SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 593
Offentligt

Folketinget, Sundhedsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Temarapport om tilsynsbesøg på

voksenområdet i 2020

Til orientering sender jeg et eksemplar af ombudsmandens temarapport 2020

om dømte personer med udviklingshandicap.

Dømte personer med udviklingshandicap var temaet for de tilsynsbesøg, som

ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og

DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på voksenområdet i 2020.

I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.

Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.

Jeg har sendt et enslydende brev til Retsudvalget, Folketingets § 71-tilsyn og

Folketingets Social- og Ældreudvalg.

30. september 2021

Dok.nr. 21/00006-40/JE

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Med venlig hilsen

Side 1 | 1

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

Temarapport 2020

Dømte personer med

udviklingshandicap

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

30. september 2021

Indhold

Dok.nr. 21/00006-4/NMR

1. Hvad konkluderer ombudsmanden generelt?........................................4

1.1. Indledning ................................................................................................4

1.2. Generelle konklusioner ............................................................................4

2. Hvad anbefaler ombudsmanden? ...........................................................5

3. Hvad var genstanden for ombudsmandens undersøgelse? ................7

4. Hvorfor valgte ombudsmanden dette tema?..........................................9

5. Hvordan gjorde ombudsmanden? ........................................................10

5.1. Hvordan var undersøgelsen tilrettelagt? ................................................10

5.2. Hvad undersøgte ombudsmanden?.......................................................10

5.3. Hvordan blev forholdene undersøgt under tilsynsbesøgene? ...............11

6. Hvad fandt ombudsmanden ud af?.......................................................11

6.1. Er der fokus på en kriminalitetsforebyggende indsats? .........................11

6.1.1. Er der pligt til at iværksætte en kriminalitetsforebyggende indsats?...11

6.1.2. Bliver der iværksat en kriminalitetsforebyggende indsats i praksis,

og er der mål for indsatsen? .........................................................................13

6.1.3. Dokumenteres indsatsen og dens resultater? ....................................16

6.1.4. Bistandsværger...................................................................................17

6.2. Overholdes reglerne om udgang? .........................................................18

6.3. Er der adgang til misbrugsbehandling og sexologisk behandling eller

seksualvejledning?........................................................................................21

6.3.1. Misbrugsbehandling............................................................................21

6.3.2. Sexologisk behandling eller seksualvejledning...................................22

6.4. Udøves magt og andre indgreb efter de gældende regler? ...................23

6.5. Er der risiko for afsmitning af vilkår?......................................................25

6.6. Forebygger botilbuddene vold og trusler mellem beboerne?.................25

6.7. Har beboerne adgang til relevant sundhedsmæssig behandling?.........26

Side 2 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

6.8. Er der fokus på forebyggelse af selvmord og selvskade? .....................27

6.9. Statistisk overblik over populationen......................................................27

6.10. Kommunerne og samrådene ...............................................................28

Bilag 1 – Resumé af ombudsmandens sag om fortolkningen af

”udgangsbekendtgørelsen”.......................................................................30

Bilag 2 – Oversigt over regler om forholdene for dømte personer

med udviklingshandicap ............................................................................32

Side 3 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

1. Hvad konkluderer ombudsmanden generelt?

1.1. Indledning

Hvis mennesker med udviklingshandicap begår kriminalitet, bliver de i mange

tilfælde ikke idømt en fængselsstraf. De kan i stedet blive idømt en såkaldt

foranstaltningsdom.

Foranstaltningsdomme har til formål at forebygge yderligere

lovovertrædelser. Personer, der idømmes en foranstaltningsdom, kan bl.a.

anbringes på et almindeligt botilbud eller på en sikret afdeling. Under

opholdet iværksættes en socialpædagogisk indsats.

En foranstaltningsdom er ikke en straf, men kan ikke desto mindre medføre

væsentlige begrænsninger for de dømte. F.eks. må nogle af de dømte kun

forlade botilbuddet eller den sikrede afdeling, hvis der er givet en tilladelse til

dette. En del af de dømte kan også få begrænset adgangen til internet eller

telefon.

Dommene kan have en varighed på 3 eller 5 år eller kan være

tidsubegrænsede. De tidsbegrænsede domme kan forlænges. Dommene må

ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt og kan

ophæves.

Ved vurderingen af, om en foranstaltningsdom bør ændres eller ophæves,

lægges der vægt på risikoen for ny kriminalitet.

Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020 havde særligt fokus

på forholdene for dømte personer med udviklingshandicap, som er anbragt

på botilbud eller sikret afdeling i henhold til en foranstaltningsdom.

1.2. Generelle konklusioner

Ombudsmanden finder generelt, at botilbud og de ansvarlige ministerier bør

styrke den kriminalpræventive indsats i forhold til dømte med

udviklingshandicap.

Dette skyldes bl.a., at det kan have betydning for, hvor længe en

foranstaltningsdom bør opretholdes, om der er risiko for, at den dømte begår

yderligere kriminalitet. Det kan således have betydning for varigheden af

foranstaltningsdommen, om der er iværksat en socialpædagogisk indsats

med fokus på at opnå færdigheder, så den dømte kan undgå at begå ny

kriminalitet, og om resultatet af denne indsats er dokumenteret.

Dermed er der risiko for, at der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt

at opretholde foranstaltningsdomme i længere tid, end hvis der havde været

Side 4 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

et tilstrækkeligt fokus på den samlede forebyggende indsats. Denne risiko

opstår bl.a., når:



botilbuddene yder en socialpædagogisk indsats uden at udpege den

nødvendige kriminalpræventive indsats



botilbuddene ikke dokumenterer resultatet af den kriminalpræventive

indsats



botilbuddene ikke ved, hvem der er den dømtes bistandsværge, og derfor

ikke giver bistandsværgen relevante oplysninger



den dømte ikke har adgang til relevant misbrugsbehandling.

Ombudsmanden peger også på, at der mangler centrale statistiske

oplysninger på området. Der er f.eks. ikke kendskab til antallet af

igangværende foranstaltningsdomme eller udviklingen i varigheden af

dommene.

Derudover har ombudsmanden set eksempler på, at de dømte bliver eller har

været uretmæssigt døgnovervåget. Ombudsmandens tilsyn har også vist, at

der kan være risiko for, at de dømte uretmæssigt får begrænset f.eks. deres

adgang til internet eller til at forlade botilbuddet, når botilbuddene ikke sikrer,

at personalet kender de særlige regler på området, eller når reglerne eller

fortolkningen af reglerne er uklar.

2. Hvad anbefaler ombudsmanden?

Ombudsmanden anbefaler generelt, at botilbud, der modtager

foranstaltningsdømte personer med udviklingshandicap:



har fokus på det kriminalpræventive formål med foranstaltningsdomme,

herunder fastsætter mål for den kriminalpræventive indsats samt sikrer

dokumentation af resultaterne heraf, når kommunen har bedt botilbuddet

om at iværksætte en sådan indsats



sikrer, at botilbuddet ved, hvem de dømte beboeres bistandsværger er, og

giver bistandsværgerne de oplysninger, der er nødvendige for, at

bistandsværgerne kan varetage deres arbejde



sikrer, at personalet har kendskab til reglerne om udgang, og at der

udarbejdes dækkende notat om afviklingen af udgange, herunder

udgange der er forløbet problemfrit



sikrer, at personalet har kendskab til reglerne i serviceloven om

anvendelse af magt og andre indgreb, herunder de særlige regler i

Side 5 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

servicelovens kapitel 24 d om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger

mv.



har klare retningslinjer for politianmeldelse af vold og trusler mv. mellem

beboerne, og at beboerne orienteres om retningslinjerne og om, at en

politianmeldelse af strafbare forhold kan have en negativ betydning for

muligheden for at få lempet eller ophævet en dom



fastsætter retningslinjer for forebyggelse og håndtering af selvmord,

selvmordsforsøg og selvskade, hvis der blandt botilbuddets beboere er

risiko for dette, og at botilbuddene registrerer og analyserer sådanne

tilfælde.

Ombudsmanden anbefaler endvidere, at Justitsministeriet i forbindelse med

den kommende revision af reglerne om tilladelse til, at foranstaltningsdømte

må forlade botilbuddet, overvejer at udarbejde en vejledning om reglerne.

Ombudsmanden vil drøfte de generelle konklusioner og anbefalinger med de

ansvarlige ressortministerier (Social- og Ældreministeriet og

Justitsministeriet).

Herudover vil ombudsmanden drøfte med ministerierne, hvordan der kan

sikres et mere detaljeret statistisk overblik over antallet af dømte personer

med udviklingshandicap anbragt på botilbud i henhold til en

foranstaltningsdom.

Et sådant overblik vil kunne være en hjælp for de centrale myndigheder ved

vurderingen af, om der er behov for en generel indsats på området, herunder

f.eks. ændringer af reglerne eller udarbejdelse af nye metoder, som kan

bruges i den kriminalpræventive socialpædagogiske indsats. Det vil også –

løbende – kunne give et overblik over, om antallet af pladser på botilbud, der

kan modtage foranstaltningsdømte, er tilstrækkeligt.

Socialstyrelsen har den 24. juni 2021 udsendt en nyhed om kortlægning af

rusmiddelproblemer blandt voksne med udviklingshandicap. Kortlægningen

er en del af et projekt, hvor der vil blive udviklet en prototype for en ny

behandlingsindsats. Ombudsmanden vil bede Socialstyrelsen om orientering

om resultatet af undersøgelsen og den nye behandlingsindsats.

Yderligere vil ombudsmanden drøfte de oplysninger om kommunernes

udførelse af opgaverne på området, som ombudsmanden modtog i

forbindelse med tilsynsbesøgene, med Social- og Ældreministeriet og KL.

Ombudsmanden vil herunder drøfte med ministeriet og KL, om der også hos

kommunerne er behov for et øget fokus på det kriminalpræventive formål

med foranstaltningsdomme. Bl.a. indeholdt de fleste kommunale

Side 6 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

handleplaner, som ombudsmanden modtog fra de besøgte steder, enten ikke

mål eller indsatser med fokus på en kriminalpræventiv indsats, eller de

indeholdt kun helt overordnede mål for indsatsen.

Endelig vil ombudsmanden drøfte den varierende brug af såkaldte samråd

med Social- og Ældreministeriet og Justitsministeriet. Nogle kommuner

bruger samråd, dvs. at flere fagkyndige sammen er med til at foretage en

faglig vurdering af f.eks. indstillingen til, om en dom bør lempes eller

opretholdes. Andre steder er det den enkelte kommune selv, der foretager

denne vurdering.

På ombudsmandens hjemmeside findes en samlet oversigt over tilsynsbesøg

aflagt i 2020 og de anbefalinger, som blev afgivet under besøgene. Se

www.ombudsmanden.dk/voksentilsyn.

Ombudsmanden har som led i temaet behandlet tre generelle sager om de

retlige rammer for dømte personer med udviklingshandicap. To af sagerne er

offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside som

FOB 2021-23

FOB

2021-26.

I bilag 1 findes et resumé af den tredje sag.

3. Hvad var genstanden for ombudsmandens undersøgelse?

Ombudsmanden har undersøgt forholdene for dømte personer med

udviklingshandicap. I denne rapport bruges ordet ”udviklingshandicap” i

stedet for ”udviklingshæmning”.

Hvad er et udviklingshandicap?

WHO’s diagnoseliste, ICD-10, definerer udviklingshæmning som: "En

tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau,

som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det

samlede intelligensniveau, det vil sige de kognitive, sproglige, motoriske og

sociale evner og færdigheder".

Kilde: Socialstyrelsens hjemmeside

Som nævnt bliver mennesker med udviklingshandicap, som begår

kriminalitet, i mange tilfælde ikke idømt en fængselsstraf. De kan i stedet

blive idømt en såkaldt foranstaltningsdom. Foranstaltningsdommene har til

formål at forebygge yderligere lovovertrædelser og kan indebære, at den

dømte anbringes på et almindeligt botilbud eller på en sikret afdeling.

Anbringelsen kan være tidsmæssigt afgrænset eller tidsubegrænset. Der

anvendes fem typer foranstaltningsdomme. Retten kan herudover fastsætte

vilkår om f.eks., at den dømte skal modtage misbrugsbehandling.

Side 7 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

Side 8 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

De fem typer foranstaltningsdomme

Type 1 – Dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med

vidtgående psykiske handicap.

Den dømte anbringes i en sikret afdeling. Sikrede afdelinger har hele eller næsten

hele døgnet yderdøre og vinduer aflåst. Normalt fastsættes der i disse sager ingen

længstetid. På nuværende tidspunkt findes der alene sikrede afdelinger på

botilbuddet Kofoedsminde.

Type 2 – Dom til anbringelse i et botilbud for personer med vidtgående

psykiske handicap med mulighed for at blive overført til en sikret

afdeling, hvis kommunen finder det relevant.

Den dømte anbringes på et botilbud, men kommunen kan beslutte at overføre den

dømte til en sikret afdeling uden rettens godkendelse. Dommen kan være uden

længstetid eller med en længstetid på fem år.

Type 3 – Dom til anbringelse i et botilbud for personer med vidtgående

psykiske handicap.

Den dømte anbringes på et botilbud. Dommen kan være uden længstetid eller med

en længstetid på fem år.

Type 4 – Dom om tilsyn af kommunen med mulighed for overflytning

til et botilbud for personer med vidtgående psykiske handicap.

Der føres som udgangspunkt alene tilsyn med den dømte. Kommunen kan dog

beslutte at anbringe den dømte på et botilbud uden rettens godkendelse. Dommen

kan være uden længstetid eller med en længstetid på fem år.

Type 5 – Dom til tilsyn af kommunen, så den udviklingshæmmede

efterkommer tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og

arbejde.

Den dømte kan ikke anbringes på et botilbud i henhold til dommen. Dommen er

beregnet på udviklingshæmmede, der har behov for social støtte i dagligdagen.

Tilsynet kan eventuelt suppleres med særlige vilkår. Dommen kan vare i op til tre år.

Kilde: Rigsadvokatens meddelelse om psykisk afvigende kriminelle.

Tidsbegrænsede domme kan forlænges. Dommene kan endvidere ændres

eller ophæves. Disse beslutninger træffes af domstolene.

Undersøgelsen af temaet var afgrænset til dømte personer med

udviklingshandicap, som er anbragt på et botilbud eller en sikret afdeling som

Side 9 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

følge af en type 1-3-dom, og dømte med en type 4-dom, hvor kommunen har

besluttet, at den dømte skal anbringes på et botilbud i henhold til dommen.

4. Hvorfor valgte ombudsmanden dette tema?

Baggrunden for, at ombudsmanden valgte at undersøge forholdene for

dømte personer med udviklingshandicap, var følgende:



Dømte personer med udviklingshandicap udgør en sårbar gruppe og har

ikke altid forståelse for egne rettigheder eller klagemuligheder.

Foranstaltningsdomme kan som nævnt endvidere være tidsubegrænsede,

og de dømte kan være undergivet dommen i mange år, før den bliver

ophævet.



Foranstaltningsdømte er underlagt regler, som giver mulighed for indgreb

i grundlæggende rettigheder. Reglerne findes i en række love og

tilhørende bekendtgørelser. Det overordnede ansvar for området er fordelt

mellem Justitsministeriet og Social- og Ældreministeriet (herunder

Socialstyrelsen). Fortolkningen af reglerne er ikke altid klar.



Forholdene for de dømte varetages på tværs af en række myndigheder

mv., herunder



domstolene

rigsadvokaten og statsadvokaterne

kommunerne

samråd

botilbud

bistandsværger

den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation – VISO

kommunale misbrugsbehandlingstilbud.

Myndigheder mv. har ikke i alle tilfælde denne målgruppe som deres

kerneområde. Mange steder er målgruppen således lille og sagerne få i

forhold til at få opbygget forløbsrutiner og genkendelig praksis i sager om

dømte personer med udviklingshandicap.



Der findes ikke opgørelser over det samlede antal personer med

udviklingshandicap, som er blevet idømt en foranstaltningsdom.

I bilag 2 findes en oversigt over nogle af de centrale regler om forholdene for

dømte personer med udviklingshandicap.

Side 10 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

5. Hvordan gjorde ombudsmanden?

5.1. Hvordan var undersøgelsen tilrettelagt?

Temaet blev undersøgt ved 17 tilsynsbesøg i botilbud, der modtager dømte

beboere, herunder de sikrede afdelinger på botilbuddet Kofoedsminde. Ud af

de 17 botilbud var der syv kommunale botilbud, seks regionale botilbud

(herunder de sikrede afdelinger på Kofoedsminde) og fire private botilbud.

Alle besøg var varslede.

Tilsynsbesøgene blev gennemført som led i ombudsmandens almindelige

tilsynsvirksomhed efter ombudsmandslovens § 18 og som led i

ombudsmandens arbejde med at forebygge, at personer, der er eller kan

blive berøvet deres frihed, udsættes for f.eks. umenneskelig eller

nedværdigende behandling, jf. den valgfri protokol til FN’s Konvention mod

Tortur og Anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling

eller Straf (”OPCAT-protokollen”).

Ombudsmandens arbejde med at forebygge nedværdigende behandling mv.

i henhold til protokollen udføres i samarbejde med Institut for

Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. DIGNITY

bidrager i samarbejdet med lægefaglig ekspertise. Institut for

Menneskerettigheder bidrager med særlig menneskeretlig ekspertise. Det

betyder bl.a., at personale med disse ekspertiser fra de to institutter deltager i

planlægning og gennemførelse af samt opfølgning på tilsynsbesøg.

Som led i forberedelsen af undersøgelsen havde ombudsmanden møder

med Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere i Region Syddanmark

og Det Østjyske Samråd i Aarhus Kommune, et privat botilbud, en

repræsentant for Landsforeningen LEV, en repræsentant for Statsadvokaten i

København og to repræsentanter for Landsforeningen for Patientrådgivere og

Bistandsværger i Danmark. Formålet med møderne var at opnå

baggrundsviden om forholdene på området.

Som led i temaet valgte ombudsmanden at indlede tre generelle

undersøgelser af egen drift for at få afklaret fortolkningen af reglerne på

området. To af sagerne er offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside

som

FOB 2021-23

FOB 2021-26.

Den tredje sag er omtalt i bilag 1.

5.2. Hvad undersøgte ombudsmanden?

Under årets tema blev følgende undersøgt:



Bliver der gjort en indsats for, at beboeren ikke længere er i risiko for at

begå kriminalitet, og bliver der gjort tilstrækkeligt for at dokumentere

indsatsen (punkt 6.1.2 og 6.1.3)?

Side 11 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand



Følger kommunen og botilbuddet reglerne, når de træffer afgørelse om

udgang (punkt 6.2)?



Har beboerne adgang til relevant misbrugsbehandling og sexologisk

behandling eller seksualvejledning (punkt 6.3)?



Følger botilbuddet de særlige regler om magtanvendelse og indgreb over

for dømte beboere (punkt 6.4)?



Er der risiko for afsmitning af vilkår (punkt 6.5)?



Forebygger botilbuddene vold og trusler mellem beboerne (punkt 6.6)?



Har beboerne adgang til relevant sundhedsmæssig behandling (punkt

6.7)?



Er der fokus på forebyggelse af selvmord og selvskade (punkt 6.8)?

5.3. Hvordan blev forholdene undersøgt under tilsynsbesøgene?

Forud for det enkelte tilsynsbesøg blev den seneste tilsynsrapport og

eventuelle supplerende oplysninger fra Socialtilsynet indhentet. Herudover

indhentede ombudsmanden eventuelle tilsynsrapporter fra f.eks. Styrelsen

for Patientsikkerhed og afgørelser mv. fra Arbejdstilsynet.

I åbningsbrevet for det enkelte tilsynsbesøg blev ledelsen anmodet om

oplysninger om en række forhold og kopi af materiale herom. Det drejede sig

om oplysninger om bl.a. beboernes foranstaltningsdomme, kommunale

handleplaner og botilbuddenes pædagogiske planer, udgangstilladelser og

udgangsprotokoller.

Under tilsynsbesøgene blev ledelsen, de ansatte og i videst muligt omfang

beboere, bistandsværger, værger og pårørende interviewet om forholdene for

beboerne, herunder især dømte beboere anbragt på botilbuddet.

6. Hvad fandt ombudsmanden ud af?

6.1. Er der fokus på en kriminalitetsforebyggende indsats?

6.1.1. Er der pligt til at iværksætte en kriminalitetsforebyggende indsats?

Som nævnt i punkt 1 ovenfor er formålet med foranstaltningsdomme at

forebygge yderligere lovovertrædelser. Foranstaltningsdomme er ikke en

straf, men de kan dog medføre væsentlige begrænsninger for de dømte.

F.eks. kan foranstaltningsdomme indebære, at dømte anbringes på et

botilbud eller på en sikret afdeling, og nogle af de dømte må kun forlade

Side 12 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

botilbuddet eller den sikrede afdeling, hvis der er givet en tilladelse til det. De

dømte kan også få begrænset adgangen til internet eller telefon.

Statsadvokaten fører tilsyn med, at foranstaltningsdomme ikke opretholdes i

længere tid og i videre omfang end nødvendigt. Statsadvokaten har pligt til at

indbringe spørgsmål herom for domstolene, som træffer afgørelse om

ændring eller ophør af foranstaltningsdomme. Sådanne spørgsmål kan også

indbringes for retten på foranledning af den dømte eller dennes

bistandsværge.

Ved vurderingen af, om en foranstaltningsdom bør ændres eller ophæves,

lægges der bl.a. vægt på risikoen for ny kriminalitet (herunder kriminalitetens

art og grovhed) og foranstaltningens art og længde. Det har derfor betydning

for, hvor længe en dom opretholdes, om der er risiko for, at den dømte begår

yderligere kriminalitet. Det kan således have betydning for varigheden af en

foranstaltningsdom, at der iværksættes en socialpædagogisk indsats med

fokus på at opnå færdigheder, så den dømte kan undgå at begå ny

kriminalitet.

Til brug for vurderingen indhenter statsadvokaterne udtalelser fra botilbuddet,

kommunen eller de såkaldte samråd. Statsadvokaterne instruerer derimod

ikke kommunerne og botilbuddene i, hvilken socialpædagogisk indsats der

skal iværksættes.

Kommunerne har pligt til at modtage foranstaltningsdømte i botilbud.

Kommunerne skal efter retssikkerhedsloven også føre et særligt

kriminalpræventivt tilsyn. I en sag rejst af ombudsmanden i forbindelse med

temaet kunne ombudsmanden ikke tilsidesætte Social- og Ældreministeriets

opfattelse af, at pligten til at føre et kriminalpræventivt tilsyn efter

retssikkerhedslovens § 16 a kun indtræder, når det er bestemt direkte ved

dom eller kendelse mv., at en person skal undergives tilsyn af de sociale

myndigheder. Dette indebærer i praksis, at tilsynspligten efter denne

bestemmelse ikke omfatter personer, der er frihedsberøvet, fordi de er dømt

til anbringelse i en institution (type 1-3-domme).

I den samme sag havde ombudsmanden endvidere samlet set ikke grundlag

for at tilsidesætte Social- og Ældreministeriets opfattelse, hvorefter

bestemmelsen om det kriminalpræventive tilsyn ikke forpligter kommunerne

til som led i tilsynet at iværksætte kriminalpræventive indsatser over for de

personer, som er omfattet af denne bestemmelse.

Han pegede dog på, at flere forhold kunne give en formodning for, at der

efter omstændighederne kan være en pligt til at iværksætte en

kriminalpræventiv indsats. Han pegede på bl.a., at det i Socialstyrelsens

”Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning –

Side 13 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

Lovregler og kriminalpræventive indsatser” er anført, at kommunerne kan

have pligt til at iværksætte kriminalpræventive indsatser, og at det i Børne- og

Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det

sociale område er anført, at den kommunale udmøntning af den strafferetlige

afgørelse skal tage højde for og aktualiserer en stillingtagen til borgerens

behov for hjælp og støtte efter serviceloven.

Social- og Ældreministeriet oplyste i forbindelse med sagen, at kommunerne

efter serviceloven har en forpligtelse til at iværksætte indsatser, som er

passende for den enkelte borger, og at tilsynet og handlepligten efter

omstændighederne vil kunne medføre, at kommunalbestyrelsen skal

iværksætte socialpædagogiske indsatser efter serviceloven, som også kan

virke kriminalpræventivt. Kommunen vil også skulle iværksætte indsatser på

baggrund af vilkår i dommen, som ligger inden for serviceloven eller anden

relevant lovgivning.

Ombudsmanden orienterede Social- og Ældreministeriet, Folketingets

Retsudvalg og Folketingets Social- og Ældreudvalg om sin vurdering af

sagen.

Se udtalelsen i sagen

FOB 2021-23

på ombudsmandens hjemmeside.

Det fremgår af flere domme fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, at der kan være en forpligtelse til at iværksætte

en kriminalitetsforebyggende indsats over for visse frihedsberøvede

personer. Ombudsmanden er ikke bekendt med domme, hvor domstolen har

taget stilling til den danske ordning med at idømme personer med

udviklingshandicap foranstaltningsdomme.

6.1.2. Bliver der iværksat en kriminalitetsforebyggende indsats i praksis, og

er der mål for indsatsen?

Under tilsynsbesøgene blev det undersøgt, om botilbuddene har fokus på at

iværksætte en kriminalpræventiv indsats over for den dømte.

Mål for det sociale arbejde

Klare og relevante mål er afgørende for kvaliteten og virkningen af praksis.

Når man formulerer klare mål, opnås der synlighed og systematik i

indsatsen og enighed om, hvad der arbejdes hen imod.

Kilde: Socialstyrelsen og SFI’s publikation fra 2016 ”Lovende praksis på

det specialiserede socialområde”

Forud for hvert tilsynsbesøg blev der indhentet tre eksempler på

kommunernes handleplaner og botilbuddets pædagogiske planer eller

tilsvarende materiale.

Side 14 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

Formålet med en kommunal handleplan er at tydeliggøre målet med

indsatsen, at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats og at

tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede personer, instanser og

forvaltningsgrene. En handleplan skal bl.a. angive, hvilken indsats der er

nødvendig for at opnå formålet.

I den undersøgelse, som ombudsmanden af egen drift rejste over for Social-

og Ældreministeriet som led i temaet, jf. pkt. 6.1.1 ovenfor, har ministeret

oplyst, at kommunerne ikke generelt har en direkte forpligtelse til at

udarbejde en handleplan for dømte personer med udviklingshandicap. Den

direkte forpligtelse hertil indtræder i de tilfælde, hvor der anvendes magt over

for borgeren. Se udtalelsen i sagen

FOB 2021-23

på ombudsmandens

hjemmeside.

Ofte udarbejder botilbuddene en pædagogisk plan eller tilsvarende, der

indeholder mål for den eller de konkrete indsatser, der skal realiseres på

botilbuddet.

Besøgsholdene undersøgte, om der var udpeget kriminalpræventive mål og

indsatser for de foranstaltningsdømte i kommunernes handleplaner og

botilbuddenes pædagogiske planer.

I de kommunale handleplaner modtaget fra to af de besøgte steder var der

fokus på den kriminalpræventive indsats. Planerne indeholdt eksempler på

konkrete indsatser, som kommunen vurderede var nødvendige. Herudover

var der et sted, hvor der ikke generelt var kriminalpræventive mål og

indsatser i de modtagne kommunale handleplaner, men hvor der i en

handleplan for en beboer var angivet et mål, som mest nærliggende måtte

forstås sådan, at det havde et kriminalitetsforebyggende sigte.

De kommunale handleplaner modtaget fra de øvrige 14 besøgte steder

indeholdt enten ikke mål eller indsatser med fokus på en kriminalpræventiv

indsats eller indeholdt kun helt overordnede mål for indsatsen. Ud af disse 14

steder havde 13 botilbud heller ikke i botilbuddenes pædagogiske planer eller

tilsvarende udtrykkeligt udpeget, hvilke mål eller indsatser der var

nødvendige for en kriminalpræventiv indsats.

Der var desuden fire botilbud, som ikke fik oplysninger om beboernes

domme, eller som selv måtte indhente oplysninger herom. Det er naturligvis

vigtigt, at botilbuddene er bekendt med eventuelle domsvilkår om f.eks.

misbrugsbehandling eller andre centrale oplysninger af betydning for den

relevante indsats, som f.eks. typen af kriminalitet. I ét tilfælde blev ledelsen

på den baggrund anbefalet at sikre, at botilbuddet havde de nødvendige

Side 15 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

oplysninger om beboernes pådømte kriminalitet og vilkårene for

anbringelsen.

Besøgsholdene drøftede disse forhold med ledelsen på de besøgte botilbud.

Ofte oplyste ledelsen og personalet, at den samlede socialpædagogiske

indsats udgjorde den kriminalpræventive indsats. F.eks. oplyste et botilbud,

at hele den socialpædagogiske indsats over for en konkret beboer handlede

om at sikre, at beboeren ikke slog. Et andet botilbud søgte at sikre en struktur

for en beboer, så der ikke blev begået ny kriminalitet. Det blev dog også

oplyst, at der ikke i alle tilfælde kan være en forventning om, at den

socialpædagogiske indsats kan medføre en varig bedring af den dømtes

adfærd.

Botilbuddenes ledelse kunne imidlertid typisk godt se en fordel i at få fastlagt,

hvilke forhold det særligt er nødvendigt at arbejde med for at få den

pågældende ud af kriminalitet og at få dokumenteret udviklingen inden for

disse mål.

Besøgsholdene anbefalede ikke ledelsen på botilbuddene at sikre fokus på

en kriminalpræventiv indsats, når der ikke var udpeget mål for den

kriminalpræventive indsats i kommunernes handleplaner. Det skyldes, at

botilbuddene ikke har en selvstændig retlig forpligtelse til at iværksætte en

kriminalpræventiv indsats.

Det blev imidlertid i seks af disse tilfælde udpeget som

opmærksomhedspunkt at dokumentere målene for det kriminalpræventive

arbejde i de pædagogiske planer.

Herudover blev ledelsen i ét tilfælde anbefalet at sikre, at delmål og

indsatser, der er nødvendige for og indgår i den kriminalpræventive indsats,

beskrives i botilbuddets udmøntning af kriminalpræventive mål i kommunens

handleplaner for beboerne. I kommunens handleplaner var der kun angivet et

helt overordnet kriminalpræventivt mål, men kommunen og botilbuddet havde

aftalt, at botilbuddet skulle udmønte de overordnede mål i konkrete

kriminalpræventive indsatser.

I et andet tilfælde blev der rejst en sag af egen drift over for kommunen, da

den samlede socialpædagogiske og behandlingsmæssige indsats forekom

utilstrækkelig. Den dømte blev overført til en anden institution, og

ombudsmanden afsluttede sagen uden at afgive en udtalelse.

I et tredje tilfælde blev det anbefalet, at ledelsen sikrer, at der iværksættes

indsatser i forhold til beboere, der ikke overholder rammerne for deres

udgange, og at disse indsatser dokumenteres.

Side 16 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

I et fjerde tilfælde blev det anbefalet, at botilbuddet i forhold til en bestemt

beboer søger professionel bistand med henblik på at sikre en acceptabel og

ikke grænseoverskridende adfærd på det seksuelle område, og at botilbuddet

i den forbindelse opstiller pædagogiske mål og indsatser, der er nødvendige

for den kriminalitetsforebyggende indsats.

Ombudsmanden har ikke de socialfaglige kompetencer til at foretage en

nærmere vurdering af en socialpædagogisk indsats, herunder om indsatsen

kan virke kriminalpræventivt. Det er imidlertid ombudsmandens indtryk, at der

generelt blev iværksat en indsats med henblik på at hjælpe beboerne med

deres grundlæggende udfordringer.

På baggrund af oplysninger fra botilbuddene lægger ombudsmanden i den

forbindelse til grund, at den iværksatte socialpædagogisk indsats også kan

virke kriminalpræventivt. Der var dog langt fra altid foretaget en identifikation

af, hvilke konkrete socialpædagogiske mål der skulle nås med henblik på at

forebygge ny kriminalitet. Det kan indebære en risiko for, at der ikke er

tilstrækkeligt fokus på den samlede forebyggende indsats, og dermed at

foranstaltningsdomme må opretholdes.

Oplysningerne indgår i grundlaget for den generelle anbefaling om, at

botilbud, der modtager foranstaltningsdømte personer med

udviklingshandicap, har fokus på det kriminalpræventive formål med

foranstaltningsdomme, herunder fastsætter mål for den kriminalpræventive

indsats samt sikrer dokumentation af resultaterne heraf, når kommunen har

bedt botilbuddet om at iværksætte en sådan indsats.

6.1.3. Dokumenteres indsatsen og dens resultater?

Dokumentation af resultaterne af den socialfaglige indsats

Den gode dokumentation og evaluering bidrager til, at borgeren får den

bedst mulige (socialfaglige) indsats.

Kilde: Socialstyrelsens ”Håndbog for socialtilbud – Resultatdokumentation

og evaluering”

Flere botilbud gav udtryk for, at de ikke var blevet instrueret i, hvad det er

nødvendigt at dokumentere til brug for udtalelser til statsadvokaterne om

opretholdelse mv. af foranstaltningsdomme. Botilbuddene blev heller ikke

altid orienteret om indholdet af myndighedernes eller samrådenes udtalelser

til statsadvokaten. Der var derfor ikke på disse botilbud sikker viden om, hvad

der lægges vægt på ved vurderingen af, om en foranstaltningsdom kan

lempes.

Side 17 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

I praksis foregik dokumentationen typisk i journaler eller dagbogsmateriale.

Flere steder var der mulighed for at foretage en markering, så der kunne

fremsøges dokumentation om det enkelte mål eller den enkelte indsats. Da

der som nævnt ovenfor i punkt 6.1.2 i mange tilfælde ikke var foretaget en

identifikation af, hvilke indsatser og mål der var nødvendige for at forebygge

yderligere kriminalitet, var der af den grund mange steder heller ikke

mulighed for at dokumentere indsatsen inden for mål, der vedrørte den

kriminalpræventive indsats.

Besøgsholdene afgav ikke anbefalinger om at dokumentere den

kriminalpræventive indsats, hvis der ikke var mål for en kriminalpræventiv

indsats i kommunernes handleplaner. Det skyldes, at botilbuddene ikke har

en selvstændig retlig forpligtelse til at iværksætte en kriminalpræventiv

indsats.

Der blev afgivet én anbefaling om dokumentation af indsatsen over for en

bestemt beboer. Desuden blev det tre steder udpeget som

opmærksomhedspunkt at have øget fokus på at dokumentere den

kriminalpræventive indsats – og resultaterne heraf. Herudover ville flere

botilbud i forlængelse af tilsynsbesøget overveje at begynde at markere mål

og indsatser eller på anden måde sammenkæde dokumentationen af mål,

indsatser og resultater.

Ud over betydningen for kvaliteten af indsatsen har dokumentation af

indsatsen og resultaterne heraf også betydning for, om botilbuddet kan levere

en retvisende og fyldestgørende beskrivelse af beboerens udvikling. En

veldokumenteret beskrivelse kan således være væsentlig, når der skal

træffes afgørelse om udgang eller afgives udtalelser til brug for

statsadvokatens tilsyn med, at foranstaltningsdommen ikke opretholdes i

længere tid end nødvendigt. Ved disse vurderinger lægges der bl.a. vægt på

risikoen for, at den dømte begår ny kriminalitet.

Oplysningerne indgår i grundlaget for den generelle anbefaling om, at

botilbud, der modtager foranstaltningsdømte personer med

udviklingshandicap, har fokus på det kriminalpræventive formål med

foranstaltningsdomme, herunder fastsætter mål for den kriminalpræventive

indsats samt sikrer dokumentation af resultaterne heraf, når kommunen har

bedt botilbuddet om at iværksætte en sådan indsats.

6.1.4. Bistandsværger

Foranstaltningsdømte skal have beskikket en bistandsværge. Denne skal

holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at

opholdet i botilbuddet og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end

nødvendigt. Bistandsværgen kan begære spørgsmål om ændring eller

ophævelse af foranstaltningsdommen indbragt for domstolene.

Side 18 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

Botilbuddet har pligt til at underrette bistandsværgen om anbringelsen og skal

endvidere give bistandsværgen enhver oplysning, som er nødvendig for, at

denne kan varetage sit hverv på en forsvarlig måde.

Ombudsmanden har i fem ud af 17 tilfælde anbefalet ledelsen at identificere,

hvem der er beboernes bistandsværger med henblik på, at botilbuddet kan

overholde sin oplysningsforpligtelse i forhold til bistandsværgerne. I to

tilfælde blev ledelsen vejledt om botilbuddets oplysningsforpligtelser over for

bistandsværgerne. I ét tilfælde blev ledelsen anbefalet at ændre de interne

retningslinjer, så botilbuddets forpligtelse til at informere bistandsværgen

fremgik, og i et andet tilfælde blev ledelsen anbefalet at sikre, at botilbuddet

giver bistandsværgen de nødvendige oplysninger.

Ombudsmanden anbefaler generelt, at botilbud, der modtager

foranstaltningsdømte personer med udviklingshandicap, sikrer, at botilbuddet

ved, hvem de dømte beboeres bistandsværger er, og giver bistandsværgerne

de oplysninger, der er nødvendige for, at bistandsværgerne kan varetage

deres arbejde.

6.2. Overholdes reglerne om udgang?

Dømte beboere med type 1-3-domme må ikke forlade botilbuddet uden en

udgangstilladelse. Der findes regler om udgangstilladelser i den såkaldte

udgangsbekendtgørelse. Kompetencen til at træffe afgørelse er (overordnet)

fordelt mellem kommunerne og statsadvokaterne. Man kan klage over

statsadvokaternes afgørelser til Rigsadvokaten. Man kan ikke klage over

kommunernes afgørelser om udgang.

Ombudsmanden har som led i temaet om dømte personer med

udviklingshandicap foretaget en generel egen drift-undersøgelse af reglerne

om udgangstilladelse, idet reglerne har givet anledning til betydelig tvivl og

uens praksis. Ombudsmanden rejste forskellige spørgsmål om forståelsen af

reglerne på området, herunder kompetencespørgsmål. Der er herved

kommet en afklaring af især spørgsmål om, hvem der har kompetence til at

træffe afgørelse om udgangstilladelse.

Ombudsmanden har gjort Justitsministeriet opmærksom på, at de gældende

regler i udgangsbekendtgørelsen kan give anledning til nogle praktiske

udfordringer. Det kan f.eks. opstå, når:



kommunen eller botilbudslederen ikke kan træffe afgørelse om udgang til

uopsættelig indlæggelse på psykiatrisk hospital

Side 19 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand



botilbud, som ikke har fået overladt kompetencen til at træffe afgørelse

om udgang, ikke kan træffe afgørelse om udgang til akutte indlæggelser

på somatisk hospital.

Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet i den kommende folketingssamling

vil tage initiativ til en revision af reglerne om udgang. Ministeriet har i den

forbindelse anført, at der bør skabes lovhjemmel til, at kompetencen til at

træffe afgørelse i visse tilfælde kan overlades til institutionens ledelse,

herunder til regionale og private institutioner.

Se resumé af ombudsmandens udtalelse i bilag 1.

Det er vigtigt, at botilbuddene og kommunerne har kendskab til reglerne om

udgang og fortolkningen heraf. Det skyldes bl.a., at udgange udgør en

lempelse af anbringelsesdommen, da beboeren i en afgrænset periode ikke

har pligt til at opholde sig på botilbuddet. Herudover er udgange ofte en del af

den socialpædagogiske indsats, som skal sikre, at den dømte kan være en

del af det omgivende samfund uden at være i risiko for at begå ny

kriminalitet. Udgangene er således et vigtigt element i den samlede

kriminalpræventive indsats, som botilbuddene leverer.

Det er bl.a. på den baggrund vigtigt, at der foretages en retvisende

dokumentation af, hvordan udgange er forløbet, herunder om de er forløbet

problemfrit. Oplysninger herom kan indgå i vurderingen af senere

ansøgninger om udgangstilladelse og i statsadvokaternes og domstolenes

vurdering af spørgsmålet om opretholdelse af foranstaltningsdomme.

Nogle botilbud oplyste, at der kan være forskel på, hvordan kommunerne

fortolker reglerne i udgangsbekendtgørelsen. Der kan også være forskel på

fortolkningen inden for den enkelte kommune. Under besøgene fik

ombudsmanden kendskab til flere eksempler på forskellige tvivlstilfælde og

uensartet praksis:



En kommune krævede, at ansøgning om udgangstilladelse blev sendt

30 dage før den ønskede udgang fra botilbuddet. Andre steder blev der

truffet afgørelse kort tid inden eller samme dag, som udgangen skulle

afvikles.



Et botilbud havde været af den opfattelse, at regionen – ikke kommunen –

kunne træffe afgørelse om tilladelse til at forlade botilbuddet.



Der var tvivl om, hvornår kommunerne kunne give en dømt tilladelse til

mange udgangsforløb på en gang, og hvornår der skulle træffes en ny

afgørelse om hvert enkelt udgangsforløb.

Side 20 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

Den uensartede praksis kan i sidste ende have betydning for opretholdelsen

af en foranstaltningsdom, da den dømte under udgangsforløb har mulighed

for at øve sig i og vise, at vedkommende kan begå sig uden for botilbuddets

rammer.

Ét botilbud angav, at socialtilsynet og statsadvokaten havde forskellige

opfattelser af botilbuddets kompetence til at træffe afgørelser om

udgangstilladelse, hvilket havde vanskeliggjort en afklaring af, om botilbuddet

eller statsadvokaten skulle træffe afgørelse.

I to tilfælde afgav ombudsmanden anbefalinger, som havde til formål at sikre,

at de ansatte har kendskab til reglerne i udgangsbekendtgørelsen. Herudover

blev ledelsen i 12 tilfælde orientereret om ombudsmandens generelle sag om

udgangsbekendtgørelsen. En række spørgsmål om udgangsbekendtgørelsen

blev på grund af den generelle sag ikke behandlet i forhold til det enkelte

botilbud. Ombudsmanden har orienteret Justitsministeriet om eksempler,

hvor der i praksis er tvivl om, hvordan udgangsbekendtgørelsen skal

fortolkes, eller hvor den giver anledning til udfordringer.

Udgangsforløb blev typisk dokumenteret i en særlig log eller i protokoller. I

enkelte tilfælde blev udgangsforløb dokumenteret i dagbøger eller journaler –

ofte med mulighed for at ”tagge” oplysningerne under emnet ”udgang”.

I seks tilfælde blev det udpeget som opmærksomhedspunkt eller over for

ledelsen anbefalet at sikre, at botilbuddet foretager dækkende dokumentation

af udgangsforløb. F.eks. kunne der mangle oplysninger om, at udgangsforløb

var forløbet uden problemer.

Som anført ovenfor, har ombudsmanden under tilsynsbesøgene set

eksempler på uens praksis og tvivl om fortolkningen af reglerne om

udgangstilladelser hos kommuner og botilbud. Der er som nævnt ikke en

adgang til at klage over kommunernes afgørelser. Der er dermed heller ikke

mulighed for at sikre en ensartet praksis via en central klageinstans. Samtidig

er der ikke en vejledning om, hvordan reglerne på området skal forstås.

Ombudsmanden anbefaler, at Justitsministeriet i forbindelse med den

bebudede revision af reglerne om tilladelse til, at foranstaltningsdømte må

forlade botilbuddet, overvejer at udarbejde en vejledning om reglerne.

Ombudsmanden anbefaler generelt, at botilbud, der modtager

foranstaltningsdømte personer med udviklingshandicap, sikrer, at personalet

har kendskab til reglerne om udgang, og at der udarbejdes dækkende notat

om afviklingen af udgang, herunder udgange, der er forløbet problemfrit.

Side 21 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

Herudover indgår ombudsmandens observationer under dette punkt i

grundlaget for anbefalingen om, at botilbud, der modtager

foranstaltningsdømte personer med udviklingshandicap, har fokus på det

kriminalpræventive formål med foranstaltningsdomme, herunder fastsætter

mål for den kriminalpræventive indsats samt sikrer dokumentation af

resultaterne heraf, når kommunen har bedt botilbuddet om at iværksætte en

sådan indsats.

Side 22 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

6.3. Er der adgang til misbrugsbehandling og sexologisk behandling

eller seksualvejledning?

6.3.1. Misbrugsbehandling

Alkohol- og stofmisbrug er en risikofaktor i forhold til kriminel adfærd hos

dømte personer med udviklingshandicap.

Kilde: Socialstyrelsens Håndbog om domfældte og sigtede

udviklingshæmmede

Under flere tilsynsbesøg pegede botilbuddene på, at flere af de dømte

personer med et udviklingshandicap havde et misbrug.

Det kan have betydning for muligheden for at få lempet eller bragt en

foranstaltningsdom til ophør, at den dømte hjælpes ud af sit eventuelle

misbrug. Det skyldes, at der kan være en sammenhæng mellem den dømtes

misbrug og risikoen for yderligere kriminel adfærd. I nogle tilfælde er der

fastsat vilkår om misbrugsbehandling i foranstaltningsdommen.

Under seks tilsynsbesøg oplyste ledelsen, at det er svært at finde egnede

kommunale tilbud om behandling af misbrug, som er målrettet personer med

en kognitiv funktionsnedsættelse. Botilbuddene efterspurgte også vejledning i

at håndtere dømte, der ikke frivilligt søger misbrugsbehandling.

Nogle botilbud oplyste, at de forsøgte at hjælpe beboere med misbrug

gennem den almindelige pædagogiske indsats. Andre botilbud oplyste, at de

brugte en særlig metode hertil, som tager højde for det kognitive

funktionsniveau. Et enkelt botilbud benyttede sig af VISO (den nationale

videns- og specialrådgivningsorganisation).

Oplysninger om misbrug og behandling af misbrug gav under

tilsynsbesøgene anledning til følgende anbefalinger mv.:



Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for en kommune om

indsatsen over for en beboer, som ikke fik dækket sit behandlingsbehov

mod misbrug. Beboeren blev overført til en anden institution, og

ombudsmanden afsluttede sagen uden at afgive en udtalelse.



På et botilbud var der risiko for, at beboere genoptog et tidligere

stofmisbrug eller indledte et stofmisbrug, fordi bl.a. andre beboere havde

et misbrug. Ombudsmanden anbefalede botilbuddets ledelse at sikre, at

den pædagogiske behandling havde øget fokus på at forebygge misbrug.

Side 23 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand



På et andet botilbud var der et udbredt misbrug blandt beboerne.

Botilbuddets ledelse blev anbefalet at sikre, at medarbejderne ved,

hvordan de skal håndtere situationen, når en beboer kommer påvirket

tilbage efter udgang. Samtidig blev ledelsen opfordret til at søge viden om

håndtering af misbrug.



På et botilbud blev ledelsen anbefalet at sikre, at der skabes en klar

forståelse blandt personalet om, hvordan problemstillinger relateret til

hashhandel håndteres.

Oplysningerne om misbrug og misbrugsbehandling indgår i grundlaget for

ombudsmandens genelle anbefaling om, at botilbud, der modtager

foranstaltningsdømte personer med udviklingshandicap, har fokus på det

kriminalpræventive formål med foranstaltningsdomme, herunder fastsætter

mål for den kriminalpræventive indsats samt sikrer dokumentation af

resultaterne heraf, når kommunen har bedt botilbuddet om at iværksætte en

sådan indsats.

Socialstyrelsen har den 24. juni 2021 udsendt en nyhed om kortlægning af

rusmiddelproblemer blandt voksne med udviklingshandicap. Kortlægningen

er en del af et projekt, hvor der vil blive udviklet en prototype for en ny

behandlingsindsats.

Ombudsmanden vil bede Socialstyrelsen om orientering om resultatet af

undersøgelsen og den nye behandlingsindsats.

6.3.2. Sexologisk behandling eller seksualvejledning

Nogle af de dømte personer med udviklingshandicap er dømt for

seksualforbrydelser.

De dømte havde generelt adgang til enten sexologisk behandling i psykiatrisk

regi, herunder i oligofreniteamet (specialister i psykiatriske patienter med

udviklingshandicap), særlige forløb med VISO eller seksualvejledning på

botilbuddene. Forholdene gav derfor ikke besøgsholdene anledning til at

afgive anbefalinger.

Oplysninger om manglende indsatser over for dømte med en

uhensigtsmæssig adfærd gav anledning til følgende anbefalinger mv.:



Ét botilbud blev i forhold til en bestemt beboer anbefalet at søge

professionel bistand med henblik på at sikre en acceptabel og ikke

grænseoverskridende adfærd på det seksuelle område.



På et andet botilbud blev det beskrevet, at en beboer oplyste, at han var

seksuelt tiltrukket af børn. Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over

Side 24 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

for kommunen om indsatsen over for beboeren. Beboeren blev overført til

en anden institution, og ombudsmanden afsluttede sagen uden at afgive

en udtalelse.

6.4. Udøves magt og andre indgreb efter de gældende regler?

Serviceloven indeholder i kapitel 24 regler om, hvilke indgreb der uden

samtykke kan anvendes over for personer med en betydelig og varigt nedsat

psykisk funktionsevne, der efter regler i serviceloven får personlig og praktisk

hjælp eller socialpædagogisk bistand mv., behandling eller aktiverende tilbud.

Det kan f.eks. være anvendelse af fysisk magt i form af fastholdelse. En

række af reglerne blev ændret den 1. januar 2020. De almindelige regler om

magtanvendelse i servicelovens kapitel 24 gælder, uanset om beboeren har

modtaget en foranstaltningsdom.

Herudover indeholder serviceloven i kapitel 24 d særlige regler om

fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger mv., som giver adgang til at

foretage indgreb over for dømte, der i henhold til en foranstaltningsdom er

anbragt på et botilbud. Der er f.eks. hjemmel til at begrænse dømtes adgang

til telefon og internet, undersøge dømtes bolig og aflåse dømtes bolig for

natten.

Indgreb som følge af de særlige regler om fuldbyrdelse af strafferetlige

foranstaltninger mv. foretages efter kommunens afgørelse herom. Lederen af

botilbuddet kan dog i uopsættelige tilfælde træffe en foreløbig afgørelse, som

efterfølgende skal forelægges for kommunen til godkendelse.

Der er adgang til at klage over både indgreb efter de almindelige regler om

magtanvendelse og indgreb efter de særlige regler om fuldbyrdelse af

strafferetlige foranstaltninger mv. I nogle tilfælde kan man klage til

kommunalbestyrelsen, og i andre tilfælde kan man klage til Ankestyrelsen.

Indgreb, der har karakter af frihedsberøvelse, kan indbringes for domstolene.

Indgrebene skal registreres og indberettes til bl.a. kommunen. I den

forbindelse har den dømte mulighed for at udtale sig.

Hvis personalet ikke kender de retlige rammer for anvendelse af magt og

andre indgreb, er der risiko for, at der bliver foretaget ulovlige indgreb –

eventuelt uden at beboeren bliver vejledt om muligheden for at klage over

indgrebet. Der kan f.eks. være risiko for, at personalet begrænser en beboers

adgang til internettet uden en forudgående afgørelse fra kommunen, og uden

at beboeren bliver vejledt om muligheden for at klage over indgrebet. Der kan

også være risiko for, at personalet anvender fysisk magt, selvom

betingelserne herfor ikke er opfyldt.

Ombudsmanden anbefalede fire botilbud at ajourføre lokale vejledninger og

instrukser om magtanvendelse i overensstemmelse med de gældende regler.

Side 25 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden afgav også anbefalinger til tre botilbud om at sikre, at

personalet har kendskab til reglerne om indgreb efter de særlige regler om

fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger. Et botilbud blev vejledt om, at

påtænkte begrænsninger af en beboers adgang til internet kunne være

omfattet af de særlige regler om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger

mv.

Generelt havde botilbuddene fokus på at vejlede beboerne om muligheden

for at klage over brugen af magt eller andre indgreb. Et sted blev ledelsen

dog anbefalet at lave retningslinjer for magtanvendelse. Der blev i den

forbindelse lagt vægt på, at to beboere havde oplyst, at de ikke var blevet

vejledt om adgangen til at klage. Et andet sted blev det udpeget som et

opmærksomhedspunkt at sikre afholdelse af eftersamtaler, idet beboerne

som led i eftersamtalen blev vejledt om adgangen til at klage over brugen af

magt i forbindelse med afholdelse af eftersamtaler. To steder blev ledelsen

anbefalet at ajourføre lokale vejledninger og instrukser om magtanvendelse i

overensstemmelse med de gældende regler, herunder de gældende regler

om klagevejledning.

Tre botilbud pegede på et dilemma ved en ny regel i serviceloven om, at

personalelederen på botilbuddet jævnligt skal orientere pårørende,

fremtidsfuldmægtige, værger eller andre repræsentanter om, hvilke indgreb

der er foretaget over for en beboer. Reglen er ufravigelig og lavet for sikre, at

beboere, der ikke selv kan klage over indgreb, kan få hjælp til det.

Botilbuddene oplyste imidlertid, at beboerne ikke altid er interesseret i, at

pårørende mv. bliver orienteret.

Fem botilbud oplyste, at botilbuddene overvågede eller havde overvåget de

dømte beboere døgnet rundt. På ét botilbud kunne det f.eks. ske ved, at

personalet om natten enten gik ind til eller låste sig ind til beboeren, eller ved,

at beboeren sov med gardinerne trukket fra, så personalet kunne se ind til

beboeren.

Som led i temaet rejste ombudsmanden en sag over for Social- og

Ældreministeriet om døgnovervågning af dømte med type 2-4-domme.

Ombudsmanden var enig med ministeriet i, at der ikke er hjemmel til, at et

botilbud for at hindre undvigelse generelt kan overvåge beboere på

boligarealer, som den enkelte beboer alene råder over, ved at skaffe sig

adgang til beboerens bolig uden samtykke eller kræve, at beboerne indretter

sig således, at det er muligt for personalet at kigge ind i boligen udefra.

Ombudsmanden har henstillet til ministeriet at sikre, at botilbuddene gøres

opmærksom på, at de ikke for at hindre undvigelse har hjemmel til uden

samtykke på denne måde at overvåge beboere anbragt i henhold til dom på

Side 26 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

boligarealer, som den enkelte beboer alene råder over, medmindre der er

truffet beslutning om indelåsning af en beboer efter serviceloven.

Se udtalelsen i sagen

FOB 2021-26

på ombudsmandens hjemmeside.

Ombudsmanden anbefaler generelt, at botilbud, der modtager

foranstaltningsdømte personer med udviklingshandicap, sikrer, at personalet

har kendskab til reglerne i serviceloven om anvendelse af magt og andre

indgreb, herunder de særlige regler i servicelovens kapitel 24 d om

fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger mv.

6.5. Er der risiko for afsmitning af vilkår?

Hovedparten af dømte personer med udviklingshandicap, der anbringes i

henhold til en dom, anbringes på et almindeligt botilbud, hvor der også er

beboere, som ikke er dømt.

På flere af de besøgte botilbud var der både personer anbragt i henhold til

dom og personer, som var visiteret til en plads på botilbuddet efter de

almindelige regler i serviceloven.

Under tilsynsbesøgene modtog ombudsmanden ikke oplysninger om tilfælde,

hvor de særlige regler, som finder anvendelse over for dømte anbragt i

henhold til dom på et botilbud, blev anvendt over for personer, der ikke var

dømt. Se punkt 6.2 om reglerne i udgangsbekendtgørelsen og punkt 6.4 om

servicelovens regler om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger mv.

Besøgsholdene afgav derfor ikke anbefalinger om dette spørgsmål.

6.6. Forebygger botilbuddene vold og trusler mellem beboerne?

På alle 17 botilbud var der fokus på at forebygge vold og trusler samt andre

overgreb mellem beboerne. Ofte er den forebyggende indsats individuelt

tilrettelagt og en del af den samlede pædagogiske indsats.

I ét tilfælde anbefalede ombudsmanden, at der blev udarbejdet en

voldspolitik om forebyggelse, da der kunne være risiko for, at personalet

havde en uens tilgang til forebyggelse af vold og trusler.

I fire tilfælde anbefalede ombudsmanden, at der fastsættes retningslinjer for

registrering af vold og trusler mellem beboerne. Registreringen giver

botilbuddene mulighed for at følge udviklingen og analysere, hvornår og over

for hvem der er vold og trusler. Dermed har botilbuddene også bedre

mulighed for at forebygge yderligere tilfælde af vold og trusler.

I otte tilfælde anbefalede eller opfordrede ombudsmanden ledelsen til at

sikre, at der udarbejdes en politik eller foretages en justering af en allerede

Side 27 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

gældende politik om anmeldelse af vold og trusler mv. til politiet, herunder at

der fastsættes retningslinjer for, hvad der skal anmeldes, og hvem der har

ansvaret for at foretage anmeldelsen.

I 12 tilfælde blev ledelsen opfordret til eller anbefalet at sikre, at beboerne

gøres bekendt med botilbuddets politik om politianmeldelse, og i 12 tilfælde

blev ledelsen opfordret til eller anbefalet at sikre, at beboeren gøres bekendt

med, at en politianmeldelse af strafbare forhold kan have negativ betydning

for muligheden for at få lempet eller ophævet en dom.

Ombudsmanden anbefaler generelt, at botilbud, der modtager

foranstaltningsdømte personer med udviklingshandicap, har klare

retningslinjer for politianmeldelse af vold og trusler mv. mellem beboerne, og

at beboerne orienteres om retningslinjerne og om, at en politianmeldelse af

strafbare forhold kan have en negativ betydning for muligheden for at få

lempet eller ophævet en dom.

6.7. Har beboerne adgang til relevant sundhedsmæssig behandling?

Det kan være en forudsætning for, at beboere med udviklingshandicap får en

relevant sundhedsmæssig behandling, at sundhedspersonalet forstår de

særlige behov, personer med udviklingshandicap kan have.

De fleste botilbud beskrev adgangen til praktiserende læge og behandling på

sygehus, herunder på psykiatrisk afdeling, som velfungerende.

Besøgsholdene afgav derfor ikke anbefalinger herom.

To botilbud oplevede imidlertid, at der blandt sundhedspersonalet var en

varierende forståelse for de særlige behov, som personer med

udviklingshandicap kan have. Det kan f.eks. være udfordringer med at vente i

et fyldt venteværelse, ikke at være tilknyttet en fast læge eller at møde op for

at få taget blodprøver. Der kan også være udfordringer i forhold til at få

beboerne fuldt udredt, hvis sundhedspersonalet ikke har tilstrækkeligt

kendskab til målgruppen.

Andre botilbud havde et tæt samarbejde med f.eks. beboernes praktiserende

læger og psykiatrisk afdeling. Ét sted blev det f.eks. oplyst, at beboerne kan

gå ind ad bagdøren, så de undgår at skulle vente i venteværelset. Et andet

sted kom psykiateren ud til botilbuddet.

I ét tilfælde var der store udfordringer med at få en beboer udredt på

psykiatrisk afdeling, fordi beboeren også havde et misbrug. Nogle af

botilbuddene oplevede også, at beboerne blev udskrevet for hurtigt fra

psykiatrisk afdeling og uden en klar handleplan.

Side 28 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

6.8. Er der fokus på forebyggelse af selvmord og selvskade?

På 13 af de besøgte botilbud var der beboere, der i større eller mindre

omfang var i risiko for at udøve selvskade eller forsøge selvmord. Denne

risiko blev håndteret ved pædagogiske metoder, supervision og gennem

samarbejde med psykiatrien eller VISO.

Det kan være afgørende for beboernes liv og helbred, at personalet,

herunder vikarer, ved, hvad de kan gøre for at forebygge og håndtere

selvmord, selvmordsforsøg og selvskade.

I seks tilfælde blev ledelsen anbefalet eller opfordret til at sikre, at der

udarbejdes retningslinjer for, hvordan selvmord, selvmordsforsøg og

selvskade forebygges og håndteres, og hvordan årsagerne til hændelserne

analyseres.

Retningslinjer om forebyggelse og håndtering af selvmordsforsøg mv. vil

kunne understøtte, at personalet har den nødvendige viden, og vil dermed

også kunne understøtte forebyggelsen af sådanne hændelser.

Et andet redskab til at forebygge selvmord og selvskade er registrering og

analyse af sådanne hændelser. I fire tilfælde blev der afgivet en anbefaling

herom.

Ombudsmanden anbefaler generelt, at botilbud fastsætter retningslinjer for

forebyggelse og håndtering af selvmord, selvmordforsøg og selvskade, hvis

der blandt beboerne er risiko for dette, og at botilbuddene registrerer og

analyserer sådanne tilfælde.

6.9. Statistisk overblik over populationen

Danmarks Statistik og Justitsministeriets Forskningskontor opgør antallet af

nye foranstaltningsdomme hvert år.

Foranstaltningsdommene i Justitsministeriets opgørelse vedrører både

domme til behandling og indlæggelse i psykiatrien og de type 1-5-domme,

der er beskrevet i punkt 3. Antallet af nye type 1-5-domme indgår således i

opgørelsens oplysninger, men det er ikke muligt at se, hvor stor en andel af

det samlede antal foranstaltningsdomme der udgøres af type 1-5-domme. I

årene 2015 til 2019 blev der hvert år afsagt mellem 771 og 835 nye

foranstaltningsdomme. Heraf er mellem 39,9 % og 43,6 % af dommene

tidsubegrænset.

Opgørelsen vedrører alene nye foranstaltningsdomme og indeholder ikke

oplysninger om antallet af igangværende domme, hvor den dømte fortsat er

underlagt foranstaltningen, eller den gennemsnitlige tidsmæssige

udstrækning af dommene.

Side 29 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

Kommunerne har i 2019 og 2020 foretaget en opgørelse over antallet af

dømte med type 1- og 2-domme. Opgørelsen er bl.a. foretaget for at få

afdækket, om der er et tilstrækkeligt antal pladser på sikrede afdelinger.

Der er således ikke en opgørelse af antallet af igangværende type 1-5-

domme og længden heraf fordelt på de enkelte domstyper. Sådanne

oplysninger ville kunne give et overblik over, om antallet af igangværende

domme stiger eller falder, og om der er en udvikling i, om dommene

opretholdes i længere eller kortere tid. Dette overblik vil kunne være en hjælp

for de centrale myndigheder ved vurderingen af, om der er behov for en

generel indsats på området, herunder f.eks. ændringer af reglerne eller

udarbejdelse af nye metoder, som kan bruges i den kriminalpræventive

socialpædagogiske indsats. Det vil også – løbende – kunne give et overblik

over, om antallet af pladser på botilbud, der kan modtage

foranstaltningsdømte, er tilstrækkeligt.

Ombudsmanden vil drøfte med Justitsministeriet og Social- og

Ældreministeriet, hvordan der kan sikres et mere detaljeret statistisk overblik

over det samlede antal dømte personer med udviklingshandicap anbragt på

et botilbud i henhold til en foranstaltningsdom fordelt på de enkelte

domstyper, herunder med statistik over den gennemsnitlige varighed af

dommene, så det er muligt at få et overblik over populationen og udviklingen

heraf.

6.10. Kommunerne og samrådene

Som udgangspunkt er det kommunen, der træffer afgørelser i forhold til og

fører tilsyn med den foranstaltningsdømte. I praksis var det dog i en række

tilfælde botilbuddet, der traf afgørelse om udgangstilladelser, og i nogle

tilfælde var udførelsen af tilsynsopgaverne overladt til botilbuddet eller andre

myndigheder.

Nogle kommuner har indgået aftaler om etablering af såkaldte samråd. Der

er ikke regler om samrådene i lovgivningen, men brugen af samråd

indebærer typisk, at flere fagkyndige sammen er med til at foretage en faglig

vurdering af f.eks. indstillingen til, om en dom bør lempes eller opretholdes.

Andre steder er det kommunen selv, der foretager denne vurdering.

Vurderingen bruges af anklagemyndigheden og domstolene.

Ombudsmandens undersøgelse omfattede ikke samrådene eller den

kommunale behandling af sagerne om anbringelse af og socialpædagogisk

støtte til dømte personer med udviklingshandicap.

Ombudsmanden har imidlertid som led i undersøgelsen modtaget

oplysninger, der indikerer, at der også i kommunerne med fordel kan være et

Side 30 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

øget fokus på det kriminalpræventive formål med foranstaltningsdomme, den

kriminalpræventive indsats og reglerne om bl.a. udgangstilladelse.

F.eks. indeholdt de kommunale handleplaner modtaget fra 15 af de besøgte

steder enten ikke mål eller indsatser med fokus på en kriminalpræventiv

indsats eller indeholdt kun helt overordnede mål for indsatsen. En umiddelbar

gennemgang af 15 eksempler på afgørelser om anbringelse af en dømt

person med udviklingshandicap på et botilbud i henhold til en

foranstaltningsdom indikerede også, at kommunerne ikke altid får truffet en

afgørelse i umiddelbar forlængelse af foranstaltningsdommen eller en

ændring af foranstaltningsdommen. Endelig oplyste nogle af botilbuddene, at

der kunne være forskel på kommunernes fortolkning af

udgangsbekendtgørelsen.

Ombudsmanden vil drøfte de oplysninger om kommunernes udførelse af

opgaverne på området, som ombudsmanden modtog i forbindelse med

tilsynsbesøgene, med Social- og Ældreministeriet og KL, herunder om der

også hos kommunerne er behov for et øget fokus på det kriminalpræventive

formål med foranstaltningsdomme.

Herudover vil ombudsmanden drøfte den varierende brug af samråd med

Social- og Ældreministeriet og Justitsministeriet.

Med venlig hilsen

Side 31 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

Bilag 1 – Resumé af ombudsmandens sag om fortolkningen

af ”udgangsbekendtgørelsen”

I forlængelse af tilsynsbesøgene rejste ombudsmanden af egen drift en sag

om fortolkningen af reglerne om foranstaltningsdømtes udgang fra det

botilbud, hvor den dømte er anbragt.

Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004 om

udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i

henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret, som

ændret ved bekendtgørelse nr. 1184 af 6. december 2012

(”udgangsbekendtgørelsen”).

Reglerne gælder for foranstaltningsdømte med domstype 1-3.

Følgende fremgår af ombudsmandens udtalelse i sagen:



Når der henvises til ”amtsrådet” i bekendtgørelsen, skal det forstås som

den kommunalbestyrelse, som har pligt til at yde hjælp til borgeren.



Kommunen kan ikke træffe afgørelse om uopsættelig indlæggelse på

psykiatrisk afdeling.



Lederen af et botilbud kan kun træffe afgørelse om udgang i de tilfælde,

hvor kommunen kan træffe afgørelse om udgang, og hvor

kommunalbestyrelsen – inden for den samme kommunale organisation –

har delegeret sin kompetence til lederen af botilbuddet.



Botilbud har ikke en selvstændig kompetence til at træffe afgørelse om

udgang til akutte indlæggelser.



Der er ikke krav om, at afgørelser om tilladelse til udgang skal træffes

samme dag, som udgangen skal afvikles.



Kommunen kan kun give enkeltvise tilladelser til ledsaget udgang i mere

end 3 timer.



Kommunen kan give tilladelse til udgangsforløb med flere udgange, som

hver især varer i mindre end 3 timer.



Den myndighed, der har givet tilladelse til udgang, skal også tage stilling

til, om udgangen kan gennemføres, hvis botilbuddet på dagen, hvor en

udgang skal finde sted, vurderer, at det vil være uforsvarligt at

gennemføre udgangen.

Side 32 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand



Der vil blive etableret en midlertidig telefonordning, der gør det muligt for

botilbud at komme i kontakt med anklagemyndigheden i de situationer,

hvor der er behov for, at anklagemyndigheden overvejer at tilbagekalde

en udgangstilladelse, som anklagemyndigheden har meddelt. Social- og

Ældreministeriet vil gå i dialog med Kommunernes Landsforening om

muligheden for etablering af en tilsvarende telefonordning i forhold til

tilbagekaldelse af de afgørelser om udgang, som kommunalbestyrelsen

har truffet.



Kommunerne kan ikke stille krav om, at en ansøgning om

udgangstilladelse skal indgives senest 30 dage før tidspunktet for den

ønskede udgang.



Det kan overlades til den dømtes pårørende at føre opsyn med den

dømte under ledsaget udgang i mere end 3 timer.



Det er alene botilbuddets medarbejdere, der kan føre opsyn med den

dømte under ledsaget udgang i mindre end 3 timer.



Udgangsbekendtgørelsen vil blive revideret, og der forventes i den

kommende folketingssamling at blive taget initiativ til en revision af

reglerne vedrørende udgang.

Ombudsmanden pegede i udtalelsen også på en række praktiske

udfordringer, som han i forbindelse med sine tilsynsbesøg har erfaret, at den

nugældende ordning i udgangsbekendtgørelsen kan give anledning til.

Side 33 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

Bilag 2 – Oversigt over regler om forholdene for dømte

personer med udviklingshandicap

Straffeloven

(Lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. september 2021)



§ 16 – regler om straffrihed på grund af udviklingshandicap (”mental

retardering”)



§§ 68 og 69 – regler om andre foranstaltninger end straf, der findes

formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser



§§ 68 a og 69 a – regler om tidsbegrænsning og forlængelse af visse

foranstaltningsdomme samt tidsubegrænsede foranstaltningsdomme



§ 71 – regler om beskikkelse af en bistandsværge



§ 72 – regler om statsadvokaternes tilsyn med foranstaltningsdomme og

om ændring og ophør af foranstaltningsdomme

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august 2021)



§ 9 – regler om opholdskommune, og om hvilken kommune der har pligt til

at hjælpe en borger (i praksis omtalt som ”handlekommunen”). Også

regler om muligheden for at overlade det til opholdskommunen at

varetage handlekommunens opgaver.



§ 16 a – regler om handlekommunens pligt til at føre kriminalpræventivt

tilsyn

Serviceloven

(Lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021)



Kapitel 16 – regler om personlig hjælp, pleje og omsorg



Kapitel 18 – regler om behandling, herunder social misbrugsbehandling



§ 108 – regler om boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til

personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige

funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket

disse behov på anden vis. Boformer omtales i denne rapport som

”botilbud”. Også regler om kommunernes pligt til at modtage

Side 34 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand

foranstaltningsdømte, der skal anbringes på et botilbud.



Kapitel 24 og 24 a – regler om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten. Indeholder også regler om registrering og

indberetning af magtanvendelse og andre indgreb, orientering af

pårørende om magtanvendelse og indgreb og klageadgang og

domstolsprøvelse.



Kapitel 24 d – regler om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.

Indeholder bl.a. hjemmel til at begrænse adgang til telefon og Internettet

og om at låse den dømte inde i den dømtes bolig om natten. Indeholder

også regler om registrering og indberetning af indgreb og klageadgang.



§ 140 – regler om kommunens handleplaner. Der er bl.a. pligt til at lave en

handleplan, når en borger har være udsat for en magtanvendelse.



§ 148 – regler om tilsyn med tilbud til den enkelte borgere



Kapitel 30 – regler om klage og domstolsprøvelse

Sundhedsloven

(Lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019)



Kapitel 40 – regler om behandling for alkoholmisbrug



Kapitel 41 – regler om lægesamtaler og lægelig stofmisbrugsbehandling

Værgemålsloven

(Lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021)



Kapitel 2 – regler om værgemål for voksne



Kapitel 3 – regler om værgemåls- og værgesager vedrørende voksne

Udgangsbekendtgørelsen

(Bekendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004, som ændret ved bekendtgørelse

nr. 1184 af 6. december 2012)



Regler om tilladelse til udgang fra botilbuddet, herunder hvem der skal

træffe afgørelse, og hvad der skal lægges vægt på ved afgørelsen

Bekendtgørelse om bistandsværger

(Bekendtgørelse nr. 947 af 24. september 2009, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 1512 af 17. december 2019)

Side 35 | 36

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, fra Folketingets Ombudsmand



Regler om antagelse og beskikkelse af bistandsværger og

bistandsværgers opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige

sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter

lov om social service

(Bekendtgørelse nr. 1239 af 22. november 2019)



Regler om magtanvendelse og andre indgreb



Regler om registrering og indberetning



Regler om sikrede afdelinger (afdelinger med aflåste yderdøre og vinduer)



Regler om kommunernes pligt til at træffe afgørelse om dømtes ophold i

botilbud i henhold til foranstaltningsdom (”modtagepligt”)

Side 36 | 36