Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 586
Offentligt
2451234_0001.png
NYHEDSBREV
│
2020-2021
│
17. SEPTEMBER 2021
HERA skal styrke EU over for
fremtidige sundhedskriser
Europa-Parlamentet kritiserer forslaget
Kommissionen præsenterede den 16. september 2021 det længeventede
udspil til EU’s myndighed for kriseberedskab og
-indsats, kaldet HERA.
(Pressemeddelelse mv. findes
her.)
Formålet med HERA er, at EU skal kunne reagere hurtigere på fremtidige
sundhedskriser som eksempelvis en epidemi. EU skal også være bedre
forberedt med konkrete planer, så der ikke ligesom under covid-19 løbende
skal improvisere nye tiltag.
HERA’s indsatsområde er todelt; før og under fremtidige kriser. Indsatsen
før
en krise er beskrevet i
en meddelelse,
mens indsatsen
under
kriser
udbygges i et
forslag til en rådsforordning,
der skal godkendes af EU-
landene for at træde i kraft.
Beredskab før en krise
Indsatsen før fremtidige
sundhedskriser iværksættes som en såkaldt ”intern
struktur” under Kommissionen, der vil være fuld funktionsdygtig fra starten af
2022.
I denne fase skal HERA arbejde sammen med andre EU-agenturer, særligt
det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme
(ECDC)
og
det europæiske lægmiddelagentur (EMA),
EU-landenes
sundhedsmyndigheder samt erhvervslivet.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 586: EU-nyt: HERA skal styrke EU over for fremtidige sundhedskriser
2451234_0002.png
Indsatsen i denne fase skal sætte ind på fem områder:
1. Foretager trusselsvurderingen og indsamler data.
2. Støtte forskning og innovation for at udvikle nye medicinske
modforanstaltninger.
3. Bidrage til at styrke erhvervslivets produktionskapacitet.
4. Indgå købsaftaler og opbygge lagerkapacitet.
5. Styrke viden om
Ledelse og budget
HERA vil på dette stadie være ledet af en bestyrelse, der består af
Kommissionens og repræsentanter fra EU-landene. Europa-Parlamentet
inviteres som observatør.
Budgettet for HERA i beredskabsfasen vil være ca. 44,6 mia. kr. (6 mia.
euro) i perioden 2022-2027. Midlerne tages fra eksisterende kilder på EU-
budgettet, herunder EU4Health og Horizon Europe.
Indsats under en krise
I tilfælde af en sundhedskrise, skal HERA overgå til krisetilstand. Det vil ske
efter en indstilling fra Kommissionen, der skal godkendes af EU-landene.
Under en krise skal HERA blandt andet:
Indkøbe medicinske modforanstaltninger og råvarer.
Iværksætte yderligere kriserelateret forskning og udvikling.
Mobilisere nødfinansiering.
En krise varer maksimalt seks måneder, men kan herefter forlænges i op til
seks måneder. Der kan godt finde flere forlængelser sted.
Ledelse og budget
Indsatsen under denne fase ledes af en ”sundhedskrisebestyrelse”, der
består af EU-landene og Kommission. Europa-Parlamentet deltager ikke.
Finansieringen af budgettet til indsatsen under en krise skal komme fra EU’s
nødhjælpsinstrumentet (ESI), der under covid-19 har finansieret
fremstilling
af covid-19-vacciner gennem forhåndsaftaler med vaccineproducenter.
Der sætter ikke noget budget for indsatsen på dette stadie. Det kan i den
sammenhæng bemærkes, at ESI netop ikke har et eget budget. Så ved
aktivering af ESI skal pengene findes fra andre programmer, specielle
instrumenter eller medlemslandene.
Hjemmel og nærhedsprincippet
Det er bemærkelsesværdigt, at hjemlen for HERA’s indsats under en krise
ikke er det generelle hjemmel om folkesundhed i form af
TEUF artikel 168.
Derimod er hjemlen
TEUF artikel 122, stk. 1,
der lyder:
”Med forbehold af de øvrige procedurer i traktaterne kan Rådet, der træffer
afgørelse på forslag af Kommissionen, i en ånd af solidaritet mellem
medlemsstaterne vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den
økonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsynings-
vanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet.”
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 586: EU-nyt: HERA skal styrke EU over for fremtidige sundhedskriser
2451234_0003.png
Kommissionen begrunder valget af hjemmel med, at forordningen søger at
sikre rettidig adgang til medicinske modforanstaltning, hvilket skal bidrage til
at modvirke negative økonomiske følger af en krise i folkesundheden.
Kommissionen argumenter for overholdelsen af nærhedsprincippet med
erfaringerne fra covid-19. Denne pandemi viste ifølge Kommissionen blandt
andet, at tiltag i de individuelle medlemsstater ikke var tilstrækkelig, ligesom
de kunne føre til konkurrence mellem EU-landene om knappe goder som
eksempelvis vacciner.
Præsentation og umiddelbar modtagelse
Ifølge
Politico
udtalte kommissionens næstformand, Margaritis Schinas,
under præsentationen, at der ikke er tale om markant nybrud (”not […] a
game-changer”),
men en ny struktur med klar merværdi.
Den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, har ifølge samme artikel i Politico
rost forslaget, mens både Politico og
Agence Europe
melder om kritik fra
medlemmer af Europa-Parlamentet.
Kritikken fra de citerede MEP’ere fra den grønne gruppe, S&D og Revew går
særligt på, at Europa-Parlamentet ikke vil være en del af forhandlingerne om
HERA og dermed stilles udenfor indflydelse, hvilket giver i et demokratisk
underskud. Margrethe Auken (MEP, SF) har udtrykt
en tilsvarende kritik.
Kommissionen udtalte i forbindelse med præsentationen af forslaget, at
valget af hjemmel ikke handler at om ekskludere Europa-Parlamentet, men
snarere at det giver mulighed for, at HERA kan startes op hurtigt.
Produceret og skrevet af:
Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, tlf. 3146