Jobcentrets Ofre
Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
København K
Folketingets Sundhedsudvalg
Sønderborg, 1 September 2021
Vedr. afregning for tilbud på omfattende
tandbehandling
Jobcentrets Ofre er en facebookgruppe med 22.000 medlemmer og en tilhørende
forening. Vi repræsenterer langtidsledige på kontanthjælp, oftest mennesker, der
har et månedligt rådighedsbeløb på under 2.000 kroner om måneden.
Et rundspørge har vist, at ret mange tandlæger beregner sig et anseligt beløb,
typisk på 600 - 1.000 kroner fra en medborger på kontanthjælp, når
vedkommende skal finde ud af, om hun eller han har råd til egenbetalingsdelen
på en omfattende tandbehandling. Vi er samtidig også vidende om, at der er
medlemmer af tandlægeforeningen, der aldrig kunne drømme om at tage
betaling for udfærdigelse af tilbud på tandbehandling ud over det almindelige
tandeftersyn, der nødvendigvis går forud for udarbejdelse af tilbuddet.
Det er ikke den enkelte tandlæges personlige skyld, at vi i Danmark har en
ordning, hvor tandlægebehandling socialt set er skævvredet, fordi procentdelen
af tandbehandlingen nødvendigvis falder for stigende disponibelt månedligt
rådighedsbeløb. Det er et led i den store ulighed i sundhed, vi har vænnet os til
at acceptere.
Jobcentrets Ofre har også forståelse for, at den danske ordning gør
tandlægeerhvervet til en slags konkurrencepræget virksomhed på linje med
håndværkere og entreprenører, og at det således tilsyneladende står det enkelte
tandlægeselskab frit for at skrive fakturaer ud for hvad som helst.
Forretningsmodel og profitmaksimering er en del af rationalet.
Vi er også vidende om, at nogle tandlægefirmaer, der tillader sig at fakturere for
udfærdigelse af tilbud, modregner tilbudsbetalingen i den endelige del af prisen,