Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 58
Offentligt
2273944_0001.png
Bilag 3; Sundheds- og Ældreudvalget; udredning, behandling, komorbiditet, ADHD 2020
ADHD
I Danmark lever ca. 100.000 voksne og 60.000 børn med ADHD. Forskning, undersøgelser og politiske
redegørelser viser, at den enkelte med ADHD er i en betydelig risikogruppe for et liv langt fra vigtige
kerneområder som uddannelse, arbejdsmarked og gode fællesskaber – blandt andet pga. at:
Mennesker med ADHD i gennemsnit får 2-3 års kortere uddannelse
67 % af de unge/voksne med ADHD er uden beskæftigelse
Mennesker med ADHD har sværere ved at holde fast i et job og oplever oftere end andre at blive fyret
Mennesker med ADHD tjener i gennemsnit 114.000 kr. mindre om året, har 4.000 kr. mindre netto til
sig selv om måneden, og bruger 5 gange så meget på medicin som andre sammenlignelige grupper
47 % af de unge/voksne med ADHD er straffet for en kriminel handling, og 3/4 af de dømte har begået
alvorlige forbrydelser som fx tyveri og vold
Cirka 30 pct. af de unge/voksne med ADHD har modtaget kontanthjælp i 1�½ år eller mere, i perioden
2014-2016
At leve med ADHD kompliceres yderligere af, at ca. 80 % også har andre psykiatriske diagnoser. Voksne med
ADHD har 4-9 gange højere risiko for at have angst, depression, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelse,
skizofreni, alkohol- og stofmisbrug i forhold til voksne uden ADHD. For angst er der blandt kvinder med
ADHD en prævalens på 29 %, hvor den er på 7 % blandt kvinder uden ADHD.
ADHD-foreningen, bilag 3