Sundhedsministeriet
Dato:
13-09-2021
Sagsnr.:
2113943
Dok.nr.:
1904474
Sagsbeh.:
ABP.DKETIK
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på
specialiserede sociale botilbud
Det Etiske Råd takker for ovennævnte i høring.
Rådet noterer sig at lovændringsforslaget er født på baggrund af de seneste års
analyser af strukturen på området vedr. kommunernes forsynings- og
finansieringsansvar for borgere i tilbud efter lov om social service. Der har vist sig
at en række udfordringer er blevet identificeret, og ved Aftalen om Kommunernes
Økonomi for 2019 var der enighed mellem regeringen og KL om at igangsætte
analysearbejde, som skal bidrage med løsningsmodeller, der kunne fremme en
omkostningseffektivt organisering, der samtidig sikrede den bedst mulige indsats
og progression for borgeren.
Det fremgår af høringsbrevet, at det i dag er opholds-bopæls-kommunen, der er
ansvarlig for at tilbyde borgeren de kommunale sundhedsydelser, borgeren måtte
have behov for samt at afholde udgifterne dertil. Det betyder således, at når en
borger får ophold på et offentligt eller privat specialiseret socialt tilbud, der er
beliggende i en anden kommune end handlekommunen, og samtidig flytter
bopælsadresse til tilbuddet, er det den kommune, hvor tilbuddet er beliggende,
der efter sundhedsloven er forpligtet til at levere de kommunale
sundhedsindsatser til borgeren, som denne har behov for, - og afholde eventuelle
udgifter hertil. Det betyder også, at den nuværende ordning, kan mindske det
kommunale incitament til at drive specialiserede sociale tilbud til gavn for såvel
egne som andre kommuners borgere.
Det fremgår af høringsbrevet, at de foreslåede ændringer af sundhedslovens
regler om finansiering af kommunale sundhedsydelser i højere grad kan medvirke
til at understøtte en velfungerende organisering af specialiserede sociale botilbud
- for så vidt angår kommunale sundhedsydelser fra den kommune, hvori tilbuddet
er beliggende til borgere på det pågældende botilbud.
Det Etiske Råd
M:
W:
www.etiskraad.dk
Side
1 / 2