Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Til alle høringsparter på vedlagte liste
Dato:
<Vælg dato>
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSMNL
Sagsnr.: 2110600
Dok. nr.: 1850401
Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om
tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v.
Hermed sendes vedlagte udkast til forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer
m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v.
Det overordnede formål med lovforslaget er at bringe kontrol- og gebyrordningen på
tobaksområdet i overensstemmelse med forudsætningerne for den nationale
handleplan mod børn og unges rygning samt at give muligheden for at sætte hårdere
ind over for ulovlige produkter.
Risikobaseret kontrol og ændret gebyrstruktur
Det foreslås endvidere, at det overordnede kontroltryk på tobaksområdet fastholdes,
men at kontrollen omlægges til en mere risikobaseret tilgang, hvilket vil medføre, at
kontrollen vil rette sig mod de virksomheder og produkter, hvor risikoen for
lovovertrædelser vurderes at være størst, herunder de eventuelle illegale produkter
som kan følge af de mere restriktive regler på området. Samtidig ændres
gebyrstrukturen som følge af, at der vil være færre produkter at kræve gebyr af og
forhandlere af produkterne pålægges som noget nyt et årligt gebyr.
Markedsføringsforbud for tobakssurrogater
Det foreslås desuden, at Sikkerhedsstyrelsen får adgang til at udstede
markedsføringsforbud over for tobakssurrogater, som ikke overholder gældende
lovgivning, således at man kan sikre sig, at ulovlige produkter ikke får lov til at florere
på markedet, mens der pågår sagsbehandling af samme.
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget i oktober 2021.
Denne høring er sendt ud til en række relevante offentlige og private høringsparter
for at sikre en så bred dialog som muligt om lovforslagets hovedpunkter.
Da lovgivningen bl.a. retter sig mod tobaksproducenter, og der kan være elementer i
tilknytning hertil, som disse producenter har en særlig viden om, er høringen også
sendt til aktører fra tobaksindustrien. Sundhedsministeriet er i den forbindelse
op ærkso på Da arks forpligtelser efter WHO’s ra
eko ve tio o
tobakskontrol. Det gælder bl.a. i forbindelse med fastlæggelse og gennemførelse af
den offentlige politik på folkesundhedsområdet og at gøre en indsats for at beskytte
denne politik mod tobaksindustriens handelsmæssige og øvrige interesser i
overensstemmelse med national lovgivning. Ministeriet vil håndtere eventuelle
høringssvar fra tobaksindustrien i overensstemmelse hermed.
Der sikres transparens i forhold til alle høringssvar, da disse offentliggøres på
høringsportalen efter høringen.