9. oktober 2020
J. nr. 20/09262
Orientering om implementeringen af det moderniserede
Landspatientregister, LPR3
Status pr. oktober 2020
Det er Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at vi samlet set står med et moderniseret Landspa-
tientregister (LPR3), der er velimplementeret i regionerne og som kan danne grundlag for retvi-
sende dataleverancer og statistik.
Der udestår, bl.a. grundet COVID-19, fortsat en del af de faste
monitoreringer/statistikker samt dataleverancer til kommuner og regioner. Disse er under ud-
arbejdelse efter en prioriteret plan.
Baggrund
Sundheds- og Ældreudvalget er løbende blevet orienteret om status for moderniseringen af
Landspatientregister. Projektet om modernisering af LPR blev igangsat i 2015. I februar 2019
overgik Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland til LPR3, efterfulgt af Region
Syddanmark og Region Nordjylland i marts 2019. I løbet af første halvår 2019 overgik privatho-
spitalerne ligeledes til at indberette til LPR3.
Overgangen til LPR3 indebar en omfattende og tiltrængt omlægning af registeret, hvor mange
af de oplysninger, der indberettes fra regionerne, rent datamæssigt struktureres mere logisk.
Det betyder, at opgørelser og dataleverancer baseret på LPR omlægges og tilpasses de nye mu-
ligheder i registeret. LPR bliver bl.a. brugt som grundlag for kræftmonitoreringerne, udrednings-
retten, ventetider og til at opgøre det samlede sygehusforbrug for regioner og kommuner, samt
som grundlag for kvalitetsudvikling og forskning.
Efter en vellykket overgang i februar og marts 2019 løb LPR3 i foråret 2019 ind i væsentlige
performanceproblemer hvor der bl.a. var lange svartider på at foretage indberetninger. Svarti-
derne var i praksis begrænsende for regionernes muligheder for at korrigere egne fejl i indbe-
retninger.
Som konsekvens af de udfordringer der var med LPR3, blev der i september 2019 nedsat en
midlertidig styregruppe der skulle sikre at implementeringen af LPR3 kom i stabil drift. Den mid-
lertidige styregruppe havde fokus på henholdsvis de tekniske problemer, datakvaliteten af de
indberettede data og uddataleverancerne, der skulle omlægges og tilpasses det nye register. I
juni 2020 var Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at LPR3 var i stabil drift hvorfor den midlerti-
1/4