Kære Sundhedsordfører.
Jeg skriver til dig på vegne af De Autoimmune, som er et paraplysamarbejde mellem patientforeningerne
Psoriasisforeningen, Foreningen af Unge med Gigt (FNUG), Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus
Bechterew, Colitis-Crohn Foreningen og Patientforeningen HS Danmark, der tilsammen dækker omkring
400.000 danskere.
Mere præcist skriver jeg til dig, fordi jeg pva. De Autoimmune ønsker at takke mange gange for et godt
foretræde tirsdag den 17. august 2021 for Folketingets Sundhedsudvalg.
Her fik vi lejlighed til at skitsere udfordringerne omkring autoimmune sygdomme.
Som nævnt på foretrædet, så er de centrale udfordringer følgende:
Autoimmune sygdomme rammer børn, unge og yngre mennesker, hvorfor deres livskvalitet
påvirkes i en stor del af livet
Autoimmune sygdomme hænger oftest sammen, hvilket resulterer i, at mange patienter med
autoimmune sygdomme kan kategoriseres som multisyge. Det er i langt højere grad borgere med
lavt uddannelsesniveau, som er multisyge, sammenlignet med resten af befolkningen.
Autoimmune sygdomme bliver overset og har lange diagnosetider
–
og er derfor i vidt omfang
underbehandlede.
Vi har også beskrevet disse udfordringer uddybende i vedhæftede
’Helhedsplan
for fremtidens opsporing og
behandling af auto- inflammatoriske sygdomme - Anbefalinger til beslutningstagere vedr. fremtidens
behandling af auto-inflammatoriske sygdomme.’
Vi oplevede på foretrædet stor lydhørhed blandt udvalgets medlemmer i forhold til at opprioritere
behandlingen af patienter med autoimmune og auto-inflammatoriske sygdomme.
I forlængelse af dette håber vi i den grad på, at der vil blive afsat midler til Nationalt Center for Autoimmune
Sygdomme (NCAS) på Finansloven på 2022 (jf. regeringens finanslovsforslag PUBL (fm.dk) side 178), således
at centeret fortsat kan være førende på viden og kompetencer inden for opsporing og behandling af
autoimmune sygdomme.
Mere konkret har vi derfor dels vedhæftet
210916_Finansiering af Nationalt Center for Autoimmune
Sygdomme (NCAS) på FL22
og dels
Evaluering af Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme og uddybning
af budgetoverslag for videreførelse af centret
(sidstnævnte udarbejdet af Professor, overlæge, dr. Med., Lars
Iversen, Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme).
Som led i
210916_Finansiering af Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme (NCAS)
beskrives tre
prioriteringsscenarier for fremtidig finansiering af Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme (NCAS),
mere præcist:
1.
Finansiering af 2 centre NCAS Vest (eksisterende) og NCAS Øst mhp. at imødekomme
underbehandling og ventelister og sikre reel national adgang for patienterne: 14 mio. kr. pro anno
2.
Opgradering af NCAS med kapacitet til øget optag: 10-11 mio. kr. pro anno
3.
Et velfungerende setup for fortsættelse af NCAS baseret på lønniveauer anno 2021: 7 mio. kr. pro
anno
Vi håber selvfølgelig på, at man i udvalget som led i de kommende finanslovsforhandlinger kan finde plads til
en ambitiøs prioritering af området, som kan imødekomme de opridsede udfordringer, herunder særligt
underbehandling og ventelister samt sikre reel national adgang for patienterne.
Skulle noget i det ovenstående eller vedhæftede i øvrigt give anledning til spørgsmål eller yderligere
uddybning, står De Autoimmune naturligvis tilrådighed.
Endnu en gang tak for et godt og konstruktivt foretræde.
På vegne af De Autoimmune,
Mange venlige hilsener,
Bo Bredsgaard Lund
Adm. dir. // CEO