NYHEDSBREV
│
2020-2021
│
17. SEPTEMBER 2021
HERA skal styrke EU over for
fremtidige sundhedskriser
Europa-Parlamentet kritiserer forslaget
Kommissionen præsenterede den 16. september 2021 det længeventede
udspil til EU’s myndighed for kriseberedskab og
-indsats, kaldet HERA.
(Pressemeddelelse mv. findes
her.)
Formålet med HERA er, at EU skal kunne reagere hurtigere på fremtidige
sundhedskriser som eksempelvis en epidemi. EU skal også være bedre
forberedt med konkrete planer, så der ikke ligesom under covid-19 løbende
skal improvisere nye tiltag.
HERA’s indsatsområde er todelt; før og under fremtidige kriser. Indsatsen
før
en krise er beskrevet i
en meddelelse,
mens indsatsen
under
kriser
udbygges i et
forslag til en rådsforordning,
der skal godkendes af EU-
landene for at træde i kraft.
Beredskab før en krise
Indsatsen før fremtidige
sundhedskriser iværksættes som en såkaldt ”intern
struktur” under Kommissionen, der vil være fuld funktionsdygtig fra starten af
2022.
I denne fase skal HERA arbejde sammen med andre EU-agenturer, særligt
det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme
(ECDC)
og
det europæiske lægmiddelagentur (EMA),
EU-landenes
sundhedsmyndigheder samt erhvervslivet.