Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 575
Offentligt
2446906_0001.png
NOTAT
11-08-2021
EMN-2020-00137
1453990
Emma Fleming
Danske Regioners udtalelse til Statsrevisorernes beretning om forløb
i retspsykiatrien.
Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådene om en udtalelse til Rigsrevi-
sionens beretning om forløb i retspsykiatrien. Danske Regioner er ikke omfat-
tet af Rigsrevisionens undersøgelse. Da kritikken fra Rigsrevisionen omhandler
problematikker, som Danske Regioner varetager på vegne af Regionerne, fin-
der Danske Regioner alligevel anledning til at fremsende bemærkninger.
Danske Regioner finder det positivt, at Rigsrevisionen har fokus på forløb i
retspsykiatrien, patienters retsstilling og optimalt forbrug af ressourcer i psyki-
atrien. Undersøgelsen, herunder rapportens konklusioner er vigtig for det vi-
dere arbejde med bedre forløb.
Rigsrevisionen har gode og vigtige pointer i undersøgelsen, som viser, at der
er potentiale for forbedringer og grundlag for bedre samarbejde parterne i
mellem, for at forbedre patienternes forløb.
For så vidt angår det konkrete indhold henvises til regionernes bidrag.
Statsrevisorernes bemærkning til beretningens hovedkonklusion:
Statsrevisorerne finder, at Justitsministeriets og regionernes arbejde med at
sikre, at retspsykiatriske patienter får et sammenhængende forløb, har været
utilfredsstillende. Myndighederne har for mange patienters vedkommende
ikke overholdt kravene til opstart, behandling og afslutning af retspsykiatriske
forløb. Der er således mange retspsykiatriske patienter, som får et for langt,
unødigt indgribende og usammenhængende forløb, der kan krænke patien-
tens retssikkerhed. Det medfører risiko for, at effekten af den kriminalpræ-
ventive indsats udebliver, og at patienten kan falde tilbage i ny kriminalitet,
hvilket strider mod formålet med den idømte foranstaltning.
Statsrevisorerne bemærker, at myndighedernes og kommunernes utilstræk-
kelige indsats ved afslutningen af forløb for retspsykiatriske patienter gør, at
psykiatriens
i forvejen pressede kapacitet
sættes under unødigt pres. Det
1
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 575: Ministerredegørelse til beretning nr. 14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb, fra sundhedsministeren
2446906_0002.png
sker, når stabile og udskrivningsparate retspsykiatriske patienter optager sen-
gepladser i psykiatrien, så andre patienter med behov for indlæggelse må
vente.
Danske Regioners bemærkninger:
Danske Regioner mener, at det er nødvendigt at foretage en grundig gen-
nemgang af det retspsykiatriske område for at undersøge om rammerne for at
udmønte behandlingsdommene er rigtige og tilstrækkelige. Statsrevisorerne
peger netop på at flere retspsykiatriske forløb opretholdes i unødvendig lang
tid og i unødvendigt omfang. I lighed med Lægeforeningen
1
og Sind, noterer
Danske Regioner sig, at det kan være hensigtsmæssigt at Straffelovrådet i
samarbejde med Retslægerådet og relevante organisationer vurderer, om lov-
givning og praksis virker efter hensigten og om der er proportioner i de
straffe, som psykiatriske patienter idømmes i forhold til patienter uden psyki-
atrisk sygdom.
Den store stigning i antallet af retspsykiatriske patienter og i andelen af pati-
enter, der er indlagt i retspsykiatrien, understreger et behov for en analyse af
de underliggende årsager til stigningen. Herunder om den nuværende praksis
for foranstaltningsdomme i tilstrækkelig grad virker kriminalitetsforebyggende
og understøtter en hensigtsmæssig anvendelse af psykiatriens ressourcer.
Rigsrevisionen peger i sin rapport på, at regionerne i en række tilfælde ikke
overholder Sundhedsstyrelsens vejledning. Det drejer sig om, at kravene til
indhold af behandlingsplaner kun overholdes i begrænset omfang og at over-
lægen ikke fører tilsyn med patienten som beskrevet i vejledningen. Endvidere
kritiseres regionerne for at ikke overholde tidsfrister. Regionerne tager kritik-
ken alvorligt og tager en række initiativer lokalt, som skal rette op på de kriti-
serede forhold. Danske Regioner henviser til regionernes besvarelser.
Danske Regioner har overfor Rigsrevisionen påpeget, at vejledningen er fra
2010, og der siden den gang er kommet en række ændringer af retspsyki-
atrien og lovgivningen. Danske Regioner mener på den baggrund, at vejlednin-
gen bør revideres. En opdateret vejledning bør afspejle, at udskrivningsaftaler
og koordinationsplaner til en vis grad har erstattet behandlingsplanernes
funktion.
Endvidere er der sket en væsentlig ændring i antallet retspsykiatriske patien-
ter og i tiden patienterne venter på, at en foranstaltningsdom træder i kraft.
Ændringerne betyder, at flere patienter allerede har været i kontakt med psy-
kiatrien og har indledt behandling, når foranstaltningen træder i kraft. Der-
med er behovet for at blive fulgt af en overlæge nedsat i forhold til tidligere,
hvor patienterne ikke i lige så høj grad allerede var tilset og udredt. Ligeledes
er behovet for at være indlagt under opstart af foranstaltningen nedsat. Da
psykiatriens kapacitet er under pres, er det afgørende at bruge psykiatriens
1
https://www.laeger.dk/nyhed/laeger-flere-retspsykiatriske-patienter-presser-psykiatrien
2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 575: Ministerredegørelse til beretning nr. 14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb, fra sundhedsministeren
2446906_0003.png
ressourcer hensigtsmæssigt. Herunder at sengepladser ikke optages af rets-
psykiatriske patienter, der med fordel kunne behandles ambulant. Det er også
vigtigt, at patienter ikke frihedsberøves ved unødvendige indlæggelser.
Danske Regioner ser frem til at indlede et samarbejde med Sundhedsstyrelsen
om en opdatering af vejledningen og ser frem til at høre nærmere om Styrel-
sens planer om at gå i dialog med regionerne om vejledningen.
Rigsrevisionen har som følge af lov om revision, afgrænset undersøgelsen fra
den opfølgende behandling og tilbud. Statsrevisorernes bemærker dog, at ind-
læggelsestiden forlænges på grund af manglende eller uegnede kommunale til-
bud om bolig eller social støtte. Det påfører patienterne at deres frihed be-
grænses unødvendigt og desuden ressourcespild i psykiatrien. Efter Danske Re-
gioners opfattelse er det derfor nødvendigt at se forløb i retspsykiatrien i et
bredere og tværsektorielt perspektiv med blik for det samlede patient-/ bor-
gerforløb.
Den manglende sociale støtte er sammen med utilstrækkelig behandling for
psykisk sygdom og misbrug væsentlige faktorer i forhold til at forebygge krimi-
nalitet hos mennesker med psykisk sygdom. Det fremgår af en rapport, som
bygger på en undersøgelse fra 2019 som regionerne tog initiativ til
2
. Rapporten
viste, at personer der mentalundersøges i forbindelse med kriminalitet, har
modtaget utilstrækkelig støtte i form af psykiatrisk behandling, sociale støtte
og misbrugsbehandling. På baggrund af rapporten besluttede regionernes psy-
kiatridirektører at nedsætte en arbejdsgruppe, der i 2019 udarbejdede 10 an-
befalinger til kriminalitetsforebyggende indsatser målrettet personer med psy-
kisk sygdom
3
.
Anbefalingerne peger på indsatser på tværs af sektorer, der kan højne kvalite-
ten af retspsykiatriske patienters forløb. Danske Regioner mener, at de 10 an-
befalinger kan bidrage til bedre tværsektorielt samarbejde om retspsykiatriske
patienters forløb og understøtte arbejdet med 10-års planen for psykiatrien.
Danske Regioner mener, at det er afgørende, at Ministeriet i den kommende
sundhedsreform og i 10-år planen for psykiatrien klarlægger ansvaret for en
opfølgende indsats, så patienter kan blive udskrevet i tide og uhensigtsmæssige
genindlæggelser og recidiv til kriminalitet undgås. Ministeriet bør se på kom-
munernes ansvar for at forebygge og følge op på retspsykiatriske forløb, i det
kommunerne er en meget væsentlig aktør i det samlede billede vedrørende
retspsykiatriske patienters forløb.
https://www.regioner.dk/media/12261/rapporten-sammenhaeng-mellem-behandling-sto-
ette-og-kriminalitet-30-01-2019.pdf
3
https://www.regioner.dk/media/12260/anbefalinger-til-kriminalitetsforebyggende-indsat-
ser-maalrettet-mennesker-med-psykisk-sygdom.pdf
2
3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 575: Ministerredegørelse til beretning nr. 14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb, fra sundhedsministeren
Rigsrevisionen beskriver, at patienter får unødvendigt lange forløb, fordi Stats-
advokaten indstiller patienter med misbrugsproblemer til forlængelse af foran-
staltning. Dette sker selvom patienten er stabiliseret for den psykiatriske del af
sygdommen og den opfølgende behandling for misbrug skal ske i kommunen.
Danske Regioner mener, at det er afgørende at retspsykiatriske patienter kan
behandles for både misbrug og psykisk sygdom sammen, da samtidigt misbrug
og svær psykisk sygdom er en kompleks problemstilling, og der derfor er behov
for særligt tilrettelagte og sammenhængende forløb. Det er også afgørende at
én aktør har ansvaret for patientens behandling, så ansvaret ikke forskydes og
patienten modtager insufficient behandling. Utilstrækkelig misbrugsbehand-
ling er en underliggende årsag til at personer med psykisk sygdom begår krimi-
nalitet og bliver retspsykiatriske patienter.
Danske Regioner afventer fortsat, at der jf. økonomiaftalerne for 2021 og 2022
sker en snarlig afklaring af den nuværende ansvarsfordeling mellem regioner
og kommuner. Etablering af et samlet ansvar for behandling af dobbeltdiagno-
ser er efter Danske Regioners opfattelse en forudsætning for at skabe en mere
sammenhængende, samtidig og helhedsorienteret indsats, hvor forløb ikke bli-
ver unødvendigt lange, fordi der er problemer med ansvar sektorerne i mellem.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Region Sjælland og Region Hovedsta-
den har patienter, der har ventet op mod 18 måneder på at få foretaget en
mentalundersøgelse forud for dommen, hvilket er 6 gange så lang tid som i de
andre regioner. Den forlængede ventetid på mentalundersøgelser for patienter
i det østlige Danmark har sammenhæng med organiseringen af mentalunder-
søgelser. Organiseringen indebærer, at alle ambulante undersøgelser fra Re-
gion Hovedstaden og Region Sjælland skal ske hos Retspsykiatrisk Klinik i Kø-
benhavn. Organiseringen betyder endvidere, at domstolene oftere idømmer
patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland indlæggelse til mentalun-
dersøgelse. Patienterne idømmes indlæggelse, da de udebliver fra ambulante
undersøgelse, da de oplever rejsetiden til København som lang og uoverskuelig.
Dermed udsættes patienter fra de to regioner for unødvendig frihedsberøvelse
i forhold til patienter fra de øvrige regioner. Rigsrevisionen beskriver, at forskel-
len på andelen af mentalundersøgelser, der blev gennemført ambulant i Øst-
danmark og de 3 regioner i Vestdanmark i 2020 var på 9-11 procentpoint. En
forskel som regionerne i øvrigt ikke kompenseres for økonomisk.
Danske Regioner mener, at organiseringen af mentalundersøgelserne bør æn-
dres i Østdanmark, så regionerne varetager mentalundersøgelser ambulant og
under indlæggelse, som i resten af landet. Det vil betyde, at flere kan ses am-
bulant, som Rigsadvokaten foreskriver. Samt at flest muligt kan undersøges i
nærheden af deres bopæl. Begge dele vil minimere ressourcespild i psykiatrien
og forebygge unødvendig frihedsberøvelse.
Danske Regioner vil afslutningsvist gerne kvittere for, at Sundhedsministeriet
er gået aktivt ind i et nyt samarbejdsforum med Kriminalforsorgen og Danske
Regioner. Det nye forum kan skabe dialog mellem parterne og der kan arbejdes
4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 575: Ministerredegørelse til beretning nr. 14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb, fra sundhedsministeren
direkte med problemstillinger i spændfeltet mellem psykiatrien og Kriminalfor-
sorgen.
5