SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Forslag fra Danske Regioner til en plan for bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 72
Offentligt

NOTAT

03-02-2020

EMN-2019-01677

1336852

Danske Regioners ønsker til en plan for bedre sammenhæng i

sundhedsvæsenet

Resumé

Danske Regioner ser frem til en dialog med regeringen og sundhedsvæsenets aktører

omkring

en plan for udviklingen af sundhedsvæsenet de næste 10 år.

Planen skal

skabe rammerne for

•

bedre samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praksissektor om sam-

menhængende patientforløb og god ressourceudnyttelse,

flere sundhedstilbud i hjemmet via telemedicin og kommunal hjemmesyge-

pleje og flere tilbud tæt på hjemmet hos egen læge/speciallæge eller i sund-

hedshus/nærhospital, så flere kan undgå turen til hospitalet og hospitalerne

kan frigøre tid til specialiseret behandling,

høj kvalitet i alle tilbud, så fremtidens sundhedsvæsen fastholder og forstær-

ker trygheden og tilliden til vores fælles sundhedsvæsen.

•

Vi skal altså fortsætte udviklingen af

sammenhæng, nærhed og kvalitet,

og vi skal

skabe denne udvikling gennem mere samarbejde og flere fælles løsninger. Det kræ-

ver bedre lovgivningsmæssige rammer for at bruge fælles data på tværs af sektorer

og bedre rammer til at drive nærhospitaler, brobyggerfunktioner og psykiatrihuse

m.v. mellem regioner og kommuner i fællesskab.

Vi skal fokusere på de gode løsninger, der skabes i hverdagen mellem de sundheds-

professionelle på hospitalerne, i praksissektoren og i den kommunale hjemmesyge-

pleje, og vi skal bakke medarbejdernes samarbejde op med en

fælles beslutnings-

struktur omkring hvert akuthospital,

hvor hospitalsledelsen, de praktiserende læger

og sundhedsdirektører/sundhedschefer fra de berørte kommuner i fællesskab fjerner

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Forslag fra Danske Regioner til en plan for bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

barrierer og skaber gode rammer for det daglige samarbejde om sammenhængende

patientforløb. Vi har et sundhedsvæsen, der er afhængig af arbejdsdeling og sam-

menhæng på tværs af hospitaler i den regionale geografi, og derfor skal den lokale

ledelsesmæssige beslutningsstruktur forankres i et styrket politisk samarbejde mel-

lem den enkelte region og regionens kommuner og praktiserende læger. Konkret fo-

reslår vi, at de nuværende sundhedskoordinationsudvalg styrkes og sammenlægges

med praksisplanudvalgene, og at beslutninger af væsentlig økonomisk eller politisk

betydning træffes i dette forum.

Vi bakker op om regeringens ønske om en bred dialog med sundhedsvæsenets aktø-

rer forud for eventuelle politiske forhandlinger i Folketinget, men vi ser også mange

konkrete initiativer, som kan sættes i gang her og nu, så den faglige udvikling, som

alle er enige om, får et tiltrængt skub fremad:

•

Vi foreslår konkret, at Sundhedsstyrelsen får mandat til at formulere klare

krav om

et ensartet kvalitets- og kompetenceniveau

i kommunernes nuvæ-

rende sundhedsopgaver, f.eks. de døgndækkende akutfunktioner, som er

helt afgørende for, at ældre borgere i hele landet har muligheder for at

undgå de unødvendige hospitalsindlæggelser.

Vi foreslår også, at der stilles krav om, at

alle

kommuner inden for en periode

skal være i stand til at løse opgaver som hjerterehabilitering og IV-behandling

i hjemmet med den nødvendige kvalitet

–

opgaver, som allerede i dag løses

af kommuner i nogle dele af landet. En mere ensartet kapacitet og kvalitet i

den nuværende kommunale opgaveløsning er et første skridt, som alle burde

være enige om, og som burde kunne håndteres inden for rammerne af de år-

lige økonomiforhandlinger.

Vi ser tilsvarende et behov for at opbygge en mere ensartet kapacitet, kvali-

tet og tilgængelighed i praksissektoren, herunder ikke mindst

bedre læge-

dækning

i alle dele af landet for at reducere uligheden i sundhed. Bedre læ-

gedækning er et hovedemne i de igangværende forhandlinger om en ny

overenskomst for de praktiserende læger, og der vil være tilsvarende behov

for en bedre dækning af praktiserende speciallæger i alle dele af landet.

Endelig foreslår vi, at der tages skridt til at aftale

koncepter for fremtidens

sundhedshuse eller nærhospitaler,

så der skabes klare rammer for viften af

tilbud samt retningslinjer for den fælles drift mellem regioner og kommuner.

Vi bidrager gerne med forslag til stærkere tilbud uden for hospitalerne.

•

Fremtidens sundhedsvæsen skabes først og fremmest af sundhedsvæsenets medar-

bejdere, som med inddragelse af borgerne finder løsninger med kvalitet, nærhed og

sammenhæng. Vi skylder vores dygtige medarbejdere at fjerne barrierer, magtkampe

og kassetænkning, som forhindrer dem i at finde de gode løsninger i dialog med pati-

enterne.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Forslag fra Danske Regioner til en plan for bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

Sammenhæng, nærhed og kvalitet

I Danske Regioner har vi et ønske om, at vores fælles sundhedsvæsen skal

skabe mere og bedre sundhed for alle. Som borger i Danmark skal man ikke være i

tvivl om, at man

–

uanset baggrund og bopæl - får en behandling i verdensklasse, at

sundhedsvæsenet tilbyder behandling så tæt på hjemmet, som det er muligt og fag-

ligt forsvarligt, og at den ene hånd ved, hvad den anden gør, så patientforløbet for

den enkelte opleves trygt og hænger godt sammen. Med andre ord

–

nøgleordene i

fremtidens sundhedsvæsen er

kvalitet, nærhed og sammenhæng.

Hvis vi skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen med de udfordringer, der venter

os, når vi bliver flere ældre, flere kronisk syge og ikke mindst flere med behov for psy-

kiatrisk behandling, så har vi brug for en plan for udviklingen af vores fælles sund-

hedsvæsen, herunder psykiatrien, de næste ti år. Det skal være en plan, der sætter

ambitiøse mål for sundheden og sundhedsvæsenet og givermedarbejderne rum til at

løse opgaverne klogt.

Planen skal sørge for, at vi i alle dele af landet får skabt et samarbejdende sundheds-

væsen, hvor de praktiserende læger får et endnu større ansvar for patienternes sam-

lede behandlingsforløb, og hvor regioner og kommuner etablerer fælles løsninger,

der sikrer kvalitet, nærhed og sammenhæng. En plan for fremtidens sundhedsvæ-

sen skal skabe bedre lokale muligheder for behandling og pleje, så flere kan slippe for

turen frem og tilbage til hospitalet. Det kan ske i fælles regionale-kommunale løsnin-

ger, herunder udbyggede sundhedshuse eller nærhospitaler, hvor praktiserende læ-

ger, speciallæger og andre praksisgrupper arbejder tæt sammen med kommunale til-

bud og udlagte sygehusfunktioner. Og det kan ske i borgerens hjem, hvor telemedi-

cinske løsninger kombineres med udbygget ansvar hos den praktiserende læge samt

en ældrepleje, hjemmesygepleje og akutsygepleje, der har kapacitet og sygeplejefag-

lige kompetencer til selv at klare mere med høj faglighed og kvalitet. Tilsvarende i

psykiatrien, hvor der skal sættes tidligt ind for at forebygge og behandle mentale ud-

fordringer hos unge, og hvor socialpsykiatrien skal være i stand til at yde en bedre

støtte til de borgere, der

–

i hvert fald i perioder

–

kan klare sig uden indlæggelse.

Selvom kommunernes hjemmesygepleje og socialpsykiatri skal have bedre kompe-

tencer til selv at klare mere, vil de have brug for faglig opbakning fra hospitalerne i

forbindelse med udbygning af de telemedicinske/telepsykiatriske løsninger i borge-

rens hjem og fra de praktiserende læger, når borgeren i hjemmet, på bostedet, i æld-

recentret eller akutpladsen har brug for lægebesøg. De praktiserende læger skal i

fremtiden være en endnu stærkere hjørnesten i det samlede sundhedsvæsen. Det

betyder bl.a., at de kan håndtere flere forløb i længere tid, bl.a. via god adgang til un-

dersøgelsesfaciliteter i egen klinik, på hospitaler eller i sundhedshuse/nærhospitaler

samt via god og nem adgang til specialistrådgivning fra hospitaler eller praktiserende

speciallæger.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Forslag fra Danske Regioner til en plan for bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

Og så skal planen bidrage til, at alle borgere har lige adgang til pleje og behand-

ling af højeste kvalitet

–

uanset hvem man er, og hvor man bor i landet. Der er brug

for flere praktiserende læger og en bedre fordeling af dem, så alle borgere i Danmark

reelt har frit lægevalg. Der er også behov for en bedre og mere ensartet dækning af

praktiserende speciallæger, så de kan overtage nogle af de hospitalsopgaver, som det

er muligt at rykke tættere på borgerne.

I Danske Regioner er vi optaget af at mindske uligheden i danskernes sundhed, og vi

vil gerne satse mere på forebyggelse. Mindre ulighed kræver, at vi gør mere for dem,

der ikke af sig selv møder op hos lægen, og forebyggelse kræver, at der sættes tidli-

gere ind hos børn og unge for at styrke den fysiske og mentale sundhed. Derfor er

det afgørende at skabe en bedre tilgængelighed

–

både fysisk og digitalt - til egen

læge, men det er også vigtigt, at de praktiserende læger og det øvrige sundhedsvæ-

sen ikke kun ser dem, der sidder i venteværelset, men gør noget ekstra for de patien-

ter, der har en tendens til ikke selv at være opsøgende eller er i risiko for at droppe

ud af et behandlingsforløb.

Sundhedsvæsenet kan ikke løse problemet med ulighed i sundhed alene, da ulighe-

den har mange årsager, der ligger uden for sundhedsvæsenets handlemuligheder.

Men sundhedsvæsenet kan yde et stort bidrag til at bekæmpe uligheden gennem fo-

rebyggelse og ved at yde en indsats, der tager hensyn til forskelle i ressourcer og livs-

vilkår. Det bør være et tydeligt mål for det danske sundhedsvæsen, at alle får samme

muligheder for at få del i den positive udvikling i befolkningens sundhedstilstand.

I det følgende vil vi gerne uddybe, hvad planens temaer om sammenhæng, nærhed

og kvalitet kunne indeholde.

Sammenhæng

For det første: hospitaler, kommuner og praktiserende læger hænger sammen som

forbundne kar. Hvis der ikke er ordentlig adgang til egen læge, og hvis den kommu-

nale socialpsykiatri, ældrepleje eller rehabilitering ikke har den nødvendige kvalitet,

så risikerer vi, at borgere, der egentlig ikke burde have brug for behandling på hospi-

talet, bliver så dårlige, at en tur på hospitalet alligevel bliver nødvendig. Simpelthen

fordi der ikke blev taget godt nok hånd om dem tidligt nok. Det er ikke godt for bor-

gernes helbred og livskvalitet, og samtidig risikerer vi, at hospitalerne sander til, dvs.

at de ikke længere har tid og kræfter til dem, der har livstruende sygdomme eller an-

det, der kræver hospitalsbehandling.

Vi skal sikre os, at den praktiserende læge, den kommunale hjemme(syge)pleje, soci-

alpsykiatrien og de ansatte på hospitalet hver især gør netop det, som de er bedst til,

men i et langt tættere samarbejde. Det er også det, borgerne efterspørger. De er

nemlig næsten altid tilfredse med den enkelte medarbejders indsats, men ofte kriti-

ske over for manglen på information og sammenhæng i deres samlede patientforløb.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Forslag fra Danske Regioner til en plan for bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

Et tættere samarbejde om patientens forløb gør det også muligt for os at bruge vores

kræfter bedre til gavn for patienterne og få mere sundhed for pengene. Ved at sam-

arbejde tættere, lære hinandens hverdag og arbejdsopgaver bedre at kende og ved

at inddrage borgeren i beslutninger om behandlingsforløbet, skabes der bedre indsigt

på tværs af sektorerne og dermed grundlaget for at forbedre den samlede kvalitet,

koordination og ressourceudnyttelse. Det er nemlig vores erfaring fra de mange ste-

der i landet, hvor vi for alvor er rykket sammen om at skabe bedre sammenhæng.

Vores problem i dag er, at det ikke sker alle steder, og at vi ikke altid har værktøjer

nok i værktøjskassen. Det er f.eks. ikke nemt at drive institutioner eller tilbud i fælles-

skab mellem kommuner og regioner, og der er stadig udfordringer, når det gælder

om at dele den nødvendige viden om patienterne på en måde, der gør det nemt for

medarbejderne. Derfor har vi brug for en plan, der indeholder værktøjer til at for-

bedre datadeling, sammenhæng og samarbejde. Det gælder f.eks. en klart defineret

fælles økonomi til udvalgte indsatser, rammer om en stærk, fagligt funderet beslut-

ningsstruktur på tværs af sektorer, og bedre muligheder for at løse opgaver i fælles-

skab mellem kommuner og regioner.

I dag spænder lovgivningen ben for reelle fælles tilbud med fælles opgaveløsning og

fælles økonomi, som virkelig ville gøre en forskel for de borgere, der har kontakt med

både det kommunale og det regionale sundhedsvæsen. Det er ca. en tiendedel af alle

patienter, der ikke afsluttes af egen læge, men henvises til hospitalet, og det er ca. en

tiendedel af hospitalets patienter, der har brug for kommunen. Men selvom det er

relativt få borgere, der har kontakt både med både kommunen, hospitalet og den

praktiserende læge, så er det her vi finder de ældre, de kronisk syge og multisyge

samt de psykiatriske patienter, der har mange kontakter og en særlig risiko for at

falde mellem stolene.

Vi skal ikke lave hele sundhedsvæsenet om alene for denne gruppe, men vi skal sikre

målrettede fælles løsninger til netop dem. Bedre rammer for fælles løsninger er afgø-

rende for, at vi får sikret bedre sammenhæng fra start til slut i borgeres færd gennem

sundhedsvæsenet. Et meget konkret eksempel er reglerne om hjælpemidler og be-

handlingsredskaber, som længe har gjort livet surt for de borgere, som både er i kon-

takt med hospitalet og kommunen. Der er mange gange peget på problemet i rappor-

ter og betænkninger, men uanset gode hensigter oplever borgerne i praksis stadig alt

for ofte problemer. Her vil vi foreslå, at regioner og kommuner sammen får til opgave

at drive en fælles hjælpemiddelservice i hver region og deler regningen uden at invol-

vere borgerne, så vi kan sikre, at borgerne har en enkel og sammenhængende ople-

velse af ”syste et”. Selvo det er eget ko kret, så er det de slags løsninger,

der

er behov for, hvis borgerne ikke skal opleve en plan for sundhedsvæsenet som et ab-

strakt stykke papir uden effekt i hverdagen. Der er mange andre eksempler på, at

fælles løsninger kunne give mening og gøre en forskel for borgerne.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Forslag fra Danske Regioner til en plan for bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

Siden strukturreformen har der været satset meget på at etablere tydelige hegns-

pæle mellem sektorerne, og kommuner og regioner har været underlagt konfliktska-

bende økonomiske incitamenter, som har modvirket det gode samarbejde. Vi har

søgt at kompensere med stafetmetoder og klare procedurer for overgange. Men

uden at nå i mål. Vi vil gerne advare imod at fortsætte i den logik. Vi er nødt til at

rykke sammen og satse på samarbejde og fælles løsninger til fordel for de borgere,

der har allermest brug for et sømløst og sammenhængende forløb.

Nærhed

For det andet; det siger sig selv, at langt de fleste af os gerne vil behandles med den

højeste kvalitet, og hvis den kan leveres hos egen læge eller i eget hjem, er

det nok de færreste, der ønsker sig en tur på hospitalet. Samtidig vil der komme et

stort pres på hospitalerne, herunder psykiatrien, de kommende år, og det bli-

ver svært at følge med, hvis vi ikke bliver bedre til at håndtere flere ældre og kronisk

syge i hjemmet eller ved lokale tilbud.

Der er altså flere gode grunde til at udbygge de teknologiske muligheder, som kan

understøtte borgerne i at følge med i egen sygdom og klare mere i eget hjem. En

bedre anvendelse af nye teknologier skal være en bærende tanke i planen for fremti-

dens sundhedsvæsen, og selvom vi jævnligt kommer flot ud som et af de mest digita-

liserede sundhedsvæsener i verden, og selvom mange lande misunder os vores of-

fe tlige su dhedsportal ”Su dhed.dk”, so

u også fi des i app’e ”Mi su dhed”,

så er vi bagud, når det gælder de borgerrettede digitale tilbud, som gør kontakten

med sundhedsvæsenet nem og enkel i en travl hverdag og frigør tid til at de, der vir-

kelig har behovet, får nemmere adgang til et besøg i lægekonsultationen.

En plan skal sikre, at praktiserende læger, speciallæger og den kommunale socialpsy-

kiatriske indsats samt pleje- og rehabiliteringsindsats har den nødvendige kapacitet

og kvalitet til, at mere kan klares lokalt. Vi skal samtidig sikre, at vi løbende identifice-

rer de ting, der f.eks. ved hjælp af ny teknologi kan klares udenfor sygehuset og sikre,

at det så sker i hele landet. Det vender vi tilbage til.

Uanset om vi bor i en lille eller stor by, kan vi alle blive ramt af sygdom. Derfor

skal der i alle dele af vores land være adgang til en praktiserende læge. Den praktise-

rende læge skal have bedre muligheder for at diagnosticere og behandle sine patien-

ter uden at sende dem på hospitalet. Det kræver naturligvis, at vi har flere praktise-

rende læger og vel at mærke også med en bedre geografisk fordeling, så alle har frit

lægevalg, uanset hvor man bor i landet. Det forudsætter også, at de praktiserende

læger kan få faglig sparring fra hospitalerne eller praktiserende speciallæger og nem

adgang til diagnostiske undersøgelser. Samtidig skal de praktiserende læger være en

tæt hjælp og sparringspartner for de kommunale sundhedstilbud. De praktiserende

speciallæger kan også spille en større rolle end i dag, når det gælder om at have de

rette specialistkompetencer til rådighed i lokalsamfundet.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Forslag fra Danske Regioner til en plan for bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

Der har igennem de senere år været afsat midler til at bygge sundhedshuse. Det vil

stadig være relevant i fremtiden. Men hvis vi skal gøre alvor af at levere flere sund-

hedsydelser tættere på borgerne, så skal vi begynde at interessere os mere for ind-

holdet af disse huse. Med afsæt i tanken om nærhospitaler kunne vi i fællesskab

–

re-

geringen, kommunerne, regionerne og praksissektoren

–

blive enige om nogle ram-

mer og forventninger til indholdet af et sundhedshus eller nærhospital, hvor hospi-

talsfunktioner, forskellige praksistilbud og kommunale tilbud spiller reelt sammen

med det formål at levere flere ydelser af høj kvalitet tæt på borgernes bopæl. Det

kunne f.eks. være kravet om, at de drives i fællesskab mellem regioner og kommu-

ner, og det kunne være en minimumsliste af funktioner, som bør være tilstede for at

sikre et reelt nært tilbud til borgerne. I regionerne er vi klar til at se på, hvilke opga-

ver hospitalerne kan lægge ud

–

enten i en decentral hospitalsfunktion eller gennem

aftaler med praktiserende læger, speciallæger, kommuner m.fl.

Et højere ambitionsniveau og en større standardisering af indholdet af sundheds-

huse/nærhospitaler gør det oplagt at skelne mellem flere niveauer afhængig af geo-

grafi og befolkningsgrundlag. Dermed er det også en anledning til at afstemme de lo-

kale forventninger til, hvor mange sundhedshuse eller nærhospitaler, der skal etable-

res. Hver kommune kan ikke få et hus med alle funktioner, selvom det er forståeligt,

at mange kommuner har det ønske. Dels ville det blive meget dyrt, og dels ville det

sætte hele den kvalitetstankegang over styr, som andre lande beundrer, og som sik-

rer, at nærhed bliver balanceret med hensynet til høj kvalitet. Alt tyder på, at bor-

gerne har fuld forståelse for netop den afvejning, hvis den er klar og tydelig. Til gen-

gæld vil en bedre planlægning med krav til husenes funktioner og drift bringe os et

stort skridt videre i retning af at levere sundhedsvæsenets ydelser tættere på borger-

nes bopæl i hele landet.

Kvalitet

For det tredje: Vi skal sikre den faglige kvalitet i alle dele af sundhedsvæsenet, og det

skal være muligt at vurdere kvaliteten, uanset om opgaven ligger på hospitalet, hos

egen læge eller i kommunen. Det er helt nødvendigt, at borgerne inddrages i at defi-

nere, hvad der er kvalitet for dem og er med til at træffe de vigtige valg omkring til-

rettelæggelse af behandlingsforløbet. Inddragelse af borgerne sker allerede i dag

mange steder i sundhedsvæsenet via fælles beslutningstagning og patientrapporte-

rede oplysninger, hvor borgerne bidrager med deres egen vurdering af helbred, funk-

tionsevne og livskvalitet. En af styrkerne ved at lægge flere opgaver hos egen læge er,

at den faste relation mellem læge og patient giver god mulighed for at forstå den en-

keltes ønsker og behov.

Ved seneste overenskomst med de praktiserende læger blev det aftalt, at der skulle

etableres kvalitetsklynger, hvor de praktiserende læger arbejder med at lære af hin-

anden for at udvikle kvaliteten. Det er indtil videre en stor succes og kan forhåbentlig

være et af de værktøjer, som sikrer et mere ensartet kvalitetsniveau i det samlede

sundhedsvæsen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Forslag fra Danske Regioner til en plan for bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

Den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje har en kæmpe opgave i at sikre,

at borgere kan blive i deres eget hjem, når de bliver ældre. Mange kommuner er nået

langt, mens andre ikke har kapaciteten og kompetencerne til at løse opgaven. Ved at

styrke den kommunale hjemme(syge)plejes faglige niveau og sikre, at alle kommuner

har samme tilbud af høj kvalitet, kan vi opdage sygdom tidligere. Og ved at gribe ind,

før sygdommen udvikler sig, kan vi forebygge, at det ender med en indlæg-

gelse. Vi skal også hjælpe borgere til at leve godt med kronisk sygdom og psykisk syg-

dom og sikre, at egen læge sammen med den kommunale sygepleje er i stand til at

regulere sygdommen, så der ikke sker en forværring, der kræver indlæggelse.

Et af de vigtigste redskaber i en plan for sundhedsvæsenets fremtid er, at Sundheds-

styrelsen stiller klare krav til kvalitet og kapacitet i den kommunale indsats, og at der

følger målrettede penge med til at sikre, at kravene bliver opfyldt. Det gælder både i

den kommunale pleje og rehabilitering og den kommunale indsats til mennesker med

psykisk sygdom. Og det gælder de hospitalsopgaver, som regioner og kommuner i

dag har gode resultater med at udføre udenfor hospitalet.

Der findes nemlig allerede i dag mange gode eksempler på, hvordan borgere i deres

eget hjem og trygge rammer kan få f.eks. dialyse, blodtransfusion, kemoterapi, hjer-

terehabilitering og intravenøs behandling

–

opgaver som oprindeligt lå på hospitalet,

men som i mange tilfælde godt kan løses hjemme hos borgeren selv eller i en kom-

munal sygeplejeklinik.

En kvalitetsplan fra Sundhedsstyrelsen skal sikre, at der

–

med en vis indkøringsperi-

ode - er et ensartet og højt kvalitetsniveau i alle kommuner, så det ikke afhænger af

bopælskommunen, om borgeren har mulighed for at undgå et besøg på sygehuset,

og om sygehuset aflastes. Kvalitetsplanen kan starte med at tage fat i det, der alle-

rede kan foregå udenfor sygehuset, men som ikke sker systematisk, i fuld skala i hele

landet. Den liste er allerede lang. Men det er vigtigt, at Sundhedsstyrelsens kvalitets-

plan er dynamisk, for det ligger i sundhedsvæsenets DNA hele tiden at udvikle sig,

lave mere skånsomme indgreb, tage nye behandlinger i brug, teste nye arbejdsgange

osv. Så der vil løbende skulle justeres i opgaver og krav afhængig af teknologiens og

kompetencernes udvikling. Det er vigtigt, at der stadig er appetit på lokalt at prøve

nye ting af, som resten af landet senere kan lade sig inspirere af

–

også i forhold til

opgaveløsning uden for hospitalet.

Lige nu er der f.eks. gode erfaringer på flere hospitaler med at foretage IV-behandling

i hjemmet. Derfor bør en kvalitetsplan stille krav om, at det bliver en mulighed for

patienter i hele landet, og den må beskrive hvad der skal til organisatorisk (fx i for-

hold til hospitalets og hjemmesygeplejens samspil) og fagligt for at løfte den opgave.

Samtidig skal de økonomiske rammer for kvalitetsplanen afklares centralt, så man lo-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Forslag fra Danske Regioner til en plan for bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

kalt og regionalt kan koncentrere sig om borgerne og opgaveløsningen, fremfor reg-

neark og lokale

’ i i-øko o iforha dli ger’.

Vores hospitaler bliver næppe mindre i fremtiden, når vi tager demografi, udvikling

og specialisering i betragtning. Men de skal bruge kræfterne på det rigtige, og vi skal

sikre os, at væksten i patienter og nye opgaver holdes på et niveau, hvor vi stadig kan

opretholde og forbedre kvaliteten i den specialiserede behandling. Hospitalerne skal

samtidig også yde deres til udbygning af de nære tilbud. Hospitalerne skal åbne sig

mod patienterne. Det kan være

”hje

ei dlæggelse” ed

behandling via telemedi-

cin, hvor teknologien sikrer behandling fra hospitalet, selv om borgerne er i eget

hjem. Det kan være telepsykiatrisk behandling af visser former for lettere psykisk syg-

dom, som ikke kræver fysisk hospitalsbesøg. Eller det kan være en udskrivning fra

hospitalet med ekstra opmærksomhed på at forebygge genindlæggelser, hvor patien-

ten kan komme hjem i trygge rammer med den praktiserende læge i baghånden og

den kommunale sygeplejerske ved sin side.

Hospitalerne skal bistå og rådgive de praktiserende læger og speciallæger, så de selv

kan håndtere flere og mere komplekse behandlinger, de skal understøtte udviklingen

ved at teste nye teknologiske muligheder for behandling uden for hospitalet, og de

skal tilbyde systematisk efteruddannelse af det sundhedsfaglige personale i såvel

kommuner som praksissektor samt stå til rådighed for en løbende dialog om faglige

problemstillinger. Hvis hospitalerne skal være klar til fremtidens behov for specialise-

ret indsats, er det helt afgørende, at alle kompetencer bringes i spil. Vi skal aflaste

læger og sygeplejersker mest muligt og bringe andre faggrupper i bedre i spil. Samti-

dig skal vi motivere flere medarbejdere til at arbejde fuld tid på hospitalerne og sørge

for gode og attraktive arbejdspladser, som gør det lettere at rekruttere de unge og

fastholde de ældre sundhedsprofessionelle. Den opgave skal løses i et tæt samar-

bejde mellem regionerne og personaleorganisationerne

–

og det er en opgave, som

vi allerede har taget fat på i fællesskab.

Organisering

For det fjerde: Vi er glade for, at regeringen og et flertal i Folketinget mener, at en

central byggesten i fremtidens sundhedsvæsen er et decentralt sundhedsvæsen med

afgørende regional demokratisk indflydelse og selvbestemmelse, så der skabes ejer-

skab i befolkningen og mulighed for nødvendig tilpasning til lokale forhold. Det er vi

helt enige i!

Der har været talt alt for meget om, hvem der skal bestemme over hvad i fremtidens

sundhedsvæsen. Men det vigtigste er, at man som borger for det første kan være sik-

ker på, at man får behandling af højeste kvalitet, for det andet at man kan stole på, at

der altid er nogen, der tager ansvar, så man bliver ført sikkert gennem sundhedsvæ-

senet, og for det tredje at alle aktører

–

uanset om det er kommunale eller regionale

medarbejdere eller egen læge

–

kender til hinandens roller og har rum til at finde de

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Forslag fra Danske Regioner til en plan for bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

gode løsninger til gavn for borgerne. Og så naturligvis for det fjerde: at sundhedsvæ-

senet hele tiden er i stand til at tænke nyt og udvikle sig.

Alle ’led’ i su dhedsvæse ets ’kæder’ skal være stærke for at sikre

den høje kvalitet i

det samlede patientforløb. Det er en opgave vi skal løse i fællesskab. Planen skal have

fokus på at forbedre sundheden, sundhedsvæsenet og samarbejdet

–

ikke på at defi-

nere siloer og struktur. Og så skal planen have en klar politisk opbakning på nationalt

niveau i form af lovgivning om bedre rammer for fælles opgaveløsning og bedre data-

deling og om sammensætningen af de vigtigste samarbejdsfora. Det skal være en

plan, der først og fremmest forstærker det konkrete, faglige samarbejde om det gode

patientforløb, som hver dag foregår mellem læger, lægesekretærer, sygeplejer-

sker,

sosu’er,

fysio- og ergoterapeuter, bioanalytikere, lægesekretærer, psykolo-

ger m.fl.

Sammenhæng og kvalitet skabes i dialogen mellem borgeren og sundhedsvæse-

nets medarbejdere. Hvis vi mener noget med frihed i den daglige tilrettelæggelse af

arbejdet og tillid til, at vores medarbejdere er i stand til at finde de rette løsninger, så

er det nu, vi skal have fagfolkene på banen. Medarbejderne har naturligvis brug for

en klar og tydelig ledelsesmæssig opbakning, og de har brug for, at der kan træffes

beslutninger, som gør samarbejdet om sammenhæng, nærhed og kvalitet lettere i

hverdagen.

Derfor skal der alle steder i landet

–

omkring de 21 akuthospitaler - etableres en

stærk beslutningsstruktur, hvor hospitalsledelsen, kommunale sundhedschefer/-di-

rektører og praktiserende læger mødes fast for at sætte retning, træffe beslutninger

og fjerne barrierer. De skal ikke styre hinandens sektorer, men lede de fælles forløb

og opgaver. De skal have rum til at indrette sig efter de lokale forhold, så de leverer

det, som enhver borger, uanset baggrund og bopæl, skal kunne forvente. Vi kan

kalde det et sundhedsfællesskab eller en sundhedsklynge

–

navnet er ikke så vigtigt,

så længe det handler om at sætte borgeren i centrum. Der skal naturligvis være poli-

tisk opbakning til denne udvikling på alle niveauer, men det er det faglige samarbejde

og rammerne omkring det, der er nøglen til, at vi kommer i gang med at føre en plan

for

sammenhæng, nærhed og kvalitet

ud i livet

Man kan organisere sig på mange måder, og vi stiller altid gerne op til drøftelse med

dem, der gerne vil vende ideer og planer med os, men det helt afgørende er, at vi

ikke skaber 21 nye lokalpolitiske arenaer for slagsmål om penge og magt. De 21 akut-

hospitaler udgør ikke isolerede øer, men indgår i en arbejdsdeling og samarbejds-

struktur på tværs af den regionale geografi, ligesom mange patienter behandles an-

dre steder i regionen end på det nærmeste hospital. Derfor må større økonomiske og

politiske beslutninger træffes på regionalt niveau, hvor beslutningskraften kan styr-

kes og afbureaukratiseres ved at sammenlægge de nuværende sundhedskoordinati-

onsudvalg og praksisplanudvalg til nye slagkraftige beslutningsfora. Planen skal ikke

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Forslag fra Danske Regioner til en plan for bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

tage afsæt i sektorgrænser og snørklede beslutningsstrukturer, men i borgernes be-

hov for kvalitet, sammenhæng og nærhed. Det skal være en plan, der gør det nem-

mere at være patient og borger

–

også selvom det måske betyder, at det bliver lidt

mere besværligt at være systemet omkring borgeren.

En samlet plan er en meget stor opgave, hvis ikke man skal nøjes med at sætte nye

hegnspæle og opfinde teknokratiske beslutningsstrukturer, men reelt lægge en sund-

hedspolitisk strategi for det kommende tiår. Det kræver naturligvis tid, og i regio-

nerne bakker vi om en proces, hvor der er tid til en grundig dialog med sundhedsvæ-

senets aktører. Men der er oplagte muligheder for at gå i gang med det, som der nu

og her er mest brug for, og som alle er enige om.

Der er allerede taget skridt til at udbygge kapaciteten i almen praksis, tilføre flere sy-

geplejersker til de travleste afdelinger på hospitalerne og sikre midler til at løse nogle

af de akutte problemer omkring kapacitet i psykiatrien og retspsykiatrien. Der er an-

nonceret en tiårsplan for psykiatrien, som kan blive anledningen til en langt mere fo-

rebyggende og sammenhængende tilgang til behandling af mennesker med psykisk

sygdom i Danmark. Der er taget initiativer til at mindske frafaldet på sundhedsuddan-

nelserne og give medarbejderne på hospitalerne bedre mulighed for at gå på fuld tid.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for de praktiserende læger går i gang i

denne måned, og indholdet af den nye overenskomst skal gerne understøtte udvik-

lingen af en endnu mere central rolle for de praktiserende læger i fremtiden.

Næste skridt kunne være at få kommunernes nuværende sundhedsopgaver op på et

ensartet højt niveau i alle kommuner

–

en opgave, der er et helt nødvendigt første

skridt i at sikre øget kvalitet, nærhed og sammenhæng. En første aftale mellem rege-

ringen, regionerne og kommunerne kunne f.eks. definere rammerne for kommunal

udførelse af IV-behandling og lignende funktioner i hjemmet og sikre ensartede

døgndækkende akutfunktioner, så hospitaler og praksissektor, men ikke mindst bor-

gerne, kan regne med et nogenlunde ensartet service- og kvalitetsniveau i alle kom-

muner. Aftalen skal bl.a. indeholde krav til kommunernes kompetencer og serviceni-

veau, krav om indberetning af data, så kvaliteten kan følges, krav til den understøt-

telse, som skal ske fra hospitaler m.fl. samt en afklaring af økonomien omkring opga-

veløsningen, så lokale konflikter om betalingen ikke skal blokere for udbredelse af de

gode løsninger. En sådan aftale vil rykke langt mere ved det nære sundhedsvæsen

end nye teknokratiske modeller, og så vil den tydeligt demonstrere en konkret vej til

løbende udvikling af fremtidens sundhedsvæsen.

I regionerne er vi klar til at indlede dialogen med regeringen og sundhedsvæsenets

aktører om indholdet af en plan for udvikling af vores sundhedsvæsen de næste ti år,

og vi er klar med konkrete forslag til, hvordan vi går i gang med det, der ligger lige

for, mens vi giver ordentlig tid til at finde svar på de sværeste spørgsmål. Vi har i de

seneste årtier oplevet en meget stor forandring i det danske sundhedsvæsen, og vi

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Forslag fra Danske Regioner til en plan for bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

kan se, hvordan forandringerne i sundhedsvæsenet i Danmark og alle andre lande bli-

ver mindst lige så store i de næste ti år. Det kalder på handling, men også på en yd-

myg tilgang til vores nuværende vidensniveau.

For ti år siden kunne vi ikke forudse, hvordan teknologien har bragt os sammedagski-

rurgi, robotter og ”app’s” –

og vi havde måske heller ikke det fulde billede af udviklin-

gen i befolkningens behov, ønsker og forventninger til vores sundhedsvæsen. Lad os

derfor lave en strategisk plan, der sætter en klar retning, og lad os komme i gang med

de konkrete initiativer. Vi må ikke stille os tilfreds med at flytte hegnspæle og lave

nye skillelinjer, når behovet er sammenhæng, og vi må for alt i verden ikke støbe

hegnspæle i beton (dvs. lovgivning), men sikre rum til en dynamisk udvikling, hvor

medarbejderne har gode rammer for at udvikle samarbejdet om de gode patientfor-

løb, og hvor der er plads til, at nye teknologier kan bringe os løsninger, som ingen i

dag har tænkt på.

Dette er Danske Regioners udgangspunkt for samarbejdet med regeringen og sund-

hedsvæsenets aktører om sundhedsvæsenets udvikling de næste ti år. Vi håber, at

alle vil tage godt imod vores bidrag og ser frem til den videre dialog.