Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 573
Offentligt
2445043_0001.png
Til
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Dokumenttype
Rapport
Dato
Oktober 2020
KOMMUNALE
ARBEJDSGANGE I
FORBINDELSE MED
LEGIONELLA
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
KOMMUNALE ARBEJDSGANGE I FORBINDELSE MED
LEGIONELLA
Projektnavn
Modtager
Version
Dato
Udarbejdet af
Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
2
29-10-2020
Rambøll
Dokumenttype
Udkast til endelig rapport
Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
T +45 5161 1000
F +45 5161 1001
https://dk.ramboll.com
Rambøll Danmark A/S
CVR NR. 35128417
Medlem af FRI
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
INDHOLD
1.
2.
3.
3.1
3.2
4.
4.1
4.2
4.2.1
4.2.2
5.
Indledning
Metode
Rammer for arbejdet med legionella
Generel organisering af Legionellaarbejdet
Formelle rammer og arbejdsgange
Good practice
Kommunikation
Procedurer for forebyggelse, udredning og bekæmpelse
Forebyggelse
Udredning og bekæmpelse
Action card
2
3
5
7
9
16
16
18
18
24
29
1/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
1.
INDLEDNING
I de seneste år er der sket en stigning i antallet af smittede med legionærsygdom (forårsaget af
bakterien Legionella Pneumophila, som viser sig som lungebetændelse) i Danmark. I Danmark er
der siden 2017 påvist mellem 200 og 300 sygdomstilfælde om året. Det er en kraftig stigning i
forhold til årene før 2014, hvor der blev påvist mellem 100 og 150 tilfælde om året
1
. Desuden har
Danmark et højere antal smittede end gennemsnittet i Europa
2
, og var i 2017 kun overgået af
Slovenien
3
.
I 2017 blev denne problemstilling taget op af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. Som resultat
af drøftelserne i dette udvalg blev der gennemført to analyser, der blandt andet fokuserede på
niveauet af viden hos brugere og driftspersonale. Nogle af konklusionerne fra disse undersøgelser
var, at størstedelen af landets kommuner efterlyser sparring og inspiration til forebyggelse,
udredning og bekæmpelse på området,
samt at: ”en samlet
øget viden om Legionella blandt alle
personalegrupper på institutioner og i kommunerne kan reducere eksponering af Legionella fra det
varme brugsvand blandt brugere, beboere og personale”
4
.
Statens Serum Institut (SSI) antager, at brusebadning er den hyppigste smittekilde i Danmark
5
, og
en del af de, der får legionærsygdommen bliver således smittet i eget hjem. Desuden opgør SSI
legionella i vandsystemer på to kilder; ”samfund”, samt ”plejehjem/sygehuse”, hvor ”samfund” har
den største forekomst af legionella
6
. Derfor er det vigtigt at kommunerne ud over at have fokus på
egne bygninger, også har fokus på private hjem og andre private bygninger, hvor smitte kan
forekomme.
Kommunerne er således en væsentlig aktør i forebyggelse, udredning og bekæmpelse af Legionella,
da de er myndighed på Legionella-bekæmpelsen i Danmark, og har ansvaret for den konkrete
håndtering af Legionella i svømmehaller, på plejehjem og andre kommunale bygninger. Flere
undersøgelser viser, at der er en meget uensartet tilgang til forebyggelse, udredning (fx i form af
indsamling af data omkring det/de berørte anlæg) og bekæmpelse af Legionellabakterier i de
tilfælde, hvor de forekommer.
Den uensartede tilgang gør, at det kan være svært og/eller omstændigt for kommunerne at finde
frem til ”de gode løsninger”.
Samtidig kan det være vanskeligt for myndighederne (herunder især
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen (TBST)) at indsamle ensartet information på tværs af kommunerne
om forebyggelse, udredning og bekæmpelse af Legionella. Formålet med denne kortlægning og
analyse er derfor at få kortlagt nuværende praksis på området samt synliggøre eksisterende
eksempler på good practice således, at andre kommuner kan finde inspiration heri. På den måde er
det ambitionen, at god praksis kan spredes, og at kommuner på en klar og tydelig måde, kan få
viden om, hvordan andre kommuner går til opgaven, og forhåbentlig lader sig inspirere heraf.
1
2
Statens Serum Institut: https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/l/legionaersygdom
I en opgørelse fra Statens Serum Institut fra 2015 havde Danmark 3,72 tilfælde af legionærsygdom per 100.000 indbyggere. Gennemsnittet for
EU-lande lå på 1,20 tilfælde per 100.000 indbyggere
https://atlas.ecdc.europa.eu/public/index.aspx
Statens Byggeforskningsinstitut (2019): Vandprøver og Legionella
https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/l/legionaersygdom
Statens Serum Institut (2020): Præsentation fra ATV-møde om Legionella i vandsystemer
3
4
5
6
2/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0005.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
2.
METODE
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ønsket en analyse af kommunernes arbejdsgange i forbindelse
med forebyggelse, udredning og bekæmpelse af Legionella. Den gennemførte analyse og
kortlægning er gennemført med udgangspunkt i en generisk forståelse af processen omkring
arbejdet med Legionella i hhv. forebyggelse, udredning og bekæmpelse, jf. definition i boks. 1-1.
Boks 1-1: Definition af kernebegreber
Forebyggelse: Forebyggende tiltag dækker både primær og sekundær forebyggelse. Ved primær
forebyggelse forhindres eksponering/skade i at opstå (fx ved at drive et anlæg optimalt med bl.a. rigtige
temperaturer, tilpasning af flow og korrekt dimensionering af rør og VVB). Ved sekundær forebyggelse
menes at afhjælpe et højt niveau af Legionella, som øger risikoen for flere tilfælde (fx ved afhjælpende
tiltag som at hæve temperaturen i vandsystemer, hvor der er mistanke om tilstedeværelse af Legionella
(er der konkret vished, iværksættes bekæmpelse i form af en akutplan).
Udredning: Udredning er et struktureret forløb der har til formål at samle og integrere relevante
informationer, der kan danne baggrund for en forståelse af smitteforholdene (fx information om
patientens vandforsyning med henblik på en risikovurdering, herunder evt. vandprøver fra det kolde og
varme vand).
Bekæmpelse: Bekæmpelse af Legionella handler blandt andet om at udarbejde en handlingsplan i
henhold til resultaterne af risikovurderingen, samt vandprøverne. Ved konstatering af
–
eller risiko for
- flere tilfælde kan der iværksættes en akutplan før denne handlingsplan forelægger.
De tre kernebegreber er anvendt som analytisk ramme dels ift. spørgeskemaundersøgelse og i den
konkrete dialog med kommunale medarbejdere. I praksis er arbejdet med Legionella dog ikke kun
en lineær proces, men i højere grad en cirkulær proces, hvor man i forbindelse med udredning
og/eller bekæmpelsesaktiviteter også har fokus på forebyggende tiltag. Som metodisk og analytisk
ramme er skelnen imellem de tre elementer dog brugbar, og har muliggjort en konkret og
praksisnær dialog med frontmedarbejdere på området. For at afdække praksis og udarbejdelse af
good practice-eksempler er der gennemført en bred afdækning af de kommunale arbejdsgange.
Afdækningen er sket gennem 1) desk research og analyse af eksisterede litteratur på området samt
kommunernes hyrdebreve omhandlende
opfølgning på statusredegørelse om Legionellasmitte
fra
2018/2019, samt 2) data indhentet via en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle landets
kommuner, hvoraf 48 kommuner har besvaret Rambølls spørgeskema og indgår i datamaterialet.
På baggrund af denne brede afdækning blev 12 kommuner udvalgt til opfølgende kvalitative
interviews, med henblik på at afdække kommunale cases på good practice i dybden.
Figur 2-1: Illustration af udvælgelsesprocessen af good-practice-eksempler
3/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
Endeligt er analysens fund blevet valideret af de deltagende kommuner ved gennemførelsen af en
fælles valideringsworkshop, hvor kommunerne har kunnet be- eller afkræfte analysens fund samt
nuancere og yderligere beskrive de temaer, som Rambøll har identificeret. Denne kombination af
kilder har givet analysen et bredt fundament for en kortlægning af good practice-cases. Analysens
fund er omsat til beskrivelser af kommunal praksis på en række udvalgte temaer sammen med
konkrete good practice-eksempler.
4/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0007.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
3.
RAMMER FOR ARBEJDET MED LEGIONELLA
I Danmark er der ikke fastsat lovmæssige nationale grænseværdier for Legionella i brugsvand.
Statens Serum Institut (SSI) har derfor i 2000, efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen, udarbejdet
en vejledning for Legionella i varmt brugsvand, samt foreslået reaktionsgrænser for Legionella i
varmtvandssystemer. I tillæg til SSIs anbefalede reaktionsgrænser skal resultaterne tolkes i
sammenhæng med bl.a. vandtemperatur, type af Legionellabakterie samt bygningsbrugere.
Det danske regelsæt mht. krav og anbefalinger angående brugsvandsanlæg og Legionella findes
i
Bygningsreglementet BR18
7
og
Drikkevandsbekendtgørelsen
8
(som primært tilsiger at
vand, der kommer ud af vandhanen, skal være sundhedsmæssigt forsvarligt at drikke).
De manglende nationale grænseværdier har medført, at Københavns Kommunes enhed for
Ejendomme og Indkøb (KEID) i samarbejde med SSI har udarbejdet reaktionsværdier for
Legionella. Disse reaktionsværdier benyttes ved Legionellaforekomster, hvor Københavns
Kommune er bygningsejer/driftsansvarlig. Værdierne anvendes bl.a. som prioriteringsværktøj.
Københavns Kommune inddeler endvidere legionella-arterne i to grupper; almindelig smitsomme
legionella-arter, samt særlig smitsomme legionella-arter. Særlig smitsomme legionella-arter
udløser handlinger ved lavere koncentrationer end legionella-arter med almindelig smitsomhed.
Reaktionsværdierne for Legionella afhænger også af hvilken type af bruger, der er i bygningen, og
om brugerne bliver udsat for forstøvet vand, hvilket oftest sker ved brusebadning. KEID skelner
mellem bygninger, der bruges af personer med en normal helbredsstatus, og bygninger med
brugere med forhøjet risiko for at smittes af legionærsyge. I bygninger med personer med normal
helbredsstatus accepteres højere niveauer af Legionella, da risikoen for smitte er væsentligt lavere
for personer uden helbredsproblemer
9
.
Nedenstående tabel viser de reaktionsværdier, der anvendes i Københavns Kommune samt
Aarhus Kommune, og som er udarbejdet i samarbejde med Statens Serum Institut
10
:
Type
legionella
Særlig
smitsomhed
(typisk
serotype 1)
Almindelig
smitsomhed
(typisk
serotype 2-
16)
Ikke særligt udsatte
>10.000
cfu/l
1.000-
10.000
cfu/l
10.000-
100.000
cfu/l
<1.000
cfu/l
Særlige udsatte
>1.000
cfu/l
100-1.000
cfu/l
<100 cfu/l
>100.000
cfu/l
<10.000
cfu/l
>10.000
cfu/l
1.000-
10.000
cfu/l
<1.000
cfu/l
7
8
9
https://bygningsreglementet.dk/
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1070
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/22264192-30616416-15.pdf
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/22264192-30616416-15.pdf
10
5/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0008.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
Af legionellatyper med særlig smitsomhed er Legionella Pneumophila serogruppe 1 subtype Pontiac,
Legionella Pneumophila serogruppe 1 subtype non-Pontiac, Legionella Micdadei samt Legionella
Longbeachae. Arter med almindelig smitsomhed er Legionella Pneumophila serogruppe 2-14 samt
Andre Legionella non-Pneumophila, f.eks. Legionella Longbeachae og Legionella Anisa
11
.
Til hver farvekode hører en reaktion. Ved den grønne farve overvåges situationen primært, mens
der ved reaktionsværdier i det gule område foretages en screening of optimering af anlæggets drift
i overensstemmelse med retningslinjerne fra Københavns Kommune. Ved reaktionsværdier i det
røde område opsættes legionellafiltre og gamle varmtvandsbeholdere skiftes potentielt ud, i tillæg
til screening og optimering af anlæggets drift. Desuden foretages opfølgende legionellamålinger
12
.
Legionellabakterier analyseres ved opformering på substratplader, hvorved det samlede indhold af
Legionellabakterier bestemmes. Metoden kan suppleres med en identifikation af Legionnella typen
(serogruppe bestemmelse) for at afklare, hvor smitsom Legionellaen er. Pladebestemmelsen bruges
generelt til at afklare om der er Legionella eller ej. Serogruppe analyserne anvendes til at indkredse
problematiske kilder og til at verificere effekten af afhælpende tiltag.
Ved brug af hurtiganalyser (PCR analyser) til bestemmelse af om der er et indhold eller ej, og hvilke
typer der forfindes, kan der ikke på samme måde opsættes grænseværdier for, da analysen måler
på både levende og døde legionella bakterier. Enheden ved analysen er gen enheder/ml, hvor der
ved plade- og serogruppebestemmelse anvendes enheden celle enheder/ml, hvilket gør
sammenligningen mellem metoderne og anvendelsen af grænseværdierne ovenfor vanskelig.
Analysemetoden kan være meget nyttige til at få et hurtigt billede af situationen. Analysetiden er
ned til ét døgn, hvor de øvrige analyse kan tage ca. 10 døgn.
Som kommune er det muligt enten at tage udgangspunkt i grænseværdierne fra Københavns
Kommune som en rettesnor, eller udarbejde egne ved hjælp af en række kriterier. Specifikt foreslås
følgende punkter:
Tjekliste til arbejdet med reaktionsværdier
✓
✓
Orienter dig i regelsættet (Drikkevandsbekendtgørelsen og Bygningsreglementet)
Opdel legionellaarterne efter type (fx særlig smitsomme/almindelig smitsomme)
dvs. brug serotypi-analyserne, som gør det muligt at bestemme kilden til
Legionella, som ikke altid er varmtvandsanlægget i kommunens bygninger
Lav en risikovurdering (udfoldes nærmere senere) af:
o
Typer af brugere (sårbare/ikke sårbare)
o
Bygningstyper (gamle/nye rørføringer, døde ender, bygninger hvor
brugere udsættes for forstøvet vand, mv.)
Anvend eksisterende reaktionsværdier fra Københavns Kommune eller lav nye for
egen kommune
Fastlæg handlinger for de enkelte reaktionsværdier (fx overvåg situationen,
screen og optimer anlæggets drift, opsæt legionellafiltre)
✓
✓
✓
Gennem en afdækning af kommunernes hyrdebreve omhandlende
opfølgning på statusredegørelse
om Legionellasmitte
fra 2018/2019 ses det, at samtlige kommuner arbejder med Legionella, men
11
12
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/22264192-30616416-15.pdf
Statens Serum Institut (forrang hvis uoverensstemmelser) samt Københavns Kommunes Handlingsplan ved konstatering af Legionella i
brugsvand i kommunale bygninger, https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/22306519-30727386-8.pdf
6/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0009.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
detaljeringsgraden varierer fra kommune til kommune. Flere kommuner har oplevet ingen eller få
tilfælde de seneste år, hvilket betyder at Legionella-dagsordenen ikke er en del af deres daglige
arbejdsgange. De kommuner som endnu ikke har konstateret et Legionella-udbrud, har ikke set
det nødvendigt at udarbejde egentlige lokalpolitikker på området. På trods af manglende
lokalpolitikker på området følger kommunerne som hovedregel
TBST’s anbefalinger
13
. Langt de
fleste ønsker også en klar procedure for arbejdsgange med Legionella.
3.1 Generel organisering af Legionellaarbejdet
Kommunerne har udover at være bygningsejer generelt 5 roller i Legionellaarbejdet;
•
Myndighed i forbindelse med byggesager
•
Myndighed i forbindelse med vandkvalitet
•
Arbejdsgiver for personale på plejehjem, institutioner mv.
•
Generel rådgivning af borgere
•
Hygiejnekonsulent
Ser man på kommunernes organisering af arbejdet omkring bekæmpelse af Legionella, har
størstedelen af kommunerne en centralt forankret organisationsmodel med varierende grad af
decentral involvering. Konkret har de fleste kommuner variationer af, at en centralt placeret
funktion har et fagligt hovedansvar for området, men er i tæt dialog med ledelse eller ansatte lokalt.
Som regel er det teknisk servicepersonale eller en lokal leder med ansvar for driften af den konkrete
institution og/eller bygning. Nedenstående figur 3-1 er et illustrativt eksempel på, hvordan de
undersøgte good-practice-kommuner placerer sig på et kontinuum mellem centrale modeller uden
lokal involvering og decentrale modeller uden centralt ophæng. De farvede markeringer kan ikke
specifikt henføres til konkrete kommuner, men har til formål at illustrere, at de fleste kommuner
placerer sig omkring midten og over imod en placering af en væsentlig mængde opgaver centralt.
Figur 3-1: Generel organisering
De udvalgte good-practice-kommuner har alle i en eller anden grad et centralt ophæng i form af en
centralt placeret medarbejder med ansvar for opgaver vedrørende Legionella. Dette hænger typisk
sammen med karakteren af opgaverne, som kræver en forholdsvis specialiseret viden, samtidig
med at hyppigheden for hvor ofte der skal igangsættes udredning- eller bekæmpelsesaktiviteter,
er lav.
Hvor
den centrale funktion er organisatorisk placeret i forvaltningen kan variere. Fx er det i
nogle kommuner en tværgående ejendomsservicefunktion der har ansvaret mens det andre steder
er en del af sundhed- og ældreområdet.
Det der adskiller de undersøgte kommuner, er som regel, hvor i processen, at den centrale funktion
slipper opgaven og den enkelte institution overtager det primære ansvar, jf. figur 3-2. Anskuer man
måderne at organisere sig på ud fra en procestilgang ses det, at de fleste kommuner har et centralt
placeret ansvar for 1) den løbende overvågning og 2) planlægningen og igangsættelsen af
aktiviteter. Hertil vil der som regel være decentralt ansatte teknisk servicepersonale, som på den
enkelte institution har ansvar for 3) at udføre de aftalte aktiviteter eller har en aktiv rolle i
håndteringen af de gennemførte tiltag i de tilfælde, hvor man gør brug af eksterne leverandører.
Variationer af centrale modeller ses fx i Esbjerg, København, Helsingør og Silkeborg Kommune.
I de decentrale modeller er det primært det helt overordnede ansvar for Legionellabekæmpelsen
der er placeret centralt. Konkret i form af ansvar for den generelle overvågning af CTS-anlæg samt
13
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens pjece fra december 2018
7/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0010.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
et ansvar for at bibringe den nødvendige information og kompetenceudvikling for de decentrale
medarbejdere på de enkelte institutioner. Den konkrete overvågning af egen bygning er i denne
model således placeret lokalt ved den enkelte institutions ledelse og driftsmedarbejder. Dette er en
tilgang som fx anvendes i Herlev og Odense Kommune.
Endeligt er der identificeret kommuner, om end den ikke lader til at være så udbredt, hvor det fulde
ansvar for opgaven placeret ved den enkelte institution. Her har den lokale ledelse på institutionen
ansvaret for, at regler omkring Legionella bekæmpelse overholdes, hvortil den centrale funktion i
kommunen eller kommunens ejendomsadministration står til rådighed i tilfælde af, at der opstår
udfordringer lokalt.
Organisatorisk good practice
Der er blandt de undersøgte kommuner bred enighed om, at de centrale modeller er den mest
hensigtsmæssige måde at organisere arbejdet med Legionella på. Blandt andet fordi, det er
afgørende med et kontinuerligt fokus på vigtigheden og prioriteringen af opgaven samt en
tværgående styring og koordinering af området.
Samtidig peger bl.a. Københavns Kommune og Kolding Kommune på, at der er opgaver, som bedst
løses lokalt. Det er f.eks., at man lokalt har ansvar for løbende at håndtere ugentlige og månedlige
opgaver såsom bygningskontrol. Derudover peges der på, at man lokalt har bedst overblik over
brugsmønstre og ændringer heri, som der skal ageres på. Konkret peger Kolding Kommune f.eks.
på, at ældreboliger der står tomme, skal tjekkes igennem løbende, hvilket man vanskeligt ville have
viden om i den centrale funktion, fordi man i det tilfælde er for langt væk fra opgaven.
Flere kommuner fremhæver, at de ikke oplever det som afgørende, om opgaverne er forankret
centralt eller decentralt, så længe der er en klar opgavefordeling og ingen tvivl om, hvor ansvaret
er placeret. Dog har langt de fleste kommuner som nævnt valgt en model med et centralt ansvar,
hvilket giver mulighed for bedre koordinering samt en mere ensartet tilgang på de decentrale
enheder.
Indenfor den centralt forankrede model kan der være forskel på, om arbejdet er forankret ét
tværgående sted for hele kommunen, eller det er lagt ud i de enkelte fagområder, jf. figur 3-2.
Figur 3-2: Udfoldede eksempler på centrale modeller
I begge tilfælde er det afgørende at sikre tværgående koordinering, og at der tales sammen på
tværs af fagområder. Alt andet lige er den tværgående koordinering nemmere i de kommuner, hvor
man har forankret arbejdet ét sted, med ansvaret for hele kommunen. Dette er især muligt i de lidt
mindre kommuner, hvor ansvaret for området er placeret hos en konkret medarbejder. Dette er fx
tilfældet i Herlev Kommune. Andre mindre kommuner, som Bornholms Regionskommune, sikrer
løbende koordinering mellem den overordnet ansvarlige for Legionella i Natur og Miljø samt den
8/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0011.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
medarbejder, der er ansvarlig for driften af kommunens bygninger. I større kommuner er det
derimod en god idé at sikre faste fora eller arbejdsgrupper, hvor man prioriterer den tværgående
koordinering og videndeling.
Good practice: Tværgående taskforce i Aarhus Kommune
I Aarhus Kommune har man en fast nedsat Legionellataskforce, hvor alle magistrater (fagområder) er
repræsenterede. Taskforcen har desuden en udpeget formand, som er forankret i Magistraten for
Sundhed og Omsorg, som har et særligt ansvar for koordinering og administrationen omkring arbejdet
med Legionella. Aarhus Kommune peger selv på vigtigheden af, at der indhentes viden mange steder fra
og ud fra forskellige faglige perspektiver. Taskforcen mødes to gange årligt til videndeling foruden den
konkrete løbende koordinering af området på tværs af taskforcens medlemmer.
Tjekliste for ”den gode organisering”:
✓
Vælg en organisatorisk model, som både har en central forankring og en placering
af udvalgte opgaver lokalt, og hvor der er incitamenter for et tæt løbende samarbejde
Overvej hvilke opgaver, som bedst egner sig at udføres lokalt, og hvilke som med
fordel skal placeres centralt. Som eksempel kan gives, at det er en god idé at placere
ansvaret for den løbende overvågning af rør og bygning lokalt, fordi man der er ”tæt”
på, kender systemet og kan agere hurtigt, hvis der skulle komme tegn på Legionella
Vær opmærksom på, at der er et centralt placeret overordnet ansvar for arbejdet
med Legionella på tværs af bygninger og faglige områder. Dette er vigtigt for at sikre
et tværgående blik og koordinering på området
Tænk koordinering på tværs af faglige områder eller forvaltninger ind i jeres
organisatoriske
model.
Hvordan
sikres
fx
videndeling
mellem
vandforsyningsmyndigheden,
byggesagsbehandlere,
ejendomsservice,
ældreområdet og børn- og unge?
Udarbejd en konkret beskrivelse af jeres organisatoriske model, og arbejd med at
sikre opbakning til den fra alle involverede
Vær eksplicit omkring, hvilke opgaver der er placeret hvor. Fx ved at udarbejde
funktionsbeskrivelser
✓
✓
✓
✓
✓
3.2
Formelle rammer og arbejdsgange
Som nævnt i starten af kapitlet er der få lovgivningsmæssige retningslinjer for arbejdet med
forebyggelse, udredning og bekæmpelse af Legionella. Dette afsnit har derfor primært til formål at
afdække de formelle rammer og arbejdsgange, der er at finde i kommunerne.
De formelle rammer og arbejdsgange drejer sig især om at sikre, at der fra centralt hold er
kommunikeret en klar opgavefordeling samt klare opgaver til de decentrale enheder. Vi har i
spørgeskemaundersøgelsen afdækket, i hvor høj grad disse formelle rammer er beskrevet i form af
9/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
indsatskataloger, der tydeliggør en arbejdsfordeling samt illustrerer de arbejdsopgaver, der er
uddelegeret til de decentrale enheder. Som nedenstående figur viser, har lidt over en femtedel
(23%) af kommunerne, som har besvaret spørgeskemaet, udarbejdet indsatskataloger.
10/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0013.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
Figur 3-3 Udarbejdelse af indsatskataloger
Har I udarbejdet indsatskataloger til det
tekniske personale på kommunens institutioner?
6%
23%
71%
Ja
Note: N = 48 kommuner
Nej
Ved ikke
At 71% af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, ikke har udarbejdet indsatskataloger er
dog ikke det samme som at der ikke er klare retningslinjer i kommunerne. Det kan dog tyde på, at
disse retningslinjer ikke er nedskrevne og potentielt ikke fuldt formaliserede. Det ses blandt andet
i de af TBST udsendte hyrdebreve samt i interviewene, hvor en stor del af kommunerne angiver, at
de internt har organiseret sig i forbindelse med forebyggelse, udredning og bekæmpelse af
Legionella, men ikke nødvendigvis har udarbejdet konkrete planer for deres organisering. Mangel
på nedskrevne planer kan være problematiske, især hvis nøglepersoner forlader kommunen.
Spørgeskemaundersøgelsen afdækker også, om der i kommunerne er faste arbejdsgange for
opkvalificering og videreuddannelse af driftspersonalet. Ca. 1/3 af de kommuner, der har svaret på
spørgeskemaet, arbejder med opkvalificering eller videreuddannelse af driftspersonalet, hvilket
tyder på, at der i disse kommuner er et fokus på kontinuerlig overlevering. Den samme andel af
kommunerne har ikke fokus på opkvalificering eller videreuddannelse, hvilket kan skyldes et
manglende fokus, eller at personalet i de decentrale enheder enten selv står for at overlevere viden
eller ikke så ofte udskiftes.
Bemærkelsesværdigt er det dog, at knap 40% af kommunerne svarer ”ved ikke”. Det tyder på
uklare retningslinjer for, hvor ansvaret er placeret for at sikre, at de decentrale medarbejdere er
fuldt opdateret på retningslinjer og opgaver i forbindelse med forebyggelse, udredning og
bekæmpelse af Legionella.
11/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0014.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
Figur 3-4 Opkvalificering/videreuddannelse af driftspersonale
Har I nogen form for
opkvalificering/”videreuddannelse” af
driftspersonalet for kommunale bygninger?
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Ja
Note: N = 48 kommuner
29%
33%
38%
Nej
Ved ikke
En del kommuner arbejder aktivt med strategier og daglige rutiner. Afdækningen viser, at godt
halvdelen af de adspurgte kommuner har opmærksomhed/fokus på Legionella, ikke mindst hos det
tekniske driftspersonale. Flere og flere kommuner tager forbyggende vandprøver, som der følges
op på iht. Statens Seruminstituts retningslinjer. Samtidig har flere kommuner en fast
minimumstemperatur på vandgennemstrømningen i deres bygninger for at sikre at
Legionellabakterien ikke kan leve. Flere kommuner foretager også løbende en vurdering af de
tekniske muligheder for at forbedre systemerne (mens enkelte kommuner, som bl.a. Silkeborg,
søger at sikre, at der ved nybyggeri og renovering tages hensyn til forebyggelse af Legionella).
Disse tiltag vil blive udfoldet yderligere i afsnit 4.2.1 om forebyggelse.
Figur 3-5: Kommunale procedurer for forebyggelse, udredning og bekæmpelse
60%
50%
40%
30%
20%
10%
8%
0%
Ja
Nej
Har I klare procedurer for primær og sekundær forebyggelse?
Har I klare procedurer ved mistanke om eller konstateret et for højt niveau af
Legionella?
Har I en klar handlingsplan for bekæmpelse af Legionella?
Note: N = 48 kommuner
56%
50%
48%
40%
42%
50%
2%
Ved ikke
4%
12/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0015.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
75 pct. af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, har internt samarbejde og organisering
i forbindelse med
forebyggelse
af Legionella. Af de 75 pct. har godt 42 pct. af kommunerne
udarbejdet planer for denne interne organisering. Udover organiseringen er det essentielt at der
foreligger konkrete planer for håndteringen af aktiviteter i de enkelte faser. Ovenstående figur viser
at halvdelen af kommunerne har klare procedurer for både primær og sekundær forebyggelse.
Samtidig er kommunerne opmærksomme på, at procedurerne kan differentieres mellem
bygningstyper og borgermålgrupper.
Noget af det, der i interviewene fremhæves som centralt, er face-to-face kommunikationen mellem
de centrale og decentrale enheder. Hos flere af good practise-kommunerne, herunder Odense,
Bornholm, Tårnby og Esbjerg Kommune, er der et stort fokus på face-to-face kommunikation og
jævnlige møder mellem centrale folk og lokalt teknisk service især i relation til overvågning. Disse
møder er med til at sikre en tydelighed om driftspersonalets mulighed for sparring og støtte til
opgaver.
Good practice I: Face to face kommunikation i Odense Kommune
I Odense kommune er der teknisk service personale på alle decentrale lokationer, såsom plejehjem,
svømmebad, skoler, mv. Det er dem, som har overvågningen, fx ved CTS-anlæg, og det er dem, som
overvåger decentralt. Derudover er der en central server på alle CTS-anlæg, hvor alle information fra
decentrale anlæg kan kobles ind. Der er en central enhed, hvor medarbejdere i kommunen overvåger,
om der er problemer, men fordelen ved at uddelegere en del af ansvaret ligger i, at det tekniske
personale ved, hvordan bygningen fungerer. For at sikre en jævnlig dialog om dette er der jævnlige
face-to-face møder. Kommunen oplever, at denne kommunikationsform fungerer bedst
–
suppleret af
foldere med information om forebyggelse, vejledninger hertil (fx i forhold til fremløbstemperatur,
tømning af bruseslanger, oprensning af døde ender mv.)
Good practice II: Face to face kommunikation i Esbjerg Kommune
Især i forbindelse med forebyggende aktiviteter afholder Teknik og Miljø-afdelingen i Esbjerg kommune
jævnlige informationsmøder med pedeller og øvrigt driftspersonale i bygningerne. Endvidere har alle
pedeller og øvrigt personale en kontaktperson, som de ved at de skal kontakte ved spørgsmål eller
uregelmæssigheder.
I Helsingør Kommune fremhæves det
tætte samarbejde med driftspersonalet i
bygningerne (pedeller, plejehjemsledere). De har et godt og tæt samarbejde og deler indstillingen
til at forebyggelse er vigtigt, og samtidig er kommunen ude at foretage kontrolbesøg, som også
sikrer at forebyggelse prioriteres. Også i Esbjerg og København er der et stort fokus på videndeling,
og driftsmedarbejdere i disse to kommuner undervises af centralt ansvarlige for Legionellaindsatsen
på egen lokation, så der kan tage højde for egne specifikke installationer mv. Ligeledes er personlige
møder et stort fokus i Fredensborg Kommune, hvor kommunens medarbejder med det overordnede
ansvar for legionellaarbejdet kører rundt til de decentrale enheder og forklarer, hvordan der skal
forebygges.
65 pct. af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, har internt samarbejde og organisering,
i forbindelse med
udredning
af Legionella. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der er udarbejdet
eller nedskrevet konkrete handlingsplaner. Omkring 35 pct. har handlingsplaner, som beskriver
13/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0016.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
organiseringen. Desuden har tæt på halvdelen af kommunerne klare procedurer ved mistanke om
eller konstateret et for højt niveau af Legionella. Det er positivt, at mange kommuner har klare
procedurer, men at halvdelen ikke har det, viser også, at der er brug for at gøre det let for
kommunerne at arbejde med dette, som fx ved hjælp af tjeklisterne i denne rapport. Desuden er
der fordele i at have nedskrevne procedurer, så de klare aftaler og procedurer er mindre sårbare
ved fx medarbejderskifte og så det er tydeligt, hvem der gør hvad og hvor man som medarbejder
kan hente hjælp.
Good practice: Nedskrevne procedurer og kompetenceskemaer i Aarhus Kommune
I Aarhus Kommune arbejdes der med kompetencegrupper og skemaer, som skaber overblik over,
hvem er fx har kompetencer omkring CTS anlæg, så man ved, hvem man kan tage kontakt til. De har
kompetencegrupper for næsten alt og man kan rette henvendelse til dem, der sidder med
den relevante viden.
Kommunen har også udarbejdet drifts- og vedligeholdelsesvejledninger for at sprede viden, og al
driftspersonale har ligeledes adgang til handleplaner, så viden og ansvar spredes lidt. Der er dog
fortsat en central tovholder på det hele.
73 pct. af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, har både internt samarbejde og
organisering i forbindelse med
bekæmpelse
af Legionella, hvoraf 35 pct. har handlingsplaner, som
beskriver organiseringen. 40 pct. af kommunerne har en klar handlingsplan for bekæmpelse af
Legionella. Det er dog ikke nødvendigvis ensartet på tværs af kommunerne, hvor ansvaret er
placeret henne. I nogle kommuner deles ansvaret mellem flere afdelinger, ofte miljø og ejendomme,
men i andre kommuner placeres ansvaret alene i en afdeling og i flere tilfælde hos en enkelt
medarbejder. Grunden til variationen skal ofte ses i sammenhæng med kommunens størrelse, da
mindre kommuner har mindre ejendomsmasse og derved allokeres der færre ressourcer til
Legionella-området.
En væsentlig årsag til variationerne i kommunernes arbejde med Legionella skal ifølge kommunerne
selv findes i den politiske prioritering af området. I de kommuner, hvor Legionella-bekæmpelse har
stor, politisk bevågenhed og/eller kommunen har oplevet tilfælde af legionærsyge, er der typisk
nedskrevne politikker på området og betydelige ressourcer allokeret til arbejdet. Kommunerne
udtrykker samstemmende, at den politiske bevågenhed er af stor betydning for igangsættelsen af
arbejdet med Legionella. I de kommuner, hvor den politiske bevågenhed er mindre, er det i høj
grad op til individuelle ildsjæle at sikre en koordineret indsats for forebyggelse, udredning og
bekæmpelse af Legionella. Både i Helsingør, Silkeborg, Aarhus og Bornholms Regionskommune er
det tydeligt, at et politisk og forvaltningsmæssigt fokus gør det til prioriteret område i hele
organisationen, hvilket opleves som vigtigt for at lykkes med især den forebyggende indsats, da
der som nævnt ikke er lovgivning om forebyggelse. Oplæg til politikerne fra kommunernes
afdelinger for f.eks. miljø eller ejendomme, kan i nogle tilfælde fremme den politiske bevågenhed.
Desuden er en mulighed for kommuner at udveksle viden om, hvorledes man bedst opnår den
politiske bevågenhed på legionella, ligesom det er muligt at søge inspiration hos ovennævnte
kommuner.
14/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0017.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
Tjekliste til organisering af formelle rammer og arbejdsgange
✓
Sørg for at have nedskrevne procedurer og arbejdsgange, som dels sikrer, at der
er klare aftaler for, hvem der gør hvad, og dels sikrer videndeling. Udarbejd tydelige
retningslinjer og procedurer, som beskriver hvilke aktiviteter, der skal igangsættes
og hvem der har ansvaret for, at det sker.
Gå struktureret og systematisk til værks, når I skal samarbejde på tværs af
afdelinger i kommunen
Hav hyppig face-to-face kommunikation mellem de centrale og decentrale
enheder i kommunen, samt på tværs i kommunen. Face-to-face kommunikation
giver mulighed for at se på de specifikke bygningstyper sammen og giver bedre
videndeling.
✓
✓
15/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0018.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
4.
GOOD PRACTICE
Omkring 70 pct. af de adspurgte kommuner er enige i, at de har de nødvendige
forudsætninger
(viden, retningslinjer) for at kunne håndtere Legionella i deres egne bygninger, mens ca. hver fjerde
af de adspurgte kommuner angiver, at de i høj grad har de nødvendige
ressourcer
til at forebygge,
udrede og bekæmpe Legionella. Fokus i beskrivelserne af good practice er ikke at identificere
foregangskommuner som enheder, men i højere grad at få belyst og beskrevet den praksis, som
kan være nyttig at udbrede. Det interessante er således ikke nødvendigvis, hvorvidt en kommune
er såkaldt
”foregangskommune”,
men i højere grad at få beskrevet, hvilken konkret praksis og
aktiviteter, som de enkelte kommuner har haft positive resultater med. Rambølls undersøgelse har
da også vist, at de kommuner, der har bidraget til analysen, kan lære af hinanden på forskellige
parametre.
I følgende afsnit præsenteres en række good practice-eksempler inden for kommunikation og
procedurer for teknisk gennemgang i arbejdet med forebyggelse, udredning og bekæmpelse.
Afsnittet understøttes af data fra spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews med
udvalgte kommuner.
4.1 Kommunikation
Overordnet er kommunikationsindsatser i relation til
bekæmpelse af Legionella ikke et område, som mange
kommuner
har
fokus
på.
Fx
viste
Rambølls
spørgeskemaundersøgelse, at kun 10 af de adspurgte
kommuner, har erfaring med at anvende målrettede
oplysningskampagner for at informere om Legionella, og få
kommuner har nedsat en arbejdsgruppe omkring
kommunikation i relation til Legionellabekæmpelse jf. figur
4-1 og 4-2.
Mange kommuner beskriver, at det er vigtigt at gøre
generel information om Legionella tilgængelig fx ved at
information kan søges frem på kommunens hjemmeside,
men få peger på, at information eller kommunikation er
gjort målrettet f.eks. til boligforeninger eller private
udlejere. I den gennemførte spørgeskemaundersøgelse
svarer fx kun 6 pct. ja til, at de har udarbejdet instrukser
vedrørende forebyggelse og beredskab til boligforeninger og
private udlejere, jf. figur 4-3. Det indebærer, at de i højere
grad
er ”overladt til sig selv” i arbejdet med at forebygge,
udrede og bekæmpe Legionella.
I relation til kommunikation er der samtidig en forholdsvis
stor andel af de adspurgte kommuner,
der svarer ”ved ikke”,
når de bliver spurgt til kommunikationsindsatser. Det tyder
på, at der for mange kommuners vedkommende som
minimum ikke arbejdes systematisk med området eller, at
det er udbredt i en grad der gør, at indsatserne ikke er bredt
kendt hos relevante aktører i kommunen.
Figur 4-1: Antal kommuner der har
gennemført oplysningskampagner
Figur 4-2: Andel kommuner med
arbejdsgruppe omkring
kommunikation vedrørende Legionella
16/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0019.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
Figur 4-3: Andel af de adspurgte kommuner der har udarbejdet instrukser vedrørende forebyggelse og beredskab
ved Legionella-bakterier til boligforeninger og private udlejere
6%
0%
20%
50%
40%
60%
44%
80%
100%
Ja
Nej
Ved ikke
Note: N = 48 kommuner
Der findes dog gode eksempler på systematisk arbejde med ekstern kommunikation i nogle af de
adspurgte kommuner. Særligt tilgangen i Bornholms Regionskommune kan fremhæves som good
practice, da de i særlig grad har fokuseret på en stærk ekstern kommunikationsindsats, og i relation
til flere aktører. Bornholm gennemfører brede og generelle oplysningskampagner om Legionella
hvert 5. år, og om end hyppigheden af gennemførte kampagner muligvis kan være højere, så er
der en systematik omkring informationskampagnerne, som er good practice. Kampagnerne har
primært fokus på forebyggelse, og kommunen gør brug af forskellige kommunikationskanaler
såsom åbne informationsmøder, udsendelse af breve til relevante private aktører (hoteller,
campingpladser mv.) samt udsendelse af postkort med information om forebyggelse af Legionella
til alle borgere.
Good practice: Informationskampagne i Bornholms Regionskommune
På Bornholm gennemfører man en bred oplysningskampagne om forebyggelse af Legionella hvert 5.
år. Kampagnen var senest i 2018 bygget op omkring en udvalgt uge, hvor der igangsattes flere
parallelle aktiviteter. Kampagnen indeholdt følgende tre overordnede trin:
A.
B.
Informationsmøde for fagfolk fx bygge- og miljøsagsbehandlere i kommunen
Udsendelse af postkort til alle kommunens borgere med information om, hvordan man på
forskellig vis kan forebygge og undgå Legionella. Postkortet indeholdt bl.a. en konkret
beskrivelse af, hvordan man som borger kan teste sit vand for at se, om der er risiko for, at
det indeholder Legionella bakterier.
Gennemførelse af åbent informationsmøde for alle borgere og virksomheder
–
offentlige
såvel som private.
C.
Samtidig gav kommunen borgere og virksomheder mulighed for
–
i samme uge
–
at ringe direkte til
kommunens hygiejnekonsulent og miljøtekniker med bred viden om legionella-bakterier, som kan
svare på spørgsmål, der vedrører bl.a. anlæg, vandtemperaturer, legionærsyge og andre
sygdomme, i relation til Legionella-bakterier.
17/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0020.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
Tjekliste for ”det
gode arbejde med kommunikation”:
✓
Skab jer et overblik over,
hvem
I gerne vil kommunikere til (målgrupper),
hvad
I
gerne vil kommunikere om (indhold),
og hvorfor
I gerne vil kommunikere om det
(formål)
Gå struktureret og systematisk til værks, når I arbejder med jeres
kommunikationsindsats. Inddrag evt. kommunens kommunikationsafdeling for
sparring eller hjælp
Overvej om der er behov for, at der nedsættes en arbejdsgruppe for arbejdet med
kommunikation. En sådan arbejdsgruppe kan med fordel tænkes på tværs af faglige
områder
eller
forvaltninger,
så
I
får
så
mange
perspektiver
på
kommunikationsindsatsen som muligt.
Vær opmærksom på, at forskellige kommunikationsmidler kan være gode til
forskellige ting. Fx kan målrettede kampagner med skriftligt materiale være gode til
borgere mens der med boligforeninger eller andre private aktører kan være behov for
mere direkte dialog igennem faglige møder eller andet
Vær opmærksom på at sikre, at viden og information om Legionella er frit tilgængeligt
for borgere, virksomheder og medarbejdere i kommunen. Dette sikrer, at viden om
området kan komme ud, også når I ikke er undervejs med målrettet kommunikation
✓
✓
✓
✓
4.2 Procedurer for forebyggelse, udredning og bekæmpelse
Der findes forskellige procedurer for den tekniske gennemgang i forbindelse med forebyggelse,
udredning og bekæmpelse. Analysen underbygger, at nedskrevne procedurer i form af
handlingsplaner ofte fungerer bedre, da involverede parter har mulighed for at rådføre sig i
planerne. Alligevel har kun 42 pct. af kommunerne
14
udarbejdet planer for internt samarbejde og
organisering i forbindelse med
forebyggelse
af Legionella. Tendensen er faldende, når
kommunerne skal have udarbejdet planer for
udredning og bekæmpelse.
35 pct. af kommunerne
har nedskrevet planer for udredning og bekæmpelse.
4.2.1
Forebyggelse
Forebyggelse af legionella er centralt i arbejdet med både forebyggelse, udredning og
bekæmpelse af legionella. For det første hænger de tre elementer nøje sammen, i det good
practise i forebyggelse dækker over både primær og sekundær forebyggelse. Ved primær
forebyggelse forhindres eksponering/skade i at opstå, og ved sekundær forebyggelse menes at
forhindre, at tilstedeværende eksponering medfører flere tilfælde. Ved sekundær forebyggelse har
man således allerede påbegyndt udredning og potentielt bekæmpelse. For det andet lægger flere
af foregangskommunerne vægt på, at
”det
er bedre at forebygge end at helbrede" og har dermed
stort fokus på denne del. Det handler om først og fremmest at kunne undgå legionellatilfælde,
men også at være klar til hurtigt at gribe ind, hvis ulykken sker.
Det interne samarbejde, som allerede beskrevet i afsnit 3.1, er et centralt grundlag for at sikre et
solidt forebyggelsesarbejde. Det er af største væsentlighed, at de centrale og decentrale enheder
14
Ud af 48 kommuner
18/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0021.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
dels har jævnlig kommunikation og dels har klare, og med fordel nedskrevne, regler og
procedurer, så Legionellaudbrud kan begrænses. Ud over det interne samarbejde er der to
centrale good practise-elementer, som præsenteres i de følgende afsnit:
•
Risikobaseret tilgang
•
Forebyggende tekniske aktiviteter
4.2.1.1
Risikobaseret tilgang
En risikovurdering, og en efterfølgende differentieret tilgang til forebyggelse med fokus på kritiske
anlæg, har dels den fordel, at anlæg der benyttes af sårbare borgere kontrolleres oftere, og dels
at de ressourcer, der er i kommunen til legionella-arbejdet, udnyttes bedst muligt. I mange
kommuner er der afsat et begrænset beløb til legionella-arbejdet, og det er således vigtigt at
kunne sætte ind hvor det gør den største forskel i forhold til forebyggelse. Den risikobaserede
tilgang handler dels om at risikovurdere kommunens bygninger (ældre bygninger kan f.eks. have
flere døde rørender), dels at vurdere, hvilke bygninger der især bruges af sårbare borgere (især
ældre). Det er især brugerperspektivet, der anvendes til en risikovurdering i good practise-
kommunerne.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at lidt over hver fjerde kommune (27%) der har svaret på
spørgeskemaet, anvender en risikobaseret tilgang til forebyggelse i forhold til sårbare
befolkningsgrupper. Ca. halvdelen af de adspurgte kommuner anvender ikke en risikobaseret
tilgang, mens den sidste fjerdedel ikke er klar over, om de gør det. At lidt over hver fjerde
kommune ikke ved, om de anvender risikoanalyser, viser et behov for at tage aktivt stilling til, om
det er en tilgang til legionella-forebyggelse, som kommunen kan se sundhedsmæssige og
økonomiske fordele i.
Figur 4-1 Anvendelse af risikoanalyser
Udfører I risikoanalyser ift. følsomme
befolkningsgrupper?
25%
27%
48%
Ja
Note: N = 48 kommuner
Nej
Ved ikke
Som nævnt er der en del good practise-kommuner, som praktiserer en differentieret indsats,
både for at sikre fokus på særligt udsatte borgere, men også for at anvende kommunens midler
mest hensigtsmæssigt.
19/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0022.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
Good practice: Differentieret indsats
Helsingør, Herlev og Københavns Kommune har en differentieret tilgang til prøvetagninger med fokus
på kritiske anlæg (hvor brugere kan gå i bad samt hvor der er svage borgere). Københavns kommune
har endvidere bygget deres handlingsplan op omkring en differentiering af acceptable grænseværdier
afhængigt af, om der er tale om særlig udsatte borgere eller ej. Dette, sammen med en
typebestemmelse af Legionella (se kapitel 3) udgør den differentierede tilgang i Københavns Kommune.
Også i Aarhus og Silkeborg opdeles alle kommunens bygninger i brugertyper, hvortil det vurderes,
hvilke steder der skal laves målinger på og hvor hyppigt det skal ske.
Good practice: Systematisk gennemgang med start i de mest kritiske bygninger
Fredensborg Kommune er i gang med at gennemgå alle kommunens bygninger for at se, om der er
forebyggende tiltag, der kan iværksættes. De startede med plejecentre, som huser de mest skrøbelige
borgere, hvor de kigger på lavthængende frugter. Det kunne fx være at de tager prøver og ser om der
er døde ender, eller kontrollerer varmtvandsbeholderne og forbrug på dem
2. etape af de forebyggende tiltag er skoler og idrætsfaciliteter, hvor kommunen for nuværende er 60
pct. igennem skolerne.
En variation af den differentierede indsats ses i Odense kommune. Her overvåges temperaturen
på alle kommunens anlæg, mens særlige legionellaprogrammer køres på anlæg, der benyttes af
børn eller ældre. I Aarhus Kommune laves der uvildige tests på kommunens bygninger. Disse
fordeler sig på 10 årlige tests indenfor sundhedsområdets bygninger, 5 på bygninger indenfor
børne/ungeområdet og 5 årlige tests på øvrige bygninger.
Tidsintervallet for den forebyggende prøvetagning varierer en del blandt good practise-
kommunerne. Blandt de kommuner, hvor der er stor politisk bevågenhed på området og/eller der
er konstateret Legionella-tilfælde, er prøvetagningen typisk hyppigere end i de kommuner, hvor
bevågenheden er mindre. Der er ikke en "one size fits all" for kommuner, men nedenfor er
præsenteret nogle eksempler på hyppighed.
Good practice I: Forebyggende prøvetagning
Helsingør Kommune har en systematisk tilgang til forebyggende prøvetagning i deres egne bygninger.
Tidsintervallet for prøvetagning varierer afhængig af risikogruppe, bygninger og tekniske installationer,
men i gennemsnit foretages der prøver en gang om måneden af kommunen selv med kyndig vejledning
fra eksterne eksperter. De driftsansvarlige i de decentrale bygninger/enheder skyller alle tappesteder
igennem en gang om ugen. Den centrale ejendomsdrift tager prøver en gang om måneden, og følger op
på skylning med den lokal ledelse i de decentrale enheder.
Good practice II: Forebyggende prøvetagning
I Københavns Kommune bestemmes prøvehyppigheden af risikovurderingen, og kan for nogle
installationer foretages hver 3. måned, for andre halvårligt, og for atter andre en gang årligt eller ved
mistanke.
20/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0023.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
Good practice III: Risikovurdering og forebyggende prøvetagning
I Silkeborg Kommune har de en helt fast procedure for prøvetagning. Konkret starter de med at lave
en risikovurdering af alle ejendomme og brugertyper. Risikoen falder i tre kategorier; Lav-middel-høj,
og vurderes på bygningstypen, (stor bygning, kompleks bygning), samt typer af brugere
(immunsvækkede, små børn, ældre etc.). Så kommer der en samlet vurdering
–
fx kan der være et
ældrecenter hvor der kommer immunsvækkede, men de går ikke i bad. Så er risikoen ikke så høj.
Efter risikovurderingen besøges de enkelte bygninger og rørføringen tegnes op. Nogen ryger uden for
kategori (fx ingen toilet) men ellers tager de alle bygninger. Kommunen runder screeningen af med
at tage vandprøver på de kritiske steder, som de har vurderet via en skitse. Så regner de med at hvis
der er Legionella, så finder de det.
Så får de prøvesvar, og hvis der er tegn på Legionella, sættes procedurerne for udredning og
bekæmpelse i gang. Er svaret negativt ser de, om der alligevel er noget, der skal udbedres og
igangsætter en handleplan.
Endeligt er der flere good practise-kommuner, der foretager stikprøvekontroller ved behov. Det er
typisk i kommuner, der endnu ikke har haft legionella-tilfælde (fx Esbjerg og Tårnby), eller hvis
risikovurderingen tilsiger, at bygningen fx ikke anvendes af særligt sårbare borgere (fx
Københavns Kommune). Det er således væsentligt, at den endelige sammensætning af
prøvetagning samt hyppigheden herfor beror på en teknisk faglig vurdering i den enkelte
kommune.
4.2.1.2 Forebyggende tekniske aktiviteter
De forebyggende tekniske aktiviteter handler om at sætte procedurer op, der sikrer en løbende
overvågning af kommunens bygninger. For flere good practise-kommuner gælder det, at de
tekniske aktiviteter for at undgå risici afhængig af adfærd. Er der tekniske løsninger og
procedurer herfra, minimeres de adfærdsmæssige risici.
Nedenstående figur præsenterer fem af de mest udbredte good practice-aktiviteter
15
i forbindelse
med primær forebyggelse af Legionella blandt kommunerne. Eksemplerne blev nævnt blandt flere
kommuner, som alle så en positiv virkning af aktiviteterne.
15
På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
21/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0024.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
Figur 4-2: Fem good practice-eksempler fra surveyundersøgelsen
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
4%
13%
8%
6%
19%
23%
10%
29%
23%
29%
83%
63%
75%
54%
60%
Ja
Nej
Ved ikke
Note: N = 48 kommuner
Note: Andelen af ved ikke-kategorien kan være en indikation af at forskellige afdelinger i kommunerne kan sidde med ansvaret
for forskellige aktiviteter
Mere en 80 pct. af de adspurgte kommuner har systematisk
planlagte opvarmningsprocesser,
hvor
vandet regelmæssigt opvarmes med henblik på at dræbe evt. vækst af Legionellabakterier. Denne
aktivitet kan ses som en bekæmpende aktivitet, men flere kommuner har udtalt, gennem interviews
og workshop, at det også er en del af deres forebyggende procedurer.
En anden forebyggende teknisk aktivitet handler om et løbende tjek og vedligehold af installationer,
herunder et stort fokus på at finde og eliminere mulige døde rørender, dvs. den sidste del af
ledninger med vandgennemstrøm. Både Odense Kommune og Bornholms Regionskommune
gennemgår alle kommunens installationer løbende og skifter ud/renoverer ved behov. Det er særligt
baderum, hvor vandet ikke bliver rigtig varmt, som kan skabe udfordringer. Bornholms
Regionskommune varmebehandler bl.a. disse ledninger ved øgede cirkulation, men forklarer også
at dette er en kortsigtet løsning på et generisk problem. I Københavns Kommune er der endvidere
fokus på at få udskiftet gamle varmtvandsbeholdere, da det opleves som lige så vigtigt som døde
rørender for at forhindre, at vandet står i beholderne ved for lave temperaturer.
22/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0025.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
På trods af vigtigheden omkring døde rørender er det kun hver sjette kommune, som har
retningslinjer for oprydning og fjernelse af rør. Ofte opstår Legionellaudbrud i disse rørender, hvilket
også er grunden til at Københavns Kommune fjerner disse ved gennemgang af deres anlæg.
En central teknisk aktivitet, som flere good practise-kommuner har implementeret, er et
veludbygget CTS-system, som styres fra centralt hold. Hver sjette kommune har central
monitorering af vandtemperaturen i deres bygninger vha. CTS-anlæg. Dette øger
opmærksomheden på de enkelte tekniske installationer og gør det muligt for den centrale del af
organisationen at følge med i eventuelle udsving. Esbjerg Kommune nævner at de vha. CTS-anlæg
fra centralt hold kan gå ind og udrede og bekæmpe. Udvalgte medarbejdere har ansvar for at
overvåge CTS-anlægget og modtager alarmer via SMS, hvis der registreres forhøjede
grænseværdier:
Good practice: Veludbygget CTS-anlæg overvåger vandtemperatur
I Esbjerg Kommune kan medarbejderne i kommunens bygningsafdeling styre vandtemperaturen i de
enkelte bygninger i kommunen via et centralt CTS-anlæg og dermed medvirke til, at Legionella ikke
kan udvikle sig. Ved mistanke om Legionella eller forhøjede værdier kan kommunen lave
en temperaturhævning ved centrale steder eller steder, hvor det er særligt kritisk
Desuden er det muligt at tvangsåbne og gennemskylle installationerne fra centralt hold med
det temperatursæt, som de ønsker.
I samme kommune får de centrale medarbejdere også en SMS-advisering ved grænseværdier, der er
over det niveau, som kommunen har fastlagt som acceptabelt. Der er dermed mulighed for hurtig
reaktion og dermed øget mulighed for at undgå et Legionellaudbrud.
Dog bemærkes det også fra nogle af good practise-kommunerne, at selvom en central opfølgning
ved hjælp af CTS-systemet er vigtig, kan den give falsk tryghed, da man ikke altid kan stole på
tallene. Det er derfor nødvendigt med en proces, hvor tallene med jævne mellemrum valideres
lokalt. Desuden er det også centralt, hvor CTS-følerne placeres (følerne bør som minimum
placeres de mest kritiske steder f.eks. i den fjerneste ende af rørsystemet/ved døde ender).
75 pct. af de adspurgte kommuner har rutinemæssige gennemgange af deres varmeanlæg. Som
tidligere beskrevet laver flere kommuner en risikovurdering, så der hyppigst foretages
gennemgange af anlæg som er placeret i bygninger med særlig udsatte befolkningsgrupper.
Omkring halvdelen holder brugsvandscirkulationspumperne kørende uden for ”åbningstid”. Dette
er en god måde at undgå stillestående vand i ledningsrørene. Dog er det ikke den mest udbredte
bekæmpende aktivitet.
Endelig er det også af stor væsentlighed at have fokus på at forebygge legionella i forbindelse med
nybyggeri eller renovering. Det kan eksempelvis være i form af at undgå/fjerne døde rørender,
optimal placering af CTS-følere, adskillelse af varme og kolde ledninger, anvendelse af armaturer,
der forstøver mindst muligt, osv. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på
fjernvarmetemperaturen, således at det varme vand (og returvandet) er mindst 50 grader celcius
16
.
16
https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/l/legionaersygdom
23/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0026.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
Tjekliste for ”det
gode arbejde med forebyggelse”:
✓
Orientér jer i Rørcenteranvisning 017 fra Maj 2019 omkring legionella, som giver
god vejledning om blandt andet forebyggelse
Lav en risikovurdering af alle kommunens bygninger
o
Hvem er brugerne (er det særligt udsatte borgere, fx ældre)
o
Er der gamle bygninger med døde rørender og/eller overdimensionerede
systemer
Lav en plan for tjek af bygningerne
–
bygninger, der scorer højest på
risikovurderingens parametre skal tjekkes oftest
Prioriter et veludbygget CTS-system, hvor vandtemperaturen kan styres fra
centralt hold på tværs af alle kommunens bygninger (Kan dog være en
omkostningstung investering)
o
Sørg for jævnlige tjek af værdierne decentralt
o
Det er desuden væsentligt at holde sig for øje, at det skal kunne måles,
om temperaturen også nås i den fjerneste ende af røret
SMS-advisering til nøglepersoner centralt i kommunen ved overskridelse af
reaktions-/grænseværdier
o
Klare retningslinjer for, hvem der gør hvad og hvordan det dokumenteres,
hvis SMS-advisering modtages
Plan for løbende tjek og vedligehold af installationer samt løbende udskiftning af
”døde rørender”
Desinfektion af vand i form af fx tilsætning af klordioxid, som giver god beskyttelse
mod bakterier. Desinfektionsevnen er stort set uafhængig af vandets pH-værdier
(se endvidere Rørcenteranvisning 017)
Gennemfør jævnlig temperaturgymnastik/termisk desinfektion, som handler om
at øge temperaturen i varmtvandsbeholderen med efterfølgende
gennemskylning af ledningsnettet.
o
Dog bør der være en opmærksomhed på, at systemer er forskellige, og
at det kan være vanskeligt at gennemføre i cirkulationssystemer hvor
der er termostatiske indreguleringsventiler især af ældre type (se også
Rørcenteranvisning 017)
✓
✓
✓
✓
✓
✓
✓
4.2.2
Udredning og bekæmpelse
I praksis er aktiviteter i relation til udredning og bekæmpelse knyttet tæt sammen, og flere
kommuner skelner i realiteten ikke skarpt imellem de to faser, da bekæmpelsen ofte starter i direkte
forlængelse af udredningen. På denne baggrund behandles de to faser også samlet i dette afsnit.
24/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0027.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
4.2.2.1 Procedurer og arbejdsgange
Når en mistanke om et Legionella-udbrud opstår er det afgørende, at der handles hurtigt således,
at et potentielt udbrud ikke får lov til at brede sig med risiko for, at (flere) borgere bliver syge.
Hurtig handling forudsætter, at alle involverede aktører har kendskab til og er enige om de
aktiviteter, der igangsættes. Det er af yderste vigtighed at vide præcis, hvem der gør hvad. Af de
adspurgte kommuner, beskriver 48 pct., at de har klare procedurer (om end ikke nedfældede og
formaliserede) for, hvilke aktiviteter, der skal igangsættes ved mistanke om eller konstatering af et
for højt niveau af Legionella. Oplevelsen af at procedurerne er klare, selvom de ikke er
formaliserede, skal i høj grad ses som udtryk for, at mange af de undersøgte kommuner lægger
stor vægt på et tæt løbende samarbejde mellem de(n) centralt ansvarlige og driftspersonalet ansat
lokalt på institutioner, svømmehaller mv. Dette ses bl.a. også i, at 88 pct. af de adspurgte
kommuner oplever et godt samarbejde på tværs, hvilket har en væsentlig positiv indvirken på
udredning og bekæmpelse. F.eks. beskriver Københavns Kommune, at en god kommunikation i
denne fase, skaber sikkerhed for alle parter, da det giver mulighed for at handle hurtigt ud fra det
enkelte tilfælde, der måtte være konstateret. I tråd hermed arbejder Bornholms Regionskommune
med en fast praksis, hvor der i forbindelse med udredning nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af
aktører, som bl.a. sammen ser på resultater af prøver, der tages under udredning af et potentielt
udbrud.
Nogle kommuner har udarbejdet hjælpeværktøjer, som skal gøre processen omkring udredning
smidig og effektiv, så et udbrud kan bekæmpes indenfor kort tid. F.eks. har Silkeborg Kommune
udarbejdet en tjekliste, som anvendes i forbindelse med udredningsaktiviteter, som dels giver en
fælles tilgang og samtidig sikrer, at
udredningsaktiviteterne kommer ”hele vejen rundt”. Tjeklisten
er dels et overblik over handlinger der skal iværksættes, og anvendes også som ramme for dialogen
med den lokale servicemedarbejder, som kender bygningen. Ud fra samme tilgang har Aalborg
Kommune udarbejdet action cards, som skal hjælpe den lokalt ansvarlige for institutionen med at
vurdere, om situationen er lav-mellem-høj risiko med beskrivende handlinger for, hvilke aktiviteter
der skal igangsættes afhængig af risikograden.
Good practice: Tjekliste og fast procedure for udredning
Silkeborg Kommune gør brug af en konkret
tjekliste
med aktiviteter, som skal gennemføres mellem
den centralt ansvarlige for legionella og den lokalt driftsansvarlige, i bygningen som er under udredning.
Tjeklisten fungerer samtidig som interviewguide i dialogen, hvor den centrale ansatte kan stille
spørgsmål ud fra tjeklisten, og på den måde få viden om den konkrete bygning, og komme ”hele vejen
rundt” i forhold til den konkrete situation, hvor man har en mistanke om legionella udbrud.
Konkret er det i Silkeborg Kommune som regel en fra kommunens ejendomskontor sammen med en
ekstern rådgiver, som tager ud og gennemgår bygningen/rørføring ud fra tjeklisten for at se, om de kan
opspore, hvor udbruddet er.
Endeligt gennemføres
vandprøve som fast procedure
i forbindelse med udredning.
Good practice: Klare retningslinjer og mulighed for central nedlukning
I Esbjerg Kommune findes der klare retningslinjer og procedurer for Legionellabekæmpelse. Disse er med
til at klarlægge hvilke aktiviteter der igangsættes afhængig af risikogruppe, bygninger og tekniske
installationer. Samtidig kan en central nedlukning være med til at afgrænse det berørte område og skaden
kan derved udredes hurtigere.
Udover samarbejdet med driftspersonalet har over halvdelen af kommunerne samarbejder med
faste underleverandører. Underleverandører kan hjælpe kommunen med at gennemgå de tekniske
installationer, udtage prøver og rådgive igennem processen, og flere kommuner peger på, at det er
25/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0028.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
en fordel, at underleverandørerne har kendskab til de konkrete bygninger på baggrund af et løbende
samarbejde.
Flere kommuner er opmærksomme på, at det er vigtigt med opfølgning og læring af processen, når
der er gennemført aktiviteter for at udrede og bekæmpe et udbrud af legionella. F.eks. er det fast
procedure i Esbjerg Kommune, at der sker en opfølgning på den gennemførte handlingsplan efter
endt bekæmpelse, og Odense Kommune gennemfører et efterfølgende kontrolprogram.
Good practice: Opfølgende møder og særligt fokus på udsatte bygninger
I Tårnby Kommune har man månedlige opfølgende møder med driften omkring de enkelte bygninger. På
denne måde bliver den centrale del af organisationen informeret løbende og det er muligt at sætte ind
hurtigere. Samtidig har kommunen og det tekniske personale et særligt fokus på de ejendomme, som er
særligt udsatte.
Endeligt peger flere kommuner på, at videndeling og dokumentation er et vigtigt element ved den
generelle bekæmpelse af Legionella. F.eks. opererer Tårnby Kommune med månedlige opfølgende
møder med driftsområderne, og Aarhus Kommunebeskriver, at formålet med deres taskforce, jf.
afsnit 3.1 i høj grad er at samle viden ind og sikre, at der afrapporteres og dokumenteres, når der
sker hændelser. Taskforcen anvendes også til at dele viden på tværs af fagligheder, da taskforcen
er bedt sammensat med repræsentanter fra de forskellige faglige områder.
4.2.2.2 Tekniske aktiviteter i forbindelse med udredning og bekæmpelse
I forbindelse med udredning og bekæmpelse er der en række tekniske aktiviteter, som kommunerne
gør brug af i deres arbejde på området. F.eks. er der flere kommuner
–
herunder Københavns
Kommune
–
som har en mere eller mindre fast praksis om påsætning af filtre som afhjælper lokalt,
når udbruddets placering er identificeret, mens man sideløbende overvejer, hvilke løsninger der er
de mest hensigtsmæssige i den konkrete situation. Det er også et eksempel på, at der er aktiviteter
som gennemføres i forbindelse med udredning og bekæmpelse, som i virkeligheden også har
karakter af sekundær forebyggelse, hvor man ønsker at undgå, at det breder sig.
Flere kommuner lægger vægt på, at den konkrete løsning ift. bekæmpelse af legionella bør bero på
en konkret vurdering af den specifikke situation. Fx beskriver Herlev Kommune, at valg af løsning
for bekæmpelse afhænger af institutionens installationer, flow, brugermønstre mv. Der er dog en
række tekniske tiltag, som går igen i kommunernes beskrivelser af bekæmpelsesaktiviteter. Fx
foretager 54 pct. af de adspurgte kommuner kortlægninger i forbindelse med udredning, jf. figur
4-3. Andre hyppigt anvendte tekniske aktiviteter er listede i det følgende:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Aflukning af vandtilførsel
Gennemskylning af rør
Prøvetagning for at få viden om type og koncentration
Kloring
Udskiftning af ventiler, brusehoveder, køkkenarmatur og varmtvandsbeholdere
Opsætning af filtre på brusehoveder, der skal udskiftes
Gennemsyn af døde rørledninger. Rør, der ikke benyttes, skal proppes af ved hovedstrengen
Rengøring af tappesteder
Saltspaltning af vand og tilsætning af en smule klor inden det kommer ud af hanen
Eventuelt badeforbud
–
her kan det afstemmes med Styrelsen for Patientsikkerhed, hvornår
et badeforbud bør ske. I fx Aarhus Kommune udstedes et badeforbud, når legionella-
niveauet er 3 gange højere end det tilladte maksimale niveau.
26/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0029.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
Dog skal det her bemærkes, at det ikke er indenfor rammerne af denne opgave at vurdere, om alle
ovenstående tiltag er lige virkningsfulde og dermed kan betegnes som good practise. Det er dermed
op til de enkelte kommuner at bruge ovenstående oversigt til inspiration og selv foretage en konkret
teknisk faglig vurdering af tiltagenes effekt.
Figur 4-3: Andel kommuner, som foretager kortlægninger af forekomsten af Legionella efter et højt niveau af
Legionella er konstateret
Fælles for dem alle er dog, at det er afgørende, at der handles hurtigt for at begrænse udbruddet
mest muligt. Således er der et vigtigt tidsmæssigt aspekt i forbindelse med bekæmpelse. Her har
flere kommuner et stort fokus på, at der tages aktion, så snart man får en mistanke og konkret
tager ud og undersøger anlæggende så snart mistanken opstår. Konkret foretager over halvdelen
af de adspurgte kommuner en kortlægning af forekomsten af Legionella, så snart et for højt niveau
af bakterien er konstateret eller i tilfælde af, at kommunen modtager en henvendelse fra Styrelsen
for Patientsikkerhed om, at en af kommunens borgere har haft legionærsyge. Her gennemfører
langt de fleste kommuner desuden straksprøver for at identificere, hvor Legionella-udbruddet er.
Det er således også med dette in mente, at klare rolle- og opgavefordelinger, nedskrevne
procedurer for prøvetagning, gode grænseværdier, kommunikation og samarbejde samt viden om
tekniske løsningsmuligheder og lokalt teknisk beredskab alt sammen gør det muligt for
kommunerne at handle hurtigt.
27/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0030.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
Tjekliste for ”det
gode arbejde med udredning og
bekæmpelse”:
Procedurer og arbejdsgange
✓
Udarbejd tydelige retningslinjer og procedurer, som beskriver hvilke aktiviteter,
der skal igangsættes og hvem der har ansvaret for, at det sker. Det er en fordel at
have dem nedskrevet, så der skabes et fælles overblik over,
hvem
der udfører
hvilke aktiviteter og
hvor
ansvaret placeres uden at dette
er ”tavs” og uformel
viden i organisationen
Gå struktureret og systematisk til værks, når I skal samarbejde på tværs af
afdelinger i kommunen
Udarbejd gerne konkrete hjælpeværktøjer, som kan findes frem, når der skal
igangsættes udredning- og bekæmpelsesaktiviteter
Udarbejd en
bekæmpelse
oversigt
eller
teknisk
anvisning
af
løsningsmuligheder
ifm.
✓
✓
✓
✓
Sørg for at holde opfølgende møder med de involverede parter, så I lærer af den
proces i netop har gennemført (hvad virkede godt og hvad virkede mindre godt?)
Tekniske aktiviteter
✓
✓
✓
Sørg for at handle hurtigt, når der opstår en mistanke om et Legionella udbrud
Gennemfør en grundig udredning
Forhold jer aktivt til, hvilke bekæmpelsesmuligheder der er mest hensigtsmæssige
i forhold til:
i.
Det konkrete tilfælde
ii.
Den konkrete bygning og installationer
iii.
De brugere der anvender bygningen og vandinstallationer
28/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0031.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
5.
ACTION CARD
Dette afsnit præsenterer et konkret action card, som viser hvilke aktiviteter, som er gode at
gennemføre i forbindelse med Legionellabekæmpelse. Det samlede action card bygger på
analysens overordnede fund og kan ses som en tjekliste for kommunerne.
Overordnet tjekliste
for ”det
gode arbejde med forebyggelse,
udredning og bekæmpelse af Legionella”:
Organisering:
✓
Vælg en organisatorisk model, som både har en central forankring og en placering
af udvalgte opgaver lokalt, og hvor der er incitamenter for et tæt løbende
samarbejde
✓
Tænk koordinering på tværs af faglige områder eller forvaltninger ind i jeres
organisatoriske
model.
Hvordan
sikres
fx
videndeling
mellem
vandforsyningsmyndigheden,
byggesagsbehandlere,
ejendomsservice,
ældreområdet og børn- og unge?
✓
Vær eksplicit omkring, hvilke opgaver der er placeret hvor. Fx ved at udarbejde
funktionsbeskrivelser
Formelle rammer og arbejdsgange:
✓
Gå struktureret og systematisk til værks, når I skal samarbejde på tværs af
afdelinger i kommunen
✓
Udarbejd tydelige, skriftlige retningslinjer og procedurer, som beskriver hvilke
aktiviteter, der skal igangsættes og hvem der har ansvaret for, at det sker.
✓
Prioriter personlige møder som afsæt for videndeling
Kommunikation:
✓
Skab jer et overblik over, hvem I gerne vil kommunikere til (målgrupper), hvad I
gerne vil kommunikere om (indhold), og hvorfor I gerne vil kommunikere om det
(formål)
✓
Hav også fokus på at kommunikere til det politiske niveau i jeres kommune, og
lav planer for, hvordan I bedst gør dette. Der er inspiration af hente fra andre
kommuner!
✓
Gå struktureret og systematisk til værks, når I arbejder med jeres
kommunikationsindsats. Inddrag evt. kommunens kommunikationsafdeling for
sparring eller hjælp
✓
Vær opmærksom på at sikre, at viden og information om Legionella er frit
tilgængeligt for borgere, virksomheder og medarbejdere i kommunen.
✓
Forbered håndtering af pressen!
Forebyggelse:
✓
Lav en risikovurdering af alle kommunens bygninger (ud fra brugere og bygninger)
✓
Vær systematisk og lav en plan for tjek af bygninger og installationer
–
bygninger,
der scorer højest på risikovurderingens parametre skal tjekkes oftest
✓
Prioriter et veludbygget CTS-system, hvor vandtemperaturen kan styres fra
centralt hold på tværs af alle kommunens bygninger (kan dog være en
omkostningstung investering)
✓
Der kan bl.a. behandles med vand med høj temperatur, UV-belysning,
doseringsanlæg der tilsætter kemikalier, der slår bakterierne ihjel. Desuden kan
der opsættes filtre på det enkelte brusehoved. Valg af forebyggende tiltag skal
vurderes nøje i forhold til anlæg, effektivitet og pris.
29/30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren
2445043_0032.png
Rambøll - Kommunale arbejdsgange i forbindelse med Legionella
Overordnet tjekliste
for ”det
gode arbejde med forebyggelse,
udredning og bekæmpelse af Legionella”:
Udredning og bekæmpelse:
✓
Sørg for at handle hurtigt, når der opstår en mistanke om et Legionellaudbrud
✓
Foretag hurtigt en besigtigelse af anlægget, måling af vandtemperaturer og udtagning
af prøver til analyse for Legionella-bakterier, eller bed en rådgiver om at gøre det.
✓
Gennemfør en grundig udredning
✓
Forhold jer aktivt til, hvilke bekæmpelsesmuligheder der er mest hensigtsmæssige i
forhold til den konkrete situation
✓
Udarbejd hjælpeværktøjer, som kan findes frem, når der skal igangsættes udredning-
og bekæmpelsesaktiviteter. F.eks. en tjekliste
✓
Udarbejd en oversigt eller teknisk anvisning af løsningsmuligheder ifm. Bekæmpelse
(Henvisning til anvisning fra Teknologisk Institut)
30/30