SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 573
Offentligt

Identifikation af trends

i forhold til vand- og varmeforsyning

og installationer

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

IDENTIFIKATION AF TRENDS

I FORHOLD TIL VAND- OG

VARMEFORSYNING OG

INSTALLATIONER

Jesper Kragh, BUILD AAU

Leon Steen Buhl, Teknologisk institut

Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

2020

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

TITEL

IDENTIFIKATION AF TRENDS I FORHOLD TIL VAND- OG

VARMEFORSYNING OG INSTALLATIONER

F O R M AT

UDGIVELSESÅR

U D G I V E T D I G I T AL T

F O R F AT T E R

SPROG

S I D E T AL

L I T T E R AT U R H E N V I S N I N G E R

EMNEORD

FOTO

UDGIVER

Tryksag

2020

Oktober 2020

Jesper Kragh, Leon Steen Buhl

Dansk

Side 58

Brugsvandsinstallationer, legionella

Leon Steen Buhl

BUILD, Aalborg Universitet,

A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet

af ophavsretsloven.

INDHOLD

F OR O R D

1 I ND L ED NI N G

1.1 Baggrund

1.2 Formål

1.3 Afgrænsning

2 L OV GI VN IN G

2.1 VA-godkendelser og CE-mærkning

3 B R U GSV AN DS R ØR

3.1 Rørmaterialetyper

3.2 Rørdimensioner

3.3 Rørisolering

4 V AR M T V AN DS F OR SYN IN G

5 OPV AR M NI N G SM ED IER / F OR SY NI N G

5.1 Olie- og gasfyrede anlæg

5.2 Fjernvarme

5.3 Anlæg kombineret med solvarme

5.4 Varmepumper

6 AR M AT U RE R O G B RU G S V AN DS EN HE DE R

6.1 Typiske armaturtyper

6.2 Indsatser i armaturer (lukkeanordninger)

6.3 Vandbesparende toiletter

6.4 Rainshowers

6.5 Blødgøringsanlæg og andre typer af kalkspaltere

7 E N F AM I LIE HU SE

7.1 Anlægstyper

7.2 Rørføring

7.3 Isolering af tekniske installationer

7.4 Hovedkomponenter

7.5 Fokuspunkter for legionella

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

7.6 Enfamiliehuse opført 1995

–

2005

7.7 Enfamiliehuse opført efter 2005

7.8 Renovering af ældre enfamiliehuse

8 FL ER F AM I L IEEJ DE N D O M ME

8.1 Anlægstyper

8.2 Rørføring

8.3 Hovedkomponenter

8.4 Særlige installationstekniske kendetegn

8.5 Fokuspunkter for legionella

8.6 Renovering af ældre boliger

9 I NS TI T UT I O NE R M .V.

9.1 Skoler

9.2 Svømmehaller, idrætscentre m.m.

9.3 Plejecentre og tilsvarende

10 S AM ME N F AT N I N G

11 LI T TE R AT UR

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

FORORD

Denne rapport beskriver en undersøgelse af den historiske udvikling af brugsvandsinstallati-

oner de sidste 25 år, med henblik på at identificerede de forhold og løsninger, der kan have

størst indflydelse på legionellavækst i vandinstallationer.

Rapporten er udarbejdet af Seniorspecialist Leon Steen Buhl, Teknologisk institut og se-

niorforsker Jesper Kragh, BUILD Aalborg Universitet, i forbindelse med en myndighedsop-

gave udført for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

BUILD, Aalborg Universitet

Sektionen for Bygningers Energieffektivitet, Indeklima og Bæredygtighed (EIB)

Oktober 2020

Søren Aggerholm

Forskningschef

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

1 INDLEDNING

1.1 Baggrund

Der er i de senere år sket en stigning i antallet af smittede med legionærsygdom i Danmark

(Statens Serum Institut, 2020). Se figur 1. Generelt har Danmark et af de højeste antal smit-

tede i europæisk sammenhæng. Hidtil har det ikke været muligt, at finde en entydig forkla-

ring på det høje danske niveau. Antallet af sygdomstilfælde svinger fra år til år, men er ge-

nerelt stigende. Bakterien Legionella pneumophila (og i sjældne tilfælde andre legionella-

arter) kan forårsage legionærsygdom, som er en lungebetændelse. Sygdommen har en dø-

delighed på 10-15 pct. Legionellabakterier trives bedst i lunkent og stillestående vand. Smit-

ten kan ske ved indånding af forstøvet vand, der er forurenet med legionella bakterier.

Mange forskellige vandanlæg kan sprede forstøvet vand, men brusebadning antages at

være den hyppigste smittevej herhjemme. Legionellasmitte og håndtering heraf vedrører

mange sektorer mv. Det vurderes desuden, at den hyppigste smittekilde blandt personer

smittet i Danmark har været patientens egen vandforsyning (Statens Serum Institut, 2020).

Figur 1 Antal tilfælde af Legionella. Kilde: Statens Serum Institut, 2020.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

Den teknologiske udvikling samt et stigende fokus på reduktion af såvel vand- som ener-

giforbrug kan have både negativ og positiv indflydelse på legionellavækst i vandinstallatio-

ner. Vandforbruget i husholdninger er faldet med ca. 40% siden 1987. Se Figur 2. Nye tek-

nologier og trends kan f.eks. være sænkning af fremløbstemperatur fra fjernvarmeværker,

ændringer i vandets kemiske sammensætning, vandbesparende armaturer og udfasning af

varmtvandsbeholdere.

Figur 2 Udvikling i vandforbrug siden 1976. Kilde: www.vandetsvej.dk.

1.2 Formål

I projektet skal udviklingen af installationer og energi- og vandbesparende tiltag over de sid-

ste 25 år afdækkes og beskrives. Der gennemgås såvel enkelte installationer som deres in-

stallation i bygningen. Hvor det må forventes at de forskellige installationer har en indbyrdes

afhængighed beskrives denne. Gennemgangen omfatter således også forskellige bolig- og

institutionstyper.

Det skal vurderes, hvilke af de identificerede forhold og løsningerne, der kan have størst

indflydelse på legionellavækst i vandinstallationer.

1.3 Afgrænsning

Den historiske gennemgang starter fra 1995. Undersøgelsen bygger på eksisterende data

og viden om implementeringen af bl.a. lovgivning, tekniske løsninger, installationer og forsy-

ningsforhold. Der indgår ikke nye test og vandprøver i projektet.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

2 LOVGIVNING

I det følgende gives en historiske gennemgang af de specifikke lovgivningsmæssige ændrin-

ger i Bygningsreglementet, der er foretaget de sidste 25 år med hensyn til brugsvandinstal-

lationer og hvor ændringerne kan have en indvirkning på risiko for legionellavækst. Se tabel

1. For udførelsen af vandinstallationer henviser Bygningsreglementet generelt til standarden

DS 439 og den historiske gennemgang omfatter derfor også ændringer af DS 439. Se tabel

Tabel 1 Historisk oversigt for bestemmelserne i bygningsreglementet de seneste 25 år med hensyn til brugs-

vandinstallationer, der kan have indvirkning på risikoen for legionellavækst.

Historik for bestemmelserne i bygningsreglementet,

der kan have indvirkning på legionellavækst i vandinstallationer

Reglement

BR85-S

Kap. 7.2.1

BR95

Kap. 12.1

1995

–

2005

(2008)

Periode

1985

–

1998

Bestemmelse

Installationer for vand skal udføres efter Dansk Ingeniørfor-

enings norm for vandinstallationer (DS 439).

Installationer for vand skal udføres i overensstemmelse med

DS 439, norm for vandinstallationer.

Vejledning: Der henvises til SBI-anvisning 118 om vandin-

stallationer, der mere detaljeret beskriver, hvordan sådanne

installationer kan udføres på grundlag af normen.

Vejledning efter 01-02-2001: Der henvises til SBI-anvisning

165 om vandinstallationer, der mere detaljeret beskriver,

hvordan sådanne installationer kan udføres på grundlag af

normen.

BR-S 98

Kap. 7.4.1

1998

–

2005

(2008)

Installationer for vand skal udføres efter DS 439, Norm for

vandinstallationer.

Vejledning: Materiel til vand- og afløbsinstallationer skal

være godkendt af Bolig- og Bygministeriet.

BR-S-98,

BR95,

BR08,

BR10,

BR15

2005

–

2018

Vandinstallationer skal udformes, så de kan fungere med

mindst mulig risiko for bakterievækst.

Vejledning fra og med BR10

Der henvises til Rørcenter-anvisning 017 Legionella

–

Instal-

lationsprincipper og bekæmpelsesmetoder. Endvidere gøres

der opmærksom på, at anvendelsen af nogle materialer som

eksempelvis naturgummi og visse former for syntetisk gummi

kan bidrage til legionellavækst. Der bør derfor ved installatio-

nen tages højde for, om sådanne materialer anvendes.

2018

–

2020

Vandinstallationer skal projekteres og udføres, så:

de kan fungere uden risiko for personers sundhed som følge

af bakterievækst, herunder legionella i vandet.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, kan opfyldes ved at følge

Rørcenteran-

visning 017 Legionella - Installationsprincipper og bekæm-

pelsesmetoder.

BR18:2018

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

BR18

–

Vejledning:

For at sikre en god vandkvalitet i vandinstallationer, skal det

sikres, at der ikke er døde ender i systemet eller dele af sy-

stemet, hvor der ikke er forbrug af vand gennem længere tid.

Det skal ligeledes vurderes, om der er installationer, hvor be-

hovet for varmt vand ikke er tilstede og kan undlades.

Ved projektering af vandinstallationer, skal der vælges en

metode for sikring mod bakterier, herunder legionella i vand-

installationen. Metoden kan være en kombination af korrekt

indretning og udformning af anlæg samt krav til vedligehol-

delse og drift. I vurderingen af metodevalg skal anvendelsen

og brugergruppen af den konkrete bygning indgå.

Ved vurdering af varmtvandstemperaturen i installationerne

og ventetiden på, at det varme vand når ud i den enkelte in-

stallation, skal risikoen for legionella indgå.

Det har desuden vist sig, at anvendelsen af nogle materialer

som eksempelvis naturgummi og visse former for syntetisk

gummi kan bidrage til bakterievækst, herunder legionel-

lavækst.

BR18:2020

2020 -

§ 411

Anlæg til produktion af varmt brugsvand skal under hensyn til

varmtvandstapstedernes antal og anvendelse kunne yde en

tilstrækkelig vandmængde og vandstrøm. Vandinstallationen

skal udformes, så temperaturen på det fremførte vand i alle

dele af vandinstallationen under den forudsatte brug ikke fal-

der til under 50 °C. Ved tapstederne skal den forudsatte tem-

peratur være tilstede uden besværende ventetid under hen-

syn til energiforbrug, vandforbrug og hyppigheden af installa-

tionens brug. Ved spidsbelastning, som ikke er omfattet af

den forudsatte brug, må vandtemperaturen ikke falde til un-

der 45 °C. Der skal samtidig tages hensyn til bakteriebe-

kæmpende tiltag, hvilket kan anses som opfyldt ved at følge

Rørcenteranvisning 017 Legionella - Installationsprincipper

og bekæmpelsesmetoder.

BR18:2020, Vejledning

Temperaturen på det varme vand skal ved normal drift over-

alt i installationen være minimum 50 °C. Det varme vand skal

uden besværende ventetid være til stede ved tapstedet, alt

efter den projekterede anvendelse af tapstedet. Centralt pla-

cerede fordelingsrør med koblingsledninger i handelsdimen-

sion ø15 på under 15 m anses normalt for ikke at medføre en

besværende ventetid. Vandbesparende taparmaturer vil

medføre længere ventetid. For andre typer af tapninger vil

det være nødvendigt at foretage en vurdering af den enkelte

installation.

Behovet for varmt vand ved alle tapsteder bør overvejes. For

tapsteder med et lille vandforbrug og lange koblingsledninger

bør lokal opvarmning overvejes.

Visse steder, som f.eks. brusepladser i børnehaver samt

nogle plejeafdelinger bør det sikres ved blanding på tapste-

det, at vandtemperaturen ikke kan overstige 38 °C. Blande-

kredse med lav temperatur bør undgås.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

Tabel 2 Historisk oversigt for ændringer i DS 439 med hensyn til vandinstallationer, der kan have indvirkning

på risikoen for legionellavækst.

Historik for ændringer i DS 439, der kan have indvirkning på legionellavækst i vandinstallationer

DS 439 udgave

DS 439:1989 stk.

2.5.1

Periode

1989

–

2000

Lovgivning/regler

Anlæg skal med hensyn til udformning og funktion udfø-

res således, at risikoen for bakterievækst bliver mindst

mulig.

Vejledning: Af hensyn til risikoen for bakterievækst bør

andet i vandvarmeren kunne holdes opvarmet til 55 °C

–

60 °C. Vandinstallationen bør endvidere udformes, så

temperaturen på det fremførte vand ved det fjerneste

tapsted ikke falder til under 50 °C.

Anlægget skal med hensyn til udformning og funktion

udføres så risikoen for bakterievækst bliver mindst mu-

lig.

Vejledning: Af hensyn til risikoen for bakterievækst bør

vandet i vandvarmere kunne opvarmes til mindst 60 °C.

Vandinstallationen bør endvidere udformes, så tempe-

raturen på det fremførte vand i alle dele af vandinstalla-

tionen ved normalt brug ved det fjerneste tapsted ikke

falder til under 50

C og 45

C ved spidsbelastning.

Note:

I 2005 blev BR95 kap 12, og BR98 kap. 7 ændret såle-

des, at de overordnede funktionskrav der tidligere var i

DS 439:2000 blev placeret i disse reglementer i stedet

for.

BR95 og BR98 henviser herefter til DS 439:2000 som

vejledning til de funktionskrav der nu er placeret i regle-

menterne. Det vil sige, at DS 439:2000 stk. 2.5.1, gene-

relt herefter fungerer som niveau for kravet i reglemen-

terne.

DS 439:2000 og

DS 439:2009 stk.

2.5.1

2000

–

2020

Sammenfatning af ændringer

Frem til 2005 henviser bygningsreglementerne til at vandinstallationer SKAL udføres i hen-

hold til funktionskravene i DS 439. Det betyder i praksis, at de funktionskrav, der er angivet i

DS 439, kap 2.5.1, er lovgivningen for området frem til dette tidspunkt.

Funktionskravet her var, at den samlede udformning og funktion af varmtvandsinstallatio-

nen skulle sikre, at der ikke kunne komme bakterievækst i systemet.

Niveauet der i vejledningen var angivet for dette funktionskrav var, at selve vandvarme-

ren var indrettet således, at vandet i tilfælde af konstaterede bakterier eller legionella i syste-

met kunne hæves til en temperatur på over 60

C. Derudover skulle temperaturen i det sam-

lede system under normal drift overalt være mindst 50

Efter 2005 er selve funktionskravet, med hensyn til den samlede udformning og funktion

af varmtvandsinstallationen, der skulle sikre, at der ikke kunne komme bakterievækst i sy-

stemet, ført over i bygningsreglementet, men niveauet for opfyldelse af kravet, er stadig det

der er angivet i DS 439:2000, kap. 2.5.1.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

I BR10 indføres en henvisning til Rørcenteranvisning 017 i reglementets vejledning

(Rørcenteret -Teknologisk Institut, 2019). Rørcenteranvisningen gennemgår mere detaljeret

retningslinjer omkring installationsprincipper samt forskellige typer af bekæmpelsesmetoder.

Figur 3 Anbefaling til temperaturforhold i en større varm brugsvandsinstallation. Kilde: Rørcentret anvisning

017 (Rørcenteret -Teknologisk Institut, 2019)

I BR18:2018 udvides vejledningsdelen med hensyn til installationsudformning og materi-

aler og den vejledning, der tidligere var angivet i DS 439:2009, stk. 2.1.5 vedrørende tempe-

raturer i varmtvandssystemer overføres til reglementets kravtekst i § 411, og reglementets

vejledning til dette udvides.

Rørcenteranvisning 017 blev desuden i 2019 revideret kraftigt bl.a. mht. risikovurdering

af installationer.

2.1 VA-godkendelser og CE-mærkning

Frem til 2005 var det obligatorisk at produkter til brugsvandsinstallationer skulle være VA-

godkendt. I dag er VA-godkendelsesordningen en frivillig ordning efter af brugsvandsinstal-

lationer siden 2005 er omfattet af kravene til en CE-mærkning. CE-mærket er en erklæring

om, at produktet lever op til EU direktiverne og de harmoniserede standarders krav.

Frem til 2005 var det obligatorisk, at produkter til brugsvandsinstallationer skulle være

VA-godkendt. I dag er VA-godkendelsesordningen frivillig efter af brugsvandsinstallationer

siden 2005 er omfattet af kravene enten kravene til en CE-mærkning eller har gennemgået

en produktionskontrol og afprøvning, der dokumenterer, at de lever op til kravene i Byg-

ningsreglementet. CE-mærket er en erklæring om, at produktet lever op til EU direktiverne

og de harmoniserede standarders krav.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

Tabel 3 Historisk oversigt for VA-godkendelsesordningen og CE-mærkningen

Godkendelsesordning

VA-godkendelser

Periode

1974 - 2005

Bemærkninger

Godkendelsesordningen er i denne periode obli-

gatorisk og omfatter alle vand og afløbskompo-

nenter

Ordningen er ikke obligatorisk for de mekanisk fy-

siske egenskaber, men er obligatorisk for de

sundhedsmæssige egenskaber for komponenter

og materialer til drikkevand

Ordningen er ikke obligatorisk, men anvendes til

at dokumentere de mekanisk fysiske egenskaber

for vand- og afløbskomponenter.

CE-mærkningen er ikke angivet i bygningsregle-

mentet

CE-mærkning er angivet i Bygningsreglementet i

relation til harmoniserede standarder.

Der findes kun få harmoniserede standarder for

vandkomponenter, hvorfor CE-mærkede produk-

ter i realiteten ikke forekommer.

2005 - 2013

2013 - 2020

CE-mærkning

1995 - 2005

2005 - 2020

Godkendt til drikkevand

(GDV-ordningen)

2013 - 2020

Ordningen er obligatorisk under forskellige be-

kendtgørelser for byggevarer i kontakt med drik-

kevand.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

3 BRUGSVANDSRØR

I det følgende gives en historisk gennemgang af de forskellige rørtyper, der generelt er ble-

vet brugt i brugsvandinstallationer siden 1995.

3.1 Rørmaterialetyper

Der har været en stor udvikling i brugen af nye rørmaterialetyper gennem tiden, hvilket des-

værre også har givet udfordringer med tæringsskader når forskellige materialetyper sættes

sammen. I det følgende gennemgås de forskellige rørmaterialetyper.

3.1.1 Galvaniserede stålrør

Fra 1995 og frem til mellem 2005 og 2010 var det almindeligt, at hovedledninger og stig-

strenge blev projekteret og udført af varmforzinket stål (galvaniseret jern). I nogle projekter

blev varmtvandsinstallationen projekteret og udført i rustfrit stål, men blev efterfølgende æn-

dret tilbage til varmforzinket stål på grund af den højere pris for rustfrit stål.

I vandnormen DS 439:2000 blev der af korrosionsmæssige årsager indsat en grænse-

værdi for hydrogenkarbonatindhold ved anvendelsen af varmforzinket stål på 300 mg/liter.

Denne grænseværdi betyder i praksis, at anvendelsen af varmforzinket stål ikke er muligt i

store dele af Danmark, og at brugsvandsinstallationer herefter primært har været udført af

rustfrit stål eller plast.

Den tekniske levetid for varmforzinkede stålrør regnes generelt til at være mellem 40

–

50 år, men i områder hvor brugsvandet har et højt indhold af hydrogenkarbonat, og høj led-

ningsevne har det især inden for de sidste 10

–

15 år vist sig, at den praktiske levetid for

disse rør kan være meget kort, og helt ned til 5

–

10 år. Det har betydet, at det i en række

nyere byggerier opført efter 1995 har været nødvendigt, at udskifte hele rørinstallationen al-

lerede få år efter byggeriet har været færdigt.

3.1.2 Kobberrør

Kobberrør anvendes primært i forbindelse med den del af installationen, der er synlig/udskif-

telig. Af korrosionsmæssige årsagen er det nødvendigt at udføre fx hele varmt brugsvands-

installationen i kobber, da den ikke kan blandes i cirkulationskredsen med fx varmforzinket

stål.

Anvendelsesmulighederne er på tilsvarende vis, som med de galvaniserede rør, be-

grænset af især høj afsmitning af kobber til drikkevandet. Det er igen vandtyper, hvor der er

høj ledningsevne og hvor indholdet af hydrogenkarbonat for anvendelsen af kobberrør ikke

bør være over 250 mg/liter.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

3.1.3 Rustfri stålrør

Rustfri stålrør anvendes til hovedledninger og stigstrenge. Rørledningerne trækkes synligt i

kælder eller i skakte, og samles med press samlinger. Korrosionsmæssigt klarer rustfri stål-

rør sig langt bedre end de andre stålrør, men prismæssigt er de også dyrere.

3.1.4 Plastrør

Fra 1995

–

2020 anvendes PEX-rør (polyethylen), som rør i rørsystem til koblingsledninger

fra fordelerrør og frem til tapstederne. Fordelerrørssystemer anvendes både i en-familieboli-

ger, flerfamilieejendomme og fx plejecentre.

Fra ca. 2010 og fremad anvendes der ofte ALU-PEX-rør samlet med press samlinger,

som hovedledninger og stigstrenge. ALU-PEX-rørene er 5 lags rør, hvor den inderste kerne,

der har kontakt med vandet, er rent PEX.

3.1.5 Historisk oversigt for anvendte rørmaterialer

Tabel 10 giver et samlet overblik for den historiske udvikling i brugen af de forskellige rørma-

terialer siden 1995.

Tabel 4 Historisk oversigt for rørmaterialers anvendelse i brugsvandinstallationer

Rørmaterialers anvendelse siden 1995

Materiale

Galvaniseret /

varmforzinket

stålrør

Periode

1995 - 2010

Kommentar

Anvendes i mindre udstrækning i enfamilieboliger til fx må-

lerinstallation, tilslutning af varmtvandsforsyningen og til-

svarende synlige udskiftelige installationer.

Almindeligt anvendt i større byggerier til hovedledninger,

stigstrenge og fordelingsledninger.

I DS 439:2009 er der advaret mod anvendelse af rørene i

vandinstallationer, hvor hydrogenkarbonatindholdet er over

300 mg/liter. Dette betyder, at anvendelsen af el- og varm-

forzinket stål/galvaniseret rør bliver væsentlig mindre end

før.

I 2013 udsender Energistyrelsen

”Vejledende udtalelse om

anvendelsesområdet jf. § 3 i Bekendtgørelse nr. 31 af 21.

januar 2013 for så vidt angår byggevarer af el- og varmfor-

zinket stål/galvaniseret stål og af rent kobber.” Dette bety-

der, at el- og varmforzinket rør herefter kun kan anvendes i

et meget begrænset omfang i hele Danmark og primært

ved reparation af eksisterende installationer.

Anvendes i mindre udstrækning i enfamilieboliger til fx må-

lerinstallation og tilslutning af varmtvandsforsyningen.

Anvendt i mindre omfang i større byggerier til hovedlednin-

ger, stigstrenge og fordelingsledninger primært i varmt-

vandsinstallationer.

Der advares bl.a. i et BYG-ERFA blad (Andersen, Fonte-

nay, & Nielsen, 2005) mod anvendelse af rørene i vandin-

stallationer, hvor hydrogenkarbonatindholdet er over 300

mg/liter. Dette betyder, at anvendelsen af kobberrør bliver

mindre end før.

2010 - 2013

2013 -

Kobberrør

1995 - 2013

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

2013 -

I 2013 udsender Energistyrelsen ”Vejledende udtalelse om

anvendelsesområdet jf. § 3 i Bekendtgørelse nr. 31 af 21.

januar 2013 for så vidt angår byggevarer af el- og varmfor-

zinket stål/galvaniseret stål og af rent kobber.” Dette bety-

der, at kobberrør kun kan anvendes i et meget begrænset

omfang i hele Danmark og primært ved reparation af eksi-

sterende installationer.

Denne rørtype anvendes især i større byggerier til varmt-

vandsinstallationer som hoved

–

og fordelingsledninger.

I en del tilfælde bl.a. i forbindelse med offentligt støttede

byggerier fravælges rørtypen i forskellige sparerunder på

grund af prisen, og der anvendes i stedet galvaniserede

stålrør.

Rustfri stålrør

1995 - 2010

2010 -

Rørtypen anvendes til hovedledninger, stigstrenge og for-

delingsledninger, både til varmt og koldt vand.

Valget mellem materialer er i denne periode primært mel-

lem rustfrit stål eller ALU-PEX-systemer.

PEX-rør

1995

–

2020

PEX-rør anvendes generelt som koblingsledninger i alle ty-

per af bygninger.

I enfamiliehuse, flerfamilieejendomme og plejecentre udfø-

res installationerne typisk som fordelerrørssystemer.

I andre typer af bygninger trækkes koblingsledningen fx fra

en afspærringsventil og frem til tapstedet.

Installationen udføres med tomrør.

ALU-PEX

1995 - 2010

2010 -

Denne rørtype anvendes i denne periode kun i mindre om-

fang som hovedledninger og stigstrenge.

Anvendes i stigende omfang som hovedledninger, stig-

strenge og fordelingsledninger i de fleste typer af bygnin-

ger.

Der er den begrænsning i anvendelsen af rørsystemet, at

såfremt der fx er slangeskabe eller tilsvarende brandinstal-

lationer tilkoblet systemet, kræver det en brandisolering.

3.2 Rørdimensioner

Indførelsen og brugen af de forskellige nyere rørmaterialetyper kan også have ændret på de

rørdimensioner der anvendes i praksis. Generelt kan man se, at den indre rørdiameter i de

galvaniserede rør er noget større end de nyere rørtyper. Erstattes fx

et �½” galvaniseret stål-

rør fx med et 15 mm PEX-rør reduceres tværsnitsarealet med ca. 60%. Se Tabel 5.

De ændrede rørdimensioner kan have en betydning for, hvor hurtigt den vandmængde

der er i rørene afkøles, især i rørsystemer uden cirkulation.

I varmtvandsledninger med cirkulation kan en reduceret rørdiameter medføre et lavere

flow, som kan give øget risiko for bakterie- og legionellavækst. Højere hastighed skyller rø-

ret bedre igennem og formindsker risikoen for legionella.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

Tabel 5 Rørdimensioner for typiske brugsvandsrør

Rørtype

Ydre

diameter

[mm]

Gods-

tykkelse

[mm]

2,4

2,6

2,5

Indre

diameter

[mm]

12,4

16,1

21,7

8,0

10,0

13,0

16,0

10,0

13,0

16,0

10,0

13,0

12,0

16,0

Tværsnits-

areal

[mm²]

121

204

370

133

201

133

201

133

113

201

Galvaniseret stålrør 3/8”

Galvaniseret stålrør 1/2”

Galvaniseret stålrør 3/4”

Kobberrør 10 mm

Kobberrør 12 mm

Kobberrør 15 mm

Kobberrør 18 mm

Rustfri stålrør 12 mm

Rustfri stålrør 15 mm

Rustfri stålrør 18 mm

PEX 15 mm

PEX 18 mm

ALU PEX 16 mm

ALU PEX 20 mm

17,2

21,3

26,9

15,0

3.3 Rørisolering

Varmtvandsledninger skal isoleres mod varmetab og koldtvandsledninger mod kondens og

utilsigtet opvarmning i henhold til bygningsreglementerne og DS 452, Termisk isolering af

tekniske installationer (Dansk Standard, 2013).

Udviklingen af isoleringstykkelser på bygningsisolering er gennem de sidste 30 år steget

i takt med udgivelsen af nye bygningsreglementer. Dette har ikke helt været tilfældet for iso-

leringsniveauet af tekniske installationer. Den oprindelige udgave af DS 452 udkom i 1984

og fra 1984 til 2013 blev kravet til isoleringstykkelserne på tekniske installationer ikke æn-

dret.

Figur 4 Krav til rørisoleringstykkelse sammenlignet med udviklingen i kravene til isoleringsniveauet for byg-

ningens klimaskærm. Kilde: Rockwool

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

I 2013 blev DS 452 revideret således, at kravene til isoleringstykkelsen og dermed var-

metabet fra varmtvandsledninger blev skærpet kraftigt. Se Tabel 6.

Tabel 6 Historiske oversigt for isoleringskrav til tekniske instal lationer jf. DS 452.

Isoleringskrav til varmtvandsinstallationer

Periode

1984 - 2013

Isoleringskrav

Varmtvandsledninger skal isoleres efter klasse 3 jf. DS 452:1984, når der er

tale om varmtvandsinstallationer med cirkulation. For varmtvandsledninger

uden cirkulation skal isoleres efter klasse 2.

Et praktisk eksempel på dette betyder, at et rør med en udvendig diameter på

ø20 mm og med et isoleringsmateriale svarende

til λ = 0,04 W/mK skal isole-

res med min. 23 mm (med cirkulation).

2013 -

Varmtvandsledninger skal isoleres efter klasse 4 og 6 i DS 452:2013 når der

er tale cirkulations- og fordelingsledninger, hvor den omgivende temperatur er

hhv. over eller under 5 °C.

Et praktisk eksempel på dette betyder, at et rør i et opvarmet rum med en ud-

vendig diameter på ø20 mm og med et isoleringsmateriale

svarende til λ =

0,04 W/mK skal isoleres med ca. 30 mm. Rørisoleringsprodukter springer ty-

pisk med 10 mm i isoleringstykkelse, så i praksis vil skærpelse af kravet i

2013 også svare til 10 mm.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

4 VARMTVANDSFORSYNING

Ved varmtvandsforsyningen forstås det sted i brugsvandsinstallation, hvor det kolde brugs-

vand opvarmes til en temperatur på typisk mellem 50-57 ºC. Selve opvarmningen af det

kolde brugsvand sker normalt i en varmtvandsbeholder, et ladekredssystem eller i en gen-

nemstrømningsvarmeveksler. Tabel 7 nedenfor viser en historisk gennemgang af udviklin-

gen af varmtvandsforsyningen siden 1995.

Tabel 7 Historisk oversigt for varmtvandsforsyningen siden 1995 opgjort for énfamiliehuse, flerfamilieejen-

domme og andre større bygninger.

Varmtvandsforsyning

Enfamiliehuse

Type

Ældre behol-

der 150

–

250

liter

Periode

1995

–

2000

Beskrivelse

Beholder at typen ”kappebeholder”. Denne type er typisk anvendt

sammen med oliefyrede anlæg.

Temperaturen i beholderen er normalt styret af kedeltemperaturen

(kedeltermostaten). Det vil i praksis sige, at varmtvandstemperaturen

i beholderen følger kedeltemperaturen.

Beholder med indbygget spiral for brugsvandsopvarmning. Opvarm-

ningsmediet til denne type af beholder er primært olie eller fjern-

varme.

Temperaturen i beholderen styres normalt af en termostat med føle-

ren placeret oppe i beholderen.

1995

–

2020

Beholder med indbygget spiral for brugsvandsopvarmning. Opvarm-

ningsmediet til denne type af beholder er primært gas.

Temperaturen styres på ældre kedeltyper af en termostat med en fø-

ler placeret oppe i beholderen, eller på nyere kedeltyper af selve ke-

delstyringen og en føler placeret i beholderen.

1995 - 2020

Varmevekslere benyttes primært i forbindelse med fjernvarmeinstal-

lationer. Temperaturen styres oftest af en særlig hurtigtvirkende

fjernvarmeventil, da det er vigtigt, at der lukkes hurtigt ned for fjern-

varmevandet når der lukkes for det varme brugsvand, da veksleren

ellers kalker til.

Kappebeholder eller beholder med 2 indbyggede spiraler, hvor bund-

spiralen anvendes til opvarmning med solvarme, og en topspiral, der

anvendes som suppleringsvarme med centralvarme. Der er desuden

ofte en el-patron i beholderen, der kan sikre opvarmning af det

varme vand i perioder uden tilstrækkelig sol.

Temperaturen i beholderen styres af en solvarmestyring med én

temperaturføler placeret nær beholderens bund (tyngdepunktet) og

én føler placeret i toppen af solvarmepanelet. Når temperaturen i

solvarmepanelet er højere end temperaturføleren placeret i beholde-

rens tyngdepunktet, cirkuleres solfangervæsken og afgiver varme til

beholderen. Hvis temperaturen i beholderens top ikke opnår den

Beholder med

volumen på

mellem 90

–

110 liter

Beholder med

volumen på

mellem 50

–

60 liter

Varmeveksler

1995

–

2020

Solvarmebe-

holdere med

volumen på

mellem 250

–

300 liter

1995 - 2002

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

ønskede brugsvandstemperatur vil den supplerende spiral fra cen-

tralvarmen automatisk starte op og sikre den ønskede temperatur.

Varmepumpe-

anlæg med

ekstern behol-

der

Varmepumpe-

anlæg med

indbygget

varmtvands-

beholder

1995 - 2010

Anlæg med en ekstern separat varmtvandsbeholder på omkring 160

liter og normalt forsynet med en el-patron. Temperaturen i beholde-

ren styres af varmepumpens styring med en føler i beholderen.

Beholder der typisk er integreret sammen med varmepumpen. Tem-

peraturen i beholderen styres af varmepumpens styring med en eller

flere følere i beholderen. Disse er normalt forsynet med en el-patron

og har ofte et legionella-program, der regelmæssigt kan hæve tem-

peraturen.

2010 - 2020

Flerfamilieejendomme og større bygninger

Type

Større varmt-

vandsbehol-

dere med spi-

ral

Periode

1995 - 2000

Beskrivelse

Denne type af beholdere er indrettet, så der skal være en god tem-

peraturlagdeling i beholderen. Hvis lagdelingen fx på grund af fejlpla-

cering af cirkulationen ikke er i orden, kan det være vanskeligt at op-

retholde en stabil temperatur i beholderen, og dermed sikre, at der

ikke dannes bakterier og legionella.

Styringen af temperaturen i beholderen foregår ofte med en motors-

tyret ventil, der er koblet til en termostat med 1 eller flere følere i be-

holderen. Den samlede styring af temperaturen i beholderen kan

være koblet til et CTS-anlæg eller tilsvarende.

Store beholdere betyder ofte, at opholdstiden for det varme vand er

relativ stor, hvilket øger risiko for opformering af bakterier og legio-

nella.

Der er i denne type af anlæg især risiko for, at der kan komme vækst

af bakterier og legionella i beholder og rørsystem, hvis temperaturen

i dele af installationen (cirkulationskredsen) kommer under 50 °C.

Hvis der ønskes en termisk desinfektion af hele systemet eller blot

regelmæssig temperaturgymnastik af varmtvandsbeholderen og cir-

kulationsledningen kan dette være vanskeligt.

Ladekredssy-

stem med be-

holder

2000 - 2020

Ladekredssystemer har generelt en mindre beholder end traditionelle

typer af varmtvandsbeholdesystemer. Dette betyder, at opholdstiden

i beholderen er kortere. Der er i denne type af beholder ikke en

egentlig lagdeling, da opholdstiden i beholderen er beregnet til, at

skulle være kort.

Hvis der er ønske om at udføre termisk desinfektion af hele installati-

onen eller blot regelmæssig temperaturgymnastik af varmtvandsbe-

holderen og cirkulationsledningen vil det være lettere end med en

traditionel beholder, da det på grund af et relativt mindre beholdervo-

lumen, og en større vekslerkapacitet tager kortere tid at hæve tem-

peraturen i beholderen tilstrækkeligt (op over 60

C).

System hvor

der kun er en

veksler

2010 - 2020

Ved vekslersystemer opvarmes vandet direkte samtidig med, at der

er forbrug. Der er ingen lagerkapacitet ud over den, der er i selve

rørsystemet. Det er vigtigt, at der er en god styring af varmtvands-

temperaturen i forbindelse med veksleren, så der ikke opstår pend-

ling i forbindelse med temperaturen.

Hvis der er ønske om at udføre termisk desinfektion af hele installati-

onen eller blot regelmæssig temperaturgymnastik af varmtvandsbe-

holderen og cirkulationsledningen vil det være let, da der ikke er en

forrådsbeholder, men en direkte opvarmning i varmeveksleren, der

har en stor vekslerkapacitet, hvorfor det tager kort tid at hæve tem-

peraturen i systemet tilstrækkeligt (op over 60

C).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

5 OPVARMNINGSMEDIER/FORSYNING

5.1 Olie- og gasfyrede anlæg

Olie og gas har været det mest almindelige opvarmningsmedie uden for fjernvarmeforsy-

ningsområderne. Efter 2008 blev det et krav, at gasfyrede anlæg skulle være kondense-

rende og tilsvarende skulle oliefyrede anlæg være det efter 2010.

I en række byområder har det fra

1980’erne været delt op i fjernvarme eller gasforsy-

nede områder. Inden for de seneste 5

–

10 år er der foregået en kraftig konvertering af de

gasforsynede områder til fjernvarme i stedet. Ved konvertering fra gas til fjernvarme har det

været almindeligt, at det er hele varmeinstallationen inkl. varmtvandsforsyning der er blevet

konverteret og renoveret.

5.2 Fjernvarme

Langt de fleste større byer har siden 1970’er haft en større eller mindre fjernvarmeforsyning.

Fra 1995 til 2002 var der tilskud, der skulle tilskyndede til skift fra oliefyr til fjernvarme i om-

råder med forsyning af kraftvarme.

Fjernvarmeforsyningerne har gennem tiderne haft stort fokus på mulighederne for at øge

effektiviteten af værkerne ved at nedsætte fremløbstemperaturen i forsyningsnettet og ind-

føre strafafgift, såfremt afkølingen hos bygningsejeren ikke var høj nok. Dette har bl.a. bety-

det, at der i Bygningsreglementerne, siden 1995 med henvisning til DS 469:1991, og DS

469:2013, har været krav om, at varmtvandsforsyningsanlæg skal dimensioneres for en

fremløbstemperatur på max 60

C og en returtemperatur på 30

5.3 Anlæg kombineret med solvarme

I anlæg hvor der indgår et solvarmeanlæg, vil der normalt være behov for et større beholder-

volumen, for bedst at sikre at anlægget alene kører på solvarme om sommeren.

Anlæg med solvarme (beholdersystemet) vil ofte have en meget varierende temperatur

afhængigt af hvor meget solen skinner. Temperaturen i beholderen kan i sommermåne-

derne variere fra ned til 55

C og helt op til 100

C. Den laveste temperatur afhænger af

hvordan styringen for tilskudsvarme (centralvarme) er indstillet.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

5.4 Varmepumper

Jord/vand anlæg: Ved denne anlægstype cirkuleres en frostsikret væske (brine) i rørslanger

(jordslanger af plast) nedgravet i de øverste jordlag. Nedgravningsdybden er normalt om-

kring 75 cm.

Luft/vand anlæg: Denne anlægstype er meget almindelig, specielt i lande med moderate

vintertemperaturer. Ved lave vintertemperaturer under -12 °C, hvilket kun forekommer i gan-

ske få timer om året i Danmark, kan virkningsgraden falde til et niveau, hvor anden opvarm-

ningsform er at foretrække. I modsætning til jord/vand anlægget skal denne type anlæg af-

rime den varmeoptagende del. Det gælder specielt i kolde og fugtige perioder af året.

El uden varmepumpe er typisk blevet anvendt uden for kollektivt forsynede områder. Der

har siden 1994 været et forbud mod anvendelse af el-opvarmning i kollektivt forsynede om-

råder. Dette er dog senere blevet ændret, så det ikke gælder lavenergihuse.

Opvarmningsmedier/forsyning i forskellige perioder

Opvarmnings-

form

Olie fyrede an-

læg

Periode

1995 - 2008

Kommentarer

Oliefyrede anlæg anvendes i stor udstrækning uden for de

kollektivt forsynede områder, i alle former for bygninger.

I perioden konverteres en del af de oliefyrede anlæg til bio-

brændselsanlæg (brændekedler, halmkedler eller pillefyr).

I Bygningsreglementet 2008 indføres det, at fremtidige oliefy-

rede kedler skal være af kondenserende type.

I perioden konverteres en del af anlæggene til varmepumpe-

anlæg.

Fra 2021 vil der være en skrotningsordning for oliefyrede an-

læg ved overgang til el, varmepumpe eller fjernvarme.

Særlige kommentarer vedrø-

rende opvarmning af brugs-

vand i oliefyrede anlæg.

Opvarmning af varmt brugsvand med olie foregår typisk i en

varmtvandsbeholder. Temperaturen på vandet og hastighe-

den af opvarmningen er afhængig af indstillingen på kedelter-

mostaten. Hvis kedeltermostaten i perioder stilles lavt, er der

risiko for at temperaturen i varmtvandsbeholderen kan blive

under 50

C. Beholderstørrelsen i enfamiliehuse er typisk

mellem 110

–

150 liter.

Udlægningen af det danske naturgasnet startede i slutningen

af 1970’erne og var i 1995 fuldt etableret.

Mange af de kedler der blev anvendt i denne periode ar at ty-

pen ”gennemstrømningsvandvarmere” hvor opvarmningen fo-

regik direkte i en varmespiral i kedlen.

2008 - 2020

I Bygningsreglementet 2008 indføres det, at fremtidige gasfy-

rede kedler skal være af kondenserende type.

Der foregår en konvertering af gasfyrede anlæg til fjernvarme

i en lang række af de større byer med fjernvarme. Dette gæl-

der både for enfamiliehuse og blokcentraler i større bebyg-

gelser.

Fra 2021 vil der være en skrotningsordning for gasfyrede an-

læg ved overgang til el, varmepumpe eller fjernvarme.

2008 - 2020

Gasfyrede an-

læg

1995 - 2008

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

Særlige kommentarer vedrø-

rende opvarmning af brugs-

vand i gasfyrede anlæg.

Opvarmning af varmt brugsvand med gas foregår typisk i en

varmtvandsbeholder. Gaskedler er typisk indrettet med en

varmtvandsprioritering, der gør at kedlen køres op på fuld

ydelse i forbindelse med produktionen af varmt vand. Behol-

derstørrelsen i enfamiliehuse er typisk kun mellem 50

–

60 li-

ter, da den indfyrede effekt fra kedlen er op til 25 kW, og op-

varmningstiden derfor kort. Temperaturen på det varme vand

bestemmes normalt af en termostat der er i forbindelse med

gaskedlens styring.

Bygningsreglementerne har siden 1995 til DS 469:1991, og

efterfølgende til DS 469:2013, hvor der har været krav om, at

varmtvandsforsyningsanlæg skal dimensioneres for en frem-

løbstemperatur på max 60

C og en returtemperatur på 30

Opvarmning af brugsvand i enfamiliehuse med fjernvarme

kan foregå på 2 forskellige måder.

Opvarmning ved hjælp af en varmtvandsbeholder der typisk

er på 110 liter.

Opvarmning ved hjælp af en varmeveksler hvor vandet op-

varmes direkte i forbindelse med tapningen. Opvarmningen i

en varmeveksler kræver at der er tilstrækkelig effekt til rådig-

hed, normalt mindst 32 kW.

Det er fjernvarmeforsyningen i de enkelte forsyningsområder

der i deres tekniske bestemmelser har angivet hvordan de

ønsker varmtvandsforsyningen skal udformes, og hvilken

type de tillader.

I større beboelsesejendomme, på skoler, i institutioner og i

svømmehaller vil opvarmningen normalt foregå i en varmt-

vandsbeholder der enten er med indbyggede spiraler, eller

udformet som et ladekredssystem.

I områder hvor fjernvarmefremløbstemperaturen er lav om

sommeren (60

C) vil kravene til varmtvandsforsyningens ud-

formning være store for at kunne opretholde en temperatur i

hele systemet på mindst 50

Fjernvarme

1995 -

Særlige kommentarer vedrø-

rende opvarmning af brugs-

vand i fjernvarmeanlæg.

Varmepumpe

1995 - 2010

Varmepumper installeres primært i forbindelse med enfami-

liehuse. Der opereres med 4 typer af varmepumper:

Jordvarmepumper hvor energien hentes i en nedgravet jords-

lange med brine. Denne type anvendes både til bygningsop-

varmning og brugsvandsopvarmning

Luft

–

vandvarmepumpe, hvor energien hentes i udeluften.

Denne type anvendes både til bygningsopvarmning og brugs-

vandsopvarmning

Luft

–

luftvarmepumpe, hvor energien hentes fra udeluften.

Denne type anvendes kun til bygningsopvarmning.

Genveks varmepumpe, der anvender indeluften i bygningen

som energikilde. Denne type anvendes normalt kun til brugs-

vandsopvarmning.

2010 - 2020

Varmepumper anvendes i større og større omfang i større in-

stallationer i forbindelse med flerfamilieejendomme, institutio-

ner og andre større bygninger.

Opvarmning af det varmebrugsvand foregår i en varmtvands-

beholder i kombination med varmepumpeanlæg.

Da driften af en varmepumpe medfører at denne ikke kan le-

vere en varmtvandstemperatur der er højere end 55 oC, er

Særlige kommentarer vedrø-

rende opvarmning af brugs-

vand i varmepumpeanlæg.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

der altid krav om at varmtvandsforsyningen i forbindelse med

et varmepumpeanlæg skal være forsynet med en supple-

ringsvarmekilde der kan sikre en højere temperatur.

Kombinerede

anlæg med sol-

varme

1995 - 2002

I perioden blev der installeret kombinerede anlæg både til

parcelhuse, men også til større boligblokke.

Til parcelhuse var det primært en kombination af solvarmean-

læg og oliefyrede anlæg, men også solvarmeanlæg kombine-

ret med gasfyrede anlæg.

Til større boligblokke var det typisk hvor opvarmningen var

en blokcentral.

I perioden var der statstilskud til installation af solvarmean-

læg i områder uden kollektiv forsyning. Efter bortfaldet af til-

skuddet i 2002 faldt antallet af installerede solvarmeanlæg til

næsten intet.

Særlige kommentarer vedrø-

rende opvarmning af brugs-

vand i kombinerede anlæg.

Opvarmningen af brugsvand med solvarme kræver en stor

varmtvandsbeholder.

I parcelhuse anvendes der typisk en beholder der er mellem

250

–

300 liter. Denne type af beholdere er indrettet med 2

opvarmningsspiraler, hvor opvarmningen med solvarme fore-

går i en spiral i bunden af beholderen, og opvarmningen om

vinteren med centralvarme foregår i en spiral i toppen af be-

holderen.

I mellemstore og store anlæg fx til etageboliger m.v. udføres

installationen typisk med 2 beholdere, hvor den første behol-

der er tilsluttet solvarmen, og fungerer som en forvarmebe-

holder. Andre kombinationer med en eller flere beholdere kan

forekomme.

Ved opvarmning med solvarme kan temperaturen i varmt-

vandsbeholderen på varme sommerdage med meget sol

komme meget højt op (100

C).

Modsat kan temperaturen i beholderen i perioder med meget

lidt sol blive lav (under 50 oC), hvorfor der skal installeres fx

en el-patron i beholderen for at sikre tilstrækkelig høj tempe-

ratur i den øverste del af denne.

Biobrændsels-

anlæg

1995 - 1998

Der var tilskud til installation af små biomasse anlæg. Typen

af biomasseanlæg var typisk brændekedler og eventuelt

halmkedler i enfamiliehuse i områder uden kollektiv forsy-

ning.

Tilskuddet til denne type af anlæg bortfaldt i 1998, da en rap-

port vurderede at dette ikke havde indflydelse på udbredel-

sen, men at det var prisen på brændslet der styrede marke-

det.

1998 - 2020

I perioden er der sket et skift, således, at små biomassean-

læg til enfamiliehuse typisk er pillefyr der kan styres med en

driftstermostat på tilsvarende vis som ved olie og gasfyrede

anlæg.

Udnyttelse af biomasse som træ og halm overgår til større

anlæg der forsyner et større eller mindre område med bebyg-

gelse.

Særlige kommentarer vedrø-

rende opvarmning af brugs-

vand i biomasse fyrede anlæg.

Opvarmning af varmt brugsvand med biomasse fyrede anlæg

foregår typisk i en varmtvandsbeholder.

Hvor biomassen har været træ eller halm har der været en

større buffertank i forbindelse med kedlen som så har kunne

indeholde centralvarmevand til bygningsopvarmning og

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

opvarmning af varmt brugsvand i en kortere eller længere pe-

riode af et døgn.

Opvarmningen af det varme vand er her afhængig af den ka-

pacitet der er på kedlen og i buffertanken. Denne type af an-

læg vil normalt kræve en lidt større varmtvandsbeholder på fx

150

–

200 liter.

Hvor biomassen er piller vil opvarmningen af det varme vand

kunne styres med en termostat på samme måde som i et

olie- eller gasfyret anlæg. Denne type af anlæg vil normalt

kunne klare sig med en beholder på 110 liter.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

6 ARMATURER OG BRUGSVANDSENHEDER

Der har siden 1995 været en stor udvikling af vandbesparende toiletter, armaturer og andre

brugsvandsenheder, der anvendes i toilet/baderum og køkken. Vandbesparende armaturer

er primært indrettet ud fra princippet om at nedsætte vandstrømme og/eller iblande luft.

6.1 Typiske armaturtyper

Tabel 8 viser en oversigt for de forskellige hovedarmaturtyper der typisk findes i eksiste-

rende byggeri suppleret med de nyeste produkter der anvendes i nybyggeri.

Tabel 8 Oversigt for armaturtyper

To-grebsarmaturer (1995 - 2020)

Denne type af armaturer er indrettet så lukke-

anordningen enten er med en spindel med en

gummipakning (normalt ældre typer) eller med

en spindel med keramiske skiver.

Denne type af armaturer regnes normalt

ikke for at være vandbesparende både fordi

der let løber meget vand igennem armaturet,

og fordi det tager tid at indstille korrekt tempe-

ratur.

Et-grebsarmaturer (1995 - 2020)

Denne type af armaturer er indrettet så lukke-

anordningen er en kartusch. Armaturtypen reg-

nes normalt for at være noget vandbespa-

rende, primært fordi temperaturen kan indstil-

les hurtigt.

Denne type af armatur må anses for at

være den mest anvendte type til køkken og

håndvask. En forsigtig vurdering vil være at ca.

80 % af alle køkken- og håndvaskearmaturer

er af denne type.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

Armaturer med anden indbygget

sparefunktion (1995 - 2013)

I denne type armatur nedsættes gennem-

strømningen af vand ved hjælp af en vandbe-

grænser indbygget i blandingsbatteriet (blå en-

hed). Denne giver en lille modstand i hanens

greb så batteriet kun udleder ca. 60 % af den

maksimale mængde vand, når håndtaget vip-

pes op. Hvis man ønsker mere tryk på vandet,

trykkes håndtaget helt op.

Denne type af armaturer regnes for at

være vandbesparende, da de under normal-

funktion kun lukker ca. 50

–

60 % af normal

forudsat vandstrøm ud. Anvendes i dag pri-

mært til håndvask.

Armaturer med IR-sensor (2000 -

2020)

Denne type af armatur er fuldstændig automa-

tisk og åbner kun for vandet, når en sensor (en

fotocelle) aktiveres ved fx håndbevægelser.

Den lukker enten på en forudbestemt tid eller

når hænderne fjernes. Den bruges hovedsage-

ligt på toilet og badeværelse. Denne type af ar-

maturer regnes for at være vandbesparende

da brugstiden oftest vil være kortere end for

andre typer af armaturer.

Anvendes sjældent i private husholdninger,

men oftere i offentlige bygninger og institutio-

ner.

Termostatblandere (1995 - 2020)

Blandearmatur, der tillader indstilling af tempe-

raturen og strømmen af det blandede vand ved

konstante værdier. Disse indstilles af brugeren

eller er forudindstillede gennem styring af et

håndgreb. Den ønskede temperatur oprethol-

des på trods af temperatur eller trykvariation i

rørene. Armaturer af denne type regnes for at

være vandbesparende da korrekt temperatur

indstilles hurtigt.

Anvendes formentlig i 90 % af alle brusein-

stallationer.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

6.2 Indsatser i armaturer (lukkeanordninger)

Der findes desuden en række vandbesparende komponenter beregnet for at monteres di-

rekte på aftapningsarmaturet eller i forbindelse med tilslutningen af disse. Typerne er forkla-

ret i Tabel 9.

Tabel 9 Oversigt for indsatser til taparmaturer

Spareperlatorer (1995 - 2020)

Inden i en perlator sidder et filter eller net, der

gør, at vandet blandes med luft. Det begrænser

mængden af vand, der strømmer igennem, og

dermed sænkes forbruget med ca. 30-50 %. Når

vandstrålen er blandet med luft, føles strålen

større, end den rent faktisk er.

Flowregulatorer (1995 - 2020)

En flowregulator er enkel løsning, hvor en lille

skive bestående af tre dele, som vist på figuren

ved siden af, sættes i overgangen mellem arma-

tur og fx bruseslange og gør åbningen for vand-

gennemstrømning mindre. Dermed udledes der

Hus

Mellemring Lukkering

mindre vand.

Hvis flowregulatoren anvendes sammen med

en sparebruser blander denne luft i vandet, og

strålerne spredes.

Spindler med gummipakninger

(1995 - 2013)

Denne type af spindler findes primært i ældre ty-

per af armaturer.

Typen vil i dag have vanskeligt ved at blive

godkendt til drikkevand bl.a. på grund af de store

gummipakninger.

Spindler med keramiske skiver

(2005 - 2020)

Denne type af spindler anvendes i dag typisk i

stedet for spindler med gummipakning. Der er

tale om en lukkeanordning, der ikke bliver så let

utæt som spindler med gummipakning.

Tryktabet i armaturer med denne type af luk-

keanordninger vil typisk ligge fra 100 til 150 kPa.

Kartuscher til et-grebsblandere og

termostatblandere (1995 - 2020)

En kartusch styrer vandfordelingen i enten et et-

grebsarmatur eller tilsvarende blandearmaturer.

Kartuschen er en enhed med keramiske ski-

ver og huller, hvor varmt og koldt vand bl.a.

blandes.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

6.3 Vandbesparende toiletter

Toiletter i Danmark sælges normalt med to skyl (dobbelt skyllefunktion) med skyl på hen-

holdsvis 3 og 6 liter, hvilket blev standarden fra ca. 1995. Det er endvidere således, at af-

løbssystemerne i Danmark er indrettet efter disse skyllemængder som mindsteskyl.

Der findes på markedet toiletter med skyl der kun er 2 henholdsvis 4 liter, men generel

anvendelse af disse toiletter har vist sig ofte at give problemer med forstoppelse i afløbssy-

stemerne på grund af for lille skyllevandsmængde. Såfremt der ved nybyggeri projekteres

med afløbssystemer for fx 2/4 liter toiletter vil dette være muligt lokalt, men ville kunne give

problemer ved tilslutning til det offentlige kloaksystem såfremt dette ikke er dimensioneret

for små vandstrømme.

6.4 Rainshowers

Rainshowers er kommet til det danske marked de senere år. Armaturet kræver fremføring af

større rørdimension end normalt anvendt, hvilket kan øge risikoen for legionella vækst i peri-

oder uden brug.

6.5 Blødgøringsanlæg og andre typer af kalkspaltere

Blødgøringsanlæg er i denne sammenhæng et ionbytteanlæg, hvor der sker en ombygning

af kalkionerne til natriumioner i anlægget. Der findes andre typer af kalkspaltere på marke-

det, der primært er apparater, der enten fungerer som magnetkalkspaltere, eller anlæg der

fungerer ved hjælp af ultralyd. Denne type af anlægget ændrer ikke på vandsammensætnin-

gen, men ”knuser” alene de kalkpartikler,

der er i vandet, så de ikke sætter sig fast på fx var-

melegemer.

Anvendelse

Der har i perioden fra 1995 og frem til 2013 været anvendt blødgøringsanlæg på det varme

vand. Årsagen til at det i denne periode kun har været på det varme vand har været, at det

ikke har været tilladt at anvende disse anlæg til drikkevand. I 2013 blev lovgivningen æn-

dret, således at det også derefter var muligt, at anvende denne type af anlæg på både det

kolde og det varme vand.

Kalkspaltere har været anvendt i Danmark siden 1980’erne, og anvendes stadig i dag.

Fokus på legionella

Da der ved blødgøringsanlæg er tale om en relativ stor komponent, hvor der bl.a. påfyldes

salt med jævne mellemrum er det vigtigt, at anlægget både serviceres og vedligeholdes

grundigt, da der ellers er mulighed for, at der kan opformeres bakterievækst i forbindelse

med anlægget.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

Kalkspaltere er blot en mindre komponent, der enten indbygges i installationen eller

sætte uden på røret, og har derfor ikke indflydelse på legionella.

Amerikanerkøleskab

Amerikanerkøleskabe er i denne sammenhæng køleskabe, hvor der ud over selve køl/frys

funktionen også er monteret en vanddispenser eller en isterningemaskine.

Ud over slangetilslutningen til køleskabet er der normalt også monteret et filter. Dette fil-

ter kræver en jævnlig udskiftning for at sikre, at der ikke dannes bakterievækst i dette.

Vandhane med kogende vand

En vandhane med kogende vand er i denne sammenhæng en installation med en lille varmt-

vandsbeholder på typisk 1

–

3 liter, der er beregnet til at kunne levere kogende vand til et

tapsted i køkkenet. Generel anvendelse af denne type af beholdere/apparater er inden for

de seneste sidste 5 år blevet standard i mange nye typehuse og ved renovering af køkkener

i eksisterende boligbyggeri.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

7 ENFAMILIEHUSE

I det følgende beskrives opbygningen af brugsvandsinstallationen i et typisk enfamiliehus

opført efter 1995. Ligeledes gives en kort beskrivelse af de hovedkomponenter og rørinstal-

lationer der indgår i en brugsvandsinstallation.

7.1 Anlægstyper

I enfamiliehuse er det mest almindelige, at der er anvendt en fordelerrørsinstallation for det

kolde og det varme vand. Fordelerrørsinstallationen betyder, at det normalt ikke har været

nødvendigt at udføre cirkulation, da det varme vand er hurtigt fremme (inden for mindre end

10 sekunder). I tabel 10 er vist en plantegning og diagram for en typisk brugsvandinstallation

i enfamiliehuse opført efter 1995.

TABEL 10.

Typisk brugsvandsinstallation i enfamiliehuse opført efter 1995

Plantegning af enfa-

miliehus med eksem-

pel på en fordeler-

rørsinstallation.

Diagram med eksem-

pel på en fordeler-

rørsinstallation.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

7.2 Rørføring

Den overordnede rørføring har typisk været udført efter følgende principper:

•

Synlige rør er anvendt i teknikrum for rør til varmtvandsforsyning og rør frem til forde-

lerrør.

Det mest almindelige er ”rør i rør” udført med PEX-rør

ført i tomrør fra et fordelerrør i

teknikrummet frem til en koblingsdåse i væggen ved de enkelte tapsteder. Ved at ud-

føre installationen efter dette princip vil der komme en melding, hvis installationen bli-

ver utæt, og medierøret vil kunne udskiftes.

Ikke udskiftelige rør uden samlinger, hvor den typiske rørføring er udført med kobberrør

fra et fordelerrør frem til en koblingsdåse i væg forekommer sjældent og er formentlig helt

udgået sidst i 1990’erne,

da den var håndværksmæssigt besværlig at udføre korrekt.

7.3 Isolering af tekniske installationer

Kravene til isolering af tekniske installationer er at de skal være udført efter DS 452 (Dansk

Standard). Kravet i denne standard er, at alle dele af installationen skal være isoleret. En

undtagelse er dog, at varmtvandsrør i samme rum som tapstedet ikke behøver være isole-

ret.

I enfamiliehuse placeres varmtvandsrørende normalt i terrændæksisoleringen. Koldt-

vandsrørene placeres normalt uisolerede under terrændæksisoleringen for at undgå at disse

bliver uhensigtsmæssigt opvarmede.

7.4 Hovedkomponenter

Varmtvandsforsyning

Beholder

Den tekniske levetid for en varmtvandsbeholder er typisk mellem 12

–

15 år, hvorfor oprin-

delige varmtvandsbeholdere fra 1990’erne,

som regel er blevet skiftet ud og ofte til en behol-

der med et mindre volumen. I dag er varmtvandsbeholderne typisk 60 eller 110-li-

ter og bedre isoleret. Den oprindelige varmtvandsbeholder var typisk 150-250 liter, dvs. væ-

sentligt større end nutidens. Beholderen var oprindeligt ikke isoleret ret meget, men kan

være blevet det siden.

Varmeveksler

I fjernvarmeinstallationer anvendes der i en lang række installationer en varmeveksler i ste-

det for en beholder. Anvendelsen af varmevekslere er afhængig af det enkelte

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

fjernvarmeområdes tekniske bestemmelser, idet der især tidligere har været en række fjern-

varmeværker, der har forbudt anvendelsen af varmevekslere af hensyn til spidsbelastnin-

gerne.

Cirkulation

Cirkulation af det varme brugsvand udføres sjældent i dag i nyere enfamiliehuse, da disse er

udført med fordelerrørsinstallation, men kan ofte findes i ældre enfamiliehuse opført før

1989.

Da nyere huse er udført med fordelerrørsinstallation er det med korte rørstrækninger, der

ved brug gennemskylles godt og dermed vil dannelse af biofilm og risikoen for legionella

vækst være begrænset.

7.5 Fokuspunkter for legionella

7.5.1 Varmeinstallation

Ældre type af olie- eller gasfyret anlæg

Ældre type af olie- eller gasfyret anlæg med separat kedel og varmtvandsbeholder tilsluttet

ved siden af. Det er igen vigtigt ved denne type af anlæg, at fremløbstemperaturen på cen-

tralvarmen ikke sænkes til under 50 °C, da varmt brugsvandstemperaturen følger denne.

Varmtvandsbeholderen er ofte stor, op til 250 liter da opvarmningen af den er langsom.

Store beholdere betyder ofte at opholdstiden for det varme vand er relativ stor, hvilket øger

risiko for opformering af bakterier og legionella.

Der er i denne type af anlæg risiko for, at der kan komme vækst af bakterier og legio-

nella i beholder og rørsystem, hvis temperaturen på kedlens driftstermostat skrues ned un-

der 50 °C.

Nyere type af olie- eller gasfyret anlæg

Ved nyere typer af olie og gasfyrede anlæg forstås anlæg, hvor der er krav til at kedlen skal

være af kondenserende type. Denne type af kedler har desuden en varmtvandsprioritering

der gør, at der kun er en mindre varmtvandsbeholder på 50

–

60 liter, hvilket reducerer op-

holdstiden.

Fjernvarmeinstallation med varmtvandsbeholder

Temperaturen i beholderen styres af en termostatventil med en føler i beholderen. Beholder-

størrelsen er normalt for enfamiliehuse 110 liter. Visse ældre typer af fjernvarmebeholdere

kan være styret med en såkaldt returventil, hvilket kan være med til at give dårlige driftsfor-

hold og måske lave temperaturer i beholderen. Der kan i denne type af anlæg være risiko

for vækst af bakterier eller legionella såfremt driftstemperaturen på beholderens termostat

ikke er korrekt indstillet. Såfremt styringen af driftstemperaturen alene er styret af en såkaldt

returløbstermostat, kan der være risiko for at temperaturen i beholderen bliver for lav.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

Fjernvarmeinstallation med varmeveksler

Temperaturen på det varme brugsvand styres af en termostatventil med en føler i rørsyste-

met efter varmeveksleren. Der er normalt mindre end 1/2 liter vand i en varmeveksler. Der

kan i denne type af anlæg være en lidt mindre risiko for opformering af bakterier og legio-

nella, da varmtvandsproduktionen foregår samtidig med, at det varme vand anvendes, og

vand volumet i veksleren er meget lille.

I installationer med fordelerrørsinstallation og separat rør frem til hvert af tapstederne vil

der normalt ikke være problemer med opformering af bakterier, såfremt temperaturen er stil-

let til over 50 °C.

Biomasseanlæg

I perioden fra 1995

–

til ca. 2002 er det typisk biomasseanlæg, som brændekedler og halm-

kedler der installeres. Denne type af anlæg installeres normalt sammen med en større buf-

fertank, hvilket gør at anlægget er ret pladskrævende.

I perioden 2002

–

2020 bliver det mere og mere pillebrændere, der overtager markedet.

Denne type anlæg kan styres på samme måde, som et olie- eller gasfyret anlæg, og kræver

derfor ikke en buffertank, og derfor heller ikke så meget plads.

Solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning.

Anlægget består af en beholder, der typisk er mellem 250 og 300 liter. Den er indrettet med

en bundspiral til opvarmning med solvarme, og en topspiral til opvarmning med central-

varme/fjernvarme. Der er derudover beholdere, der er udstyret med en el-patron til brug om

sommeren. Solvarmebeholdere er normalt indrettet således, at der er en god lagdeling gen-

nem beholderen. Temperaturerne i beholderen kan over tid være meget varieret, da den af-

hænger af hvor meget solen skinner.

Der er i denne type af anlæg risiko for, at der kan optræde vækst af bakterier og legio-

nella, såfremt der ikke kan opretholdes en god lagdeling i beholderen, og dermed en tempe-

ratur over 50 °C. Problemet vil typisk kunne opstå på anlæg, hvor der er cirkulation på det

varme vand, og hvor denne er tilsluttet forkert til beholderen. Omvendt vil solvarmeanlæg på

solrige dage opnå en høj beholdertemperatur på langt over 60 ºC, hvilket dermed kan desin-

ficere beholderen.

Varmepumpeanlæg

Nogle typer af varmepumper kan ikke levere en temperatur, der er over 55 °C, hvorfor det er

nødvendigt at disse er udstyret med en el-patron til suppleringsvarme, så temperaturen kan

bringes op over 60 °C, hvis der konstateres problemer med bakterier og legionella.

Der er derfor i denne type af anlæg risiko for, at der kan komme vækst af bakterier og

legionella i beholder og rørsystem, såfremt temperaturen på varmepumpen holdes under 50

°C fx af hensyn til god driftsøkonomi og virkningsgrad på varmepumpen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

7.5.2 Rørinstallationen

Gæstetoiletter

I huse der har et separat gæstetoilet, hvor dette er placeret langt fra installationsområdet og

varmtvandsforsyningen, kan dette give lang ventetid på det varme vand, hvorfor dette må-

ske sjældent anvendes. Lille eller ingen anvendelse af dele af installationen vil medføre, at

der er øget risiko for dannelse af biofilm og dermed risiko for legionella.

7.6 Enfamiliehuse opført 1995

–

2005

Enfamiliehusene fra 1995

–

2005 er ofte et typehus på mellem 100

–

150 m² i ét plan med et

badeværelse og måske et gæstetoilet.

Figur 5 Eksempel på typehus fra 1995 til 2005

7.6.1 Særlige installationstekniske kendetegn

Ud over de generelt beskrevne installationsteknisk kendetegn for enfamiliehuse fra denne

periode har disse også følgende særlige kendetegn:

•

En del af installationen er udført af enten kobberrør eller galvaniserede stålrør.

Fordelerrørsinstallationer er primært udført med PEX-rør. Andre typer af plast er

endnu ikke almindelige på markedet.

Koblingsledningerne for varmt og koldt vand er typisk placeret i gulvisoleringen, hvor

der også er placeret gulvvarme. På trods af at der har været krav om teknisk isolering

af varmtvandsrørene, og at det kolde vand ikke har måtte kunne opvarmes, har kob-

lingsledningerne frem til tapstederne ikke altid været korrekt isolerede, hvorved både

det kolde og det varme vand i rørene periodevis har været opvarmet af den omlig-

gende gulvvarme.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

•

Der blev i 1996 indført krav om installation af en vandmåler, hvilket medfører at der

fokuseres på vandbesparelse og vandbesparende armaturer. Det bliver almindeligt,

at der installeres sparebrusere med lille vandmængde og stor forstøvning.

•

I DS 439:2000 ændres den forudsatte vandstrøm q

fra tidligere 0,2 liter/sek. til 0,15

liter/sek. af netop vandbesparende årsager.

Brug af vandbesparende armaturer og brusere i eksisterende installationer der er di-

mensioneret efter andre og større vandstrømme giver længere ventetid og større op-

holdstid mht. det varme vand i installationen.

•

I perioden 1995 frem til 2002 blev der installeret en stor mængde termiske solvarme-

anlæg (vurderes at være i størrelsesordenen 3.000

–

5.000 stk. om året) med tilskud

fra Energistyrelsen. Disse anlæg er med en varmtvandsbeholder på mellem 250

–

300 liter. Disse anlæg er indrettet således, at det om vinteren kun er de øverste ca.

85 liter der opvarmes af en varmespiral forsynet fra et olie- eller gasfyret anlæg. Re-

sten af beholderen er uopvarmet (eller kun meget lidt opvarmet om vinteren. Styrin-

gen af topspiralen er normalt foregået med en termostatventil med en føler i beholde-

ren, eller med en returløbstermostat. Tilskuddet til solvarmeanlæg bortfaldt i 2002, og

salget døde derefter ud.

•

En del huse har et gæstetoilet, der ofte er placeret langt fra installationsområdet, hvil-

ket kan give lang ventetid på det varme vand, hvorfor det sjældent anvendes.

7.7 Enfamiliehuse opført efter 2005

7.7.1 Særlige installationstekniske kendetegn

Ud over de generelt beskrevne installationsteknisk kendetegn for enfamiliehuse er der for

huse opført efter 2005 også følgende særlige kendetegn:

•

Kun mindre dele af installationen udføres af varmforzinket stål eller kobberrør. Efter

2013 er det kun muligt at anvende disse rørtyper i områder, hvor vandkvaliteten

ikke medfører afsmitning af zink eller kobber til drikkevandet.

•

Enfamiliehuse opført efter 2005 bliver typisk større med hensyn til opvarmet areal,

og indeholder ofte også 2 badeværelser eller et gæstetoilet. Badeværelserne pla-

ceres ikke nødvendigvis ved siden af hinanden, men fx sammen med soveafdelin-

gerne. Badeværelserne bliver også større i areal.

•

Kravene til bygningsisoleringen er stigende fra 2005 og frem til 2020, og energibe-

hovet til bygningsopvarmning tilsvarende faldende. Dette betyder at den procentu-

elle andel af det samlede energiforbrug til opvarmning af varmt brugsvand stiger,

og efterhånden udgør dette over halvdelen af bygningens samlede energiforbrug.

•

I mange enfamiliehuse opført især efter 2010 installeres brusere af typen ”rainsho-

wers”,

der fungerer med en vandstrøm på mellem 0,5

–

1,0 l/sek. mod en alminde-

lig bruser på 0,15 l/sek. Dette betyder at der skal fremføres rør i større dimension

(typisk ø28 mm PEX) frem til disse brusere.

•

De fleste huse i byer fra denne periode anvender fjernvarme.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

•

BR08 stiller krav om, at gas og oliefyrede anlæg skal være kondenserende type.

I områder uden fjernvarme bliver der oftest installeret et varmepumpeanlæg enten

jordvarme eller luft/vand.

DS 469:2013 stiller krav om at varmeinstallationer skal dimensioneres for et tempe-

ratursæt på 60/40

C, og et temperatursæt til varmt brugsvand på 60/30

C. Dette

stiller ekstra krav til varmtvandsforsyningen ift. kapaciteten.

7.8 Renovering af ældre enfamiliehuse

Udgangspunktet er at renoveringen af brugsvandsinstallationen er foretaget inden for de se-

neste 10

–

15 år og frem til nu.

7.8.1 Ældre huse i 1 plan med kælder

Denne type af huse er oftest opført fra 50’erne og frem. Det vil sige, at de eksisterende in-

stallationer som udgangspunkt er mindst 50 år gamle. Da husene er med kælder, er den op-

rindelige rørinstallation normalt ført synligt under kælderloftet, og derefter ført op til installati-

onerne i stueetagen.

Ved renoveringen af denne type af huse er dette udført ved at den eksisterende installa-

tion til både køkken, badeværelse og andre tapsteder er fjernet, og der efterfølgende er

etableret en helt ny installation til nyt køkken, bad og andre tapsteder. Installationen vil ofte

være udført med rustfri stålrør eller ALU-PEX-rør synligt under loft, og derefter koblingsled-

ninger af PEX-rør op til de enkelte tapsteder i stueplan.

Alternativt er der foretaget en løbende renovering af de enkelte rum som køkken, bad og

tilsvarende. I denne situation er dele af den oprindelige installation fortsat anvendt, og reno-

veringen er foretaget som knopskydning på denne. Den nye installation til fx køkken og bad

vil typisk være udført ved at der afsættes et fordelerrør på den eksisterende installation

(koldt og varmt vand), og der derfra trækkes koblingsledninger i PEX-rør frem til de enkelte

tapsteder.

7.8.2 Ældre huse i 1�½ plan med kælder

Denne type af huse i 1�½ plan

er oftest opført fra 30’erne og frem til ca. 1960. Det vil sige, at

de eksisterende installationer som udgangspunkt er mindst 50 år gamle. Da ejendommene

er med kælder, er den oprindelige rørinstallation normalt ført synligt under kælderloftet, og

derefter ført op til installationerne i stueetagen. En del af disse huse har oprindeligt været

opført som 2 familieboliger med en mindre lejlighed på 1. sal, hvor der kun har været et min-

dre køkken. Lejlighederne på første sal er ofte nedlagt i 60’erne og der

kan efterfølgende

være indrettet fx et badeværelse, der hvor der tidligere var køkken.

I en række af denne type af huse har varmtvandsinstallationen fra starten været udført

med en cirkulationskreds, da ventetiden på det varme vand ellers ville blive for lang.

Ved renoveringen af denne type af huse er dette udført ved at den eksisterende installa-

tion til både køkken, badeværelse og andre tapsteder er fjernet, og der efterfølgende er

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

etableret en helt ny installation til nyt køkken, bad og andre tapsteder. Installationen vil ofte

være udført med rustfri stålrør eller ALU-PEX-rør synligt under loft, og derefter koblingsled-

ninger af PEX-rør op til de enkelte tapsteder i stueplan, og på 1. sal. Hvis ventetiden på det

varme vand bliver for lang, kan det være nødvendigt at etablere en cirkulation på systemet.

Alternativt er der foretaget en løbende renovering af de enkelte rum som køkken, bad og

tilsvarende. I denne situation er dele af den oprindelige installation fortsat anvendt, og reno-

veringen er foretaget som knopskydning på denne. Den nye installation til fx køkken og bad

vil typisk være udført ved at der afsættes et fordelerrør på den eksisterende installation

(koldt og varmt vand), og der derfra trækkes koblingsledninger i PEX-rør frem til de enkelte

tapsteder. Ved for lang ventetid på det varme vand bibeholdes den eksisterende cirkulation.

Særlige fokuspunkter for legionella

Da rørinstallationen trækkes synligt under loft i kælder og i større rørdimensioner, vil der

være mulighed for, at der kan optræde længere ventetid på det varme vand ved tapsteder,

der er placeret langt fra varmtvandsforsyningen. Dette kan medføre, at der kan være behov

for cirkulation på installationen.

I de tilfælde hvor dele af den eksisterende installation genanvendes vil der være risiko

for at denne har opbygget biofilm, og den kan desuden være forurenet med legionella eller

bakterier generelt.

Ved etablering af cirkulation, eller ved genanvendelse af den eksisterende skal det sik-

res, at denne er indrettet så temperaturen i hele systemet kan holdes over 50

7.8.3 Ældre typehuse (1965

–

1990) uden kælder

Installationerne i denne type af huse er typisk udført som en kobberrørsinstallation, hvor rø-

rene er ført ikke udskifteligt i terrændækket med samlinger.

Renovering af denne type af huse foregår ofte som ”partiel renovering”, hvilket vil se at fx

badeværelset eller køkkenet renoveres hvert for sig.

I forbindelse med renoveringen er det kun den del af installationen der er i fx badeværel-

set eller køkkenet der udskiftes, hvor så resten af installationen i huset fortsat anvendes. År-

sagen til at denne metode anvendes er, at en totaludskiftning af installationen vil både være

meget vanskelig, og samtidig også meget omkostningstung da samtlige gulve i huset skal

brydes op for at udføre denne.

I en række af denne type af huse har varmtvandsinstallationen fra starten været udført

med en cirkulationskreds, da ventetiden på det varme vand ellers ville blive for lang. På

grund af risiko for bl.a. turbulenskorrosion (hastighedskorrosion) er de fleste cirkulationssy-

stemer i dag nedlagt ved at pumpen er slukket, eller kun kører kortvarigt i brugsperioderne.

Da ledningerne er udført nedstøbte og ikke udskiftelige vil de stadig være forbundet til

varmtvandsinstallationen ofte som en ”død” ledning.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

TABEL 11. Typisk brugsvandsinstallation i enfamiliehuse opført efter 1995

Plantegning af

enfamiliehus med

eksempel på en

ikke udskiftelig

kobberrørsinstal-

lation.

Diagram af enfa-

miliehus med ek-

sempel på en

ikke udskiftelig

kobberrørsinstal-

lation

Særlige fokuspunkter for legionella

Hvor dele af den eksisterende installation genanvendes vil der være risiko for at denne har

opbygge biofilm, og den kan desuden være forurenet med legionella eller bakterier generelt.

Hvis der har været udført cirkulation på systemet og dette er nedlagt på den ene eller an-

den måde så der er døde ledninger er der stor risiko for at der er opformeret bakterier og le-

gionella i disse.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

8 FLERFAMILIEEJDENDOMME

I det følgende beskrivelse opbygningen af brugsvandsinstallationen i en typisk flerfamilie-

ejendom opført efter 1995. Ved en flerfamilieejendom forstås primært rækkehus- og etage-

boligbyggeri. Ligeledes gives en kort beskrivelse af de hovedkomponenter og rørinstallatio-

ner der indgår i en typisk brugsvandsinstallation.

8.1 Anlægstyper

Brugsvandsinstallationer i flerfamilieejendomme opført efter 1995, er typisk opført med syn-

lige ledninger ført i kælder, og stigstrenge i rørskakte til de enkelte lejligheder. Se figur 6.

Figur 6 Eksempel på en typisk rørføring til varmt brugsvand med synlig rørføring i kælder, og stigstrenge ført

i rørskakte til hver enkelt lejlighed.

Normalt vil brugsvandsanlæggene i flerfamilieejendomme altid være udført med cirkula-

tion af det varme brugsvand.

Individuelle lejlighedsbasserede anlæg

Ejendomme opført efter 1995, hvor der udføres individuelle lejlighedsbaserede anlæg til

brugsvandsopvarmning ses mere og mere frem mod 2020. Denne type af anlæg er med

hensyn til legionella bedre, da der er korte rørstrækninger med det varme vand.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

Figur 7A Eksempel på en typisk rørføring til individuel løsning for det varme vand

8.2 Rørføring

Rørinstallationen i flerfamilieejendomme har typisk været udført som en traditionel fordeler-

rørsinstallation, hvor fordelerne for koldt og varmt vand har været placeret i kælderen eller i

en central skakt. Se eksemplerne i Tabel 12.

Tabel 12 Eksempler på rørføring i flerfamilieejendomme

Synlige rør i kælder eller ingeniørgang

Billede af synlig rørinstallation i kæl-

dergang med afgrening til stig-

strenge.

Rørledningerne ophænges i stropper

under loftet.

Fra 1995 og frem til ca. 2010 har ho-

vedledningerne primært været udført

af varmforzinket stål.

Rør i rørskakte

Billede af typisk rørskakt, hvor der er

placeret både brugsvandsrør, var-

merør og faldstamme.

I skakten udføres der for hver lejlig-

hed et fordelerrørsarrangement for

varmt og koldt vand. Alle koblings-

ledninger udføres normalt af PEX-

rør.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

8.3 Hovedkomponenter

I det følgende gennemgås de hovedkomponenter som et anlæg til produktion af varmt

brugsvand i en flerfamilieejendom typisk består af.

8.3.1 Varmtvandsforsyningsanlæg

Varmtvandsforsyningsanlæg kan opdeles i 3 hovedtyper afhængig af hvordan selve opvarm-

ningsenheden er indrettet. Se Tabel 13.

Tabel 13 beskrivelse af de tre hovedtyper af varmtvandsforsyningsanlæg

Beholderanlæg med indvendig spiral

Et almindeligt beholderanlæg er et an-

læg, hvor beholderen er udstyret med

indvendige spiraler til opvarmning af

det varme vand. Denne type af anlæg

vil normalt have en større beholder

end fx et anlæg med en ladekreds, da

kapaciteten på spiralerne ikke er så

stor, som på den varmeveksler, der

sættes i forbindelse med et ladekreds-

system.

Almindelige beholderanlæg har været

mest anvendt på anlæg fra 1995 og et

stykke frem. Herefter er det blevet

mere almindeligt at anvende lade-

kredssystemer, eller systemer kun

med en varmeveksler.

Beholderanlæg med ladekreds

Eksempel på opbygning af ladekreds-

system med bufferbeholder og varme-

veksler. Vandet opvarmes i den eks-

terne varmeveksler og cirkuleres der-

efter over i bufferbeholderen. Kapaci-

teten på varmeveksleren kan vælges

så beholderstørrelsen bliver relativ

lille.

Veksleranlæg

Eksempel på installation med varmt-

vandsveksler. Kapaciteten på veksle-

ren er valgt så det ikke er nødvendigt

at have en bufferbeholder. Der er ind-

bygget styring af varmtvandstempera-

turen således, at denne ikke kommer

til at pendle uanset forbruget.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

Varmtvandsforsyning kombineret med solvarme

I flerfamilieejendomme opført mellem 1995

–

2002 er varmtvandsforsyningen i en række til-

fælde udført så opvarmningen af det varme brugsvand sker ved brug af et solvarmeanlæg

primært om sommeren. Se eksemplet i Tabel 14. Der var frem til 2002 tilskud fra energisty-

relsen til denne type af anlæg.

Tabel 14 Eksempel på opbygning af et solvarmeanlæg til større ejendomme

Principskitse for solvarmeanlæg til

større ejendom. Der kan evt. være an-

vendt en forvarmebeholder til solvar-

meanlægget. Denne type af anlæg vil

normalt betyde, at der er et større be-

holdervolumen til det varme vand end

ved almindelige anlæg for at optimere

ydelsen af solvarmeanlægget. Anlæg-

gene er typisk udstyret med enten 1

stor beholder, eller 2 mindre behol-

dere.

8.3.2 Cirkulationspumper

Cirkulationspumpen i et større varmt brugsvandsanlæg dimensioneres og vælges typisk så

det sikres, at temperaturtabet i det samlede system ikke overstiger ca. 5 °C. Det betyder i

praksis, at det er isoleringen af rørsystemet, dimensionen på rørsystemet og placeringen af

dette (varmt/koldt), der bestemmer det samlede temperaturtab, der er i cirkulationskredsen.

8.3.3 Indreguleringsventiler

For at sikre den ønskede brugsvandstemperatur for det varme vand og flow ved alle tapste-

der i en flerfamilieejendom installeres en række indreguleringsventiler.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

Tabel 15 Eksempler på indreguleringsventiler typisk anvendt i flerfamilieejendomme.

Manuel indreguleringsventil (STAD-ventil)

For denne type af ventiler beregnes for-

indstillingen på ventilen således, at den

korrekte vandmængde kommer igennem

strengen. Det er muligt at foretage målin-

ger hen over ventilen for at kontrollere at

de beregnede værdier også passer.

Ældre type af termostatisk brugsvandsventil

Denne ældre type er ofte beregnet for en

cirkulationstemperatur på 43 oC eller 48

oC, hvorfor de bør skiftes. Temperaturen

er stemplet på ventilen.

Nyere termostatisk brugsvandsventil

Termostatiske brugsvandsventiler er de-

signet til automatisk regulering af tempe-

raturen af det vand, som cirkulerer gen-

nem ventilen, så systemets termiske ba-

lance sikres, og de kan indstilles til den

ønskede temperatur vha. den trinløse

skala. Visse fabrikater er udstyret med en

ekstra bypass-funktion til regelmæssig pa-

steurisering af systemet med meget varmt

vand. Dette gøres for at forhindre udvik-

ling og spredning af bakterier som f.eks.

legionella.

En dynamisk strengreguleringsventil er

designet til brugsvandsanlæg med cirkula-

tion. Ventilen balancerer anlægget auto-

matisk, uafhængigt af temperatur og skif-

tende trykforhold, og sikrer hurtig adgang

til varmt vand ved alle tappesteder.

Ventilens dynamiske egenskaber sikrer

balancen hele vejen rundt i systemet, uan-

set varierende tryk og vandets temperatur.

Når den er installeret med den indsats,

der passer til brugsvandsanlæggets stør-

relse, vil der altid løbe præcis den

mængde vand igennem, der er behov for,

for at kompensere for varmetabet i rørene.

Dermed vil der altid være hurtig adgang til

varmt vand på selv det fjerneste tappe-

sted, så forbrugerne ikke skal vente.

Dynamiske ventiler

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

8.4 Særlige installationstekniske kendetegn

Ud over de generelt beskrevne installationsteknisk kendetegn for flerfamilieejendomme op-

ført efter 1995, er der også følgende særlige kendetegn:

•

Installationer af varmforzinket stål eller kobberrør giver i stigende grad anledning til

bl.a. problemer med korrosion og afsmitning af metaller. Efter 2013 er det kun mu-

ligt at anvende disse rørtyper i områder, hvor vandkvaliteten ikke medfører afsmit-

ning af zink eller kobber til drikkevandet.

•

Kravene til bygningsisoleringen er stigende fra 2005 og frem til 2020, og energibe-

hovet (energirammen) til bygningsopvarmning tilsvarende faldende. Dette betyder

at den procentuelle andel af det samlede energiforbrug til opvarmning af varmt

brugsvand stiger, og efterhånden udgør dette størstedelen af bygningens samlede

energiforbrug.

•

Kravene til isolering af bl.a. varmtvandsinstallationer og disses cirkulationskreds

skærpes med revision af DS 452 i 2013.

De fleste etageejendomme i byer fra denne periode anvender fjernvarme.

DS 469:2013 stiller krav om at varmeinstallationer skal dimensioneres for et tempe-

ratursæt på 60/40

C, og et temperatursæt til varmt brugsvand på 60/30

C. Dette

stiller isæt ekstra krav til varmtvandsforsyningen.

8.5 Fokuspunkter for legionella

8.5.1 Brugsvandsopvarmning

I Bygningsreglementerne, har der siden 1995 med henvisning til DS 469:1991, og DS

469:2013 været krav om, at varmtvandsforsyningsanlæg skal dimensioneres for en frem-

løbstemperatur på max 60

C og en returtemperatur på 30

Beholdersystemer

I installationer med kun en varmtvandsbeholder er denne ofte stor, idet opvarmningen af det

varme vand foregår relativt langsomt.

Store beholdere betyder ofte at opholdstiden for det varme vand er relativ stor, hvilket

øger risiko for opformering af bakterier og legionella.

Denne type af beholdere er indrettet så der skal være en god lagdeling i beholderen.

Hvis lagdelingen fx på grund af fejlplacering af cirkulationen ikke er i orden, kan det være

vanskeligt at opretholde en stabil temperatur i beholderen, og dermed sikre, at der ikke dan-

nes bakterier og legionella.

Der er i denne type af anlæg risiko for, at der kan komme vækst af bakterier og legio-

nella i beholder og rørsystem, idet der er øget risiko for at temperaturen i dele af installatio-

nen (cirkulationskredsen) kan komme ned under 50 °C. Desuden kan forkert tilkobling af cir-

kulationsledninger give problemer med temperaturlagdelingen i beholder og dermed øge ri-

sikoen for bakterie- og legionella vækst.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

Hvis der er ønske om at udføre termisk desinfektion af hele installationen eller blot regel-

mæssig temperaturgymnastik af varmtvandsbeholderen og cirkulationsledningen kan dette

være vanskeligt, da det tager lang tid at hæve temperaturen i hele beholderen tilstrækkeligt

(op over 60

C).

Ladekredssystemer

Ladekredssystemer har generelt en mindre beholder end traditionelle typer af varmtvands-

beholdesystemer. Dette betyder, at opholdstiden i beholderen er kortere. Der er i denne type

af beholder ikke en egentlig lagdeling, da opholdstiden i beholderen er beregnet til at skulle

være kort.

Hvis der er ønske om at udføre termisk desinfektion af hele installationen eller blot regel-

mæssig temperaturgymnastik af varmtvandsbeholderen og cirkulationsledningen vil det

være lettere end med en traditionel beholder, da det på grund af et relativt mindre beholder-

volumen, og en større vekslerkapacitet tager kortere tid at hæve temperaturen i beholderen

tilstrækkeligt (op over 60

C).

Vekslersystem

Ved vekslersystemer opvarmes vandet direkte samtidig med at der er forbrug. Der er ingen

lagerkapacitet ud over den, der er i selve rørsystemet. Det er vigtigt, at der er en god styring

af varmtvandstemperaturen i forbindelse med veksleren, så der ikke opstår pendling i forbin-

delse med temperaturen.

Hvis der er ønske om at udføre termisk desinfektion af hele installationen eller blot regel-

mæssig temperaturgymnastik af varmtvandsbeholderen og cirkulationsledningen vil det

være let, da der ikke er en forrådsbeholder, men en direkte opvarmning i varmeveksleren,

der har en stor vekslerkapacitet, hvorfor det tager kort tid at hæve temperaturen i systemet

tilstrækkeligt (op over 60

C).

Systemer med solvarme

I systemer hvor der er solvarmeopvarmning om sommeren vil temperaturen veksle meget

over kort tid. De høje temperaturer har en positiv effekt i relation til desinfektion af beholde-

ren. I overgangsperioderne med mindre sol er det vigtigt, at suppleringsvarmen (centralvar-

men) er indstillet så der kan opnås en temperatur på mindst 55

C i beholderen for at undgå

for lave temperaturer i hele varmtvandssystemet.

Da beholdervolumen ofte er stort på grund af solvarmen, er det vigtigt at sikre, at der

ikke kan ske en opformering af bakterier og legionella i systemet om vinteren, hvor der ikke

er tilskud fra solvarme.

Lavtemperaturfjernvarme

Det vil generelt være en udfordring, i forbindelse med varmtvandssystemet, at kunne udføre

termisk desinfektion såfremt fjernvarmeværket sænker fremløbstemperaturen i hovedforsy-

ningen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

I DS 469 er det derfor angivet, at såfremt hovedforsyningen ikke har tilstrækkelig høj

temperatur til at klare brugsvandsopvarmningen skal der installeres en ekstraopvarmning fx i

form af et varmelegeme i varmtvandsforsyningen.

8.5.2 Rørinstallationsmaterialer

Varmforzinkede rør

Varmforzinkede stålrør er rør, der har en relativ ru overflade indvendigt. Dette betyder i prak-

sis, at der rent faktisk er et relativt større overfladeareal på denne rørtype end på fx rustfri

rør eller plastrør set i relation til den samme indvendige diameter. Dette betyder, at der er

bedre mulighed for at der kan dannes biofilm i denne type af rør. Da røren samtidig har let til

at korrodere i visse vandtyper vil det også være en faktor mht. dannelse af biofilm.

Da rørene har en ru overflade, er denne type af rør vanskelig at lave bekæmpelse af

bakterier og legionella på.

Kobberrør

Der er udsagn fremme om, at kobber er bakteriehæmmende, og at der derfor ikke kan op-

træde bakterier og legionella i kobberrørsinstallationer. Dette er ikke korrekt, da denne effekt

kun optræder mens installationen er helt ny. I løbet af relativ kort tid dannes der et beskyt-

tende oxidlag og andre aflejringer på den indvendige overflade, hvorfor der ikke er direkte

adgang til kobberet, og dermed beskyttelse mod bakterier og legionella.

Rustfri stålrør og plastrør

Rustfri stålrør og plastrør er generelt rør, der er glatte indvendigt. Ved lave temperaturer un-

der 50

C kan der dannes biofilm indvendigt i rørene.

8.5.3 Rørinstallation, cirkulation og indregulering

I perioden fra 1995 og ca. frem til 2002 blev der stadig anvendt cirkulationsventiler af typen

C eller 48

C. Denne type af ventiler holder temperaturen på cirkulationskredsens sidste

del under 50

C, og der er derfor stor risiko for at der opformeres bakterier og legionella i

denne del af cirkulationskredsen. Når en del af kredsen er forurenet med legionella vil den

efterfølgende kunne sprede sig til resten af installationen.

Med denne type af ventiler er det ikke muligt at foretage en termisk desinfektion af det

samlede system, da cirkulationsventilerne blokerer for gennemløb af det varme vand.

Hvis der er anvendt manuelt indregulerede strengreguleringsventiler (fx STAD), er der

risiko for at disse under driftsperioden har været anvendt som aflukningsventiler, og at de

derefter ikke længere har den korrekte forindstilling. Dette vil medføre, at der er ubalance i

cirkulationskredsen, og at temperaturforholdene muligvis ikke er korrekte med deraf føl-

gende risiko for dannelse af bakterier og legionella.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

8.6 Renovering af ældre boliger

Ældre boliger har ofte gamle installationer udført af varmforzinkede stålrør. Alderen på disse

installationer kan variere fra 30

–

70 år.

Den teknisk levetid for varmforzinkede stålrør ligger mellem 40

–

50 år afhængt af den

belastning og det vand de har været udsat for.

Den praktiske levetid kan variere meget igen ud fra belastning og vandkvalitet. I ældre

boliger kan man ofte opleve varmforzinkede rørinstallationer, der er langt over 50 år. Til

gængæld oplever beboerne ofte, at nye rør i forbindelse med reparationer ikke holder mere

end 5

–

10 år, eller endog mindre. Dette skyldes, at de nye rør ikke har en beskyttende be-

lægning som de gamle, og derfor korrodere langt hurtigere.

Ved renovering efter 2010 udskiftes den eksisterende installation normalt til enten syste-

mer af rustfri rør eller plastrør, da det ikke er muligt at anvende varmforzinkede stålrør eller

kobberrør længere.

8.6.1 Rørføring ved renovering

I forbindelse med generel renovering af ældre ejendomme er det ofte nødvendigt at an-

vende de samme føringsveje, som der var for den tidligere rørinstallation. Det vil sige, at der

trækkes stigstrenge separat til køkken og bad, hvor de gamle rør også var trukket. For

varmtvandsinstallationen betyder det ofte, at denne udføres som et overfordelt anlæg, som

den gamle installation også var. Det vil sige, at dele af rørinstallationen (inkl. cirkulationen)

kommer til at ligge på loftet, ofte i koldere omgivelser.

Installationerne i de enkelte lejligheder vil her ofte blive udført som de var tidligere med

synlige rør i enten bad eller køkken.

I forbindelse med mere omfattende renoveringer vil det ofte være muligt at etablere en

fælles føringsvej i form af en central placeret skakt, hvor den samlede vand- og varmeinstal-

lation for de enkelte lejligheder placeres. Installationerne i leglighederne vil efter en større

renovering ofte kunne udføres som nye fordelerrørsinstallationer med separate koblingsled-

ninger til de enkelte tapsteder.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

9 INSTITUTIONER M.V.

9.1 Skoler

9.1.1 Anlægstyper

Anlæg på skoler er ofte karakteristiske ved, at de har en relativ stor udstrækning, men med

få tapsteder. Tapstederne er på mange skoler koncentreret om kerner med toiletrum og rum

med håndvaske.

Tidligere var det almindeligt med håndvaske med varmt og koldt vand i samtlige under-

visningslokaler, men på mange skoler er dette nu indskrænket, så der ikke er håndvaske i

undervisningslokalerne, eller at disse kun har koldt vand.

I undervisningslokaler til naturfag, husgerning m.v. er der normalt faciliteter i form af va-

ske med koldt og varmt vand.

I forbindelse med sportsfaciliteter er der baderum med brusere samt toiletter.

9.1.2 Rørføring

I områder med forskellige typer af undervisningslokaler vil rørinstallationen normalt være ført

op gennem etagerne i en skaktløsning, og rørinstallationerne til de enkelte tapsteder i under-

visningslokaler og toiletkerner vil være ført fx over et nedhængt loft i gangarealerne.

9.1.3 Hovedkomponenter

Varmtvandsforsyningsanlæg

Skoler ligger ofte i byer og er derfor normalt forsynet med fjernvarme. Varmtvandsbehol-

derne på skoler er typisk dimensioneret stort, fordi beholderne skal kunne rumme tilstrække-

ligt med varmt vand til at dække et meget ujævnt forbrug. Eksempelvis skal alle i bad efter

en time i idræt, hvilket kræver en stor mængde varmt vand i en kort periode. Samtidig står

vandet typisk stille i beholderen i weekenden og 2/3 af døgnet efter skoletidens ophør.

Indreguleringsventiler

På grund af udformningen af installationerne anvendes der ofte manuelt indregulerede ind-

reguleringsventiler, hvor forindstillingen beregnes og derefter indstilles.

9.1.4 Fokuspunkter

–

Legionella

Da varmtvandsforbruget på skoler kan være meget uensartet over døgnet og ugen, er det

vigtigt at sikre, at der er en god indregulering og dermed gennemstrømning af alle dele i

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

installationen således at det sikres, at temperaturerne ikke kommer under 50

C på noget

tidspunkt.

På ældre skoler (fra 1995 og lidt frem) kan en del af varmtvandstappestederne være

nedlagt på grund af energisparehensyn. Det er vigtigt, at alle nedlagte ledninger er fraskåret

installationen således

at der ikke forekommer ”døde ender” i systemet.

Dele af installationen anvendes ofte ikke i ferieperioder. Det er i disse perioder ikke mu-

ligt at slukke for cirkulationen fx af energisparehensyn, da dette vil betyde, at der vil ske en

opformering af bakterier og legionella i rørsystemet.

9.1.5 Særlige installationstekniske kendetegn

Ud over de generelt beskrevne installationsteknisk kendetegn for skoler fra denne periode

har disse også følgende særlige kendetegn:

•

Vandrette rørledninger trækkes ofte i gange over et nedhængt loft. Der er her

risiko for utilsigtet opvarmning af det kolde vand.

Hvis der er installeret slangevindere på koldtvandsledningerne er der risiko for

at disse vil være overdimensioneret, og at det kolde vand henstår længe i led-

ningerne.

•

Der kan være lange rørtræk frem til de enkelte tapsteder.

Der kan være installationer der kun sjældent anvendes bl.a. på grund af deres

placering.

Der kan være tapsteder der er nedlagt på grund af sparehensyn, og hvor der

derfor er risiko for

”døde ender” i systemet.

9.2 Svømmehaller, idrætscentre m.m.

9.2.1 Anlægstyper

Anlægstypen er typisk karakteriseret ved, at der er store kerner med bade faciliteter og toi-

letter, og derudover et cafeteria med køkken og toiletfacilitet for de besøgende. Der kan des-

uden være spredte toiletter med store afstande til varmtvandsforsyningen.

9.2.2 Rørføring

Rørene trækkes normalt fra teknikrummet i ingeniørgange eller over et nedhængt loft frem til

baderum og cafeteria.

I anlæg der er udført mellem 1995 og ca. 2010 vil hovedledningssystemet normalt være

udført af varmforzinket stål. Afgreninger med fordelingsledninger og koblingsledninger til fx

brusearrangementer og toiletrum vil ofte være udført i kobberrør.

I anlæg der er udført efter 2010, vil hovedledningerne ofte være udført af rustfri stålrør,

og koblingsledningerne til de enkelte brusere m.v. vil være udført i PEX-rør.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

9.2.3 Hovedkomponenter

Varmtvandsforsyning

Varmtvandsforsyningen vil normalt være stor, da behovet for varmt vand i anvendelsesperi-

oderne er meget stort. I de fælles badefaciliteter vil en stor del af bruserne være i drift samti-

dig, hvilket betyder at der anvendes meget varmt vand. Ud over at det vil være nødvendigt

med et stort beholdervolumen skal der også være en tilstrækkelig stor effekt til stede til op-

varmning af det varme vand.

På grund af, at der er et stort effektbehov vil især nyere varmtvandsforsyninger være ind-

rettet som ladekredssystemer.

Hvor forsyningen er fjernvarme vil effekten til varmtvandsforsyningen være afhængig af

hvor stor en effekt fjernvarmeforsyningen kan levere. Dette har igen indflydelse på fx behol-

derstørrelsen.

Indreguleringsventiler

På grund af udformningen af installationerne anvendes der ofte manuelt indregulerede ind-

reguleringsventiler, hvor forindstillingen beregnes og derefter indstilles.

Hvor der anvendes manuelt indregulerede ventiler er det ikke muligt at lave termisk des-

infektion af ledningsnettet.

Cirkulationspumpe

Da det er relativt store vandmængder der skal cirkuleres, skal cirkulationspumpen dimensio-

neres så temperaturfaldet i det samlede system under alle driftsforhold ikke falder mere end

5 °C.

Fælles brusearrangementer

De fælles brusearrangementer er indrettet således, at de enkelte brusere kun giver en vand-

strøm svarende til ca. 0,1 l/sek. mod normalt 0,15 l/sek. Dette er nødvendigt af dimensione-

ringstekniske årsager da mange af bruserne anvendes samtidig.

9.2.4 Fokuspunkter

–

Legionella

I lidt ældre svømmehaller og idrætsfaciliteter blev de fælles brusearrangementer ofte udført

med et blandearrangement, hvor det varme vand blev forblandet i en mindre beholder inden

det blev sendt frem til bruserne. Denne type af anlæg (lunkenvandsanlæg) er i dag nedlagt

langt de fleste steder, da de typisk fungerede ved en temperatur på ca. 38 ºC for det blan-

dede vand.

Da forbruget er stort når de fælles brusearrangementer anvendes, er selve rørdimensio-

nerne i cirkulationskredsen også store, og der er relativt store vandmængder der skal cirku-

leres for at holde en temperatur på over 50 °C i systemet.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

9.2.5 Særlige installationstekniske kendetegn

Ud over de generelt beskrevne installationsteknisk kendetegn for svømmehaller og idræts-

centre fra denne periode har disse også følgende særlige kendetegn:

•

Der er perioder af døgnet, hvor der er et meget stort forbrug på de dele af in-

stallationen, der er tilsluttet badefaciliteter.

9.3 Plejecentre og tilsvarende

9.3.1 Anlægstyper

Anlæg til plejecentre og tilsvarende er i store træk opbygget på samme måde, som ved fler-

familieejendomme, men hvor lejlighederne er mindre og generelt kun beregnet for en enkelt

person. I de enkelte lejligheder er der et bad og eventuelt et the-køkken. Ud over de enkelte

lejligheder vil der også være et storkøkken, eventuelt fælles vaskerum og bade faciliteter til

personalet.

9.3.2 Rørføring

Rørføringen er normalt udført med lodrette installationsskakte til de enkelte etager, og derfra

ført vandret rundt over nedhængte lofter og derfra ind i de enkelte boliger. Alternativt kan der

være udført lodrette installationsskakte der betjener 2

–

4 lejligheder på hver etage.

9.3.3 Hovedkomponenter

Varmtvandsforsyning

Varmtvandsforsyningen er normalt et beholdersystem, hvor beholderen enten er med ind-

vendige spiraler, eller opbygget som et ladekredssystem. Beholdervolumen er typisk mellem

1500

–

2500 liter.

Indreguleringsventiler

Indreguleringsventilerne på denne type af installationer er normalt manuelt indregulerede

ventiler, hvor forindstillingen beregnes for hver kreds.

9.3.4 Særlige installationstekniske kendetegn

Ud over de generelt beskrevne installationsteknisk kendetegn for plejecentre fra denne peri-

ode har disse også følgende særlige kendetegn:

•

Installationen kan være overdimensioneret, da beboerne ikke altid anvender de

installerede tapsteder ret meget.

Der kan være perioder (kortere eller lidt længere), hvor der er udskiftning af be-

boere i de enkelte lejligheder, og hvor installationerne så ikke anvendes.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

9.3.5 Fokuspunkter

–

Legionella

I plejecentre og lignende er installationerne ofte fremført til små enheder i form af WC, bad

og et the-køkken, og installationerne anvendes ikke så ofte, som fx installationer i en normal

beboelse. Der er færre bade, og der tappes kun lidt vand ved køkkenfaciliteterne. Dette til-

sammen medfører, at installationerne ofte har stillestående vand i længere tid end i andre

installationer, og derved også har mulighed for opformering af biofilm og derved risiko for le-

gionella vækst. Dette betyder, at plejepersonalet skal have fokus på, at der i de enkelte be-

boelser med mellemrum anvendes vand, eller at installationen gennemskylles jævnligt.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

10 SAMMENFATNING

I rapporten er givet en gennemgang af den historiske udvikling af brugsvandsinstallationer

de seneste 25 år med fokus på de forhold og løsninger, der kan have størst indflydelse på

legionellavækst i vandinstallationer. Sammenfattende er der beskrevet følgende fokuspunk-

ter for de forskellige bygningstyper:

Enfamiliehuse

Driftstemperaturen for det varme brugsvand kan for både olie-, naturgas- og fjervarmeanlæg

være indstillet lavt (50 ºC eller lavere) i bestræbelserne på at opnå varmebesparelser. Den

lave temperatur giver øget risiko for bakterie- og legionellavækst.

For huse opvarmet med varmepumper er det vigtigt, at varmepumpen kan levere en

temperatur, der er højre end 60 °C fx ved brug af en el-patron. Såfremt temperaturen på var-

mepumpen holdes under 50 °C, fx af hensyn til god driftsøkonomi og virkningsgrad på var-

mepumpen, er der øget risiko for bakterie- og legionellavækst.

Ved renovering af brugsvandsanlæg i enfamiliehuse, hvor dele af den eksisterende in-

stallation genanvendes, vil der være risiko for, at denne allerede har opbygget biofilm, og

den kan desuden være forurenet med legionella eller bakterier generelt.

Flerfamilieejendomme

Anlæg med store beholdere betyder ofte, at opholdstiden for det varme vand er relativ lang.

Der er derfor i denne type af anlæg risiko for, at der kan komme vækst af bakterier og legio-

nella i beholder og rørsystem, idet der er øget risiko for, at temperaturen i dele af installatio-

nen (beholderbund og cirkulationskredsen) kan komme ned under 50 °C. Hvis der er ønske

om at udføre termisk desinfektion af hele installationen eller blot regelmæssig temperatur-

gymnastik af varmtvandsbeholderen og cirkulationsledningen kan dette være vanskeligt, da

det tager lang tid at hæve temperaturen i hele beholderen tilstrækkeligt (op over 60

C).

Det vurderes at risikoen for bakterie og legionellavækst i anlæg udført som ladekredssy-

stemer eller vekslersystemer er lav, da opholdstiden er kortere og samtidig er mulighederne

for termisk desinfektion langt bedre på grund mindre vandvolumen og større opvarmnings-

kapacitet.

Institutioner m.v.

Da varmtvandsforbruget på skoler, plejehjem og andre offentligt ejede institutioner kan være

meget uensartet over døgnet og ugen, er det vigtigt at sikre, at der er en god indregulering

og dermed gennemstrømning af alle dele i installationen således at det sikres, at temperatu-

rerne ikke kommer under 50

C på noget tidspunkt.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

Det er også vigtigt, at alle nedlagte ledninger er fraskåret installationen, således at der

ikke forekommer ”døde ender” i systemet.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

11 LITTERATUR

Andersen, A., Fontenay, F., & Nielsen, K. (2005). Brugsvandsinstallationer

–

rørmaterialer -

erfaringsblad (53) 05 06 27. BYG ERFA.

Dansk Standard. (2013).

DS 452 : Termisk isolering af tekniske installationer.

Charlottenlund: Dansk Standard. Retrieved from https://nota.dk/bibliotek/bogid/616205

Rørcenteret -Teknologisk Institut. (2019). Rørcenter-anvisning 017 - LEGIONELLA -

INSTALLATIONSPRINCIPPER OG BEKÆMPELSESMETODER. Teknologisk Institut.

Retrieved from file://sbi.aau.dk/Users/jkr/Downloads/Rørcenter-anvisning 017.

Legionella (2).pdf

Statens Serum Institut. (2020). Mange legionella-tilfælde igen i 2018. Statens Serum Institut

(SSI). Retrieved from https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2019/2019_5_legionella

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren