’Lov om solarier’ bør revideres, så den
i højere grad beskytter
børn og unge mod modermærkekræft
Solariebrug er med sikkerhed kræftfremkaldende, og risikoen for modermærkekræft øges, selvom man kun
bruger solarium sjældent
1
. Det gælder også brug af de solarier, der overholder det tilladte niveau for uv-stråling.
Ca. et ud af ti tilfælde af modermærkekræft i Danmark skyldes solariebrug
2
Der konstateres årligt omkring 2800 nye tilfælde af modermærkekræft i Danmark
3
Det kostede i gennemsnit 75.000 kr. årligt at behandle en patient med modermærkekræft (2004-08
data)
4
. Dette beløb er formentlig øget væsentligt efter gennembruddet af dyr immunterapi.
Jo yngre, man er, jo farligere er solariebrug
2
. Blandt solariebrugere, der har fået konstateret modermærkekræft,
før de blev 30 år, kan tre ud af fire kræfttilfælde forklares af solariebrug
5
.
Det er nu syv år siden, at et flertal i Folketinget vedtog Danmarks første lov om solarier. Det er positivt, at
området nu reguleres, men vi må desværre konstatere, at loven, som påpeget ved udformningen, ikke i
tilstrækkelig grad beskytter børn og unge. I dag er der ikke færre unge, der går i solarium, end da loven blev
vedtaget i 2014. I dag er det fortsat hver 10. af de 15-25-årige, som har været i solarium inden for det seneste år,
og 71 procent af de nuværende og tidligere 15-25-årige solariebrugere var under 18 år, da de gik i solarium
første gang
6
.
Kræftens Bekæmpelse, Dansk Dermatologisk Selskab og Patientforeningen Modermærkekræft foreslår, at:
der vedtages en aldersgrænse på 18 år for brug af kommercielle solarier
aldersgrænsen håndhæves ved at gøre det lovpligtig for alle solarieudbydere at tjekke id på deres
kunder
Syv ud af ti danskere bakker op om en 18-års aldersgrænse for solariebrug
7
. En aldersgrænse vil på sigt betyde,
at færre danskere får modermærkekræft. Konkret viser beregninger, at 1.942 danskere ville havet undgået
diagnosen modermærkekræft i perioden 2014-2045, hvis Danmark havde indført en 18-års aldersgrænse i
2014
8
. Langt størstedelen af EU-lande har en 18- års aldersgrænse for solariebrug
9
.
Id-kontrol kan ske ved, at kunderne viser legitimation. I ubemandede solcentre kan der indføres en digital
løsning
–
for eksempel via en mobil-app eller et digitalt medlemssystem. Den enkelte solarieudbyder kan selv
vælge et id-kontrolsystem inden for nogle fagligt funderede retningslinjer. Da over 50 procent af alle
registrerede solcentre hører under de ti største solariekæder, vil mange kunne gøre brug af samme
løsningsmodel. Det foreslås desuden, at der indføres sanktioner mod solarieudbydere med manglende id-
kontrolsystem.
18-års aldersgrænse og id-kontrol i forbindelse med brug af solarium
Scientific Committee on Health, Environmental and Emerging Risks (SCHEER). Opinion on Biological effects of ultraviolet radiation
relevant to health with particular reference to sunbeds for cosmetic purposes. European Commission, 2016.
2
Boniol et al. Cutaneous melanoma attributable to sunbed use: systematic review and meta-analysis. BMJ. 2012;345:e4757.
3
Larønningen S, Ferlay J, Bray F, Engholm G, Ervik M, Gulbrandsen J, Hansen HL, Hansen HM, Johannesen TB, Kristensen S, Kristiansen
MF, Lam F, Laversanne M, Miettinen J, Mørch LS, Ólafsdóttir E, Óskarsson O, Pejicic S, Petterson D, Skog A, Skovlund CW, Tian H,
Toorell N, Virtanen A, Aagnes B, Storm HH (2021). NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Survival in the Nordic
Countries, Version 9.0 (01.03.2021). Association of the Nordic Cancer Registries. Cancer Registry of Norway. Available from:
https://nordcan.iarc.fr/, accessed on day/month/year. Hentet d. 13/09/2021.
4
Bentzen et al. Costs of illness for melanoma and nonmelanoma skin cancer in Denmark. EurJCancer Prev. 2013.
5
Cust, A.E., et al., Sunbed use during adolescence and early adulthood is associated with increased risk of early-onset melanoma.
Int.J.Cancer, 2010. 128: p. 2425-2435.
6
Meyer et al. Unges solarievaner 2019. En kortlægning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) 2021.
7
Meyer et al. Danskernes solarievaner 2020. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), 2021.
8
Køster et al. Skin Cancer Projections and Cost Savings 2014-4 1 5 of Improvements to the Danish Sunbed Legislation of 2014.
Photodermatology, photoimmunology and photomedicine (in review)
9
http://apps.who.int/gho/data/node.main.SUNBEDACCESSANDCONTROL?lang=en
1