Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 583
Offentligt
2449875_0001.png
Dato 05-08-2020
Sagsnr. 03-0801-6
CHB
72227824
Indstillingsnotat
Optimering af screeningen af nyfødte for grå stær
Indstilling
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den nuværende screening af nyfødte børn for grå stær optime-
res således, at tidspunktet fremskyndes fra 5-ugers undersøgelsen til barnets tredje levedøgn,
samtidig med at der fremover anvendes en mere specifik undersøgelsesmetode (rød refleks
undersøgelse med linjeoftalmoskop).
Baggrunden er, at medfødt grå stær ofte opdages for sent i Danmark sammenlignet med de
øvrige skandinaviske lande. I Sverige bliver 70 % af tilfældene diagnosticeret inden børnene
er en måned gamle, mens dette kun gælder for ca. 20 % af tilfældene i Danmark. Der fødes
ca. 25 børn om året med medfødt grå stær, og tilstanden er den hyppigste årsag til blindhed og
synshandicap hos børn i Danmark. Men barnets syn kan reddes, hvis tilstanden behandles i
tide (de første tre levemåneder er kritiske for synsudviklingen), og et godt resultat forudsætter
så tidlig diagnose som muligt.
Det forventes, at man med omlægning af screeningen til rød refleks undersøgelse i tredje le-
vedøgn, vil kunne opdage grå stær hos danske børn, lige så tidligt, som det opdages hos børn i
vores nabolande. Derved kan børnene blive opereret inden for det kritiske tidsrum for synsud-
viklingen, hvorved børnene kan opnå et væsentligt bedre syn efter operation for medfødt grå
stær. Dette kan forventes at minimere blindhed og svagsynethed på grund af medfødt grå stær
i Danmark.
Der henvises til vedlagt baggrundsnotat for uddybning af ovenstående.
Ny organisering af screening for medfødt grå stær
Screening for medfødt grå stær skal fremover integreres i den øvrige screeningsundersøgelse i
3. levedøgn, hvor barnet også screenes for medfødt høretab og får taget en hælblodprøve.
Disse screeninger foretages af jordemødre eller laboranter, som efter en kort oplæring af fire
timers varighed vil kunne varetage screeningen for medfødt grå stær med undersøgelse for
1
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 583: Orientering om Sundhedsstyrelsens indstillinger om nye screeningsprogrammer, fra sundhedsministeren
2449875_0002.png
rød refleks. Screeningen af nyfødte for medfødt høretab og diverse stofskiftelidelser (via hæl-
blodprøven) er veletableret og velfungerende, og hele det organisatorisk set-up er på plads til
at kunne udvide med screening for medfødt grå stær.
Det er vist i et pilotforsøg på Århus Universitetshospital, at undersøgelsen for rød refleks ta-
ger 2 �½ minut per barn. Hvis der ikke ses en rød refleks, henvises barnet til nærmeste øjenaf-
deling eller praktiserende øjenlæge (afhængig af lokale forhold), som vil indkalde barnet til
nærmere undersøgelse inden for en uge. De børn, der får påvist grå stær, henvises til et af de
to højt specialiserede funktioner for medfødt grå stær på Rigshospitalet eller Århus Universi-
tetshospital med henblik på vurdering og operation.
Oplæring og supervision af personalet, der skal varetage screeningen
Der vil være behov for information og vejledning de steder, hvor screeningen skal foregå.
Dette vil det højt specialiserede team for medfødt og genetisk betinget grå stær gerne vare-
tage. Det højt specialiserede team vil endvidere udarbejde oplæringsprogram og beskrivelse af
screeningsprocessen samt information til sundhedspersonale og forældre. Endvidere vil bør-
neoftalmologer i hver region kunne supervisere og være behjælpelige ved tvivlsspørgsmål.
Økonomi
Samlet set vil gevinsten ved at fange grå stær i så god tid, at synet kan reddes, langt opveje de
forholdsvis beskedne omkostninger ved screeningen.
Omkostningerne ved den nye organisering vil være:
Implementeringsomkostninger
o
Udstyr/oftalmoskop til at udføre undersøgelsen
Hvert undersøgelsessted skal udstyres med oftalmoskoper, der kan anskaffes til en
pris på mellem 1.000 og 5.000 kr. pr stk. Oftalmoskoper i alle prisklasser kan an-
vendes. Den årlige vedligeholdelse beløber sig til få hundrede kr. pr stk. Som ud-
gangspunkt vil der være behov for to oftalmoskoper med oplader per fødested sv.t.
52 oftalmoskoper, idet der er 26 fødesteder.
I alt mellem 52.000 og 260.000 kr. afhængig af hvilken type oftalmoskop man
vælger.
o
Primær oplæring af sundhedspersonale, der skal udføre undersøgelsen
Det skønnes, at ca. 1.000 jordemødre/laboranter skal oplæres via et kursus på ca. 4
timer. Oplæringen vil blive forestået af 6 børneoftalmologer fra hhv. København,
Roskilde, Odense, Vejle, Aarhus og Aalborg, som allerede har indvilget i at påtage
sig opgaven. Ved hold på 12 jordemødre/laboranter vil det koste 1000 personer x 4
timers løn og 80 hold x 4 timer øjenlægeløn.
I alt 2.320.000 kr. (en jordemoder/laborant timeløn er sat til 500 kr og en øjenlæge
timeløn er sat til 1.000 kr.)
2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 583: Orientering om Sundhedsstyrelsens indstillinger om nye screeningsprogrammer, fra sundhedsministeren
2449875_0003.png
Driftsomkostninger
o
Tidsforbrug til screeningsundersøgelsen
Undersøgelsen foregår som en integreret del af det eksisterende screeningspro-
gram. Når man i forbindelse med hørescreeningen har taget imod familien, barnet
er lagt til rette og opmærksomheden er fanget, vil screeningsundersøgelsen for grå
stær tage ca. 2 �½ minut
1
. Med 61.000 fødsler årligt
2
svarer det til 2.540 timer à 500
kr.
I alt 1.270.000 kr. årligt
o
Ekstra undersøgelser på øjenafdeling eller praktiserende øjenlæge
Den faglige opbakning består i muligheden for akut/subakut henvisning til den lo-
kale øjenafdeling/ praktiserende øjenlæge inden for få dage. Det skønnes, at der vil
være ca. 10 henvisninger for hvert identificeret barn med grå stær. Der forventes
derfor ca. 250 årlige henvisninger til øjenafdeling/ praktiserende øjenlæge på
landsplan. Konsultationen vil alt inklusive tage ca. et kvarter, hvilket svarer til
(250
25)/4 = 55 timers øjenlægetid à 1.000 kr.
I alt 55.000 kr.
o
Vedligeholdelse af kompetencer
Dette kan foregå på samme måde som ved hørescreeningen, således at jordemød-
rene/laboranterne oplærer hinanden lokalt. Denne omkostning vil afhænge af turn-
over af personalet, og kan derfor ikke beregnes. Omkostningen forventes imidler-
tid at være negligeabel, da proceduren vil blive en integreret del af opgaverne for
personalet, der varetager nyfødtscreeningen, og derfor også i deres oplæring.
Opfølgende undersøgelser og operation for grå stær vil blot udføres tidligere i livet og således
være udgiftsneutralt.
Besparelser
Den tidlige opsporing vil medføre en besparelse i forhold til de sundhedsmæssige og sociale
ydelser et livslangt synshandicap/synstab ville kræve og forventes dermed at være omkost-
ningseffektiv.
De sundhedsmæssige udgifter, som man vil spare, afhænger af graden af synsnedsættelse og
om det kun er det ene eller begge øjne, der er afficeret. Hvis kun det ene øje er afficeret, går
børnene op til skolealderen til jævnlige (i nogle tilfælde månedlige) kontroller hos skeletera-
peut og hos øjenlæge for amblyopi
(såkaldt ”dovent øje”).
For de børn, der er påvirket på
begge øjne, vil der være tale om en langvarig synsrehabiliterende indsats via synskonsulent,
1
Dette er afprøvet i pilotundersøgelsen
2
Fødselstallet har været stabilt på omkring 61.000 de sidste 4 år
3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 583: Orientering om Sundhedsstyrelsens indstillinger om nye screeningsprogrammer, fra sundhedsministeren
2449875_0004.png
skole, synscenter Refsnæs
3
, øjenlæge, optiker mm. Dertil kommer de ofte livslange sociale
ydelser, som mennesker med alvorlig synshandikap modtager, og en nyfødt med medfødt grå
stær har samme forventet levetid som den øvrige befolkning, dvs omkring 80 år.
Sundhedsstyrelsen har spurgt førende danske eksperter om det var muligt at præcisere
sam-
fundsomkostninger fra børn med medfødt grå stær.
De har svaret:
Opgaven har været svær. Vi har været i kontakt med to Synscentraler med repræsentative
erfaringer på området, en på Sjælland og en i Jylland, hvorfra vi har fået en række tal.
Udfordringen er den store variation i behov og dermed i omkostninger. Patienter med sam-
menligneligt synshandicap kan spænde fra næsten ikke at udløse omkostninger, hvis de per-
sonlige ressourcer er stærke og der er et stærkt socialt og familiemæssigt netværk, til at ud-
løse meget store omkostninger hvis disse forudsætninger ikke er til stede. Det kan også betyde
noget om man bor på landet, langt fra uddannelse og andre aktiviteter, eller man bor mere
centralt. Endelig har det betydning om kun ét eller begge øjne er afficeret. Vi har derfor skul-
let pejle i et felt, hvor næsten alt er individuelt.
Vi har fået opgjort omkostninger, der omfatter briller, kontaktlinser, anden specialoptik og
belysning, lønudgifter til synskonsulent, støtte til institution, skole, ungdomsuddannelse, ar-
bejdsmarked, og senere til plejebolig. Ud fra konkrete tilfælde kan vi se, at den årlige udgift
spænder fra ca kr 25.000,- for dem, der kun skal have optiske hjælpemidler, til ca 350.000,-
for dem, der skal have maksimal støtte omkring sig.
Det er umuligt at give mere eksakte beløb, da der ud over den individuelle variation også er
et livsfaseperspektiv. Der er således størst årlige udgifter i børneårene og frem til man har
færdiggjort en ungdomsuddannelse, hvor der er et stort forbrug af timer til især synskonsu-
lent, men også til støttepædagog etc. Den gennemsnitlige årlige udgift ligger således et sted
imellem de to yderomkostningspunkter, og i en sådan situation er det bedste estimat jo gen-
nemsnittet.”
De samfundsmæssige udgifter vurderes således at spænde fra 25.000 til 350.000 kr. om året
per patient. Hvis man antager, at udgifterne i gennemsnit er ca. 150.000 kr årligt per person
med svært synshandikap, og at en forbedret screening vil medføre, at man vil redde synet på
10-12 børn om året, så vil man skønsmæssigt kunne spare 1.500.000 kr. årligt i sociale- og
sundhedsmæssige udgifter.
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med
synsnedsættelse
3
4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 583: Orientering om Sundhedsstyrelsens indstillinger om nye screeningsprogrammer, fra sundhedsministeren
Endelig skal det bemærkes, at den nye organisering af screening for medfødt grå stær ikke vil
medføre besparelser i almen praksis i forbindelse med 5-ugers undersøgelsen, idet øjenunder-
søgelse fortsat skal udføres på det tidspunkt, med henblik på at opspore andre patologiske til-
stande og eventuelt grå stær, som er overset ved screeningen.
Christine Brot
Overlæge, Ph.D.
5