SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 73: Forslag fra Danske Regioner om regionernes position for fremtidens psykiatri

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 73
Offentligt

DANSKE REGIONERS POSITION FOR FREMTIDENS PSYKIATRI

Regionerne har i løbet af de seneste år arbejdet hårdt for og er lykkedes med

at løfte psykiatrien

–

til gavn for patienter, pårørende og ansatte. Vi er kommet

rigtig langt, og med den øgede politiske bevågenhed og ressourcetilførelse til

psykiatrien kan vi komme endnu længere. Med finansloven for 2020 er der sik-

ret et løft på 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Midlerne skal bl.a. gå til en

forbedring af normeringerne og en styrkelse af kapaciteten i psykiatrien, her-

under en øget kapacitet i retspsykiatrien. Løftet skal sikre, at flere får den hjælp,

de har behov for. Midlerne bidrager til at løse nogle af de akutte udfordringer

på området.

Det er imidlertid ikke alle udfordringer, der kan løftes på én gang. Prioriteringen

skal ses i sammenhæng med arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien, som

skal sætte en langsigtet retning for udviklingen af psykiatrien og sammenhæn-

gen på tværs af områder. Danske Regioner har i de senere år alene og sammen

med andre organisationer lavet en række udspil om mental sundhed. Udspil-

lene sætter fokus på forskellige målgrupper inden for psykiatrien og kommer

med konkrete bud på, hvordan fremtidens psykiatri bør udvikles og indrettes

med henblik på at løfte indsatserne og skabe bedre sammenhæng mellem sek-

torer.

Danske Regioner ser frem til forhandlingerne om en 10-årsplan for psykiatrien,

hvor vi gerne vil være med til at sætte en retning for psykiatrien, der skaber

kvalitet, nærhed og sammenhæng. Denne retning er beskrevet i det følgende.

Kvalitet, nærhed og sammenhæng i psykiatrien

Alle borgere i Danmark skal kunne forvente en sundhedsfaglig behandling i in-

ternational klasse, så tæt på deres bopæl som muligt og et forløb, der hænger

sammen på tværs af sektorer og myndigheder. Det gælder uanset fysisk eller

psykisk sygdom. Derfor mener Danske Regioner, at kvalitet, nærhed og sam-

menhæng er de bærende grundprincipper i fremtidens sundhedsvæsen.

For borgere med psykisk sygdom er målet, at man i videst muligt omfang kan

leve sit liv derhjemme med mindst mulig indgriben og begrænsninger. Det er

vores ansvar

–

på tværs af stat, regioner og kommuner

–

at sammensætte be-

handlingstilbuddene, så ambitionen om et nært og sammenhængende sund-

hedsvæsen kan blive en realitet. Sammen med et godt samarbejde med den

praktiserende læge samt gode sociale tilbud før og efter indlæggelse kan en

styrket ambulant psykiatri være med til at forebygge akutte genindlæggelser og

03-07-2020

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 73: Forslag fra Danske Regioner om regionernes position for fremtidens psykiatri

giver bedre forudsætninger for, at patienten hurtigere kan vende tilbage til sit

normale liv. Samarbejde, sammenhæng og inddragelse er en forudsætning for

stabilitet, fremskridt og færre genindlæggelser. Det er ligeledes en forudsæt-

ning for at patienten aktivt kan medvirke til at forbedre sin egen situation og

herigennem udvikle og skabe mening og formål i livet

–

med andre ord: reco-

very. Recovery beskriver den proces, der handler om at ændre den enkeltes

færdigheder, følelser, holdninger, værdier og mål. Patientens unikke viden om

egne symptomer, ønsker og livssituation udgør sammen med behandlerens tro

på patientens muligheder en vigtig forudsætning for at komme sig. Ansættelse

af medarbejdere med brugerbaggrund

–

såkaldte peers

–

bidrager ligeledes til,

at patientens værdier og mål bliver omdrejningspunkt i behandlingen.

Borgere der lider af psykisk sygdom skal opleve et forløb, hvor forebyggelse,

behandling og rehabilitering bunder i høj kvalitet, brug af nyeste viden og tek-

nologi. Ligesom man skal kunne leve så selvstændigt et liv som muligt, i forhold

til den enkeltes situation. Mange bliver helt raske. Andre kan have gode liv, hvor

den rette behandling og sygdomsmestring medvirker til, at hverdagen fungerer

og sociale relationer blomstrer. Andre igen er så syge, at et permanent botilbud

med den rette faglighed til at imødekomme den enkeltes behov for støtte er

løsningen.

De pårørende er en vigtig støtte og ressource, der spiller en væsentlig rolle for

behandlingsforløbets succes. Mange pårørende har en unik viden om den syge

–

de har ofte lang erfaring med sygdommen, symptomer, udtryk og kender den

syges behov. De pårørende kan således være med til at øge den syges chancer

for at blive rask eller komme sig. Men nogle pårørende har også brug for støtte.

For det første fordi det at være pårørende i sig selv er hårdt og påvirker deres

øvrige liv negativt. For det andet fordi aktivering af de pårørendes viden og res-

sourcer i den syges behandlingsforløb kan forudsætte hjælp og støtte. En særlig

opmærksomhed bør i den forbindelse rettes mod børn, der er pårørende. De

forstår måske ikke helt hvad der foregår, eller har på anden måde behov for

ekstra opmærksomhed. Pårørende er derfor en naturlig del af en samlet stra-

tegi for recovery og indholdet i en 10-års plan.

Psykisk sygdom udgør i dag 25 procent af den samlede sygdomsbyrde i samfun-

det, og stadig flere søger hjælp herfor i både praksissektoren og på hospita-

lerne. Psykisk sygdom optræder langt tidligere i livet end de fleste andre syg-

domme, og påvirker den enkeltes livsudfoldelsesmuligheder markant og nega-

tivt. Lavere uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og livsindkomst

samt en større tilbøjelighed til at leve alene er vilkårene for mange med psykisk

sygdom.

Ulighed i de generelle livsvilkår er også kendte markører for ulighed i sundhed.

Borgere med svære psykiske sygdomme lever i gennemsnit 15-20 år kortere

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 73: Forslag fra Danske Regioner om regionernes position for fremtidens psykiatri

end gennemsnittet. Selvmord forklarer en del af overdødeligheden, men stør-

stedelen skyldes utilstrækkelig opmærksomhed på de fysiske sygdomme, som

mange med psykisk sygdom også lider af. At bekæmpe overdødeligheden kræ-

ver en målrettet indsats på flere fronter, bl.a. selvmordsforebyggelse, tidlig op-

sporing samt flere opsøgende og opfølgende tiltag. Indsatserne skal have fokus

på somatiske sygdomme og modarbejde den stigmatisering, som mennesker

med psykisk sygdom desværre ofte oplever.

Borgere med psykisk sygdom er afhængige af god sammenhæng på tværs af

kommunernes sociale og beskæftigelsesrettede indsatser og regionernes be-

handlingsindsatser. Det er desværre ikke altid, at denne sammenhæng er til

stede, og borgeren falder mellem to stole. Regionerne har et ansvar for tæt

kommunikation og rådgivning til kommunerne om borgernes tilstand og behov

i de fortsatte forløb. Ligeledes er det vigtigt, at kommunerne påtager sig deres

ansvar ved udskrivning, ved at have den rette indsats og eventuelt botilbud klar

til borgeren. Ingen må udskrives til hjemløshed eller overlades til sig selv, så er

hele den foregående indsats spildt. En helhedsorienteret tilgang er afgørende

for, at den enkelte borger bliver mødt af tilbud, som er tilpasset og tilrettelagt

den enkeltes situation. Kun på den måde fungerer det samlede forløb efter hen-

sigten.

Som det er i dag, bliver cirka hver femte af os på et eller andet tidspunkt i livet

ramt af psykisk sygdom. Graden og alvoren af sygdommen er meget forskellig

og kræver en vidt forskellig indsats. Det spænder fra lettere ikke-psykotiske li-

delser til svære psykotiske tilstande. Desuden vil endnu flere af os opleve at

være pårørende til en person med psykiske lidelser. Antallet af mennesker, som

lider af en eller anden grad af psykisk sygdom har været stigende de senere år.

Det lægger et pres på det danske sundhedsvæsen, og det kan mærkes på kom-

munernes socialkontorer, i praksissektoren, i regionernes behandlingspsykiatri

samt hos diverse civilsamfundsorganisationer og politiet.

Det stigende antal borgere, som rammes af psykisk mistrivsel eller egentlig syg-

dom har skabt et behov for, at vi som samfund, og på tværs af kommuner, prak-

sissektor og sygehusvæsen, griber tidligere og mere målrettet ind. En styrket

indsats og samarbejde med uddannelsesinstitutioner og jobcentre spiller her

en afgørende rolle. Dels for så tidligt som muligt at få folk på rette køl igen og

dels for at forebygge at mistrivsel bliver til egentlig sygdom med behov for spe-

cialiseret behandling. Tidlig hjælp, hvor indsatsen er koordineret mellem aktø-

rer og tilrettelagt efter behov

–

Stepped Care

–

kan være med til at skabe sam-

menhæng og løfte kvaliteten i behandlingen. Problemer skal løses så tæt på

borgerens hverdag så længe som muligt, en mere specialiseret behandling skal

først iværksættes, hvis der ikke opnås tilfredsstillende resultater på det første

niveau.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 73: Forslag fra Danske Regioner om regionernes position for fremtidens psykiatri

Tryg og hurtig indsats til børn og unge

God mental trivsel er en vigtig forudsætning for børn og unges mulighed for at

skabe sig et sundt liv med uddannelse, job, socialt netværk og høj livskvalitet. I

de senere år, har vi set et stigende antal børn og unge, der mistrives. Den ud-

vikling skal vendes.

Danske børn og unge har nogle af de bedste forudsætninger for en god og tryg

opvækst i verdenen. Derfor er børn og unges stigende mentale mistrivsel ekstra

bekymrende. Der er brug for at sætte tidligt ind med et målrettet og individuelt

tilpasset tilbud til børn og unge, som døjer med psykiske problemstillinger af en

sådan karakter, at det har en negativ indvirkning på deres dagligdag og udvik-

ling, men som samtidig ikke er så syge, at de bør behandles i børne- og ung-

domspsykiatrien. Disse børn og unges individuelle udfordringer bliver ikke

håndteret i tilstrækkelig grad i dag.

Den regionale psykiatri skal sammen med kommunerne i langt højere grad fo-

kusere på tidlig opsporing og lettere behandling. Det kan ske ved et styrket

samarbejde mellem den regionale børne- og ungdomspsykiatri og kommuner-

nes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). PPR-medarbejderne kan i langt

højere grad sætte sine kompetencer i spil med lettere udredning og behandling

til børn og unge tidligt i et forløb. Et sådant tilbud kan med fordel ske i tæt

samarbejde med den kommunale sundhedsplejerske, der ser børnene og deres

familier gennem barndommen og kan understøttes af regional rådgivning.

Der er stor efterspørgsel hos de unge efter råd og viden om mental sundhed,

hvilket de især finder på internettet. Her kan de anonymt få viden om alt fra

lavt selvværd til symptomer på stress uden at skulle kontakte en voksen først.

Men det kan være svært at navigere i den massive mængde information på

nettet i dag. Sociale medier tager ikke redaktionelt ansvar for indholdet på de-

res platforme. Lødig information, rendyrket reklame og decideret fake news

florerer på lige fod, og der ses bl.a. eksempler på lukkede grupper, hvor unge

piger opfordrer hinanden til at faste i flere dage eller skære i sig selv. Men de

nye digitale platforme gør det også muligt at nå ud til børn og unge med råd-

givning, der bunder i faglig viden om mental sundhed. Den mulighed skal vi

gribe og bruge korrekt.

Mennesker med svær psykisk sygdom

En lille gruppe borgere med svær psykisk sygdom og komplekse forløb, sva-

rende til fem procent, lægger beslag på næsten 50 procent af de samlede be-

handlingsudgifter i psykiatrien. Disse patienter er i vidt omfang også de bor-

gere, der modtager hjælp og ydelser fra kommunen. De langvarige og kompli-

cerede forløb på tværs af sektorer stiller store krav til samarbejde og koordine-

ring, men først og fremmest stiller det krav om høj kvalitet inden for de enkelte

sektorer. Det er ikke nok, at borgernes patientrettigheder overholdes, hvis ikke

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 73: Forslag fra Danske Regioner om regionernes position for fremtidens psykiatri

kommunerne står klar med et relevant tilbud og opfølgning af høj kvalitet, når

borgeren er udskrivningsklar. Alt for ofte oplever borgerne manglen på sam-

menhæng i overgangen mellem regionale og kommunale tilbud, og alt for

mange patientforløb ender med en genindlæggelse

Både i psykiatrien og i kommunernes socialpsykiatri er kapaciteten under pres.

Derfor er det vigtigt, at patienter altid kan indlægges eller kan forblive indlagt,

når det er lægeligt velbegrundet. Tilsvarende er det vigtigt, at patienter kan ud-

skrives til bostøtte eller et kommunalt botilbud uden lang ventetid

–

ellers er

borgeren i alt for høj grad overladt til sig selv. En langsigtet psykiatriplan må

opstille klare mål og krav til, hvad borgerne kan forvente både før, under og

efter indlæggelse eller ambulant sygehusbehandling.

Regionernes udgående ambulante F-ACT teams er et bud på en ny behovsaf-

stemt indsatsform, der med inddragelse af kommunale medarbejdere skaber

en integreret, sammenhængende og samtidig indsats, som supplement til eksi-

sterende tilbud.

Psykisk sygdom og misbrug

Misbrug er ifølge WHO en psykisk sygdom. Det kræver kvalificeret udredning

og behandling ud fra sundhedsfaglige principper. I kombination med psykisk

sygdom er der tale om et komplekst samspil af flere sundhedsfaglige problem-

stillinger. Misbruget påvirker den øvrige sygdom, og forværres den psykiske

sygdom påvirkes misbruget og omvendt. Og ofte anvendes misbruget til at lin-

dre symptomer af anden psykisk sygdom, og konsekvenser kan være at medicin

for den psykiske sygdomme ikke virker optimalt som følge af misbruget.

De i snit 16.000 borgere som både har en behandlingskrævende psykisk sygdom

og et samtidigt misbrug falder i dag ofte mellem to stole. Det skyldes, at mis-

brugsbehandlingen i dag foregår i kommunen

–

mens behandlingen af den psy-

kiske sygdom foregår i regionen, og at sammenkoblingen af de to behandlinger

ofte har været vanskelig. Der er bred politisk opbakning om at finde en løsning,

så denne sårbare gruppe af patienter fremover kan opleve et sammenhæn-

gende, integreret behandlingstilbud af høj kvalitet. En ny organisering af ind-

satsen, baseret på et entydigt ansvar for behandlingen af begge lidelser på

samme tid, og ud fra ensartede sundhedsfaglige principper, vil give et behand-

lingsmæssigt kvalitetsløft, afværge somatisk komorbiditet og være langt nem-

mere for den enkelte borger at navigere i.

Retspsykiatri af høj kvalitet

Alt for mange mennesker med psykisk sygdom havner i kriminalitet og får en

dom til behandling. Over en årrække er antallet af retspsykiatriske patienter

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 73: Forslag fra Danske Regioner om regionernes position for fremtidens psykiatri

firedoblet. Det triste er, at en lang række af risikofaktorerne for at begå krimi-

nalitet er kendte. Mangelfuld social støtte, hjemløshed, misbrug og afbrudte

behandlingsforløb er ofte gået forud for en behandlingsdom. Vi kender med

andre ord både i kommuner og regioner langt de fleste af de borgere, der ender

i retspsykiatrien. Men borgerens forløb er karakteriseret ved mange aktører og

overgange. Aktørerne har alle et ansvar for specifikke indsatser, men ingen har

ansvaret for overdragelse af opgaverne og indsatserne

–

og dermed sammen-

hængen i forløbet. En afgørende forudsætning for et liv uden kriminalitet er, at

de eksisterende indsatser er tilstrækkelige og af høj kvalitet.

Hvis vi for alvor skal hjælpe mennesker med psykisk sygdom, skal der være et

tæt samarbejde mellem de regionale behandlingstilbud, almen praksis og de

forskellige kommunale indsatser i primært beskæftigelses- og socialsektoren.

Den gode udskrivning, hvor ansvaret for den enkelte borger ikke slippes af den

afgivende part før, det er overdraget til den modtagende part, som hurtigt er

klar med relevant hjælp, skal i fokus. Som i stafetløb opstår de kritiske sekven-

ser i dårlige stafetoverdragelser. Et særligt fokus skal i den forbindelse rettes

mod at sikre, at mennesker med psykisk sygdom ikke udskrives til hjemløshed.

Evidensbaseret behandling og mindre tvang

Patienter skal

–

uanset sværhedsgrad af sygdom

–

møde en behandling baseret

på evidens og de bedste rammer for at blive udredt og behandlet. Patienter og

pårørende skal mødes af et flerfagligt og kompetent personale.

Med de 600 mio. kr. på Finansloven 2020 får regionerne mulighed for at inve-

stere yderligere i psykiatrien. Det kræver investering i psykiatrien at nedbringe

tvang. For det første viser erfaringer, at ekstra personale giver mere tid til sam-

vær og aktiviteter med den enkelte patient, ligesom ekstra personale giver

bedre mulighed for at nedskalere ulmende konflikter. For det andet er psyki-

atrien, som resten af sygehusvæsenet begunstiget af nybyggeri og en betydelig

modernisering af eksisterende fysiske rammer. Mere plads og lyse brede gang-

arealer og bedre træningsfaciliteter bidrager til mindre tvang. Tvang i psyki-

atrien skal kun ske som yderste konsekvens og af hensyn til borgeren liv og før-

lighed, samt til personale og medpatienters sikkerhed.

Siden regionerne i 2014 indgik en partnerskabsaftale med staten om at an-

vende mindre tvang i psykiatrien, er man kommet langt. Målet om at halvere

bæltefikseringer er tæt på at være indfriet flere steder. Samlet set er vi dog slet

ikke i mål. Udviklingen i brugen af beroligende medicin, fastholdelser og tvangs-

indlæggelser er ikke tilfredsstillende. Derfor skal vi også fremadrettet sætte os

nogle ambitiøse og prioriterede mål. Partnerskabet har bl.a. tydeliggjort et be-

hov for at inddrage det samlede patientforløb og rette fokus på relevante risi-

kofaktorer for brug af tvang. Det indbefatter f.eks. den akutte fase omkring de

fleste psykiatriske indlæggelser

–

heraf mange tvangsindlæggelser

–

og dagene

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 73: Forslag fra Danske Regioner om regionernes position for fremtidens psykiatri

op til indlæggelsen. Eksisterende erfaringer og viden om f.eks. et aktivt mis-

brug, tiltagende uro og tegn på psykose samt borgerens fravalg af antipsykotisk

medicin skal inddrages i de fremadrettede bestræbelser på at nedbringe tvang.

Kommunerne er en vigtig part i et nyt nationalt partnerskab om at afskaffe bru-

gen af tvang overfor mennesker med psykisk sygdom.

Som i den nuværende partnerskabsaftale er det også fremadrettet en forud-

sætning, at behandling altid skal iværksættes overfor personer, der udgør en

væsentlig fare for sig eller andre eller hvis helbred ellers lider ubodelig skade.

Særlig opmærksomhed skal i den forbindelse rettes mod de unge, der skader

sig selv eller lider af en alvorlig spiseforstyrrelse.

Anvendelse af teknologi og digitale løsninger

Vi skal i langt højere grad bruge og være med til at udvikle digitale løsninger og

teknologi i psykiatrien. Moderne teknologi og digitale løsninger kan gøre ad-

gangen til støtte og behandling nemmere og understøtte recovery ved at give

borgeren større mulighed for at tage del i egen behandling

–

også i eget hjem.

Regionernes aktuelle erfaringer i lyset af COVID19-situationen har vist, at der

er et stort uudnyttet potentiale for at anvende digitale løsninger, og at både

patienterne og personalet er parate.

Allerede nu har regionerne og patienterne gjort sig de første erfaringer med et

fællesregionalt tilbud om internetbaseret psykologbehandling til borgere, der

lider af angst og let til moderat depression. Erfaringerne viser bl.a. at tilbuddet

når ud til borgere, som ellers ikke søger behandling, enten fordi de ikke magter

det fysiske fremmøde, eller ikke kan få behandlingen passet ind i en presset

hverdag.

Digitale løsninger og teknologi rummer nye muligheder for at tilbyde gradue-

rede og fleksible indsatser, der er afstemt den enkeltes behov og ressourcer.

På den måde understøtter teknologien både god kvalitet og effektiv ressource-

anvendelse. Systematisk brug af digitale løsninger og teknologi kan sikre evi-

densbaseret tidlig hjælp ved lettere psykiske problemer og frigøre kapacitet til

indsatser for mennesker med svær psykisk sygdom. Digitale løsninger og tek-

nologi kan også være med til at smidiggøre overgangen mellem sektorerne og i

bedste fald nedbryde sektoropdelingen i behandlingen.

Vi skal som sundhedsvæsen tage ansvar for, at borgerne får god og korrekt in-

formation om sundhed. Den hastige udvikling af sundhedsapps stiller krav til

sundhedsvæsenet. Derfor skal vi sørge for, at borgerne får et bedre overblik

over akkrediterede apps og andre digitale værktøjer.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 73: Forslag fra Danske Regioner om regionernes position for fremtidens psykiatri

Fremtidens arbejdspladser i psykiatrien

Borgere med psykisk sygdom skal føle sig trygge og opleve, at der er tilstræk-

kelige hænder og overskud samt tid til omsorg og dialog med den enkelte. For

at indfri og fastholde dette, er det vigtigt, at psykiatrien har tilstrækkeligt med

medarbejdere med de rigtige sundhedsfaglige og terapeutiske kompetencer.

Det er medarbejderne, der i det daglige sikrer behandling og pleje af høj kvali-

tet. De aktuelle rekrutteringsudfordringer i psykiatrien på tværs af landet er en

alvorlig hæmsko for mennesker med psykisk sygdom kan få behandling, pleje

og omsorg af høj kvalitet.

Psykiatrien skal være en arbejdsplads, hvor medarbejdernes faglige ambitioner

indfries og udfordres. Vi skal investere i de mange forskellige dygtige faggrup-

per, der arbejder i psykiatrien. Vi har brug for alle og for at løfte de samlede

kompetencer i psykiatrien. Alle medarbejdere skal mærke, at deres indsats er

meningsfuld og givende samt at de har kompetencerne og ressourcerne til at

møde patienternes behov for behandling, pleje og omsorg. Forskellige faglighe-

der skal være bredt repræsenteret i psykiatrien, og alle medarbejdere skal have

fokus på og tilstrækkelig tid til deres kerneopgave, som udføres i et tæt samar-

bejde med andre faggrupper. Både medarbejdere, elever og studerende under

uddannelse skal opleve psykiatrien som et trygt og udviklende arbejds- og læ-

ringsmiljø med interesante karriereveje og muligheder for at udvikle sig.

Forskning for fremtidens psykiatri

Forskning er vigtig for udvikling af psykiatri som fag, for høj behandlingseffekt,

for specialets anseelse samt for fortsat rekruttering og fastholdelse af kompe-

tente medarbejdere. Borgere og dygtige kliniske fagfolk skal opleve resulta-

terne af et højt ambitionsniveau i forskning i psykisk sygdom. Det vil være vejen

til et bedre liv for flere borgere med psykisk sygdom.

Det er altafgørende, at vi forsker i og bliver klogere på psykisk sygdom. Satsnin-

gen på psykiatrisk forskning skal desuden afspejle den store byrde, som psykisk

sygdom udgør både socialt, økonomisk og sundhedsmæssigt for den enkelte,

de pårørende og for samfundet. Vi skal styrke og forny den sundhedsvidenska-

belige forskning i psykiske sygdommes opståen, diagnostik samt behandling. Og

dermed sikrer synergien mellem vigtige faglige redskaber som databaser, klini-

ske retningslinjer, pakkeforløb og forløbsbeskrivelser. Det kræver, at der på en

og samme tid prioriteres flere midler til forskning, og at man samlet udnytter

den eksisterende viden og de allerede givne ressourcer optimalt. Dette bør

også adresseres i den kommende 10 års plan for psykiatrien.