Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 569
Offentligt
København, den 1. september 2021
Kære medlemmer af Sundhedsudvalget.
Vedhæftet er et brev omhandlende brandfolks udsættelse for potentielt sundhedsskadelige
stoffer med baggrund i den aktuelle debat om PFOS forurening fra slukningsskum.
Indledningsvis skal det siges, at vi er enige i beslutningen om ikke at indkalde brandfolk for at
teste for dette stof i deres organisme da det må regnes for sandsynligt at det vil være der i
stort omfang. Der er brug for en anden indsats som beskrevet i vedhæftede.
Det er 3f Københavns Chauffører som organiserer fuldtidsansatte brandfolk og Brandfolkenes
Cancerforening (BFC´s) håb at I vil finde tid til at læse vedhæftede og medvirke til en god og
fair løsning af et reelt problem.
Flere af jer er allerede godt informeret om den generelle problematik og formændene fra hhv.
CF og BFC vil være beærede hvis I i udvalgene kan finde tid i jeres kalendere til et fysisk
møde.
Venlig hilsen
Jakob Andersen
Formand, 3f Københavns Chauffører
Tommy Kjær
Formand, Brandfolkenes Cancerforening