SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 573
Offentligt

Sagsnr.: 2021-20229

Afrapportering fra tværfaglig arbejdsgruppe om Legionella

Baggrund

En tværfaglig arbejdsgruppe om Legionella har de sidste to år arbejdet for at af-

dække årsagerne til et øget antal smittetilfælde og generelt styrke viden om Le-

gionella. Følgende myndigheder har deltaget i arbejdsgruppen:



BOLIG- OG PLA NSTYRELS EN

Bolig- og Planstyrelsen (tidl. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)

Statens Serum Institut

Miljøstyrelsen

Styrelsen for Patientsikkerhed

Energistyrelsen

Kolding Kommune

Bornholms Regionskommune

Odense Universitetshospital, Region Syddanmark

INDENRIGS- OG BOLIGMINISTERIET

Nærværende afrapportering giver en status på Legionella i Danmark, samler op

på resultaterne fra arbejdsgruppens projekter, redegør for tilvejebragt viden og

fortsatte mangler i viden. Det foreslås i den forbindelse, at det tværministerielle

arbejde om Legionella forsætter i et netværkssamarbejde på styrelsesniveau

samt med inddragelse af kommuner og regioner, hvor det er relevant.

Status på Legionella i Danmark

Legionellasmitte opstår gennem indånding af forstøvet vand, der indeholder Le-

gionellabakterien, eksempelvis fra små vandpartikler (aerosoler) i brusebadsan-

læg. Fra 2016 til 2017 viser registreringen af legionærsygdom en kraftig stig-

ning fra 170 til 279 personer. Smitteniveauet fra 2017 har ligget på samme ni-

veau frem til 2020.

Selvom det samlede antal af registrerede tilfælde i år 2020 har været på samme

niveau, som de foregående år har der dog været en forskel i, hvor borgerne er

blevet smittet. Historisk har 20-25 % af smittetilfældene været knyttet til uden-

landsrejse, mens det i 2020 kun har været gældende for ca. 5 % af de smittede.

Det færre antal smittede i udlandet anses at skyldes færre udlandsrejser grundet

Covid-19 restriktioner. Det kan ikke udelukkes, at årsagen til den stigende andel

af smittetilfælde i Danmark skyldes, at den øgede fokus på lungesygdomme

som følge af Covid-19 har haft som sideeffekt, at flere smittetilfælde er identifi-

ceret og registreret.

Resultater

Projekt 1(igangværende): Undersøgelse af årsager til regionelle forskelle

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

2/6

Undersøgelsens formål er at bidrage til at påvise årsager til de regionale for-

skelle på antallet af rapporterede tilfælde af Legionellasmitte. Projektet bidrager

desuden til at styrke vidensgrundlaget om årsager til Legionellasmitte.

Projektet er ledet af Statens Serum Institut. Der udføres flere statistiske analy-

ser, der afdækker, hvorvidt stigning i Legionellasmitte kan forklares af geografi-

ske forskelle i alders- og kønsfordeling eller diagnostiske ændringer, samt hvor-

vidt der er særlige områder, hvor der forekommer mange smittetilfælde, og

hvorvidt Legionellasmittede patienter har boligforhold, der afviger fra den øv-

rige befolkning.

Projektets resultater er forsinket grundet gruppens involvering i arbejdet med

Covid-19. Der er derfor ikke endnu en samlet konklusion på projekt 1. I det føl-

gende præsenteres dog de foreløbige delresultater.

Undersøgelser har vist, at variationen i alders- og kønsfordeling i de danske

landsdele ikke er en afgørende faktor for de forskellige forekomster af legionær-

sygdom, omend det også er et forhold, der skal tages højde for, når man sam-

menligner hyppigheden af legionærsygdom mellem regioner/landsdele og byer.

Undersøgelsen viser endvidere, at testaktivitet er en vigtig faktor i undersøgel-

sen af forskellen i sygdomshyppigheden mellem lande og på tværs af danske

landsdele. På landsplan kan op til 50% af stigningen over årene 2014 til 2018

antageligt tilskrives, at testaktiviteten i dette tidsrum blev øget. Stigningen i an-

tal registrerede tilfælde kan desuden delvist også tilskrives en mere intensiv

overvågning af indberettede Legionallatilfælde, der blev indført i 2015 og først

fuldt implementeret i 2017. Dog viser undersøgelsen, at den kraftige stigning i

antal registrerede tilfælde mellem 2016 og 2017 på landsplan, men særligt for

lokale områder, overordnet ikke skyldes øget testaktivitet og forbedret overvåg-

ning.

Flere Legionellatilfælde, som kan knyttes til samme smittekilde, kan over en

kort periode kraftigt ændre antallet af registrerede tilfælde lokalt, men ser ikke

ud til at være en drivende faktor i Danmark generelt.

En endnu ikke afsluttet undersøgelse af danske laboratorier viser, at der ikke har

været væsentlige ændringer i de anvendte metoder, som kan forklare de regio-

nale forskelle i antal registrerede tilfælde. Dog ses specielt for nogle landsdele

en stigning i testaktivitet, der kan have medvirket til flere registrerede tilfælde

over de sidste år.

Projektets øvrige resultater er forsinket grundet gruppens involvering i arbejdet

med Covid-19. Resultater fra Projekt 1 vil blive drøftet i det tværfaglige samar-

bejde.

Projekt 2: Undersøgelse af vandprøver som indikator for Legionellatilfælde og -

typer

Undersøgelsens formål var at undersøge, om Danmark har en høj frekvens af in-

stallationer med høje koncentrationer af Legionella sammenlignet med andre

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

3/6

lande, og om der er sammenhæng mellem områder med lokal høj forekomst af

Legionella i varmtvandssystemer og tilfælde af legionærsygdom.

Formålet var endvidere at kortlægge den geografiske fordeling af Legionellaty-

per, som muligvis kan bidrage til at finde årsager til de regionale forskelle i an-

tal Legionellasmittede.

Endelig kunne undersøgelsen bidrage til at fastlægge grænseværdier for Legio-

nella og definere standardiseret prøvetagning samt indeholde en vurdering af

PCR som en hurtig analyse til rutinemonitorering, risikovurdering og smitteop-

sporing.

Projektet var ledet af Statens Serum Institut. Undersøgelsen (bilag 2) blev udført

ved at samle vandprøver i beboelsesejendomme i to byer med høj incidens og to

byer med lav incidens.

Overordnet viste undersøgelsen, at der var mange af de undersøgte anlæg (83%)

i de fire byer, hvor der var Legionella, og at ca. halvdelen havde forholdsvis

høje koncentrationer af Legionella, der oversteg de reaktionsgrænser, der gene-

relt anvises i nationale og internationale vejledninger/retningslinjer.

De fundne Legionellatyper kan generelt betragtes som mindre smitsomme. Min-

dre smitsomme Legionellatyper er generelt årsag til de fleste tilfælde af legio-

nærsygdom i Danmark, hvorimod de fleste tilfælde i andre europæiske lande

skyldes mere smitsomme typer. Det høje niveau af tilfælde med mindre smit-

somme typer i Danmark skal dog også ses i lyset af, at man i Danmark diagno-

sticerer legionærsygdom på en måde, der kan påvise alle typer, mens man i an-

dre lande primært diagnosticerer legionærsygdom med en metode, der kun kan

påvise færre mere smitsomme typer.

Vandprøverne er undersøgt med kvantitativ dyrkning og med kvantitativ PCR

(qPCR), og belyser niveauerne med begge metoder. Begge metoder har fordele

og ulemper, men kan anvendes til en risikovurdering af varmtvandssystemer.

Resultaterne kan anvendes til at fastsætte nationale reaktionsværdier, men kan i

sig selv ikke fastslå disse niveauer.

Undersøgelsen kan ikke give et svar på, hvorfor der sket en store stigning i regi-

strerede tilfælde af legionærsygdom i Danmark. Undersøgelsen peger dog på, at

generelt for lave temperaturer i varmtvandssystemerne bidrager til de relativt

høje niveauer, der er påvist.

Projekt 3: Kortlægning af kommunernes arbejdsgange og undersøgelser af smit-

testeder

Formålet med undersøgelsen var at udpege kommunal good-practice indenfor

legionellaområdet, således at kommunerne vil kunne ensarte arbejdsgange og

dataregistreringen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

4/6

Undersøgelsen kortlagde nuværende praksis for kommunale arbejdsgange for

forebyggelse, udredning og bekæmpelse af Legionella og identificerede eksiste-

rende eksempler på ”good practice”.

Projektet var ledet af Bolig- og Planstyrelsen, og undersøgelsen blev udført af

Rambøll (bilag 3). Viden blev indsamlet på baggrund af spørgeskemaundersø-

gelser fra 48 kommuner og kvalitative interviews med ”good practice”-kommu-

ner.

Undersøgelsen viser, at ca. halvdelen af de adspurgte kommuner ikke havde for-

maliserede og entydige procedurer for håndtering af mistanke om eller konstate-

ring af et højt niveau af Legionella. Undersøgelsen har afdækket en stigende

brug af forebyggende vandprøver. Endeligt indikerede undersøgelsens resultat,

at tilstedeværelsen af formaliserede og indarbejdede procedurer i forbindelse

med Legionella oftere var til stede i kommuner, hvor området havde en politisk

bevågenhed. Kommunikationsindsatser var ikke et gennemgående fokusområde.

Der er blevet udarbejdet tjeklister på baggrund

af ”good practice” til brug for

kommunerne.

Projekt 4: Identificering af trends i forhold til vand- og varmeforsyning og in-

stallationer

Formålet med undersøgelsen var at afdække udviklingen af nye løsninger og

krav til installationer og energi- og vandbesparende tiltag i de seneste 25 år,

med henblik på en vurdering af fremtidige fokusområder, der kan have indvirk-

ning på legionellavækst i vandinstallationer.

Undersøgelsen kortlagde udviklingen i lovgivning og installationer fra 1995

frem til i dag, som kan have indvirkning på fremvæksten af Legionella og deraf

smittespredning, herunder vandbesparende tiltag. Undersøgelsen blev udført af

BUILD Aalborg Universitet og Teknologisk Institut for Bolig- og Planstyrelsen.

Undersøgelsen viser, at den løbende udvikling i Bygningsreglementet og tilhø-

rende standarder på området har haft positiv effekt i forhold til at mindske risi-

koen for Legionellafremvækst, herunder ifm. krav om isolering af tekniske in-

stallationer og striksere krav til egenskaber for rør, ved nybyggeri og renoverin-

ger.

Det forudsætter dog, at installationerne anvendes korrekt, eksempelvis at vand-

temperatur i hele systemet holdes over 50 °C,

og at ”døde” rør fjernes i forbin-

delse med renoveringer for at undgå stillestående vand. Hensyn til energibespa-

relse kan risikere nedsættelse af temperaturen ved nogle installationer. Derud-

over kan store varmtvandsbeholdere, eksempelvis i tilknytning til flerfamilies-

huse og institutioner, medføre risiko for Legionellavækst, hvis der ikke sikres

tilfredsstillende gennemstrømning og temperatur.

Projekt 5: Informationsindsats

Formålet med indsatsen var at styrke vidensgrundlaget og formidlingen om Le-

gionella med henblik på at reducere risikoen for smitte.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

5/6

Undersøgelsen kortlagde tilgængelig vejledning om Legionella og forskellige

målgruppers viden om Legionellasmitte med det formål at udvikle formidlings-

indsatser. Projektet bidrager til at udvikle indsatser for smittereduktion og fore-

byggelse af Legionellasmitte. Projektet blev ledet af Bolig- og Planstyrelsen.

Projektet har udpeget borgere og kommuner som særlige fokusgrupper, og har

arbejdet med at tydeliggøre information til dem, herunder at udarbejde en kort

animationsvideo og klargøre indhold og grafik til oprettelsen af en hjemmeside.

Bolig- og Planstyrelsen planlægger i den sammenhæng i samarbejde med ar-

bejdsgruppens parter at opsætte en temahjemmeside, ”Legionellaguiden.dk”, til

informationsindsats.

Konklusion

Arbejdsgruppen har gennem de fem projekter søgt at klarlægge årsager til legio-

nellasmitte. Vidensgrundlaget er blevet udvidet, og det er afdækket, at der ikke

kan gives en enkel forklaring på stigningerne, som er en følge af flere sammen-

virkende faktorer. I det følgende redegøres for hovedkonklusionerne fra arbejds-

gruppen.

Vidensopsamling fra projekterne

Legionellabakterien begynder at dø ved udsættelse for temperaturer højere end

50 °C i længere tid, hvor Legionella dør hurtigere, jo højere temperaturen er.

Projekt 2 viste, at 63% af de undersøgte installationer havde en temperatur ved

tapstedet under dette niveau.

Samtidigt viste Projekt 4, at det i visse tekniske installationer kan være vanske-

ligt at holde en høj temperatur i hele systemet. Det kan fx være i ældre installati-

oner; ved renoveringer, hvor dele af eksisterende installationer bibeholdes eller

der dannes ”døde ender”; store bebyggelser, såsom etageejendomme og institu-

tioner; og ved sjældent anvendte installationer.

Projekt 2 og 3 viste, at der er mulighed for at anvende differentierede grænse-

værdier for reaktionsniveau på Legionellakoncentration, fx ift. sårbare grupper

såsom ældre eller ift. særligt smitsomme Legionellavarianter.

Projekt 3 og 5 viste dels, at flere kommuner mangler klare retningslinjer, og at

der er behov for øget opmærksomhed på problemstillingen vedr. Legionella.

Hertil skal udviklingen af hjemmesiden ”Legionellaguiden.dk” være behjælpe-

lig.

Projekterne antydede, at der generelt mangler forståelse blandt bygningsejere

om sammenhængen mellem korrekt drift af vandinstallationer og forebyggelse

af Legionella.

Manglende viden

Overordnet set kan undersøgelserne ikke give et entydigt svar på, hvorfor der er

set en stor stigning i registrerede tilfælde af legionærsygdom i Danmark. De en-

kelte projekter, herunder de fremtidige resultater fra Projekt 1, kan bidrage til

forklaringen, men det vil kræve systematiske analyser over tid at få oplyst pro-

blematikken til fulde.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Orientering om afrapportering fra det tværministerielle arbejde om legionellasmitte fra indenrigs- og boligministeren

6/6

Danmark har på nuværende tidspunkt ikke en nationalt fastsat grænseværdi for

reaktionsniveauet for test af Legionella i vandinstallationer. Projekterne bidra-

ger med viden, herunder særligt Projekt 2, men kan ikke i sig selv fastsætte

grænseværdierne for reaktionsniveauet på Legionellakoncentration.

Derudover mangler der viden om tekniske installationer i Danmarks faktiske

forhold, der kan forklare årsagen til lave gennemsnitlige temperaturer, som på-

vist i Projekt 2.