F
ORENINGEN AF
S
PECIALTANDLÆGER I
O
RTODONTI
D
ANISH
A
SSOCIATION OF
S
PECIALISTS IN
O
RTHODONTICS
Til
Folketingets sundhedsudvalg
Tranbjerg, d. 27. september 2021
Befolkningen har brug for flere specialtandlæger i ortodonti (bøjler)
Mange tusind børn rundt om i landet kommuner står i dag på venteliste til bøjlebehandling
pga. manglende specialtandlæger til at forestå deres behandling. Ventetiden fylder meget
for dem og deres forældre og medfører usikkerhed og uro, hvilket er helt forståeligt, da
risikoen er, at de er udvoksede, når det bliver deres tur. Hvorved der er risiko for, at deres
behandling bliver mere kompliceret og længerevarende; til gene for patienten og ofte også
med dårligere behandlingsresultat. Til overflod lægges der derved også yderligere beslag
på specialtandlægeressourcerne, som der er for få af. Det er skruen uden ende.
Der uddannes i Danmark for tiden 7 specialtandlæger i ortodonti (tandregulering/bøjler)
om året; 4 i København og 3 i Århus. Befolkningen i Danmark mærker, at der er en udtalt
mangel på specialtandlæger i hele landet; Det er nu ikke alene i ”udkantsdanmark”, hvor
det i adskillige år har være en udfordring at skaffe og holde specialtandlægestillingerne
besat, men de seneste år også i såvel Aalborg og Odense som i København. I den seneste
dimensioneringsplan fra Sundhedsstyrelsen
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Dimensioneringsplan/Specialtandlaeger_-
Dimensioneringsplan-2020-2024.ashx?
la=da&hash=5708A5DB49BAD2495D3C7227468C04B8FDE6FC6C anbefales det, at forøge
antallet af uddannelsespladser med 1-2 om året.
En del af de ovennævnte 7 offentligt betalte videreuddannelsespladser har de seneste år
været besat af nordiske studerende, som efter endt uddannelse er taget hjem og derfor
ikke medvirker til at løse opgaver i Danmark, se venligst bilag 1 og 2 (udarbejdet af
Odense Kommune). Det betyder, at dimensioneringsbestræbelserne i udgangspunktet har
hvilet på et for positivt grundlag.
Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti ønsker at gøre det klart, at samfundet ikke
sparer penge ved at undlade at uddanne den nødvendige kapacitet til tandregulering, idet
rettidigt udført behandling både er billigere og bedre for patienterne; det endda i en grad,
hvor udgifterne til at uddanne en ekstra specialtandlæge kan forventes at være
”tilbagebetalt” indenfor 5 år, hvis hun ansættes i en stilling med eksisterende eller truende
venteliste.
Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti tilskynder derfor hermed til, at Sundheds-
styrelsens rådgivning på området følges, således at der i årene fremover og gerne allerede
fra førstkommende finansår optages yderligere 1-2 specialtandlægestuderende på
tandlægeskolerne i Århus og København.
http://www.fsonet.dk