobak, alkohol, usunde madvaner samt forekomst af stress, fysisk

nedslidning og ulykker

. 60 til 70 procent af den sociale ulighed i dødelighed kan henføres

til dødsfald relateret til rygning og alkohol

. Rygning er den enkeltstående risikofaktor,

som koster flest liv og medfører mest sygdom

Samtidig peger forskning på, at levevilkår påvirker muligheden for at ændre adfærd. F.eks.

vil det være sværere for en person med lav indkomst at betale for fritidsaktiviteter, sports-

tøj og sund mad end en person med en høj

indkomst. Ligesom det kan være svært at

Rygning

flytte væk fra dårlige boligforhold, og der

generelt er en større risiko for at komme

Hvert år dør 13.600 danskere, fordi de har

til at stå uden for arbejdsmarkedet som

røget. Unges rygning er igen begyndt at

ufaglært.

Der er god evidens for, at sunde rammer

betyder, at børn, unge, voksne og ældre

generelt er mere tilbøjelige til at træffe

sunde valg. Sundhedsvæsenet kan gøre

meget for vores sundhed, men sundheds-

væsenet vil aldrig være tilstrækkeligt i sig

selv til at holde sygdom, mistrivsel og ulig-

hed for døren. Det kræver en langt bredere

indsats. En indsats der starter fra barnsben

og går på tværs af hele samfundet.

Som mennesker påvirkes vi af vores omgi-

velser. Hvis portionsstørrelserne er store,

har vi tendens til at spise mere. Hvis det er

farligt eller svært for vores børn at cykle i

skole, vælger vi måske at køre dem i stedet.

Hvis vi har adgang til trygge og grønne om-

givelser, er vi mere tilbøjelige til at komme

ud. Og hvis cigaretterne koster mere, så vil

særligt unges prisfølsomhed gøre, at de

fravælger at købe dem. Alle ovenstående

situationer spiller ind på vores sundhed, og

alle illustrerer de, hvordan de strukturelle

rammer omkring os, spiller ind på vores ad-

færd.

Som samfund skal vi derfor gøre det

lettere at tage ansvar for sin egen og sine

børns sundhed ved at skabe rammer, der

gør det sunde valg til det nemme valg.

Det kræver samtidig en opmærksomhed

på sundhedskompetencer i befolkningen

og hos den enkelte. Sundhedsvæsenet

skal kunne håndtere, at der er forskel på

den enkeltes forudsætninger for at kunne

håndtere sin sygdom, og hvordan sund-

hedspersonalet rådgiver forskellige grup-

per om sygdomsmestring.

Ved en fælles indsats på tværs af sund-

hedsvæsenet, andre velfærdsområder,

civilsamfundet, forskningsmiljøer, daglig-

varehandlen, erhvervslivet og med hjælp

fra Folketinget kan den sociale ulighed i

sundhed reduceres.

stige efter flere årtiers fald. Storrygere dør

i gennemsnit 8-10 år tidligere end personer,

der aldrig har røget

Alkoholvaner

Danske unge er fortsat dem i Europa, der

oftest er fulde. I 2018 var der 26 procent af

15-årige drenge, der drak mindst en gang

ugentligt, og 18 procent af pigerne. Det skøn-

nes, at ca. 122.000 børn vokser op i en familie,

hvor en eller flere har et alkoholproblem

Overvægt

Nye tal fra Danske Regioner viser, at svær over-

vægt har stærk sammenhæng til udvikling af

kronisk sygdom og kompleks multisygdom

Over halvdelen af den voksne befolkning er

overvægtig og hvert sjette er svært overvæg-

tig

. Overvægt er også en udbredt og stigen-

de udfordring blandt børn og unge

Mental mistrivsel

Fra 2010 til 2017 steg andelen af unge kvin-

der, der har dårligt mentalt helbred, fra 16 til

24 procent. 41 procent af unge kvinder har

et højt stressniveau. Det samme gælder for

23 procent af de unge mænd. Omkring hvert

fjerde barn i 5. og 8. klasse føler sig ensom af

og til, tit eller altid.

DANSKE REGIONER / SIDE 6

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

REGIONERNES ARBEJDE FOR

MERE SOCIAL LIGHED I SUNDHED

EN FÆLLES

TRANSFORMATION

ER I GANG

Med udspillet ”SUNDHED FOR ALLE” fra 2017 inviterede Danske Regioner alle relevante

parter til at tage del i udviklingen mod et bæredygtigt sundhedsvæsen. Med ønsket om et

sundhedsvæsen, der både fokuserer på høj kvalitet i behandlingen sygdomme og på at hol-

de befolkningen så rask som muligt, satte Danske Regioner en ny retning for udviklingen af

sundhedsvæsenet. Målet er at skabe et sundhedsvæsen, hvor alle har lige muligheder for at

opnå sundhed. Det betyder bl.a. en mere ambitiøs forebyggelsesindsats, større tilpasning

til den enkelte i mødet med sundhedsvæsenet og et større fokus på opsporende indsatser.

Der er bred opbakning til denne retning i sundhedsvæsenet.

Indholdet af kommuner og regioners sundhedsaftaler frem til i dag er et godt billede på,

hvordan sundhedsvæsenets tilgang til social ulighed er gået fra at have karakter som et

enkeltstående indsatsområde med primært fokus på udsatte grupper og enkeltstående

indsatser til at være del af en integreret og samlet sundhedsindsats. Med den nyeste gene-

ration af sundhedsaftaler arbejder regioner og kommuner ud fra en populations- og data-

baseret tilgang, hvor der samles viden om sundhedsadfærd og sundhedstilstand. Med den

nye tilgang skabes et forpligtende samarbejde med fokus på borgere, der er i risiko for at

blive syge eller mere syge, og på at raske skal forblive raske. Det betyder, at forebyggelse

altid medtænkes i samarbejdet.

Danske Regioner har foreslået, at næste skridt i kampen mod social ulighed i sundhed er en

ny folkesundhedslov i Danmark. En folkesundhedslov er en politisk ramme og løftestang til

at nedbringe social ulighed i sundhed og kan skubbe til, at der tages flere virksomme mid-

ler i brug til at skabe sundhed for alle. Baggrunden er, at det kan være svært at tage hensyn

til et sundhedsfremmende perspektiv i de politikker, der vedtages i dag, hvor sundhed ikke

er udgangspunktet for politikområdet. Dette gælder, selvom forskning dokumenterer, at

den konkrete politik har afgørende betydning for danskernes sundhed og social ulighed

i sundhed. Det kan f.eks. handle om politik for byplanlægning, transport, kultur, fritid og

idræt, fødevare, undervisning- og uddannelse, socialområdet, tobak, alkohol og beskæfti-

gelse. Med en folkesundhedslov sker en aktiv stillingtagen på tværs af regioner, kommuner

og stat med fokus på, hvordan vi gør sunde valg til nemme valg og skaber gode rammer for

sundhed, trivsel og fællesskaber.

Som led i en fælles transformation for mere lighed i sundhed vil Danske Regioner opfordre

til, at alle aktører, der kan medvirke til at skabe lighed i sundhed, slutter sig til Alliancen

mod ulighed i sundhed.

DANSKE REGIONER / SIDE 7

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

Forskning

og viden

Samarbejde om

rygestop og

alkohol-

afvænning

Sektorfri

forebyggelse

Forebyggelses-

pulje

Samarbejde om

at forebygge

overvægt

Forebyggelse

Tilpasse

kommunikationen

mellem patient

og personale

Demensvenlige

sygehuse

Digtalt værktøj

til egen mestring

af sygdom

Partnerskaber om

sårbare gravide

Aktiv

patientstøtte

Opsporing og

behandling af

hepatitis C

Lokale

partnerskaber

Brobygger-

sygeplejerske

Fremskudt børne-

og ungepsykiatri

Patientens team

i psykiatrien

Opsporing af

sårbare gravide

MAMAACT –

mindre social og

etnisk ulighed i

svangreomsorg

Samarbejde

med frivillige

Tilpasset

indsats i

mødet med

sundheds-

væsenet

Dedikerede

afdelinger på

hospitalerne til

udsatte borgere

Særlig

indsats til

udsatte

Udgående og

opsøgende

psykiatriske

teams

Socialsygeplejersker

skal støtte særligt

udsatte

Samarbejde

om hjemløse

Screening målrettet

udsatte borgere med

risiko for kræft

DANSKE REGIONER / SIDE 8

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

HVAD GØR

REGIONERNE

ALLEREDE?

Nedenfor følger eksempler på, hvordan regionerne arbejder med at reducere ulighed i

sundhed ud fra de tre vinkler.

REGIONERNES ARBEJDE FOR

MERE SOCIAL LIGHED I SUNDHED

FOREBYGGELSE

Social ulighed i sundhed skal først og fremmest forebygges gennem en ambitiøs forebyg-

gelsesindsats baseret på brede partnerskaber mellem flere sektorer og politikområder. Jo

tidligere der sættes ind med de rette virkemidler, jo større er muligheden for at reducere

den sociale ulighed i sundhed. Regionernes rolle er at forske, rådgive, facilitere partner-

skaber, indgå aktivt i partnerskaber med fælles mål, stille data og analyser til rådighed for

samarbejdspartnere samt en systematisk forebyggelsesindsats ved patientkontakter.

Regionerne producerer forskning og viden

Regionerne er stærke videns-, data- og forskningsorganisationer. Og regionerne har en unik

styrke i forhold til at producere analyser om befolkningens sundhed samt viden om effek-

tive indsatser til gavn for kommunernes planlægning og implementering af forebyggelses-

indsatser.

Hvert fjerde år udarbejder regionerne sundhedsprofiler på baggrund af spørgeskemaer ud-

fyldt af et stort repræsentativt udsnit af befolkningen fra 16 år og opefter. Profilerne giver

et unikt indblik i de enkelte regioners sundhed og sundhedsvaner. Derfor er de et centralt

redskab i forebyggelsesindsatsen. Flere regioner udarbejder også børnesundhedsprofiler.

Indsatsen er en del af udmøntningen af regionernes lovbestemte rådgivningsforpligtelse

på forebyggelsesområdet.

Det sektorfri forebyggelseslaboratorium

Regionerne ønsker at styrke en fælles og ambitiøs forebyggelsesindsats, som binder

partnere sammen på tværs af sektorer, offentlig og privat, og som rækker langt udover

sundhedsvæsenet. Derfor nedsatte regionerne det sektorfrie forebyggelseslaboratorium

i 2018 og inviterede centrale samarbejdspartnere som KL, PLO, Sund By Netværket og Sund-

hedsstyrelsen med ind i laboratoriet, hvor de sammen med regionerne sætter retningen.

Laboratoriets særkende er at facilitere brede partnerskaber om forebyggelsesindsatser i

Danmark og samtidig have fokus på at dokumentere effekten af indsatserne. Flere af pro-

jekterne undersøger metoder til at reducere social ulighed.

Udmøntning af forebyggelsespuljen

Regionerne har oprettet en pulje, der tildeler støtte til forskning i forebyggelse. Puljen

skal bidrage til, at forebyggelsesindsatsen på tværs af region, kommune, almen praksis

og civilsamfundsorganisationer mv. går hånd i hånd med den nyeste viden om, hvad der

virker. Puljen har f.eks. støttet forskning i, hvordan man bedst implementerer indsatser i

skolen, der skal understøtte sund vægt hos børn, udvikling af selvhjælpsprogram til unge

med uspecifikke symptomer i almen praksis, langtidseffekter af øget idræt i skolen og risi-

ko for livsstilssygdomme senere i livet, effekt af styrkede sundhedskompetencer i forhold

til beskæftigelse og lighed i sundhed mv.

DANSKE REGIONER / SIDE 9

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

Brede partnerskaber i lokalsamfundet

Regionerne er aktiv part i samarbejder og brede partnerskaber på tværs af myndigheder,

civilsamfundsorganisationer, frivillige og private aktører, der har til formål at skabe mere

lighed i sundhed. Ofte har regionerne en projektledende, faciliterende eller forskningsstøt-

tende rolle.

”Broen til Bedre Sundhed”

er et udviklingsprogram, der skal skabe bedre folkesundhed

og mere lighed i sundhed på Lolland-Falster. Der arbejdes med en bred vifte af aktivite-

ter. Fra gratis skolemad og cykler som klassesæt til indsatser for udsatte børn og unge,

alkoholramte familier og mere sammenhængende sygdomsforløb. Fundamentet er et part-

nerskab mellem kommuner, region, de praktiserende læger og det lokale erhvervsliv. Der

er desuden indgået et samarbejde med Trygfonden.

”Vores sunde hverdag”

er et nyt og innovativt partnerskabsprojekt mellem fire kommuner,

to regioner og tre forskningsinstitutioner. Sammen med borgere, erhvervslivet (f.eks. COOP

Danmark), offentlige, private og frivillige aktører bl.a. DGI, Sund By Netværket, Kræftens

Bekæmpelse og Hjerteforeningen skal projektet udvikle og afprøve en ny og bæredyg-

tig model for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i Danmark. Vores Sunde

Hverdag arbejder for, at alle borgere uanset køn, alder og social status sikres gode mulig-

heder for at leve et godt, sundt og langt liv.

”Røgfri Ungdomsuddannelse”

er et partnerskab på tværs af uddannelsesinstitutioner, kom-

muner, Kræftens Bekæmpelse og regionen om at motivere uddannelsesinstitutionen til at

blive røgfri. Projektet tilbyder bl.a. skolerne en guide til at blive røgfri, oplæg på persona-

lemøder, gratis kompetenceudvikling af medarbejdere, events, kampagner, certificering og

fejring af at være blevet en røgfri. Der er nu flertal i Folketinget for, at rygning skal være

forbudt i skoletiden for elever på ungdomsuddannelser.

”Tingbjerg Changing Diabetes”

er en langsigtet strategisk indsats med fokus på sociale fæl-

lesskaber, maddannelse og fysisk aktivitet. Målet med indsatsen er at skabe trivsel, fremme

det gode, sunde liv og forebygge type 2 diabetes blandt Tingbjergs beboere. Tingbjerg

Changing Diabetes udvikles og gennemføres i samskabelse mellem bl.a. boligforeninger,

kommunen, borgerne, eksterne partnere og regionen.

Samarbejde om forebyggelse af overvægt

Flere regioner har fokus på forebyggelse af overvægt i regi af samarbejdet i Sundhedsafta-

lerne mellem kommuner, almen praksis og region. Regionerne tilvejebringer aktuelt viden

om, hvilken indsats kommuner og almen praksis kan stille til rådighed for børn, unge og

deres familier, når overvægt og risiko for overvægt opspores. I en region har man opstartet

dialog med kommunerne og almen praksis om, hvordan den nye viden kan føre til imple-

mentering af indsatser.

Samarbejde om rygestop og alkoholafvænning

Regionernes hospitaler arbejder på at implementere, at der systematisk spørges ind til både

rygning og alkohol ved alle relevante patientkontakter. Hvis patienterne ønsker det, bliver

de henvist til tilbud om rygestop eller alkoholafvænning i kommunen. Flere hospitaler har

fuldt ud implementeret systematikken ved at spørge ind til rygning, og der er igangsat en

opfølgning på antallet af henvisninger til kommunerne. Det har vist sig at være sværere for

sundhedspersonalet på hospitalerne at spørge ind til alkoholvaner. Regionerne arbejder

derfor på at afdække, hvordan de bedst møder patienten i en samtale om alkoholvaner, så

flere kan få tilbud om alkoholafvænning.

DANSKE REGIONER / SIDE 10

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

TILPASSET INDSATS I MØDET MED

SUNDHEDSVÆSENET

Regionerne skal sikre let og lige adgang til behandling af høj kvalitet i sundhedsvæsenet.

Regionerne har et ansvar for at sikre, at sociale forskelle ikke kommer til udtryk i forskelle i

behandlingskvalitet. Det indebærer, at regionerne i højere grad skal tilpasse kommunikati-

on, kontakt, forløb og behandling til den enkelte. Nogle borgere har brug for mere støtte

end andre, og forløb kan se forskellige ud, selvom diagnosen er den samme. Der kan også

være tale om indsatser, som er målrettet en bestemt gruppe borgere. Patientinddragelse

og beslutningsstøtte kan være med til at dæmme op for, at den sociale ulighed i sundhed

ikke forstærkes i mødet med sundhedsvæsenet.

REGIONERNES ARBEJDE FOR

MERE SOCIAL LIGHED I SUNDHED

Tilpasset kommunikation mellem patient og personale

På et hospital har man udviklet et kommunikationsprogram, hvor alt sundhedspersonale

med patientkontakt har gennemgået et kursus, der ruster dem til at møde patienterne ud

fra et helhedssyn og til at kunne differentiere og tilpasse indsatsen.

Kommunikationsprogrammet viser gode effekter i forhold til, at patienterne i markant hø-

jere grad oplever, at personalet involverede patienten i beslutninger så meget, som pa-

tienten havde lyst, at personalet brugte den nødvendige tid, at personalet opfordrede til

at stille spørgsmål, at personalet forstod patientens overordnede bekymringer omkring sit

helbred, og at personalet gav patienten opmærksomhed, kiggede på patienten og lyttede.

Netop nogle af disse emner, vurderer patienterne, er de vigtigste i deres møde med sund-

hedsvæsenet ifølge den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. I regionen har

man valgt, at kommunikationskonceptet udbredes til alle hospitaler.

Demensvenlige sygehuse

For de fleste vil det at blive indlagt være en stressende og ukendt situation, men for en

person med demens kan det være en særlig udfordring at blive indlagt. Det kan skabe stor

usikkerhed og utryghed, som kan være med til at forværre tilstanden. For personalet kan

det være en udfordring at behandle en patient med demens, da de kan have sværere ved

at forklare symptomer, udtrykke behov og deltage i behandlingen. Derfor arbejder regi-

onerne med at gøre sygehusene mere demensvenlige. På et demensvenligt sygehus ved

personalet, hvordan de skal handle, når patienten har demens. Her indretter man arbejds-

gange efter de særlige behov, som patienten har, man samarbejder aktivt med pårørende

og sikrer, at omgivelserne også understøtter patientens behov.

Helbredsprofilen - et digitalt værktøj til egen mestring af sygdom

Helbredsprofilen.dk er en hjemmeside, der formidler viden om livet med længerevarende

sygdom herunder multisygdom i et letforståeligt sprog. Hjemmesiden understøtter den

syge og pårørende på deres vej gennem sundhedsvæsnet med fakta om sygdom og be-

handling og ved at formidle andres erfaringer om livet med sygdom. Der formidles via

video, og det er fagfolk, borgere med sygdom og deres pårørende, der fortæller om fakta,

og hvordan en hverdag kan blive god sammen med en eller flere sygdomme. Der arbejdes

systematisk med tilgængelighed, sproget er ligetil og hjemmesiden arbejder med tilgæn-

gelighed for borgere med handicap eller problemer med brug af IT.

Aktiv patientstøtte

Aktiv patientstøtte er en indsats, der har til formål at styrke patientens håndtering af egen

sygdom. Udvalgte patienter med kroniske sygdomme tilbydes et forløb, hvor de får tele-

fonstøtte fra specialuddannede sygeplejersker til at styrke deres håndtering af et liv med

kronisk sygdom. Sygeplejersken støtter bl.a. patienten med viden om sygdom, sundheds-

DANSKE REGIONER / SIDE 11

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

tilbud, og hvad patienten selv kan gøre for at få en højere livskvalitet. Støtten varer typisk

ca. seks til ni måneder og tager udgangspunkt i den enkeltes behov, aktive deltagelse og

ønsker. På den måde bidrager aktiv patientstøtte til, at der sættes ind i tide, og til at sund-

hedsvæsenet bliver mere trygt og nært for patienterne. Samtidig medvirker aktiv patient-

støtte også til at skabe sammenhæng på tværs af sektorer.

MAMAACT

Regionerne støtter projektet MAMAACT, der har til formål at reducere etnisk og social ulig-

hed i svangreomsorgen – og mere specifikt at forebygge dødfødsler og spædbørnsdød. Pro-

jektet fokuserer på at forbedre kommunikationen mellem gravide kvinder og jordemødre

om kroppens tegn på graviditetskomplikationer. Det gælder især kritiske situationer, hvor

den gravide selv skal kunne vurdere potentielle livsfarlige symptomer og have fat i akut

hjælp. Indsatsen består dels af et koncentreret efteruddannelsesforløb for jordemødre og

dels af et oplysningsmateriale til de gravide kvinder, herunder en piktogrambaseret folder

og en app på seks sprog.

Den patientansvarlig læge

Regionerne har udrullet initiativet om den patientansvarlige læge. Den patientansvarlige

læge er en navngiven læge, som er udpeget til at bære det overordnede ansvar og over-

blik for en given patients forløb på sygehuset. Den patientansvarlige læge er ikke fagligt

ansvarlig ud over eget speciale eller behandling, men har en funktion som koordinator og

bagstopper/tovholder for det samlede udrednings- og behandlingsforløb. Endvidere skal

patienten kunne søge til sin patientansvarlige læge, hvis han eller hun er i tvivl om noget i

forhold til sit udrednings- og/eller behandlingsforløb på sygehuset. Initiativet skal bidrage

til kulturændring, der indebærer, at patientforløb tilrettelægges i samarbejde mellem læge,

patient og eventuelle pårørende samt øvrige relevante sundhedsfaglige personer og med

hensyn til patientens ønsker og samlede livssituation. Den tilpassede indsats skal bidrage

til mere lighed i sundhed.

Fremskudt funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

Regionerne har etableret forskellige former for fremskudte funktioner i børne- og ung-

domspsykiatrien. Det spænder fra en fælles matrikel mellem kommune og region, regi-

onale specialiserede medarbejder der kompetenceudvikler kommunale medarbejdere,

regional understøttelse af lettere kommunal behandling, samarbejde med civilsamfunds-

organisation, praktik på tværs af sektorer og meget andet. Fælles er, at den fremskudte

funktion styrker kommunernes indsatser og kompetencer. Det sikrer en mere kvalificeret

opsporende, forebyggende og tidlig indsats i borgeren nærmiljø, hvor de regionale medar-

bejdere ikke kan være til stede.

Brobyggersygeplejerske

Danske Regioner har foreslået en brobyggersygeplejerske, som nu er ved at blive rullet

ud i regionerne. Brobyggersygeplejersken har en særlig opgave i overgangen fra hospi-

tal til opfølgende behandling, pleje og rehabilitering i hjemmet, og indsatsen skal være

med til at forebygge genindlæggelser blandt sårbare patienter. Brobyggeren er borgerens

personlige kontakt allerede ved indlæggelsen og i overgangen til hjemmet og indsatsen i

hjemmesygeplejen. Den håndholdte indsats skal bidrage til at sikre mere lighed i sundhed.

DANSKE REGIONER / SIDE 12

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

Patientens team i psykiatrien

Patientens team er et behandlingskoncept, hvor et fast tværfagligt team og patienten selv

planlægger og beslutter behandlingsforløbet. Med initiativet bliver patienten sat for bor-

denden af forløbet. Personalets rolle på møderne er undersøgende, undrende og reflek-

terende sammen med patienten. Forud for møderne sker en skriftlig forberedelse, som

lægger vægt på en undersøgende tilgang med udgangspunkt i metoden Guided Egen Be-

slutning. Den inddragende og tilpassede indsats skal bidrage til mere lighed i sundhed.

REGIONERNES ARBEJDE FOR

MERE SOCIAL LIGHED I SUNDHED

Opsporing af sårbare gravide og opfølgende teamsamtale

I en region screenes alle gravide for sårbarhed ved deres første jordemoderkonsultation.

De sårbare gravide bliver tilbudt en teamsamtale med både jordemoder og sundhedsple-

jerske, som indgår med hver deres faglighed og perspektiver på den gravide eller parrets

udfordringer. Ud fra teamsamtalen kan de guide parret hen til de tilbud, der gavner netop

dem. Det kan være tilbud som regionens familieambulatorium, psykiatrien, kommunernes

børne- og familieafdelinger eller tværsektorielle tilbud. Initiativet udspringer af sundheds-

aftalen mellem regionen og kommunerne.

Partnerskaber om sårbare gravide

Flere regioner har dannet partnerskaber med Mødrehjælpen og Røde Kors om indsatsen

til sårbare gravide. Det betyder f.eks., at jordemoderkonsultation, sundhedspleje, social-

rådgivning og uddannelses- og beskæftigelsesvejledning er samlet under et tag. Resulta-

terne af partnerskabet med Mødrehjælpen viser, at kvinderne udvikler sig positivt på alle

parametre. 32 procent blev flyttet fra passiv forsørgelse til uddannelse eller beskæftigelse,

63 procent har oplevet en fremgang i deres forældreevne, og 51 procent har fået stærkere

netværk.

Samarbejde med frivillige

Samarbejde med frivillige kan skabe mere lighed i sundhed og udgør et stort potentiale

som et supplement til sundhedsvæsenets tilbud for udsatte borgere. Flere regioner har

samarbejde med ”Social Sundhed”, som er en frivilligindsats, hvor en sundhedsfagligt stu-

derende tilbyder at være ledsager, hvis en borger har udfordringer i mødet med sund-

hedsvæsenet. Den frivillige agerer brobygger og kan f.eks. tilbyde at sidde med til konsul-

tationen og hjælpe med at huske, hvad der bliver sagt. Inden aftalen kan den frivillige og

borgeren tale om, hvad der skal ske og vende, hvad borgeren har af behov, udfordringer

eller spørgsmål i forbindelse med aftalen.

SÆRLIG INDSATS TIL UDSATTE

Den måde sundhedsvæsenet er organiseret på i dag, passer ikke alle. Socialt udsatte borge-

re møder kun sjældent, eller slet ikke sundhedsvæsenet og har brug for en mere opsøgende

og støttende indsats. Der er behov for at styrke regionernes indsats til denne gruppe og

tilpasse sundhedsvæsenet, så det i højere grad møder de socialt udsatte borgere på deres

præmisser.

Opsporing og behandling af hepatitis C

Hepatitis C er en sygdom, der er særligt udbredt blandt personer med stofmisbrug. Det er

en gruppe af personer, der har ingen eller sparsom kontakt med sundhedsvæsenet. Derfor

har regionerne i samarbejde med frivillige organisationer og kommuner igangsat indsatser,

der hvor borgerne færdes.

DANSKE REGIONER / SIDE 13

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

Socialsygeplejersker som støtte til særligt udsatte

På nogle hospitaler er socialsygeplejersker, som har særlig viden om socialt udsattes

komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer og om tilbud til blandt andre stof-

misbrugere, hjemløse, alkoholmisbrugere og psykisk syge. Socialsygeplejerskerne støtter

patienterne under indlæggelsen, ved ambulante forløb og formidler kontakt til eksterne

samarbejdspartnere ved udskrivelse. Socialsygeplejerskerne arbejder også på, at viden om

socialt udsattes særlige behov, bliver en integreret del af fagligheden i det almindelige

sundhedsvæsen.

Samarbejde om hjemløse

I en region har man startet et samarbejde med Røde Kors om at sikre, at hjemløse ikke

udskrives til gaden efter et hospitalsophold og samtidig ikke opholder sig længere end

nødvendigt på hospitalet. Den hjemløse tilbydes et 14-dagesophold med fokus på pleje

og restituering, inden den hjemløse skal tilbage til de ofte hårde livsomstændigheder på

gaden.

Udgående og opsøgende psykiatriske teams

Regionerne har udgående teams fra psykiatrien som OP, OPUS og F-ACT for de patienter,

som har brug for en ekstra og håndholdt indsats. Hver person får tilknyttet et tværfagligt

team, som yder en fleksibel og individuelt tilrettet indsats, der understøtter borgerens re-

covery-proces. Teamet hjælper borgeren med at fastholde den ambulante behandling såvel

som at etablere en stabil tilværelse.

Screening målrettet udsatte borgere med risiko for kræft

Nogle grupper af udsatte borgere deltager markant mindre i kræftscreeningsprogrammer

til trods for, at de er i højere risiko for nogle typer af kræft. Det gælder f.eks. personer med

langvarig arbejdsløshed og fattigdom, misbrugslidelser og svære psykiatriske problematik-

ker. En region har igangsat et projekt, der har til formål at undersøge en gruppe udsatte

borgeres holdninger til at deltage i kræftscreeningsprogrammer. Dermed kan der dannes

en solid basis for at skabe skræddersyede tilbud til denne udsatte gruppe, som kan øge

deres deltagelse og på sigt reducere uligheden i sundhed som følge af livmoderhalskræft,

brystkræft og tarmkræft.

Dedikerede afdelinger på hospitalerne til udsatte borgere

Regionerne har dedikerede afdelinger på hospitalerne, som arbejder med de særlige for-

hold, der gør sig gældende for udsatte borgere. Det er f.eks. indvandrere og flygtninge

eller borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet eller er ufaglærte. Her er sundhedsperso-

nalet trænet i at se den enkelte i et helhedsperspektiv, da årsagen til sundhedstilstand ofte

skal findes i forhold udenfor sundhedsvæsenet. Af samme årsag er der et tæt samarbejde

med de relevante parter som pårørende, kommuner, almen praksis, arbejdspladser mv.

DANSKE REGIONER / SIDE 14

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

HVAD VIL VI GERNE

GØRE MERE

AF?

Styrket fokus på kommunikation mellem patient og

sundhedsprofessionel

Regionerne har allerede fokus på kommunikationen mellem patient og sundhedsperso-

nalet med henblik på, at patienten skal mødes med et helhedssyn og ud fra de særlige

behov og vilkår, der gør sig gældende for den enkelte. Regionerne vil sætte styrket fokus

på indsatsen ved at identificere kommunikationsindsatser, der har dokumenteret effekt i

forhold til patientens oplevelse og tilfredshed med forløbet på hospitalet med henblik på

udbredelse.

REGIONERNES ARBEJDE FOR

MERE SOCIAL LIGHED I SUNDHED

Flere virtuelle konsultationer

Regionerne har en ambition om, at en tredjedel af alle konsultationer understøttes digitalt,

f.eks. ved brug af video. Brugen af virtuelle samtaler i stedet for en vanlig fysisk konsulta-

tion skaber fleksibilitet for borgerne. Regionerne vil arbejde for, at så mange borgere som

muligt kan have kontakt til sundhedsvæsenet over afstand, hvor det giver fagligt mening

og er efter borgerens ønske – både på hospitalerne og i praksissektoren. Virtuelle konsulta-

tioner kan, ligesom andre digitale løsninger gør kontakten til sundhedsvæsenet nemmere

og mere enkel. Samtidig giver det mulighed for at bringe det specialiserede sundhedsvæ-

sen tættere på borgerne uanset deres bopæl. De virtuelle konsultationer kan også være en

fordel for de sårbare grupper, hvor det kan være en udfordring at transportere sig hen til

hospitalet eller egen læge. For dem kan det være mere overskueligt at sidde derhjemme

i trygge omgivelser og tale med lægen. Andre grupper har bedre gavn af eller ønsker et

fysisk møde med sundhedsvæsenet. Større anvendelse af digitale løsninger kan medvirke

til, at den fysiske tilgængelighed i højere grad er lettilgængeligt for de borgere, der ønsker

det.

Sundhedstjek på bosteder

Regionerne vil tilbyde sundhedstjek til borgere, der bor på et bosted. Mange af borgerne

har komplekse udfordringer og opsøger ikke selv sundhedsvæsenet. Dermed kan symp-

tomer på somatiske sygdomme overses. Derfor er der brug for en opsøgende indsats fra

sundhedsvæsenet.

Samlet behandling af psykisk sygdom og misbrug

Behandlingen af mennesker med psykisk sygdom og misbrug skal samles, så disse menne-

sker kan få en specialiseret behandling for deres psykiske sygdom og misbrug samme sted.

Regionen skal have det fulde behandlingsansvar for mennesker med psykisk sygdom og

misbrug.

Telepsykiatri

Vi skal udvide og udbrede de digitale behandlingsmuligheder i psykiatrien. Digitale løs-

ninger rummer store potentialer for, at der i psykiatrien kan leveres en mere individuelt

tilpasset behandling, som vil nå flere borgere og tidligere i deres sygdomsforløb

DANSKE REGIONER / SIDE 15

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

Udgående hjemmebesøg

Ikke alle patienter i psykiatrien har de samme muligheder eller overskud til at klare trans-

porten hen til behandling f.eks. på sygehuset. Derfor er det vigtigt, at der kan tages hensyn

til den enkelte patients ressourcer og behov ved, at behandleren kommer på hjemmebesøg

hos patienten i trygge rammer.

Proaktiv indsats til sårbare hjertepatienter

Regionerne vil gerne blive bedre til at lave differentieret behandling og rehabilitering for

hjertepatienter. Regionerne vil f.eks. gerne undersøge om en mere proaktiv tilgang bedre

vil kunne hjælpe dem med størst behov, i modsætning til den mere traditionelle rådgivning,

hvor kontakten typisk sker ved, at patienter og pårørende selv henvender sig.

Øget indsats for at fastholde unge i uddannelse

Regionerne vil bidrage til, at flere gennemføre en ungdomsuddannelse f.eks. gennem pro-

jekter som ”FAST” fra Region Sjælland, der har fokus på trivsel og fastholdelse af unge på

erhvervsuddannelser gennem trivselsmåling via app og opfølgning.

Udvikling af samarbejdet mellem sundhedsvæsen og

frivilligindsatsen

I regionerne ser vi med alvor på, at flere og flere børn og unge mistrives, at mange ældre er

ensomme. Her er en oplagt samarbejdsbane i forhold til at flere kan indgå i meningsfulde

fællesskaber. Fritidsaktiviteter kan være en vej til nye venskaber og øget selvtillid, ligesom

sport og bevægelse har en positiv effekt på både fysisk og mental trivsel. Frivilligindsatsen

kan sammen f.eks. kulturinstitutioner, fritidsklubber og andre partnere medvirke til at op-

bygge meningsfulde fællesskaber.

Regionerne vil bidrage endnu stærkere til samarbejdet om

forebyggelse

Regionerne har en vision om at oprette fem strategiske folkesundhedscentre – et i hver

region. Det er en vision, der skal udfoldes i tæt dialog med samarbejdspartnere, særligt

kommuner og bygge ovenpå det gode samarbejde om forebyggelse, der er lokalt mellem

regioner og kommuner.

Centrene skal have tæt samarbejde med de eksisterende forskningsmiljøer indenfor fore-

byggelse og sundhedsfremme i Danmark. Centrene skal være motor og drivkraft i et syste-

matisk arbejde om at bringe partnere sammen i brede forebyggelsesindsatser, hvor effek-

ten af indsatserne skal dokumenteres. Centrene skal kobles direkte op på ambitionerne

i sundhedsaftalerne. Folkesundhedscentrene skal drives med afsæt i regionernes rådgiv-

ningsforpligtelse på forebyggelsesområdet og regionernes generelle forskningsforpligtel-

se og det daglige arbejde skal ske i tæt dialog med kommunerne.

Børnesundhedsprofiler i hele landet

To regioner udarbejder allerede børnesundhedsprofiler. Regionerne ønsker, at der udarbej-

des børnesundhedsprofiler i alle regioner, så vi kan få solid viden om børnenes sundhed og

sundhedsadfærd som grundlag for effektive indsatser. En af forudsætningerne for udbre-

delse er, at kommunerne tilslutter sig Databasen Børns Sundhed, der samler alle oplysnin-

ger fra sundhedsplejerskernes journaler.

DANSKE REGIONER / SIDE 16

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

Mål for sociale forskelle og forskelle i behandlingskvalitet

Regionerne ønsker at reducere den sociale ulighed i sundhed i mødet med sundhedsvæse-

net. Og vi vil gerne stå på mål for indsatsen. Derfor er det vigtigt at udvikle velegnede me-

toder til at måle på, om sociale forskelle kommer til udtryk i forskelle i behandlingskvalitet.

Det er også vigtigt, at de nationale mål for kvalitet indeholder velegnede indikatorer til at

følge udviklingen i lighed i sundhed.

REGIONERNES ARBEJDE FOR

MERE SOCIAL LIGHED I SUNDHED

DANSKE REGIONER / SIDE 17

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

REFERENCER

Sundhedsstyrelsen, 2016, Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer med

inspiration fra Dahlgren og Whitehead, 1991

Bo A, Friis K, Osborne RH, Maindal HT. National indicators of health literacy:

ability to understand health information and to engage actively with healthcare

providers – a population-based survey among Danish adults. BMCPublic Health.

2014; 14: 1095.

Vedsted-undersøgelsen

Grønbæk M. Social ulighed i sundhed – Fra vugge til grav i Ploug N. Social arv og

social ulighed. Hans Reitzels forlag. 2. Udgave: 2017.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Statens Institut for Folkesundhed, Stigende

social ulighed i levetiden

Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil. Sundhedsstyrelsen, 2018

Juel K, Koch MB. Social Ulighed i Dødeligheden i Danmark Gennem 25 År.; 2013.

Grønbæk M. Social ulighed i sundhed – Fra vugge til grav i Ploug N. Social arv og

social ulighed. Hans Reitzels forlag. 2. Udgave: 2017.

Danskernes Sundhed – Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. Sundhedsstyrelsen,

2018; Helbredsskader ved rygning. Sundhedsstyrelsen, 2018

Tal fra Sundhedsstyrelsen, december 2019

Udarbejdet for Danske Regioner af Statens Institut for Folkesundhed: Risiko-

faktorer for multisygdom, 2019

Danskernes Sundhed - Den nationale sundhedsprofil 2017. Sundhedsstyrelsen

Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017.

Danskernes Sundhed - Den nationale sundhedsprofil 2018. Sundhedsstyrelsen,

2018; Børnesundhedsprofil for Region Nordjylland. Region Nordjylland, 2019;

Børn og unge i Danmark 2018. VIVE, 2018; 13-åriges fritidsliv. Børnerådet, 2014.

DANSKE REGIONER / SIDE 18

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

REGIONERNE HAR EN

AFGØRENDE ROLLE

I FOREBYGGELSES-

INDSATSEN

REGIONERNE HAR

ET ANSVAR FOR,

AT DEN SOCIALE

ULIGHED I SUNDHED

IKKE FORSTÆRKES

I MØDET MED

SUNDHEDSVÆSENET

REGIONERNE SKAL

OPSØGE OG STØTTE

UDSATTE BORGERE,

DER IKKE SELV

KONTAKTER SUND-

HEDSVÆSENET

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Publikation fra Danske Regioner om regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed

REGIONERNES ARBEJDE FOR MERE SOCIAL LIGHED I SUNDHED / DANSKE REGIONER 2020 / LAYOUT: UHI, DANSKE REGIONER / TRYK: PRINFOPARITAS / ISBN TRYK: 978-87-7723-453-4 / ISBN ELEKTR: 978-87-7723-452-1