SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Henvendelse af 19/9-20 fra Halsnæs Ældreråd om tilsyn med ældreplejen

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 61
Offentligt

Den 19. september 2020

Til Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke

Sundheds- og Ældreordførere Per Larsen

–

Stinus Lindgreen

–

Lars Boje

–

Henrik Dahl

–

Martin Geertsen -

Liselott Blixt

–

Peder Hvelplund

–

Kirsten Normann Andersen

–

Torsten Gejl

–

Rasmus Horn

–

Jane

Heitmann

–

Karina Adsbøl

–

Birgitte Vind

–

Mette Thiesen

Der er et lovpligtigt Ældreråd i hver kommune. Disse Ældreråd arbejder vidt forskelligt, alt efter hvorledes

man hver især tolker Lovteksten vedr. Ældrerådene. Og på hvilket niveau man ønsker at lægge sit arbejde.

Når Halsnæs Ældreråd har taget beslutning om at henvende sig til ministeren og alle ordførerne inden for

Sundheds- og Ældreområdet, er det baseret på, at vi igennem de sidste 8

–

10 år har været meget fokuseret

på Plejehjemsforholdene for vore borgere. Vi har i hele perioden haft en plads i alle kommunens Centerråd,

som desværre nu i mange kommuner er nedlagt efter det ikke mere var lovpligtigt (i Halsnæs Kommune

nedlagt i 2019). Centerrådene er ude i kommunerne erstattet af forskellige ordninger som f.eks. Bruger/

Pårørenderåd eller andet.

Vi har fulgt lovgivningen meget nøje, og har altid sat os ind i cirkulærer/ vejledninger, når vi har udarbejdet

Høringssvar

–

ikke kun til store sager som, nye Politikområder, Kvalitetsstandarder, Tilsynsrapporter m.v.

men også til flere mere enkle vedtagelser og ændringer. Vi har årligt udarbejdet omkring 40-50 Høringssvar,

hvor vi er gået ind i hver enkel sag på et meget sagligt grundlag.

I 2016 ophørte de lovbestemte årlige Embedslægetilsyn

–

disse var uanmeldte

–

og i vores kommune havde

disse besøg stor betydning. Ved det sidste besøg (2016) på et af plejecentrene blev der konstatere store fejl

og mangler, som medførte, at der blev givet flere påbud med krav om opretning inden 3 mdr. To år før

havde man konstateret så gode forhold, at man det efterfølgende år var fritaget for dette uanmeldte

besøg. Men på de to år, ændrede forholdene sig så voldsomt, som her beskrevet. Både forvaltning og

politikere gav udtryk for stor forundring, men det er Ældrerådets opfattelse, at det var en klar følgevirkning

af, at man ikke kunne forvente Embedslægens tilsyn før om to år. Disse uanmeldte tilsyn havde en meget

stor forebyggende effekt. Derfor anbefaler vi stærkt, at de genetableres.

I 2017 blev landets Ældreråd orienteret om at Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) fremover ville føre

tilsyn med plejecentrene, hvor man også havde mulighed for at give påbud. Dog ville der kun blive

foretaget ca. 100 tilsyn på landets plejecentre årligt, da Styrelsen også skulle føre tilsyn med andre

sundhedsfaglige institutioner, som ikke tidligere havde været underlagt sådanne tilsyn. Dog kunne STPS

også, ved henvendelser om bekymrende forhold på et plejecenter, efter nøje vurdering efterfølgende

aflægge tilsynsbesøg. Halsnæs Ældreråd følte sig beroliget og tilfreds med denne melding, men havde også

den opfattelse, at det ikke var Ældrerådet, der skulle henvende sig til STPS, da man skulle opveje det mod,

hvorledes politikerne og forvaltningen ville reagere på et sådant tiltag - og hvad så, hvis Styrelsen ikke fik

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Henvendelse af 19/9-20 fra Halsnæs Ældreråd om tilsyn med ældreplejen

afdækket situationen tilstrækkeligt?

–

hvorledes ville vi så stå, som det rådgivende element over for

politikerne, som vores funktion jo er?

Efterfølgende har det vist sig, at der var slet ingen grund til, at vi eller borgerne skulle føle os dækket ind.

Hvad Ældrerådet ikke var orienteret om var, at disse tilsyn slet ikke kunne erstatte Embedslægens tilsyn.

Man havde besluttet at gennemføre et fire-årigt project med

Dialog- og Læringstilsyn,

og her havde man

inddraget bl.a. Danske Ældreråd og Ældresagen. De havde tilsluttet sig denne form for tilsyn, hvor man

fokuserede på, om medarbejdere forstod de skriftlige instrukser, og evnede at udføre dem på den rigtige

måde. Ydermere foregik disse tilsyn efter man havde givet et forvarsel på 6 uger om datoen og på hvilke

områder, man ville fokusere. Man havde ligeledes 14 dage før tilsynet bedt Plejehjemsledelsen om finde 3

pårørende, som var villige til at tale med tilsynspersonen/ personerne og ligeledes finde 3 beboere, som

også ville stille sig til rådighed for tilsynet. Projectet ville efter en fire-årig periode blive evalueret. Man

havde bare ikke orienteret om denne ændring af tilsynene

–

hvilket forvaltningen heller ikke havde fundet

nødvendigt. I den senere korrespondance med STPS gjorde de også opmærksom på, at disse tilsyn ikke er

et personrettet tilsyn, om den enkelte borger modtager den hjælp, som vedkommende har behov for eller

har ret til

–

se venligst under bilag: Skrivelse til STPS 14.10.20, 27.10.20 og svarskrivelse fra STPS 21.10.20.

På et Temamøde i efteråret 2019 for Ældrerådene i Region Hovedstaden, hvor også STPS var

indlægsholdere, fremkom Halsnæs Ældreråd med disse oplysninger og udtalte kritik af denne form for

tilsyn. Man kunne konstatere, at hovedparten af Region Hovedstadens Ældreråd heller ikke var klar over, at

det ikke var uanmeldte tilsyn, man førte på disse ca. 100 tilsyn årligt. Der blev fremført mange kritiske

bemærkninger, og da Halsnæs Ældreråd meddelte, at vi ville gå videre med sagen og henvende os til

Styrelsen for Patientsikkerhed, var der stor opbakning fra de deltagende Ældreråd. Når vi valgte at køre

sagen selv, og ikke lade det gå igennem vores organisation Danske Ældreråd, skyldes det, at vi også på dette

møde fik at vide, at Danske Ældreråd havde haft en repræsentant fra administrationen siddende i den

arbejdsgruppe, der havde truffet beslutningen om at indføre dette project

Dialog- og Læringstilsyn

som

erstatning for de tidligere Embedslæge tilsyn, som var uanmeldte. Dog fører de nogle uanmeldte tilsyn, hvis

de mener, bekymringshenvendelserne er alvorlige nok. Og Danske Ældreråd havde efterfølgende oplyst os

om, at man ikke ville kunne bakke os op, fordi man selv havde støttet dette forslag.

Desuden havde sekretariatslederen i en samtale om vores henvendelse til STPS udtalt, at de ikke gerne så,

at vi arbejdede for at få Embedslægens tilsyn tilbage, da det var disse midler, som STPS nu havde fået til

rådighed, og de havde netop indskrænket tilsynene på plejecentrene for at kunne føre tilsyn med andre

sundhedsfaglige områder, hvor man virkelig havde haft brug for tilsyn.

Når vi gør så meget ud af at beskrive indsatsen fra STPS som tilsynsmyndighed på Plejehjemsområdet, skal

det ses i lyset af, at man i forbindelse med alle de udmeldinger, der nu er

fre ko

et efter TV ’s

Plejehjemsudsendelse

–

fra både politikere, embedsmænd og organisationer - netop henviser til at

Styrelsen for Patientsikkerhed vil være de rigtige, til at foretage de nødvendige uanmeldte tilsyn, hvilket vi

bestemt ikke kan anbefale, ud fra deres hidtidige vurdering af, hvad der er nødvendigt. Trods vores

henvendelse til STPS

–

deres svarskrivelse og vores tilbagemelding, som også har været beskrevet i

Frederiksborg Amtsavis, har man ikke følt anledning til at ændre på situationen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Henvendelse af 19/9-20 fra Halsnæs Ældreråd om tilsyn med ældreplejen

Alle de puljepenge, der fra Christiansborg er udgået til kommunerne som: Ældrepuljen

–

Værdighedspuljen

i 2016

–

Klippekortordningen til hjemmeboende svage Ældre i 2016

–

Klippekortordning til beboere på

pleje e tre e i

og ”Bedre Be a di g i Ældrepleje ” i

har ikke givet det nødvendige løft af

edar ejdersta e i de daglige e a di g af ”Var e Hæ der” ( vi ser hellere eteg else

”Basis edar ejdere”, år det gælder Sosu-medarbejderne) – da ”Var e Hæ der” hos de fleste også

dækker over sygeplejersker

–

fysioterapeuter m.v.

Det er i vores øjne (og hos mange andre) en stor fejl, at give disse puljepenge til kommunerne uden at

øremærke dem mere konkret, da man ofte kanaliserer dem over i andre opgaver, som man mener har akut

brug for et tilskud. Kun ved

”Bedre e a di g i Ældrepleje ” var der krav o , at de gik til udvidelse af

medarbejdertimer bl.a. til at lade deltidsmedarbejdere gå op i tid eller ny- ansættelser, men stadig ikke krav

om at øge basismedarbejderne til den fundamentale omsorg og pleje - både fysisk og mentalt. Det er alt for

uværdige forhold, man mange steder byder vore svageste borgere

Vi står nu i en brydningstid, hvor chancen for at etablere en hel ny struktur på plejecentrene er til stede, -

ikke blot lave lappeløsninger.

Derfor er det vores anbefaling, at man vender tilbage til, at lederen bliver

synlig og tilgængelig for både beboere, pårørende og medarbejdere i dagligdagen. En leder, som står i

spidsen for ændring af medarbejderkulturen, og som magter at gennemføre en omlægning af en igennem

mange år negativ opbygget medarbejderkultur, hvor medarbejderne har alt for travlt til, at der kan

gennemføres en både innovativ og medfølende omsorg og pleje, som vil give medarbejderne arbejdsglæde

og stolthed for deres arbejdsfunktion tilbage. Men det kræver flere hænder. Man ønsker også at sosu-

medarbejderne på plejecentrene skal have efteruddannelse, men så længe man ikke tilfører flere personer,

kan man ikke gennemføre dette, da der ikke altid indsættes vikarer, men ofte forventer at kollegaerne

tager mere arbejde på sig.

Det fremgår også i to externe konsulentrapporter (i 2016 0g 2017), som er foretaget i Halsnæs Kommune.

Der konkluderer rapporten: at selv om ledelsen tager afsæt i en vurdering af den nødvendige bemanding,

ud fra en faglig vurdering af en forsvarlig bemanding og fordeling af ressourcer og kompetancer i forhold til

opgaver og tyngde, konstaterer konsulentfirmaet, at vagtplanerne ikke opfylder den nødvendige

bemanding, og at det ikke er muligt at realisere den planlagte bemanding p.g.a. fravær og begrænset

økonomi. Efterfølgende har man ansat udviklingssygeplejersker m.v.

–

men ingen udvidelse af basis-

medarbejdere. Dette kan læses i Ældrerådets Årsberetning 2016 og Årsberetning 2017 på Halsnæs

Kommuners Hjemmeside under Ældrerådet.

Ved denne henvendelse vil Halsnæs Ældreråd gøre opmærksom på, at situationen i Århus ikke er

enkeltstående. Lignende situationer finder sted overalt i landet. I kan roligt tro os. Men selvfølgelig har i

ikke selv været ude for sådanne hændelser. I Halsnæs Ældreråd, har vi flere gange drøftet, hvordan det kan

være, at politikerne ikke er klar over, at man selvfølgelig altid vil sikre sig, at sådanne situationer ikke vil

kunne forekomme hos deres pårørende.

De fleste mennesker, med tilknytning til sektoren, udtrykker overraskelse over, at situationen har udviklet

sig, som

TV ’s udse delse har

beskrevet, men det viser bare, at man altid vælger at tro mindre på de

pårørende end personaler, ledere og de ansvarlige forvaltninger, og derfor er vi begyndt at tvivle på, om

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Henvendelse af 19/9-20 fra Halsnæs Ældreråd om tilsyn med ældreplejen

man nu udnytter denne situation på den helt rigtige måde, og får lavet nogle meget gennemgribende tiltag,

for at vore svage ældre borgere kan får en værdig afslutning på et langt liv - for nogle et godt liv

–

men for

andre et liv fuld af modgang og sorger. Denne tvivl skyldes, at der nu kommer flere og flere særmeldinger

fra politisk hold på Christiansborg. De fleste er særdeles gode og konstruktive hver for sig, men mange af

dem kan ikke forenes i en helhed.

Det stormøde, der nu er tilrettelagt den 30.09./ 01.10, risikerer at ende med en alt for ukoordineret samlet

indsats, og vi har så forpasset en situation, hvor en gennemgribende ændring er mulig, blot fordi man hver

især kun har indsigt eller erfaring med en del af problemet. Og så er der de enkelte politiske partiers

holdninger til løsningsmodeller, hvor man ikke altid tager højde for helheden, men kun enkelte sider af

problemstillingen.

Selv om det aldrig er velset, at nogen fremhæver, at de er i besiddelse af meget væsentlige kompetancer,

som dækker et stort spektrum af værdifuld viden, tilegnet igennem en årrække på et problematisk område,

vil vi i Halsnæs Ældreråd alligevel påpege, at det har været af stor værdi, at man igennem flere år har siddet

i et Centerråd som observatør, og kan opfange både de sagte og usagte problemer, som hersker i samspillet

mellem medarbejdere/ledelse - pårørende/ medarbejdere og pårørende/ledelse. Derfor tillader vi os at

fremkomme med følgende anbefalinger:

At ledelsesopgaven omdefineres

At man genindfører Embedslægens uanmeldte årlige tilsyn

At man genindfører lovpligtig Centerråd eller Bestyrelse på hvert Plejecenter

At man Indfører mindstenormering af basishænder på plejecentrene

At de lovpligtige kommunale tilsyn skal foretages af en uvildig instans og ikke i et

ansættelsesforhold til kommunen.

Halsnæs Ældreråd stiller sig gerne til rådighed for en uddybende redegørelse over for både

enkeltpersoner, partier eller andre grupperinger, ligesom vi håber at kunne modtage en indbydelse til

at deltage i det kommende stormøde for formand og næstformand.

På vegne af Halsnæs Ældreråd

Poula Thrane

Formand

Der er som fil medsendt: Skrivelse til STPS den 14.10.20 - Svarskrivelse fra STPS den 21.10.20. og

fornyet skrivelse til STPS den 27.10.20

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Henvendelse af 19/9-20 fra Halsnæs Ældreråd om tilsyn med ældreplejen