SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 556
Offentligt

EN RAPPORT FRA

VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE

KRISTIANIAGADE 12

2100 KØBENHAVN Ø

[email protected]

WWW.VIDENSRAAD.DK

MENTAL SUNDHED

OG PSYKISK SYGDOM

HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

BJØRN EVALD HOLSTEIN (FORMAND)

TINE BRINK HENRIKSEN

SIGNE BOE RAYCE

CHARLOTTE RINGSMOSE

ANNE METTE SKOVGAARD

GRETE KATRINE TEILMANN

METTE SKOVGAARD VÆVER

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

EN RAPPORT FRA

VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE

KRISTIANIAGADE 12

2100 KØBENHAVN Ø

[email protected]

WWW.VIDENSRAAD.DK

MENTAL SUNDHED

OG PSYKISK SYGDOM

HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

BJØRN EVALD HOLSTEIN (FORMAND)

TINE BRINK HENRIKSEN

SIGNE BOE RAYCE

CHARLOTTE RINGSMOSE

ANNE METTE SKOVGAARD

GRETE KATRINE TEILMANN

METTE SKOVGAARD VÆVER

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS

0-9-ÅRIGE BØRN

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS

0-9-ÅRIGE BØRN

Udarbejdet af

Bjørn Evald Holstein (formand)

Tine Brink Henriksen

Signe Boe Rayce

Charlotte Ringsmose

Anne Mette Skovgaard

Grete Katrine Teilmann

Mette Skovgaard Væver

Fagredaktion

ISBN

Design

Publikationsår

1. udgave

Rapporten refereres

Kirstine Struntze Krogholm

978-87-971490-3-4

B14

2021

Holstein BE, Henriksen TB, Rayce SB, Ringsmose C, Skovgaard

AM, Teilmann GK, Væver MS. Mental sundhed og psykisk

sygdom hos 0-9-årige børn. København: Vidensråd for Fore-

byggelse, 2021: 1-304.

Rapporten kan frit downloades på

www.vidensraad.dk.

Vidensråd For Forebyggelse, Kristianiagade 12, 2100 København Ø

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

INDHOLD

FORORD

KOMMISSORIUM

ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING OG ANDRE BIDRAGSYDERE

SAMMENFATNING AF RAPPORTEN OG VIDENSHULLER

RÅD OG FORSLAG

INDLEDNING

1.1

1.2

FORMÅL

BAGGRUND

1.2.1

1.2.2

1.2.3

1.2.4

1.2.5

1.2.6

1.3

1.4

EN ETISK FORPLIGTELSE

MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM ER

ALMINDELIGT FOREKOMMENDE

MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM HAR

OMFATTENDE NEGATIVE KONSEKVENSER

TIDLIG INDSATS ER VIGTIG

FOREBYGGELSESMULIGHEDER

DER ER SOCIAL ULIGHED I BØRNS MENTALE HELBRED

BARNET UDVIKLER SIG I OG MED SINE RELATIONER OG SIT SOCIALE MILJØ

HOVEDBEGREBER

1.4.1

1.4.2

1.4.3

1.4.4

1.4.5

1.4.6

1.4.7

MENTAL SUNDHED

MENTALE HELBREDSPROBLEMER

PSYKISK SYGDOM

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE

USI-MODELLEN

OPSPORING

SAMFUNDSMÆSSIGE PERSPEKTIVER VED UNIVERSEL OG SELEKTIV FOREBYGGELSE

1.5

1.6

1.7

METODER

MÅLGRUPPE OG LÆSEVEJLEDNING

REFERENCER

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

INDHOLD

FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

2.1

2.2

2.3

SAMMENFATNING

INDLEDNING

MENTALE HELBREDSPROBLEMER

2.3.1

2.3.2

2.3.3

2.3.4

2.3.5

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

2.9

2.10

2.11

2.12

2.13

MENTALE HELBREDSPROBLEMER HOS 0-3-ÅRIGE

MENTALE HELBREDSPROBLEMER HOS 4-9-ÅRIGE

FUNKTIONELLE FYSISKE SYMPTOMER HOS 5-7-ÅRIGE

SPISEPROBLEMER OG VÆGTPROBLEMER

TRIVSEL OG MENTALE HELBREDSPROBLEMER I TIDEN OMKRING

SKOLESTART, BEDØMT AF BØRNENE SELV OG DERES FORÆLDRE

PSYKISK SYGDOM

DIAGNOSTICERING AF PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE

FOREKOMST AF PSYKIATRISKE DIAGNOSER HOS BØRN HENVIST

TIL BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISKE AFDELINGER PÅ HOSPITALET

GENERELLE POPULATIONSUNDERSØGELSER AF PSYKISK SYGDOM

FOREKOMSTEN AF PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE I DANMARK

KOMORBIDITET

MENTALE HELBREDSPROBLEMER I DE FØRSTE LEVEÅR ER ASSOCIERET

MED SENERE PSYKISK SYGDOM

FORLØB AF PROBLEMER MED AT REGULERE SØVN, SPISNING OG

EMOTIONELLE REAKTIONER

MENTALE HELBREDSPROBLEMER VED SKOLESTART ER ASSOCIERET

MED PSYKISKE SYGDOMME I SKOLEALDEREN

REFERENCER

RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

3.1

3.2

3.3

SAMMENFATNING

INDLEDNING

VÆSENTLIGE RISIKOFAKTORER FOR MENTALE HELBREDSPROBLEMER

OG PSYKISK SYGDOM

3.3.1

3.3.2

3.3.3

3.3.4

3.3.5

GENETISKE FAKTORER

PRÆ- OG PERINATALE FAKTORER

FAKTORER RELATERET TIL DE PSYKOSOCIALE FORHOLD I FAMILIEN

PROBLEMER I FORÆLDRE-BARN-RELATIONEN

MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM HOS FORÆLDRENE

100

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

INDHOLD

3.4

SOMATISK SYGDOM OG MENTALE HELBREDSPROBLEMER

3.4.1

3.4.2

3.4.3

3.4.4

3.4.5

3.4.6

3.4.7

ASTMA OG ALLERGI

OVERVÆGT

DIABETES

CEREBRAL PARESE

EPILEPSI

INFLAMMATORISKE TARMSYGDOMME OG CØLIAKI

SJÆLDNERE LIDELSER: BØRNELEDDEGIGT, NEUROFIBROMATOSE

OG HJERTESYGDOM

102

103

104

106

107

108

110

3.5

REFERENCER

FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS

MENTALE UDVIKLING

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

4.10

4.11

4.12

SAMMENFATNING

INDLEDNING

BARNETS UDVIKLING AF TILKNYTNING

FORÆLDEREVNE

BARNETS UDVIKLING AF EVNEN TIL FØLELSES- OG SELVREGULERING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

FORÆLDRES SKÆRMTID OG MENTAL SUNDHED HOS SPÆD- OG SMÅBØRN

SKÆRMTID OG MENTAL SUNDHED BLANDT 0-9-ÅRIGE

FAMILIESTRUKTUR OG FAMILIELIV

SOCIAL ULIGHED I MENTAL SUNDHED BLANDT 0-9-ÅRIGE

KONSEKVENSER FOR BØRNS MENTALE SUNDHED AF COVID-19

REFERENCER

119

120

121

122

124

126

128

130

132

135

136

137

143

DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST

FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

SAMMENFATNING

DAGTILBUDS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING

HVAD ER KVALITET I DAGTILBUD?

FORSKNING I KVALITET I DAGTILBUD

5.4.1

HVORDAN GÅR DET MED BØRNENE I DE DANSKE DAGTILBUD?

INDSKOLINGEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST

FORSKNING OM INDSKOLING, SKOLEPARATHED OG BØRNS MENTALE SUNDHED

PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING

REFERENCER

153

154

155

157

158

160

161

164

166

168

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

INDHOLD

OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

6.7

6.8

6.9

6.10

6.11

6.12

SAMMENFATNING

INDLEDNING

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSPLEJE I FØRSTE LEVEÅR

BØRNEUNDERSØGELSEN I ALMEN PRAKSIS

SUNDHEDSPLEJE MELLEM ET ÅR OG INDSKOLING

OPSPORING I DAGTILBUD

SKOLESUNDHEDSPLEJE

PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING

MONITORERING AF BØRNS TRIVSEL

TVÆRFAGLIG INDSATS

STATUS FOR VIDEN OM TIDLIG OPSPORING

REFERENCER

173

174

175

178

180

181

183

184

185

187

FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

7.1

7.2

7.3

7.4

SAMMENFATNING

INDLEDNING

SUNDHEDSPLEJEN SOM SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATS

7.3.1

7.4.1

7.4.2

7.5

7.5.1

7.5.2

7.6

7.6.1

7.6.2

7.7

INTERNATIONAL VIDENSKABELIG LITTERATUR OM EFFEKTEN AF SUNDHEDSPLEJE

INTERNATIONAL VIDENSKABELIG LITTERATUR OM EFFEKTEN

AF FORÆLDREINDSATSER TIL SPÆD- OG/ELLER SMÅBØRNSFORÆLDRE

FORÆLDREINDSATSER TIL SPÆD- OG SMÅBØRNSFORÆLDRE I DANMARK

INTERNATIONAL VIDENSKABELIG LITTERATUR OM FORÆLDREINDSATSER

TIL FØRSKOLEBØRN

FORÆLDREINDSATSER TIL FØRSKOLEBØRN I DANMARK

INTERNATIONAL VIDENSKABELIG LITTERATUR OM EFFEKTEN AF

FORÆLDREINDSATSER I INDSKOLINGSALDEREN

FORÆLDREINDSATSER I INDSKOLINGSALDEREN I DANMARK

REFERENCER

FORÆLDREINDSATSER I INDSKOLINGSALDEREN

FORÆLDREINDSATSER I FØRSKOLEALDEREN (3-6 ÅR)

FORÆLDREINDSATSER TIL SPÆD- OG/ELLER SMÅBØRNSFORÆLDRE

191

192

193

194

195

198

204

207

211

212

213

216

INDSATSER I DAGTILBUD

8.1

8.2

8.3

8.4

SAMMENFATNING

DAGTILBUDDENES KVALITET OG BØRNS VILKÅR FOR TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING

INDSATSER I DAGTILBUD I DANMARK

REFERENCER

225

226

228

233

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

INDHOLD

SKOLEBASEREDE INDSATSER

9.1

9.2

SAMMENFATNING

OVERBLIK OVER DEN VIDENSKABELIGE LITTERATUR

9.2.1

9.2.2

9.2.3

9.3

9.3.1

9.3.2

9.4

ALMEN FREMME AF MENTAL SUNDHED

FOREBYGGELSE AF SPECIFIKKE MENTALE HELBREDSPROBLEMER

INDSATSEN MOD MOBNING

EKSEMPLER PÅ UNIVERSELLE INDSATSER

EKSEMPLER PÅ SELEKTIVE INDSATSER

235

236

237

238

239

241

243

245

FOREBYGGENDE INDSATSER I DANMARK

REFERENCER

ANBRINGELSE AF BØRN UDEN FOR HJEMMET

10.1

10.2

SAMMENFATNING

INDLEDNING

10.2.1

PROBLEMSTILLING

10.2.2

LOVGRUNDLAG

10.2.3

STATISTISKE OPLYSNINGER OM ANBRINGELSER

10.2.4

SAGSBEHANDLING

10.3

VIDENSKABELIG LITTERATUR OM ANBRAGTE BØRN

10.3.1

INTERNATIONAL FORSKNING

10.3.2

DANSKE STUDIER

10.3.3

FOREBYGGENDE INDSATSER FOR ANBRAGTE BØRN

10.4

REFERENCER

249

250

251

252

253

254

255

258

INDIKERET FOREBYGGELSE AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

OG PSYKISK SYGDOM

11.1

11.2

11.3

11.4

SAMMENFATNING

INDLEDNING

BARNETS UDVIKLINGSMÆSSIGE BEHOV ER UDGANGSPUNKTET

REFERENCER

261

262

263

264

269

OVERSIGT OVER DANSKE INDSATSER

ORDLISTE

SUMMARY OF THE REPORT AND GAPS IN KNOWLEDGE

273

287

293

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

FORORD

Mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

i barndommen kan have store konsekvenser for

barnets sundhed og videre færden i ungdoms- og

voksenlivet. Forekomsten af disse udfordringer er

vidt udbredt blandt børn i Danmark ikke mindst i

mere socialt belastede familier. Det er baggrunden

for, at Vidensråd for Forebyggelse nedsatte en

arbejdsgruppe til at afdække dette område.

Mindst 16% af 0-9-årige børn i Danmark oplever

betydelige mentale helbredsproblemer, heraf

bliver 8% diagnostiseret med en psykisk sygdom i

hospitalsvæsnet inden de fylder ti år. Der er altså

tale om et betydeligt folkesundhedsproblem, som

kalder på handling, for mentale helbredsproblemer

og psykisk sygdom kan have omfattende nega-

tive konsekvenser for et barns udvikling, læring,

helbred, uddannelse, familiedannelse og senere

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Denne rapport kortlægger forekomsten og forde-

lingen af mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom blandt 0-9-årige danske børn, gennemgår

hhv. risikofaktorer og beskyttende faktorer og præ-

senterer indsatser, der kan fremme mental sundhed

og forebygge mentale helbredsproblemer og

psykisk sygdom i denne aldersgruppe.

Kortlægningen viser, at handling i form af tidlig

indsats er vigtig. En sådan indsats kan bl.a. bestå i

at sikre børn et sundhedsfremmende hjemme- og

institutionsmiljø, reducere risikofaktorer og holde

fokus på tidlig opsporing og tidlig indsats over

for børn i særlig risiko, især børn med tidlige tegn

på mentale helbredsproblemer og begyndende

symptomer på psykisk sygdom.

Det er vores håb, at rapporten med sine forsk-

ningsbaserede råd og forslag til handling vil guide

stat, regioner, kommuner og relevante faggrupper

til at styrke det sundhedsfremmende og fore-

byggende arbejde på området. Den nuværende

indsats er utilstrækkelig, og rapporten afdækker

et uudnyttet potentiale for forbedring af børns

mentale helbred.

God læselyst.

Morten Grønbæk

formand for Vidensråd for Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

KOMMISSORIUM

Baggrund

Mental sundhed er afgørende for et barns daglige

funktion, livskvalitet, sociale relationer og sunde

udvikling. Mange børn har dårlig mental sundhed

og mentale helbredsproblemer, og derfor bør

sundhedsfremme og forebyggelse af og tidlig

indsats over for mentale helbredsproblemer og

psykisk sygdom prioriteres. De seneste årtiers

forskning har vist, at fundamentet for en god

mental sundhed senere i livet grundlægges i barn-

dommen, og der er et stigende samfundsmæssigt

fokus på nødvendigheden af tidlig forebyggelse.

Men på trods af en fælles forståelse for betyd-

ningen af tidlige indsatser, mangler vi et samlet

overblik, der kan belyse situationen for danske

børn i en periode af livet, hvor sundhedsfremme,

forebyggelse og tidlig indsats vil kunne have

stor effekt. Der mangler en samlet og opdateret

oversigt over forekomsten og fordelingen af

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

blandt 0-9-årige børn i Danmark, og der mangler

en samlet oversigt over risikofaktorer og mulige

beskyttende faktorer, som har relevans for sund-

hedsfremme og forebyggelse i et samfund som

det danske. Herudover mangler der en oversigt

over igangværende indsatser til forebyggelse af

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

blandt danske 0-9-årige, og især en oversigt over

indsatser med dokumenteret effekt, som er veleg-

nede i det danske samfund. Det er desuden vigtigt

at guide forskningsindsatsen i de kommende år

ved at identificere områder, hvor der i særlig grad

mangler viden om disse emner.

Definering af arbejdsgruppens opgave

Med støtte fra TrygFonden har Vidensråd for

Forebyggelse derfor nedsat en arbejdsgruppe

med det formål at sammenfatte den eksisterede

forskningsbaserede viden om forekomsten og

fordelingen af mentale helbredsproblemer og

psykisk sygdom blandt 0-9-årige danske børn, og

om risikofaktorer og mulige beskyttende faktorer

af betydning for barnets mentale sundhed og

udvikling af mentale helbredsproblemer i relatio-

nelle og sociale sammenhænge. Det er desuden

formålet at præsentere viden om indsatser, der kan

fremme mental sundhed og forebygge mentale

helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt

0-9-årige børn i Danmark. På baggrund af denne

kortlægning vil arbejdsgruppen pege på områder,

hvor der mangler viden om faktorer af væsentlig

betydning for mental sundhed og forebyggelsen

af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

blandt børn. Ydermere vil rapporten præsentere

forskningsbaserede råd og forslag, som kan guide

stat, regioner, kommuner og relevante faggrupper

til at styrke det sundhedsfremmende og forebyg-

gende arbejde på området.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING OG ANDRE BIDRAGSYDERE

ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING OG

ANDRE BIDRAGSYDERE

Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppens formand er udpeget af for-

mandskabet for Vidensråd for Forebyggelse,

mens arbejdsgruppens medlemmer er udpeget i

fællesskab af formanden for arbejdsgruppen og

formandskabet for Vidensråd for Forebyggelse.

Arbejdsgruppens medlemmer er valgt på baggrund

af deres faglige kompetencer og for at sikre tilstræk-

kelig faglig bredde inden for de emner, som rap-

porten omfatter. Alle medlemmer i arbejdsgruppen

har udfyldt habilitetserklæringer.

›

Mette Skovgaard Væver,

professor i klinisk

børnepsykologi og tidlig intervention, ph.d.,

Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Chefkonsulent, ph.d.,

Kirstine Struntze Krog-

holm,

Vidensråd for Forebyggelses sekretariat,

har fungeret som projektleder og fagredaktør for

arbejdsgruppen.

Andre bidragsydere:

Pernille Bendtsen,

tidligere sekretariatschef,

ph.d., Vidensråd for Forebyggelse, for bidrag til

projektide og -ledelse.

Inge Marie Bryderup,

adj. professor i socialt

arbejde, Institut for Sociologi og Socialt Ar-

bejde, Aalborg Universitet, for bidrag til kapitel

10 om anbringelse uden for hjemmet.

Anne-Dorthe Hestbæk,

seniorforsker, VIVE –

det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd, for bidrag til kapitel 10 om anbringelse

uden for hjemmet.

Kristina Schwenn Madsen,

stud.scient.san.

publ., studentermedhjælper, Vidensråd for

Forebyggelse, for bidrag til referencehåndtering

og opsætning af litteraturlister.

Line Nielsen,

tidligere konsulent, ph.d.,

Vidensråd for Forebyggelse, for bidrag til

projektide, projektopstart og -ledelse.

Carsten Obel,

professor i børn og unges

mentale sundhed, ph.d., speciallæge i almen

medicin, Forskningsenhed for Mental Folke-

sundhed, Institut for Folkesundhed, Aarhus

Universitet, overlæge hos Komiteen for Sund-

hedsoplysning, for bidrag med SDQ-data fra

BørnUngLiv til kapitel 2.3.5.

›

Bjørn Evald Holstein

(formand for arbejds-

gruppen), professor emeritus i social epidemio-

logi, Statens Institut for Folkesundhedsviden-

skab, Syddansk Universitet.

Tine Brink Henriksen,

professor i pædiatri,

overlæge, ph.d., speciallæge i pædiatri og

ekspert i neonatologi, Børn og Unge, Aarhus

Universitetshospital og Perinatal Epidemiolo-

gisk Forskningsenhed, Klinisk Institut, Aarhus

Universitet.

Signe Boe Rayce,

seniorforsker, ph.d., VIVE –

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd.

Charlotte Ringsmose,

professor i kultur og læ-

ring, ph.d., autoriseret psykolog, forskningsleder,

Laboratorium for Praksisrettet Dagtilbuds- og

Skoleforskning ved Aalborg Universitet.

Anne Mette Skovgaard,

professor i børns

mentale helbred og psykopatologi, dr. med., spe-

ciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Grete Katrine Teilmann,

overlæge og klinisk

lektor, ph.d. Børne- og Ungeafdelingen, Nord-

sjællands Hospital, Hillerød.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING OG ANDRE BIDRAGSYDERE

›

Katrine Svendsen,

cand.scient.san., data-

manager, Forskningsenhed for Mental Folke-

sundhed, Institut for Folkesundhed, Aarhus

Universitet, for bidrag med SDQ-data fra

BørnUngLiv til kapitel 2.3.5.

›

Arbejdsgruppen ønsker at takke:

Følgende enkeltpersoner har kommenteret på

det faglige indhold i et eller flere kapitler i rap-

porten. Kommentarerne har givet anledning til

værdifulde faglige diskussioner i arbejdsgruppen

og har bidraget til at give indholdet i rapporten et

væsentligt løft:

›

Anders Beich,

praktiserende læge, formand for

Dansk Selskab for Almen Medicin.

Hanne Bertelsen,

specialkonsulent, Børn,

Unge og Folkeskole, Kommunernes Landsfor-

ening.

Linda Hardisty Bramsen,

ledende overlæge,

Region Nord, og formand for Børne- og Ung-

domspsykiatrisk Selskab.

Tine Curtis,

leder, Center for Forebyggelse i

Praksis, Kommunernes Landsforening.

May Britt Drugli,

professor, Regionalt Kunn-

skapssenter for Barn og Unge - Psykisk Helse

og Barnevern, Fakultet for Medisin og Helse-

vitenskap, Institutt for Psykisk Helse, Norges

Teknisk-naturvitenskapelige Universitet.

Hanne Elberling,

overlæge, ph.d. ved Børne

og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Ho-

vedstadens Psykiatri og klinisk lektor, Institut for

Klinisk Medicin, Region Hovedstadens Psykiatri.

Liv Lyngå von Folsach,

overlæge, Sundheds-

styrelsen.

Anne Heurlin,

overlæge, Børnepsykiatrien,

Region Hovedstaden.

Pia Jeppesen,

seniorforsker, klinisk lektor,

overlæge, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Center, Region Hovedstadens Psykiatri.

Gitte Kaarina Jørgensen,

sundhedsplejerske,

›

ph.d., lektor, Institut for Sygeplejerske- og

Ernæringsuddannelser, Det Sundhedsfaglige

Fakultet, Københavns Professionshøjskole.

Susse Kolster,

konsulent, Center for Sund-

heds- og Socialpolitik, Kommunernes Lands-

forening.

Jens Kristoffersen,

specialkonsulent, Sund-

hedsstyrelsen.

Jette Kyhl,

specialkonsulent, Børn, Unge og

Folkeskole, Kommunernes Landsforening.

Fie Lyholm,

cand.psych., ph.d., psykologfaglig

leder i PPR, Albertslund, Dansk Psykolog

Forening.

Carsten Obel,

professor i børn og unges

mentale sundhed, ph.d., speciallæge i almen

medicin, Forskningsenhed for Mental Folke-

sundhed, Institut for Folkesundhed, Aarhus

Universitet, overlæge hos Komiteen for Sund-

hedsoplysning.

Lisbeth Holm Olsen,

specialkonsulent, Center

for Forebyggelse i Praksis, Kommunernes

Landsforening.

Mille Kathrine Pedersen,

akademisk medar-

bejder, Sundhedsstyrelsen.

Maiken Pontoppidan,

seniorforsker, cand.mag.

og ph.d. i sundhedsvidenskab, Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Karin Lassen Schmidt,

overlæge, Børne- og

Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Region Midt.

Gøye Thorn Svendsen,

psykolog og special-

konsulent, Socialstyrelsen.

Mikael Thastum,

professor, ph.d., Psykologisk

Institut, Center for Psykologisk Behandling til

Børn og Unge, Aarhus Universitet.

Per Hove Thomsen,

lærestolsprofessor, Institut

for Klinisk Medicin, Børne- og Ungdomspsyki-

atri, Aarhus Universitet.

Signe Ventzel,

afdelingslæge, Børne- og

Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Region Midt, og

bestyrelsesmedlem i Børne- og Ungdomspsyki-

atrisk Selskab.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SAMMENFATNING AF RAPPORTEN OG VIDENSHULLER

SAMMENFATNING AF RAPPORTEN OG

VIDENSHULLER

Dette afsnit sammenfatter kortlægningen af forsk-

ningsbaseret viden og peger på den baggrund på

områder, hvor der er potentiale til at opruste mental

sundhedsfremme og styrke forebyggelsen af men-

tale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt

danske børn, og områder hvor der mangler viden.

Mere detaljerede sammenfatninger af rapportens

enkelte kapitler findes i starten af hvert kapitel.

BAGGRUND (KAPITEL 1)

TERMINOLOGI (KAPITEL 1)

Mindst 16% af danske børn oplever at få mentale

helbredsproblemer eller psykisk sygdom, inden

de bliver ti år. For en del børn, drejer det sig om

tilbagevendende eller vedvarende vanskeligheder,

som begrænser deres udviklingsmuligheder og

sociale og følelsesmæssige funktion. Disse børn

har en stærkt forøget risiko for fortsatte mentale

helbredsproblemer op igennem barndommen og

ungdomsårene, og de har en øget risiko for indlæ-

ringsproblemer og afbrudte uddannelsesforløb, og

på længere sigt risiko for kronisk psykisk sygdom,

misbrug og afhængighed af sociale ydelser.

Der er derfor et stærkt rationale for at arbejde

med fremme af den mentale sundhed og for at

forebygge, at børn udvikler mentale helbredspro-

blemer og psykisk sygdom. Omfattende forskning

peger på, at jo tidligere forebyggelse iværksættes,

jo bedre bliver resultatet.

FORMÅL (KAPITEL 1)

Formålet med rapporten er at præsentere den

eksisterende forskningsbaserede viden om 1) fore-

komst og fordeling af mentale helbredsproblemer

og psykisk sygdom blandt 0-9-årige danske børn,

Rapportens hovedbegreber er mental sundhed

(med hjælpebegreberne trivsel og resiliens),

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom.

Forebyggende indsatser beskrives med begre-

berne sundhedsfremme, opsporing og forebyg-

gelse. Disse tre begreber har et vist overlap og er

ofte svære at adskille, fordi mange indsatser favner

flere facetter. Litteraturen om forebyggelse skelner

ofte mellem universelle, selektive og indikerede

forebyggende indsatser, men i det virkelige liv gen-

nemføres disse indsatser ofte i kombination.

FOREKOMST AF MENTALE HELBREDS-

PROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

(KAPITEL 2)

Rapporten viser, at der er en del viden om fore-

komsten af psykisk sygdom og mentale helbreds-

problemer blandt 0-9-årige, også i Danmark.

Mindst 16% af 0-9-årige børn i Danmark oplever

betydelige mentale helbredsproblemer. Otte pro-

cent af børnebefolkningen diagnosticeres med en

psykisk sygdom i hospitalsvæsenet inden de fylder

ti år. Det er især mental retardering, autismespek-

2) risikofaktorer og mulige beskyttende faktorer for

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom i

de første ti leveår, og 3) indsatser, der kan fremme

mental sundhed og forebygge mentale helbreds-

problemer og psykisk sygdom blandt 0-9-årige

børn i Danmark. På baggrund af denne kortlægning

vil arbejdsgruppen pege på videnshuller og komme

med råd og forslag til styrkelse af det sundheds-

fremmende og forebyggende arbejde på området.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SAMMENFATNING AF RAPPORTEN OG VIDENSHULLER

trumforstyrrelser (ASF) og forstyrrelser af aktivitet

og opmærksomhed (attention deficit hyperactivity

disorder (ADHD)), der fører til henvisning og

diagnose i den tidlige barndom. Registerbaserede

undersøgelser viser, at et stigende antal børn diag-

nosticeres med ASF og ADHD, men vi har ingen

forskningsmæssig dokumentation for stigende hyp-

pighed af disse tilstande i befolkningen som sådan.

I den samlede børnebefolkning er følelsesmæssige

og adfærdsmæssige vanskeligheder de hyppigste

former for mentale helbredsproblemer. For mange

børn er det problemer, der kan spores tilbage

til spæd- og småbarnsalderen, hvor barnet har

haft problemer med at regulere søvn, spisning

og følelsesmæssige reaktioner. Sådanne tidlige

reguleringsproblemer kan være de første tegn på

udviklingsrelaterede kaskader af dysregulering, der

fortsætter ind i skolealderen. Resultatet kan være

følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer og

problemer med indlæring og social funktion, som

forværres, hvis omgivelserne, især forældrene, ikke

møder barnet med forståelse, støtte og omsorg.

Forløbet af mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom i den tidlige barnealder afhænger i vidt

omfang af barnets omgivende miljø. Først og

fremmest har forældrene en afgørende betydning,

og her ikke mindst kvaliteten af forældre-barn-rela-

tionen. Herudover påvirkes barnets udvikling også

af den øvrige familie, det sociale netværk, og tilbud

til børnefamilier fra social- og sundhedsvæsenet,

og tilbud i daginstitutioner og skoler (se kapitel 3,

4 og 5).

Vores viden om det udviklingsafhængige forløb af

mentale helbredsproblemer i den tidlige barndom

er imidlertid utilstrækkelig, og vi mangler specifik

viden om, hvad der vedligeholder, forværrer eller

reducerer risikoen for mentale helbredsproblemer

og psykisk sygdom hos danske børn i førsko-

lealderen og den tidlige skolealder. Vi mangler

desuden viden om effekten af samfundets tilbud

(fx sundhedspleje, forældreindsatser, børneunder-

søgelser i almen praksis, dagtilbud og pædagogisk

psykologisk rådgivning (PPR) ift. at begrænse ud-

viklingen af mentale helbredsproblemer i barnets

første ni leveår.

RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKA-

NISMER (KAPITEL 3)

Befolkningsundersøgelser har identificeret vigtige

risikofaktorer for psykisk sygdom og mentale hel-

bredsproblemer også blandt danske børn: Blandt

de vigtigste er genetiske risikofaktorer, herunder

medfødte sygdomme, skadelige påvirkninger i

fostertilstanden, vanskeligheder før og omkring

fødslen, sygdomme i tiden efter fødslen og kro-

niske somatiske helbredsproblemer hos barnet. So-

matisk sygdom som en risikofaktor for udvikling af

mentale helbredsproblemer er forskningsmæssigt

underbelyst, men den foreliggende forskning tyder

på en betydeligt forøget risiko for ikke mindst

følelsesmæssige problemer hos børn med kroniske

somatiske helbredsproblemer. Af familiemæssige

risikofaktorer er mentale helbredsproblemer og

psykisk sygdom hos forældrene blandt de vigtigste,

herunder utilstrækkelige kognitive og følelses-

mæssige ressourcer. Blandt andre faktorer, som er

fundet forbundet med en øget risiko for mentale

helbredsproblemer og psykisk sygdom hos danske

børn, er kort forældreuddannelse, økonomiske

belastninger og enligt forældreskab. Endvidere har

en utilstrækkelig kvalitet i dagtilbud vist sig at have

betydning fx for børns sproglige udvikling.

De nævnte risikofaktorer indgår i komplekse og

dynamiske samspil i alle faser af udviklingen, hvor

den individuelle sårbarhed hos barnet påvirkes

og interagerer med belastninger fra barnets nære

miljø og det omliggende samfund. Der er kun

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SAMMENFATNING AF RAPPORTEN OG VIDENSHULLER

beskeden viden om udløsende, forværrende og

beskyttende faktorer, når det gælder udviklingen

af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom i

perioden fra to til ni år. Der savnes et samlet over-

blik over somatisk syge børns mentale sundhed.

FAMILIEN, DAGTILBUD OG SKOLEN

SOM UDVIKLINGSKONTEKST (KAPI-

TEL 4-5)

Et trygt og stimulerende opvækstmiljø med

forældre, der er sensitive over for barnets behov,

er afgørende for kvaliteten af relationen mellem

forældre og barn, som har afgørende betydning

for barnets mentale udvikling og trivsel. En god

relation til forældre og en tryg tilknytning kan

virke beskyttende mod udvikling af mentale hel-

bredsproblemer og psykisk sygdom, og desuden

fremme mental sundhed, også for mentalt sårbare

børn. En utryg og i særdeleshed en desorgani-

seret tilknytning til forældrene øger risikoen for at

udvikle følelses- og adfærdsmæssige- og andre

mentale helbredsproblemer. Der er brug for mere

viden om, hvilke konkrete forhold i familien og i

forældre-barn-relationen, som kan bidrage til at

beskytte barnet mod mentale helbredsproblemer.

Vi mangler viden om specifikke forhold, som be-

grænser forældreevnen, og som i værste fald fører

til anbringelse af barnet uden for hjemmet.

Det der beskytter, er dagtilbud af høj kvalitet,

defineret som tilstrækkelig høj voksen-til-barn-ratio

og tilstrækkeligt personale med en god pæda-

gogisk uddannelse, samt kvalitet i procesforhold,

personalets sensitivitet over for børnene, samt

tilknytning og udviklingsfremmende samspil. God

pædagogisk uddannelse indebærer viden om

børns udvikling. Der mangler konkret monitorering

af kvaliteten i danske dagtilbud og mere konkret

viden om, hvordan kvalitetsforhold kan udvikles og

spredes. For 0-9-årige børn er der en særlig vigtig

overgang i 8-12-månedersalderen, hvor de fleste

børn begynder i daginstitution og igen i 5-7-års-

alderen, hvor de fleste børn starter i skole. Det er

perioder, hvor børn skal omstille sig til nye rammer

og nye krav til kognitiv, social, følelsesmæssig og

adfærdsmæssig funktion, og der er brug for mere

viden om, hvad der sker i disse overgange. Selv om

overgange er vigtige, så er det centralt, at børns

udvikling ses i et kontinuum, at tidlige vanskelig-

heder ikke forsvinder af sig selv, og at det kræver

en indsats fra omgivelserne at tilrettelægge gode

udviklingsbetingelser for børn, der er udsatte.

Danske børn tilbringer en stor del af deres vågne

tid i dagtilbud, og betydeligt mere end børn i

andre europæiske lande. Når man ved, at kva-

liteten af disse dagtilbud har stor betydning for

børnenes mentale sundhed, så er der forbavsende

lidt forskning med fokus på kvaliteten af dagtilbud

i Danmark, og kun begrænset forskning i dagtil-

buds rolle i at styrke børnenes mentale sundhed.

Forsinket sprogudvikling er et eksempel på en

veldokumenteret risikofaktor for udvikling af men-

tale helbredsproblemer. Kommunerne har pligt til

at sprogteste børn, men der er ingen opsamling

af data herom. Der er ingen forskningsdata, der

kan belyse, hvordan og i hvilket omfang børn med

forsinket sprogudvikling modtager specifik støtte i

tiden op til skolestart.

Skolen har stor betydning for børns mentale

sundhed og mentale helbredsproblemer. Der er en

sammenhæng mellem barnets parathed til skolen

og barnets mentale sundhed. Men skolen skal også

være parat til barnet, og en række forhold ved

skolen kan fremme elevernes mentale sundhed.

Et skolemiljø med høj social kapital (fx tillidsfulde

sociale relationer mellem eleverne indbyrdes og

mellem lærere og elever), undervisning af høj

kvalitet, tydeliggørelse af acceptabel adfærd og

systematisk forebyggelse af mobning er vigtige

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SAMMENFATNING AF RAPPORTEN OG VIDENSHULLER

elementer i et mentalt sundhedsfremmende

skolemiljø. Selv om der findes en del forskning

om indskoling og skoleparathed i Danmark, så har

denne forskning kun i beskedent omfang fokuseret

på børnenes mentale sundhed.

Forbrug af elektroniske medier indtager en stadigt

mere universel rolle i det danske samfund, også

i børnefamilier og blandt de yngste børn. Vi

mangler viden om, hvordan forældres og børns

skærmtid påvirker børns mentale sundhed og risiko

for at udvikle mentale helbredsproblemer.

SOCIOØKONOMISK BAGGRUND OG

FAMILIESTRUKTUR (KAPITEL 4)

Socioøkonomisk baggrund har betydning for

0-9-årige børns mentale sundhed. Der er derfor

en langt højere forekomst af mentale helbreds-

problemer blandt børn fra lavere socioøkonomiske

grupper. Familiestruktur og familieliv har også be-

tydning. Børn, som ikke bor sammen med begge

forældre, har som hovedregel en højere forekomst

af mentale helbredsproblemer. Trygge relationer i

familien er en ressource, som beskytter børn mod

mentale helbredsproblemer.

KONSEKVENSER FOR BØRNS MENTA-

LE SUNDHED AF COVID-19 (KAPITEL 4)

Der er stor bekymring om konsekvenserne af co-

vid-19-restriktionerne for børns mentale sundhed.

Der er endnu kun lidt forskning om emnet i Dan-

mark. Den foreliggende internationale forskning

tyder på, at restriktionerne har skadevirkninger på

børns mentale sundhed, fx øget ensomhed, flere

symptomer på angst, depression, hyperaktivitet og

nedsat søvnkvalitet. Skadevirkningerne forstærkes,

hvis forældrene er pressede af restriktionerne,

og skadevirkningerne ser ud til at være størst hos

børn, som i forvejen har mentale helbredspro-

blemer. Resultaterne er dog ikke entydige, og

nogle børn har fået det bedre af at være mere

sammen med forældrene. Det er usikkert, om

resultaterne fra denne forskning har gyldighed for

børn i Danmark.

OPSPORING AF MENTALE HELBREDS-

PROBLEMER (KAPITEL 6)

Tidlig opsporing og tidlig indsats er begreber, som

anvendes hyppigt i Danmark, og en stor del af

landets kommuner er i færd med at omorganisere

deres indsatser for at styrke den tidlige indsats.

Begreberne tidlig opsporing og tidlig indsats er

uklart definerede, men de anvendes bredt om

indsatser, der antages at forebygge eller begrænse

udviklingen af mentale helbredsproblemer. Tidlig

opsporing kan rettes mod miljøer, fx opsporing

af dagtilbud med ringe kvalitet eller opsporing af

skoler, hvor mange elever bliver mobbet. Men op-

sporing benyttes ofte om individrettede indsatser.

Den kommunale sundhedspleje i første leveår har

i de senere år bidraget med en betydelig doku-

mentation af sit virke og en systematik i arbejdet

med tidlig opsporing og forebyggelse af mentale

helbredsproblemer, men der mangler fortsat data

om kvaliteten af sundhedsplejen. Vores viden er

sparsom, når det gælder systematiske undersø-

gelser inden for andre potentielle forebyggelses-

indsatser: Forebyggende børneundersøgelser i

almen praksis; sprogtest blandt småbørn; PPR;

skolesundhedsplejen. Der findes velafprøvede

metoder til tidlig opsporing af og hjælp til forældre

med problematisk forældreevne, fx forældre

med mentale helbredsproblemer, stress og egne

barndomstraumer, men disse er endnu ikke imple-

menteret i alle kommuner. Som nævnt mangler

der også viden om metoder til pålidelig opsporing

og forebyggelse af mentale helbredsproblemer i

dagtilbud.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SAMMENFATNING AF RAPPORTEN OG VIDENSHULLER

Sammenfattende er der på trods af meget fokus

på tidlig opsporing næsten ingen dokumentation af

eller viden om, hvad der bliver opsporet, hvad der

sker med de børn og familier, i hvilke fagpersoner

har identificeret problemer, om der er tilbud til de

børn og familier, i hvilke der opspores problemer,

eller om de fagpersoner, som modtager oplysninger

om opsporede problemer, har den nødvendige

viden om afhjælpning af problemerne.

FORÆLDRERETTEDE INDSATSER (KA-

PITEL 7)

Indsatser målrettet forældre til 0-9-årige kan være

universelle, selektive og indikerede.

Indsatserne til forældre til 0-2-årige udgår hyppigt

fra sundhedsplejen og bygger ofte på tilknytning-

steori, mens de fleste af indsatserne til de 3-9-årige

i højere grad bygger på social interaktionslæring-

steori og oftere retter sig mod barnets adfærd og

forældrenes evne til at sætte rammer og regulere

barnets adfærd på en sensitiv måde.

Spæd- og småbørn (0-2-årige):

Det er vanskeligt

at vurdere effekten af sundhedsplejen, som den

udbydes i Danmark, fordi der ikke er sammenlig-

nings- eller kontrolgrupper. Internationale studier

af sundhedspleje leveret som selektiv indsats

viser en positiv effekt på børns mentale sundhed

i risikofamilier - en gruppe der også nås gennem

den universelle indsats, som sundhedsplejen udgør

i Danmark. Kun få systematiske forskningsover-

sigter har undersøgt effekten af universelt udbudte

forældreindsatser, herunder såkaldte forældre-

kurser, til spæd- og/eller småbørnsforældre med

fokus på forælde-barn-relationen og/eller barnets

udvikling. Resultaterne er blandede, og der er

endnu begrænset viden om effekten af universelle

forældreindsatser. Til gengæld viser forskningen, at

selektive eller indikerede forældreindsatser har po-

tentiale til at forbedre forældre-barn-relationen og

spæd- og småbørns mentale helbred på kort sigt,

herunder gennem reduktion af adfærdsproblemer.

Det er mere usikkert, hvorvidt effekten holder over

tid, og der er behov for flere studier, der undersøger

effekten af forældrekurser på længere sigt. Der er

flere eksempler på forældreindsatser i Danmark,

og flere har dokumenteret effekt. Generelt er der

endnu utilstrækkelig viden om effekterne.

Førskolebørn (3-5-årige):

Blandt førskolebørn ses

stærk dokumentation for selektive eller indikerede

indsatser, der er målrettet tidlige tegn på risiko

såsom manglende sensitivitet hos moderen, en

utryg tilknytning, adfærdsproblemer og forsinket

sprogudvikling. Der er kun få danske studier af

effekten.

Indskolingsbørn (6-9-årige):

Forældreindsatserne

i indskolingsalderen gennemføres ofte i nært sam-

spil med skolen og kan udfolde sig som forældre-

træning og andre indsatser i hjemmet. Der er kun

beskeden dokumentation for effekten af universelle

forebyggende forældreindsatser i denne alders-

gruppe. Der findes mange selektive forebyggende

indsatser, og mange af disse indsatser har dokumen-

teret effekt på angst, depression og søvnproblemer.

INDSATSEN I DAGTILBUD (KAPITEL 8)

Der er god dokumentation for, at høj kvalitet i

dagtilbud er en vigtig mental sundhedsfremmende

indsats. Der er udviklet flere metoder til styrkelse af

kvalitet i dagtilbud. Disse metoder skal bidrage til

mental sundhedsfremme og forebyggelse af men-

tale helbredsproblemer blandt småbørn. Indsatserne

følges forskningsmæssigt, og det er dokumenteret,

at man kan styrke børnenes socioemotionelle og

sproglige kompetencer.

Der er behov for at udforske, hvilke specifikke

forhold i dagtilbud og hvilke specifikke kvalitetspa-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SAMMENFATNING AF RAPPORTEN OG VIDENSHULLER

rametre der har betydning for børns mentalt sunde

udvikling og for mentale helbredsproblemer. Der er

behov for viden om, hvordan organisering, ledelse

og samarbejde i dagtilbud fører til kvalitet, så dag-

tilbuddene bidrager positivt til børnenes udvikling.

Særligt for de mindste børn og for børn i udsatte

positioner har kvaliteten i dagtilbuddene stor

betydning for udvikling og mental sundhed. Der er

et betydeligt potentiale i at styrke dagtilbuddenes

indsatser og kvalitet, og det er vigtigt at prioritere

dokumentation og forskning herom.

INDSATSEN I SKOLER (KAPITEL 9)

Der er en betydelig aktivitet i skoleverdenen for at

fremme elevernes mentale sundhed og forebygge

mentale helbredsproblemer, fx programmer til

at reducere mobning og programmer målrettet

elevernes mentale sundhed. De internationale

forskningsoversigter og metaanalyser er i det store

og hele enige om, at sådanne indsatser kan have

effekt, fx kan man reducere mobning, styrke børns

sociale og emotionelle kompetencer og forebygge

symptomer på depression og adfærdsproblemer.

Effektstørrelserne er ofte små, men indsatserne

betaler sig alligevel, fordi de er billige, omkost-

ningseffektive og tilsyneladende uden negative

bivirkninger. De fleste indsatser, der anvendes i

Danmark, er ikke videnskabeligt evaluerede, og

mange af de videnskabelige evalueringer er ikke

metodemæssigt tilfredsstillende. Der er næsten

ingen viden om personalets kompetence ift. til sko-

lebaserede indsatser, og der er kun beskeden viden

om den gode implementering af de anvendte

forebyggende indsatser. Selv om der er store huller

i vores viden om mental sundhedsfremme og fore-

byggelse af mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom gennem indsatser i dagtilbud og skoler, så

viser kortlægningen i denne rapport også, at der

findes indsatser med dokumenteret effekt, og at

nogle af disse indsatser anvendes i Danmark.

ANBRINGELSE AF BØRN UDEN FOR

HJEMMET (KAPITEL 10)

Omkring 0,6% af alle 0-9-årige er anbragt uden for

hjemmet – oftest i familiepleje – for at sikre deres

sunde udvikling. Disse børn kommer fra familier

med svære psykiske og/eller sociale problemer,

herunder alkohol- og stofmisbrug. Mange af disse

børn har oplevet alvorlige traumatiske begiven-

heder og brud til deres primære omsorgspersoner

- også i forbindelse med skiftende anbringelser.

Det er børn med en markant forhøjet forekomst

af somatiske og især mentale helbredsproblemer

samt problemer i skolen. Der mangler viden om,

hvordan man bedst imødekommer anbragte børns

behov. Fx, hvordan man finder det bedste match

mellem barn og plejefamilie, og hvilken form for

familiepleje, der er bedst for barnets mentale

helbred herunder anbringelse i barnets egen

slægt. Der mangler desuden viden om, hvordan

man bedst støtter plejefamilierne, hvilken indsats

der er nødvendig for at afhjælpe barnets mentale

helbredsproblemer, herunder hvilke særlige forhold

der gør sig gældende for børn, som er anbragt

i døgninstitution. Børn, der er anbragt uden for

hjemmet, har ofte mange skoleskift og hermed

skift i lærere og kammerater. Der mangler viden

om, hvordan man sikrer anbragte børn en god sko-

legang. Der er beskrevet indsatsprogrammer mål-

rettet mentale helbredsproblemer hos anbragte

børn, og programmer rettet mod plejeforældre

ser ud til at have god effekt på børnenes mentale

helbred, men det er uafklaret, hvorvidt sådanne

programmer anvendes i Danmark.

INDIKERET FOREBYGGELSE AF MEN-

TALE HELBREDSPROBLEMER OG PSY-

KISKE SYGDOM (KAPITEL 11)

Indikeret forebyggelse omfatter tiltag til børn, som

efter en individuel undersøgelse er vurderet til at

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SAMMENFATNING AF RAPPORTEN OG VIDENSHULLER

være i særskilt risiko, fordi de har begyndende eller

milde symptomer på psykisk sygdom.

For 0-9-årige børn i Danmark foregår denne form

for forebyggelse som en udløber af de universelle

og selektive indsatser i kommunerne og i almen

praksis, og som en del af tiltagene i sundhedsvæ-

senet. Fælles for en individualiseret indikeret fore-

byggelse til 0-9-årige børn er forældrenes centrale

rolle og nødvendigheden af et tæt samarbejde

mellem de relevante aktører (fx kommunernes

socialforvaltning, PPR, speciallæger og hospitals-

afdelinger).

Ud fra den viden, vi har om hyppighed og risi-

komekanismer ved mentale helbredsproblemer

og psykisk sygdom hos 0-9-årige i Danmark, må

den eksisterende indikerede forebyggelse siges

at være mangelfuld. Vi mangler specifikt viden

om effektive indsatser til målrettet forebyggelse i

de perioder af udviklingen, hvor forebyggelse er

mest afgørende: spæd-småbarnsperioden (0-2 år)

og tiden omkring skolestart (5-7 år). Forskningen

inden for dette område er ved at komme i gang,

men der mangler indtil videre dokumentation for

indsatser, som på effektiv vis kan fremme udvik-

ling, læringsmuligheder og sociale funktioner hos

danske 0-9-årige med mentale helbredsproblemer

og psykisk sygdom.

BESKYTTENDE FAKTORER (KAPITEL

3-10)

Mange faktorer beskytter mod udvikling af

mentale helbredsproblemer og fremmer barnets

mentale sundhed. Oplysninger om beskyttende

faktorer findes i flere af rapportens kapitler. For at

lette overblikket følger her en kort sammenfatning.

Hos barnet:

En effektiv indsats i tiden før barnets

fødsel kan beskytte mod skadelige påvirkninger fra

fx højt alkoholforbrug og rygning hos moderen, og

følger af for tidlig fødsel og fostervæksthæmning.

I tiden efter fødslen er det vigtigt at sikre tidlig

diagnostik og behandling af alvorlige sygdomme,

som belaster barnets udvikling. Da der ses en høj

komorbiditet mellem somatisk sygdom og mentale

helbredsproblemer, er aktiv opsporing af mentale

helbredsproblemer hos børn, der undersøges og

behandles for somatisk sygdom, et første skridt

mod en beskyttende indsats (se kapitel 3).

I hjemmet:

Der er god dokumentation for en

beskyttende virkning af et trygt og stimulerende

opvækstmiljø, en god forældre-barn-relation, en

tryg tilknytning til forældrene, og gode forældre-

evner, fx forældre der er sensitive over for barnets

behov. Et sådant opvækstmiljø er fremmende for

børns mentale sundhed og udvikling - også for

mentalt sårbare børn. Det er ligeledes beskyttende

med effektiv indsats over for eventuelle mentale

helbredsproblemer og psykisk sygdom og misbrug

hos forældrene. Begrænsning af skærmtid (fx

mobiltelefon) hos forældrene styrker forældrenes

opmærksomhed og interaktion med barnet.

Begrænsning af skærmtid hos små børn ser ud til

at beskytte mod mentale helbredsproblemer, bl.a.

fordi høj skærmtid er associeret med mindre søvn.

Udvikling af evnen til selvregulering (spisning, søvn,

døgnrytme, ro) er fundamental for barnets mentale

sundhed, og det samme er udviklingen af sprog og

velfungerende kommunikation, og derfor kan tidlig

opsporing af og indsats mod sådanne problemer

virke beskyttende for barnet (se kapitel 3 og 4).

I dagtilbud og skole:

En tryg relation mellem

børn og personale i dagtilbud er en vigtig beskyt-

tende faktor i sårbare børns liv. Pædagoger, som

er sensitive over for børnene, og som har faglige

forudsætninger for at forstå og imødekomme

børns følelsesmæssige behov, kan fremme en tryg

pædagog-barn-tilknytning. Høj kvalitet i dagtilbud

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SAMMENFATNING AF RAPPORTEN OG VIDENSHULLER

fremmer børns kognitive, sproglige og sociale ud-

vikling. Høj kvalitet er især kendetegnet ved en høj

andel af uddannede pædagoger, som stimulerer

børnene og arbejder med børnene en betydelig

del af tiden. I skolen har veluddannede lærere og

stabile, trygge og støttende lærer-elev-relationer

en beskyttende virkning på børnenes indlæring og

mentale sundhed. Tydeliggørelse af acceptabel

adfærd og systematisk forebyggelse af mobning

er andre væsentlige elementer i skolemiljøet, som

beskytter mod udvikling og forværring af mentale

helbredsproblemer (se kapitel 5).

Tidlig opsporing og forebyggende indsatser:

Tidlig opsporing er essentielt for at undgå forvær-

ring af begyndende mentale helbredsproblemer.

En effektiv opsporing efterfulgt af en målrettet

indsats er derfor vigtige beskyttende faktorer. De

mest udviklede procedurer for tidlig opsporing

findes i spædbørnssundhedsplejen, men også

almen praksis, dagtilbud, indskolingsundersøgelser,

PPR, de kommunale familieafdelinger og skoler

kan bidrage til tidlige indsatser, der kan have en

beskyttende effekt på barnets mentale helbred.

Hos børn, som har risikofaktorer eller mentale

helbredsproblemer, kan de selektive og indike-

rede forældreindsatser være med til at styrke

forælder-barn-relationen og potentielt medvirke

til at reducere følelsesmæssige og adfærdsmæs-

sige problemer hos barnet. Fx kan opsporing og

behandling af forsinket sprogudvikling beskytte

mod udvikling af sekundære følelsesmæssige og

adfærdsmæssige problemer. Dagtilbud og skoler

kan ligeledes medvirke til at beskytte sårbare børn

mod udvikling af mentale helbredsproblemer

og forværring af eksisterende problemer ved

at tilbyde stabilitet og voksenkontakt og ved at

anvende specifikke forebyggelsesprogrammer.

For børn anbragt uden for hjemmet vil det være

beskyttende mod udvikling og forværring af

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom, at

det lykkes at finde et godt match mellem barnets

behov og plejeforældrenes kompetencer. Det

bidrager til, at plejeforældrene er særligt rustede

til at imødekomme barnets specifikke behov, og

det optimerer mulighederne for en god følel-

sesmæssig tilknytning mellem plejeforældre og

anbragte børn (se kapitel 6-10).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SAMMENFATNING AF RAPPORTEN OG VIDENSHULLER

RÅD OG FORSLAG

Der er en høj forekomst af mentale helbredspro-

blemer og psykisk sygdom blandt børn. Der er

kendskab til en række faktorer, som har indflydelse

på forekomsten, herunder forhold under gravidi-

teten, karakteristika ved barnet, hos forældrene, i

familiens sociale og økonomiske situation, i dag-

tilbud og skoler samt i samfundet som helhed. Den

viden, vi har, peger på, at der er et stort potentiale

for mental sundhedsfremme samt forebyggelse af

mentale helbredsproblemer hos børn. Men dette

potentiale bliver ikke udnyttet, fordi den aktuelle

indsats er utilstrækkelig, for tilfældig og udoku-

menteret, og fordi mange børn med begyndende

problemer ikke tidligt nok modtager en hurtig og

effektiv indsats af tilstrækkelig og dokumenteret

kvalitet og med tilstrækkelig koordination mellem

de igangsatte eller mulige indsatser. Der er brug

for en langt mere systematisk udvikling, implemen-

tering, monitorering og evaluering af indsatser på

alle niveauer lige fra sundhedsfremme til støtte til

sårbare familier samt hurtig og effektiv behandling

af børn med mentale helbredsproblemer.

→ VI FORESLÅR DERFOR EN NATIONAL STRATEGI MED SYV HOVEDPUNKTER:

Skab sammenhæng i de mange forebyggende indsatser for børn og familier i sundheds-, social- og skolesektoren.

Styrk mental sundhedsfremme, opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer blandt alle børn i alle kommuner.

Styrk indsatsen i familier, hvor en eller flere forældre har mentale eller sociale problemer.

Styrk mental sundhed ved at kvalificere opsporing og indføre forskningsbaserede indsatser til mental sundhedsfremme og

forebyggelse af mentale helbredsproblemer i dagtilbud og skoler.

Styrk viden om børns mentale sundhed og mentale helbredsproblemer i alle faggrupper med kontakt til børn og familier.

Styrk forskningen i forebyggende indsatser, der er målrettet mental sundhed, mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom blandt børn.

Monitorér implementeringen og effekterne af de indsatser, der er nævnt i punkt 1-6.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

RÅD OG FORSLAG

Dette afsnit præsenterer en række råd og forslag,

som er baseret på kortlægningen i rapporten. Disse

råd og forslag kan på dokumenteret grundlag

guide stat, regioner, kommuner og relevante orga-

nisationer og faggrupper i mental sundhedsfremme

og forebyggelse af mentale helbredsproblemer

blandt børn. Der er en høj forekomst af mentale

helbredsproblemer og psykisk sygdom (i det

følgende benævnt mentale helbredsproblemer)

blandt børn. Der er afdækket en række faktorer,

som har indflydelse på forekomsten, herunder

forhold i graviditeten, karakteristika ved barnet, hos

forældrene, i familiens sociale og økonomiske situ-

ation, i dagtilbud og skoler samt i samfundet som

helhed. Den viden, vi har i dag, peger på, at der

er et stort potentiale for mental sundhedsfremme

samt forebyggelse og tidlig indsats målrettet

mentale helbredsproblemer hos børn. Men dette

potentiale bliver ikke udnyttet, fordi den aktuelle

indsats er utilstrækkelig, for tilfældig og udoku-

menteret, og fordi mange børn med begyndende

problemer ikke tidligt nok modtager en hurtig og

effektiv indsats af tilstrækkelig og dokumenteret

kvalitet. Bekymringen for børns mentale sundhed

aktualiseres af covid-19-pandemien, som har skabt

forandringer i børns hverdag og for nogle børn

medført øget usikkerhed og mistrivsel. Den forelig-

gende forskning tyder på, at covid-19-restriktioner

belaster børns mentale sundhed, og at skadevirk-

ningerne er størst blandt børn og i familier, som i

forvejen har mentale helbredsproblemer eller få

ressourcer. De foreløbige resultater er dog ikke

entydige, og nogle børn har fået det bedre af at

være mere sammen med forældrene.

Der er brug for at implementere det, vi ved virker,

så alle børn får gavn af de bedste indsatser. Der

er brug for at dokumentere og evaluere virk-

ningen af de mange initiativer fra dagtilbud, skoler,

kommuner, regioner, stat, interesseorganisationer,

forskere og faglige selskaber, der er udviklet og

iværksat gennem årene. Der er brug for at opsamle

viden om effektive sundhedsfremmende og fore-

byggende indsatser, og for at sikre, at den indsam-

lede viden omsættes til handling. Kortlægningen

i denne rapport viser også, at der er omfattende

huller i vores viden om faktorer af betydning for

mental sundhed og forebyggelsen af mentale

helbredsproblemer blandt 0-9-årige børn. Derfor

er der brug for en national strategi for at komme

videre.

Denne konklusion er i tråd med rapporten om

mental sundhed og sygdom hos børn og unge i

alderen 10-24 år (http://www.vidensraad.dk/sites/

default/files/boern_unge_mentale_digi_01_0.

pdf). Ligesom i rapporten om de 10-24-årige

vil vi fremhæve det problem, at den nuværende

indsats for at udvikle sundhedsfremmende og

forebyggende indsatser er ukoordineret, spredt og

projektpræget. Det betyder, at indsatsenen ofte

nedlukkes efter lokal afprøvning og uden at være

blevet tilstrækkeligt videnskabeligt evalueret. Der

er brug for en langt mere systematisk udvikling,

implementering, monitorering og evaluering af

indsatser på alle niveauer lige fra sundhedsfremme

til støtte til sårbare familier samt hurtig og effektiv

behandling af børn med mentale helbredspro-

blemer. Vi foreslår derfor en national strategi med

syv hovedpunkter:

1. Skab sammenhæng i de mange forebyg-

gende indsatser for børn og familier i

sundheds-, social- og skolesektoren.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

RÅD OG FORSLAG

Forebyggelse af mentale helbredsproblemer

og fremme af mental sundhed blandt børn bør

integreres i børns dagligliv ved at prioritere

opgaven i de eksisterende tilbud. Man kan fx

prioritere mental sundhed og forebyggelse af

mentale helbredsproblemer i funktionsbeskrivelsen

for sundhedspleje, forebyggende børneundersø-

gelser og indsatsen i dagtilbud. Man kan prioritere

brugen af dokumenteret virkningsfulde indsatser i

dagtilbud, skoler, familierettede indsatser, PPR og

den kommunale sociale indsats, og ved at styrke

samvirket mellem de mange aktører, herunder

mellem de kommunale forvaltninger. Vi har ikke

fundet belæg for, at de eksisterende strukturer i

sundheds-, social- og skolevæsnet er uhensigts-

mæssige, hvorfor vi anbefaler at benytte disse

strukturer i den fremtidige indsats for mental

sundhedsfremme og forebyggelse af mentale

helbredsproblemer. Det er nødvendigt at styrke

kommunikationen og samvirket mellem de mange

involverede institutioner og sektorer.

2. Styrk mental sundhedsfremme, opsporing

og forebyggelse af mentale helbredspro-

blemer blandt alle børn i alle kommuner.

Der er brug for i praksis at kvalificere og systema-

tisere indsatserne til opsporing og forebyggelse

af mentale helbredsproblemer. Sundhedsplejen er

ved at udvikle en systematisk indsats for det første

leveår, men der er brug for en landsdækkende

indsats. Der er brug for at styrke sundhedsplejen

mellem første leveår og indskoling, ligesom der er

brug for at dokumentere og styrke opsporingen og

den forebyggende indsats i almen praksis, i dag-

tilbud, i skolen (fx ved brug af Adfærd, Kontakt og

Trivsels-lærere) og i PPR. Det ser ud til, at nogle

typer af universelle indsatser til forebyggelse af

mentale helbredsproblemer har effekt (fx sund-

hedspleje, dagtilbud af høj kvalitet og indsatsen

mod mobning), og at nogle former for selektive og

indikerede indsatser har effekt. Der mangler imid-

lertid overblik over, hvordan forskellige indsatsme-

toder anvendes i kommunerne, og hvordan deres

effekt sikres og dokumenteres.

3. Styrk indsatsen i familier, hvor en eller flere

forældre har mentale eller sociale pro-

blemer.

Tilstedeværelsen af mentale helbredsproblemer

og sociale problemer hos forældre er en betydelig

risikofaktor for, at deres børn også får mentale hel-

bredsproblemer, ikke mindst hvis forældrene også

har misbrugsproblemer. Der er brug for skærpet

opmærksomhed på mentale helbredsproblemer

hos kommende og nybagte forældre, og det er

nødvendigt at udvikle indsatser til disse sårbare fa-

milier, hvor forældrene hjælpes til at imødekomme

børnenes behov for at sikre børnenes udvikling

og mentale helbred. Det er nødvendigt at tilbyde

familier med sådanne problemer den rette støtte,

for forældrenes skyld og for at forebygge mentale

helbredsproblemer blandt børnene. Det er nød-

vendigt at skabe mere viden om indsatser, der på

effektiv vis fremmer ressourcer og forælderevne

hos forældre med mental sårbarhed, og som sam-

tidigt sikrer barnets udvikling og mentale helbred

både på kort og på lang sigt.

4. Styrk mental sundhed ved at kvalificere

opsporing og indføre forskningsbaserede

indsatser til mental sundhedsfremme og

forebyggelse af mentale helbredsproblemer

i dagtilbud og skoler.

Næsten alle små- og førskolebørn benytter

dagtilbud, og næsten alle børn kommer i skole.

Disse miljøer har stor betydning for børns mentale

sundhed. Det er dokumenteret, at kvalitet i dag-

tilbud er en vigtig mentalt sundhedsfremmende

indsats, og det er derfor nødvendigt at sikre en

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

RÅD OG FORSLAG

ordentlig dokumentation af kvaliteten og at udvikle

videnskabeligt dokumenterede metoder til at

styrke kvaliteten. Overgangen fra dagtilbud til

skole skal tilrettelægges, så den styrker børnenes

mentale sundhed. Der er dokumentation for, at et

skolemiljø præget af fællesskab, høj social kapital

og god klasseledelse fremmer børns mentale

sundhed, at bekæmpelse af mobning forebygger

mentale helbredsproblemer, og at en række

skolebaserede forebyggelsesprogrammer bidrager

til forebyggelse af mentale helbredsproblemer.

Man bør styrke disse indsatser samt den løbende

monitorering af skolebørns mentale sundhed og

helbred.

5. Styrk viden om børns mentale sundhed og

mentale helbredsproblemer i alle fag-

grupper med kontakt til børn og familier.

Mange faggrupper bidrager til at fremme børns

mentale sundhed, opspore og forebygge mentale

helbredsproblemer og sikre effektiv henvisning og

indsats for børn og familier med brug for hjælp:

Det gælder fx jordemødre, læger, sundhedsplejer-

sker, pædagoger, lærere, psykologer, socialrådgi-

vere og sagsbehandlere. Viden om børns mentale

udvikling og helbred, risikofaktorer hos barnet, i

familien og i omgivelserne, og tegn på mentale

helbredsproblemer hos børn udvikler sig hele

tiden, og det er vanskeligt at holde sig opdateret.

Men viden i disse faggrupper er en afgørende

forudsætning for succesfuld forebyggelse, og

uden den viden kommer selv den teoretisk mest

effektive indsats til at mislykkes. Den nationale

strategi bør derfor rumme en opkvalificering af de

relevante faggrupper for at styrke mental sund-

hedsfremme og forebyggelse af mentale helbreds-

problemer hos børn.

Næsten alle små børn har kontakt med sundheds-

plejersker, alment praktiserende læger, pædagoger

og lærere. Der er brug for en opkvalificering

af disse faggruppers viden om, hvordan man

indretter miljøet omkring barnet, så den sunde

mentale udvikling fremmes. Pædagoger og lærere

skal have viden om mentale helbredsproblemer og

tegn på mentale helbredsproblemer på forskellige

alderstrin, så de har mulighed for at give barnet

kvalificeret støtte og kommunikere med foræl-

drene om barnets behov, og så de som fagfolk kan

sørge for, at barnets får yderligere hjælp, når det

er nødvendigt. For at dette kan lade sig gøre, er

det nødvendigt, at der er tilstrækkelige muligheder

for henvisning og specialiseret støtte i den enkelte

kommune. Pædagoger og lærere skal også have

viden om, hvordan de ved den rette indsats for

miljøet i dagtilbud og skoler kan fremme børnenes

mentale sundhed. Også personalet i sundheds-

væsenet skal opkvalificeres, fx med viden om

risikofaktorer for mentale helbredsproblemer, om

forekomst af mentale helbredsproblemer hos børn

med somatisk sygdom, om den mentale udvikling

og mentale helbredsproblemer på forskellige

alderstrin. De skal endvidere opkvalificeres med

viden om metoder til at opdage og intervenere

over for børn og familier med komplekse mentale

problemer. Personalet i de kommunale forvalt-

ninger skal have øget viden om metoder til mental

sundhedsfremme og forebyggelse af mentale

helbredsproblemer. De skal rustes til at vælge

metoder med dokumenteret effekt og sikre, at

effektive indsatser implementeres, også ud over en

kortvarig projektperiode.

6. Styrk forskningen i forebyggende indsatser,

der er målrettet mental sundhed, mentale

helbredsproblemer og psykisk sygdom

blandt børn.

Forskningen i forebyggelse af mentale helbreds-

problemer er i vækst både internationalt og i Dan-

mark, men i lyset af det store forebyggelsespoten-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

RÅD OG FORSLAG

tiale ved mental sundhedsfremme og tidlig indsats

over for risikofaktorer og tidlige tegn på mentale

helbredsproblemer, anbefaler vi en yderligere

og intensiveret styrkelse af forskningen. Der er

behov for mere grundforskning i mental sundhed

og mentale helbredsproblemer blandt børn. Fx

har vi utilstrækkelig viden om forløbet af mentale

helbredsproblemer i den tidlige barndom og om,

hvad der vedligeholder, forværrer eller reducerer

risikoen for mentale helbredsproblemer hos danske

børn. Vi anbefaler, at man fremmer forskningen

om, hvordan man bedst styrker børn i familier med

forældre, som har mentale helbredsproblemer. Der

mangler også viden om miljøfaktorer, som styrker

børns mentale sundhed såsom kvalitet i dagtilbud

og sundhedsfremmende skolemiljø. Overordnet

mangler vi viden om modificerbare risikofaktorer.

Vi mangler bl.a. mere viden om komorbiditet

mellem mentale helbredsproblemer og somatiske

sygdomme, og om hvordan børn med somatisk

sygdom kan hjælpes, så de undgår udvikling af

mentale helbredsproblemer. Generelt mangler vi

viden om, hvad der virker effektivt forebyggende

for børn, som er i risiko for at udvikle mentale

helbredsproblemer. Denne viden opnår vi bedst

ved systematisk forebyggelsesforskning.

Vi mangler ydermere viden om effekten af sam-

fundets tilbud (fx sundhedspleje, forældrekurser,

børneundersøgelser i almen praksis, dagtilbud og

PPR). Samlet er der behov for at styrke udvik-

lingen af og forskningen i nye indsatser til mental

sundhedsfremme samt forebyggelse og behand-

ling af mentale helbredsproblemer, så vi kontinuer-

ligt opnår viden om, hvilke indsatser der virker og

ikke virker. Forskningen i effekten af forebyggende

indsatser bør suppleres med forskning i implemen-

tering: Hvordan går det med at implementere me-

toder, som er dokumenteret effektive? Implemen-

teres de som foreskrevet, hvilke barrierer findes,

og er effekten forskellig i forskellige målgrupper?

Bidrager sundhedsfremmende og forebyggende

indsatser til at reducere den sociale ulighed i men-

tale helbredsproblemer?

Man kan styrke forskningen på mange måder, fx

ved at formulere en national strategi på området,

ved øremærket finansiering og ved at stimulere

opbygningen af stærke forskningsmiljøer.

7. Monitorér implementeringen og effekterne

af de indsatser, der er nævnt i punkt 1-6.

En national strategi som forslået omfatter også, at

de i punkt 1-6 nævnte aktiviteter monitoreres og

evalueres systematisk over en længere årrække.

Det kan gøres på flere måder, nationalt eller lokalt.

Men der er brug for at holde øje med, om hele

spektret af forebyggende indsatser faktisk styrkes,

om der faktisk gennemføres en styrket indsats i fa-

milier med mentale helbredsproblemer, i dagtilbud

og skoler, og om de relevante faggruppers kvalifi-

kationer styrkes. Og der skal holdes øje med, om

der opnås et løft af forskningen i mental sundhed

og mentale helbredsproblemer blandt børn.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn" SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn" SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

INDLEDNING

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

DETTE KAPITEL BESKRIVER FORMÅLET MED RAP-

PORTEN SAMT BAGGRUNDEN FOR, AT DET ER

NØDVENDIGT MED MERE FOKUS PÅ 0-9-ÅRIGE

BØRNS MENTALE SUNDHED OG HELBREDSPRO-

BLEMER. KAPITLET PRÆSENTERER ENDVIDERE

RAPPORTENS HOVEDBEGREBER OG METODER.

1.1

FORMÅL

Ny forskning har givet øget viden om udbredelsen

af mentale helbredsproblemer i barndommen

og skabt en øget forståelse for betydningen af

tidlige forebyggende indsatser. Men der mangler

en samlet opdateret viden om forekomsten og

fordelingen af mentale helbredsproblemer og

psykisk sygdom blandt 0-9-årige i Danmark. Der

mangler også en samlet oversigt over risikofaktorer

og mulige beskyttende faktorer, som har relevans

for sundhedsfremme og forebyggelse i et samfund

som det danske. Der mangler desuden en oversigt

over igangværende indsatser til forebyggelse af

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

blandt danske 0-9-årige, og især en oversigt over

indsatser med dokumenteret effekt, som er veleg-

nede i det danske samfund. Herudover er det vig-

tigt at guide forskningsindsatsen i de kommende år

ved at identificere områder, hvor der i særlig grad

mangler viden om disse emner.

Formålet med denne rapport er derfor at præsen-

tere den eksisterende forskningsbaserede viden om:

forekomst og fordeling af mentale helbreds-

problemer og psykisk sygdom blandt 0-9-årige

danske børn,

risikofaktorer og mulige beskyttende faktorer

for mentale helbredsproblemer og psykisk

›

sygdom i de første ti leveår,

indsatser, der kan fremme mental sundhed og

forebygge mentale helbredsproblemer og psy-

kisk sygdom blandt 0-9-årige børn i Danmark.

Fremme af mental sundhed og forebyggelse af

mentale helbredsproblemer omfatter også re-

duktion af psykiske symptomer og reduktion af ska-

devirkninger for barnet og dets familie, herunder

reduktion af komorbiditet og risikoen for komplika-

tioner og tilbagefald. På baggrund af denne kort-

lægning identificerer rapporten områder, hvor der

mangler viden om faktorer af væsentlig betydning

for mental sundhed og forebyggelsen af mentale

helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt børn.

Rapporten afsluttes med forskningsbaserede råd

og forslag, som kan guide stat, regioner, kommuner

og relevante faggrupper til at styrke det sundheds-

fremmende og forebyggende arbejde på området.

Gennemgangen af indsatser findes i kapitel 6-11.

Gennemgangen fokuserer på indsatser, som

eksplicit har til formål at forbedre børns trivsel

og mentale sundhed samt at forebygge mentale

helbredsproblemer og psykisk sygdom, herunder

at forebygge forværring og konsekvenserne af

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom.

Rapporten omfatter ikke egentlig behandling af

psykisk sygdom.

›

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

Social udsathed er et alment anvendt, men uklart

defineret begreb. Der findes ingen fast definition

af udsathed hverken i lovgivningen eller forsk-

ningen. Ploug (2007) fandt, at forskningen ofte

definerer udsathed som at flere risikofaktorer op-

træder i bestemte kombinationer over længere tid

(1). Kommunernes Landsforening (2020) define-

rede udsatte børn som børn, der er anbragt uden

for hjemmet, eller som får mindst én forebyggende

(individ- eller familierettede) foranstaltninger på en

given dato (2). For 0-9-årige børn omfatter socialt

udsathed en opvækst under socialt, familiemæssigt

og økonomisk belastende vilkår. Det drejer sig om

et område, hvor forskningen har bidraget med om-

fattende dokumentation for, hvad konsekvenserne

kan være for barnets mentale helbred. I denne

rapport, som fokuserer på mentale helbredspro-

blemer og psykisk sygdom, kommer vi ind på en

række aspekter af social udsathed i kapitlerne om

risikofaktorer, risikomekanismer og forebyggende

indsatser. De mest socialt udsatte børn er også at

finde blandt de børn, der bliver anbragt uden for

hjemmet. Det er beskrevet i kapitel 10.

Afgrænsning:

Rapporten handler om mental

sundhed og mentale helbredsproblemer og

psykisk sygdom hos børn, med fokus på forekomst,

risikofaktorer og forebyggende indsatser. Vi har af

ressourcemæssige grunde måtte fravælge nogle

temaer: Kommunernes organisering og det tvær-

sektorielle samarbejde er afgørende rammer for

rapportens anbefalinger, som vi af ressourcehensyn

kun har berørt i begrænset omfang. Et andet

fravalg er lovgivning, store reformer og indsatser

af mere generel karakter. Der er fx ingen gen-

nemgang af reformen af dagtilbud fra 2017 kaldet

Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fælles-

skabet, folkeskolereformen fra 2013 eller loven om

inklusion i folkeskolen fra 2012.

1.2

BAGGRUND

Vi præsenterer seks grunde til at rette opmærk-

somheden mod mental sundhed og mentale

helbredsproblemer blandt børn: 1) Det er en

etisk forpligtelse at afhjælpe disse problemer, 2)

forekomsten af problemerne er høj, 3) proble-

merne har omfattende skadelige konsekvenser for

børnene og deres familier, 4) det er muligt at op-

spore mange af problemerne, 5) der er betydelige

uudnyttede forebyggelsesmuligheder i det danske

samfund, og 6) der er omfattende social ulighed

i mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

blandt børn.

1.2.1

En etisk forpligtelse

Vi har som samfund forpligtet os til at gøre en

indsats for at sikre alle børns grundlæggende

rettigheder, herunder til sundhed via Konventi-

onen om Barnets Rettigheder (3) og Danmarks

tilslutning til FN’s verdensmål. Dette er i sig selv en

tilstrækkelig begrundelse for at rette blikket mod

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

og mulighederne for at forebygge dem. Men som

det vil fremgå af det følgende, er der mange andre

grunde til at gennemføre en sådan indsats.

1.2.2

Mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom er almindeligt forekommende

Undersøgelser af børn fra forskellige befolkninger,

herunder fra Danmark, viser samstemmende, at

på et givet tidspunkt mellem barnets 4. og 12.

år, har op til 16% af børn et eller flere mentale

helbredsproblemer (4-10). I Danmark bliver 8%

diagnosticeret med en psykisk udviklingsforstyr-

relse eller anden psykisk sygdom inden de fylder ni

år (11, 12). Blandt yngre børn omfatter diagnoserne

især psykiske udviklingsforstyrrelser som mental

retardering, autismespektrumforstyrrelser (ASF)

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

og forstyrrelser af aktivitet og opmærksomhed

(attention deficit hyperactivity disorder (ADHD)),

mens angsttilstande og depressioner diagnosti-

ceres tiltagende hyppigt i tiden omkring og efter

puberteten (11, 13). Mange børn har mentale

helbredsproblemer uden en registreret psykiatrisk

diagnose. Et kvalificeret skøn er, at forekomsten

af mentale helbredsproblemer (diagnosticerede

og ikke-diagnosticerede) i denne aldersgruppe er

mellem 10% og 20% (12, 14, 15).

Nyere forskning viser, at mentale helbredspro-

blemer og psykisk sygdom er blandt de største

trusler mod børns udvikling og trivsel både på

kort og på langt sigt (16, 17). Mentale helbreds-

problemer hos børn optræder inden for et bredt

spektrum af udviklingsmæssige, adfærdsmæssige

og følelsesmæssige problemer, som varierer i

sværhedsgrad fra lette og forbigående problemer

til vedvarende og omfattende problemer, der

griber ind i barnets daglige funktion, belaster

barnet følelsesmæssigt og begrænser dets mulig-

heder for at udfolde sig socialt og mht. til indlæring

og skolegang (4, 18).

Forløbsundersøgelser viser, at mange mentale

helbredsproblemer fortsætter fra barndommen til

ungdomsårene og voksenalderen (19, 20). Mentale

helbredsproblemer og psykiske sygdomme, der

opstår inden puberteten, er således forbundet med

en høj risiko for at fortsætte i ungdomsårene (18,

21, 22) og med høj risiko for misbrug og problemer

med social funktion (17). Kapitel 2 beskriver fore-

komsten af mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom hos 0-9-årige, og kapitel 3 gennemgår

vores viden om faktorer af betydning for at

problemerne opstår og vedvarer (risikofaktorer og

risikomekanismer).

1.2.3

Mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom har omfattende negative

konsekvenser

Mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

blandt børn er alene i kraft af de mange børn, det

angår, et betydeligt folkesundhedsproblem. Det er

også et betydeligt folkesundhedsproblem af andre

grunde: Mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom har omfattende negative konsekvenser for

barnets udvikling, læring, helbred, uddannelse, se-

nere tilknytning til arbejdsmarkedet og familiedan-

nelse på kort og langt sigt (17, 20, 23-29). Mental

sundhed er bl.a. derfor også et vigtigt sundheds-

politisk mål (30), ikke mindst fordi al foreliggende

forskning tyder på, at det er muligt at forebygge

og afhjælpe mange mentale helbredsproblemer

hos børn (26, 31-36).

1.2.4

Tidlig indsats er vigtig

Der er stærke argumenter for, at tidlige indsatser

har omfattende betydning for at hindre udvik-

ling af mentale helbredsproblemer og psykiske

sygdomme (37). Tidlig indsats kan omfatte almen

sundhedsfremme, sikre at børns hjemme- og

institutionsmiljø er sundhedsfremmende, reduktion

af risikofaktorer for mentale helbredsproblemer

og psykisk sygdom, tidlig opsporing af mentale

helbredsproblemer og psykisk sygdom, og tidlige

indsatser over for børn i særlig risiko og børn med

tidlige tegn på mentale helbredsproblemer og

begyndende symptomer på psykiske sygdomme

(38, 39).

Forhold i graviditeten (fx mors brug af tobak,

alkohol og bevidsthedspåvirkende stoffer) og ved

fødslen (fx for tidlig fødsel, fostervæksthæmning

og fødselskomplikationer) kan være forbundet

med øget risiko for mentale helbredsproblemer

og psykiske sygdomme. I det danske samfund er

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

svangreomsorg og indsatser i den præ- og peri-

natale periode eksempler på tidlige indsatser, der

omfatter mentale helbredsproblemer og psykiske

sygdomme. Kapitel 3 giver eksempler på risikofak-

torer og mulige beskyttende faktorer i graviditeten.

Et andet eksempel er tidlig indsats rettet mod

småbørns sprogudvikling, som er en vigtig facet

af børns mentale sundhed, hvor det viser sig, at

indsatser har størst effekt, hvis de indledes inden

for de første leveår (40-45). Som det fremgår

af denne rapport, er vores viden om effekten af

tidlige indsatser til børn i børnehavealderen og de

første leveår begrænset (se kapitel 7-8).

En forskningsoversigt fra en engelsk parlament-

skommission har undersøgt det videnskabelige

grundlag for anbefalingerne om tidlig indsats på

det mentale område. Oversigten fremhæver, at

der er stærk dokumentation for, at tidlig indsats er

en sund økonomisk investering. Begrundelsen er,

at mange tunge og dyre sociale og sundhedsmæs-

sige problemer har deres rod i manglende indsats

over for børnene i de tidlige år (37, 46). Endnu en

vigtig pointe fra den engelske parlamentskommis-

sion er, at indsatsen for at styrke børns mentale

sundhed ser ud til at være mest effektiv, hvis

den rummer to samtidige indsatser; en universel

forebyggende indsats for alle børn og en indikeret

indsats for de børn, der har særlige behov.

Der er tydelig politisk støtte til tidlig forebyggende

indsats, fx manifesteret i regeringens 1.000-da-

ges-program – en bedre start på livet (47). Be-

grundelsen er, at grundlæggende kognitive, sociale

og adfærdsmæssige kompetencer udvikles i de

første 1.000 levedage.

1.2.5

Forebyggelsesmuligheder

De seneste årtiers epidemiologiske forskning har

sammen med økonomiske beregninger leveret

stærk dokumentation for potentialet ved forebyg-

gende indsatser tidligt i barndommen (31, 48, 49).

Undersøgelser fra hele verden, inkl. Danmark, har

dokumenteret betydningen af en række biologiske

og psykosociale faktorer, som hver især og gensi-

digt forstærkende øger barnets risiko for at udvikle

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

(18, 19, 50, 51). Risikofaktorerne omfatter genetisk

og epigenetisk sårbarhed (52), negative påvirk-

ninger i fostertilstanden og i tiden omkring fødslen

(53) samt medfødte sygdomme og handicap (54)

(se kapitel 3).

Psykosociale problemer i familien samt vold,

overgreb og omsorgssvigt er vigtige risikofaktorer

for udvikling af mentale helbredsproblemer og

psykisk sygdom fra de første levedøgn (15, 18, 55,

56). Nogle af de alvorligste risikopåvirkninger af

et barn sker i psykosocialt belastede familier, hvis

forældrene har psykisk sygdom eller misbrug af

alkohol, medicin og/eller bevidsthedspåvirkende

stoffer. På tværs af mulige risikofaktorer spiller

kvaliteten af relationen mellem forældre og barn

en væsentlig rolle for børns mentale helbred. Res-

sourcestærke forældre, som forstår barnets behov,

kan understøtte dets udvikling, også selv om

barnet har en medfødt sårbarhed (57). Omvendt

er mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

hos forældrene forbundet med en høj risiko for

begrænsninger i omsorgen for barnet ikke mindst

ved ledsagende alkohol- eller stofmisbrug (18, 51,

54) (se kapitel 3-4).

Resultater fra undersøgelser af store fød-

selskohorter har afdækket udviklingsmønstre for

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom i

perioden fra barnets fødsel til ungdomsårene (19,

20) også blandt danske børn (58). Kohorteunder-

søgelserne har desuden identificeret tidlige tegn

på mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom,

som kan være tilgængelige for forebyggende

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

indsatser (15, 50, 59-61). Selv om ikke alle mentale

helbredsproblemer og psykiske sygdomme kan

forebygges fuldstændigt, så kan man forebygge

forværring og nogle af de alvorlige konsekvenser,

og man kan fremme barnets generelle udvikling

og følelsesmæssige og sociale udvikling i en vigtig

periode af livet. I kapitel 3 beskrives risikofaktorer

og mulige risikomekanismer, og kapitlerne 6-11

gennemgår muligheder for tidlig opsporing, sund-

hedsfremme og forebyggelse.

1.2.6

Der er social ulighed i børns mentale

helbred

Forekomsten af mentale helbredsproblemer og

psykisk sygdom stiger med faldende socioøkono-

miske ressourcer i familien, og det samme gælder

mange risikofaktorer for mentale helbredspro-

blemer (50, 51, 62-71). Socioøkonomiske forskelle

udspiller sig også på kommuneniveau, da det er

lettere for rige kommuner med få sårbare børn at

skabe gode udviklingsbetingelser for børn i dag-

tilbud og skoler (72), fx gennem en højere perso-

nalenormering (73). Dertil kommer en social segre-

gering i boligområder, som betyder, at børn med

stor sandsynlighed er i daginstitutioner sammen

med andre børn med en lignende familiebaggrund

(74). Temaet gennemgås nærmere i kapitel 4.

1.3

BARNET UDVIKLER SIG I OG MED

SINE RELATIONER OG SIT SOCIALE

MILJØ

Fremme af mental sundhed i barndommen og

forebyggelse af mentale helbredsproblemer og

psykisk sygdom hos 0-9-årige skal anskues i et

udviklingsperspektiv. Barnets mentale udvikling

er et resultat af et komplekst samspil på forskel-

lige niveauer mellem barnets konstitution og det

omgivende miljø, både det nære, forældrene og

familien, og det omgivende samfund (75). Denne

rapport benytter Bronfenbrenners økologiske

udviklingsmodel til at belyse barnets forskellige

udviklingskontekster, og hvordan disse indgår i

komplicerede samspil med hinanden (76).

Figur

1.1

præsenterer en model, der er inspireret af Bron-

fenbrenner, med illustration af de kontekster, der

har størst betydning for børns mentale udvikling.

Det enkelte barn: Den biologiske kontekst

og fysiske forhold,

som fx er barnets genetik og

medfødte karakteristika, temperament, hjernens

udvikling, vækst m.m. (se kapitel 3) og den

indi-

viduelle psykologiske udvikling,

som omfatter

barnets personlighedsudvikling, fx tilknytningsstil,

selv- og følelsesregulering, sproglige og kognitive

kompetencer og sociale kompetencer. Dette tema

beskrives i kapitel 4.

Mikrosystemet: Den familiemæssige kontekst

omfatter bl.a. forældre-barn-søskende-relationer

og øvrige forhold i familien, forældrenes sociale

og økonomiske baggrund og sociale netværk,

forældreevner, omsorg, opdragelsesmåde og fa-

miliedynamik, herunder konflikthåndtering. Kapitel

4 giver eksempler på dette, herunder betydningen

af familiestruktur og familieliv, social ulighed samt

aktuelle temaer som forældres og børns brug af

mobiltelefoner og betydningen af covid-19-restrik-

tionerne. Kapitel 7 beskriver forældre- og famili-

erettede sundhedsfremmende og forebyggende

indsatser.

Exosystemet: Den sociale kontekst

omfatter

bl.a. daginstitutioner, skoler og relationer med

jævnaldrende. Med stigende alder bliver barnets

sociale relationer, venskaber og fællesskaber stadig

mere betydningsfulde for barnet. Dette gælder

også de negative sider som mobning og faglig

eller social eksklusion. Ligeledes kan boligområdet

have betydning for barnets og familiens tryghed

og udfoldelsesmuligheder. Kapitel 5 beskriver

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

dagtilbud og indskoling som udviklingskontekst

for børns mentale udvikling. Kapitel 8 beskriver

sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

i dagtilbud, og kapitel 9 beskriver sundhedsfrem-

mende og forebyggende indsatser i indskolingen.

Makrosystemet: Den samfundsmæssige

kontekst

udgør faktorer på makroniveau, dvs.

overordnede samfundsmæssige forhold som fx

familiepolitik, kulturelle normer, social ulighed

m.m. Forældrenes socioøkonomiske status har stor

betydning for barnets mentale sundhed, idet svage

socioøkonomiske ressourcer øger risikoen for både

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

i barndommen, som beskrevet med eksempler

i kapitel 2 og 3. Temaet social ulighed i mentale

helbredsproblemer og psykisk sygdom gennemgås

nærmere i kapitel 4.

1.4

HOVEDBEGREBER

Rapportens tre hovedbegreber er mental sundhed,

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom.

Når vi beskriver sundhedsfremmende og fore-

byggende indsatser, anvender vi primært begre-

berne Universel (U), Selektiv (S) og Indikeret (I)

forebyggelse – den såkaldte USI-model (se kapitel

1.4.5). Det er de samme hovedbegreber, som

anvendes i Vidensråd for Forebyggelses nyligt

udkomne rapport om mental sundhed og sygdom

hos 10-24-årige børn og unge (77). Desuden

anvender vi begrebet opsporing som supplement

til USI-begreberne.

Tabel 1.1

viser en oversigt over

rapportens begreber og deres definition.

1.4.1

Mental sundhed

Mental sundhed beskrives ofte med en begrebslig

dimension, som strækker sig fra mental sund (be-

nævnt flourishing) over moderat mental sundhed,

psykisk hensygnende (languishing) til psykisk syg

(mental disorder) (78). Andre, fx Keyes 2006,

beskriver mental sundhed ud fra to dimensioner:

den ene er psykisk sygdom, som spænder fra fra-

været af psykisk sygdom til tilstedeværelse af svær

psykisk sygdom. Den anden er mental sundhed,

der går fra et minimum af mental sundhed (langu-

ishing) til et optimalt niveau af mental sundhed

(flourishing) (79). En tredje tilgang til definition af

mental sundhed er det salutogene perspektiv, som

fokuserer på, hvad der holder mennesker sunde

og velfungerende på trods af belastning (80).

Dette perspektiv har vundet stor tilslutning i nyere

forskning om børns mentale sundhed (81-83).

Det salutogene perspektiv fokuserer fx på troen

på egen formåen (self-efficacy), selvværd (self-

esteem), robusthed (resilience), følelse af sam-

menhæng (sense of coherence), følelse af kontrol

(personal control, perceived control), handlekom-

petence og social kompetence. Disse begreber

anvendes ofte i forskning om børn, sædvanligvis

dog større børn og sjældent om børn under to år.

Mental sundhed omhandler barnets kapaciteter til

at opleve, integrere og forstå sin omverden, tilegne

sig viden og indgå i nære og tætte relationer

til sine forældre og andre kendte omkring det.

Mental sundhed omfatter også evnen til at lære

af positive og negative erfaringer og evnen til

at regulere såvel negative som positive følelser.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) (29) og

Sundhedsstyrelsen (2018) (30) definerer mental

sundhed som: en tilstand af velbefindende, hvor

individet kan udnytte sit potentiale, kan håndtere

dagligdagens udfordringer, kan arbejde produktivt

og gavnligt, og er i stand til at bidrage til fælles-

skabet. Definitionen har to dimensioner; oplevelse

af velbefindende og hvordan individet fungerer

i dagligdagen. Definitionen lægger vægt på

udvikling af positivt selvværd, evnen til at håndtere

følelser og tanker, evnen til at opbygge positive

sociale relationer og evnen til at lære og udvikle

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

→ FIGUR 1.1

Model inspireret af Bronfenbrenner med illustration af nogle af de kontekster, der har størst betydning for børns mentale udvikling

(udarbejdet af arbejdsgruppen bag rapporten).

MAKROSYSTEM

EXOSYSTEM

DAGTILBUD

SOCIALE

RELATIONER I

FAMILIEN

MIKROSYSTEM

FORÆLDRE

EVNER

FAMILIE

STRUKTUR

DET ENKELTE BARN

FAMILIE

POLITIK

GENETIK, MEDFØDTE KARAKTERISTIKA,

TEMPERAMENT, HJERNENS UDVIKLING,

TILKNYTNINGSSTIL,

SELV OG FØLELSESREGULERING,

SPROGLIGE, KOGNITIVE OG

SOCIALE KOMPETENCER

SOCIO

ØKONOMISKE

FORHOLD

KULTURELLE

NORMER

LOKAL

SAMFUND

SKOLER

FAMILIE

DYNAMIK

FAMILIENS

SOCIALE

NETVÆRK

BARNETS

RELATIONER MED

JÆVNALDRENDE

SOCIAL ULIGHED

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

sig. Mental sundhed er ikke kun er et intrapersonelt

forhold, men involverer også individets relationer

til andre mennesker og tilhørsforhold til fælles-

skaber. WHO’s definition af mental sundhed kan

anvendes for børn, men den mangler væsentlige

sider af den sunde udvikling gennem den tidlige

barndom, fx følelser og evnen til følelsesregule-

ring. Et barns mentale sundhed omfatter evnen til

at opleve og udforske sine omgivelser, integrere

erfaringer og lære; og barnets evne til at regulere

og udtrykke følelser, kunne sætte sig ind i andres

behov og danne nære relationer til kendte voksne

og børn. Et barns mentale sundhed udvikles i

rammerne af barnets omsorgsmiljø, som inkluderer

familien, samfundet og de kulturelle forventninger,

der er til børn.

Resiliens:

Begrebet resiliens (modstandskraft)

omtales ofte som et centralt element i mental

sundhed. Når man taler om resiliens hos børn,

tænker man ikke kun på barnets egen krop og

psyke, men også på de ressourcer, som barnet kan

trække på i sine sociale relationer og levekår (social

resiliens). Resiliens er altså den kapacitet, der er til

rådighed for, at barnet kan imødegå livets udfor-

dringer. Støttende omgivelser spiller en afgørende

rolle for resiliens, ikke kun i barndommen men

også i resten af livet. En stabil og tryg tilknytning

til forældre og andre omsorgsgivere kan beskytte

barnet mod tilværelsens udfordringer og belast-

ninger (84).

Trivsel:

Begrebet trivsel anvendes i social- og

uddannelsessektoren som synonym for mental

sundhed (30), mens børnelæger bruger trivsel som

et mål for fysisk vækst og generel sundhed. Børne-

og udviklingspsykologer forbinder trivsel med, at

barnet i tilstrækkelig grad magter de opgaver, der

knytter sig til en given alder, og at det udvikler sig

aldersvarende motorisk, kognitivt, socialt og følel-

sesmæssigt. Nogle psykologer beskriver psykisk

trivsel og mental sundhed ved at barnet udvikler

sig positivt (flourishing) og er i stand til at klare

livets almindelige udfordringer (resiliens) (85-88).

1.4.2

Mentale helbredsproblemer

Hos 0-9-årige omfatter det mentale helbred bar-

nets generelle psykiske udvikling og dets adfærd

og følelsesmæssige tilstand. Hos de yngste børn

kan mentale helbredsproblemer vise sig som ud-

viklingsproblemer og problemer med at regulere

søvn, spisning, følelser og kontakt, og jo yngre

barnet er, desto mere uspecifikke kan problemerne

være (89). For de fleste børn svinger mentale

helbredsproblemer i intensitet, og hos mange er

problemerne forbigående. Men nogle børn op-

lever tilbagevendende eller vedvarende problemer,

og i så fald kan det være symptomer, der kan

udvikle sig til egentlig psykisk sygdom (10, 19). Det

kan være afvigelser i barnets kognitive og herunder

sproglige udvikling eller adfærdsproblemer, hvor

barnet opfører sig markant anderledes end det

sædvanlige for alderen. Fx ved påfaldende ens-

formig eller hæmmet adfærd, eller ved en adfærd,

hvor barnet vedvarende kommer i konflikt med

omgivelserne, både kendte og ukendte, voksne

som børn. Mentale helbredsproblemer kan også

vise sig som følelsesmæssige problemer, der kan

komme til udtryk ved, at barnet er følelsesmæs-

sigt nedtonet eller trist, ængsteligt, irritabelt eller

hyppigt grædende.

1.4.3

Psykisk sygdom

Psykiske sygdomme er defineret ved tilstede-

værelsen af specifikke symptomer eller fund ved

kliniske undersøgelser, der optræder i et karakte-

ristisk mønster, som er forbundet med personlig

belastning eller lidelse og påvirkning af den fysiske

eller psykiske funktion. WHO klassificerer psykiske

sygdomme efter samme regler som fysiske

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

sygdomme. Det betyder, at diagnoser for psykiske

sygdomme i WHO’s International Classification

of Diseases (ICD) (90) følger bestemte diagno-

stiske kriterier. I Danmark benytter vi indtil videre

den tiende version af ICD (ICD-10) (91). Kapitel

2 gennemgår forekomsten af de vigtigste psy-

kiske sygdomme og mentale helbredsproblemer,

herunder forekomsten af flere samtidige psykiske

sygdomme, dvs. komorbiditet.

1.4.4

Sundhedsfremme og forebyggelse

i at opstå. Selv om mentale helbredsproblemer og

psykisk sygdom hos 0-9-årige børn ikke kan fore-

bygges med et vaccinationsprogram, rummer det

danske samfund mange eksempler på potentielt

forebyggende indsatser, som søger at opspore og

intervenere over for risikofaktorer og begrænse

udviklingen af psykisk sygdom. Det sker fx ved at

rådgive forældre om, hvad der er godt for barnets

udvikling, fx ved de forebyggende undersøgelser

af gravide og småbørn og ved sundhedsplejen.

1.4.5

USI-modellen

Sundhedsfremme:

Sundhedsstyrelsen (2005)

(92) definerer sundhedsfremme som en sund-

hedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den

enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe

rammer og muligheder for at mobilisere menne-

skers ressourcer og handlekompetence. Sundheds-

fremme fokuserer på mobilisering af ressourcer

og sunde rammer snarere end på risikoforhold.

For børn kan mental sundhedsfremme fx handle

om at øge forældres kompetencer, styrke kvali-

teten i dagtilbud og reducere økonomisk og social

belastning af børnefamilier. Sundhedsfremmende

indsatser er ofte universelle, men kan også være

selektive dvs. rettet imod risikogrupper.

Forebyggelse:

Sundhedsstyrelsen (2005) (92)

definerer forebyggelse som sundhedsrelateret

aktivitet, der søger at forhindre opståen og

udvikling af sygdomme, psykosociale problemer

eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden.

Forebyggelse inden for sundhedsområdet om-

fatter indsatser, som fremmer folkesundheden ved

at identificere, hindre eller begrænse omfanget

af risikofaktorer og indsatser, hvor befolkningen,

herunder forældre, vejledes mht. risikoadfærd og

om forebyggelse af ulykker og sygdom. Børne-

vaccinationer er et eksempel på forebyggelse,

som tilbydes hele børnebefolkningen med det

specifikke formål at forhindre bestemte sygdomme

USI-modellen er Sundhedsstyrelsens systemati-

sering af sundhedsfremmende og forebyggende

indsatser. Forkortelsen henviser til Universelle,

Selektive og Indikerede indsatser (92).

Universel forebyggelse:

Omfatter indsatser

rettet mod alle i befolkningen (fx alle børn i en

given aldersgruppe eller alle forældre til disse

børn) eller mod grupper i befolkningen, uden at

man på forhånd har identificeret individer eller

grupper med øget risiko for mentale helbreds-

problemer. Man arbejder ud fra viden om forhold,

der fremmer børns mentale sundhed, herunder at

denne viden går til forældre og andre omsorgsper-

soner. Eksempler på universel forebyggelse er de

forebyggende undersøgelser af gravide, omsorg til

barselskvinder, de forebyggende helbredsunder-

søgelser i almen praksis og sundhedsplejerskernes

tilbud i kommunerne. Herudover indgår almen

sundhedsoplysning om mental sundhed; dagtil-

buds indsats for at styrke børns sociale relationer;

et skolemiljø med tillidsfulde sociale relationer

mellem eleverne indbyrdes og mellem lærere og

elever, og skolers almene pædagogiske indsats for

at reducere mobning.

Selektiv forebyggelse:

Forebyggelse af men-

tale helbredsproblemer og psykisk sygdom kan

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

anskues ud fra udviklingsprocessen fra rask til syg

(39). I en sådan forståelsesramme handler primær

forebyggelse om at forebygge, at sygdom opstår

som oven for beskrevet under universel forebyg-

gelse. Sekundær forebyggelse handler efter samme

forståelse om at forhindre, at sygdom udvikler sig

hos individer i risiko herfor. Dette kaldes også en

selektiv indsats, fordi den henvender sig til en mål-

gruppe med en særskilt risiko. Eksempler på selektiv

forebyggelse er indsatser i graviditeten over for

mødre med psykiske vanskeligheder eller alkohol-

eller stofmisbrug, indsatser overfor for tidligt fødte

børn eller indsatser over for børn med medfødte

handicap. Det gælder også indsatser til børn, hvis

forældre har en psykisk sygdom eller et misbrug;

og helt generelt indsatser til børn, der er udsat for

negative opvækstbetingelser. Selektive indsatser

kan desuden omfatte indsatser i dagtilbud og skoler

til børn i områder med mange belastede familier.

Indikeret forebyggelse:

I udviklingsprocessen

fra rask til syg omfatter indikeret forebyggelse de

individrettede indsatser, som har til formål at for-

hindre forværring af barnets psykiske symptomer

og fremme barnets udvikling, læringsmuligheder

og sociale funktioner, samt at forebygge kompli-

kationer og udvikling af komorbide sygdomme.

Eksempler på indikeret forebyggelse er støtte

til forældre til børn med manifesterede mentale

helbredsproblemer eller symptomer på psykisk

sygdom. Fx styrkelse af forældres indsigt i og

forståelse af barnets udviklingsmæssige behov og

støtte til forældre til at hjælpe barnet til at regu-

lere reaktioner og adfærd, der forstyrrer barnets

udvikling. Indikeret forebyggelse rettet imod fx

ADHD-symptomer kan have en tertiært forebyg-

gende effekt ved at begrænse videreudvikling af

barnets vanskeligheder, fordi barnet får hjælp til at

regulere sin opmærksomhed og adfærd, og herved

kan yderligere udvikling af symptomerne og kom-

plikationer hertil potentielt forbygges (se kapitel 11).

1.4.6

Opsporing

Denne rapport supplerer USI-modellen med

endnu et begreb, opsporing, ofte benævnt tidlig

opsporing. Opsporing er et hyppigt anvendt

begreb, også i Danmark, hvor det benyttes i mange

forskellige sammenhænge. Begrebet opsporing

er uklart defineret, men det centrale er ønsket

om tidlig identifikation af børn og familier med

risikofaktorer for sygdom, funktionsnedsættelse og

sociale problemer.

Sundhedsstyrelsen definerer tidlig opsporing

som en form for sekundær forebyggelse, der har

til formål at finde risikofaktorer og diagnosticere

sygdom tidligst muligt og herved skabe mulighed

for tidlig indsats, fx behandling eller risikobegræns-

ning. Tidlig opsporing omfatter ifølge Sundheds-

styrelsen såvel systematisk screening (alle i en

defineret målgruppe tilbydes undersøgelse) som

opportunistisk screening (usystematisk, man un-

dersøger, når personen har kontakt med sundheds-

væsenet alligevel) (92). Indsatsen foregår oftest

i sundheds-, undervisnings- og socialsektoren.

Socialstyrelsen definerer opsporing som initiativer

og indsatser, der iværksættes for at opspore børn

i begyndende mistrivsel samt forebygge, at pro-

blemer skader børns udvikling (93).

Opsporing kan indgå i en universel forebyg-

gende indsats, fx når sundhedsplejersken eller den

praktiserende læge opdager mulige tidlige tegn

på mentale helbredsproblemer ved de almene

småbørnsundersøgelser. Men opsporing kan også

indgå i en selektiv indsats over for børn og familier i

en risikogruppe, fx børn hvis forældre har en psykisk

sygdom eller et misbrugsproblem, hvor man har et

særskilt fokus på eventuelle mentale helbredspro-

blemer hos barnet. Opsporing i form af en indivi-

duel systematisk undersøgelse indgår også som en

forudsætning for en indikeret indsats mhp. at fore-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

bygge udviklingen af mentale helbredsproblemer

hos det enkelte barn og hermed reducere risikoen

for negative langtidskonsekvenser (se kapitel 11).

Begrebet opsporing bruges om flere forskellige

aktiviteter, lige fra en systematisk screening til mere

ad-hoc-prægede indsatser. Begrebet kan også om-

fatte opsporing af miljøer, der ikke virker støttende

for barnet, fx dagtilbud med utilstrækkelig kvalitet

(se desuden kapitel 5 og 8).

En given sundhedsfremmende eller forebyggende

indsats kan rumme flere af de ovennævnte ele-

menter. Fx er sundhedsplejerskernes hjemmebesøg

et tilbud til alle børn (universel forebyggelse),

som også rummer behovsbesøg for psykosocialt

sårbare børn og familier (selektiv forebyggelse),

tidlig opsporing af mentale helbredsproblemer

og psykisk sygdom samt indsats for familier med

børn med mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom (indikeret forebyggelse). Kapitel 6 omtaler

forskellige indsatser til opsporing af mentale hel-

bredsproblemer og psykisk sygdom og diskuterer

de vanskeligheder, der er forbundet hermed.

1.4.7

Samfundsmæssige perspektiver ved

universel og selektiv forebyggelse

I et forebyggelsesperspektiv har universelt ud-

budte indsatser en række fordele. De kan nå bredt

ud til hele befolkningen og komme alle børn og

forældre til gode. Hvis mange børn i samfundet

opnår en gunstig effekt af indsatsen, forbedres den

mentale børnesundhed på befolkningsniveau (94,

95). Universelle indsatser har også den styrke, at

deres virkning ikke afhænger af, hvorvidt der findes

en pålidelig metode til at opspore de mest sårbare,

hvilket er en forudsætning for effekten af selektive

og indikerede indsatser.

Al forebyggelse afhænger af, at de, der skal

modtage forebyggelsen, ser en fordel ved det og

er motiverede. Det gælder vaccinationer, og det

gælder endnu mere forebyggelsen af mentale

helbredsproblemer og psykiske sygdomme, som

for mange er omgærdet af usikkerhed og uvi-

denhed. De mest psykisk og socialt sårbare familier

er ofte tilbøjelige til at være afvisende over for

de indsatser, hvortil de er udvalgt netop på grund

af deres psykosociale risiko. For de mest sårbare

familier har universelle indsatser en stor betydning,

fordi den omfatter alle familier og derfor ikke er

forbundet med en mulig følelse af at være stig-

matiseret. Sundhedsplejerskernes hjemmebesøg

i barnets første leveår, som benyttes af mere end

90% af alle småbørnsfamilier, er et eksempel på en

universel indsats med enorme forebyggelsespo-

tentialer, netop fordi den udnyttes af stort set alle

småbørnsfamilier. For mange universelle tilbud kan

det være et problem, at målgrupperne har forskel-

lige behov, og at tilbuddene benyttes forskelligt

af forældre med hhv. få eller mange ressourcer. Fx

kan universelt udbudte forældrekurser ramme ved

siden af deltagernes behov, fordi de skal passe til

en bred målgruppe (96), eller fordi ressourcesvage

forældre i en gruppe føler sig inkompetente og

sårbare, når de deltager i kurser, hvor der også

deltager mere ressourcestærke forældre (97, 98).

Fordelen ved selektivt udbudte indsatser er

først og fremmest, at indsatsen kan målrettes en

bestemt gruppe af børn og forældre. Derved øges

muligheden for at forebygge mentale helbredspro-

blemer og psykisk sygdom i en gruppe af børn, der

har en højere gennemsnitlig risiko for at udvikle så-

danne (95, 96). Ulemper kan imidlertid være, at vi

ikke ved nok om effekten af selekterede indsatser,

og vi mangler viden om, hvordan de familier, som

har mest brug for en indsats, kommer til at opleve

den som meningsfuld og til gavn for både barnet

og familien. Hvis de mest sårbare familier afstår

fra at deltage, betyder det, at effekten af indsatsen

udebliver på samfundsniveau (95, 96, 99). Man kan

nogle gange optimere forebyggende indsatser ved

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

→ TABEL 1.1

Rapportens hovedbegreber og definitioner.

Mental sundhed

er en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udnytte sit potentiale, kan håndtere dagligdagens

udfordringer, kan arbejde produktivt og gavnligt og er i stand til at bidrage til fællesskabet. Denne definition er velegnet til

lidt større børn, men mindre egnet til spæd- og småbørn, hvor mental sundhed kan defineres som det lille barns kapaciteter

til at opleve, regulere og udtrykke følelser, til at danne nære og trygge relationer og til at udforske sine omgivelser og lære.

Disse kapaciteter udvikles i barnets omsorgsmiljø, som omfatter familien, samfundet og de kulturelle forventninger, der er til

små børn. Når barnet udvikler disse kapaciteter, er det i en sund social og følelsesmæssig udvikling.

Mentale helbredsproblemer

hos 0-9-årige omfatter den generelle psykiske udvikling, barnets adfærd og dets følelses-

mæssige tilstand. Jo yngre barnet er, desto mere uspecifikke kan problemerne være. Mentale helbredsproblemer udvikler

sig dynamisk, de kan forværres eller aftage afhængigt af barnets sårbarhed og omgivelsernes støtte. For mange børn er

problemerne forbigående, men hvis problemerne er tilbagevendende eller vedvarende, kan de udvikle sig til egentlig psykisk

sygdom.

Psykisk sygdom

er defineret ved tilstedeværelse af specifikke symptomer eller fund ved kliniske undersøgelser, der

optræder i et karakteristisk mønster, som er forbundet med personlig belastning eller lidelse og påvirkning af den fysiske eller

psykiske funktion.

Sundhedsfremme

er en aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og

muligheder for at mobilisere menneskers ressourcer og handlekompetence. Sundhedsfremmearbejdet fokuserer på mobili-

sering af ressourcer og sunde rammer frem for på risici.

Forebyggelse

er sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale

problemer, ulykker og sygdomsfølger.

USI-modellen

henviser til Universel, Selektiv og Indikeret forebyggelse.

Universel forebyggelse

er indsatser rettet mod alle i befolkningen eller mod grupper i befolkningen, uden at man på

forhånd har identificeret individer eller grupper med øget risiko for mentale helbredsproblemer eller psykisk sygdom.

Selektiv forebyggelse

er indsatser, som henvender sig til en særlig målgruppe med øget risiko for at udvikle mentale

helbredsproblemer eller psykisk sygdom.

Indikeret forebyggelse

af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom hos 0-9-årige omfatter individrettede indsatser,

som har til formål at forhindre forværring af det enkelte barns symptomer og fremme dets udvikling, læringsmuligheder og

social funktion samt forebygge komplikationer og udviklingen af komorbide sygdomme.

Opsporing (tidlig opsporing)

er initiativer og indsatser, der iværksættes for at identificere børn i begyndende mistrivsel

samt forebygge, at problemerne skader børns udvikling. Tidlig opsporing gennemføres oftest i sundheds-, undervisnings- og

socialsektoren.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

at kombinere flere indsatser. Man kan fx udbyde

universelle indsatser i særligt udvalgte boligom-

råder, skoler mv.

1.5

METODER

Rapporten lægger vægt på at formidle forskning

og erfaringer fra Danmark samt fra internationale

studier, der formodes at have gyldighed for danske

forhold. Gennemgangen baseres så vidt muligt på

solid videnskabelig dokumentation, der er direkte

omsættelig til danske forhold. Rapportens forfat-

tergruppe er tværvidenskabelig og har forsøgt at

integrere viden fra læge-, human- og samfunds-

videnskab for at skabe et samlet billede af børns

mentale sundhed og helbred.

En særlig udfordring knytter sig til dokumenta-

tion af sundhedsfremmende og forebyggende

indsatser, som vi gennemgår i kapitel 6-11. Mange

af disse indsatser er utilstrækkeligt dokumenterede,

og især er deres effekt som hovedregel utilstræk-

keligt undersøgt. Rapporten præsenterer interna-

tionale forskningsoversigter (reviews) og meta-

analyser, som sammenfatter viden om effekter på

børns mentale sundhed og helbred, og hvor vi har

skønnet, at resultaterne er overførbare til danske

forhold. Desuden gennemgås de endnu få danske

videnskabelige evalueringer af effekten af sund-

hedsfremmende og forebyggende indsatser.

Der er betydelig variation i, hvilke målgrupper

samt indsatser, de enkelte forskningsoversigter

fokuserer på, og hvor bredt målgrupperne og

indsatserne er defineret. Hertil kommer, at sam-

menligningsgruppen i mange studier modtager

sædvanlig indsats, hvilket kan variere internationalt

set (94). Det er vanskeligt at vurdere, om resultater

fra effektstudier fra andre lande kan overføres til

danske forhold. Dette gælder ikke mindst USA,

hvorfra mange af undersøgelserne kommer. I mod-

sætning til de samfundsmæssige forhold i USA,

har danske forældre betalt barselsorlov, og uanset

social baggrund tilbydes alle forældre i Danmark

et relativt højt niveau af støtte, vejledning og sund-

hedspleje gennem den kommunale sundhedsple-

jerskeordning. Desuden tilbydes de fleste småbørn

dagpasning, hvor social lovgivningen sikrer, at de

mest psykosocialt udsatte også får et pædagogisk

tilbud, og alle børn kommer fra skolestart inden

for rammer, hvor der er potentiale til at støtte alle

børn uanset forældrenes sociale og økonomiske

forudsætninger. Det er således vanskeligt at give

et entydigt svar på, hvilke indsatser der virker i

dansk sammenhæng.

Forskningsoversigter, som vurderer kvaliteten af de

inkluderede studier, giver mulighed for at danne

sig et indtryk af, om en given effekt er reel, eller

om den kan skyldes systematiske skævheder i

studiedesignet, fx at der er meget forskelligt frafald

i indsats- og kontrolgruppen. Herudover er det af-

gørende for at kunne vurdere effekten af en given

indsats at få viden om, hvorvidt den er gennemført

som planlagt, og om effekten holder sig i længere

tid. Desværre er det de færreste forskningsover-

sigter, der kan besvare disse spørgsmål.

Inden for effekt- og evalueringsforskningen er der

et øget fokus på, at det ikke er nok at undersøge,

om indsatsen virker. Man skal også undersøge,

hvorfor og for hvem indsatsen virker og på hvad.

Indsatser, der fx har til formål at fremme forældre-

evner og børns psykiske udvikling, er altid yderst

komplekse interventioner, og det er vigtigt at vide,

hvordan de bliver leveret, hvordan de virker, for

hvem de virker, og for hvem de ikke virker. Og

særligt er vi interesserede i at finde ud af, om de

faktisk virker for de børn og forældre, som har mest

brug for det (100, 101). Desværre er der indtil nu

kun blevet publiceret få studier, som leverer svar på

disse spørgsmål.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

Nogle steder i rapporten vurderes dokumenta-

tionen for effekten af en given indsats ud fra det

i lægevidenskab og samfundsvidenskab hyppigt

anvendte evidenshierarki, hvor dokumentation er

baseret på randomiserede kontrollerede forsøg.

Kontrollerede undersøgelser er nødvendige for

at undgå bias, men traditionelle randomiserede

undersøgelser, der indebærer lodtrækning til

en indsats, kan være svære at gennemføre, ikke

mindst i kommunerne. Randomiserede kontrolle-

rede undersøgelser er nogle gange udført i små

og selekterede studiepopulationer, hvilket betyder,

at de ikke nødvendigvis kan generaliseres til de

grupper i samfundet, som skulle have glæde af

den nye viden. Det betyder, at meget af vores

viden om effekten af forebyggende indsatser

indtil videre er baseret på observationelle under-

søgelser uden kontrolgrupper, hvilket alt andet

lige begrænser muligheden for at generalisere

ud fra de foreliggende resultater. Denne rapport

inddrager dokumentation fra et bredt spektrum af

forskningsmetoder.

1.6

MÅLGRUPPE OG LÆSEVEJLED-

NING

Målgruppen for denne rapport er alle, der arbejder

med 0-9-årige børn, fx sundhedsplejersker, pæda-

goger, lærere, læger, sygeplejersker, psykologer og

forskere; og herudover beslutningstagere på lokalt

og nationalt niveau. Som udgangspunkt omfatter

betegnelsen spædbørn i denne rapport alders-

spændet 0-1 år, småbørn omfatter aldersspændet

1-5 år og indskolingsbørn/skolebørn aldersspændet

6-9 år, men variationer kan forekomme i rapporten.

Ved afvigelse ift. dette vil det være angivet i

teksten.

Rapporten fokuserer på børn i alderen 0-9 år, men

hvor det har været relevant, har vi inddraget viden

om ældre børn. Kapitel 2-3 beskriver forekomsten

af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

blandt danske børn samt risikofaktorer og mu-

lige beskyttende faktorer. Kapitel 4-5 beskriver

barnets udvikling i relation til forældrene, familien,

dagtilbud og skole og andre sociale arenaer, som

præger børns opvækst. Kapitel 6 gennemgår

opsporing, og kapitel 7-11 gennemgår mulige

indsatser for at fremme mental sundhed og

forebygge mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom. Vi har prioriteret danske undersøgelser i

vores gennemgang, men præsenterer endvidere

resultater fra den internationale videnskabelige

litteratur, når de er relevante for danske forhold.

Rapporten er skrevet, så de enkelte kapitler kan

læses særskilt. En konsekvens af denne beslut-

ning er, at nogle temaer beskrives i flere kapitler.

Rapporten afrundes med oversigtstabel (kapitel

12) over sundhedsfremmende og forebyggende

indsatser, der anvendes i Danmark, en ordliste og

et engelsk resumé.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

1.7

REFERENCER

Ploug N. Socialt udsatte børn. Identifikation, viden og

handlemuligheder i daginstitutioner. København: SFI - Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd; 2007.

Kommunernes Landsforening. Udsatte børn - nøgletal

2020. København: KL; 2020.

Børnerådet. FN’s Børnekonvention er fundamentet for

Børnerådets arbejde. Available from: https://www.boerne-

raadet.dk/boernekonventionen.

Costello EJ, Egger H, Angold A. 10-Year research update

review: The epidemiology of child and adolescent psychia-

12.

Pant SW, Pedersen TP, Ammitzbøll J, Holstein BE,

Skovgaard AM. Børns mentale helbred og sundhed. En

undersøgelse af nul- til otteårige i Region Hovedstaden.

København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2019.

13.

Koch SV, Andersson M, Hvelplund C, Skovgaard AM.

Mental disorders in referred 0-3-year-old children: A

population-based study of incidence, comorbidity and

perinatal risk factors. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2020.

Online ahead of print.

14.

Ammitzbøll J, Pant SW, Holstein BE, Pedersen TP, Due P.

Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden

og kommuner 2016/2017. København: Statens Institut for

Folkesundhed, SDU; 2018.

Skovgaard AM. Mental health problems and psychopat-

hology in infancy and early childhood. An epidemiological

study. Dan Med Bull. 2010; 57: B4193.

Erskine HE, Moffitt TE, Copeland WE, Costello EJ, Fer-

rari AJ, Patton G, Degenhardt L, Vos T, Whiteford HA,

Scott JG A heavy burden on young minds: The global

burden of mental and substance use disorders in children

and youth. Psychol Med. 2015; 45: 1551–63.

Patel V, Flisher AJ, Hetrick S, McGorry P. Mental health

of young people: A global public health challenge. Lancet

(London, England). 2007; 369: 1302–13.

Maugham B, Rutter M. Development and psychopat-

hology: A life course perspective. I: Thapar A, Pine DS,

Leckman J, Harris N, Snowling MJ, Scott S, et al., editors.

Rutter’s child and adolescent psychiatry. 6th ed. Wiley

Blackwell; 2015: 795–805.

Costello EJ, Foley DL, Angold A. 10-year research

update review: The epidemiology of child and adolescent

psychiatric disorders: II. Developmental epidemiology. J

Am Acad Child Adolesc Psychiatry. 2006; 45: 8–25.

Caspi A, Houts RM, Ambler A, Danese A, Elliott ML,

Hariri A, Harrington H, Hogan S, Poulton R, Ramrakha

S, Rasmussen LHJ, Reuben A, Richmond-Rakerd L,

Sugden K, Wertz J, Williams BS, Moffitt TE. Longitudinal

assessment of mental health disorders and comorbidities

across 4 decades among participants in the Dunedin Birth

Cohort Study. JAMA Netw open. 2020; 3:e203221.

Ford T, Macdiarmid F, Russell AE, Racey D, Goodman R.

The predictors of persistent DSM-IV disorders in 3-year

follow-ups of the British Child and Adolescent Mental

Health Surveys 1999 and 2004. Psychol Med. 2017; 47:

1126–37.

tric disorders: I. Methods and public health burden. J Am

Acad Child Adolesc Psychiatry. 2005; 44: 972-86.

Elberling H, Linneberg A, Rask CU, Houman T, Goodman

R, Skovgaard AM. Psychiatric disorders in Danish children

aged 5-7 years: A general population study of prevalence

and risk factors from the Copenhagen Child Cohort

(CCC 2000). Nord J Psychiatry. 2016; 70: 146–55.

Ford T, Goodman R, Meltzer H. The British child and

adolescent mental health survey 1999: The prevalence of

DSM-IV disorders. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry.

2003; 42: 1203-11.

Petersen DJ, Bilenberg N, Hoerder K, Gillberg C. The po-

pulation prevalence of child psychiatric disorders in Danish

8- to 9-year-old children. Eur Child Adolesc Psychiatry.

2006; 15: 71-8.

Polanczyk G V, Salum GA, Sugaya LS, Caye A, Rohde

LA. Annual research review: A meta-analysis of the

worldwide prevalence of mental disorders in children and

adolescents. J Child Psychol Psychiatry. 2015; 56: 345–65.

Wichstrøm L, Berg-Nielsen TS, Angold A, Egger HL,

Solheim E, Sveen TH. Prevalence of psychiatric disorders

in preschoolers. J Child Psychol Psychiatry. 2012; 53:

695–705.

10.

Vasileva M, Graf RK, Reinelt T, Petermann U, Petermann

F. Research review: A meta-analysis of the international

prevalence and comorbidity of mental disorders in

children between 1 and 7 years. J Child Psychol Psychiatry.

2001; 62: 372-81.

11.

Dalsgaard S, Thorsteinsson E, Trabjerg BB, Schullehner

J, Plana-Ripoll O, Brikell I, Wimberley T, Thygesen M,

Madsen KB, Timmerman A, Schendel D, McGrath

JJ, Mortensen PB, Pedersen CB. Incidence Rates and

Cumulative Incidences of the Full Spectrum of Diagnosed

Mental Disorders in Childhood and Adolescence. JAMA

psychiatry. 2020; 77: 155–64.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

22.

Rutter M, Kim-Cohen J, Maughan B. Continuities and

discontinuities in psychopathology between childhood and

adult life. J Child Psychol Psychiatry Allied Discip. 2006;

47: 276-95.

23.

Currie J, Tekin E. Understanding the cycle: Childhood

maltreatment and future crime. J Hum Resour. 2012; 47:

509–49.

24.

DeSocio J, Hootman J. Children’s mental health and

school success. J Sch Nurs. 2004; 20: 189-96.

25.

Friedli L. Mental health, resilience and inequalities. Copen-

hagen: World Health Organization, Regional Office for

Europe; 2009.

26.

Jané-Llopis E, Anderson P, Stewart-Brown S, Weare K,

Wahlbeck K, McDaid D, Cooper C, Litchfield P. Reducing

the silent burden of impaired mental health. J Health

Commun. 2011; 16: 59–74.

Sellers R, Warne N, Pickles A, Maughan B, Thapar A,

Collishaw S. Cross-cohort change in adolescent outcomes

for children with mental health problems. J Child Psychol

Psychiatry Allied Discip. 2019; 60: 813–21.

Stewart-Brown S. Promoting health in children and young

people: Identifying priorities. J R Soc Promot Health.

2005; 125: 61-2.

World Health Organization. The world health report 2001

— Mental health: New understanding, new hope. Vol. 79,

Bulletin of the World Health Organization. Geneva; 2001.

Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke: Mental Sundhed.

København; 2018.

Arango C, Díaz-Caneja CM, McGorry PD, Rapoport J,

Sommer IE, Vorstman JA, McDaid D, Marín O, Serra-

no-Drozdowskyj E, Freedman R, Carpenter W. Preventive

strategies for mental health. Lancet Psychiatry. 2018; 5:

591-604.

D’Arcy C, Meng X. Prevention of common mental disor-

ders: Conceptual framework and effective interventions.

Curr Opin Psychiatry. 2014; 27: 294–301.

Fenwick-Smith A, Dahlberg EE, Thompson SC. Syste-

matic review of resilience-enhancing, universal, primary

school-based mental health promotion programs. BMC

Psychol. 2018; 6: 30.

Niclasen J, Lund L, Obel C. Indsatser der fremmer mental

sundhed hos børn og unge - et systematisk litteraturstudie

af internationale undersøgelser. AU; 2016.

O’Mara L, Lind C. What do we know about school mental

health promotion programmes for children and youth?

Adv Sch Ment Health Promot. 2013; 6: 203-24.

36.

Weare K, Nind M. Mental health promotion and problem

prevention in schools: What does the evidence say?

Health Promot Int. 2011; 26: i29-69.

37.

Graham Allen MP. Early intervention: Smart investment,

massive savings. The second independent report to Her

Majesty’s Government. London: HM Government; 2011.

38.

Heckman JJ. Schools, Skills, and Synapses. Econ Inq.

2008; 46: 289.

39.

Vitaro F, Tremblay R. Clarifying and maximizing the

usefulness of targeted preventive interventions. I: Rutter’s

Child and Adolescent Psychiatry. 5th ed. Oxford:

Blackwell Publishing; 2008: 971–87.

40.

Bleses D, Højen A, Justice LM, Dale PS, Dybdal L, Piasta

SB, Markussen-Brown J, Clausen M, Haghish EF. The

effectiveness of a large-scale language and preliteracy

intervention: The SPELL randomized controlled trial in

Denmark. Child Dev. 2018; 89: e342–63.

Desmarais C, Sylvestre A, Meyer F, Bairati I, Rouleau N.

Systematic review of the literature on characteristics of

late-talking toddlers. Int J Lang Commun Disord. 2008;

43: 361–89.

Esping-Andersen G, Garfinkel I, Han W-J, Magnuson K,

Wagner S, Waldfogel J. Child care and school perfor-

mance in Denmark and the United States. Child Youth

Serv Rev. 2012; 34: 576–89.

Hawa V V, Spanoudis G. Toddlers with delayed expressive

language: An overview of the characteristics, risk factors

and language outcomes. Res Dev Disabil. 2014; 35: 400–7.

Heckman JJ. Skill formation and the economics of

investing in disadvantaged children. Science. 2006; 312:

1900–2.

Irwin JR, Carter AS, Briggs-Gowan MJ. The social-emo-

tional development of “late-talking” toddlers. J Am Acad

Child Adolesc Psychiatry. 2002; 41: 1324–32.

Graham Allen MP. Early intervention: The next steps. A

report by Graham Allen MP about how intervention in

children’s earliest years can eliminate or reduce costly and

damaging social problems. London: HM Government;

2011.

Børne- og Undervisningsministeriet. Fakta om ”1.000-da-

ges-program – en bedre start på livet”. Available from:

https://www.regeringen.dk/media/5563/fakta-1000dage.

pdf.

Costello EJ. Early detection and prevention of mental he-

alth problems: Developmental epidemiology and systems

of support. J Clin Child Adolesc Psychol. 2016; 45: 710–7.

27.

41.

28.

42.

29.

43.

30.

31.

44.

45.

32.

46.

33.

47.

34.

35.

48.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

49.

Conti G, Heckman JJ. The developmental approach to

child and adult health. Pediatrics. 2013; 131: S133-41.

50.

Elberling H, Linneberg A, Olsen EM, Houmann T, Rask

CU, Goodman R, Skovgaard AM. Infancy predictors

of hyperkinetic and pervasive developmental disorders

at ages 5-7 years: Results from the Copenhagen Child

Cohort CCC2000. J Child Psychol Psychiatry. 2014; 55:

1328–35.

51.

Ford T, Collishaw S, Meltzer H, Goodman R. A prospe-

ctive study of childhood psychopathology: Independent

predictors of change over three years. Soc Psychiatry

Psychiatr Epidemiol. 2007; 42: 953–61.

52.

Rice F, Harold GT, Boivin J, van den Bree M, Hay DF,

Thapar A. The links between prenatal stress and offspring

development and psychopathology: Disentangling en-

vironmental and inherited influences. Psychol Med. 2010;

40: 335–45.

Thapar A, Cooper M, Rutter M. Neurodevelopmental

disorders. Lancet Psychiatry. 2017; 4: 339–46.

Bilenberg N, Skovgaard AM, Verhulst FC. Årsagsforhold.

I: Thomsen PH, Rask CU, Bilenberg N, eds. Børne-og

Ungdomspsykiatri. 4. udgave. København: FADL’s Forlag;

2019: 41–56.

Laucht M, Esser G, Baving L, Gerhold M, Hoesch I,

Ihle W, Steigleider P, Stock B, Stoehr RM, Weindrich D,

Schmidt MH. Behavioral sequelae of perinatal insults and

early family adversity at 8 years of age. J Am Acad Child

Adolesc Psychiatry. 2000; 39: 1229–37.

Oldrup H, Christoffersen MN, Kristiansen IL, Østergaard

SV. Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Dan-

mark 2016. Købenahvn: SFI - Det Nationale Forsknings-

center for Velfærd; 2016.

Rutter M. Resilience as a dynamic concept. Dev Psycho-

pathol. 2012; 24: 335–44.

Olsen EM, Rask CU, Elberling H, Jeppesen P, Clem-

mensen L, Munkholm A, Li XQ, Hansen MH, Rimvall

MK, Linneberg A, Munch IC, Larsen M, Jørgensen T,

Skovgaard AM. Cohort profile: The Copenhagen Child

Cohort Study (CCC2000). Int J Epidemiol. 2020; 49:

370-1.

Jaspers M, de Winter AF, Buitelaar JK, Verhulst FC,

Reijneveld SA, Hartman CA. Early childhood assessments

of community pediatric professionals predict autism

spectrum and attention deficit hyperactivity problems. J

Abnorm Child Psychol. 2013; 41: 71–80.

60.

Johnson MH, Gliga T, Jones E, Charman T. Annual

research review: Infant development, autism, and ADHD

- early pathways to emerging disorders. J Child Psychol

Psychiatry. 2015; 56: 228–47.

61.

Cook F, Giallo R, Hiscock H, Mensah F, Sanchez K, Reilly

S. Infant Regulation and Child Mental Health Concerns: A

Longitudinal Study. Pediatrics. 2019; 143: e20180977.

62.

Sonego M, Llácer A, Galán I, Simón F. The influence of

parental education on child mental health in Spain. Qual

life Res an Int J Qual life Asp Treat care Rehabil. 2013; 22:

203–11.

63.

Vukojević M, Zovko A, Talić I, Tanović M, Rešić B, Vrdoljak

I, Splavski B. Parental socioeconomic status as a predictor

of physical and mental health outcomes in children - litera-

ture review. Acta Clin Croat. 2017; 56: 742–8.

64.

Boyle MH, Lipman EL. Do places matter? Socioeconomic

disadvantage and behavioral problems of children in

Canada. J Consult Clin Psychol. 2002; 70: 378–89.

65.

Bøe T, Øverland S, Lundervold AJ, Hysing M. Socioeco-

nomic status and children’s mental health: Results from the

Bergen Child Study. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol.

2012; 47: 1557–66.

66.

Davis E, Sawyer M, Lo SK, Priest N, Wake M. Soci-

oeconomic risk factors for mental health problems in

4-5-year-old children: Australian population study. Acad

Pediatr. 2010; 10: 41–7.

67.

Hire AJ, Ashcroft DM, Springate DA, Steinke DT. ADHD

in the United Kingdom: Regional and socioeconomic vari-

ations in incidence rates amongst children and adolescents

(2004-2013). J Atten Disord. 2018; 22: 134–42.

68.

Rajmil L, Herdman M, Ravens-Sieberer U, Erhart M,

Alonso J. Socioeconomic inequalities in mental health

and health-related quality of life (HRQOL) in children

and adolescents from 11 European countries. Int J Public

Health. 2014; 59: 95–105.

69.

Reiss F, Meyrose A-K, Otto C, Lampert T, Klasen F,

Ravens-Sieberer U. Socioeconomic status, stressful life

situations and mental health problems in children and

adolescents: Results of the German BELLA cohort-study.

PLoS One. 2019; 14: e0213700.

70.

Russell AE, Ford T, Williams R, Russell G. The Association

Between Socioeconomic Disadvantage and Attention

Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD): A Systematic

Review. Child Psychiatry Hum Dev. 2016; 47: 440–58.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

71.

Singh GK, Ghandour RM. Impact of neighborhood

social conditions and household socioeconomic status on

behavioral problems among US children. Matern Child

Health J. 2012; 16: S158-69.

72.

Kloppenborg HS, Wittrup J. Sårbare børn - hvem er de,

hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? København:

Socialstyrelsen og KORA; 2015.

73.

Dalsgaard CT, Jordan ALT, Petersen JS. Dagtilbudsom-

rådet - kortlægning af kommunernes personaleforbrug og

strukturelle vilkår. København: KORA - Det Nationale In-

stitut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning;

2016.

74.

Glavind N, Pade S, Nielsen LB. Daginstitutioner og børn

med etnisk minoritetsbaggrund - hvorfor indskrives bør-

75.

nene ofte senere? København: FOA, Bureau 2000; 2019.

Rutter M, Sroufe A. Developmental psychopathology:

Concepts and challenges. Dev Psychopathol. 2000; 12:

265–96.

Bronfenbrenner U, Ceci SJ. Nature-nurture reconcep-

tualized in developmental perspective: A bioecological

model. Psychol Rev. 1994; 101: 568–86.

Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nor-

dentoft M. Mental sundhed og sygdom hos børn og unge

i alderen 10-24 år. Forekomst, udvikling og forebyggel-

sesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse;

2020: 1–359.

Huppert FA. Psychological well-being: Evidence regarding

its causes and consequences. Appl Psychol Health Well-

Being. 2009; 1: 137–64.

Keyes CLM. Mental health in adolescence: Is America’s

youth flourishing? Am J Orthopsychiatry. 2006; 76:

395–402.

Antonovsky A. Health, Stress and Coping. New York:

Jossey-Bass Inc Pub; 1979.

Meilstrup C. Socioeconomic inequality in mental health

among schoolchildren: Epidemiological analyses of the

role of school and personal competences. Copenhagen:

National Institute of Public Health; 2016.

Clift S, Jensen BB. The health promoting school:

International advances in theory, evaluation and practice.

Copenhagen: Danish University of Education Press; 2005.

Lindström B, Eriksson M. The hitchhiker’s guide to

salutogenesis. Salutogenic pathways to health promotion.

Helsinki: Folkhälsen Research Centre, Health Promotion

Research and the IUHPE Global Working Group on

Salutogenesis (GWG-SAL); 2010.

84.

Gleason T, Narvaez D. Beyond resilience to thriving: Opti-

mizing child wellbeing. Int J Wellbeing. 2019; 9: 59–78.

85.

Csikszentmihalyi M. Flow og engagement i hverdagen.

København: Dansk Psykologisk Forlag A/S; 2005.

86.

Frederickson BL. Positivitet - kilder til vækst i livet. Køben-

havn: Dansk Psykologisk Forlag A/S; 2010.

87.

Knoop H. Kort og godt om positiv psykologi. København:

Dansk Psykologisk Forlag A/S; 2015.

88.

Seligman M. Flourish: A visionary new understanding of

happiness and well-being. In New York: Free Press; 2011.

89.

Skovgaard AM, Asmussen J, Olsen A. Psykiske helbreds-

problemer i de første tre leveår. I: Thomsen PH, Rask CU,

Bilenberg N, eds. Børne- og Ungdomspsykiatri. 4. udgave.

København: FADL’s Forlag; 2019: 57–72.

90.

WHO. The ICD-10 classification of mental and behavi-

oural disorders: Diagnostic criteria for research. ICD-10

Classif Ment Behav Disord Diagnostic criteria Res.

Geneva, 1993.

91.

Sundhedsdatastyrelsen. ICD-10. SKS-browser, version

4.05. 2020. Available from: https://medinfo.dk/sks/brows.

php.

92.

Sundhedsstyrelsen. Terminologi: Forebyggelse, sundheds-

fremme og folkesundhed [Internet]. København; 2005.

Available from: http://www.sst.dk.

93.

Socialstyrelsen. Tidlig opsporing. Available from: https://

vidensportal.dk/temaer/opsporing-1.

94.

Cowley S, Whittaker K, Malone M, Donetto S, Grigulis

A, Maben J. Why health visiting? Examining the potential

public health benefits from health visiting practice within a

universal service: A narrative review of the literature. Int J

Nurs Stud. 2015; 52: 465–80.

95.

Rose G. The strategy of preventive medicine. Oxford:

Oxford University Press; 1992.

96.

Offord DR. Selection of levels of prevention. Addict

Behav. 2000; 25: 833–42.

97.

Willumsen G. Tidlig indsats for sårbare familier. Afdæk-

ning af kommunernes indsats til gravide, spæd- og små-

børn og deres forældre med udgangspunkt i sundhedsple-

jens ydelser. København: Sundhedsstyrelsen; 2017.

98.

Pontoppidan M, Klest SK, Sandoy TM. The Incredible

Years Parents and Babies Program: A pilot randomized

controlled trial. PLoS One. 2016; 11: e0167592.

99.

Hutchings J, Griffith N, Bywater T, Williams M,

Baker-Henningham H. Targeted vs universal provision

of support in high-risk communities: Comparison of

characteristics in two populations recruited to parenting

interventions. J Child Serv. 2013; 8: 169–82.

76.

77.

78.

79.

80.

81.

82.

83.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

1 INDLEDNING

100.

Gardner F, Hutchings J, Bywater T, Whitaker C. Who

benefits and how does it work? Moderators and mediators

of outcome in an effectiveness trial of a parenting inter-

vention. J Clin Child Adolesc Psychol. 2010; 39: 568–80.

101.

Gardner F, Mayo-Wilson E, Montgomery P, Hopewell S,

Macdonald G, Moher D, Grant S. Editorial Perspective:

The need for new guidelines to improve the reporting of

trials in child and adolescentmental health. J Child Psychol

Psychiatry. 2013; 54: 810–2.

FOREKOMST AF MENTALE

HELBREDSPROBLEMER OG

PSYKISK SYGDOM

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

I DETTE KAPITEL BESKRIVER VI RESULTATERNE

FRA DE SENESTE ÅRTIERS FORSKNING I FORE-

KOMSTEN AF PSYKISK SYGDOM OG MENTALE

HELBREDSPROBLEMER. HOVEDVÆGTEN ER PÅ

UNDERSØGELSER FRA DANMARK OG FRA LANDE,

SOM VI KAN SAMMENLIGNE OS MED.

2.1

SAMMENFATNING

Mentale problemer er blandt de hyppigste

helbredsproblemer hos børn. Mindst 16% af 0-9-

årige børn i Danmark oplever betydelige mentale

helbredsproblemer, og 8% diagnosticeres med

en psykisk sygdom i hospitalsvæsenet inden de

fylder ti år. Mental retardering, autismespektrum-

forstyrrelser (ASF) og forstyrrelser af aktivitet og

opmærksomhed (attention deficit hyperactivity

disorder (ADHD)) giver symptomer tidligt i barn-

dommen, men hvornår de opdages og behandles,

afhænger af hvor alvorlige symptomerne er, i hvor

høj grad barnets daglige funktion er begrænset, og

ikke mindst af om der samtidigt er følelsesmæssige

og adfærdsmæssige vanskeligheder.

Udviklingsproblemer og problemer med at regu-

lere spisning, søvn og følelsesmæssige udtryk i det

første leveår er ofte forbundet med indlærings-

problemer, følelsesmæssige og adfærdsmæssige

problemer og problemer med social funktion i

skolealderen. Forløbet i førskolealderen er mindre

afklaret, ikke mindst når det gælder følelsesmæssig

og adfærdsmæssig dysregulering.

Mentale helbredsproblemer i tiden omkring sko-

lestart kan forudsige senere psykiske sygdomme,

bl.a. ADHD, men vi mangler viden om, hvad

der kan vedligeholde, forværre eller begrænse

udviklingen af mentale helbredsproblemer i

skolealderen. Det er veldokumenteret, at et barn

kan have mere end én form for mentale helbreds-

problemer eller psykisk sygdom. ASF og ADHD

kan forekomme samtidigt, børn med ASF har

ofte også følelsesmæssige forstyrrelser, og børn

med ADHD kan have både adfærdsmæssige og

følelsesmæssige forstyrrelser.

2.2

INDLEDNING

Vores viden om forekomsten af mentale helbreds-

problemer og psykiske sygdomme stammer fra

systematiske undersøgelser af veldefinerede befolk-

ningsgrupper, hvor man benytter spørgeskemaer,

interviews, psykologiske undersøgelser og andre

diagnostiske redskaber til at afdække hyppigheden

af helbredsproblemer og symptomer på sygdom,

og vurderer deres indflydelse på barnets trivsel og

funktion i dagligdagen. I befolkningsundersøgelser

af børn under ti år er det typisk forældrene eller bar-

nets lærer elle pædagog, som besvarer spørgeske-

maer, der dækker udviklingsaspekter, følelsesmæs-

sige reaktioner og specifikke eller symptomatiske

adfærdskarakteristika. I sjældnere tilfælde benyttes

psykologiske undersøgelser også som datakilde.

Psykiske sygdomme hos børn diagnosticeres i det

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

danske sundhedsvæsen på baggrund af kliniske

og standardiserede undersøgelser og forældrein-

terviews svarende til diagnosekriterierne i WHO’s

International Classification of Diseases (ICD). I

Danmark benytter vi aktuelt den tiende version af

ICD (ICD-10) (1), og de fleste befolkningsunder-

søgelser af psykiske sygdomme hos børn under

ti år er baseret på standardiserede diagnostiske

forældreinterviews og kliniske diagnostik efter

ICD-10-kriterier (2).

Sammenlignet med større børn og unge har den

epidemiologiske udforskning af mentale helbreds-

problemer og psykiske sygdomme hos børn under

5-6 år tidligere været begrænset (3, 4). Men de

senere år har en række undersøgelser (5), også fra

Danmark og Norge, bragt ny viden om de epide-

miologiske forhold hos de yngste børn (6–9).

I dette kapitel gennemgår vi de væsentligste fund

fra de seneste årtiers epidemiologiske udforskning af

0-9-åriges mentale helbred og psykiske sygelighed.

Så vidt muligt vil vi referere fra dansk forskning, men

vi supplerer med resultater fra andre lande, der har

en befolkningssammensætning, som er socialt og

kulturelt sammenlignelig med den danske. Dette

gælder først og fremmest lande fra Nordeuropa

og især Skandinavien. Indledningsvis gennemgår vi

vigtige forskningsresultater vedrørende forekomsten

af mentale helbredsproblemer, og herefter gen-

nemgår vi undersøgelser af psykisk sygdom, hvor

vi inddrager undersøgelser af børn, der er henvist

til hospitalsvæsenet, og fund fra befolkningsunder-

søgelser. I kapitel 3 gennemgår vi faktorer, som er

forbundet med øget risiko for mentale helbredspro-

blemer og psykisk sygelighed i barnealderen.

2.3

MENTALE HELBREDSPROBLEMER

For både mentale helbredsproblemer og psy-

kisk sygdom hos børn gælder, at det centrale er

barnets udviklingstræk, adfærd og følelsesmæssige

reaktioner. Det 0-9-årige barns mentale helbred

og eventuelle helbredsmæssige problemer afgøres

først og fremmest af afvigelser i forhold det

normale for alderen mht. den psykiske udvikling og

kognitive, sociale, følelsesmæssige eller adfærds-

mæssige funktioner, eventuelt tillige funktionelle

fysiske symptomer. Psykisk sygdom defineres

ligesom somatisk sygdom ud fra tilstedeværelsen

af bestemte mønstre af symptomer, som griber

ind i barnets overordnede udvikling og trivsel og

medfører funktionsindskrænkning og personlig

lidelse i dagligdagen (10, 11).

Udviklingsproblemer

viser sig ved forsinkelser

eller forstyrrelser inden for barnets kognitive og

sociale udvikling ift. det sædvanlige for alderen,

enten generelt eller inden for specifikke udvik-

lingsområder (10). Generelle udviklingsforsinkelser

viser sig bl.a. ved en generelt forsinket kognitiv

udvikling, herunder vanskeligheder ved at forholde

sig til nyt eller ukendt materiale, samt vanskelig-

heder ved overblik og logisk tænkning og ved

hukommelses- og/eller indlæringsproblemer (12).

Specifikke udviklingsproblemer kan fx omhandle

sproget, som kan være forsinket ift. alderen, mens

gennemgribende udviklingsproblemer typisk

omfatter kvalitative afvigelser i anvendelsen af

sproget, hvor barnet bruger egne private eller

stereotype formuleringer uden interesse for, om

omgivelserne forstår det eller ej (13, 14). Udvik-

lingsproblemer kan også omfatte vanskeligheder

ved at fokusere og vedligeholde opmærksomhed

og koncentration, let afledelighed og dårlig impuls-

regulering (15).

Følelsesmæssige problemer

kan vise sig som so-

cial tilbagetrækning ved, at barnet er følelsesmæs-

sigt nedtonet eller hæmmet, præget af mangel på

spontan glæde, let vakt ængstelse eller irritabilitet,

og let vakt frustration, vrede eller gråd (10, 16).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

Specifikke tegn på følelsesmæssige problemer kan

være overdreven og vedvarende angst knyttet til

specifikke emner eller situationer (17), eller tristhed

som kan vise sig ved et gennemgående nedtonet

stemningsleje, mangel på glæde, energi, lyst og

interesse og letvakt gråd (10, 16).

Adfærdsproblemer

er karakteriseret ved et ved-

varende mønster af oppositionel eller konfliktska-

bende adfærd, som kan vise sig som let vakt fru-

stration ved krav, hvor barnet reagerer med udbrud

af aggressivitet og gråd, især i sociale situationer.

Børn med disse problemer kan udvise impulsiv,

aggressiv og destruktiv adfærd, som forstærker

deres sociale funktionsproblemer (10, 18).

Reguleringsproblemer:

Mentale helbredspro-

blemer kan også ikke mindst hos de yngste børn

vise sig ved problemer med at regulere spisning,

søvn samt vedvarende gråd (10). Vedvarende spi-

seproblemer kan være karakteriseret ved, at barnet

spiser impulsivt og uhæmmet og tilsyneladende

uden mæthedsfornemmelse; eller spiser for lidt

eller for selektivt og må nødes og støttes for at få

nok at spise ift. dets ernæringsbehov (10). Regule-

ringsproblemer omfatter desuden følelsesmæssig

og adfærdsmæssig dysregulering, som kan vise sig

ved irritabilitet, uro og impulsiv udadrettet adfærd.

Funktionelle fysiske symptomer:

Vedvarende

eller tilbagevendende klager over smerter eller

træthed uden påviselig fysisk årsag kaldes funk-

tionelle fysiske symptomer. Funktionelle fysiske

symptomer er karakteriseret ved symptomer fra

forskellige dele af kroppen, som kan komme til at

fylde meget i barnets hverdag, føre til bekymring

hos forældrene og til gentagne lægebesøg og

undersøgelser for diverse medicinske sygdomme

og dermed påvirke et barns fysiske, psykiske og

sociale udvikling. Funktionelle fysiske symptomer

nævnes her, fordi ny forskning har vist, at funk-

tionelle fysiske symptomer allerede optræder

ved femårsalderen og kan vedvare op igennem

skolealderen. Hos de yngre børn viser funktionelle

fysiske symptomer sig typisk som mavesmerter, og

smerter i ekstremiteterne, mens klager over hoved-

pine og træthed bliver mere almindelige, jo ældre

barnet er. Børn med funktionelle fysiske symp-

tomer har ofte også følelsesmæssige problemer,

især angstsymptomer (17).

2.3.1

Mentale helbredsproblemer hos 0-3-årige

Den første systematiske kortlægning af mentale

helbredsproblemer hos børn under to år, nationalt

som internationalt, er baseret på fødselskohorten

Copenhagen Child Cohort (6, 19, 20). Udgangs-

punktet var en standardiseret sundhedsplejer-

skejournal, som blev udviklet på baggrund af den

internationale litteratur (19, 21) og de konkrete

muligheder for dataindsamling i de danske sund-

hedsplejerskeordninger. Journalen blev specifikt

udviklet til at omfatte de observationer, som

sundhedsplejersker foretager ved de programsatte

hjemmebesøg, når barnet er 0-2, 2-3, 4-6 og 8-10

måneder (22). Journalen blev primært valideret

i the Copenhagen Child Cohort 2000 og er

efterfølgende blevet kvalitetssikret i Databasen

Børns Sundhed (23). En opgørelse blandt 5.624

danske spædbørn født i år 2000 viste, at blandt

børn i alderen 0-10 måneder havde 17% et eller

flere vedvarende problemer inden for følgende

områder: spisning, søvn, motorisk, kognitiv, inkl.

sproglig udvikling, aktivitet og interesse, samt

følelsesmæssigt udtryk, kontakt, kommunikation

og socialt samspil (19). En undersøgelse af 2.973

børn født i 2011-2012 anvendte tilsvarende, men

uddybede og specificerede spørgsmål, når barnet

var 9-10 måneder (se Tabel 2.1), og bekræftede

her en samlet hyppighed af mentale helbredspro-

blemer hos børn fra den generelle population på

16-17% (24). De to undersøgelser blev gennemført

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

med ti års mellemrum og viste tilsammen en for-

deling af mentale helbredsproblemer, som kendes

fra ældre børn (25), med en øget forekomst af

udviklingsproblemer hos drenge ift. piger og en

øget forekomst af spiseproblemer hos piger, et

mønster der ses allerede fra barnets første leveår

(8, 24) (se

Tabel 2.1).

→ TABEL 2.1

Hyppighed af sundhedsplejerskerapporterede problemer hos 9-10-måneder gamle børn (n=2.973) (24).

OMRÅDE

PROBLEMER MED

DRENGE % (n)

PIGER % (n)

→

Fast søvnrytme

→

Indsovning

→

Sammenhængende søvn

SØVN

→

5,2 (80)

→

2,4 (36)

→

4,5 (68)

→

9,9 (152)

→

5,6 (81)

→

2,8 (40)

→

3,9 (57)

→

10,2 (147)

→

≥

1 søvnproblem

→

Appetitregulering

→

Småtspisende

→

Afviser at spise

→

Kaster op uden at være syg

SPISNING

→

5,8 (88)

→

8,6 (131)

→

8,1 (123)

→

3,2 (49)

→

18,6 (286)

→

7,2 (102)

→

11,7 (168)

→

11,4 (163)

→

2,8 (41)

→

21,6 (310)

→

≥

1 spiseproblem

→

Gennemgående glad og tilfreds

→

Ofte irritabel, pirrelig, utilfreds

→

Græder meget

→

Følelsesmæssig nedtonet

FØLELSESMÆSSIGT UDTRYK

→

1,0 (16)

→

14,7 (224)

→

1,8 (27)

→

0,4 (6)

→

15,4 (237)

→

1,2 (17)

→

12,2 (174)

→

1,5 (22)

→

0,5 (7)

→

13,1 (188)

→

≥

1 følelsesmæssigt problem

NYSGERRIGHED OG INTERESSE

→

Nysgerrig, udforskende

→

0,1 (1)

→

0,1 (1)

→

Kan fokusere sin opmærksomhed

→

Fastholde koncentration

→

Afledes let

OPMÆRKSOMHED/KONCENTRATION

→

1,2 (19)

→

3,3 (51)

→

16,6 (244)

→

17,7 (272)

→

1,0 (14)

→

1,6 (23)

→

13,8 (192)

→

14,9 (214)

→

≥

1 opmærksomhedsproblem

→

Generelt øget aktivitetsniveau

→

Generelt nedsat aktivitetsniveau

→

Impulsivitet

MOTORISK AKTIVITET

→

6,2 (94)

→

1,0 (15)

→

4,1 (63)

→

10,2 (157)

→

5,0 (72)

→

0,9 (13)

→

4,3 (61)

→

9,4 (135)

→

≥

1 motorisk problem

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ TABEL 2.1 (FORTSAT)

Risiko for samtidig problematisk spiseadfærd og psykiske vanskeligheder ved 5-7-årsalderen (n=1.327) (36).

OMRÅDE

DRENGE % (n)

PIGER % (n)

→

Øjenkontakt

→

Kontaktsmil

→

Interesseret i kontakt (forældre)

→

Gensidig kommunikation (forældre)

→

Fælles opmærksomhed

→

Kropskontakt

→

Selektivitet

KONTAKT OG SOCIALT SAMSPIL

→

0,1 (1)

→

1,1 (17)

→

0,4 (6)

→

3,5 (52)

→

16,9 (253)

→

0,9 (13)

→

4,5 (68)

→

22,2 (341)

→

0,1 (2)

→

1,2 (17)

→

0,3 (4)

→

2,2 (30)

→

15,8 (218)

→

0,6 (9)

→

2,3 (32)

→

19,2 (275)

→

≥1

problem med kontakt/samspil

→

Sprogforståelse

→

Sprogligt udtryk

SPROG

→

5,0 (76)

→

6,2 (94)

→

10,1 (156)

→

4,6 (66)

→

4,9 (69)

→

8,3 (119)

→

≥1

problem med sproget

ANDEL MED MINDST TRE PROBLEMER

→

17,7 (272)

→

17,3 (248)

2.3.2

Mentale helbredsproblemer hos 4-9-årige

Blandt de hyppigst anvendte validerede metoder

til at undersøge forekomsten af mentale helbreds-

problemer hos 4-9-årige i Danmark og internatio-

nalt er the Strengths and Difficulties Questionnaire

(SDQ) og the Child Behavior Check List (CBCL)

(2, 26, 27). Begge kan besvares af såvel forældre

som pædagoger og lærere, og de mest pålidelige

resultater opnås, hvis både svar fra forældre og

lærere eller pædagoger indgår, svarende til de

forskellige situationer og sammenhænge barnet er

i hhv. i hjemmet, børnehaven og skolen. Forældre

observerer generelt hyppigere følelsesmæssige

problemer hos barnet, mens lærerens observati-

oner har særlig betydning, når det gælder barnets

adfærd og funktion i sociale sammenhænge (28).

Både SDQ og CBCL indeholder spørgsmål, der

belyser, hvorvidt barnets adfærd og potentielle

problemer indebærer indskrænkninger i barnets

generelle trivsel og funktion i dagligdagen.

SDQ’s psykometriske egenskaber mht. at belyse

mentalt helbred er bl.a. blevet undersøgt blandt

5-7-årige fra tre danske fødselskohorter: Bedre

Sundhed for Mor og Barn, the Copenhagen Child

Cohort 2000 og 1995-kohorten fra Socialforsk-

ningsinstituttet (n=56.864) (27). I The Copen-

hagen Child Cohort 2000 blev SDQ besvaret af

forældre og pædagoger for 3.500 5-7-årige (29).

De hyppigste problemer var ifølge forældrene

følelsesmæssige problemer, herunder angst og

tristhed (7,4%), mens de hyppigste problemer

rapporteret af pædagogerne var problemer med

hyperaktivitet og koncentration (9,0%). Hvis

kriterier for indskrænkninger i barnets generelle

trivsel og funktion i dagligdagen blev inkluderet,

var hyppigheden af mentale helbredsproblemer

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

samlet 6,2% ifølge pædagogerne og 4,8% ifølge

forældrene (29). Drenge havde en dobbelt så stor

risiko for at have mentale helbredsproblemer ved

5-7 år som pigerne (se også kapitel 3).

2.3.3

Funktionelle fysiske symptomer hos

5-7-årige

Funktionelle fysiske symptomer i denne alders-

gruppe omfatter vedvarende klager over smerter

i maven, i hovedet eller i arme og ben, som der

ikke kan findes nogen fysisk årsag til (30). Funk-

tionelle fysiske symptomer er forbundet med høj

psykiatrisk komorbiditet hos voksne, og blandt

børn findes der en øget risiko for samtidige

spiseproblemer og ikke mindst helbredsangst

(31). Forskningen i funktionelle fysiske symptomer

hos børn er endnu relativt sparsom, men danske

undersøgelser har vist, at mindst et symptom

forekommer hos 21% af 5-7-årige fra den generelle

befolkning og hyppigere hos piger; hvert femte

barn har mere end et symptom, og 4,9% har tre

samtidige symptomer og alvorlige begrænsninger

i dagligdagen. Funktionelle fysiske symptomer er

associeret med psykosociale belastninger i fami-

lien, skolefravær, begrænsninger i barnets sociale

samvær med jævnaldrende, hyppige lægekon-

takter, indlæggelser med belastende undersøgelser

og en femdoblet risiko for medicinforbrug (odds

ratio (OR)=4,7 [95% konfidensinterval (CI): 2,5-

8,7]) (17). På længere sigt er funktionelle fysiske

symptomer ved 5-7 år blevet associeret med et

vedvarende øget forbrug af sundhedsydelser (32).

2.3.4

Spiseproblemer og vægtproblemer

Spiseproblemer er hyppige blandt spædbørn, og

de er hyppige årsager til forældrebekymring og

kontakter til sundhedsvæsenet (33). Hvis barnets

spisning er restriktiv, hvor det afviser mad, uanset

at det ikke har spist længe, og generelt spiser for

lidt ift. dets ernæringsmæssige behov, kan spise-

problemer resultere i manglende vægtøgning og

på sigt i hæmmet længdevækst, som kan nød-

vendiggøre henvisning til specialistbehandling og

eventuelt indlæggelse (10, 34). Børn fra Copen-

hagen Child Cohort 2000 med spiseproblemer

i spædbarnealderen havde dobbelt så stor risiko

for spiseproblemer i 5-7-årsalderen, fx restriktiv

spisning (OR=2,0 [95% CI: 1,3-3,2]) (35).

En undersøgelse af spiseadfærd blandt godt 1.300

danske 5-7-årige børn har vist, at overspisning,

forekommer hos 3,2%, underspisning, når barnet er

emotionelt belastet, forekommer hos 1,4%, picky

eating, hvor barnet kun spiser særligt udvalgte

fødeemner, forekommer hos 7,3%, og endelig

snacking, hvor barnet er småtspisende over hele

dagen, forekommer hos 3,1% (36). Som det ses af

Tabel 2.2

fandtes overspisning at være forbundet

med en ca. firedoblet risiko for samtidige emoti-

onelle forstyrrelser. Emotionel underspisning var

forbundet med en fordoblet risiko for emotionelle

forstyrrelser og en 40% øget risiko for funktionelle

fysiske symptomer (se

Tabel 2.2).

Børn med picky

eating havde en fire gange så høj risiko for sam-

tidige adfærdsforstyrrelser og gennemgribende

udviklingsforstyrrelser, herunder ASF (36).

2.3.5

Trivsel og mentale helbredsproblemer

i tiden omkring skolestart, bedømt af

børnene selv og deres forældre

En undersøgelse med udgangspunkt i Databasen

Børns Sundhed omfattede 48.298 børn født i

2002-2013, som blev undersøgt i perioden omkring

deres skolestart (2007-2018), hvor børnene var 5-8

år. Undersøgelsen benyttede selvrapportering og

forældrebesvarelser i forbindelse med indskolings-

undersøgelsen hos sundhedsplejersken (37). Ved

indskolingsundersøgelsen spurgte sundhedsplejer-

sken ind til barnets selvvurderede trivsel, og barnet

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ TABEL 2.2

Risiko for samtidig problematisk spiseadfærd og psykiske vanskeligheder ved 5-7-årsalderen (n=1.327) (Micali et al. 2011).

GENNEMGRIBENDE

EMOTIONELLE

SPISEADFÆRD

FORSTYRRELSER

ADFÆRDS-

FORSTYRRELSER

UDVIKLINGS-

FORSTYRRELSER

FUNKTIONELLE

FYSISKE

SYMPTOMER (FFS)

→

OR [95% CI]

→

OR [95% CI]

→

OR [95% CI]

→

OR [95% CI]

OVERSPISNING

→

4,4 [1,3-15,3]

PICKY EATING

→

3,3 [1,2-8,9]

→

4,2 [1,8-10,2]

→

4,3 [1,2-16,2]

→

1,6 [1,1-2,5]

EMOTIONEL

UNDERSPISNING

→

2,3 [1,1-5,1]

→

1,4 [1,1-1,8]

OR = ODDS RATIO

CI = KONFIDENSINTERVAL

svarede på spørgsmålet: ”Sådan har jeg det for

tiden”, og trivsel i skolen: ”Sådan har jeg det for det

meste i skolen”, ved at pege på et af fire ansigter. Ét

ansigt med en smilende mund for svarkategorien

’Meget glad’; ét ansigt med lidt mindre smilende

mund for svarkategorien ’Glad’; ét ansigt med en

vandret mund for kategorien ’Midt imellem’ og et

ansigt med mundvigene nedad for kategorien ’Ikke

glad’. Svarene ’Midt imellem’ og ’Ikke glad’ blev

anvendt som indikator for hhv. lav generel trivsel

og lav skoletrivsel. Undersøgelsen viste, at 5,5% af

børnene rapporterede lav generel trivsel, signifi-

kant flere drenge end piger (37). Desuden var lav

generel trivsel signifikant hyppigere blandt børn

med forældre af anden etnisk herkomst end dansk,

blandt børn med de yngste mødre, blandt børn

hvis forældre ikke var i arbejde eller under uddan-

nelse, og blandt børn som ikke boede sammen

med begge forældre (se

Tabel 2.3).

11% af

børnene rapporterede lav trivsel i skolen, og dette

var signifikant hyppigere hos drenge. Problemer

med jævnaldrende var signifikant hyppigere blandt

børn, hvis forældre ikke havde længere skolegang

end grundskole, børn af anden etnisk herkomst end

dansk, blandt børn hvis forældre var uden tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet samt blandt børn af enlige

forældre (se

Tabel 2.3)

(37).

Forældrene besvarede desuden spørgsmål om

barnets funktion ift. jævnaldrende: ”Er lidt af en

enspænder, leger mest alene”, ”Har mindst én god

ven”, ”Er generelt vellidt af andre børn”, ”Bliver

mobbet eller drillet af andre børn” og ”Kommer

bedre ud af det med voksne end med andre børn”.

Forældrene kunne svare: ”Passer ikke”, ”Passer

delvist” eller ”Passer godt” (37). Spørgsmålene

stammer fra den danske version af spørgeskemaet

SDQ, og svarene summeres til en samlet score fra

nul til ti point, hvor en score på tre eller flere point

fortolkes som tegn på problemer i forholdet til

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ TABEL 2.3

Andel af indskolingsundersøgte børn med lav generel trivsel, lav skoletrivsel og problemer i forholdet til jævnaldrende efter socio-

demografiske faktorer (37).

PROBLEMER I

LAV GENEREL

TRIVSEL (%)

LAV SKOLETRIVSEL (%)

FORHOLDET TIL

JÆVNALDRENDE (%)

HELE POPULATIONEN

→

n=44.793

→

n=43.431

→

n=44.553

ANTAL

→

2.482

→

4.813

→

3.373

→

5,5

→

11,1

→

7,6

FORÆLDRES UDDANNELSESNIVEAU

→

n=42.357

→

n=41.253

→

n=42.218

LANG VIDEREGÅENDE

→

5,8

→

11,1

→

4,3

KORT ELLER MELLEMLANG VIDEREGÅENDE

→

5,6

→

10,9

→

5,7

ALMEN- ELLER ERHVERVSGYMNASIAL

→

5,5

→

10,5

→

9,9

ERHVERVSFAGLIG

→

5,2

→

11,6

→

9,6

GRUNDSKOLE

→

5,7

→

10,7

→

17,8

FORÆLDRES TILKNYTNING TIL ARBEJDS-

MARKEDET

→

n=42.213

→

n=41.119

→

n=41.935

BEGGE FORÆLDRE I ERHVERV ELLER UNDER

UDDANNELSE

→

5,5

→

11,0

→

6,1

ÉN I ERHVERV ELLER UNDER UDDANNELSE,

ÉN IKKE

→

5,2

→

11,0

→

12,4

BEGGE FORÆLDRE IKKE I ERHVERV ELLER

UNDER UDDANNELSE

→

7,3

→

11,9

→

17,7

HELE POPULATIONEN HENVISER TIL BØRN, DER ER INDSKOLINGSUNDERSØGT I EN DATABASEKOMMUNE I REGION HOVEDSTADEN

STATISTISK SIGNIFIKANTE FORSKELLE MELLEM GRUPPERNE (P

≤

0,05)

STATISTISK SIGNIFIKANTE FORSKELLE MELLEM GRUPPERNE (P

≤

0,01)

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ TABEL 2.3 (FORTSAT)

Andel af indskolingsundersøgte børn med lav generel trivsel, lav skoletrivsel og problemer i forholdet til jævnaldrende efter socio-

demografiske faktorer (37).

PROBLEMER I

LAV GENEREL

TRIVSEL (%)

LAV SKOLETRIVSEL (%)

FORHOLDET TIL

JÆVNALDRENDE (%)

FAMILIETYPE

→

n=41.866

→

n=40.789

→

n=41.615

BOR MED BEGGE FORÆLDRE

→

5,4

→

10,6

→

6,9

BOR IKKE MED BEGGE FORÆLDRE

→

6,2

→

13,3

→

10,3

FORÆLDRES HERKOMST

→

n=42.416

→

n=41.317

→

n=42.146

BEGGE FORÆLDRE DANSK HERKOMST

→

5,6

→

11,5

→

5,3

ÉN DANSK OG ÉN EFTERKOMMER ELLER

INDVANDRER

→

5,9

→

11,5

→

6,1

BEGGE EFTERKOMMERE ELLER INDVANDRERE

→

5,1

→

8,6

→

18,2

MORS ALDERS

→

n=42.993

→

n=41.885

→

n=42.734

< 30 ÅR

→

6,3

→

10,9

→

14,2

≥

30 ÅR

→

5,5

→

11,0

→

6,9

FARS ALDER

→

n=42.378

→

n=41.295

→

n=42.114

< 30 ÅR

→

6,4

→

10,7

→

13,3

≥

30 ÅR

→

5,5

→

11,0

→

7,2

HELE POPULATIONEN HENVISER TIL BØRN, DER ER INDSKOLINGSUNDERSØGT I EN DATABASEKOMMUNE I REGION HOVEDSTADEN

STATISTISK SIGNIFIKANTE FORSKELLE MELLEM GRUPPERNE (P

≤

0,05)

STATISTISK SIGNIFIKANTE FORSKELLE MELLEM GRUPPERNE (P

≤

0,01)

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

jævnaldrende. For 7,6% af børnene viste foræl-

drenes besvarelser, at barnet havde problemer

i forholdet til jævnaldrende, og dette forekom

signifikant hyppigere hos drenge end piger

(kønsforskelle er ikke vist i

Tabel 2.3).

Som det ses

Tabel 2.3

var problemer i forholdet til jævnald-

rende endvidere signifikant hyppigere blandt børn

af forældre med anden etnisk herkomst end dansk

og blandt børn af forældre, der højst havde fuldført

grundskolen, forældre der ikke var i erhverv eller

under uddannelse og blandt børn af de yngste

forældre og børn, som ikke boede sammen med

begge forældre. Undersøgelsen viste også (ikke

vist i

Tabel 2.3),

at problemer i forholdet til jævn-

aldrende var signifikant hyppigere blandt børn af

mødre med komplikationer under graviditeten (p

< 0,05), fødsel før 37. graviditetsuge (p > 0,001) og

fødselsvægt under 2.500 gram (p < 0,01).

En anden undersøgelse fra BørnUngeLiv (38)

omfattede indskolingsundersøgelser på i alt 5,436

børn (76% var seks år) over fire skoleårgange i

perioden 2015-2019. Forældrene besvarede SDQ

og spørgsmål om impact, dvs. belastninger og

indskrænkninger i dagligdagen, som de angivne

problemer medfører for barnet i skolen, fritiden,

blandt kammerater og i hjemmet. Ud fra SDQ-

algoritmer og normer for danske børn (39) blev

scorer for barnets mentale styrker og svagheder

estimeret mht. prosocial adfærd (en styrke) og

adfærdsproblemer, hyperaktivitet og emotionelle

problemer (svagheder). Intervallet for SDQ-scorer

er 0-31, og jo højere score desto flere problemer.

I det følgende præsenteres upublicerede dataud-

træk fra denne undersøgelse, analyseret af Katrine

Svendsen og Carsten Obel fra Forskningsenhed

for Mental Folkesundhed, Institut for Folke-

sundhed, Aarhus Universitet, 2020. Cut-off-scoren

er beregnet ud fra danske normværdier, hvor 80%

percentilen for drenge svarer til cut-off >14, mens

den er >10 for piger.

Figur 2.1-2.6

ses en grafisk fremstilling fra BørnUn-

geLiv af SDQ-totalscorer og -subscorer for danske

børn, der blev undersøgt i forbindelse med deres

indskoling, 2015-2019 (n=5.436), fordelt på køn.

Figur 2.1

viser SDQ-totalscorer, og det ses, at

kun en mindre del af pigerne i 0-klasse havde en

SDQ-score over cut-off på 10; og kun en mindre

del af drengene havde en SDQ-score over cut-off

på 14, og der var minimale forskelle mellem drenge

og piger.

Figur 2.2

viser fordelingen af forældrerapporterede

følelsesmæssige problemer, SDQ-intervallet for

scoren er 0-10, hvor ti svarer til flest problemer. Som

det ses af figuren, var det kun en mindre del af bør-

nene, der havde en score over fem, som svarer til en

høj sandsynlighed for følelsesmæssige problemer.

Der var minimale forskelle på drenge og piger i

denne analyse.

Figur 2.3

viser fordelingen af forældrerapporterede

adfærdsmæssige problemer, SDQ-intervallet for

scoren er 0-10, hvor ti svarer til flest problemer. Som

det ses af figuren, var det kun en mindre del af bør-

nene, der havde en score over fem, som svarer til en

høj sandsynlighed for adfærdsmæssige problemer.

Der var minimale forskelle på drenge og piger i

denne analyse.

Figur 2.4

viser fordelingen af forældrerapporterede

problemer med hyperaktivitet, SDQ-intervallet for

scoren er 0-10, hvor ti svarer til flest problemer. Kur-

verne er ganske forskellige for piger og drenge: Ved

de lave scorer lå piger betydeligt højere end drenge,

mens drenge lå betydeligt højere end piger ved de

høje scorer med større sandsynlighed for kliniske

hyperaktivitetsproblemer.

Sammenfattende viser graferne for følelses-

mæssige problemer (se

Figur 2.2)

og adfærds-

problemer (se

Figur 2.3)

hos børn i denne alder

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

(omkring seks år) ingen væsentlige kønsforskelle,

mens de højere SDQ-scorer for hyperaktivitet var

hyppigere hos drenge.

Figur 2.5

viser fordelingen af problemer ift.

jævnaldrende rapporteret af forældre med SDQ.

Udfaldsrummet går fra nul til ti, hvor ti er flest pro-

blemer. Meget få, under 2%, havde en SDQ-score

over fem som indikation på betydelige problemer,

og der sås ingen forskel mellem drenge og piger.

Figur 2.6

viser forældrerapporterede SDQ-scorer

for sociale styrker, hvor en høj score i modsætning

til de tidligere grafer (Figur

2.1-2.5)

indikerer

noget positivt, her gode sociale egenskaber. Som

det ses af figuren, fulgte drenge og piger hinanden

mht. lav forekomst af sociale styrker, drenge lå lidt

over piger ved de mellemgode og gode sociale

styrker, mens det så ud til, at piger lå betydeligt

over drenge, når det gjaldt særligt gode sociale

egenskaber i denne aldersgruppe (5-8 år).

De præsenterede tal for mentale helbredspro-

blemer estimeret ud fra forældrebesvarelser af

SDQ er baseret på algoritmer, som har vist høj

prædiktivitet mht. at forudsige psykiske forstyr-

relser målt som diagnoser for psykiske sygdomme

(41–43). Dette er også vist i Copenhagen Child

Cohort 2000-studiet, hvor man fandt, at SDQ-

scorer ved 5-7 år var prædiktive for fuldt udviklet

psykisk sygdom inden for hhv. adfærdsforstyrrelser,

ADHD eller emotionelle forstyrrelser hos børn,

som ved 5-7-årsalderen scorede blandt de højeste

10% på en bestemt problemscore (44).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ FIGUR 2.1

Fordeling af SDQ-totalscorer (fra 0-31, hvor en score på 31 er mest negativ) baseret på forældreoplysninger blandt 5.436 elever i 0.

klasse i perioden 2015-2019 (40).

DRENGE

PIGER

SCORE

→ FIGUR 2.2

Følelsesmæssige problemer: Fordeling af forældrerapporterede SDQ-scorer (fra 0-10, hvor en score på ti er mest negativ) for følel-

sesmæssige problemer blandt elever i 0. klasse (n=5.436) i perioden 2015-2019 (40).

DRENGE

PIGER

SCORE

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ FIGUR 2.3

Adfærdsmæssige problemer: Fordeling af forældrerapporterede SDQ-scorer (fra 0-10, hvor en score på ti er mest negativ) blandt

5.436 elever i 0. klasse i perioden 2015-2019 (40).

DRENGE

PIGER

SCORE

→ FIGUR 2.4

Problemer med hyperaktivitet: Fordelingen af forældrerapporterede SDQ-scorer (fra 0-10, hvor en score på ti er mest negativ) blandt

5.436 elever i 0. klasse i perioden 2015-2019 (40).

DRENGE

PIGER

SCORE

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ FIGUR 2.5

Problemer ift. jævnaldrende: Fordeling af forældrerapporterede SDQ-scorer (fra 0-10, hvor en score på ti er mest negativ) blandt

5.436 elever i 0. klasse i perioden 2015-2019 (40).

DRENGE

PIGER

SCORE

→ FIGUR 2.6

Sociale styrker: Fordeling af forældrerapporterede SDQ-scorer (fra 0-10, hvor en score på ti er mest positiv) blandt 5.436 elever i 0.

klasse i perioden 2015-2019 (40).

DRENGE

PIGER

SCORE

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

2.4

PSYKISK SYGDOM

Psykiske sygdomme er karakteriseret ved kvalita-

tive og kvantitative afvigelser i forhold det normale

for alderen mht. kognitive, sociale, følelsesmæssige

eller adfærdsmæssige funktioner. Ligesom soma-

tisk sygdom defineres en psykisk sygdom ud fra til-

stedeværelsen af bestemte mønstre af symptomer,

som griber ind i barnets overordnede udvikling

og trivsel og medfører funktionsindskrænkning og

personlig lidelse i dagligdagen (10, 11).

Psykiske sygdomme klassificeres som somatiske

sygdomme ud fra de diagnostiske kriterier i

WHO’s internationale sygdomsklassifikation (ICD-

10), og specifikt i Classification of Mental and

Behavioural Disorders: Clinical Descriptions and

Diagnostic Guidelines (45). Herudover kan psy-

kiske sygdomme klassificeres efter det amerikanske

diagnosesystem, the Diagnostic and Statistical

Manual of Mental Disorders (DSM-5) (46), og hos

børn under fem år efter the Diagnostic Classifi-

cation 0-5 (DC: 0-5), som foruden ICD-10- og

DSM-5-diagnoserne omfatter specifikke udvik-

lingsrelaterede diagnoser, herunder reguleringsfor-

styrrelser. Endelig findes en selvstændig klassifika-

tion af forældre-barn-relationen (10, 47).

Det er implicit i WHO’s sygdomsklassifikation, at

sygdomme omfatter helbredsmæssige problemer,

der fører til lægekontakter og diagnostik og be-

handling i sundhedsvæsenet. Historisk set afspejler

klassifikationen og dermed diagnoserne den til

enhver tid gældende viden om sygdommenes

fremtrædelsesformer, årsagsforhold og prognose. I

Boks 2.1

ses en aktuel oversigt over ICD-10-diag-

noser af særlig relevans for børn under ni år.

→ BOKS 2.1

Oversigt over ICD-10-diagnoser af særlig relevans for børn under ni år.

›

Mental retardering

Autismespektrumforstyrrelser (ASF)

Specifikke udviklingsforstyrrelser (sprog, motorik)

Forstyrrelser af aktivitet og opmærksomhed (attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) og

attention deficit disorder (ADD))

Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)

Tics, Tourette syndrom

Psykotiske tilstande

Adfærdsforstyrrelser

Følelsesmæssige forstyrrelser, inklusive angsttilstande og depression

Sociale funktionsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser

Spiseforstyrrelser

Søvnforstyrrelser

Stress og belastningsreaktioner

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

2.5

DIAGNOSTICERING AF PSYKISK

SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE

I sundhedsvæsenet er det lægens basale funktion

at afklare, hvorvidt en patients helbredsklager

kan tilskrives en bestemt sygdom. Diagnostik

indebærer et valg mellem mulige forklaringer på

patientens aktuelle symptomer vurderet ud fra et

udviklingsperspektiv. Endvidere indgår overve-

jelser om behandlingsmæssige konsekvenser og

prognose for en given diagnose. Afklaringen af,

hvorvidt et barn har en psykisk sygdom eller ej,

sker ud fra en klinisk vurdering af barnets adfærd,

kognitive udvikling og bevidsthedsmæssige og fø-

lelsesmæssige tilstand, som det beskrives af barnets

omgivelser, forældre og pædagoger og lærer, og

ud fra kliniske undersøgelser (11).

Når det gælder børn under ti år, rummer den

diagnostiske undersøgelse særlige udfordringer. Jo

yngre barnet er, i desto højere grad er dets adfærd,

kognitive funktioner og følelsesmæssige reaktioner

udviklingsbestemte. De yngste børn kan ikke selv

redegøre for, hvordan de har det. Jo yngre barnet

er, desto oftere er det forældrene, der beskriver

barnets adfærd, symptomer og funktionspåvirkning

(10). På børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger

på hospitalet foretages en systematisk indsamling

af oplysninger fra forældre, pædagoger og lærere,

og barnet undersøges ved standardiserede psyko-

logiske tests og specifikke diagnostiske undersø-

gelser. Intet blodprøvesvar eller målbare afvigelser

i somatiske funktioner kan afgøre diagnostikken af

en psykisk sygdom. Derfor beror udredningen af en

psykisk sygdom i høj grad på validerede under-

søgelser og diagnostiske metoder, hvor lægen

sammen med det tværfaglige team afklarer symp-

tomernes karakter, omfang og individuelle belast-

ning. En børnepsykiatrisk undersøgelse munder ud

i en samlet lægelig vurdering af, hvorvidt barnets

vanskeligheder kan forklares med en diagnose (11).

2.6

FOREKOMST AF PSYKIATRISKE

DIAGNOSER HOS BØRN HENVIST

TIL BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIA-

TRISKE AFDELINGER PÅ HOSPITA-

LET

Forekomsten af diagnoser for psykisk sygdom hos

børn, der er undersøgt i hospitalsvæsenet, kan

undersøges i patientregistre eller i databaser fra

kliniske afdelinger. De nationale danske

registre giver gode betingelser for epidemiologisk

forskning, fordi de dækker hele befolkningen,

hvilket gør det muligt at få pålidelige informationer

om, hvorledes sygdom er relateret til sociale, øko-

nomiske og kulturelle forhold hos alle individer og

herved opnå et meget differentieret datagrundlag

for at belyse sygelighed i befolkningen (48).

Patientregistrene giver oplysninger om børn, hvis

problemer fører til henvisning til undersøgelse

og/eller behandling i hospitalsregi. Der findes

også oplysninger om kontakter til praktiserende

speciallæger, men ingen specifikke oplysninger

om diagnoser. Henvisning til specialafdelinger for

børn, dvs. børneafdelinger og børne- og ung-

domspsykiatriske afdelinger, kan foregå via den

praktiserende læge, anden hospitalsafdeling samt

via sundhedsplejersker eller pædagogisk psykolo-

gisk rådgivning (PPR) i kommunen. Årsagen kan

være bekymring for barnets mentale udvikling

og helbred hos forældrene eller de professionelle

omkring barnet. De fleste undersøgelser foregår

ambulant, alle undersøgelser munder ud i en vur-

dering af mulig diagnose og forslag til behandling,

herunder specifik støtte til barnet/familien. For alle

henviste til hospitalsvæsenet (ambulante forløb,

indlæggelser samt skadestuekontakter) sker en

indberetning til det centrale patientregister, som

dækker hele befolkningen. Denne indberetning

omfatter den afsluttende diagnostiske konklusion

og informationer om eventuelle andre samtidige

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

diagnoser samt oplysninger om længden af under-

søgelses- og behandlingsforløbet (48). I Danmark

er der lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser,

og generelt dækker registreringen i de nationale

registre den mest alvorlige og behandlingskræ-

vende del af sygeligheden i befolkningen (49),

og validiteten for de hyppigste børnepsykiatriske

diagnoser, herunder AFS og ADHD, er veldoku-

menteret (50, 51).

Registerbaserede undersøgelser har vist, at 7-8%

af børnebefolkningen bliver diagnosticeret med en

psykisk udviklingsforstyrrelse eller anden psykisk

sygdom inden de fylder ni år (9), og at 2% bliver

diagnosticeret inden de fylder fire år (6, 8). En regi-

sterundersøgelse, som omfatter næsten 100.000

børn født i Danmark i perioden 1995-2016 viste,

at psykiske udviklingsforstyrrelser såsom mental

retardering, ASF og ADHD diagnosticeres tidligt

i barnealderen. Tidspunkter for første diagnose af

både ASF og ADHD er forskelligt for drenge og

piger, se

Figur 2.7-2.11

(9). Drenge diagnosticeres

med stigende hyppighed i de første seks leveår

med fx mental retardering og ASF, mens piger

diagnosticeres senere i livet med disse tilstande,

med et maksimum ved 14-16-årsalderen. Kurven

for børn med ADHD og adfærdsforstyrrelser er

aldersmæssigt forskudt, og blandt hospitalsdiag-

nosticerede børn med ADHD ses det, at hyp-

pigheden af førstegangsdiagnosticerede topper

mellem seks og ti år. Dette gælder især for drenge,

mens der hos piger ses to toppe mellem hhv. seks

og ti år og mellem 14 og 16 år. I lighed med den

øvrige internationale litteratur på området (25)

understreger denne store undersøgelse, at indtil

puberteten har drenge en mere end dobbelt så

høj risiko for at blive diagnosticeret med en psykisk

sygdom end piger (9).

Figurerne viser kurver over incidensen af mental

retardering (se

Figur 2.7),

ASF (se

Figur 2.8),

ADHD (se

Figur 2.9

2.10)

og adfærdsfor-

styrrelser (se

Figur 2.11)

blandt danske 0-18-årige

børn henvist og diagnosticeret i hospitalsvæsenet

i perioden 1995-2016 (9). Figurerne viser to fæ-

nomener: De fuldt optrukne kurver viser incidens,

og de punkterede kurver viser kumuleret incidens.

Incidens betyder hyppighed af nye sygdomstil-

fælde, i dette tilfælde nye tilfælde pr. år.

Figur 2.7

viser den kumulerede incidens: Fra

fødslen til børnene bliver ti år gamle, var der i alt

ca. 0,8% af drengene og ca. 0,4% af pigerne, som

fik denne diagnose. De efterfølgende figurer viser

tilsvarende tal for tre andre diagnosegrupper.

Figur 2.8

viser tal for ASF,

Figur 2.9

viser tal for

ADHD,

Figur 2.10

viser tal for ADHD-opmærk-

somhedsforstyrrelse, og

Figur 2.11

viser tal for

adfærdsvanskeligheder.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ FIGUR 2.7

Børn diagnosticeret med mental retardering: Hyppighed fordelt på alder og køn (incidensrater og kummulerede incidensrater) (9).

INCIDENSRATER

PIGER

DRENGE

INCIDENSRATE PR.

PERSONÅR

KUMULATIV INCIDENS

PIGER

DRENGE

KUMMULATIV INCIDENSRATE PR.

PERSONER

ALDER ÅR

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ FIGUR 2.8

Børn diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelser: Hyppighed fordelt på alder og køn (incidensrater og kummu-

lerede incidensrater) (9).

INCIDENSRATER

PIGER

DRENGE

INCIDENSRATE PR.

PERSONÅR

KUMULATIV INCIDENS

PIGER

DRENGE

KUMMULATIV INCIDENSRATE PR.

PERSONER

ALDER ÅR

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ FIGUR 2.9

Børn diagnosticeret med forstyrrelser af aktivitet og opmærksomhed (ADHD): Hyppighed fordelt på alder og køn (incidensrater og

kummulerede incidensrater) (9).

INCIDENSRATER

PIGER

DRENGE

INCIDENSRATE PR.

PERSONÅR

KUMULATIV INCIDENS

PIGER

DRENGE

KUMMULATIV INCIDENSRATE PR.

PERSONER

ALDER ÅR

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ FIGUR 2.10

Børn diagnosticeret med opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet (ADD): Hyppighed fordelt på alder og

køn (incidensrater og kummulerede incidensrater) (9).

INCIDENSRATER

PIGER

DRENGE

INCIDENSRATE PR.

PERSONÅR

KUMULATIV INCIDENS

PIGER

DRENGE

KUMMULATIV INCIDENSRATE PR.

PERSONER

ALDER ÅR

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ FIGUR 2.11

Børn diagnosticeret med adfærdsforstyrrelser: Hyppighed fordelt på alder og køn (incidensrater og kummulerede incidensrater) (9).

INCIDENSRATER

PIGER

DRENGE

INCIDENSRATE PR.

PERSONÅR

KUMULATIV INCIDENS

PIGER

DRENGE

KUMMULATIV INCIDENSRATE PR.

PERSONER

ALDER ÅR

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

En undersøgelse med udgangspunkt i Databasen

Børns Sundhed, som omfattede 47.167 børn født i

Region Hovedstaden i perioden 2002-2013 viste

tilsvarende, at blandt 0-8-årige børn, der henvises

til hospitalsvæsenet, var diagnoser for generelle,

specifikke og gennemgribende udviklingsforstyr-

relser de hyppigste (37). Det drejer sig først og

fremmest om mental retardering, ASF og ADHD

samt tale- og sprogudviklingsforstyrrelser og ind-

læringsforstyrrelser. (se

Tabel 2.4).

Denne under-

søgelse viste en øget risiko for at blive diagnosti-

ceret med udviklingsforstyrrelser, herunder mental

retardering, specifikke udviklingsforstyrrelser af fx

tale-og sprog, samt ASF og ADHD hos drenge,

og hos børn født efter graviditets- eller fødsels-

komplikationer, samt hos børn fra familier med

psykosociale belastninger (37). Dette er beskrevet

nærmere i kapitel 3.

En tredje dansk registerundersøgelse fokuse-

rede yderligere på de første fire leveår (8). Med

udgangspunkt i alle børn født i Danmark i perioden

1997-2010 viste denne undersøgelse, at blandt 0-3-

årige var de hyppigste diagnoser generelt forsinket

udvikling (mental retardering og psykomotorisk

retardering), mens andre neuroudviklingsfor-

→ TABEL 2.4

Forekomst af psykiske sygdomme (ICD-10-diagnoser) diagnosticeret på hospitalet inden otteårsalderen blandt 47.167 børn, der er

født i 2002-2013 (37).

DIAGNOSEGRUPPER

ANTAL

UDVIKLINGSFORSTYRRELSER

→

6,1

→

2.884

GENERELLE, SPECIFIKKE OG USPECIFIKKE UDVIKLINGSFORSTYRRELSER

→

4,8

→

2.268

AUTISMESPEKTRUMFORSTYRRELSER (ASF)

→

1,3

→

607

HYPERKINETISKE FORSTYRRELSER (ADHD OG ADD)

→

1,4

→

664

ADFÆRDS-, FØLELSESMÆSSIGE OG ANDRE FORSTYRRELSER

→

2,3

→

1.083

ADFÆRDS- OG FØLELSESMÆSSIGE/EMOTIONELLE FORSTYRRELSER

→

1,0

→

477

ANDRE FORSTYRRELSER (HERUNDER SPISE-, SØVN- OG SOCIALE

FUNKTIONSFORSTYRRELSER SAMT TILPASNINGSREAKTIONER)

→

1,6

→

730

ANDRE DIAGNOSER

→

0,2

→

MINDST ÉN PSYKIATRISK DIAGNOSE

→

7,4

→

3.503

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

styrrelser (ASF og ADHD) blev diagnosticeret

i stigende grad jo ældre børnene blev (8). Også

spiseforstyrrelser og tilknytningsforstyrrelser var

relativt hyppigere blandt de yngste børn, der

var diagnosticeret i hospitalsregi (se

Tabel 2.5).

Dette mønster afspejler, at de hyppigste årsager

til henvisning af små børn til hospitalsvæsenet er

bekymring for barnets udvikling, spisning og vægt

eller bekymringer for barnets følelsesmæssige og

sociale udvikling hos sundhedsplejersker, praktise-

rende læger eller læger på en børneafdeling. Un-

dersøgelsen viste endvidere, at den kønsfordeling,

som ses i undersøgelser af ældre børn (25), viser

sig allerede i de første leveår, hvor relativt flere

drenge end piger diagnosticeres med neuroud-

viklingsforstyrrelser, mens relativt flere piger end

drenge diagnosticeres med spiseforstyrrelser (8).

→ TABEL 2.5

Forekomst af ICD-10-diagnoser hos 0-3-årige børn født Danmark i perioden 1997-2010 (n=16.164) (6, 8).

ICD-10-DIAGNOSER

MENTAL RETARDERING

→

0,3

PSYKOMOTORISK RETARDERING

→

0,9

TALE- OG SPROGFORSTYRRELSER

→

0,1

AUTISMESPEKTRUMFORSTYRRELSER (ASF)

→

0,1

OPMÆRKSOMHEDS- OG AKTIVITETSFORSTYRRELSER (ADHD)

→

0,03

FØLELSES- OG ADFÆRDSMÆSSIGE FORSTYRRELSER

→

0,1

TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

→

0,1

SPISEFORSTYRRELSER

→

0,2

SØVNFORSTYRRELSER

→

0,1

ALLE

→

1,9

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

2.7

GENERELLE POPULATIONSUNDER-

SØGELSER AF PSYKISK SYGDOM

Det mest præcise billede af den samlede syg-

domsforekomst i en befolkning fås ved undersø-

gelser, hvor alle i befolkningen indgår, uanset om

de er henvist til behandling eller ej. Dette kaldes

generelle populations- eller befolkningsundersø-

gelser (2).

En systematisk forskningsoversigt med meta-

analyse af prævalensundersøgelser af psykiske

sygdomme hos 1-7-årige børn (5) publiceret i

perioden 2006-2020 fandt kun otte studier af

børn under fem år, heraf et fra Danmark (52) og

et fra Norge (7). Den samlede prævalens viste, at

20% [95% CI: 15,7-25,4] havde en børnepsykiatrisk

diagnose; de hyppigste sygdomme blandt børn

fra den generelle population var følelsesmæssige

forstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og ADHD.

Samtidig forekomst af mere end en børnepsy-

kiatrisk diagnose (komorbiditet) forekom hos

6% [95% CI: 1,3-54,0] (5). Det danske studie var

baseret på the Copenhagen Child Cohort 2000

(53), hvor et tilfældigt udtræk af halvandenårige

børn fra den generelle befolkning blev diagnostisk

undersøgt af erfarne klinikere med standardiserede

forældreinterviews, psykologiske udviklingstests,

adfærdsobservationer, videooptagelser og klinisk

diagnostik (6). Undersøgelsen viste, at 16% af

børnene opfyldte kriterierne for en ICD-10-

diagnose, hvoraf neuroudviklingsforstyrrelser

(generelle udviklingsforstyrrelser, ASF og ADHD)

forekom hos 7% af børnene, mens 9% havde

følelsesmæssige og adfærdsmæssige forstyrrelser,

spiseforstyrrelser eller tilknytningsforstyrrelser.

Fordelingen af diagnostiske hovedgrupper blandt

de halvandenårige svarede til det mønster, som

sås ved undersøgelser af ældre børn (5, 54). Der

fandtes reguleringsforstyrrelser (dvs. forstyrrelser

af barnets søvn, spisning eller sensorisk, motorisk

og emotionel regulering) hos 7,1%, mens forstyr-

relser i forældre-barn-relationen forekom hos 8%.

Der var en seks gange øget sandsynlighed for

samtidige reguleringsforstyrrelser hos børn med

forældre-barn-relationsforstyrrelser (52).

Der er publiceret flere generelle populationsunder-

søgelser af børn over syv år end af de yngste børn

(55). Undersøgelser fra Nordeuropa inkl. Danmark

har især benyttet det diagnostiske instrument

the Development and Well-Being Assessment

(DAWBA), som er valideret i England og Norge

(56, 57). DAWBA er baseret på semistrukturerede

forældreinterviews og diagnostiske algoritmer

svarene til ICD- og DSM-systemerne. Den

endelige diagnostik foretages af erfarne klini-

kere (52). Et studie af 1.585 5-7-årige baseret på

fødselskohorten Copenhagen Child Cohort 2000

fandt, at 5,7% [95% CI: 4,4-7,1] havde mindst én

ICD-10-diagnose, og blandt disse var adfærdsfor-

styrrelser og følelsesmæssige forstyrrelser de hyp-

pigste (58). I en dansk befolkningsundersøgelse af

8-9-årige blev 432 børn, der blev undersøgt med

the Schedule for Affective Disorders and Schizo-

phrenia for School-Aged Children; Present and

Lifetime version (K-SADS-PL) (12), efterfølgende

diagnosticeret ud fra DSM-IV. Denne undersø-

gelse, som inkluderede kognitive og motoriske

udviklingstests og diagnosticering af generelle og

specifikke udviklingsforstyrrelser, fandt en samlet

forekomst af DSM-IV-diagnoser på 11,8% [95% CI:

8,8-14,8].

Sammenfattende dækker de foreliggende under-

søgelser af danske børn mellem halvanden- og

8-9-år (12, 52, 58) spektret af psykiske sygdomme

hos 1-9-årige. Selv om der er metodologiske for-

skelle mellem undersøgelserne, viser de en samlet

forekomst af psykiske sygdomme blandt 0-9-årige

børn fra en generelle befolkning i Danmark, som

alt i alt svarer til fund fra andre nordeuropæiske

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

lande. For alle gælder, at følelsesmæssige forstyr-

relser, inkl. angsttilstande og adfærdsforstyrrelser

som ADHD, er de hyppigste (7, 56, 57, 59). Den

samlede forekomst af diagnostiske hovedgrupper

i studier fra Danmark fremgår af nedenstående

Tabel 2.6.

Tabellen viser, at blandt danske 1-9-årige

børn fra den generelle population er prævalensen

af gennemgribende udviklingsforstyrrelser inkl.

ASF 1-2%, et estimat som svarer til tal fra befolk-

ningsundersøgelser fra andre lande (60); og som

desuden ligger tæt på incidensen for hospitals-

diagnosticerede i barnealderen (9, 37). Det sidste

afspejler, at i Danmark henvises langt de fleste

børn med disse alvorlige psykiske sygdomme til

sundhedsvæsenet.

2.8

FOREKOMSTEN AF PSYKISK SYG-

DOM HOS 0-9-ÅRIGE I DANMARK

Undersøgelser af børn fra fx USA eller Eng-

land (54, 56) har vist, at forekomster af ADHD,

adfærdsforstyrrelser og emotionelle tilstande her

er mere end to ganger højere end blandt børn fra

de nordiske lande, herunder danske børn i samme

alder (7, 57, 61). Forekomsten af risikofaktorer i den

undersøgte befolkning har indflydelse på forekom-

sten af de fleste psykiske sygdomme hos børn,

og ikke mindst indebærer socioøkonomiske og

psykiske belastninger i familien og det omgivende

miljø en øget psykiatrisk sygdomsrisiko for barnet

(62, 63). Dette er nærmere beskrevet i kapitel 3,

men i denne sammenhæng kan den relativt lave

→ TABEL 2.6

Forekomst af psykiske sygdomme (ICD-10/DSM-IV) blandt 1,5-9-årige børn fra den generelle befolkning.

FOREKOMST (%)

REFERENCER

GENERELLE OG SPECIFIKKE UDVIKLINGSFORSTYRRELSER

(INKL. MENTAL RETARDERING OG FORSTYRRELSER AF

SPROG OG MOTORISK UDVIKLING)

→

2-4

→

12; 52

AUTISMESPEKTRUMFORSTYRRELSER (ASF)

→

1-2

→

12; 58

FORSTYRRELSER AF OPMÆRKSOMHED OG AKTIVITET

(ADHD/ADD)

→

1-6

→

12; 58

ADFÆRDSFORSTYRRELSER

→

2-5

→

12; 58

FØLELSESMÆSSIGE FORSTYRRELSER

(INKL. ANGSTTILSTANDE OG DEPRESSIVE TILSTANDE)

→

3-5

→

SOCIALE FUNKTIONSFORSTYRRELSER (INKL. TILKNYT-

NINGSFORSTYRRELSER)

→

0,9

→

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

forekomst af såvel ADHD som adfærdsmæssige-

og følelsesmæssige forstyrrelser i Danmark og

andre nordiske lande desuden ses som en indikator

for, at disse samfunds generelle velfærd og relative

sociale tryghed har en beskyttende virkning på

børnenes mentale sundhed, beskrevet som ”the

Nordic Advantage in Child Mental Health” (28).

For danske 5-7-årige gælder det ydermere, at

småbørnsmødres høje erhvervsfrekvens inde-

bærer, at mere end 90% af 1-6-årige børn passes i

daginstitution, og for småbørn fra familier med få

forældreressourcer og psykosociale belastninger vil

daginstitutioner kunne fungere som et supplerende

tilbud om omsorg og stimulation for de mentalt set

mest sårbare småbørn (se kapitel 5). Uanset varia-

tioner i kvaliteten i danske daginstitutioner kan en

generelt beskyttende effekt tilskrives, at det enkelte

barn får alternative voksenkontakter og hermed

andre muligheder for at fremme sin generelle

udvikling og modstandsdygtighed sammenlignet

med det, som ressourcesvage forældre kan give.

2.9

KOMORBIDITET

Komorbiditet er betegnelsen for optræden af mere

end én sygdom inden for det samme tidsrum. Den

epidemiologiske litteratur viser, at komorbiditet er

et udtalt fænomen blandt børn med psykiske van-

skeligheder (64, 65), som imidlertid ofte ikke bliver

udforsket systematisk. I en dansk undersøgelse

af 0-3-årige diagnosticeret i hospitalsvæsenet

fandtes komorbiditet i form af mere end én psykisk

sygdom hos det samme barn hos 18% (8). I

Figur

2.12

vises tykkelsen af linjer mellem de enkelte

diagnosegrupper sandsynligheden for komorbi-

ditet udtrykt som odds ratio (OR). Figuren viser

fx en mere end 50 gange øget risiko for komorbi-

ditet mellem ADHD og tilknytningsforstyrrelser,

ASF og emotionelle forstyrrelser, og mellem ASF

og mental retardering, ADHD og emotionelle

forstyrrelser.

Befolkningsundersøgelser fra England, Norge og

Danmark af 5-9-årige børn har tilsvarende også

vist en høj komorbiditet mellem ADHD og ad-

færdsforstyrrelser og følelsesmæssige forstyrrelser,

og mellem AFS, ADHD, adfærdsforstyrrelser og

følelsesmæssige forstyrrelser (7, 12, 56–58).

Figur 2.13

viser 5-7-årige børns risiko for samtidige

ASF og emotionelle forstyrrelser (OR=16,9 [95%

CI: 4,4-65,4]); for samtidige adfærdsforstyrrelser

og emotionelle forstyrrelser (OR=9,9 [95% CI:

2,7-36,1]); for samtidig ADHD og emotionelle

forstyrrelser (OR=18,8 [95% CI: 4,8-73,9]); for

ADHD og adfærdsforstyrrelser (OR=25,5 [95%

CI: 6,4-102,6]), samt for samtidig ADHD og ASF

(OR=43,6 [95% CI: 10,3-185,4]) (58). Der er altså

en høj sandsynlighed for, at et barn kan have mere

end én form for mentale helbredsproblemer eller

psykisk sygdom, herunder findes en særligt høj

risiko for, at børn med ASF også har følelses-

mæssige forstyrrelser, og at børn med ADHD

ud over adfærdsforstyrrelser også kan have ASF

og følelsesmæssige forstyrrelser (7, 12, 54, 56, 57,

64). Denne komorbiditet er nødvendig at tage

i betragtning, når behandling og forebyggende

indsatser tilrettelægges, og når effekter af en inter-

vention på forskellige niveauer skal vurderes.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ FIGUR 2.12

Komorbiditet hos henviste 0-3-årige. Tykkelsen af linjerne angiver størrelsen af sammenhængen målt med en odds ratio (OR). De

tyndeste linjer angiver således OR < 2,5, de tykkeste > 100, de øvrige midt i mellem (8).

MENTAL RETARDERING

SPISEFORSTYRRELSER

TALE SPROG

UDVIKLINGS

FORSTYRRELSER

TILPASNINGSREAKTIONER

AUTISMESPEKTRUM

FORSTYRRELSER

TILKNYTNINGS

FORSTYRRELSER

ADHD

EMOTIONELLE

FORSTYRRELSER

ADFÆRDSFORSTYRRELSER

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ FIGUR 2.13

Mønstre for komorbiditet blandt børn fra den generelle befolkning af 5-7-årige (tykkelsen af stregerne viser OR for komorbiditet, jo

tykkere streg desto større sandsynlighed for komorbiditet) (58).

AUTISMESPEKTRUM

FORSTYRRELSER

EMOTIONELLE FORSTYRRELSER

INKL. ANGST OG DEPRESSION

FORSTYRRELSER I AKTIVITET OG

OPMÆRKSOMHED ADHD

ADFÆRDSFORSTYRRELSER

2.10

MENTALE HELBREDSPROBLEMER

I DE FØRSTE LEVEÅR ER ASSOCIE-

RET MED SENERE PSYKISK SYG-

DOM

Undersøgelser fra tre danske fødselskohorter:

the Copenhagen Child Cohort 2000 (66), Bedre

Sundhed for Mor og Barn (67–69) og Databasen

Børns Sundhed (37) har vist, at en række pro-

blemer, der registreres af forældre eller sundheds-

professionelle i barnets første leveår, kan være

indikatorer eller markører for neuroudviklingsfor-

styrrelser og sociale, adfærdsmæssige og følelses-

mæssige helbredsproblemer senere i barndommen

(66, 68). Dette er på linje med fund fra engelske

og hollandske fødselskohorteundersøgelser

(70–72). Med udgangspunkt i sundhedsplejer-

skernes undersøgelser af 0-1-årige og opfølgende

diagnostiske undersøgelser i 5-7-årsalderen blev

det således bl.a. påvist i the Copenhagen Child

Cohort 2000, at oral-motoriske problemer var

forbundet med en femdoblet risiko for ASF, mens

et abnormt mønster for aktivitet og interesse i

0-10-månedersalderen var forbundet med en mere

end firedoblet risiko for ADHD, og en mere end

femdoblet risiko for ASF (66).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

Tabel 2.7

viser tallene. Den er opdelt i fem del-

tabeller med samme opbygning. I venstre spalte

angives de problemer, som sundhedsplejerskerne

registrerede i 0-10-månedersalderen. Højre spalte

viser styrken af sammenhæng med en specifik

diagnosegruppe ved 5-7-årsalderen justeret for

mulige forstyrrende faktorer. Første deltabel

omhandler ASF, de næste omhandler ADHD, ad-

færdsforstyrrelser, følelsesmæssige forstyrrelser og

en samlet kategori med mindst én psyisk sygdom

(ICD-10-diagnose). Tabellen viser, at mange af de

nævne problemer i første leveår er forbundet med

en høj risiko for diagnosticeret psykisk sygdom i

5-7-årsalderen.

Resultater fra fødselskohorten Bedre Sundhed for

Mor og Barn baseret på forældreoplysninger og

opfølgningsundersøgelser i nationale patientregi-

stre viste, at børn, der diagnosticeres med ASF og

generel mental retardering senere i barndommen,

ifølge forældrenes oplysninger udviste en højere

forekomst af afvigende reaktioner på stemmer og

lyde allerede ved seksmånedersalderen (OR=3,2

[95% CI: 1,6-6,4]). Ligeledes havde børn med et

afvigende mønster for at håndtere legetøj ved

seksmånedersalderen en mere end tre gange øget

risiko for senere at blive diagnosticeret med ASF

(OR=3,2 [95% CI: 1,6-6,4]). Denne undersøgelse

viste også, at børn, som i følge forældrene havde

en forsinket sprogudvikling ved 18-månedersal-

deren, havde en op til seks gange større risiko for

senere at blive diagnosticeret med ASF (OR=6,1

[95% CI: 4,6-8,1]) (69). Børn, der senere blev

diagnosticeret med ADHD, havde signifikant

oftere vanskeligheder med vedvarende gråd ved

seksmånedersalderen (OR=1,8 [95% CI: 1,3-2,5])

og hyperaktivitet ved 18-månedersalderen (OR=7,4

[95% CI: 4,0-13,8]) (68). Vedvarende gråd ved

seksmånedersalderen blev desuden associeret

med en mere end dobbelt så stor risiko for ASF

(OR=2,6 [95% CI: 1,6-3,5]) (69).

Databasen Børns Sundhed har siden 2002 moni-

toreret børns udvikling og helbred med udgangs-

punkt i den standardiserede sundhedsplejerske-

journal (23). En opgørelse, som omfattede 95.266

børn født i 27 kommuner i perioden 2002-2017,

viste, at ved sundhedsplejerskernes hjemmebesøg

hos børn i 8-10-månedersalderen blev der fundet

bemærkninger til barnets søvn eller døgnrytme hos

6,8%; til barnets spisning hos 18,0%, til gråd og uro

hos 0,7%, til motorik hos 14,6%, til kommunikation

eller sprog hos 2,4% samt til forældre-barn-kontakt

og samspil hos 4,9% (37). En opfølgningsunder-

søgelse, som omfattede 47.167 børn, der blev fulgt

i hospitalsregistre mhp. diagnosticeret psykisk

sygdom viste, at børn med bemærkninger til søvn,

spisning, motorisk udvikling, kommunikation og

sprog og forældre-barn-samspil i 8-10-måneders-

alderen havde en signifikant øget risiko for at blive

diagnosticeret med neuroudviklingsforstyrrelser

som ASF, ADHD og mental retardering eller

følelsesmæssige og adfærdsmæssige forstyrrelser

inden de fyldte otte år. Dette fandtes også i ana-

lyser, der kontrollerede for indflydelsen af vanske-

ligheder i graviditeten og tiden omkring fødslen og

for indflydelsen af psykosociale risikofaktorer (se

Tabel 2.8-2.9)

(37).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ TABEL 2.7

Odds ratio for psykisk sygdom i 5-7-årsalderen efter problemer med udvikling, regulering eller mor-barn-relation undersøgt af sund-

hedsplejersker i 0-10-månedersalderen (n=1.585). Den normale udvikling er referencen (66).

PROBLEM I 0-10-MÅNEDERSALDEREN

OR [95% CI] FOR AUTISMESPEKTRUMFORSTYRRELSER (ASF)

BARNETS GENERELLE UDVIKLING IKKE NORMAL

→

4,2 [1,4-13,3]

→

5,0 [1,6-15,4]

→

5,3 [1,5-19,7]

→

2,5 [0,8-7,9]

→

3,8 [1,2-12,0]

OR [95% CI] FOR FORSTYRRELSER AF AKTVITET OG OPMÆRKSOM-

MUNDMOTORISK FUNKTION IKKE NORMAL

AFVIGENDE MØNSTER FOR AKTIVITET OG INTERESSE

PROBLEMER MED FØLELSESMÆSSIG REGULERING

PROBLEMER I MOR-BARN-RELATION

PROBLEM I 0-10-MÅNEDERSALDEREN

HED (ADHD)

BARNETS GENERELLE UDVIKLING IKKE NORMAL

→

1,8 [0,4-8,1]

→

1,7 [0,4-8,1]

→

4,7 [1,3-17,4]

→

2,0 [0,6-6,5]

→

8,1 [2,9-22,5]

OR [95% CI] FOR ADFÆRDSFORSTYRRELSER

MUNDMOTORISK FUNKTION IKKE NORMAL

AFVIGENDE MØNSTER FOR AKTIVITET OG INTERESSE

PROBLEMER MED FØLELSESMÆSSIG REGULERING

PROBLEMER I MOR-BARN-RELATION

PROBLEM I 0-10-MÅNEDERSALDEREN

BARNETS GENERELLE UDVIKLING IKKE NORMAL

→

1,9 [0,5-6,7]

→

0,9 [0,2-3,8]

→

3,0 [0,8-10,9]

→

1,7 [0,6-4,6]

→

2,6 [0,9-7,5]

MUNDMOTORISK FUNKTION IKKE NORMAL

AFVIGENDE MØNSTER FOR AKTIVITET OG INTERESSE

PROBLEMER MED FØLELSESMÆSSIG REGULERING

PROBLEMER I MOR-BARN-RELATION

OR = ODDS RATIO

CI = KONFIDENSINTERVAL

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ TABEL 2.7 (FORTSAT)

Odds ratio for psykisk sygdom i 5-7-årsalderen efter problemer med udvikling, regulering eller mor-barn-relation undersøgt af sund-

hedsplejersker i 0-10-månedersalderen (n=1.585). Den normale udvikling er referencen (66).

PROBLEM I 0-10-MÅNEDERSALDEREN

OR [95% CI] FOR FØLELSEMÆSSIGE FORSTYRRELSER

BARNETS GENERELLE UDVIKLING IKKE NORMAL

→

0,8 [0,3-2,4]

→

0,9 [0,3-3,0]

→

2,2 [0,6-8,4]

→

0,7 [0,3-1,9]

→

1,8 [0,6-5,2]

OR [95% CI] FOR MINDST ÉN PSYKISK SYGDOM (ICD-10-DIAGNOSE)

MUNDMOTORISK FUNKTION IKKE NORMAL

AFVIGENDE MØNSTER FOR AKTIVITET OG INTERESSE

PROBLEMER MED FØLELSESMÆSSIG REGULERING

PROBLEMER I MOR-BARN-RELATION

PROBLEM I 0-10-MÅNEDERSALDEREN

BARNETS GENERELLE UDVIKLING IKKE NORMAL

→

1,5 [0,7-3,3]

→

1,4 [0,6-3,2]

→

2,8 [1,2-6,6]

→

1,7 [0,9-3,2]

→

2,3 [1,2-4,5]

MUNDMOTORISK FUNKTION IKKE NORMAL

AFVIGENDE MØNSTER FOR AKTIVITET OG INTERESSE

PROBLEMER MED FØLELSESMÆSSIG REGULERING

PROBLEMER I MOR-BARN-RELATION

OR = ODDS RATIO

CI = KONFIDENSINTERVAL

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ TABEL 2.8

Hyppighed af børn med bemærkninger til regulering af søvn, spisning og gråd ved 8-10 måneder samt odds ratio (OR) og 95% CI for

at have en neuroudviklingsforstyrrelse inden otteårsalderen sammenlignet med børn uden problemer med regulering (37).

NEUROUDVIKLINGSFORSTYRRELSE

BEMÆRKNINGER TIL REGULATION AF SØVN,

SPISNING OG GRÅD

JUSTERET OR [95% CI]

SØVN/DØGNRYTME

→

n=38.213

NEJ (REFERENCE)

→

4,3

→

5,4

→

1,20 [1,0-1,4]

ERNÆRING/SPISNING

→

n=32.152

NEJ (REFERENCE)

→

3,9

→

6,8

→

1,75 [1,5-2,0]

URO/GRÅD

→

n=16.879

NEJ

→

4,4

→

6,9

VISES IKKE DA DER ER FOR FÅ I DEN ENKELTE GRUPPE TIL, AT DET ER STATISTISK FORSVARLIGT AT LAVE ANALYSE HERPÅ.

OR-VÆRDIERNE ER JUSTERET FOR RELEVANTE PERINATALE OG SOCIODEMOGRAFISKE VARIABLE.

OR = ODDS RATIO

CI = KONFIDENSINTERVAL

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ TABEL 2.8 (FORTSAT)

Hyppighed af børn med bemærkninger til regulering af søvn, spisning og gråd ved 8-10 måneder samt odds ratio (OR) og 95% CI for

at have en neuroudviklingsforstyrrelse inden otteårsalderen sammenlignet med børn uden problemer med regulering (37).

NEUROUDVIKLINGSFORSTYRRELSE

BEMÆRKNINGER TIL REGULATION AF SØVN,

SPISNING OG GRÅD

JUSTERET OR [95% CI]

BEMÆRKNINGER TIL UDVIKLING

MOTORISK UDVIKLING

→

n=37.587

NEJ (REFERENCE)

→

3,8

→

7,0

→

1,78 [1,6-2,0]

KOMMUNIKATION/SPROG

→

n=36.705

NEJ (REFERENCE)

→

4,3

→

8,0

→

1,69 [1,3-2,2]

BEMÆRKNINGER TIL KONTAKT OG SAMSPIL

FORÆLDRE-BARN KONTAKT OG SAMSPIL

→

n=16.883

NEJ (REFERENCE)

→

4,2

→

9,1

→

1,95 [1,5-2,5]

VISES IKKE DA DER ER FOR FÅ I DEN ENKELTE GRUPPE TIL, AT DET ER STATISTISK FORSVARLIGT AT LAVE ANALYSE HERPÅ.

OR-VÆRDIERNE ER JUSTERET FOR RELEVANTE PERINATALE OG SOCIODEMOGRAFISKE VARIABLE.

OR = ODDS RATIO

CI = KONFIDENSINTERVAL

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ TABEL 2.9

Hyppighed af børn med bemærkninger til regulering af søvn, spisning og gråd i 8-10-månedersalderen samt odds ratio (OR) og 95%

CI for at have en adfærdsmæssig, følelsesmæssig eller anden forstyrrelse inden otteårsalderen (37).

ADFÆRDS-, FØLELSESMÆSSIG ELLER ANDEN FORSTYRRELSE

BEMÆRKNINGER TIL REGULATION AF SØVN,

SPISNING OG GRÅD

JUSTERET OR [95% CI]

SØVN/DØGNRYTME

→

n=38.213

NEJ (REFERENCE)

→

1,9

→

2,6

→

1,29 [1,0-1,7]

ERNÆRING/SPISNING

→

n=32.152

NEJ (REFERENCE)

→

1,9

→

2,3

→

1,19 [1,0-1,6]

URO/GRÅD

BEMÆRKNINGER TIL UDVIKLING

MOTORISK UDVIKLING

→

n=37.587

NEJ (REFERENCE)

→

1,9

→

2,3

→

1,10 [0,9-1,3]

VISES IKKE DA DER ER FOR FÅ I DEN ENKELTE GRUPPE TIL, AT DET ER STATISTISK FORSVARLIGT AT LAVE ANALYSE HERPÅ.

OR-VÆRDIERNE ER JUSTERET FOR RELEVANTE PERINATALE OG SOCIODEMOGRAFISKE VARIABLE.

OR = ODDS RATIO

CI = KONFIDENSINTERVAL

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

→ TABEL 2.9 (FORTSAT)

Hyppighed af børn med bemærkninger til regulering af søvn, spisning og gråd i 8-10-månedersalderen samt odds ratio (OR) og 95%

CI for at have en adfærdsmæssig, følelsesmæssig eller anden forstyrrelse inden otteårsalderen (37).

ADFÆRDS-, FØLELSESMÆSSIG ELLER ANDEN FORSTYRRELSE

BEMÆRKNINGER TIL REGULATION AF

SØVN, SPISNING OG GRÅD

JUSTERET OR [95% CI]

KOMMUNIKATION/SPROG

→

n=36.705

NEJ (REFERENCE)

→

2,0

→

3,6

→

1,60 [1,1-2,3]

BEMÆRKNINGER TIL KONTAKT OG SAMSPIL

FORÆLDRE-BARN-KONTAKT OG SAMSPIL

→

n=16.883

NEJ (REFERENCE)

→

1,8

→

4,1

→

1,75 [1,2-2,6]

VISES IKKE DA DER ER FOR FÅ I DEN ENKELTE GRUPPE TIL, AT DET ER STATISTISK FORSVARLIGT AT LAVE ANALYSE HERPÅ.

OR-VÆRDIERNE ER JUSTERET FOR RELEVANTE PERINATALE OG SOCIODEMOGRAFISKE VARIABLE.

OR = ODDS RATIO

CI = KONFIDENSINTERVAL

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

2.11

FORLØB AF PROBLEMER MED AT

REGULERE SØVN, SPISNING OG

EMOTIONELLE REAKTIONER

Problemer med at regulere spisning og søvn kaldes

sammen med vedvarende gråd for reguleringspro-

blemer. I Copenhagen Child Cohort 2000 blev

problemer med at regulere spisning, søvn og taktil

reaktivitet i 0-10-månedersalderen bedømt ud fra

sundhedsplejerskernes undersøgelser fundet at

forudsige funktionelle fysiske symptomer i 5-7-år-

salderen, også når der blev justeret for psykiske

problemer hos moderen og for sociale faktorer

(OR=2,9 [95% CI: 1,3-6,6]) (73). I samme kohorte

var spiseproblemer i 3-10-månedersalderen for-

bundet med en fordoblet risiko for spiseproblemer

i 5-7-årsalderen (35).

Befolkningsundersøgelser har peget på, at regule-

ringsproblemer kan være de første manifestationer

af en emotionel og adfærdsmæssig dysregulering,

som kan udvikle sig til adfærdsproblemer, ADHD

og følelsesmæssige problemer senere i barn-

dommen (74). Et dansk studie af spise-, søvn- og

emotionelle problemer registreret af sundhedsple-

jersker (20) fandt i lighed med populationsbase-

rede studier fra England og Australien, at omkring

10% af småbørnspopulationen har to eller flere

reguleringsproblemer (75–77). På baggrund af

forskning i kliniske populationer har det tidligere

været antaget, at reguleringsproblemer er sekun-

dære til problemer i mor-barn-relationen (78), men

ny forskning med udgangspunkt i den generelle

befolkning har peget på en gruppe særligt sårbare

småbørn med reguleringsproblemer efter anden

levemåned, som vedbliver uafhængigt af eventu-

elle problemer i forældre-barn-relationen (20, 78).

2.12

MENTALE HELBREDSPROBLEMER

VED SKOLESTART ER ASSOCIERET

MED PSYKISKE SYGDOMME I SKO-

LEALDEREN

Med udgangspunkt i the Copenhagen Child

Cohort 2000 er det undersøgt, i hvilket omfang

mentale helbredsproblemer målt med SDQ

blandt 5-7-årige fra den generelle population er

associeret med psykiske sygdomme (alle vigtige

sygdomskategorier) diagnosticeret ved 11-12-år-

salderen (44) eller ADHD diagnosticeret og/

eller behandlet med centralstimulerende medicin

i sundhedsvæsenet i alderen 7-12 år (79). Ved

sidstnævnte registerundersøgelse indgik i alt 2.315

børn med ADHD (79), mens 1.176 børn i alderen

11-12 år indgik i den generelle populationsundersø-

gelse (44). Resultaterne viste, at tilstedeværelsen

af mentale helbredsproblemer målt med SDQ ved

5-7-årsalderen var forbundet med en stærkt øget

sandsynlighed for at blive diagnosticeret og/eller

behandlet for en psykisk sygdom. Associationen

med SDQ var stærkest (højeste OR) i relation

til forekomsten af ADHD. SDQ-hyperaktivitets-

scoren i 5-7-årsalderen var associeret med en

36-gange øget risiko for diagnosticeret ADHD

i 11-12-årsalderen (OR=36,5 [95% CI: 10,5-127,3])

blandt børn fra den generelle befolkning (44).

Rimvall et al. (2014) (79) fandt en 21-gange

øget risiko for at få diagnosticeret og/eller blive

behandlet for ADHD inden 12-årsalderen blandt

børn, som i 5-7-årsalderen bedømt med SDQ

havde en forhøjet score for ADHD (HR=20,7 [95%

CI: 12,7-33,6]).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

2.13

REFERENCER

Sundhedsdatastyrelsen. ICD-10. SKS-browser, version

4.05. 2020. Available from: https://medinfo.dk/sks/brows.

php.

Bilenberg N, Skovsgaard A, Verhulst FC. Årsagsforhold.

I: Thomsen PH, Rask CU, Bilenberg N, eds. Børne- og

Ungdomspsykiatri. 4. udgave. København: FADL’s Forlag;

2019: 41–56.

Costello EJ, Foley DL, Angold A. 10-year research

update review: The epidemiology of child and adolescent

psychiatric disorders: II. Developmental epidemiology. J

Am Acad Child Adolesc Psychiatry. 2006; 45: 8–25.

Egger HL, Angold A. Common emotional and behavioral

disorders in preschool children: Presentation, nosology,

and epidemiology. J Child Psychol Psychiatry. 2006; 47:

313–37.

Vasileva M, Graf RK, Reinelt T, Petermann U, Petermann

F. Research review: A meta-analysis of the international

prevalence and comorbidity of mental disorders in

children between 1 and 7 years. J Child Psychol Psychiatry.

2020; 62: 372-381.

Skovgaard AM. Mental health problems and psychopat-

hology in infancy and early childhood. An epidemiological

study. Dan Med Bull. 2010; 57: B4193.

Wichstrøm L, Berg-Nielsen TS, Angold A, Egger HL,

Solheim E, Sveen TH. Prevalence of psychiatric disorders

in preschoolers. J Child Psychol Psychiatry. 2012; 53:

695–705.

Koch S V, Andersson M, Hvelplund C, Skovgaard AM.

Mental disorders in referred 0-3-year-old children: A

population-based study of incidence, comorbidity and

perinatal risk factors. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2020.

Online ahead of print.

Dalsgaard S, Thorsteinsson E, Trabjerg BB, Schullehner

J, Plana-Ripoll O, Brikell I, Wimberley T, Thygesen M,

Madsen KB, Timmerman A, Schendel D, McGrath JJ,

Mortensen PB, Pedersen CB. Incidence rates and cumu-

lative incidences of the full spectrum of diagnosed mental

disorders in childhood and adolescence. JAMA psychiatry.

2020; 77: 155–64.

10.

Skovgaard AM, Asmussen J, Olsen A. Psykiske helbreds-

problemer i de første tre leveår. I: Thomsen PH, Rask CU,

Bilenberg N, eds. Børne- og Ungdomspsykiatri. 4. udgave.

København: FADL’s Forlag; 2019: 57–72.

11.

Thomsen PH, Rask CU, Bilenberg N. Undersøgelse og

diagnostik. I: Thomsen PH, Rask CU, Bilenberg N, eds.

Børne- og Ungdomspsykiatri. 4. udgave. København:

FADL’s Forlag; 2019: 13–40.

12.

Petersen DJ, Bilenberg N, Hoerder K, Gillberg C. The po-

pulation prevalence of child psychiatric disorders in Danish

8– to 9–year–old children. Eur Child Adolesc Psychiatry.

2006; 15: 71–8.

13.

Hjort L, Lauritsen MB. Gennemgribende udviklingsfor-

styrrelser. I: Thomsen PH, Rask CU, Bilenberg N, eds.

Børne-og Ungdomspsykiatri. 4. udgave. København:

FADL’s Forlag; 2019: 81–92.

Burton B, Damm D. Specifikke udviklingsforstyrrelser

- forekomst og definition. I: Thomsen PH, Rask CU,

Bilenberg N, eds. Børne- og Ungdomspsykiatri. 4. udgave.

København: FADL’s Forlag; 2019: 93–105.

Thomsen PH, Houmann T. Hyperkinetiske forstyrrelser/

ADHD. I: Thomsen PH, Rask CU, Bilenberg N, eds.

Børne- og Ungdomspsykiatri. 4. udgave. København:

FADL’s Forlag; 2019: 107–19.

Wesselhöft R, Høg Bille V. Affektive tilstande. I: Thomsen

PH, Rask CU, Bilenberg N, eds. Børne- og Ungdomspsy-

kiatri. 4. udgave. København: FADL’s Forlag; 2019: 209–22.

Rask CU, Thastum M. Angsttilstande. I: Thomsen PH,

Rask CU, Bilenberg N, eds. Børne- og Ungdomspsykiatri.

4. udgave. København: FADL’s Forlag; 2019: 143–59.

Houmann T, Buhl-Nielsen B. Adfærdsforstyrrelser. I:

Thomsen PH, Rask CU, Bilenberg N, eds. Børne-og

Ungdomspsykiatri. 4. udgave. København: FADL’s Forlag;

2019: 131–41.

Skovgaard AM, Houmann T, Christiansen E, Andreasen

AH. The reliability of the ICD-10 and the DC 0-3 in an

epidemiological sample of children 1,5 years of age. Infant

Ment Health J. 2005; 26: 470–80.

Olsen AL, Ammitzbøll J, Olsen EM, Skovgaard AM.

Problems of feeding, sleeping and excessive crying in

infancy: A general population study. Arch Dis Child. 2019;

10: 1034–41.

Zero to Three. Diagnostic classification of mental health

and developmental disorders of infancy and early child-

hood (DC:0–3). Arlington, VA: Zero to Three Press; 1994.

Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sund-

hedsydelser til børn og unge. København: Sundhedssty-

relsen; 2011.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

23.

Skovgaard AM, Wilms L, Johansen A, Ammitzbøll J,

Holstein BE, Olsen EM. Standardiseret monitorering af

spæd- og småbørns helbred i de kommunale sundheds-

ordninger. Ugeskr Laeger. 2018; 180: 2–6.

24.

Ammitzbøll J, Holstein BE, Wilms L, Andersen A,

Skovgaard AM. A new measure for infant mental health

screening: Development and initial validation. BMC

Pediatr. 2016; 16: 197.

25.

Rutter M, Caspi A, Moffitt TE. Using sex differences in

psychopathology to study causal mechanisms: Unifying

issues and research strategies. J Child Psychol Psychiatry.

2003; 44: 1092–115.

26.

Achenbach TM, Becker A, Döpfner M, Heiervang E, Ro-

essner V, Steinhausen H-C, Rothenberger A. Multicultural

assessment of child and adolescent psychopathology with

ASEBA and SDQ instruments: Research findings, applica-

tions, and future directions. J Child Psychol Psychiatry.

2008; 49: 251–75.

Niclasen J, Teasdale TW, Andersen A-MN, Skovgaard

AM, Elberling H, Obel C. Psychometric properties of the

Danish Strength and Difficulties Questionnaire: The SDQ

assessed for more than 70,000 raters in four different

cohorts. PLoS One. 2012; 7: e32025.

Heiervang E, Goodman A, Goodman R. The Nordic

advantage in child mental health: Separating health diffe-

rences from reporting style in a cross-cultural comparison

of psychopathology. J Child Psychol Psychiatry. 2008; 49:

678–85.

Elberling H, Linneberg A, Olsen EM, Goodman R,

Skovgaard AM. The prevalence of SDQ-measured

mental health problems at age 5-7 years and identification

of predictors from birth to preschool age in a Danish birth

cohort: The Copenhagen Child Cohort 2000. Eur Child

Adolesc Psychiatry. 2010; 19: 725–35.

Rask CU, Dehlholm-Lambertsen G. Funktionelle lidelser.

I: Thomsen PH, Rask CU, Bilenberg N, eds. Børne- og

Ungdomspsykiatri. 4. udgave. Købenahvn: FADL’s Forlag;

2019: 181–93.

Rask CU. Functional somatic symptoms in 5-7 year old

children: Assessment, prevalence and co-occurrence. Dan

Med J. 2012; 59: B4537.

Græsholt-Knudsen T, Skovgaard AM, Jensen JS, Rask

CU. Impact of functional somatic symptoms on 5-7-year-

olds’ healthcare use and costs. Arch Dis Child. 2017; 102:

617–23.

33.

Skovgaard AM. Spiseproblemer og spiseforstyrrelser

hos spæde og småbørn. Månedsskrift Almen Med. 2012;

1013–21.

34.

Hvelplund C, Hansen BM, Koch SV, Andersson M, Skov-

gaard AM. Perinatal risk factors for feeding and eating

disorders in children aged 0 to 3 years. Pediatrics. 2016;

137: 1–8.

35.

Micali N, Rask CU, Olsen EM, Skovgaard AM. Early pre-

dictors of childhood restrictive eating: A population-based

study. J Dev Behav Pediatr. 2016; 37: 314–21.

36.

Micali N, Simonoff E, Elberling H, Rask CU, Olsen EM,

Skovgaard AM. Eating patterns in a population-based

sample of children aged 5 to 7 years: Association with

psychopathology and parentally perceived impairment. J

Dev Behav Pediatr. 2011; 32: 572–80.

37.

Pant SW, Pedersen TP, Ammitzbøll J, Holstein BE,

Skovgaard AM. Børns mentale helbred og sundhed. En

undersøgelse af nul- til otteårige i Region Hovedstaden i

2002-2017. København: Statens Institut for Folkesundhed,

SDU; 2019.

BørnUngeLiv. Hvad er BørnUngeLiv? Available from:

https://www.boernungeliv.dk/public/om/hvaderboernun-

geliv.aspx.

SDQ. Spørgeskema om styrker og vanskeligheder. 2020.

Available from: http://www.sdq.dk/.

Upublicerede dataudtræk fra BørnUngeLiv, analyseret af

Katrine Svendsen og Carsten Obel fra Forskningsenhed

for Mental Folkesundhed, Institut for Folkesundhed, AU;

2020.

Goodman R. The extended version of the Strengths and

Difficulties Questionnaire as a guide to child psychiatric

caseness and consequent burden. J Child Psychol Psychi-

atry. 1999; 40: 791–9.

Goodman R, Ford T, Simmons H, Gatward R, Meltzer H.

Using the Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ)

to screen for child psychiatric disorders in a community

sample. Br J Psychiatry. 2000; 177: 534–9.

Goodman R. Psychometric properties of the strengths

and difficulties questionnaire. J Am Acad Child Adolesc

Psychiatry. 2001; 40: 1337–45.

Nielsen LG, Rimvall MK, Clemmensen L, Munkholm

A, Elberling H, Olsen EM, Rask CU, Skovgaard AM,

Jeppesen P. The predictive validity of the Strengths and

Difficulties Questionnaire in preschool age to identify

mental disorders in preadolescence. PLoS One. 2019; 14:

e0217707.

27.

38.

28.

39.

40.

29.

41.

42.

30.

43.

31.

44.

32.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

45.

World Health Organization. The ICD-10 classification of

mental and behavioural disorders: Diagnostic criteria for

research. ICD-10 Classif Ment Behav Disord Diagnostic

criteria Res. 1993.

46.

American Psychiatric Association, DSM-5 Task Force.

Diagnostic and statistical manual of mental disorders:

DSM-5. Fifth edition. Washington DC: American Psychia-

tric Publishing; 2013.

47.

Zero to Three. Diagnostic classification of mental health

and developmental disorders of infancy and early child-

hood: Revised edition (DC:0–5). Washington DC: Zero

to Three Press; 2016.

48.

Thygesen LC, Ersbøll AK. Danish population-based regi-

sters for public health and health-related welfare research:

Introduction to the supplement. Scandinavian journal of

public health. 2011; 39: 8–10.

Lynge E, Sandegaard JL, Rebolj M. The Danish National

Patient Register. Scand J Public Health. 2011; 39: 30–3.

Lauritsen MB, Jørgensen M, Madsen KM, Lemcke S, Toft

S, Grove J, Schendel DE, Thorsen P. Validity of childhood

autism in the Danish Psychiatric Central Register: Findings

from a cohort sample born 1990-1999. J Autism Dev

Disord. 2010; 40: 139–48.

Mohr-Jensen C, Vinkel Koch S, Briciet Lauritsen MB,

Steinhausen H-C. The validity and reliability of the diag-

nosis of hyperkinetic disorders in the Danish Psychiatric

Central Research Registry. Eur Psychiatry. 2016; 35: 16–24.

Skovgaard AM, Olsen EM, Houmann TB, Christiansen

E, Lichtenberg A, Jørgensen T. Markører for psykiske hel-

bredsproblemer ved sundhedsplejerskernes undersøgelser

af 0-1-årige børn. Ugeskr Laeger. 2007; 169: 1006–10.

Olsen EM, Rask CU, Elberling H, Jeppesen P, Clem-

mensen L, Munkholm A, Li XQ, Hansen MH, Rimvall

MK, Linneberg A, Munch IC, Larsen M, Jørgensen T,

Skovgaard AM. Cohort profile: The Copenhagen Child

Cohort Study (CCC2000). Int J Epidemiol. 2020; 49:

370-1.

Costello EJ, Egger H, Angold A. 10-Year research update

review: The epidemiology of child and adolescent psychia-

tric disorders: I. Methods and public health burden. J Am

Acad Child Adolesc Psychiatry. 2005; 44: 972-86.

Polanczyk G V, Salum GA, Sugaya LS, Caye A, Rohde

LA. Annual research review: A meta-analysis of the

worldwide prevalence of mental disorders in children and

adolescents. J Child Psychol Psychiatry. 2015; 56: 345–65.

56.

Ford T, Goodman R, Meltzer H. The British child and

adolescent mental health survey 1999: The prevalence of

DSM-IV disorders. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry.

2003; 42: 1203-11.

57.

Heiervang E, Stormark KM, Lundervold AJ, Heimann

M, Goodman R, Posserud M-B, Ullebø AK, Plessen KJ,

Bjelland I, Lie SA, Gillberg C. Psychiatric disorders in

Norwegian 8- to 10-year-olds: An epidemiological survey

of prevalence, risk factors, and service use. J Am Acad

Child Adolesc Psychiatry. 2007; 46: 438–47.

58.

Elberling H, Linneberg A, Rask CU, Houman T, Goodman

R, Mette Skovgaard AM. Psychiatric disorders in Danish

children aged 5-7 years: A general population study of

prevalence and risk factors from the Copenhagen Child

Cohort (CCC 2000). Nord J Psychiatry. 2016; 70: 146–55.

59.

Rijlaarsdam J, Stevens GWJM, van der Ende J, Hofman

A, Jaddoe VW V, Verhulst FC, Tiemeier H. Prevalence of

DSM-IV disorders in a population-based sample of 5- to

8-year-old children: The impact of impairment criteria. Eur

Child Adolesc Psychiatry. 2015; 24: 1339–48.

60.

Baxter AJ, Brugha TS, Erskine HE, Scheurer RW, Vos T,

Scott JG. The epidemiology and global burden of autism

spectrum disorders. Psychol Med. 2015; 45: 601–13.

61.

Skovgaard AM, Elberling H. Psykiske problemer hos

5-7-årige – forekomst, risikofaktorer og perspektiver for

forebyggelse. Best Pract Psykiatr. 2017; 11: 12–3.

62.

Ford T, Goodman R, Meltzer H. The relative importance

of child, family, school and neighbourhood correlates of

childhood psychiatric disorder. Soc Psychiatry Psychiatr

Epidemiol. 2004; 39: 487–96.

63.

Ford T, Collishaw S, Meltzer H, Goodman R. A prospe-

ctive study of childhood psychopathology: Independent

predictors of change over three years. Soc Psychiatry

Psychiatr Epidemiol. 2007; 42: 953–61.

64.

Angold A, Costello EJ, Erkanli A. Comorbidity. J Child

Psychol Psychiatry. 1999; 40: 57–87.

65.

Copeland WE, Shanahan L, Erkanli A, Costello EJ,

Angold A. Indirect comorbidity in childhood and adole-

scence. Front psychiatry. 2013; 4: 144.

66.

Elberling H, Linneberg A, Olsen EM, Houmann T, Rask

CU, Goodman R, Skovgaard AM. Infancy predictors

of hyperkinetic and pervasive developmental disorders

at ages 5-7 years: Results from the Copenhagen Child

Cohort CCC2000. J Child Psychol Psychiatry. 2014; 55:

1328–35.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

2 FOREKOMST AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

67.

Lemcke S, Juul S, Parner ET, Lauritsen MB, Thorsen P.

Early signs of autism in toddlers: A follow-up study in the

Danish National Birth Cohort. J Autism Dev Disord. 2013;

43: 2366–75.

68.

Lemcke S, Parner ET, Bjerrum M, Thomsen PH, Lau-

ritsen MB. Early development in children that are later

diagnosed with disorders of attention and activity: A

longitudinal study in the Danish National Birth Cohort. Eur

Child Adolesc Psychiatry. 2016; 25: 1055–66.

69.

Lemcke S, Parner ET, Bjerrum M, Thomsen PH, Lauritsen

MB. Early regulation in children who are later diagnosed

with autism spectrum disorder. A longitudinal study within

the Danish National Birth Cohort. Infant Ment Health J.

2018; 39: 170–82.

70.

Jaspers M, de Winter AF, Buitelaar JK, Verhulst FC,

Reijneveld SA, Hartman CA. Early childhood assessments

of community pediatric professionals predict autism

spectrum and attention deficit hyperactivity problems. J

Abnorm Child Psychol. 2013; 41: 71–80.

71.

Shephard E, Bedford R, Milosavljevic B, Gliga T, Jones

EJH, Pickles A, Johnson MH, Charman T. Early develop-

mental pathways to childhood symptoms of attention-de-

ficit hyperactivity disorder, anxiety and autism spectrum

disorder. J Child Psychol Psychiatry. 2019; 60: 963–74.

72.

Johnson MH, Gliga T, Jones E, Charman T. Annual

research review: Infant development, autism, and ADHD

- early pathways to emerging disorders. J Child Psychol

Psychiatry. 2015; 56: 228–47.

73.

Rask CU, Ørnbøl E, Olsen EM, Fink P, Skovgaard AM.

Infant behaviors are predictive of functional somatic symp-

toms at ages 5-7 years: Results from the Copenhagen

Child Cohort CCC2000. J Pediatr. 2013; 162: 335–42.

74.

Hemmi MH, Wolke D, Schneider S. Associations between

problems with crying, sleeping and/or feeding in infancy

and long-term behavioural outcomes in childhood: A

meta-analysis. Arch Dis Child. 2011; 96: 622–9.

75.

Cook F, Giallo R, Hiscock H, Mensah F, Sanchez K, Reilly

S. Infant Regulation and Child Mental Health Concerns: A

Longitudinal Study. Pediatrics. 2019; 143: e20180977.

76.

Hyde R, O’Callaghan MJ, Bor W, Williams GM, Najman

JM. Long-term outcomes of infant behavioral dysregula-

tion. Pediatrics. 2012; 130: 1243-51.

77.

Winsper C, Wolke D. Infant and toddler crying, sleeping

and feeding problems and trajectories of dysregulated

behavior across childhood. J Abnorm Child Psychol. 2014;

42: 831–43.

78.

Bilgin A, Wolke D. Development of comorbid crying,

sleeping, feeding problems across infancy: Neurodevelop-

mental vulnerability and parenting. Early Hum Dev. 2017;

109: 37–43.

79.

Rimvall MK, Elberling H, Rask CU, Helenius D, Skovgaard

AM, Jeppesen P. Predicting ADHD in school age when

using the strengths and difficulties questionnaire in

preschool age: A longitudinal general population study,

CCC2000. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2014; 23:

1051–60.

RISIKOFAKTORER OG

RISIKOMEKANISMER

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

I DETTE KAPITEL BESKRIVER VI FORSKNINGSRE-

SULTATER, DER BELYSER RISIKOFAKTORER OG MU-

LIGE MEKANISMER VED UDVIKLINGEN AF MENTA-

LE HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYGDOM

HOS 0-9-ÅRIGE BØRN.

3.1

SAMMENFATNING

Forskningen, som også inkluderer undersøgelser

af danske børn, har dokumenteret betydningen

af en række faktorer, som hver især og indbyrdes

forstærkende giver en øget risiko for mentale

helbredsproblemer og psykisk sygdom. Risi-

kofaktorerne omfatter forhold hos barnet selv,

dvs. medfødt genetisk sårbarhed, medfødte

sygdomme, helbredsskadelige påvirkninger i

fostertilstanden og omkring fødslen, samt kroniske

somatiske helbredsproblemer. Desuden findes

en række familierelaterede risikofaktorer. Disse

faktorer omfatter mentale helbredsproblemer og

psykisk sygdom hos forældrene og vanskeligheder

forbundet hermed, ikke mindst begrænsninger

i forældrenes kognitive og følelsesmæssige re-

sourcer og ledsagende misbrug af alkohol, stoffer

og medicin. Sociale risikofaktorer inkluderer lav

forældreuddannelse, økonomiske belastninger i

familien og begræninger i det familiemæssige og

sociale netværk.

Risikomekanismerne omfatter et dynamisk samspil

mellem risikofaktorer, sårbarhed og modstands-

dygtighed hos hhv. barnet og forældrene. Der kan

være store forskelle på den individuelle sårbarhed

og modstandsdygtighed hos et barn; et barn med

medfødt sårbarhed kan udvikle sig positivt i et

ressourcestærkt miljø, og et barn med en medfødt

stærk konstitution kan udvikle sig godt på trods af

negative livsomstændigheder. Risikofaktorer for

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom i

barnealderen optræder imidlertid desværre ofte

samtidigt, og de forstærker hinanden i en negativ

udviklingsspiral, hvor sårbarhed hos såvel barnet

som forældrene vedligeholdes eller forstærkes,

ikke mindst af sociale, økonomiske og psykologiske

belastninger op igennem barnets opvækst.

Vi har i dag en omfattende dokumentation for

betydningen af præ- og perinatale risikofak-

torer, og vi ved en del om sårbarhed hos barnet

i de første leveår og om betydningen af foræl-

dre-barn-relationen som såvel beskyttende faktor

og som risikofaktor. Vi mangler imidlertid viden om

udløsende, forværrende og beskyttende faktorer,

når det gælder udviklingen af mentale helbreds-

problemer og psykisk sygdom i perioden fra to til

ni år. Herunder mangler vi viden om beskyttende

faktorer, som optimerer den mentale sundhed og

reducerer risikoen for mentale helbredsproblemer

og psykisk sygdom, også hos børn der er konstitu-

tionelt eller familiemæssigt sårbare.

3.2

INDLEDNING

Vores viden om risikofaktorer stammer fra tre

kilder: Dels fra undersøgelser af børn, der er blevet

henvist til behandling (kliniske populationer), dels

fra undersøgelser af børn, som har medfødte eller

familiemæssige forhold, som bringer dem i øget

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

risiko (risikopopulationer), og endelig fra undersø-

gelser af børn fra den almindelige befolkning, dvs.

også børn som ikke på forhånd er identificeret som

hverken syge eller i risiko (generelle populationer).

Undersøgelser af kliniske populationer og risi-

kopopulationer har givet viden om genetiske og

neurobiologiske forhold og psykologiske funktioner

ved de mest alvorlige psykiske sygdomme.

Undersøgelser af hjernens udvikling i barnealderen

har således givet viden om den udviklende hjernes

følsomhed og plasticitet og viden om samspillet

mellem biologiske, herunder hormonelle, forhold

og hjernens funktion (1–3). Generelle populations-

undersøgelser har først og fremmest givet viden

om tidlige tegn på udviklingsmæssig psykopato-

logi, og longitudinelle undersøgelser har påvist en

række risikofaktorer, som på forskellige stadier af

udviklingen fra fostertilstanden og op igennem

barndommen kan indvirke på barnets risiko for

at udvikle mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom. Det drejer sig om genetiske forhold,

forhold i graviditeten og omkring fødslen og

om somatiske, psykologiske og familierelaterede

faktorer (4).

3.3

VÆSENTLIGE RISIKOFAKTORER

FOR MENTALE HELBREDSPROBLE-

MER OG PSYKISK SYGDOM

I det følgende gennemgår vi fund fra studier af

kliniske populationer og risikopopulationer og

fund fra longitudinelle studier af børn fra generelle

populationer. Hovedvægten er lagt på resultater af

relevans for danske børn.

3.3.1

Genetiske faktorer

Genetiske studier tager afsæt i potentielle

ændringer i arvemassen, som kan opstå på alle

stadier af reproduktionen fra dannelsen af æg- og

sædceller til det udviklede foster, og som kan med-

føre forandringer i den genetiske kode, som kan

have betydning for hjernens udvikling og funktion

(5). Studier af en række sjældne syndromer har

identificeret specifikke forandringer i kromosomer

og gener, som er associeret med strukturelle og

fysiologiske forandringer i hjernen. Der er påvist

en lang række kandidatgener for flere psykiske

sygdomme, herunder autismespektrumforstyr-

relser (ASF) (5, 6). Herudover har tvillingestudier

og studier af adopterede børn påvist en arvelig

komponent ved udviklingen af forstyrrelser af

aktivitet og opmærksomhed (attention deficit

hyperactivity disorder (ADHD)), visse former for

adfærdsforstyrrelser og ved depression (5, 7). Un-

dersøgelser af fødselskohorter har desuden vist, at

den individuelle sårbarhed over for miljømæssige

belastninger som fx omsorgssvigt kan afhænge af

den genetiske konstruktion (8, 9).

3.3.2

Præ- og perinatale faktorer

Børn med medfødte eller tidligt erhvervede syg-

domme relateret til centralnervesystemet har øget

risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer.

Infektioner i fostertilstanden eller eksponeringer

for sygdomme hos moderen eller for moderens

alkoholindtag, rygning eller medicinering kan være

associeret med en øget risiko for neurologiske

udviklingsforstyrrelser som mental retardering,

ASF og ADHD (5, 10). Ligeledes kan iltmangel

eller alvorlige sygdomme i forbindelse med eller

lige efter fødslen, fx hjerneblødning, meningitis og

anden infektion være forbundet med forskellige

former for forstyrrelser i hjernens udvikling, enten

generelle som ved mental retardering eller mere

specifikke, som ved indlæringsforstyrrelser, eller

gennemgribende og komplekse forstyrrelser, som

ASF og ADHD (11, 12). Disse tilstande er desuden

forbundet med en øget risiko for sekundære emo-

tionelle, sociale og adfærdsmæssige problemer

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

(10). Herudover kan medfødte misdannelser og

medfødt somatisk sygdom, der omfatter mund,

spiserør og mave-tarm-kanal være associeret

med en øget risiko for forstyrrelser af spisning og

hæmmet vægtudvikling i de første leveår (13, 14).

Undersøgelser, hvor man har fulgt kohorter af

gravide og nyfødte over tid (15), herunder danske

fødselskohorter, har bidraget til at belyse poten-

tielle risikofaktorer og betydningen af ekspone-

ringer i fostertilstanden og i tiden omkring fødslen

hos børn fra den generelle population (16). En af

de mest velundersøgte mulige sammenhænge er

sammenhængen mellem rygning i graviditeten og

ADHD og ASF. Det diskuteres imidlertid fortsat,

hvorvidt psykisk sygdom herunder særligt ADHD

kan være betinget af moderens rygning i gravi-

diteten (17) eller skyldes fælles bagvedliggende

faktorer. Således viser undersøgelser af børn af

mødre, der har røget i graviditeten med det ene

barn, men ikke i graviditeten med det andet barn,

at børnene har samme risiko for ADHD (18, 19).

Noget tilsvarende kan gøre sig gældende for de

associationer, som er fundet mellem moderens

rygning i graviditeten og forekomsten af ASF hos

barnet. Her tyder noget på, at sammenhængen

kan forklares af andre forhold, fx forhold i familien,

herunder forældrealder og psykisk sygdom hos

forældrene (20). Man har ligeledes diskuteret sam-

menhængen mellem ADHD og et mindre alkoho-

lindtag i graviditeten (21). Det er veldokumenteret,

at et decideret alkoholmisbrug i graviditeten kan

være forbundet med betydelige vanskeligheder

hos barnet i form af generel intelligensudvikling og

en række kognitive funktioner samt vanskeligheder

inden for ADHD-området (22).

En række store danske undersøgelser baseret på

nationale kohorter (23) og fødselskohorter (bl.a.

Den Aarhusianske Fødselskohorte, Bedre Sundhed

for Mor og Barn og Copenhagen Child Cohort

2000 (16)) har studeret betydningen af livsstilsfak-

torer, medicin, miljøgifte og stressorer under gra-

viditeten i relation til barnets udvikling og adfærd.

Blandt disse har den Aarhusianske Fødselskohorte

og Bedre Sundhed for Mor og Barn fundet en

sammenhæng mellem en række risikofaktorer (lav

socioøkonomisk baggrund, belastende livsbegi-

venheder i graviditeten, højt BMI hos moderen,

eksponering for perfluorerede stoffer, rygning og

alkoholindtagelse) og ADHD og ASF, mens andre

ikke har kunnet genfinde dette (24–32).

I Fødselskohorten the Copenhagen Child Cohort

2000 har man specifikt undersøgt potentielle

risikofaktorer for mentale helbredsproblemer

og psykisk sygdom og suppleret med fund fra

den øvrige nationale og internationale litteratur

vedrørende risikofaktorer for udvikling af mentale

helbredsproblemer i spæd- og småbørnsalder,

samt førskole- og tidlig skolealder (33). Databasen

Børns Sundhed har fulgt børns trivsel og udvikling

siden år 2002 (34) og omfatter aktuelt mere end

100.000 børn (35).

Registerundersøgelser baseret på en national

kohorte på knap en million børn har vist en associa-

tion mellem en række præ- og perinatale faktorer

og psykisk sygdom samt generelle udviklingsfor-

styrrelser i de tre første leveår (13, 23) (se

Tabel

3.1).

Som det ses af

Tabel 3.1,

har børn født for tidligt,

med lav fødselsvægt for deres biologiske alder ved

fødslen og børn med perinatale komplikationer en

forøget risiko for psykiske sygdomme, ikke mindst

generelle udviklingsforstyrrelser inkl. mental retar-

dering. Det fremgår ligeledes, at drenge har en re-

lativt højere risiko end piger, og der er en stigende

risiko jo mere præmatur fødslen er, og jo lavere re-

lativ vægt barnet har ift. gestationsalder (23). Det

samme mønster blev påvist i fødselskohorten the

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

→ TABEL 3.1

Perinatale faktorer associeret til psykisk sygdom (fraregnet generelle udviklingsforstyrrelser) og generelle udviklingsforstyrrelser diag-

nosticeret hos 0-3-årige, hazard ratio (HR) (n=918.280) (23).

HR [95% CI] FOR GENERELLE

HR [95% CI] FOR PSYKISK SYGDOM

UDVIKLINGSFORSTYRRELSER

DRENG (REFERENCE)

→

0,7 [0,7-0,8]

→

0,8 [0,8-0,8]

PIGE

ANTAL FORÆLDRE FØDT I DANMARK

→

1,5 [1,4-1,6]

→

1,3 [1,2-1,3]

→

1,3 [1,2-1,4]

→

1,1 [1,0-1,1]

→

2 (REFERENCE)

MODERS ALDER VED FØDSEL

<20 ÅR

→

1,4 [1,2-1,7]

→

1,2 [1,1-1,4]

→

1,5 [1,3-1,7]

→

1,1 [1,0-1,2]

20-<40 ÅR (REFERENCE)

40+ ÅR

FARS ALDER VED FØDSEL

<20 ÅR

→

1,3 [0,9-1,8]

→

1,3 [1,0-1,5]

→

0,7 [0,5-1,1]

→

1,3 [1,1-1,5]

20-<40 ÅR (REFERENCE)

40+ ÅR

PARITET

→

1,3 [1,2-1,4]

→

1,0 [0,9-1,1]

→

0,8 [0,7-0,9]

→

0,9 [0,9-1,0]

→

1,2 [1,1-1,3]

→

0,8 [0,8-0,9]

2-3 (REFERENCE)

FLERFOLDSFØDSLER

HR = HAZARD RATIO

CI = KONFIDENSINTERVAL

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

→ TABEL 3.1 (FORTSAT)

Perinatale faktorer associeret til psykisk sygdom (fraregnet generelle udviklingsforstyrrelser) og generelle udviklingsforstyrrelser diag-

nosticeret hos 0-3-årige, hazard ratio (HR) (n=918.280) (23).

HR [95% CI] FOR GENERELLE

HR [95% CI] FOR PSYKISK SYGDOM

UDVIKLINGSFORSTYRRELSER

GESTATIONSALDER VED FØDSEL

<28 UGER

→

5,0 [3,8-6,4]

→

3,1 [2,7-3,7]

→

1,6 [1,4-1,7]

→

0,8 [0,7-1,0]

→

4,0 [3,2-5,1]

→

3,2 [2,8-3,7]

→

2,2 [2,0-2,3]

→

1,0 [0,9-1,1]

28-<32 UGER

32-<37 UGER

37–42 UGER (REFERENCE)

>42 UGER

APGAR SCORE (EFTER 5 MINUTTER)

0-3

→

2,2 [1,5-3,3]

→

1,6 [1,3-2,1]

→

4,3 [3,4-5,6]

→

3,6 [3,1-4,2]

→

4-7

8-10 (REFERENCE)

MODERS RYGNING UNDER GRAVIDITET

NEJ (REFERENCE)

→

1,5 [1,4-1,6]

→

1,2 [1,14-1,3]

ANTAL DAGE I NEONATALPLEJE

0 DAGE (REFERENCE)

→

1,5 [1,3-1,6]

→

2,5 [2,3-2,7]

1+ DAGE

HR = HAZARD RATIO

CI = KONFIDENSINTERVAL

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

Copenhagen Child Cohort 2000, hvor der blandt

halvandenårige børn fra den generelle population

blev fundet øget risiko for neuroudviklingsfor-

styrrelser hos børn, der var født for tidligt, med

lav fødselsvægt og medfødte sygdomme (36).

Registerundersøgelsen af 0-3-årige viste desuden

en øget risiko for såvel psykiske sygdomme som

generelle udviklingsforstyrrelser blandt børn af

anden etnisk herkomst end dansk, og blandt børn

af unge mødre og børn af ældre fædre samt børn,

hvis mødre havde røget i graviditeten.

Samlet har forskningsresultater med udgangspunkt

i danske børn bekræftet en højere forekomst af

præ- og perinatale komplikationer hos børn med

neuroudviklingsforstyrrelser (ASF, ADHD og

mental retardering), som også er fundet i studier

fra andre lande (11, 12, 37–42). De danske studier

understreger endviderede betydningen af at

kunne tilgå information fra tiden lige før, under og

efter graviditet og fødsel. Denne information kan

systematiseres og lagres centralt i de nationale

patientregistre og formidles via den tætte kontakt

til sygehusvæsenet i denne periode (43).

3.3.3

Faktorer relateret til de psykosociale

forhold i familien

Der foreligger omfattende international forskning,

som belyser betydningen af familiens sociale og

økonomiske forhold og de individuelle forhold hos

forældrene for et barns risiko for at udvikle mentale

helbredsproblemer og psykisk sygdom (4, 44). Det

er gennemgående, at økonomiske og strukturelle

forhold i samfundet har en stor betydning, og det

kan derfor være vanskeligt at omsætte resultaterne

fra lande og populationer, der kulturelt og socialt er

meget forskellige fra Danmark, mens resultaterne

af forskning med udgangspunkt i de nordiske lande

umiddelbart er mere generaliserbare til danske

forhold. Forskning med udgangspunkt i danske

og norske populationer har påvist en markant

øget risiko for følelsesmæssige og adfærdsmæs-

sige forstyrrelser hos børn fra familier med lav

forældreuddannelse, lav socioøkonomiske status,

unge forældre og børn af forældre med mentale

helbredsproblemer og psykisk sygdom (36, 45–47).

Danske undersøgelser har vist en øget risiko for

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

blandt børn, hvis forældre ikke var samboende ved

barnets fødsel (45, 46) og fx en firedoblet risiko

for børn, som havde været udsat for ændringer i

familiesammensætningen inden de fyldte fem år

(45). Undersøgelser af ældre børn fra Danmark

(48), Norge (49), Holland (50) og England (51)

har tilsvarende dokumenteret en øget risiko for

følelsesmæssige og adfærdsmæssige forstyr-

relser blandt børn fra familier med lav husstand-

sindkomst, psykisk sygdom hos forældrene, lav

eller manglende uddannelse, tidlig og uplanlagt

graviditet, ustabile parforhold, skiftene forældrefi-

gurer for barnet, forældres manglende tilknytning

til arbejdsmarkedet, økonomiske vanskeligheder

i familien og mangelfuldt socialt netværk. Fælles

for de psykosociale risikofaktorer er, at de ofte

optræder samtidigt, og at de virker gensidigt

forstærkende, som fx manglende forældreuddan-

nelse, dårlig økonomi, brudte parforhold, psykisk

sygdom og misbrug (4, 44).

Betydningen af psykosociale stressorer i de første

leveår er specifikt undersøgt i the Copenhagen

Child Cohort 2000, hvor halvandenårige børn

fra den generelle population blev undersøgt for

forekomst af mentale helbredsproblemer og

psykisk sygdom. Det viste sig, at udsættelse for

mangelfuld forældreomsorg (fx i form negativ om-

tale, afvisning eller afstraffelse), eller at forældrene

havde været udsat for belastende livsomstæn-

digheder (fx alvorlig sygdom, dødsfald i familien,

alvorlige parforholdsproblemer og vold i familien)

var forbundet med dårligere kognitiv funktion og

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

mentale helbredsproblemer hos barnet (52). Dette

studie fandt også en kraftig association mellem

lav forældreuddannelse og forekomst af psyko-

sociale stressorer, men selv når man tog højde for

dette, fandtes en næsten fire gange øget risiko for

kognitive udviklingsproblemer hos børn, der havde

været udsat for mangelfuld forældreomsorg, og

en mere end fire gange øget risiko for mentale

helbredsproblemer (52). Disse fund ligger i for-

længelse af internationale resultater, som således

også gælder børn, der oplever omsorgssvigt i et

velfærdssamfund som det danske (9).

3.3.4

Problemer i forældre-barn-relationen

Forældre-barn-relationens betydning for udvik-

lingen af mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom i barnealderen er systematisk undersøgt

i et tværsnitsstudie i Copenhagen Child Cohort

2000 (33), som anvendte en velvalideret klinisk

undersøgelsesmetode til at studere foræl-

dre-barn-relationen hos halvandenårige børn

(36). Forstyrrelser i forældre-barn-relationen

blev klassificeret med høj reliabilitet ud fra det

spæd-småbarns-diagnostiske klassifikationssy-

stem, DC:0-3 (53). Samlet fandtes forstyrrelser i

forældre-barn-relationen hos 8,5% (95% konfiden-

sinterval (CI): [5,1-13,2]). To tredjedel havde den

underinvolverede form for relationsforstyrrelse,

mens de resterende havde en relation præget af

ængstelse/anspændthed, vrede eller blandings-

former. Tilstedeværelsen af en relationsforstyr-

relser var forbundet med en op til ti gange så høj

risiko for at barnet havde en samtidig psykiske

forstyrrelser. Risiko for relationsforstyrrelser var

stærkt øget hos forældre med høj forekomst af

psykosociale risikofaktorer i årene forud for un-

dersøgelsen af barnet (36). Ved en undersøgelse

blandt 0-3-årige børn, der var henvist til spæd- og

småbarnspsykiatriske specialafsnit, fandtes en høj

forekomst af forældre-barn-relationsforstyrrelser

hos børn med spiseforstyrrelser, følelsesmæssige

forstyrrelser og tilknytningsforstyrrelser (54) (se

Figur 3.1).

Fx havde 109 af 129 (84%) børn med

spiseforstyrrelse en samtidig relationsforstyrrelse,

mens en samtidig relationsforstyrrelse kun fandtes

hos 28 af 143 børn (20%) med gennemgribende

udviklingsforstyrrelser.

Opfølgningsundersøgelser til the Copenhagen

Child Cohort 2000 ved skolestart (5-7 år) har

vist, at børn, for hvem sundhedsplejersken har

haft bekymring for forældre-barn-relationen i det

første leveår, havde en fire gange øget risiko for

ADHD ved 5-7 år, efter at der var taget højde

for udviklingsproblemer hos barnet og psykiske

problemer hos moderen i barnets første leveår

(odds ratio (OR)=4,6 [95% CI: 1,4-15,2) (45, 55,

56). Resultater fra the Copenhagen Child Cohort

2000 viste ydermere en øget risiko for adfærdsfor-

styrrelser og funktionelle fysiske symptomer senere

i barndommen hos børn, hvor sundhedsplejersken

havde registreret bekymring for forældre-barn-re-

lationen i barnets første leveår. Men denne risiko så

i højere grad ud til at kunne tilskrives bl.a. psykiske

problemer hos moderen (45, 57).

3.3.5

Mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom hos forældrene

Det er veldokumenteret, at psykiske vanskelig-

heder hos forældrene er forbundet med men-

tale helbredsproblemer og psykisk sygdom hos

barnet (4, 58). Både genetiske og miljømæssige

faktorer spiller ind. Forskningen omhandler især

mødre, men den foreliggende litteratur tyder på,

at psykiske vanskeligheder hos fædre også har en

stor betydning for et barns risiko for at få mentale

helbredsproblemer og psykisk sygdom (59, 60).

I Danmark diagnosticeres psykiske vanskeligheder

hos en tredjedel af befolkningen, før de fylder 50

100

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

→ FIGUR 3.1

Forældre-barn-relationsforstyrrelser (Diagnostic Classification DC:0-3) og psykisk sygdom (ICD-10-diagnoser) hos

henviste 0-3-årige (54).

INGEN RELATIONSFORSTYRRELSER

DC:

RELATIONSFORSTYRRELSER

ANTAL BØRN

år (61), og mindst hvert tiende barn har en for-

ælder, som er blevet diagnosticeret med en psykisk

sygdom, inden barnet fylder 11 år (62). Forældres

psykiske vanskeligheder spænder over et bredt

spektrum fra medfødte kognitive vanskeligheder,

indlæringsforstyrrelser, mental retardering, ASF,

ADHD til depressioner, angsttilstande, personlig-

hedsforstyrrelser og psykotiske tilstande (63, 64).

En international forskningsoversigt viste, at blandt

RS GE

TY NE

RR RE

EL LL

SE E

O EL

G S

O ER

PM A

Æ FA

RK KT

SO IV

M ITE

FÆ

H T

TY SO

RR CI

EL AL

SE E

IN E

G N

SF N

O EM

RS G

TY RI

RR BE

EL ND

SE E

SR S

EA TR

KT ESS

IO O

N G

SØ

mødre var hyppigheden af svære depressioner

5% i de første måneder efter fødslen, mildere

depression forekom hos 13%, mens angsttilstande,

spiseforstyrrelser og posttraumatiske stresstilstand,

bipolar sygdom, affektive psykoser og forværring

af skizofreni forekom samlet hos omkring 2-5% (63,

64). Psykisk sygdom hos en af forældrene er for-

bundet med øget risiko for, at den anden forælder

også har psykiske vanskeligheder (59, 63, 64). En

101

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

dansk registerbaseret undersøgelse af førstegangs-

forældre fandt ikke samme høje psykiatriske syg-

domsrisiko hos fædre som hos mødre (65), men

forskning i fædres mentale forhold er begrænset

sammenlignet med forskning, der fokuserer på

mødre. Blandt psykiske sygdomme hos forældre

er det, som beskrevet, især depression hos mødre,

der er udforsket. Den foreliggende forskning

har vist, at førstegangsfødende og mødre med

manglende uddannelse, ustabile parforhold, enligt

forældreskab og manglende støtte i det sociale

netværk har en særligt øget risiko for psykisk

sygdom (58, 63).

Blandt danske familier med et 0-1-årigt barn

rapporterer sundhedsplejersken bemærkninger til

moderens psykiske tilstand hos 20-30%, som dels

omfatter depressive symptomer og dels uspeci-

fikke mentale helbredsproblemer, som er vist at

være hyppigst hos førstegangsmødre og blandt

i øvrigt socialt belastede mødre (46, 66, 67). En

undersøgelse af alle børn født i 33 kommuner i

Danmark i 2018 viste, at 7,5% af mødrene udviste

tegn på fødselsdepression defineret som en høj

score (11 eller derover) på Edinburgh Postnatal

Depression Scale (EPDS-skalaen), inden barnet

var otte måneder gammelt (67). Forløbsunder-

søgelser fra andre lande tyder på, at depressive

symptomer aftager, hvis moderen får støtte

og aflastning fra omgivelserne, men hos en del

vedvarer de depressive problemer med tristhed,

irritabilitet, nedsat selvvurdering og i værste fald

selvmordstanker (63). Et engelsk fødselskohor-

testudie af 8.287 børn undersøgte depression hos

mødre tre og otte måneder efter fødsel og fandt,

at depressive tilstande målt ud fra en forhøjet

score på EPDS-skalaen (13 eller flere point) var

forbundet med adfærdsproblemer hos barnet ved

3 år. Barnets risiko var op til fem gange øget, hvis

moderen havde vedvarende depression, mens

barnet var 2-8 måneder og en EDPS-score på 17

points eller mere. Herudover viste undersøgelsen,

at mødre med vedvarende depression fortsatte

med at have depressive symptomer op til 11 år

efter barnets fødsel (68).

Risikomekanismerne ved psykiske vanskeligheder

hos forældrene omfatter bl.a. problemer i for-

bindelse med omsorgen for barnet både på det

konkrete og praktiske plan og problemer med

kognitiv, social og følelsesmæssig stimulation (9,

58, 59, 69–72). At have en psykisk sygdom kan

betyde, at forældrefunktionen er kompromitteret

mht. sensitivitet over for barnets signaler og

individuelle behov, at barnet ignoreres eller mødes

med uforudsigelige eller uforståelige reaktioner

og uhensigtsmæssig forældreadfærd. Resultatet

er i værste fald, at en negativ spiral udvikles, hvor

forældres psykiske vanskeligheder vedligeholdes

og forstærkes af sociale, økonomiske og familie-

mæssige belastninger, og sideløbende forværres

forældre-barn-relationen og barnets mentale

helbred (58). Samtidig vil et barns mentale hel-

bredsproblemer og psykiske sygdom påvirke for-

ældrene på en måde, så forældrenes egen psykiske

sårbarhed og den samlede belastning på familien

øges. Herved forstærkes den negative spiral for

både barn og forældre yderligere (73–75).

3.4

SOMATISK SYGDOM OG MENTALE

HELBREDSPROBLEMER

Kronisk somatisk sygdom er en del af hverdagen

for 10-12% af børn og unge (76), og mentale hel-

bredsproblemer og psykisk sygdom forekommer

hyppigere blandt børn med kroniske sygdomme

end hos deres fysisk raske jævnaldrende (77–79).

Astma, allergi og overvægt er blandt de hyp-

pigst forekommende kroniske sygdomme blandt

børn og unge, efterfulgt af diabetes og epilepsi.

Derudover fødes en del børn med syndromer og

misdannelser, og endelig rammes børn af sjældne,

102

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

men alvorlige sygdomme, fx inflammatoriske

tarmsygdomme og børneleddegigt (80).

Når et barn er ramt af både somatisk sygdom

og mentale helbredsproblemer, påvirker det hele

familiens livskvalitet (81) både på kort og lang sigt

(78). Forståelse for den mentale dimension vil

kunne have afgørende indflydelse på behandlingen

af barnet, og der er derfor stigende opmærk-

somhed på aktivt at opspore mentale helbreds-

problemer hos børn, der undersøges og behandles

for somatisk sygdom og på at behandle barnets

samlede symptombillede, uanset om barnet ses i

somatisk eller psykiatrisk regi (82, 83).

Opmærksomhed på mentale helbredsproblemer

indgår i adskillige vejledninger for udredning og

behandling af kroniske sygdomme hos børn, men

undersøgelser tyder på, at børnelæger ofte overser

de mentale helbredsproblemer (84). Det er svært

at skabe et samlet og validt overblik over somatisk

syge børns trivsel og mentale sundhed, da under-

søgelserne på området dækker forskellige popu-

lationer og aldersgrupper og anvender forskellige

mål for mental sundhed. Vi har i det følgende

forsøgt at dække de hyppigst forekommende

somatiske sygdomme og at udvælge datakilder

af høj validitet, fx metaanalyser og studier, der er

baseret på landsdækkende registerdata og store

spørgeskemaundersøgelser.

3.4.1

Astma og allergi

De allergiske sygdomme astma, atopisk eksem og

høfeber forekommer hyppigt, og 7-10% af danske

seksårige lider af astma (85), mens op til 20% har

børneeksem (atopisk eksem) (86). En metaana-

lyse af 28 studier med næsten 5.000 børn med

en gennemsnitsalder på 8,4 år dokumenterede, at

børn med astma havde flere adfærdsproblemer

end børn uden astma, og at jo værre astmaen er,

desto større er risikoen for adfærdsproblemer.

Således var effekten stor hos børn med svær astma

(87). I metaanalysen blev der benyttet forskellige

standardiserede målemetoder, herunder anvendte

91% the Child Behaviour Checklist. I et nyere dansk

studie, hvor over 9.000 børn i alderen 2-15 år blev

scoret med hhv. forældreudfyldt og selvrapporteret

Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ),

fandt man, at børn med eksem, astma og høfeber

havde signifikant flere emotionelle og adfærds-

mæssige problemer end andre børn, men at der

ikke var øgede problemer med kammerater, og at

denne tendens var til stede i alle aldersgrupper (88).

Børn og unge med astma har en øget forekomst af

angst. En metaanalyse af 15 studier viste således,

at 22,7% af børn med astma havde angst, hvilket

var omkring tre gange højere end forekomsten

blandt børn i baggrundsbefolkningen (89). Samme

metaanalyse viste, at forekomsten af specifikke

angstdiagnoser var øget blandt børn med astma

sammenlignet med børn uden astma, herunder

havde 9,5% separationsangst, 7,3% havde social

angst, 6,4% havde generaliseret angst og 4,5%

havde panikangst (89). I en metaanalyse af ni stu-

dier fra 2017 fandt man dokumentation for, at børn

og unge (0-17 år) med atopiske sygdomme havde

en forekomst af ADHD, der var 30-50% højere

end hos børn uden atopi (90). Sammenlignet med

raske børn var risikoen (odds ratio (OR)) for at få

diagnosticeret ADHD 1,4 [95% konfidensinterval

(CI): 1,2-1,5] gange forøget for børn med astma, 1,3

[95% CI: 1,2-1,5] gange forøget for børn med eksem

og 1,5 [95% CI: 1,4-1,6] gange forøget for børn med

høfeber (90). Et stort norsk studie fandt imidlertid,

at det primært var børn med atopisk eksem, der

havde en øget risiko for ADHD (91). Et amerikansk

studie fandt også, at der var en 50% øget risiko

for problemer med adfærd, emotionel kontrol og

opmærksomhed hos børn med atopisk eksem (92).

En anden forskningsoversigt fra 2017 viste ligeledes,

103

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

at der blandt børn med ADHD var en større fore-

komst af astma end blandt børn uden ADHD (93).

Nyere forskning tyder på, at der kan være en

genetisk sammenhæng mellem samtidig fore-

komst af psykisk sygdom og astma og allergi (94).

Analyser af genetiske overlap mellem astma og

otte psykiske lidelser (ADHD, angst, ASF, bipolar

lidelse, spiseforstyrrelse, depression, posttrauma-

tisk stresslidelse og skizofreni) fra en stor britisk

biobank viste, at der på genetisk niveau var en

stærk sammenhæng mellem astma og tre psykiske

lidelser: ADHD, angst og depression. De gener,

der var fælles, regulerede genekspression for hor-

monudskillelse, fordøjelse, åndedræt og immunsy-

stemet. Forståelse af de genetiske sammenhænge

giver potentielt ny viden om både somatiske og

psykiske sygdomme.

3.4.2

Overvægt

Udvikling af overvægt ser ud til at være et resultat

af et mangeårigt og komplekst samspil mellem

mange faktorer, og overvægt kan ikke anskues

ud fra en simpel beregning af energibalancen,

dvs. om en person spiser for meget og bevæger

sig for lidt. Forskning har vist, at både arvelige

faktorer, sundhedsadfærd og psykosociale faktorer

er forbundet med udvikling af overvægt, hver for

sig og i kombination med hinanden, herunder bl.a.

mad- og måltidsvaner, fysisk (in)aktivitet, overvægt

hos forældrene, rygning, genetiske og epigene-

tiske faktorer, søvn, stress, mental sundhed hos

forældre og børn, uddannelse og indkomst (95).

Allerede i det første leveår udviser nogle børn et

spisemønster, hvor barnet indtager mere føde, end

det har brug for. Det hænger primært sammen

med, at barnet tilbydes mere mad end svarende til

det ernæringsmæssige behov. Desuden kan nogle

børn være svære at aflæse mht. sult og mæthed,

og impulsiv spiseadfærd kan også være en del

af problemet (96). Overspisning og for hurtig

vægtøgning i det første leveår kan potentielt

udgøre de første faser i udviklingen af overvægt

i barnealderen. Således viser undersøgelser med

udgangspunkt i Databasen Børns Sundhed, at

blandt 43.109 børn var 3,6% overvægtige og 0,5%

svært overvægtige ved 6-8-månedersalderen,

svarende til WHO’s referencer, og ved indsko-

lingsundersøgelserne var 9,5% overvægtige og

2,6% svært overvægtige (96). Uafhængigt af

indflydelse fra potentielle risikofaktorer som køn,

indvandrerstatus, mors alder, uddannelse, familie-

status, rygning i hjemmet og varighed af amning,

er der blevet fundet høj kontinuitet af overvægt

fra spædbarnealderen til 5-8-årsalderen, og en syv

gange øget risiko for svær overvægt ved skole-

start, hvis barnet var overvægtigt i sit første leveår

(OR=7,4 [95% CI: 5,3-10,2]) (96) (se

Tabel 3.2).

Overvægtige børn er på længere sigt i større risiko

end ikke-overvægtige børn for at udvikle overvægt

som voksne med alvorlige, negative helbreds-

konsekvenser til følge, herunder type-2-diabetes,

forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme samt over-

belastning af led og knogler. De har endvidere en

højere forekomst af mentale helbredsproblemer,

herunder angst og depression (97–99). Allerede i

barnealderen findes en del af disse helbredspro-

blemer bl.a. i form af en øget forekomst af mentale

helbredsproblemer. Et australsk opfølgningsstudie

med mere end 3.000 børn, som blev undersøgt

med bl.a. SDQ-screening, viste, at børn med

højere Body Mass Index (BMI) i 4-5-årsalderen

havde flere problemer med relationer til jævn-

aldrende og flere lærerrapporterede emotionelle

problemer i 8-9-årsalderen end børn med lavere

BMI (100). Undersøgelsen fra Databasen Børns

Sundhed med fokus på overvægt ved indsko-

ling i 5-8-årsalderen inddrog også forældrenes

oplevelser af deres børns relationer til jævnald-

rende i tiden omkring skolestart undersøgt med

104

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

→ TABEL 3.2

Risikofaktorer for overvægt ved 5-8-årsalderen (n=43.109, data er kontrolleret for perinatale og sociodemografiske faktorer) (96).

RISIKOFAKTORER

OR [95% CI] JUSTERET

FØDSELSVÆGT

<2.500 GRAM

→

0,8 [0,5-1,1]

2.500-3.999 GRAM (REFERENCE)

→

4.000 GRAM ELLER DEROVER

→

1,9 [1,6-2,2]

AMNING

FULD AMNING I MINDST FIRE MÅNEDER (REFERENCE)

→

FULD AMNING I MINDRE END FIRE MÅNEDER

→

1,3 [1,1-1,5]

BOET SAMMEN MED EN RYGER

NEJ (REFERENCE)

→

1,4 [1,2-1,7]

VÆGTSTATUS I 6-10-MÅNEDERSALDEREN

NORMALVÆGTIG (REFERNCE)

→

GRÆNSENDE TIL OVERVÆGTIG

→

3,7 [3,0-4,5]

OVERVÆGTIG ELLER SVÆRT OVERVÆGTIG

→

7,4 [5,3-10,2]

105

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

SDQ-screening. Undersøgelsen viste, at jo mere

overvægt desto større forekomst af mobning og

drillerier, af ikke at føle sig vellidt blandt andre

børn, at man leger mest alene og foretrækker

samvær med voksne (96).

I en analyse fra det svenske register for børnefed-

mebehandling (BORIS, 2005-2015) (101) blev over

12.500 overvægtige børn og unge i alderen 6-17 år

sammenlignet med 60.000 børn og unge fra den

generelle befolkning (matchet på køn, fødselsår

og bopæl). Her fandt man, at overvægtige piger

havde en 43% højere risiko for at blive diagnosti-

ceret med angst og depression, og drenge havde

en 33% øget risiko for angst og depression end

deres normalvægtige jævnaldrende (101). I lighed

med dette viste en metaanalyse af 18 populations-

baserede opfølgningsstudier (n=51.272), at børn

og unge med svær overvægt havde en 34% øget

risiko for at have depression, mens gruppen med

overvægt ikke havde en signifikant øget risiko for

at have depression (OR=1,2 [95% CI: 0,9-1,4]) eller

depressive symptomer (102).

Et studie fra Canada viste, at overvægtige børn i

alderen 2-5 år havde en betydeligt højere risiko for

at blive henvist til vurdering i børne- og ung-

domspsykiatrien på grund af mentale helbredspro-

blemer end normalvægtige børn, med den største

effekt for piger (103). Et studie af 4-10-årige børn

fra Australien har vist, at overvægt er associeret

med vanskeligheder ift. jævnaldrende og emoti-

onelle symptomer bedømt med SDQ, men ikke

med andre mentale helbredsproblemer (104). I en

metaanalyse af 42 studier med 728.136 deltagere

heraf 48.161 med ADHD, fandt man, at blandt

børn med ADHD var forekomsten af overvægt

øget med knap 40% sammenlignet med børn

uden ADHD (10,3% versus 7,4%). Tallet var endnu

højere, når man fokuserede på studier, hvor barnet

havde en formel ADHD-diagnose og var blevet

målt og vejet. Her var forekomsten af overvægt

øget med 47% (105).

3.4.3

Diabetes

I Danmark lever ca. 3.000 børn og unge med ty-

pe-1-diabetes, og registerbaserede undersøgelser

fra Danmark (106), Sverige (107) og Australien

(108) har vist, at risikoen for psykisk sygdom er

øget 1,4-2,5 gange hos børn med type-1-diabetes.

Det danske studie viste, at risikoen for at udvikle

en spiseforstyrrelse var dobbelt så stor for piger og

tre gange så stor for drenge med type-1-diabetes

som for deres raske jævnaldrende. Desuden var

der en signifikant øget risiko for at blive diagnosti-

ceret med depression og affektive lidelser og angst

(106). I det svenske studie fandt man, at risikoen

for at blive diagnosticeret med psykisk sygdom

blev tredoblet inden for seks måneder efter debut

af diabetes (107), mens det danske studie (106)

viste, at risikoen for psykisk sygdom var størst

fem år efter diabetesdebut. Dårligt reguleret

type-1-diabetes (dårlig metabolisk kontrol) er as-

socieret med en øget risiko for at udvikle langtids-

følger, bl.a. i form af hjertekarsygdomme, nyresvigt,

synsnedsættelse og tidlig død. Den metaboliske

kontrol er ringere, og risikoen for at blive indlagt

med diabetisk ketoacidose (syreforgiftning) er

højere blandt børn og unge med diabetes og sam-

tidig forekomst af psykisk sygdom (109). Vejled-

ninger for behandling af børnediabetes anbefaler

systematisk screening for psykisk sygdom og en

integreret sundhedsfaglig tilgang, som sikrer let

adgang til både somatisk og psykiatrisk/psykolo-

gisk behandling og støtte (110), men der mangler

stadig evidensbaserede vejledninger, der beskriver,

hvordan man bedst implementerer screening for

det spektrum af psykiske sygdomme, der findes

blandt børn og unge med multimorbiditet (111).

106

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

3.4.4

Cerebral parese

Mentale helbredsproblemer rapporteres ofte hos

børn og unge med cerebral parese. I en metaana-

lyse af otte studier med 1.771 børn med cerebral

parese i alderen 6-15 år fandt man, at den samlede

forekomst af psykiske symptomer var 28-35%. Et

af studierne i metaanalysen (n=56) fandt desuden,

at 57% af børnene fik diagnosticeret en psykisk

sygdom, når de via deres forældre gennemgik et

diagnostisk interview (Kiddie-SADS) udført af en

psykiater. Blandt psykiske sygdomme var ADHD

og oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD) de

hyppigste (112). En anden forskningsoversigt

(113) har undersøgt sammenhængen mellem

hhv. ADHD og ASF blandt børn med cerebral

parese. Forskningsoversigten inkluderede 19

studier omhandlende cerebral parese og ADHD

og 28 studier om cerebral parese og ASF. Baseret

på denne systematiske gennemgang konklude-

rede forfatterne, at ASF og ADHD så ud til at

forekomme hyppigere hos børn med cerebral

parese end hos generelle befolkning, men det blev

samtidigt anført, at metoderne til at diagnosticere

ASF og ADHD ikke var velegnede til børn med

motoriske problemer (113).

3.4.5

Epilepsi

Der findes ikke en samlet opgørelse over, hvor

mange børn i Danmark, der har epilepsi, og der

kan være usikkerhed forbundet med at opgøre

antallet. Det hænger bl.a. sammen med, at epilepsi

kan være svær at diagnosticere og er let at for-

veksle med mange andre anfaldslidelser. En dansk,

registerbaseret undersøgelse viste, at 0,8% af børn

under ti år havde fået diagnosticeret epilepsi, og

at børn med epilepsi har en forhøjet risiko for at

udvikle en bred vifte af psykiske sygdomme både i

barndommen, ungdomsårene og den tidlige vok-

senalder (114). De stærkeste sammenhænge blev

observeret for skizofreni, hvor børn med epilepsi

havde en 50% øget risiko, og en tilsvarende øget

risiko blev fundet for følelsesmæssige og stressre-

laterede sygdomme, herunder angst og depres-

sion (114). Disse tal svarer godt til forekomsten

i Norge, hvor man fandt at 0,6% af børn havde

fået diagnosticeret epilepsi, og at 43% af børnene

med epilepsi også havde psykiatriske sygdomme

(115). Mange andre undersøgelser har estimeret

forekomsten af depression og angst blandt børn

med epilepsi, men estimaterne varierer meget.

Således varierer forekomsten af depression fra 8%

til 33%, og forekomsten af angst spænder fra 5% til

48,5%. De store forskelle skyldes sandsynligvis, at

der i undersøgelserne er brugt forskellige metoder

til at måle depression og angst, og at undersøgel-

serne er gennemført i forskellige aldersgrupper og

populationer (116).

En registerbaseret undersøgelse blandt ameri-

kanske børn i alderen 5-17 år med epilepsi viste,

at 13,1% led af depression og 23,3% af angst (116).

En anden amerikansk undersøgelse blandt knap

1.000 amerikanske børn i alderen 0-17 år med

epilepsi og en kontrolgruppe uden epilepsi viste,

sammenlignet med kontrolgruppen havde børn

med epilepsi og anfaldsfænomener en signifi-

kant øget risiko for at blive diagnosticeret med

depression (8% versus 2%), angst (17% versus 3%),

ADHD (23% versus 6%), adfærdsproblemer (16%

versus 3%), udviklingsforsinkelse (51% versus 3%)

og ASF (16% versus 1%) (117). Et dansk register-

baseret studie tyder på en stærk sammenhæng

mellem epilepsi i barndommen og efterfølgende

udvikling af ADHD, selv efter at der er taget højde

for socioøkonomiske og perinatale risikofaktorer

og familiehistorie med epilepsi, feberkramper

eller psykiske sygdomme. Studiet viste, at børn

med epilepsi havde en omkring 72% øget risiko

for at få ADHD sammenlignet med børn uden

epilepsi (118). Personer med epilepsi har ligeledes

107

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

en øget risiko for ASF, og i et landsdækkende

svensk registerstudie fandt man, at risikoen for at

blive diagnosticeret med ASF var 11 gange højere

blandt personer, der havde epilepsi i barndommen

end blandt kontrolpersoner uden epilepsi (119).

Der er i ovennævnte undersøgelser ikke taget

højde for, hvilken type af epilepsi barnet havde, og

det er sandsynligt, at forskellige bagvedliggende

årsager til epilepsi kan give en forskellig risiko for at

udvikle psykisk sygdom.

3.4.6

Inflammatoriske tarmsygdomme og

cøliaki

De inflammatoriske tarmsygdomme (Morbus

Crohn og Collitis Ulcerosa) debuterer ofte hos

børn og unge med symptomer på mavesmerter,

diarré kvalme og vægttab. Crohns sygdom er en

sjælden sygdom hos børn og unge og diagnosti-

ceres hos 150-200 danske patienter under 15 år om

året. Blandt børn og unge med inflammatoriske

tarmsygdomme diagnosticeres 4% før femårsal-

deren og 8% før tiårsalderen, mens de fleste diag-

nosticeres i teenageårene (120). Antallet af børn

og voksne med inflammatoriske tarmsygdomme

er stigende (121). Især Crohns sygdom kan have et

vanskeligt og uforudsigeligt forløb med træthed,

underernæring, anæmi, dårlig vækst og forsinket

pubertet. Børn med inflammatoriske tarmsygdom

har ofte psykiske problemer. Et svensk register-

studie har vist, at både drenge og piger med

inflammatorisk tarmsygdom havde en 60% øget

risiko for at få en psykiatrisk diagnose sammen-

lignet med den øvrige befolkning (HR=1,6 [95% CI:

1,5-1,7]). Samme undersøgelse viste en øget risiko

for selvmordsforsøg (HR=1,4 [95% CI: 1,2-1,7]),

angst (HR=1,9 [95% CI: 1,7-2,0]), humørforstyr-

relser (HR=1,6 [95% CI: 1,4-1,7), spiseforstyrrelser

(HR=1,6 [95% CI: 1,3-2,0]), opmærksomhedsfor-

styrrelser (HR=1,2 [95% CI: 1,1-1,4), personligheds-

forstyrrelser (HR=1,4 [95% CI: 1,1-1,8]) og ASF

(HR=1,4 [95% CI: 1,1-1,7]). Risikoen for at udvikle

psykisk sygdom var særligt høj (HR=2,4 [95% CI:

1,9-3,1]) hos børn, der fik konstateret inflammato-

risk tarmsygdom før seksårsalderen (122).

Cøliaki eller glutenintolerance er en kronisk

autoimmun sygdom, hvor glutenproteiner udløser

en betændelseslignende reaktion (inflammation)

i tyndtarmens indvendige slimhinde. Det kan føre

til mavesmerter, afføringsforstyrrelser, mangel-

tilstande og andre symptomer. Børn med cøliaki

kan blive hæmmet i væksten og være irritable

med svingende humør. Omkring 1% af børn og

voksne har cøliaki, og antallet af diagnosticerede

patienter er stigende (123). Diagnosen stilles ved

en blodprøve kombineret med en vævsprøve fra

tarmen (biopsi). I en kohorte af svenske børn med

cøliaki (biopsiverificerede, i alt 19.186) sammenlig-

nede man forekomsten af psykisk sygdom med en

referencepopulation (kontroller, n = 94.249), der

ikke havde cøliaki (124). Data om psykiatriske syg-

domme blev hentet fra det Svenske Patientregi-

ster. Undersøgelsen viste, at cøliaki i barndommen

var forbundet med en 19% forøget risiko for

enhver psykiatrisk sygdom [95% CI: 1,1-1,2]. Den

øgede risiko blev observeret i alle aldersgrupper

i barndommen, og de højeste risikotal blev set

det første år efter cøliakidiagnosen (HR=1,7 [95%

CI: 1,4-2,1]). Undersøgelsen viste en øget risiko

for humørsvingninger (HR=1,2 [95% CI: 1,1-1,3]),

angstlidelser (HR=1,1 [95% CI: 1,1-1,2]), spiseforstyr-

relser (HR=1,3 [95% CI: 1,2- 1,5]), ADHD (HR=1,3

[95% CI: 1,2-1,4) og ASF (HR=1,5 [95% CI: 1,3-1,6])

(124).

3.4.7

Sjældnere lidelser: børneleddegigt,

neurofibromatose og hjertesygdom

Børneleddegigt (juvenil idiopatisk eller reuma-

toid artritis) er en autoimmun sygdom hos børn

og unge, som giver hævede, betændte, stive

108

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

og smertefulde led, og som lejlighedsvist også

involverer øvrige organer. Juvenil idiopatisk artritis

er sjælden og rammer årligt 1-2 af 10.000 børn og

unge i alderen 0-17 år (125). Depression og angst

er udbredt hos børn med børneleddegigt, men i

litteraturen er der meget varierende beskrivelser

af forekomsten. I en nylig forskningsoversigt fandt

man, at 7-36% af børn med børneleddegigt havde

tegn på depression, når de blev screenet med va-

liderede screeningsværktøjer, og at angst forekom

hos 7-64% (126).

Neurofibromatose type 1 er en relativt hyppig

arvelig sygdom, der er karakteriseret ved hudfor-

andringer i form af ”café-au-lait-pletter” og små

knuder i hud og nervevæv samt en tendens til

både godartede og ondartede svulster. Der fødes

ca. 20 børn om året med neurofibromatose, og

studier har vist, at børnene har høj risiko for indlæ-

ringsproblemer og øget risiko for ASF (127).

Børn med medfødte, operationskrævende misdan-

nelser i hjertet har i flere undersøgelser vist sig at

have en øget risiko for ADHD, og i en nylig dansk

undersøgelse havde børn med hjertesygdom en

signifikant højere forældrevurderet ADHD-symp-

tomscore end raske kontroller. De samme børn

blev ADHD-symptomscoret af deres lærere, men

her var der ikke forskel mellem børn med og uden

hjertesygdom (128).

109

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

3.5

REFERENCER

Loman MM, Gunnar MR. Early experience and the

development of stress reactivity and regulation in children.

Neurosci Biobehav Rev. 2010; 34: 867–76.

Wermter A-K, Laucht M, Schimmelmann BG, Banas-

chewski T, Sonuga-Barke EJS, Rietschel M, Becker K.

From nature versus nurture, via nature and nurture, to

gene x environment interaction in mental disorders. Eur

Child Adolesc Psychiatry. 2010; 19: 199–210.

Groh A, Narayan AJ, Bakermans-Kranenburg MJ,

Roisman GI, Vaughn BE, Fearon RMP, van IJzendoorn

MH. Attachment in the early life course: Meta-analytic

evidence for its role in socioemotional development. Child

development perspectives. Child Dev Perspect. 2017; 11:

70–6.

Bilenberg N, Skovsgaard AM, Verhulst FC. Årsagsforhold.

I: Thomsen PH, Rask CU, Bilenberg N, eds. Børne- og

Ungdomspsykiatri. 4. udgave. København: FADL’s Forlag;

2019: 41–56.

Thapar A, Riglin L. The importance of a developmental

perspective in Psychiatry: What do recent genetic-epide-

miological findings show? Mol Psychiatry. 2020; 25: 1631–9.

Grove J, Ripke S, Als TD, Mattheisen M, Walters RK,

Won H, Pallesen J, Agerbo E, Andreassen OA, Anney R,

Awashti S, Belliveau R, Bettella F, Buxbaum JD, Bybjerg-

Grauholm J, Bækvad-Hansen M, Cerrato F, Chambert K,

Christensen JH, Churchhouse C, Dellenvall K, Demontis

D, De Rubeis S, Devlin B, Djurovic S, Dumont AL, Gold-

stein JI, Hansen CS, Hauberg ME, Hollegaard MV, Hope

S, Howrigan DP, Huang H, Hultman CM, Klei L, Maller

J, Martin J, Martin AR, Moran JL, Nyegaard M, Nærland

T, Palmer DS, Palotie A, Pedersen CB, Pedersen MG,

DPoterba T, Poulsen JB, Pourcain BS, Qvist P, Rehnström

K, Reichenberg A, Reichert J, Robinson EB, Roeder K,

Roussos P, Saemundsen E, Sandin S, Satterstrom FK,

Davey Smith G, Stefansson H, Steinberg S, Stevens CR,

Sullivan PF, Turley P, Walters GB, Xu X, Stefansson K,

Geschwind DH, Nordentoft M, Hougaard DM, Werge

T, Mors O, Mortensen PB, Neale BM, Daly MJ, Børglum

AD. Identification of common genetic risk variants for

autism spectrum disorder. Nat Genet. 2019; 51: 431–44.

Demontis D, Walters RK, Martin J, Mattheisen M, Als

TD, Agerbo E, Baldursson G, Belliveau R, Bybjerg-

Grauholm J, Bækvad-Hansen M, Cerrato F, Chambert

K, Churchhouse C, Dumont A, Eriksson N, Gandal M,

Goldstein JI, Grasby KL, Grove J, Gudmundsson OO,

Hansen CS, Hauberg ME, Hollegaard MV, Howrigan

DP, Huang H, Maller JB, Martin AR, Martin NG, Moran

J, Pallesen J, Palmer DS, Pedersen CB, Pedersen MG,

Poterba T, Poulsen JB, Ripke S, Robinson EB, Satterstrom

FK, Stefansson H, Stevens C, Turley P, Walters GB, Won

H, Wright MJ, Andreassen OA, Asherson P, Burton CL,

Boomsma DI, Cormand B, Dalsgaard S, Franke B, Ge-

lernter J, Geschwind D, Hakonarson H, Haavik J, Kranzler

HR, Kuntsi J, Langley K, Lesch K-P, Middeldorp C, Reif A,

Rohde LA, Roussos P, Schachar R, Sklar P, Sonuga-Barke

EJS, Sullivan PE, Thapar A, Tung JY, Waldman ID,

Medland SE, Stefansson K, Nordentoft M, Hougaard DM,

Werge T, Mors O, Mortensen PB, Daly MJ, Faraone SV,

Børglum AD, Neale BM. Discovery of the first geno-

me-wide significant risk loci for attention deficit/hyperacti-

vity disorder. Nat Genet. 2019; 51: 63–75.

Caspi A, Moffitt TE. Gene-environment interactions in

psychiatry: Joining forces with neuroscience. Nat Rev

Neurosci. 2006; 7: 583–90.

Lucassen N, Kok R, Bakermans-Kranenburg MJ, Van

Ijzendoorn MH, Jaddoe VW V, Hofman A, Verhulst FC,

Lambregtse-Van den Berg MP, Tiemeier H. Executive

functions in early childhood: The role of maternal and

paternal parenting practices. Br J Dev Psychol. 2015; 33:

489–505.

10.

Thapar A, Cooper M, Rutter M. Neurodevelopmental

disorders. Lancet Psychiatry. 2017; 4: 339–46.

11.

Mathiasen R, Hansen BM, Forman JL, Kessing LV,

Greisen G. The risk of psychiatric disorders in individuals

born prematurely in Denmark from 1974 to 1996. Acta

Paediatr. 2011; 100: 691–9.

12.

Ribeiro LA, Zachrisson HD, Schjolberg S, Aase H,

Rohrer-Baumgartner N, Magnus P. Attention problems

and language development in preterm low-birth-weight

children: Cross-lagged relations from 18 to 36 months.

BMC Pediatr. 2011; 11: 59.

13.

Hvelplund C, Hansen BM, Koch SV, Andersson M, Skov-

gaard AM. Perinatal risk factors for feeding and eating

disorders in children aged 0 to 3 years. Pediatrics. 2016;

137: 1–8.

110

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

14.

Olsen EM, Skovgaard AM, Weile B, Petersen J,

Jørgensen T. Risk factors for weight faltering in infancy

according to age at onset. Paediatr Perinat Epidemiol.

2010; 24: 370–82.

15.

Swanson JD, Wadhwa PM. Developmental origins of child

mental health disorders. J Child Psychol Psychiatry. 2008;

49: 1009–19.

16.

Larsen PS, Kamper-Jørgensen M, Adamson A, Barros H,

Bonde JP, Brescianini S, Brophy S, Casas M, Charles M-A,

Devereux G, Eggesbø M, Fantini MP, Frey U, Gehring U,

Grazuleviciene R, Henriksen TB, Hertz-Picciotto I, Heude

B, Hryhorczuk DO, Inskip H, Jaddoe VWV, Lawlor DA,

Ludvigsson J, Kelleher C, Kiess W, Koletzko B, Kuehni CE,

Kull I, Kyhl HB, Magnus P, Momas I, Murray D, Pekkanen

J, Polanska K, Porta D, Poulsen G, Richiardi L, Roeleveld

N, Skovgaard AM, Sram RJ, Strandberg-Larsen K, Thijs

C, Van Eijsden M, Wright J, Vrijheid M, Andersen A-MN.

Pregnancy and birth cohort resources in Europe: A large

opportunity for aetiological child health research. Paediatr

Perinat Epidemiol. 2013; 27: 393–414.

17.

Obel C, Zhu JL, Olsen J, Breining S, Li J, Grønborg TK,

Gissler M, Rutter M. The risk of attention deficit hypera-

ctivity disorder in children exposed to maternal smoking

during pregnancy - A re-examination using a sibling

design. J Child Psychol Psychiatry. 2016; 57: 532–7.

Gustavson K, Ystrom E, Stoltenberg C, Susser E, Surén P,

Magnus P, Knudsen GP, Smith GD, Langley K, Rutter M,

Aase H, Reichborn-Kjennerud T. Smoking in pregnancy

and child ADHD. Pediatrics. 2017; 139: e20162509.

Sellers R, Warne N, Rice F, Langley K, Maughan B,

Pickles A, Thapar A, Collishaw S. Using a cross-cohort

comparison design to test the role of maternal smoking in

pregnancy in child mental health and learning: Evidence

from two UK cohorts born four decades apart. Int J

Epidemiol. 2020; 49: 390–9.

Kalkbrenner AE, Meier SM, Madley-Dowd P, Ladd-

Acosta C, Fallin MD, Parner E, Schendel D. Familial

confounding of the association between maternal smoking

in pregnancy and autism spectrum disorder in offspring.

Autism Res. 2020; 13: 134–44.

Porter MSM, Maravilla JC, Betts KS, Alati R. Low-mode-

rate prenatal alcohol exposure and offspring attention-de-

ficit hyperactivity disorder (ADHD): Systematic review

and meta-analysis. Arch Gynecol Obstet. 2019; 300:

269–77.

22.

Mattson SN, Bernes GA, Doyle LR. Fetal alcohol spec-

trum disorders: A review of the neurobehavioral deficits

associated with prenatal alcohol exposure. Alcohol Clin

Exp Res. 2019; 43: 1046–62.

23.

Koch S V, Andersson M, Hvelplund C, Skovgaard AM.

Mental disorders in referred 0-3-year-old children: A

population-based study of incidence, comorbidity and

perinatal risk factors. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2020.

Online ahead of print.

24.

Linnet KM, Wisborg K, Obel C, Secher NJ, Thomsen PH,

Agerbo E, Henriksen TB. Smoking during pregnancy and

the risk for hyperkinetic disorder in offspring. Pediatrics.

2005; 116: 462–7.

25.

Rodriguez A, Miettunen J, Henriksen TB, Olsen J, Obel

C, Taanila A, Ebeling H, Linnet KM, Moilanen I, Järvelin

M-R. Maternal adiposity prior to pregnancy is associated

with ADHD symptoms in offspring: Evidence from three

prospective pregnancy cohorts. Int J Obes. 2008; 32:

550–7.

Obel C, Linnet KM, Henriksen TB, Rodriguez A, Järvelin

MR, Kotimaa A, Moilanen I, Ebeling J, Bilenberg N,

Taanila A, Ye G, Olsen J. Smoking during pregnancy and

hyperactivity-inattention in the offspring - comparing

results from three Nordic cohorts. Int J Epidemiol. 2009;

38: 698–705.

Linnet KM, Wisborg K, Secher NJ, Thomsen PH, Obel

C, Dalsgaard S, Henriksen TB. Coffee consumption

during pregnancy and the risk of hyperkinetic disorder and

ADHD: A prospective cohort study. Acta Paediatr. 2009;

98: 173–9.

Obel C, Olsen J, Henriksen TB, Rodriguez A, Järvelin

M-R, Moilanen I, Parner E, Linnet KM, Taanila A, Ebeling

H, Heiervang E, Gissler M. Is maternal smoking during

pregnancy a risk factor for hyperkinetic disorder? -Findings

from a sibling design. Int J Epidemiol. 2011; 40: 338–45.

Khashan AS, McNamee R, Henriksen TB, Pedersen MG,

Kenny LC, Abel KM, Mortensen PB. Risk of affective

disorders following prenatal exposure to severe life events:

A Danish population-based cohort study. J Psychiatr Res.

2011; 45: 879–85.

Pedersen LH, Henriksen TB, Bech BH, Licht RW, Kjaer D,

Olsen J. Prenatal antidepressant exposure and behavi-

oral problems in early childhood - a cohort study. Acta

Psychiatr Scand. 2013; 127: 126–35.

26.

18.

27.

19.

28.

20.

29.

21.

30.

111

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

31.

Liew Z, Ritz B, von Ehrenstein OS, Bech BH, Nohr EA, Fei

C, Bossi R, Henriksen TB, Bonefeld-Jørgensen EC, Olsen

J. Attention deficit/hyperactivity disorder and childhood

autism in association with prenatal exposure to perfluoro-

alkyl substances: A nested case-control study in the

Danish National Birth Cohort. Environ Health Perspect.

2015; 123: 367–73.

32.

Grzeskowiak LE, Morrison JL, Henriksen TB, Bech BH,

Obel C, Olsen J, Pedersen LH. Prenatal antidepressant

exposure and child behavioural outcomes at 7 years of

age: A study within the Danish National Birth Cohort.

BJOG. 2016; 123: 1919–28.

33.

Olsen EM, Rask CU, Elberling H, Jeppesen P, Clem-

mensen L, Munkholm A, Li XQ, Hansen MH, Rimvall

MK, Linneberg A, Munch IC, Larsen M, Jørgensen T,

Skovgaard AM. Cohort profile: The Copenhagen Child

Cohort Study (CCC2000). Int J Epidemiol. 2020; 49:

370-1.

Skovgaard AM, Wilms L, Johansen A, Ammitzbøll J,

Holstein BE, Olsen EM. Standardiseret monitorering af

spæd- og småbørns helbred i de kommunale sundheds-

ordninger. Ugeskr Laeger. 2018; 180: 2–6.

Statens Institut for Folkesundhed. Databasen Børns

Sundhed. 2002. Available from: https://www.sdu.dk/da/sif/

forskning/projekter/databasen_boerns_sundhed.

Skovgaard AM, Houmann T, Christiansen E, Landorph S,

Jørgensen T, Olsen EM, Heering K, Kaas-Nielsen S, Sam-

berg V, Lichtenberg A. The prevalence of mental health

problems in children 1(1/2) years of age - the Copenhagen

Child Cohort 2000. J Child Psychol Psychiatry. 2007; 48:

62–70.

Costello EJ, Foley DL, Angold A. 10-year research

update review: The epidemiology of child and adolescent

psychiatric disorders: II. Developmental epidemiology. J

Am Acad Child Adolesc Psychiatry. 2006; 45: 8–25.

Indredavik MS, Vik T, Evensen KAI, Skranes J, Taraldsen

G, Brubakk A-M. Perinatal risk and psychiatric outcome

in adolescents born preterm with very low birth weight or

term small for gestational age. J Dev Behav Pediatr. 2010;

31: 286–94.

Linsell L, Malouf R, Johnson S, Morris J, Kurinczuk JJ,

Marlow N. Prognostic factors for behavioral problems

and psychiatric disorders in children born very preterm or

very low birth weight: A systematic review. J Dev Behav

Pediatr. 2016; 37: 88–102.

40.

Mikkelsen SH, Olsen J, Bech BH, Wu C, Liew Z, Gissler

M, Obel C, Arah O. Birth asphyxia measured by the pH

value of the umbilical cord blood may predict an increased

risk of attention deficit hyperactivity disorder. Acta Pae-

diatr. 2017; 106: 944–52.

41.

Ask H, Gustavson K, Ystrom E, Havdahl KA, Tesli M,

Askeland RB, Reichborn-Kjennerud T. Association of ge-

stational age at birth with symptoms of attention-deficit/

hyperactivity disorder in Children. JAMA Pediatr. 2018;

172: 749–56.

42.

Allotey J, Zamora J, Cheong-See F, Kalidindi M,

Arroyo-Manzano D, Asztalos E, van der Post J, Mol BW,

Moore D, Birtles D, Khan KS, Thangaratinam S. Cognitive,

motor, behavioural and academic performances of chil-

dren born preterm: A meta-analysis and systematic review

involving 64 061 children. BJOG. 2018; 125: 16–25.

Thygesen LC, Ersbøll AK. Danish population-based regi-

sters for public health and health-related welfare research:

Introduction to the supplement. Scand J Public Health.

2011; 39: 8-10.44.

Jenkins J, Madigan S, Arsenault L. Psychosocial adversity.

I: Thapar A, Pine DS, Leckman J, Snowling MJ, Scott

S, Taylor E, eds. Rutter’s child and adolescent psychi-

atry. Sixth edit. United Kingdom: Wiley Blackwell; 2018:

330–40.

Elberling H, Linneberg A, Rask CU, Houman T, Goodman

R, Skovgaard AM. Psychiatric disorders in Danish children

aged 5-7 years: A general population study of prevalence

and risk factors from the Copenhagen Child Cohort

(CCC 2000). Nord J Psychiatry. 2016; 70: 146–55.

Pant SW, Pedersen TP, Ammitzbøll J, Holstein BE,

Skovgaard AM. Børns mentale helbred og sundhed. En

undersøgelse af nul- til otteårige i Region Hovedstaden i

2002-2017. København: Statens Institut for Folkesundhed,

SDU; 2019.

Wichstrøm L, Berg-Nielsen TS, Angold A, Egger HL,

Solheim E, Sveen TH. Prevalence of psychiatric disorders

in preschoolers. J Child Psychol Psychiatry. 2012; 53:

695–705.

Petersen DJ, Bilenberg N, Hoerder K, Gillberg C. The po-

pulation prevalence of child psychiatric disorders in Danish

8– to 9–year–old children. Eur Child Adolesc Psychiatry.

2006; 15: 71–8.

43.

34.

44.

35.

36.

45.

46.

37.

38.

47.

48.

39.

112

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

49.

Heiervang E, Stormark KM, Lundervold AJ, Heimann

M, Goodman R, Posserud M-B, Ullebø AK, Plessen KJ,

Bjelland I, Lie SA, Gillberg C. Psychiatric disorders in

Norwegian 8- to 10-year-olds: An epidemiological survey

of prevalence, risk factors, and service use. J Am Acad

Child Adolesc Psychiatry. 2007; 46: 438–47.

50.

Rijlaarsdam J, Stevens GWJM, van der Ende J, Hofman

A, Jaddoe VW V, Mackenbach JP, Verhulst FC, Tiemeier

H. Economic disadvantage and young children’s emotional

and behavioral problems: Mechanisms of risk. J Abnorm

Child Psychol. 2013; 41: 125–37.

51.

Ford T, Goodman R, Meltzer H. The British child and

adolescent mental health survey 1999: The prevalence of

DSM-IV disorders. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry.

2003; 42: 1203-11.

52.

Kahr Nilsson K, Landorph S, Houmann T, Olsen EM,

Skovgaard AM. Developmental and mental health cha-

racteristics of children exposed to psychosocial adversity

and stressors at the age of 18-months: Findings from a

population-based cohort study. Infant Behav Dev. 2019; 57:

101319.

53.

Skovgaard AM, Houmann T, Christiansen E, Andreasen

AH. The reliability of the ICD-10 and the DC 0-3 in an

epidemiological sample of children 1,5 years of age. Infant

Ment Health J. 2005; 26: 470–80.

54.

Olsen A, Landorph S, Skovgaard AM. Feeding problems

and eating disorders in an infant-toddler psychiatric popu-

lation - risk factors and comorbidity. Presentation at the 14.

International congress of the World Association of Infant

Mental Health WAIMH, Edingburg; June 2014.

55.

Peasgood T, Bhardwaj A, Biggs K, Brazier JE, Coghill D,

Cooper CL, Daley D, De Silva C, Harpin V, Hodgkins P,

Nadkarni A, Setyawan J, Sonuga-Barke EJS. The impact

of ADHD on the health and well-being of ADHD chil-

dren and their siblings. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2016;

25: 1217–31.

56.

Peasgood T, Bhardwaj A, Brazier JE, Biggs K, Coghill D,

Daley D, Cooper CL, De Silva C, Harpin V, Hodgkins

P, Nadkarni A, Setyawan J, Sonuga-Barke EJS. What is

the health and well-being burden for parents living with a

child with ADHD in the United Kingdom? J Atten Disord.

2020; 1087054720925899.

57.

Rask CU, Ørnbøl E, Olsen EM, Fink P, Skovgaard AM.

Infant behaviors are predictive of functional somatic symp-

toms at ages 5-7 years: Results from the Copenhagen

Child Cohort CCC2000. J Pediatr. 2013; 162: 335–42.

58.

Stein A, Pearson RM, Goodman SH, Rapa E, Rahman

62.

A, McCallum M, Howard LM, Pariante CM. Effects of

perinatal mental disorders on the fetus and child. Lancet

(London, England). 2014; 384: 1800–19.

59.

Ramchandani P, Psychogiou L. Paternal psychiatric

disorders and children’s psychosocial development. Lancet

(London, England). 2009; 374: 646–53.

60.

Gutierrez-Galve L, Stein A, Hanington L, Heron J, Lewis

G, O’Farrelly C, Ramchandani PG. Association of ma-

ternal and paternal depression in the postnatal period with

offspring depression at age 18 years. JAMA psychiatry.

2019; 76: 290–6.

61.

Pedersen CB, Mors O, Bertelsen A, LindumWaltoft B,

Agerbo E, McGrath JJ, Mortensen PB, Eaton WW. A

comprehensive nationwide study of the incidence rate and

lifetime risk for treated mental disorders. JAMA Psychi-

atry. 2014; 71: 573-81.

Jeppesen P, Larsen JT, Clemmensen L, Munkholm A,

Rimvall MK, Rask CU, van Os J, Petersen L, Skovgaard

AM. The CCC2000 birth cohort study of register-based

family history of mental disorders and psychotic experi-

ences in offspring. Schizophr Bull. 2015; 41: 1084–94.

Howard LM, Molyneaux E, Dennis C-L, Rochat T, Stein

A, Milgrom J. Non-psychotic mental disorders in the

perinatal period. Lancet (London, England). 2014; 384:

1775–88.

Jones I, Chandra PS, Dazzan P, Howard LM. Bipolar dis-

order, affective psychosis, and schizophrenia in pregnancy

and the post-partum period. Lancet (London, England).

2014; 384: 1789–99.

Munk-Olsen T, Laursen TM, Pedersen CB, Mors O,

Mortensen PB. New parents and mental disorders: A po-

pulation-based register study. JAMA. 2006; 296: 2582–9.

Pant SW, Johansen A, Holstein BE. Sundhedsplejerskers

indsatser for 0-årige børn. Temarapport og årsrapport om

børn født i 2013. København: Databasen Børns Sundhed

og Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2015.

Pommerencke LM, Pant SW, Ammitzbøll J, Laursen B,

Pedersen TP. Forældres psykiske tilstand i barnets første

leveår og betydning for barnets udvikling og trivsel.

Temarapport fra Databasen Børns Sundhed for børn født

i 2018 og skoleåret 2019/20. København: Databsen Børns

Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2021.

Netsi E, Pearson RM, Murray L, Cooper P, Craske MG,

Stein A. Association of persistent and severe postnatal

depression with child outcomes. JAMA psychiatry. 2018;

75: 247–53.

63.

64.

65.

66.

67.

68.

113

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

69.

Breeman LD, Jaekel J, Baumann N, Bartmann P, Bäuml

JG, Avram M, Sorg C, Wolke D. Infant regulatory

problems, parenting quality and childhood attention

problems. Early Hum Dev. 2018; 124: 11–6.

70.

Poustka L, Zohsel K, Blomeyer D, Jennen-Steinmetz

C, Schmid B, Trautmann-Villalba P, Hohmann S, Becker

K, Esser G, Schmidt MH, Brandeis D, Banaschewski T,

Laucht M. Interacting effects of maternal responsiveness,

infant regulatory problems and dopamine D4 receptor

gene in the development of dysregulation during child-

hood: A longitudinal analysis. J Psychiatr Res. 2015; 70:

83–90.

71.

Ryan R, O’Farrelly C, Ramchandani P. Parenting and child

mental health. London J Prim Care (Abingdon). 2017; 9:

72.

86–94.

Groh AM, Fearon RMP, van IJzendoorn, M. H. Baker-

mans-Kranenburg MJ, Roisman GI. Attachment in the

early life course: Meta-analytic evidence for its role in

socioemotional development. Child Dev Perspect. 2017;

11: 70–6.

Bendiksen B, Aase H, Diep LM, Svensson E, Friis S, Zeiner

P. The associations between pre- and postnatal maternal

symptoms of distress and preschooler’s symptoms of

ADHD, oppositional defiant disorder, conduct disorder,

and anxiety. J Atten Disord. 2020; 24: 1057–69.

Breaux RP, Harvey EA. A longitudinal study of the relation

between family functioning and preschool ADHD symp-

toms. J Clin Child Adolesc Psychol. 2019; 48: 749–64.

Kousgaard SJ, Boldsen SK, Mohr-Jensen C, Lauritsen MB.

The effect of having a child with ADHD or ASD on family

separation. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol. 2018; 53:

1391–9.

Thabrew H, Stasiak K, Hetrick SE, Wong S, Huss JH,

Merry SN. E-Health interventions for anxiety and

depression in children and adolescents with long-term

physical conditions. Cochrane database Syst Rev. 2018; 8:

CD012489.

Hysing M, Elgen I, Gillberg C, Lie SA, Lundervold AJ.

Chronic physical illness and mental health in children. Re-

sults from a large-scale population study. J Child Psychol

Psychiatry. 2007; 48: 785–92.

Butler A, Van Lieshout RJ, Lipman EL, MacMillan HL,

Gonzalez A, Gorter JW, Georgiades K, Speechley KN,

Boyle MH, Ferro MA. Mental disorder in children with

physical conditions: A pilot study. BMJ Open. 2018; 8:

e019011.

79.

Sztein DM, Lane WG. Examination of the comorbidity

of mental illness and somatic conditions in hospitalized

children in the United States using the kids’ inpatient

database, 2009. Hosp Pediatr. 2016; 6: 126–34.

80.

van der Lee JH, Mokkink LB, Grootenhuis MA, Heymans

HS, Offringa M. Definitions and measurement of chronic

health conditions in childhood: A systematic review.

JAMA. 2007; 297: 2741–51.

81.

Silva N, Pereira M, Otto C, Ravens-Sieberer U, Canavarro

MC, Bullinger M. Do 8- to 18-year-old children/adole-

scents with chronic physical health conditions have worse

health-related quality of life than their healthy peers? A

meta-analysis of studies using the KIDSCREEN questi-

onnaires. Qual Life Res. 2019; 28: 1725–50.

82.

Kieling C, Baker-Henningham H, Belfer M, Conti G,

Ertem I, Omigbodun O, Rohde LA, Srinath S, Ulkuer N,

Rahman A. Child and adolescent mental health world-

wide: Evidence for action. Lancet (London, England). 2011;

378: 1515–25.

83.

Agnafors S, Norman Kjellström A, Torgerson J, Rusner

M. Somatic comorbidity in children and adolescents with

psychiatric disorders. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2019;

28: 1517–25.

84.

Glazebrook C, Hollis C, Heussler H, Goodman R, Coates

L. Detecting emotional and behavioural problems in

paediatric clinics. Child Care Health Dev. 2003; 29: 141–9.

85.

Brustad N, Eliasen AU, Stokholm J, Bønnelykke K, Bis-

gaard H, Chawes BL. High-dose vitamin D supplementa-

tion during pregnancy and asthma in offspring at the Age

of 6 years. JAMA. 2019; 321: 1003–5.

86.

Williams HC. Clinical practice. Atopic dermatitis. N Engl J

Med. 2005; 352: 2314–24.

87.

McQuaid EL, Kopel SJ, Nassau JH. Behavioral adjust-

ment in children with asthma: A meta-analysis. J Dev

Behav Pediatr. 2001; 22: 430–9.

88.

Hammer-Helmich L, Linneberg A, Obel C, Thomsen SF,

Tang Møllehave L, Glümer C. Mental health associations

with eczema, asthma and hay fever in children: A cross-se-

ctional survey. BMJ Open. 2016; 6: e012637.

89.

Dudeney J, Sharpe L, Jaffe A, Jones EB, Hunt C. Anxiety

in youth with asthma: A meta-analysis. Pediatr Pulmonol.

2017; 52: 1121–9.

90.

van der Schans J, Çiçek R, de Vries TW, Hak E, Hoekstra

PJ. Association of atopic diseases and attention-deficit/

hyperactivity disorder: A systematic review and meta-ana-

lyses. Neurosci Biobehav Rev. 2017; 74: 139–48.

73.

74.

75.

76.

77.

78.

114

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

91.

Schmitt J, Romanos M, Schmitt NM, Meurer M, Kirch

W. Atopic eczema and attention-deficit/hyperactivity

disorder in a population-based sample of children and

adolescents. JAMA. 2009; 301: 724–6.

92.

Wan J, Takeshita J, Shin DB, Gelfand JM. Mental health

impairment among children with atopic dermatitis: A

United States population-based cross-sectional study of

the 2013-2017 National Health Interview Survey. J Am

Acad Dermatol. 2020; 82: 1368–75.

93.

Miyazaki C, Koyama M, Ota E, Swa T, Mlunde LB, Amiya

RM, Tachibana Y, Yamamoto-Hanada K, Mori R. Allergic

diseases in children with attention deficit hyperactivity

disorder: A systematic review and meta-analysis. BMC

Psychiatry. 2017; 17: 120.

94.

Zhou R-Y, Wang J-J, Sun J-C, You Y, Ying J-N, Han X-M.

Attention deficit hyperactivity disorder may be a highly

inflammation and immune-associated disease (Review).

Mol Med Rep. 2017; 16: 5071–7.

95.

Bruun J, Bjerregaard L, Due P, Heitmann B, Høy T,

Kierkegaard L, Michaelsen KF, Morgen CS, Olsen NJ,

Sørensen TIA, Toft U, Østergaard JN. Forebyggelse af

overvægt blandt børn og unge. København: Vidensråd for

Forebyggelse; 2021: 1–220.

96.

Brixval C, Johansen A, Rasmussen M, Due P. Overvægt

blandt børn i Region Hovedstaden i perioden 2002-2014.

København: Databasen Børns Sundhed og Statens Institut

for Folkesundhed, SDU; 2017.

97.

Abbasi A, Juszczyk D, van Jaarsveld CHM, Gulliford MC.

Body Mass Index and incident type 1 and type 2 diabetes

in children and young adults: A retrospective cohort study.

J Endocr Soc. 2017; 1: 524–37.

98.

Lobstein T, Jackson-Leach R. Planning for the worst: esti-

mates of obesity and comorbidities in school-age children

in 2025. Pediatr Obes. 2016; 11: 321–5.

99.

Reilly JJ, Wilson D. ABC of obesity. Childhood obesity.

BMJ. 2006; 333: 1207–10.

100.

Sawyer MG, Harchak T, Wake M, Lynch J. Four-year

prospective study of BMI and mental health problems in

young children. Pediatrics. 2011; 128: 677–84.

101.

Lindberg L, Hagman E, Danielsson P, Marcus C, Persson

M. Anxiety and depression in children and adolescents

with obesity: A nationwide study in Sweden. BMC Med.

2020; 18: 30.

102.

Quek Y-H, Tam WWS, Zhang MWB, Ho RCM. Exploring

the association between childhood and adolescent obesity

and depression: A meta-analysis. Obes Rev. 2017; 18:

742–54.

103.

Carsley S, Tu K, Parkin PC, Pullenayegum E, Birken CS.

Overweight and obesity in preschool aged children and

risk of mental health service utilization. Int J Obes (Lond).

2019; 43: 1325–33.

104.

Jansen PW, Mensah FK, Clifford SA, Tiemeier H,

Nicholson JM, Wake M. Development of mental health

problems and overweight between ages 4 and 11 years: A

population-based longitudinal study of Australian children.

Acad Pediatr. 2013; 13: 159–67.

105.

Cortese S, Moreira-Maia CR, St Fleur D, Morcil-

lo-Peñalver C, Rohde LA, Faraone S V. Association

Between ADHD and Obesity: A Systematic Review and

Meta-Analysis. Am J Psychiatry. 2016; 173: 34–43.

106.

Dybdal D, Tolstrup JS, Sildorf SM, Boisen KA, Svensson J,

Skovgaard AM, Teilmann GT. Increasing risk of psychiatric

morbidity after childhood onset type 1 diabetes: A popula-

tion-based cohort study. Diabetologia. 2018; 61: 831–8.

Butwicka A, Frisén L, Almqvist C, Zethelius B, Lichten-

stein P. Risks of psychiatric disorders and suicide attempts

in children and adolescents with type 1 diabetes: A popu-

lation-based cohort study. Diabetes Care. 2015; 38: 453–9.

Cooper MN, Lin A, Alvares GA, de Klerk NH, Jones TW,

Davis EA. Psychiatric disorders during early adulthood in

those with childhood onset type 1 diabetes: Rates and cli-

nical risk factors from population-based follow-up. Pediatr

Diabetes. 2017; 18: 599–606.

Sildorf SM, Breinegaard N, Lindkvist EB, Tolstrup JS, Bo-

isen KA, Teilmann GK, Skovgaard AM, Svensson J. Poor

metabolic control in children and adolescents with type 1

diabetes and psychiatric comorbidity. Diabetes Care. 2018;

41: 2289–96.

Delamater AM, de Wit M, McDarby V, Malik JA, Hilliard

ME, Northam E, Acerini CL. ISPAD clinical practice

consensus guidelines 2018: Psychological care of children

and adolescents with type 1 diabetes. Pediatr Diabetes.

2018; 19: 237–49.

Jensen PS, Goldman E, Offord D, Costello EJ, Friedman

R, Huff B, Crowe M, Amsel L, Bennett K, Bird H, Conger

R, Fisher P, Hoagwood K, Kessler RC, Roberts R Over-

looked and underserved: “Action signs” for identifying

children with unmet mental health needs. Pediatrics. 2011;

128: 970–9.

107.

108.

109.

110.

111.

115

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

3 RISIKOFAKTORER OG RISIKOMEKANISMER

112.

Downs J, Blackmore AM, Epstein A, Skoss R, Langdon

K, Jacoby P, Whitehouse AJO, Leonard H, Rowe PW,

Glasson EJ. The prevalence of mental health disorders

and symptoms in children and adolescents with cerebral

palsy: A systematic review and meta-analysis. Dev Med

Child Neurol. 2018; 60: 30–8.

113.

Craig F, Savino R, Trabacca A. A systematic review of

comorbidity between cerebral palsy, autism spectrum

disorders and attention deficit hyperactivity disorder. Eur J

Paediatr Neurol. 2019; 23: 31–42.

114.

Dreier JW, Pedersen CB, Cotsapas C, Christensen J.

Childhood seizures and risk of psychiatric disorders in ado-

lescence and early adulthood: A Danish nationwide cohort

study. Lancet Child Adolesc Health. 2019; 3: 99–108.

115.

Aaberg KM, Bakken IJ, Lossius MI, Lund Søraas C,

Håberg SE, Stoltenberg C, Surén P, Chin R. Comorbidity

and childhood epilepsy: A nationwide registry study.

Pediatrics. 2016; 138: e20160921.

116.

LaGrant B, Marquis BO, Berg AT, Grinspan ZM. Depres-

sion and anxiety in children with epilepsy and other chronic

health conditions: National estimates of prevalence and

risk factors. Epilepsy Behav. 2020; 103: 106828.

117.

Russ SA, Larson K, Halfon N. A national profile of child-

hood epilepsy and seizure disorder. Pediatrics. 2012; 129:

256–64.

118.

Bertelsen EN, Larsen JT, Petersen L, Christensen J,

Dalsgaard S. Childhood epilepsy, febrile seizures, and sub-

sequent risk of ADHD. Pediatrics. 2016; 138: e20154654.

119.

Sundelin HEK, Larsson H, Lichtenstein P, Almqvist C,

Hultman CM, Tomson T, Ludvigsson JF. Autism and

epilepsy: A population-based nationwide cohort study.

Neurology. 2016; 87: 192–7.

120.

Abramson O, Durant M, Mow W, Finley A, Kodali P,

Wong A, Tavares V, McCroskey E, Liu L, Lewis JD, Allison

JE, Flowers N, Hutfless S, Velayos FS, Perry GS, Cannon

R, Herrinton LJ. Incidence, prevalence, and time trends

of pediatric inflammatory bowel disease in Northern

California, 1996 to 2006. J Pediatr. 2010; 157: 233-9.

121.

Burisch J, Munkholm P. The epidemiology of inflam-

matory bowel disease. Scand J Gastroenterol. 2015; 50:

942–51.

122.

Butwicka A, Olén O, Larsson H, Halfvarson J, Almqvist

C, Lichtenstein P, Serlachius E, Frisén L, Ludvigsson JF.

Association of childhood-onset inflammatory bowel di-

sease with risk of psychiatric disorders and suicide attempt.

JAMA Pediatr. 2019; 173: 969–78.

123.

Lebwohl B, Sanders DS, Green PHR. Coeliac disease.

Lancet. 2018; 391: 70–81.

124.

Lebwohl B, Haggård L, Emilsson L, Söderling J, Roelst-

raete B, Butwicka A, Green PHR, Ludvigsson JF. Psychia-

tric disorders in patients with a diagnosis of celiac disease

during childhood from 1973 to 2016. Clin Gastroenterol

Hepatol. 2020. Online ahead of print.

125.

Andersen J. Børneleddegigt i mange led. 2020. Available

from: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaand-

bogen/boern/sygdomme/knogler-og-led/boerneledde-

gigt-mange-led/.

126.

Fair DC, Rodriguez M, Knight AM, Rubinstein TB.

Depression and anxiety in patients with juvenile idiopathic

arthritis: Current insights and impact on quality of life, a

systematic review. Open access Rheumatol Res Rev. 2019;

11: 237–52.

127.

Chisholm AK, Anderson VA, Pride NA, Malarbi S, North

KN, Payne JM. Social function and autism spectrum

disorder in children and adults with neurofibromatosis type

1: A systematic review and meta-analysis. Neuropsychol

Rev. 2018; 28: 317–40.

128.

Holst LM, Kronborg JB, Jepsen JRM, Christensen JØ,

Vejlstrup NG, Juul K, Bjerre JV, Bilenberg N, Ravn HB.

Attention-deficit/hyperactivity disorder symptoms in

children with surgically corrected ventricular septal defect,

transposition of the great arteries, and tetralogy of fallot.

Cardiol Young. 2020; 30: 180–7.

116

FAMILIEN SOM

UDVIKLINGSKONTEKST

FOR BØRNS MENTALE

UDVIKLING

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

I DETTE KAPITEL PRÆSENTERES VIDEN OM FAMI-

LIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR UDVALGTE

CENTRALE OMRÅDER I 0-9-ÅRIGE BØRNS TYPI-

SKE OG ALDERSVARENDE MENTALE UDVIKLING.

DER ER FOKUS PÅ BARNETS TIDLIGE UDVIKLING,

HERUNDER PÅ UDVIKLING AF TILKNYTNING, FOR-

ÆLDEREVNERS BETYDNING FOR TILKNYTNING,

BARNETS UDVIKLING AF EVNEN TIL FØLELSES-

OG SELVREGULERING, OG PÅ DEN SPROGLIGE

UDVIKLING. DESUDEN PRÆSENTERES VIDEN OM

SKÆRMBRUG I FAMILIEN, OM BETYDNINGEN AF

FAMILIENS SOCIOØKONOMISKE SITUATION FOR

BARNETS MENTALE SUNDHED, OM BETYDNINGEN

AF FORSKELLIGE FAMILIEFORMER OG AF AT LEVE

MED COVID-19-RELATEREDE BEGRÆNSNINGER AF

DET SOCIALE LIV.

4.1

SAMMENFATNING

Det 0-9-årige barns mentale udvikling forløber

som komplekse interaktioner mellem risikofaktorer

og beskyttende faktorer i barnet selv og i dets ud-

viklingskontekster. Barnets udvikling afhænger af

det match, der er til stede mellem dets udviklings-

niveau og behov, og de ressourcer og vanskelig-

heder der er til stede i barnets udviklingskontekster.

Familien er en helt central udviklingskontekst for

det 0-9-årige barns mentale udvikling, og særligt

den sociale og følelsesmæssige udvikling i barnets

første leveår er af stor betydning for dets fortsatte

mentale udvikling. Der er omfattende dokumen-

tation for, at en tryg tilknytningsrelation udgør en

beskyttende og fremmende faktor for barnets

udvikling – også på lang sigt. Tilknytningsrelati-

onen udgør også den ramme, hvori barnet udvikler

sin evne til følelses- og selvregulering, som er en

vigtig kompetence for at kunne indgå i relationer

med jævnaldrende og endvidere væsentligt for

skoleparathed. En utryg og i særdeleshed en

desorganiseret tilknytning udgør risikofaktorer for

barnets udvikling og for udviklingen af mentale

helbredsproblemer. Forælderevnen er den mest

betydningsfulde faktor for kvaliteten af den tilknyt-

ningsrelation, som barnets udvikler. Ligeledes er

de tidlige sociale interaktioner centrale for barnets

120

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

udvikling af sprog og kommunikative kompetencer,

som er afgørende for barnets sociale liv samt for

tilegnelsen af øvrige akademiske færdigheder, som

fx talforståelse.

Socioøkonomisk baggrund har betydning for

0-9-årige børns mentale sundhed. Således er der

en langt højere forekomst af mentale helbreds-

problemer blandt børn fra lavere socioøkonomiske

grupper. Familiestruktur og familieliv har også be-

tydning. Børn, som ikke bor sammen med begge

forældre, har som hovedregel en højere fore-

komst af mentale helbredsproblemer. Skærmtid

i familien er et nyt fænomen, der fylder meget.

Høj skærmtid ser ud til at reducere søvn hos børn

og øge selvoplevet stress, men vores viden om,

hvordan forældrenes og børnenes egen skærmtid

påvirker de 0-9-årige børns mentale sundhed er

stadig begrænset. Begrænsninger af det sociale liv

uden for familien i forbindelse med covid-19-pan-

demien er et andet nyt fænomen. Her tyder de

første spæde forskningsresultater tyder på, at

restriktionerne er en risikofaktor for mentale hel-

bredsproblemer hos 0-9-årige børn, især børn som

i forvejen har mentale helbredsproblemer.

4.2

INDLEDNING

I barnets første leveår udgør forældrene og fami-

lien barnets primære udviklingskontekst, som det

også fremgår af Bronfenbrenner modellen i kapitel

1. Udviklingen i de tidlige år forløber hurtigere end

på noget andet tidspunkt i livet, og kvaliteten af de

omsorgsrelationer, som barnet indgår i de første

leveår, er afgørende for hjernens udvikling og den

tidlige neurale vækstspurt, der foregår i denne

periode. Den mentale udvikling påvirkes gennem

hele livet, men ændringer senere i livet sker lang-

sommere. Når det handler om barnets mentale ud-

vikling, så vil det, der sker tidligt, have den største

effekt (1, 2). Forløbet af den tidlige udvikling er

ikke deterministisk for den senere udvikling, men

ligesom fundamentet i et hus er afgørende for

resten af bygningens soliditet og stabilitet, så er

den tidlige udvikling det fundament, som barnets

senere udvikling bygger på.

Børn er forskellige fra fødslen, og selv om vi ved,

hvilke ressourcer og vanskeligheder, der er til stede

for barnet i miljøet, så vil også barnets individuelle

karakteristika have en afgørende betydning for,

hvad barnet udløser i omgivelserne, og hvad barnet

er i stand til at tage og bruge fra omgivelserne.

Det forandrer dog ikke det faktum, at det altid er

forældrenes og øvrige omsorgspersoners ansvar

at møde barnets fysiske, sociale og følelsesmæs-

sige behov sensitivt og godt nok, selv om denne

opgave kan være sværere for nogle forældre på

grund af barnets individuelle karakteristika.

En række ældre klassiske studier med fokus på

børns temperament undersøgte, hvordan det re-

lationelle match, dvs. kombinationen mellem børn

og forældre, og de ressourcer og vanskeligheder,

som de hver især bringer med sig ind i relationen,

får betydning for barnets udvikling. I modsætning

til den gode kombination, så udgør den risikable

kombination en risiko for barnets mentale udvik-

ling. I den risikable kombination er der diskrepans

mellem barnets kapaciteter og miljøets muligheder

og krav. Det ses fx, hvis: 1) miljøets krav og forvent-

ninger er for store (fx utilstrækkelige forælde-

revner) – selv for et barn med normale kapaciteter,

2) en forstyrret biologisk/hjernemæssig funktion

hos barnet gør det umuligt for barnet at håndtere

miljøets alderssvarende krav, og 3) en kombination

af de to foregående situationer opstår (3). Så hvis

barnet har en medfødt problematik, så bliver for-

ældrenes evne og ressourcer til at håndtere denne

vigtig for, hvor stor betydning vanskelighederne får

for barnets funktionsniveau.

121

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

Perioden 0-9 år indebærer mange store milepæle

i barnets mentale udvikling, som ikke alle kan

beskrives i en rapport som denne. I dette kapitel

præsenteres viden om tre centrale områder, hvor

den mentale udvikling, der sker i rammerne af fa-

milien i de første år, udgør et vigtigt fundament for

den efterfølgende udvikling: 1) Barnets udvikling

af tilknytning og betydningen af forælderevner

herfor, 2) barnets udvikling af evnen til følelses- og

selvregulering, samt 3) sproglige og kommunika-

tive kompetencer. Disse områder udgør ligeledes

de områder, som mange af de sundhedsfrem-

mende og forebyggende indsatser retter sig mod

(se kapitel 7-11).

4.3

BARNETS UDVIKLING AF TILKNYT-

NING

Tilknytning er det stabile følelsesmæssige bånd,

der udvikler sig mellem barnet og de primære

omsorgspersoner i løbet af det første leveår (4).

Når barnet fødes, er det fuldstændig afhængigt

af, at nogen drager omsorg for det og sikrer dets

overlevelse. Barnet fødes med et repertoire af

tilknytningsadfærd, hvor gråd i starten er det

primære og meget effektive redskab til at vække

omsorgspersonernes opmærksomhed og få dem

til at drage omsorg for barnet. Barnet fødes ikke

kun med biologiske behov, men også med behov

for at nogen hjælper barnet med en regulering

af de negative affekter og det ubehag og stress,

som ledsager de biologiske behov. Barnets tidlige

erfaringer med at blive mødt i sine behov og med

at blive hjulpet til at håndtere sine negative følelser

får betydning for dets udvikling på lang sigt – i

særdeleshed for barnets udvikling af egen evne

til at regulere sine negative følelser. Det er den

kumulerede effekt af de erfaringer, som barnet gør

sig med sociale og følelsesmæssige samspil i løbet

af det første leveår, som efterfølgende udgør det,

vi kalder tilknytning (4).

Der er er i dag omfattende dokumentation for, at

kvaliteten af den tilknytningsrelation, som barnet

udvikler til sine forældre varierer, og at netop disse

individuelle forskelle i kvalitet har betydning for

barnets fremtidige udvikling (5). Børns tilknytning

klassificeres som: 1) Tryg, som betyder, at barnet

effektivt kan bruge forælderen som en kilde til

trøst under negative følelser og ubehag/stress, 2)

utryg, som findes i to former: Afvisende/undvi-

gende og ambivalent/modstandspræget, hvilket er

forbundet med hhv. forældres afvisning af negative

følelser eller med inkonsekvent sensitivitet, som

betyder, at barnet ikke er i stand til effektivt at

bruge forælderen som en kilde til trøst i stressede

situationer og 3) desorganiseret, som er et resultat

af en skræmmende og for barnet uforståelig

forældreadfærd (fx at forælderen er truende,

bange, tilbagetrukket/følelsesmæssigt utilgængelig

m.m.), så barnet ikke ved, hvordan han eller hun

kan bruge forælderen under stress (6-8). Børn kan

have forskellige typer af tilknytning til sine primære

omsorgspersoner. Den endnu begrænsede forsk-

ning viser, at en tryg tilknytning til én forælder vil

virke beskyttende, hvis tilknytningen til en anden

forælder er utryg eller desorganiseret (9).

I en tryg tilknytningsrelation har barnet en grund-

læggende følelse af at blive passet på. Barnet

oplever at have en tryg base, som verden kan

udforskes ud fra og en sikker havn at vende hjem

til, og som altid er tilgængelig, når barnet oplever

negative følelser (bange, ked af det, frustreret,

mv.) og som hjælper barnet med at organisere

og regulere sine negative følelser. Når barnets til-

knytningsbehov opfyldes tilstrækkeligt, så kan det

bruge sin energi på at udforske miljøet, være nys-

gerrig, lege og lære. På den måde kommer en tryg

tilknytning til at udgøre en udviklingsfremmende

og beskyttende faktor i barnets udvikling (10-12).

En metaanalyse har vist, at tryg tilknytning præ-

dikterer bedre selv- og følelsesregulering, færre

122

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer

og større social kompetence i den senere barndom

(13). Et trygt tilknyttet barn har udviklet effektive

strategier til at håndtere stress og negative følelser

i relationer og vil være hurtig til at få repareret det

negative og komme tilbage til det gode. De trygt

tilknyttede børn har tillid til, at de voksne er der for

dem og vil hjælpe dem, hvis de har det svært. Og

ligeledes har de tillid til, at de selv kan gøre noget

aktivt for at få hjælp. De oplever sig som handle-

kraftige – og de har tillid til, at andre synes, at de

er værd at hjælpe. Trygge børn har i højere grad

lyst og overskud til at udforske verden, og de er

gode til at indgå i relationer og til at håndtere og få

repareret konflikter (13).

De utrygt tilknyttede børn, det undvigende/

afvisende og det modstandsprægede/ambiva-

lente mønster, vil have mindre effektive strategier

til at håndtere negative følelser i relationer. Det

afvisende tilknyttede barn vil have en tendens til at

overregulere sit behov for trøst og omsorg, undgå

at vise sine negative affekter og være mindre tilbø-

jelig til at spørge de voksne om hjælp, og barnet vil

forsøge at håndtere situationen selv. Men dette er

ofte ikke en hensigtsmæssig strategi fx i de mere

komplekse samspil med jævnaldrende i daginsti-

tutionen, og nogle gange vil barnet komme til kort

og komme til at opføre sig aggressivt, og de andre

børn vil tage afstand. Det ambivalent tilknyttede

barns strategi vil være at underregulere sit behov

for trøst og omsorg, og de negative affekter

overdrives så at sige, og barnet vil have en tendens

til meget ofte at søge hjælp hos og klynge sig til

de voksne, hvilket vil begrænse barnets leg og ud-

forskning. Det desorganiserede tilknyttede barns

strategier til håndtering og reparation af konflikter

vil være ineffektive og uhensigtsmæssige, og

barnet vil ofte have det svært i daginstitutionen.

Dette er et vigtigt opmærksomhedspunkt for det

pædagogiske personale, idet der her er brug for en

yderligere udredning og afklaring af barnets behov

for hjælp og støtte (14).

Næsten alle 1-5-årige børn i Danmark går i

daginstitution mange timer om ugen, så det

pædagogiske personale er også vigtige for de

tilknytningserfaringer, som de små børn opbygger

(15). En metaanalyse (14) viste, at børn også

udvikler tilknytningsrelationer til deres pædagoger.

Forskning, der specifikt adresserer betydningen af

børns tilknytning til pædagoger for børnenes ud-

vikling på lang sigt, er endnu sparsom; men det ses,

at kvaliteten af omsorgsmiljøet i daginstitutionen

er en potentielt beskyttende faktor for udsatte

børn. En norsk undersøgelse fandt, at et støt-

tende og trygt forhold mellem børn og pædagog

i børnehaven hang sammen med bedre sociale

færdigheder i 1. klasse for de børn, som havde en

utryg/desorganiseret tilknytning til deres forældre

(15). Et amerikansk studie fandt, at nærheden og

trygheden i pædagog-barn-forholdet var relateret

til barnets senere kognitive og sociale færdigheder,

særligt for børn fra mere udsatte baggrunde (16).

Andre undersøgelser har vist, at et støttende og

trygt forhold til pædagogen kan kompensere for

mangler i forældreomsorgen hos børn fra socialt

og økonomisk udsatte familier (17). Børn, som har

en utryg tilknytning til forældre, og som går i en

daginstitution af høj kvalitet, klarer sig bedre i kog-

nitive og sproglige opgaver end utrygt tilknyttede

børn, som går i dagpleje (18). Børn, som vokser op

hos forældre med lav sensitivitet, og som samtidig

går i en daginstitution med lav kvalitet, viser sig

konsekvent at have de dårligste udviklingsmæssige

resultater (19-21).

Som det fremgår af studierne ovenfor, så kan for-

holdet mellem pædagoger og børn være en vigtig

beskyttende faktor i sårbare børns liv. Desværre

viser det sig, at børn med en utryg tilknytning til

deres forældre er i risiko for også at udvikle en

123

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

utryg tilknytning til pædagogerne. Men studierne

viser også, at sensitive pædagoger kan fremme en

tryg pædagog-barn-tilknytning – uanset hvilket

tilknytningsforhold barnet har til sine forældre.

Dette peger på, at tidlige indsatser, der fremmer

pædagogers relationelle kompetencer, kan have

positiv effekt – særligt for de udsatte børn. Temaet

uddybes i kapitel 5.

Metaanalyser har vist, at utryg og især desorga-

niseret tilknytning udgør en risikofaktor for børns

psykiske udvikling og psykopatologi – også på

længere sigt. Metaanalyser har vist, at børn med

utryg tilknytning var mere tilbøjelige end trygge

børn til at udvikle eksternaliserende problemer,

såsom vanskeligheder med aggression og

adfærdsvanskeligheder, og at risikoen var endnu

højere for børn med desorganiseret tilknytning

(22). Utrygge børn er også i højere risiko for at ud-

vikle internaliserende vanskeligheder, såsom social

tilbagetrækning og depressive symptomer (23).

Tilknytningsforskningen har gennem de seneste

tredive år vist, at forekomsten af trygt tilknyttede

børn i typiske populationer udgør omkring to-tred-

jedele, mens undvigende/afvisende utryg tilknyt-

ning ses hos ét ud af fem børn, og utryg ambiva-

lent/modstandspræget tilknytning ses hos ét ud af

syv børn (24, 25). Internationale undersøgelser af

højrisikogrupper har fundet en prævalens for utryg

og desorganiseret tilknytning på op til 40%, og i

gruppen af omsorgssvigtede og mishandlede børn

ses forekomsten af desorganiseret tilknytning at

være helt op til 80% (26). Selv om utrygt tilknyt-

tede børn ikke nødvendigvis udvikler psykiske

problemer, så er de i øget risiko herfor. Der er

ingen grund til at tro, at disse fund ikke skulle gøre

sig gældende for børn i Danmark, da langt de

fleste af disse studier er gennemført i lande, som

vi normalt sammenligner os med. Endvidere er

der rapporteret lignende fordelinger i de relativt få

danske studier, der indtil nu har undersøgt børns

tilknytning. Disse studier begrænses dog af at være

udført i ressourcestærke befolkningsgrupper (27).

Det er vigtigt at understrege, at en utryg tilknytning

er en del af normalvariationen og ikke en psykisk

forstyrrelse. Men utryg tilknytning og i særdeleshed

en desorganiseret tilknytning er en risikofaktor for

senere psykiske vanskeligheder, især eksternalise-

rende problemer. Men vi ved i dag ikke præcist,

hvilke andre risikofaktorer, der skal være til stede,

for at specifikke psykiske sygdomme udvikler sig.

Ligeledes er det vigtigt at understrege, at et barns

tidlige tilknytningsmønster ikke er deterministisk,

men netop er noget, der kan forandres ved tidlige

indsatser målrettet forældrene. Ligeledes kan et

ellers trygt tilknyttet barn blive utrygt tilknyttet, hvis

barnets omsorgsmiljø forandrer sig negativt (28-31).

4.4

FORÆLDEREVNE

Det at være forælder indebærer, at man er den

primære omsorgsperson, der sikrer og sørger for

barnets fysiske omsorg, dets sociale og emotio-

nelle udvikling, læring og opdragelse. En tilstræk-

kelig forældre- og omsorgsevne er essentiel for

barnets overlevelse og sunde mentale udvikling.

Forældreevne er en helt basal menneskelig kom-

petence, men den kan ikke entydigt defineres som

en binær og kvantitativ størrelse. Forældreevne

må snarere ses som et kontinuum af aspekter af

omsorgskapacitet, som altid må vurderes i forhold

det relationelle match mellem barn og forældre,

barnets alder, unikke udviklingshistorie og behov.

Fx vil tilstedeværelsen af en alvorlig psykisk

sygdom hos forældrene være en risikofaktor for

forældreevnen, men der vil også være forældre,

der på trods af alvorlig psykisk sygdom og med

støtte vil kunne varetage omsorgen for deres barn

(32). I sager om børn og unge, som har brug for

særlig støtte, indgår en vurdering af forælderevne

124

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

i kommunernes myndighedsarbejde i form af de

såkaldte forældrekompetenceundersøgelser, som

udføres af autoriserede psykologer (33).

En klassisk forståelse af forældreevne, som er hyp-

pigt anvendt inden for forskning i omsorgssvigt og

mishandling af børn, er Baumrind’s (2010) model,

der beskriver to centrale forældrekarakteristika:

Responsivitet (dvs. varme, sensitivitet og anerken-

delse og belønning af barnets autonomi) og evne

til at stille krav (dvs. sensitiv disciplin, rammesæt-

ning, konsekvens og vejledning). Ud fra deres

adfærd kan forældres stil kategoriseres som væ-

rende hhv. autoritativ (højt på både kravstillen og

responsivitet), autoritær (højt på kravstillen og lavt

på responsivitet), eftergivende (lavt på kravstillen,

men højt på responsivitet) og ikke-involveret (lavt

på både kravstillen og responsivitet) (34). Teoretisk

så vil forældre-børn-relationer, der er præget af

overgreb og omsorgssvigt, falde inden for den

autoritære og den ikke-involverede forældrestil.

Som forælder skal man kunne se, forstå og møde

sit barns behov – afstemt ift. barnets alder og

udviklingsmæssige niveau. Forældreopgaven er

således anderledes for en toårig og en syvårig, hvor

der fx for det ældre barn er større krav til foræl-

drenes evne til at kunne rammesætte, stille krav

og monitorere. Men på tværs af barnets alder, så

er forældres adfærd den stærkeste prædiktor for

en række vigtige udviklingsmæssige resultater for

børn. En forskningsoversigt med fokus på foræl-

dreindsatser målrettet forældre til 0-12-årige børn

har fx vist, at forældrenes adfærd og samspillet i

familien kan forklare helt op til 30-40% af variansen

i børns udvikling af antisocial adfærd. Særligt en

hård og inkonsistent opdragelse, begrænset positiv

involvering i barnet, ringe rammesætning og vejled-

ning af barnet er vist at være stærke prædiktorer for

adfærdsproblemer i den tidlige barndom. Omvendt

så prædikterer positiv forældreadfærd og -stil børns

positive udvikling på en række parametre, fx bedre

socioemotionel udvikling og tilpasning, højere selv-

værd, bedre kognitiv udvikling og bedre skolemæs-

sige resultater (35). Der er således stort potentiale

i at arbejde med at styrke forældres ressourcer og

deres sensitivitet mht. at kunne forstå og møde

deres barns følelsesmæssige behov og dermed

fremme en mere tryg tilknytning hos barnet. Dette

beskrives også i rapportens kapitel 7.4 om forældre-

rettede indsatser i spæd- og småbørnsalderen.

Der er omfattende dokumentation for, at netop

forældres sensitivitet er den mest robuste præ-

diktor for udviklingen af en tryg tilknytningsrelation

mellem forældre og barn, og det gør sig gældende

for både mødre og fædre (36-38). Sensitive

forældre er i stand til at forstå barnets adfærd

som udtryk for indre følelsesmæssige tilstande, og

de imødekommer barnets behov i tilstrækkeligt

omfang, hvilket fører til etableringen af et trygt

tilknytningsmønster i barnet. Mangel på sensitivitet

og imødekommenhed, inkonsekvent sensitivitet,

misforståelse af spædbarnets følelsesmæssige

udtryk og forældreadfærd, der skræmmer barnet,

kan alt sammen føre til en utryg tilknytning

(undvigende/afvisende eller ambivalent/mod-

standspræget) og i de mest alvorlige tilfælde til

en desorganiseret tilknytning. Desorganiseret til-

knytning anses for at være det udviklingsmæssige

resultat af forældreadfærd, der er skræmmende og

uforståelig for barnet (39). Et ekstremt eksempel

på en sådan adfærd er børnemishandling, men alle

typer af forældreadfærd, der ikke er forståelige for

barnet, fx dissociation, dvs. at forælderen er men-

talt fraværende og utilgængelig for barnet, som

kan ses hos svært deprimerede eller svært trau-

matiserede forældre, er potentielt skræmmende

for barnet. Generelt så vil forældreadfærd, der er

skræmmende eller uforståelig for barnet, resultere

i et følelsesmæssigt dilemma og den paradoksale

situation, at forælderen på én og samme tid er en

125

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

kilde til trøst og frygt. Således ved barnet i stress-

situationer ikke, hvad det skal gøre, eller hvem

det skal henvende sig til for trøst og omsorg, og

barnets adfærdsmæssige strategi kollapser (40).

Der er ligeledes omfattende dokumentation for,

at et individs egen livslange tilknytningshistorie og

-erfaringer er afgørende for det voksne individs

sensitivitet og evne til at kunne varetage omsorgen

for et barn (38, 41, 42). I nyere tilknytningsforskning

fokuseres der yderligere på det aspekt af sensitivitet,

som benævnes mentalisering eller refleksiv funktion.

Herved forstås individets evne til at forstå både

andres og egen adfærd som motiveret af indre

tilstande af følelser, tanker, behov og fantasier (43).

Forældres evne til at tænke over og forstå, hvad der

foregår inden i deres børn, er afgørende for, hvor

sensitive de er mht. at møde deres barns behov,

og det har dermed stor betydning for deres børns

udvikling. Nyere studier har påvist en sammenhæng

mellem forældres mentaliseringsevne, forældrenes

evne til at være sensitive og udviklingen af tilknyt-

ningsmønstre hos deres børn (43-45). I en vurdering

af forælderevne vil niveauet i forældrenes evne så-

ledes ofte være et centralt element i en vurdering af

individets mulighed for og motivation til forandring

og udvikling i forældreevnen.

De vigtigste dokumenterede risikofaktorer for

forælderevnen, som også er beskrevet i kapitel 3, er

forældres psykiske sygdom, lav intelligenskvotient

(IQ) og indlæringsvanskeligheder, fattigdom og

handicap, misbrug og vold i hjemmet, antisocial

og kriminel adfærd samt forældres oplevelse af

overgreb i egen barndom (46, 47). En ganske stor

del af danske børn er berørt af en eller flere af disse

faktorer. Fx skriver Psykiatrifonden, at mere end

300.000 børn i Danmark vokser op hos en forælder

med psykisk sygdom (48). Sundhedsstyrelsen

skriver desuden, at over 120.000 børn i Danmark

vokser op i hjem, hvor der er alkoholmisbrug (49).

4.5

BARNETS UDVIKLING AF EVNEN

TIL FØLELSES- OG SELVREGULE-

RING

Udviklingen af evnen til selvregulering går på

tværs af alle udviklingsmæssige domæner og

involverer spædbarnets helt tidlige regulering af

biologiske og fysiologiske rytmer (spisning, søvn

og døgnrytme, temperatur m.m.) og evnen til

at kunne falde til ro, når barnets basale behov er

mødt. Og senere i barnealderen udvikling af evnen

til at kunne regulere sine negative følelser effektivt

og konstruktivt, fokusere sin opmærksomhed og

færdiggøre opgaver (50).

Udvikling af evnen til selvregulering er funda-

mental for barnets mentale sundhed, og hvis den

ikke forløber aldersvarende, så er der grund til be-

kymring for barnets fortsatte udvikling (51). Selvre-

gulering er et psykologisk begreb, som omfatter en

række afgørende funktioner, herunder kapaciteten

til at kunne kontrollere sine følelser, evnen til at

indgå i positive sociale interaktioner, kapaciteten

til at undgå upassende eller aggressive handlinger

og evnen til at udføre selvstyret læring (52). Børn,

som aldersvarende kan regulere deres sociale og

følelsesmæssige adfærd, opleves som kompetente,

hvorimod børn hvis socioemotionelle adfærd er

upassende og uacceptabel for andre opleves som

urolige, besværlige og uopdragne. Forskningen har

vist, at længerevarende socioemotionelle vanske-

ligheder er svære at ændre og har en tendens til at

forstærkes over tid (53). Studier har endvidere vist,

at evnen til følelses- og selvregulering er vigtig for

en bred vifte af socioemotionelle funktioner, der

udvikler sig i barndommen, og som spænder fra

social kompetence, moralsk udvikling og empati

til akademisk præstation (22, 54-57). Således

ses øget dokumentation for, at netop evnen til

følelses- og selvregulering spiller en afgørende

rolle i udviklingen og opretholdelsen af fysisk og

126

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

mental sundhed i barndommen og ind i voksen-

livet (58-61).

Inden for tilknytningsteorien anses foræl-

dre-barn-tilknytningsrelationen for at være den

primære ramme, inden for hvilken barnet indled-

ningsvist udvikler sine strategier til at håndtere

stressende situationer og regulere de medføl-

gende negative følelser (62). Når barnet bliver 2-3

år, vil det i stigende grad afprøve og udvikle sin

evne til at ville og kunne selv, og det vil også øve

sig i at håndtere de frustrationer og den vrede, der

ledsager et ”nej”, eller optræder, når noget ikke

lykkes. Aggressivitet, raserianfald og afprøvning

af rammer er således helt normalt i denne alder

(63). Men efterhånden, som barnet bliver ældre,

udvikles evnen til selvregulering, herunder kogni-

tive processer som de eksekutive funktioner, evnen

til opmærksomhedsfokusering og -skift, kognitiv

fleksibilitet, arbejdshukommelse, impulskontrol og

problemløsning (64, 65). Barnets sprog udvikler sig

også, og barnet kan således på mere avancerede

måder forhandle om ting og reparere konflikter.

Internationale studier har vist, at 5-15% af bør-

nene fortsætter med at have vanskeligheder med

selvregulering og aggression ved skolestart med

øget forekomst blandt drenge (se også kapitel 2

for forekomst) (66-68). Forskningen har vist, at

adfærdsvanskeligheder i barndommen er for-

bundet med senere antisocial adfærd, fx i form af

skoleproblemer, vold og kriminalitet i ungdommen

og voksenalderen (69).

Den vigtigste prædiktor for adfærdsvanskelig-

heder er forældreadfærd. Særligt har en hård

og inkonsistent opdragelse, begrænset positiv

involvering i barnet, ringe rammesætning for

og vejledning af barnet vist sig at være stærke

prædiktorer for adfærdsproblemer i den tidlige

barndom (35). Tilknytningsforskningen har således

inden for de senere år bidraget med dokumenta-

tion af, hvordan en utryg, afvisende og i særde-

leshed en desorganiseret tilknytning indebærer, at

barnet udvikler ineffektive strategier til at regulere

negative følelser, og at dette udgør en risikofaktor

for, at barnet senere udvikler adfærdsforstyrrelser.

Tidligere har forskningen i adfærdsforstyrrelser

hos børn i overvejende grad baseret sig på social

interaktionslæringsteori. Særligt har den såkaldte

Oregon model været fremtrædende (70). Her er

udgangspunktet, at forældre – uden at ville det

– anvender uhensigtsmæssige og inkonsistente

disciplineringsstrategier, og derfor ender i onde

cirkler og brug af tvang (coercion) i interakti-

onen med deres børn. Forældrenes interaktion

bliver præget af fjendtlighed og magt over deres

børn og anvendelse af straf og kontrol, og dette

fremmer og vedligeholder eksternaliserende

adfærdsproblemer hos barnet så som manglende

overholdelse af regler, raserianfald og verbal og

fysisk aggression, hvilket så igen opretholdes af

en negativ forstærkning af forældrenes respons

(70). Mange af de interventioner, der er målrettet

forældre til 0-9-årige, bygger på denne model.

De har til formål at hjælpe forældrene til højere

grad at belønne barnets positive adfærd og være

konsistente i at straffe uønsket adfærd fx ved brug

af time-out. Disse beskrives i kapitel 7 om indsatser

målrettet forældre.

Evnen til følelses- og selvregulering er et af de

vigtigste udviklingsmæssige domæner i barnets

sociale og relationelle kompetencer, og afgørende

for om et barn er skoleparat, og hvorvidt barnet vil

opleve det at starte i skole som noget spændende

og positivt. Skoleparathed er et multidimensionelt

begreb, som inkluderer fysisk sundhed, socioemo-

tionel udvikling, herunder særligt selvregulering,

sproglige og kognitive kompetencer og motivation

for læring (71). Temaet skoleparathed uddybes

i kapitel 5.4. Forskning har vist, at børn som kan

regulere deres følelser, bedre kan fokusere på de

127

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

akademiske opgaver. Dermed lærer de mere og

præsterer bedre. Men skoleparathed handler ikke

kun om parathed hos barnet, det handler også

om forældrenes og daginstitutionens indsats

for at etablere udviklingsfremmende samspil og

stimulere barnet i førskolealderen, og det handler

om overgangen til skolen og skolens parathed til

at modtage det specifikke barn (72). Internationale

studier har vist, at de vigtigste prædiktorer for

skoleparathed relaterer sig til børnenes socioøko-

nomiske opvækstbetingelser (forældrenes sociale

og økonomiske baggrund, mødres uddannelse

og etnisk herkomst). Flere børn fra socialt og

økonomisk udsatte familier er bagud i udviklingen

af selvregulering og præakademiske færdigheder

end børn fra mere velstillede familier. Forskellen

er fundet at stige med tiden, og det gør, at disse

børn er i større risiko for mislykkede skoleforløb.

Mislykkede skoleforløb er en risikofaktor for mental

sundhed og er også forbundet med langt færre

valgmuligheder i voksenalderen (71).

4.6

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Det falder uden for rammerne af denne rapport at

redegøre for både den kognitive og den sproglige

udvikling hos 0-9-årige børn. Vi fokuserer primært

på sproget, fordi den kognitive og sproglige udvik-

ling særligt i de tidlige år er tæt relaterede, og stu-

dier har vist, at de tidlige sproglige kompetencer er

afgørende for barnets tilegnelse af øvrige kognitive

kompetencer, herunder talforståelse (73-75) og

udvikling af sociale kompetencer. Udviklingen af

sprog og velfungerende kommunikative evner er

derfor en central beskyttende og udviklingsfrem-

mende faktor for børns mentale sundhed, ligesom

forstyrrelser i disse udgør en risikofaktor (76).

Sprog er kommunikative systemer, hvor kombina-

tioner af arbitrære symboler giver mening. Barnets

tilegnelse, mestring og udvikling af sproget i de

første leveår er en helt central og kompleks udvik-

lingsopgave for barnet. Forskningen i dag anskuer

barnets sprog og kognitive udvikling som base-

rende sig på de tidlige emotionelle nonverbale in-

teraktioner mellem det lille barn og dets omsorgs-

givere. I disse tidlige interaktioner grundlægges

nogle grundfunktioner, som er afgørende for den

senere sproglige udvikling: Evnen til at genkende

mønstre, evnen til at indgå i delt opmærksomhed

om noget fælles tredje og evnen til at læse og

forstå andres intentioner (77). Allerede i løbet af

første leveår er det vigtigt, at forældrene svarer

på barnets lyde, gerne med et lysere stemmeleje,

laver gentagelser og holder pauser, så barnet også

kan nå at svare, at de synger for barnet, og også

allerede i løbet af første leveår læser og peger i

bøger sammen med barnet. I løbet af andet leveår

begynder barnet så småt at udvikle evnen til at

kunne tænke symbolsk, hvilket kommer til udtryk i

evnen til fælles opmærksomhed. Evnen til at kunne

følge den voksnes opmærksomhed mod et fælles

tredje (fx objekter eller begivenheder) og barnets

egen aktive udpegning mod det fælles tredje er

unikt og danner et vigtigt grundlag for barnets

mentale udviklingsmuligheder (78). Fx vil barnet

ved at pege og med sit blik eller stemme forsøge

at rette den voksnes opmærksomhed mod det

samme, som barnet selv er rettet mod (79). Børn,

der oplever voksne, som engagerer sig i barnet fra

begyndelsen, og som fører samtaler med barnet,

vil have bedre adgang til at udvikle sig sprogligt og

intellektuelt. Fælles opmærksomhed er en central

faktor i grundlaget for, at barnet udvikler sit sprog

og begrebsapparat, men også for at kunne indgå i

og udvikle sig i sociale relationer (78) og for kend-

skab til kulturen i bredere forstand. Forstyrrelser i

og mangel på fælles opmærksomhed er et tidligt

bekymrende tegn på senere skoleproblemer (78).

Sproget gør det muligt for barnet at dele sine

ideer og følelser og at udtrykke sine intentioner og

128

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

ønsker. I løbet af de første tre leveår går sprogud-

viklingen fra de første lyde til enkelte ord til evnen

til at konstruere mere komplekse sætninger og til

at kunne engagere sig i meningsfulde samtaler

med andre. Børns evne til at lære at læse afhænger

af en række kritiske færdigheder, der knytter sig til

det talte sprog, og børns sproglige færdigheder

er signifikante prædiktorer for det senere sko-

leliv og for deres uddannelse (73-75). Et dansk

studie har vist, at danske børns læsefærdigheder

i 6. klasse delvist kan forudsiges af størrelsen på

deres ordforråd ti år tidligere, da de var omkring

to år (80). Den typiske sprogudvikling hos et

barn hænger sammen med en massiv øgning af

hjernens volumen gennem de første leveår (81).

Og også for sprogudviklingen udgør de første

leveår en særlig sensitiv udviklingsperiode, hvor

fraværende eller manglende sprogstimulering kan

få vidtrækkende konsekvenser (82, 83). Sproget er

nøglen til læring, og sprog åbner døre for barnet

– til det sociale fællesskab, til ny viden og til nye

muligheder. En dansk forskningsoversigt (84) har

dokumenteret, at både internationale og danske

studier har vist, at der er en gruppe af børn, der er

så forsinkede i deres sproglige udvikling, at det får

konsekvenser for dem, især når de starter i skolen.

Dette skyldes ikke mindst den tætte sammenhæng

mellem sprogforståelse og læseforståelse, men

også at begrænset sprogforståelse påvirker bør-

nenes udbytte af undervisningen i andre fag end

dansk. På sigt giver dette forringede muligheder

for uddannelse og arbejde og dermed generelt

forringede livsmuligheder (84).

For den helt tidlige sprogudvikling er familie-

konteksten den primære, men når barnet starter

i daginstitution og senere i skolen, så er også

disse kontekster afgørende for barnets sproglige

udvikling. I forskningsoversigten af Bleses et al.

(2018) (84) konkluderede forfatterne, at en række

risikofaktorer i familiekonteksten og i barnets hjem-

melæringsmiljø kan påvirke barnets sprogudvikling

negativt: Lav kvalitet af samtaler og læring i bar-

nets hjem, familier med lav socioøkonomisk status,

kort uddannelse og lav indkomst, forældre med

begrænsede sprogkompetencer på andetsproget,

forældre med lav motivation, stress i hjemmet

samt det at vokse op i et nabolag med lav soci-

oøkonomisk status. Forskningsoversigten fandt

ligeledes en sammenhæng mellem lave sprogkom-

petencer inden skolestart og svage sprogkompe-

tencer i skolen, især hvad angår ordforråd (84).

En sund mental udvikling hos det 0-9-årige barn

indebærer et komplekst samspil mellem sprog og

sociale relationer, idet børn, der har sprogvanske-

ligheder, er i risiko for at udvikle sociale problemer

og problemer med læsning og skrivning. Ligeledes

har børn med sociale vanskeligheder risiko for

at udvikle sprogvanskeligheder (85). Studier har

vist, at der er signifikant sammenhæng mellem

børnenes færdigheder inden for sproglige, sociale

og motoriske områder, herunder særligt mellem

sociale og sproglige færdigheder. Sprog og social

udvikling hænger sammen, og begge dele er

nødvendige for social deltagelse både i relation

til andre børn og til voksne. Børn, der er med i

forskellige aktiviteter sammen med andre børn,

bliver udfordret motorisk, sprogligt og socialt, og

det bidrager til deres læring og udvikling (86).

Relativt få studier har undersøgt sammenhænge

mellem sprogkompetencer og kognitive fak-

torer ved børn med adfærdsvanskeligheder. De

tilgængelige studier tyder på, at man også skal

være opmærksomme på en øget risiko for svage

sprogkompetencer blandt børn med lave kognitive

kompetencer, herunder fx hukommelsesbegræns-

ninger og opmærksomhedsproblemer, og blandt

børn med adfærdsvanskeligheder (84).

Der er kun få opgørelser over forekomsten af

sproglige vanskeligheder i normalpopulationer

129

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

af de yngste danske børn. Ammitzbøll et al.

(2016) studerede en normalpopulation af 3.263

9-10 måneder gamle spædbørn, hvor sundheds-

plejerskerne havde gennemført en systematisk

vurdering af børnenes sprog. Studiet viste, at 10,1%

af drengene og 8,3% af pigerne havde problemer

med sproget (87). Pant & Johansen (2017) benyt-

tede data fra sundhedsplejerskernes journaler om

25.286 0-1-årige børn født i 2015 i 32 kommuner

(88). Sundhedsplejerskerne havde noteret en be-

mærkning (bekymring) om barnets sprog og kom-

munikation hos 4,5% af børnene. Undersøgelsen

viste også, at bekymrende udvikling af sprog og

kommunikation var associeret med mange andre

facetter af barnets udvikling. Forekomsten var

signifikant forhøjet hos børn, der var for tidligt

fødte, børn med lav fødselsvægt, børn født ved

kejsersnit, børn med medfødte misdannelser, børn

hvis forældre var indvandrere eller efterkommere

af indvandrere, havde kort uddannelse og var uden

beskæftigelse. Børn med bemærkninger til hørelse

og syn havde ligeledes signifikant større risiko for

at have bemærkning til sprog og kommunikation,

og det samme havde børn med bemærkninger til

forældre-barn-relationen, til signaler og reaktioner,

uro/gråd, ernæring og spisning, øje/hånd-koordi-

nation, og børn hvis mor havde en mulig efterfød-

selsreaktion vurderet ud fra screeningsinstrumentet

Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS).

Når børn starter i skolen, typisk i 6-7-årsalderen,

undersøges de af en sundhedsplejerske, og

denne undersøgelse omfatter også en vurdering

af barnets sprog, herunder udtale og ordforråd.

En opgørelse af journaldata fra 6.636 børn, som

startede i skolen i 13 kommuner i 2012, viste, at der

var bemærkninger til sprog, dvs. forsinket sprogud-

vikling, hos 8,8% af børnene (89).

4.7

FORÆLDRES SKÆRMTID OG

MENTAL SUNDHED HOS SPÆD- OG

SMÅBØRN

I de senere år har den stigende brug af mobile

digitale enheder som computere, tablets og

mobiltelefoner ændret måden, vi kommunikerer

og socialiserer på. Mennesker forbinder sig oftere

over store afstande og har konstant og rig adgang

til sociale netværk. Men brugen af mobil betyder

også afbrydelser og forstyrrelser i hverdagens

interpersonelle interaktioner, en proces der kaldes

teknoferens (90). Nye studier har vist, at forældres

brug af mobiltelefoner netop relaterer sig til tek-

noferens i forældre-barn-interaktionen og til børns

adfærdsproblemer (91). Hvor meget spæd- og

småbørnsforældre i Danmark faktisk bruger deres

mobiltelefoner, er der på nuværende tidspunkt

meget begrænset viden om. Men der er aktuelt to

igangværende projekter, hhv. SPOR - Børns udvik-

ling og trivsel gennem livet ved VIVE - Det Nati-

onale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,

og Forstå din baby, ved Center for Tidlig Indsats

og Familieforskning, Københavns Universitet, som

med spørgeskemaer til forældre vil afdække mobil-

telefonforbruget i spæd- og småbørnsfamilier.

For forældrene udgør mobiltelefoner og de

digitale enheder nye udfordringer ift. deres

engagement i familie, hjem, arbejde og sociale

aktiviteter, og den stigende integration af mobiler

i familielivet ændrer hurtigt det sociale miljø, som

børn vokser op i. Forskere har udtrykt bekymring

for de potentielle konsekvenser af øget anvendelse

af mobilenheder sammenlignet med virkelig kom-

munikation og ansigt-til-ansigt-interaktioner (92,

93). Studier har vist, at brugen af mobiltelefoner

i voksnes sociale og relationelle adfærd og den

blotte tilstedeværelse af en mobiltelefon under

samtaler reducerer samtalens kvalitet og følelsen af

nærhed og nærvær mellem de interaktive partnere

130

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

(92). Men undersøgelser af konsekvenserne af for-

ældres brug af digitale enheder på de interaktive

processer med deres spæd- og småbørn er først

inden for de seneste år begyndt at dukke op. For-

ældres sensitive adfærd i relationelle samspil med

deres små børn afhænger i første omgang af, at de

er opmærksomme på barnets kommunikative sig-

naler, som hos de helt små kan være ganske subtile,

fx spædbarnet søger forælderens blik, rynker sin

pande, smiler lidt mv. Når forældrene er optaget af

deres mobiltelefoner, så bliver de mindre opmærk-

somme og følelsesmæssigt utilgængelige for deres

børn (94). Dette psykiske fravær, der forekommer,

selv om forældrene fortsat er fysisk til stede,

betegnes som fraværende nærvær (95). Dette er

skræmmende og uforståeligt for et lille barn, som

har brug for sine forældre til at få hjælp til at hånd-

tere både sine negative følelser og dele sin glæde.

En nyere undersøgelse viste, at mødre, der var

optaget af deres mobiltelefon, kommunikerede

mindre med deres seksårige børn under en struk-

tureret opgave end mødre, der ikke var optaget af

en mobil (96). I nogle helt nye undersøgelser har

man brugt en variation af den klassiske still-fa-

ce-procedure (SFP) (97). I den klassiske SFP bliver

moderen instrueret i ikke at respondere på barnets

invitationer til kommunikation og til at holde et

udtryksløst ansigt (still face) i en kort periode, for

så at genoptage interaktionen med barnet. SFP er

også blevet set som en eksperimentelt induceret

interaktion med en deprimeret forælder. I det

nye studie blev mødrene instrueret til at kigge på

deres mobiltelefoner i stedet for at holde still face.

Undersøgelsen viste, at når forældre afbryder en

ansigt-til-ansigt-interaktion ved at se på mobilen,

så reagerer firemåneder gamle babyer med den

klassiske still-face-effekt, dvs. de viser øget negativ

affekt, reduceret socialt engagement og øget

social tilbagetrækning (98). Disse fund peger på,

at brug af mobiler, når forældre interagerer med

deres børn, kan gøre forælderen følelsesmæssigt

utilgængelig, hvilket faktisk svarer til en deprimeret

interaktiv stil, som er kendetegnet ved vanskelig-

heder ift. at reagere passende og engagere sig

positivt med spædbarnet (97). Et nyt dansk studie

fandt, at omfanget af mobiltelefonbrug hos 23

førstegangsmødre til 3-7 måneder gamle børn

hang sammen med, hvor sensitive mødrene var i

deres interaktion med deres børn: Jo mere mød-

rene brugte deres mobiltelefon, når de var alene

sammen med deres barn og barnet var vågent,

des mindre sensitive var de i deres adfærd. Studiet

kunne ikke sige noget om, hvorvidt det er en øget

brug af mobiltelefonen, der er årsag til en lavere

sensitivitet, eller hvorvidt mindre sensitive mødre

har et større forbrug af mobiltelefon, når de er

sammen med deres vågne barn (99).

To nye forskningsoversigter af de eksisterende

publicerede studier har vist, at mobiltelefoner

forstyrrer interaktionen, og at de påvirker foræl-

drenes responsivitet ift. deres børn (100, 101). En

ny dansk forskningsoversigt baseret på fem studier

(102) viste, at forældrenes mediebrug kan mindske

interaktioner og kommunikation mellem forældre

og særligt de helt små børn, og at især spæd-

børns interaktioner med forældrene kan påvirkes

af forældrenes mediebrug, hvilket potentielt kan

påvirke deres udvikling og tilknytningsforhold. Men

på nuværende tidspunkt er vores viden endnu be-

grænset mht., hvad de langsigtede konsekvenser

af spæd- og småbørnsforældres øgede mobilbrug

er. Og vi ved ikke, hvad der er for meget, og hvad

der er uproblematisk skærmbrug – eller i hvilke

sammenhænge mobilbrug også i nogle familier

måtte kunne udgøre en beskyttende faktor. Der

er behov for mere forskning om konsekvenserne

af forældres mobilbrug for de interaktive foræl-

dre-barn-processer især i de første leveår, hvor

forældre-barn-interaktionen er helt afgørende for

børns udvikling.

131

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

4.8

SKÆRMTID OG MENTAL SUNDHED

BLANDT 0-9-ÅRIGE

Børn i aldersgruppen 0-9 år har et forholdsvist

stort tidsforbrug med fjernsyn, computere, tablets

og mobiltelefoner. Forskningen i betydningen af

disse medier for børns mentale sundhed har flere

foci. Nogle studier har fokus på betydningen af

stillesiddende adfærd, andre på betydningen af

sociale medier, medieforbrug eller brug af mobile

enheder. Forskningen benytter i stigende grad

begrebet skærmtid, som omfatter al den tid, børn

bruger på forskellige typer af elektroniske medier.

I USA og andre lande, hvor næsten alle børn lever

i familier med fjernsyn, tablets og mobiltelefoner,

har man set, at de fleste børn begynder at bruge

disse teknologier inden de fylder ét år, de fleste

bruger disse teknologier dagligt i toårsalderen i

mindst to timer om dagen, og i 3-4-årsalderen

bruger børn dem uden hjælp fra voksne (103, 104).

I Forstå din baby undersøgte man bl.a. udviklingen

i børns daglige skærmtid gennem barnets første

leveår og forekomsten af forældrerapporteret

teknoferens. Der blev sendt spørgeskemaer ud, når

børnene var 2, 4, 7 og 11 måneder gamle. Under-

søgelsen viste, at mængden af skærmtid var 6-17

minutter om dagen, mens mødrene rapporterede,

at teknoferens opstod 5-6 gange om dagen. Der

sås signifikante stigninger i børnenes skærmtid fra

2-4 måneder, fra 4-7 måneder og fra 7-11 måneder,

ligesom der sås signifikante stigninger i rapporteret

teknoferens fra 2-4 måneder og fra 4-7 måneder.

Mødrenes alder og husstandsindkomst hang

ikke sammen børnenes skærmtid, men der var

en signifikant sammenhæng mellem uddannelse

og skærmtid, så jo længere uddannelse mødrene

havde, des mindre skærmtid havde børnene (105).

Flere resultater fra disse to undersøgelser for-

ventes publiceret i løbet af 2021. Forløbsundersø-

gelses SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem

livet (106) – har præsenteret tal på skærmtid 2017-

2018 i et studie af 52.010 børn på hhv. ni måneder,

to år og tre år. Andelen af børn, som på en almin-

delig hverdag brugte mindst en time om dagen på

elektroniske medier (iPad, tablet eller telefon, fx til

at spille spil og se film) var hhv. 0,8%, 7,5% og 12,3%

i de tre aldersgrupper. Andelen som på en almin-

delig hverdag brugte mindst en time på at se TV

eller film på fjernsynet eller en computer var hhv.

2,9%, 13,8% og 19,2%. Studiet rummede også en

opgørelse af, hvor mange der havde et skærmbrug,

der var højere end retningslinjerne, som i studiet

blev defineret som 0,5 times skærmbrug eller mere

for børn på ni måneder og en time eller mere for de

to- og treårige. Studiets retningslinjer for skærm-

brug blev defineret med udgangspunkt i American

Academy of Pediatrics samt WHO’s anbefalinger

om, at spædbørn ikke bruger tid foran en skæm

(bortset fra videochat med fx familiemedlemmer),

og at børn i to- og treårsalderen ikke overskrider en

times skærmbrug om dagen (107, 108). Det drejede

sig om 27,5% af alle børnene (13,0%, 28,2% og 41,7%

i de tre aldersgrupper). Skærmtiden var højest i

familier, hvor forældrene havde kort uddannelse,

ikke var i arbejde og var indvandrere.

Et højt niveau af skærmtid i halvandetårsalderen

er prædiktivt for et højt niveau af skærmtid i

femårsalderen (109). Der er en del forskning om

sammenhængen mellem skærmtid og sundhed

blandt børn og unge, og der findes flere forsk-

ningsoversigter på området (110-113). Det meste af

denne forskning handler om større børn og unge,

og de fleste studier er tværsnitsstudier. Problemet

med tværsnitsstudier er, at man ikke kan afgøre,

hvad der kommer først, et højt niveau af skærmtid

eller et højt niveau af mentale helbredsproblemer.

Et studie fra Tyskland af 2-6-årige (114) har sand-

synliggjort, at sammenhængen er bidirektionel,

dvs. at et højt niveau af skærmtid til computerbrug

tidligt var prædiktivt for senere emotionelle og

132

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

adfærdsmæssige problemer; og tidlige problemer

i forholdet til jævnaldrende var prædiktivt for højt

niveau af skærmtid senere i barndommen.

Saunders & Vallance (2017) har sammenfattet

forskningen om skærmtid og mental sundhed

blandt børn således: Et højt niveau af skærmtid er

forbundet med øget risiko for lav livskvalitet, lavt

selvværd, lav social kompetence, ringe skolepræ-

stationer, depression, angst, søvnproblemer, hype-

raktivitet, internalisering og svage sociale relationer

(110). Dertil kommer øget risiko for fysiske hel-

bredsproblemer såsom overvægt, smerter i muskler

og skelet, ringe kondition, motoriske problemer og

ringere muskelstyrke (115-117). Sammenhængen

mellem skærmtid og mentale helbredsproblemer

er blevet påvist i mange lande, ikke blot fra den

vestlige kulturkreds. Et tværsnitsstudie af småbørn

i Kina (118) fandt fx sammenhæng mellem et højt

niveau af skærmtid og emotionelle problemer,

adfærdsproblemer, hyperaktivitet, problemer i

forholdet til jævnaldrende samt symptomer på

autismespektrumforstyrrelser (ASF), og et studie i

Singapore fandt en tydelig sammenhæng mellem

høj skærmtid i etårsalderen og nedsat kognitiv

udvikling i fireårsalderen (119). En ny dansk forsk-

ningsoversigt (102) viste, at børns digitale medie-

brug hænger sammen med deres oplevelse af frygt

for at blive hægtet af fællesskabet og deres behov

for at sammenligne sig med andre. Digitalt medie-

brug øger risikoen for, at børn føler sig stressede.

En anden ny dansk forskningsoversigt baseret på

44 studier (120) konkluderende, at der er solid do-

kumentation for at høj skærmtid medfører kortere

søvn blandt både 0-5-åige og 6-12-årige børn, en

observation som er vigtig, fordi utilstrækkelig søvn

er en vigtig risikofaktor for mentale helbredspro-

blemer blandt børn (121).

Der er interessante forskelle i vurderingen af,

hvor alvorligt et højt niveau af skærmtid er for

børns mentale sundhed. En forskningsoversigt

fra United Nations Educational, Scientific and

Cultural Organization (UNESCO) fra 2017 (113)

baseret på 55 studier (de fleste om skolebørn og

teenagere, færre om mindre børn) nedtonede

risikoen ved et højt niveau af skærmtid. Der så ud

til at være både positive (især læring) og negative

virkninger af skærmtid på børns mentale sundhed.

Negative virkninger sås især blandt børn, som slet

ikke benytter digital teknologi, og børn med meget

stort tidsforbrug. Ifølge Kardefelt-Winther (2017)

var der kun en svagt øget risiko for emotionelle

problemer og adfærdsproblemer blandt piger

(men ikke drenge) med meget stort skærmtids-

forbrug (113). Vurderingen af, at der var tale om

svage effekter, blev bl.a. baseret på et engelsk

tværsnitsstudie af femårige børn (122), hvor der

næsten ikke var negative konsekvenser af et højt

niveau af skærmtid, og på et longitudinelt studie

fra Storbritannien fra fem- til syvårsalderen, hvor

man ikke kunne påvise mentale helbredseffekter

af skærmtid anvendt til at spille, og kun en svagt

øget risiko for adfærdsproblemer blandt børn, som

så fjernsyn mere end tre timer om dagen (123).

Endnu en forskningsoversigt om skærmtid og

mental sundhed blandt børn og unge (124) rum-

mede forholdsvis få studier af 0-9-årige og fandt

ikke en overbevisende dokumentation for, at et

højt niveau af skærmtid øger risikoen for mentale

helbredsproblemer blandt børn.

Flere studier fra de seneste år har fundet tyde-

lige og alvorlige konsekvenser for børns mentale

sundhed af et højt niveau af skærmtid i fritiden.

Et canadisk studie af småbørn (125) fandt tydelig

sammenhæng mellem højt niveau af skærmtid

og svage sociale færdigheder. Et andet cana-

disk studie fandt en betydeligt forhøjet risiko for

opmærksomhedsproblemer (attention deficit

hyperactivity disorder (ADHD)) og eksterna-

lisering blandt femårige (126). Et tredje studie

133

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

fra Canada (127) fandt en tydelig sammenhæng

mellem skærmtid i toårsalderen og ringe almen

udvikling i tresårsalderen, her defineret som et

samlet mål for motorik, kommunikation, problem-

løsning og psykosocial funktion. Et amerikansk

studie af 9-10-årige (128) viste tilsvarende negative

effekter i form af en forhøjet forekomst af ad-

færdsproblemer, sociale problemer, aggressivitet

og tankeproblemer blandt børn med et højt niveau

af skærmtid. Et longitudinelt studie fra Australien

fulgte to store kohorter af småbørn igennem flere

år og fandt, at det var vigtigt at vurdere skærmtid

og fysisk aktivitet som en samlet pakke. Børn med

lav fysisk aktivitet og stigende skærmtid havde en

tydeligt forhøjet risiko for lav livskvalitet og socioe-

motionelle problemer vurderet med Strengths and

Difficulties Questionnaire (SDQ), især hyperak-

tivitet og problemer i forholdet til jævnaldrende

(129).

Fra Europa findes bl.a. et studie fra Tyskland (130)

af mental sundhed blandt 2-9-årige i relation til

børnenes egen og deres mødres skærmtid. Høj

skærmtid blandt mødre var forbundet med emoti-

onelle problemer, ADHD blandt børnene, og høj

skærmtid blandt børnene var forbundet med ad-

færdsproblemer, ADHD og problemer i forholdet

til jævnaldrende. Et longitudinelt studie fra Norge

(131) viste, at piger (men ikke drenge) med et højt

niveau af skærmtid i fireårsalderen havde mindre

emotionel forståelse for andre ved seksårsalderen.

Også det at have fjernsyn på sit eget værelse i

seksårsalderen var forbundet med lav emotionel

forståelse i otteårsalderen.

Enkelte studier har forsøgt at indkredse forkla-

ringen på den stærke sammenhæng mellem

skærmtid og mentale helbredsproblemer blandt

småbørn. Guerrero et al. (2019) har fx vist, at en

betydelig del af denne sammenhæng kan forklares

ved, at børn med højt niveau af skærmtid som

hovedregel også sover mindre end andre børn

(128). I det hele taget er det veldokumenteret,

at et højt niveau af skærmtid er forbundet med

mindre søvntid blandt småbørn, og at børn med

høj skærmtid er længere om at falde i søvn (132-

134). Som hovedregel giver hver times ekstra

skærmtid et kvarters mindre søvn. Zhao et al.

(2018) har ligeledes bekræftet, at mindre søvn ser

ud til at forklare en del af sammenhængen mellem

skærmtid og mentale helbredsproblemer, men at

den vigtigste forklaring måske er, at et højt niveau

af skærmtid ofte er ensbetydende med et lavt

niveau af forældre-barn-samvær (135). Et studie

fra Australien (136) viste, at typen af medieforbrug

kunne have betydning for børns mentale sundhed:

Drenge (men ikke piger) med et højt niveau af

skærmtid til videospil havde forhøjet risiko for

adfærdsproblemer og emotionelle problemer, og

drenge (men ikke piger) med et højt niveau af

fjernsynskiggeri havde forhøjet risiko for ADHD-

symptomer.

Det er ikke tilfældigt, hvilke børn der har et

forhøjet niveau af skærmtid. Flere børn fra familier

med få socioøkonomiske ressourcer og eneforsør-

gerfamilier har forhøjet niveau af skærmtid (114,

137, 138). Det betyder, at det er nødvendigt at

kontrollere for fx socioøkonomiske forhold i studier

af sammenhængen mellem skærmtid og mentale

helbredsproblemer. De fleste af de her refererede

studier ser ud til at opfylde dette krav.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen udgivet anbefa-

linger om børns skærmbrug, men ingen konkrete

råd om skærmtid, se

Tabel 4.1.

De pædiatriske selskaber i USA og Canada

anbefaler følgende: For børn fra to år og op bør

skærmtid begrænses til højest en time om dagen.

For børn op til to år bør man undgå brug af

digitale medier (128, 140). The Canadian Society

134

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

→ TABEL 4.1

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om børns skærmbrug (139).

→

Dit barn bør ikke bruge skærm op til sovetid, da det kan udsætte sovetidspunktet og betyde, at barnet ikke

får tilstrækkeligt med søvn.

→

Undgå telefon eller tablet i barnets soveværelse i løbet af natten, da skærmaktivitet om natten kan forstyrre

søvnen og forringe søvnkvaliteten.

→

Skab variation mellem dit barns skærmaktivitet og øvrige aktiviteter i løbet af hverdagen, herunder fysisk

aktivitet.

→

Interessér dig for dit barns online liv og vær opmærksom på barnets eventuelle bekymringer for at stå uden

for fællesskabet eller for at gå glip af noget online.

→

Lav aftaler om skærmbrug i familien, som gælder både barn og voksen, og hav en løbende dialog om, hvor

meget skærmen bruges og til hvilke formål.

→

Forældre bør være opmærksomme på eget forbrug af skærm i samvær med barnet, da individuelt skærm-

brug kan påvirke forældre-barn-relationen negativt.

for Exercise Physiology anbefaler, at børn og unge

i 5-17-årsalderen højest bruger to timer om dagen

på rekreativt skærmbrug (128). World Health

Organization (2019) anbefaler, at børn under et

år ikke udsættes for skærmbrug, og at 2-4-årige

børn højest udsættes for én times skærmbrug om

dagen (107).

4.9

FAMILIESTRUKTUR OG FAMILIELIV

Familiens struktur har betydning for børns mentale

sundhed. Forskningen om familiestruktur og børns

mentale sundhed, mentale helbredsproblemer og

psykiske sygdomme fokuserer mest på betyd-

ningen af at bo sammen med to forældre versus

én eller ingen. Der mangler viden om situationen

for børn i andre familietyper, fx familier med to

forældre af samme køn. Flere steder i denne

rapport refereres undersøgelser, som viser, at børn

som ikke bor sammen med begge forældre, har en

højere forekomst af mentale helbredsproblemer.

Tilsvarende viser mange undersøgelser, at skils-

misse blandt forældrene øger risikoen for mentale

helbredsproblemer (141-146).

Der er mindre viden om den familieform, som i de

seneste årtier er blevet mere almindelig i Danmark:

Deleordning, hvor børnene bor på skift hos sine

forældre, der ikke bor sammen. Børn i deleord-

ninger har oftere end børn i eneforsørgerfamilier

forældre med lang uddannelse (147-149). Der er

en vis dokumentation for, at børn i deleordninger

efter en skilsmisse har mindre forekomst af angst,

depression og adfærdsproblemer end børn, der

kun bor hos den ene forælder (150-152). Et studie

fra Sverige (151) viste, at sammenlignet med børn,

som lever fast sammen med begge forældre, har

børn i deleordninger højere risiko for hyperaktivitet,

følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer

end børn som lever fast sammen med begge

135

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

forældre. Et studie fra Danmark (149) benyttede

data fra sundhedsplejerskernes journaler fra ind-

skolingsundersøgelserne i 13 kommuner om 6.027

børn. I alt 80,7% af børnene boede sammen med

begge forældre, 10,8% boede på skift hos mor og

far, og 8,5% boede hos den ene forælder. Børn, der

boede med den ene forælder, havde oftere end

børn, der boede på skift hos forældrene, markører

for mentale helbredsproblemer, fx vanskeligheder

i forholdet til jævnaldrende samt bemærkninger til

forældre-barn-relationen og barnets øvrige trivsel

og udvikling ved indskolingen. Børn, der boede

med begge forældre, havde færrest mentale

helbredsproblemer.

Ikke blot familiens struktur, men også familiens so-

ciale kapital (fx gensidig tillid og fællesskab) spiller

en rolle for mental sundhed og mentale helbreds-

problemer blandt børn. McPherson et al. (2014)

har publiceret en forskningsoversigt, som omfatter

55 studier. Artiklen omtaler specifikt resultater for

5-10-årige børn. Trygge relationer mellem forældre

og børn karakteriseret ved positiv kommunikation,

støtte, lavt konfliktniveau, et højt niveau af fairness

og meget tid tilbragt sammen så ud til at beskytte

børnene mod mentale helbredsproblemer (146).

4.10

SOCIAL ULIGHED I MENTAL

SUNDHED BLANDT 0-9-ÅRIGE

Der er betydelig social ulighed i sundhed blandt

børn, dvs. stigende forekomst af helbredspro-

blemer og risikoadfærd jo længere man træder

ned af samfundets sociale rangstige (153, 154). En

sådan social ulighed ses også for mental sundhed

blandt børn. Det bekræftes af en forskningsover-

sigt af 55 studier, som konkluderede, at der var ca.

dobbelt så høj forekomst af mentale helbredspro-

blemer blandt børn fra lavere socioøkonomiske

grupper, uanset om lav socioøkonomisk status blev

defineret ud fra forældres uddannelse, husstand-

sindkomst, fattigdom eller arbejdsrelateret social

status (155). Der er relativt få studier af social

ulighed i mental sundhed blandt mindre børn, men

de viser i store træk det samme mønster. Fx viste

et studie af 4-5-årige børn i Australien (156) en

stigende forekomst af mentale problemer bedømt

med SDQ med faldende husstandsindkomst og

uddannelsesniveau hos forældrene. Et internatio-

nalt studie med data fra 11 lande viste social ulighed

i helbredsrelateret livskvalitet i alle lande (157).

Et dansk studie af mentale helbredsproblemer

blandt 0-8-årige børn benyttede data fra sund-

hedsplejerskernes journaler kombineret med regi-

sterdata om forældres uddannelse. Studiet fulgte

45.000 børn fra første leveår og viste, at 7,4% af

alle børn blev registreret med en psykiatrisk diag-

nose i hospitalsvæsenet inden otteårsalderen (158,

159). Den sociale ulighed viste sig på den måde, at

forekomsten var 11,0% blandt børn, hvis forældre

ikke havde uddannelse ud over grundskole, men

kun 6,0% blandt børn, hvis forældre havde en lang

videregående uddannelse. Analyser af en underka-

tegori af psykiatriske diagnoser, nemlig udviklings-

forstyrrelser, viste, at forekomsten blandt børn, hvis

forældre havde hhv. kort og lang uddannelse var

9,4% og 4,9%. Forekomsten af en anden diagno-

sekategori, følelses- og adfærdsmæssige forstyr-

relser, var hhv. 3,8% og 1,7% (se

Figur 4.2).

Samme

undersøgelse viste, at der var en tilsvarende social

ulighed i mange risikofaktorer i første leveår for

udvikling af psykisk sygdom inden otteårsalderen,

nemlig problemer med søvn eller døgnrytme, pro-

blemer med ernæring og spisning, problemer med

uro og gråd, motorisk udvikling, problemer med

kommunikation og sprog samt en problematisk

forældre-barn-relation (se desuden kapitel 3).

Lav socioøkonomisk status er således et livsvilkår,

som øger barnets risiko for mentale helbredspro-

blemer, og som berører mange andre aspekter af

136

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

barnets liv. Konsekvenserne er langvarige, måske

livsvarige (160, 161). Årsagerne til social ulighed i

sundhed er velbeskrevne. Diderichsen et al. (2011)

fremhæver, at mennesker fra lave socioøkonomiske

lag udsættes for flere risici og belastninger, hvilket

kaldes differentiel eksponering (153). De er mere

sårbare over for disse risici og belastninger, og

konsekvenserne af risici og belastninger er større

for mennesker i lavere socioøkonomiske grupper.

Det er et stort – og ubesvaret – spørgsmål om

forebyggende interventioner kan udligne noget af

den sociale ulighed i mentale helbredsproblemer

blandt børn.

4.11

KONSEKVENSER FOR BØRNS MEN-

TALE SUNDHED AF COVID-19

Sideløbende med afslutningen af arbejdet med

denne rapport har covid-19-pandemien præget

dagligdagen for børn og deres forældre over hele

verden. Danske børnefamilier har oplevet forældre,

der skal arbejde hjemmefra, nedlukninger af dag-

institutioner og skoler og reducerede muligheder

for fritidsaktiviteter, og børnene har været sammen

med forældrene i et omfang, som ikke beskrevet

tidligere. I skrivende stund, april 2021, præger

covid-19-pandemien forsat det danske samfund,

→ FIGUR 4.2

Andel (%) børn med en diagnosticeret psykisk sygdom inden otteårsalderen efter forældres uddannelse (162).

GRUNDSKOLE

ALMEN ELLER ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSE

LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE

KORT ELLER MELLEMLANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

UDVIKLINGSFORSTYRRELSE

FØLELSES OG

ADFÆRDSMÆSSIG FORSTYRRELSE

MINDST ÉN PSYKIATRISK DIAGNOSE

137

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

mange forældre arbejder fortsat hjemmefra,

mange børn og unge har ikke kunnet genop-

tage deres skolegang, men har måtte undervises

hjemme via on-line-undervisning, og formaliserede

fritidsaktiviteter har været lukket ned. Vi befinder

os således i et naturligt eksperiment, som endnu

ikke er afsluttet. Det er derfor vanskeligt at kon-

kludere mht. covid-19-pandemiens betydning for

danske børns mentale sundhed, men ud fra vores

viden om faktorer, der virker udløsende og forvær-

rende for mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom hos børn, er der grund til at forvente

negative konsekvenser på børns mentale sundhed i

kølvandet på covid-19-pandemien.

For det enkelte barn vil restriktionerne forbundet

med covid-19 pandemien kunne belaste barnets

mentale helbred, men de vil også kunne virke

beskyttende, fx for helt små børn og børn med

ASF og ADHD, hvor en rolig, overskuelig og

struktureret dagligdag gør godt (163). Hvordan

det enkelte barn reagerer, afhænger af barnets

alder, dets psykiske konstitution, forældrenes

ressourcer, og om barnets dagtilbud/skole er

en belastningsfaktor. Ressourcefulde forældre

vil måske kunne indrette sig på en måde under

pandemien, så barnet alt i alt kommer til at opleve

mere forældrekontakt, mere opmærksomhed og

kognitiv og følelsesmæssig stimulation end i en

fortravlet hverdag i en børnefamilie, hvor begge

forældre er udearbejdende. Omvendt vil børn, hvis

forældre har færre ressourcer, måske opleve flere

negative konsekvenser, fordi disse børn i højere

grad er overladt til og afhængige af samværet

med forældrene og i mindre grad eller slet ikke kan

drage nytte af støtte fra voksne i daginstitution

og skole. Jo yngre barnet er, i jo højere grad vil

det være sårbart over for at blive ladt alene med

voksne, der mangler overskud til at stimulere det

intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt. Ressour-

cesvage forældre er yderligere karakteriseret af

sociale, boligmæssige og økonomiske forhold, som

begrænser deres muligheder for at håndtere en

pandemis udfordringer, herunder at støtte barnet

til at modtage skoleundervisning hjemmefra. Ikke

mindst i familier med psykisk sygdom eller misbrug

vil børnene kunne blive yderligere belastet af at

skulle tilbringe dagligdagen inden for hjemmets

rammer.

Selv om covid-19-restriktionerne først satte ind i

starten af 2020, er der allerede flere studier, som

beskriver konsekvenserne for a) forældrenes

mentale sundhed, b) børnenes mentale sundhed

og c) konsekvenserne for børn med psykisk

sygdom. Studierne vedrører især første bølge af

pandemien i første halvår af 2020, og der mangler

således studier over konsekvenserne for børn af

restriktionerne i de efterfølgende bølger. De fleste

studier kommer fra lande, som socialt og kulturelt

er meget forskellige fra Danmark, og som har

håndteret pandemien meget forskelligt. Desuden

er der relativt få studier vedrørende aldersgruppen

0-9 år. I det følgende omtales studier af relevans

for danske 0-9-årige børn.

Studier med særligt fokus på forældre:

forskningsoversigt af Vindegaard & Benros (2020)

af 43 studier af voksne fandt, at covid-19-restrik-

tionerne medførte et øget niveau af stress, angst

og depressive symptomer, som er vigtige risiko-

faktorer for mentale helbredsproblemer blandt

børn (164). Mange af studierne er fra Kina, Indien,

Brasilien og andre lande, hvor overførbarheden til

danske forhold er ukendt. Et studie fra USA viste,

at en betydelig del af forældre til 0-5-årige børn

oplevede en øget forekomst af angst, depression,

vrede, ringe søvnkvalitet, konflikter og nedsat

forældreevne (165). Jo mere forældrene oplevede

sådanne problemer, desto mere bekymrede var de

for deres barns trivsel og mentale sundhed. Thorell

et al. (2021) har publiceret et studie af forældre

138

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

til børn med online-skolegang fra syv europæiske

lande (166). Det var et gennemgående resultat,

at forældre i betydeligt omfang rapporterer

negative erfaringer af online-skolegangen under

covid-19-restriktionerne både for sig selv og deres

børn. Der var fx øget forekomst af bekymringer,

stress, konflikter i hjemmet, misbrug hos foræl-

drene, og mange børn var ude af stand til at følge

online-skolegangen. Studiepopulationen var ikke

repræsentativ men udvalgt således, at der var

en betydelig andel af familier med et barn med

mentale helbredsproblemer, især ADHD og ASF.

Forældre til børn med disse problemer rappor-

terede en særligt høj forekomst af forværring af

kernesymptomerne under covid-19-restriktionerne,

men også positive oplevelser for børn med ADHD

og ASF knyttede sig til det at blive undervist on-

line. Grumi et al. (2021) fandt ligeledes, at en stor

andel af forældre til børn med neuroudviklingsfor-

styrrelser oplevede angst, stress og depression i

forbindelse med covid-19-restriktionerne. Foræl-

drenes bekymringer handlede både om frygten for

covid-19-smitte og for, om deres børns symptomer

ville blive forværrede under covid-19-restriktio-

nerne (167).

Et studie fra Danmark (168) beskrev udviklingen i

mental sundhed i en serie tværsnitsundersøgelser

i løbet af 2020, bl.a. i en population af forældre

med hjemmeboende børn (ingen angivelse af

alder). Målingen af mental sundhed indeholdt

aktuel psykisk sygdom, oplevelse af social isola-

tion, ensomhed, symptomer på angst, håbløshed,

depression og stress samt livskvalitet og søvnkva-

litet. Der var meget lidt forandring i de mentale

helbredsindikatorer i løbet af 2020. Et andet dansk

studie undersøgte, hvordan covid-19-nedlukningen

i foråret 2020 påvirkede hverdagsliv og trivsel

i spæd-og småbørnsfamilier på kort sigt (169).

Studiet var baseret på data fra de to første runder

af forløbsundersøgelsen SPOR – Børns Udvikling

og Trivsel gennem livet (170), som blev indsamlet

i perioden januar-maj i hhv. 2018 (n=10.823 mødre

og 5.819 fædre) og 2020 (n=9.966 mødre og 5.736

fædre), dvs. før og efter første covid-19-nedluk-

ning. I begge runder blev der måned for måned

indsamlet spørgeskemabesvarelser fra mødre og

fædre, hvis barn var fyldt ni måneder eller tre år

måneden forinden. Forældrene, der besvarede

spørgeskemaet i 2018, udgjorde således kontrol-

gruppen for dataindsamlingen i 2020. Studiet

fandt ingen signifikante forskelle i forældrenes bag-

grundskarakteristika i de respektive måneder i 2020

sammenlignet med i 2018. Analyserne blev gen-

nemført separat for mødre og fædre, og der blev

testet for, om effekten af den første nedlukning var

forskellig afhængigt af 1) familiens selvoplevede

økonomi, 2) om familien var potentielt sårbar og 3)

barnets alder. Studiet fandt ingen signifikant effekt

af første nedlukning på forældrenes vurdering

af barnets socioemotionelle udvikling (målt ved

måleinstrumentet Ages and Stages Questionnaire:

Socio-emotional 2 (ASQ:SE-2)). Mens fædrenes

vurderinger af hverdagsliv og trivsel stort set ikke

blev påvirket af covid-19-nedlukningen i foråret

2020, oplevede mødrene derimod at trives lidt

bedre på flere parametre sammenlignet med, hvad

man ville forvente baseret på udviklingen i 2018.

For mødrene sås små forbedringer i deres vurde-

ring af forældre-barn-relationen (kun forældre til

ni måneder gamle børn bevarede disse spørgsmål)

samt stress i forældrerollen i maj måned 2020, en

lidt højere tilfredshed i parforholdet i marts, april

og maj og en lille forbedring i mødrenes vurdering

af, om de var i stand til at håndtere egne følelser i

samvær med barnet i april og maj. Der sås kun få

forskelle i effekten af nedlukningen i foråret 2020

afhængigt af potentiel sårbarhed i familien. Blandt

mødre fra potentielt sårbare familier sås imidlertid

et fald i andelen med så lav trivsel (målt ved triv-

selsindekset WHO-5), at de blev klassificeret som

værende i risiko for stress eller depression. Samlet

139

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

set indikerede de få negative fund og små men

positive effekter på småbørnsmødrenes trivsel, at

der for de aspekter af trivsel og samspil, der indgik

i studiet, har været en vis robusthed over for den

første covid-19-nedlukning på kort sigt, hvis man

vurderer småbørnsfamilierne samlet.

Studier af 0-9-årige børn:

Covid-19-pandemien

og de afledte samfundsmæssige restriktioner

skaber en betydelig ændring i børns psykosociale

miljø med risiko for øgede belastninger af børns

mentale helbred. De tilgængelige studier har stort

set entydigt vist, at covid-19-restriktionerne har

negative konsekvenser for børns mentale helbred.

For børnene selv er angst, manglende kontakt

med venner og formindskede muligheder for at

bearbejde stress alvorlige bekymringspunkter

(171). Risikoen for negative følger for den mentale

helbredstilstand er størst for børn, som lever med

mentale helbredsproblemer og svage socioøko-

nomiske ressourcer. Dette bekræftes i et dansk

studie (172) og et studie fra Storbritannien (173).

Det danske studie viste forværring af symptomer

blandt børn og unge med obsessive compulsive

disorder (OCD), angst og depressive symptomer;

men de fleste af deltagerne i det danske studie

var mere end ti år gamle, dvs. uden for rapportens

aldersafgrænsning. Det engelske studie, som

rummede en stor population af 4-10-årige, fulgte

børns mentale helbred med SDQ-data igennem

to måneder med Covid-19-nedlukninger. Blandt

4-10-årige sås en 10% stigning i sandsynlig fore-

komst af emotionelle symptomer, en 20% stigning

i hyperaktivitet og opmærksomhedsbesvær og en

35% stigning i adfærdsproblemer. Forværringen

var mest udtalt for børn, som i forvejen havde

mentale helbredsproblemer. Fegert et al. (2020)

fremhævede, at børn med forudgående mentale

helbredsproblemer kan være ramt af reduceret

kontakt med relevante behandlingssteder og

kontaktpersoner i sundhedsvæsenet i en tid, hvor

sundhedsvæsenet er under pres af pandemien

(171).

Deolmi & Pisani (2020) har sammenfattet en

række af de tidlige studier om virkningen af

covid-19-pandemien på børn og unges mentale

sundhed (174). Studierne viste en tydeligt forhøjet

forekomst af symptomer på angst og depression

forårsaget af covid-19-pandemien og den deraf

følgende sociale isolation og stress hos forældrene.

Det så ud til at lindre virkningerne, hvis børnene

kunne opretholde kontakten med deres venner,

og hvis man var omhyggelig med at opdatere

børnenes viden om pandemien og dens forløb.

Ravens-Sieberer et al. (2021) sammenlignede

forekomsten af mentale helbredsproblemer i to

repræsentative studier af 7-17-årige i Tyskland, ét

før og ét efter covid-19-pandemien (175). Data om

de 7-10-årige var forældrerapporterede mentale

helbredsproblemer målt med SDQ. I 2020 efter

pandemiens start og indførelsen af restriktioner

havde 26,8% af børnene betydelige mentale

helbredsproblemer sammenlignet med 7,4% før

pandemien. Der var især tydelige ændringer i

forældrerapporteret hyperaktivitet, emotionelle

problemer, adfærdsproblemer og problemer i for-

holdet til jævnaldrende. Studiet viste også, at børn

fra familier i små boliger og med kortuddannede

forældre samt indvandrere var særligt hårdt ramt

af covid-19-pandemien.

Der er en del studier fra lande, hvor overførbar-

heden til danske forhold er tvivlsom, og hvor

studierne rummer børn op til 18 år uden mulighed

for at skelne mellem børn under og over ti år. Flere

af disse studier fandt, at restriktionerne i forbin-

delse med covid-19-pandemien havde negative

konsekvenser for børns mentale sundhed, fx en

øget forekomst af angst og depression (176, 177),

mere udadrettet adfærd (178), at de yngste børn

ofte optræder mere klæbende til de voksne (176),

140

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

og mere forældrestress (178). En narrativ forsk-

ningsoversigt (179) fremhævede, at der er brug for

at hjælpe børn med at håndtere de belastninger,

som følger med restriktionerne.

Studier med fokus på forældre-barn-for-

holdet:

Flere udenlandske studier har fokuseret

på samspillet mellem forældres og børns mentale

sundhed i forbindelse med covid-19-restriktio-

nerne. Et studie fra Italien (180) viste en sam-

menhæng mellem forældres og 6-13-årige børns

psykiske tilstand i forbindelse med covid-19-restrik-

tionerne. Undersøgelsen viste også, at forældre

med høj selvtillid kunne aktivere mange personlige

ressourcer hos sig selv og deres børn, hvilket så

ud til at forebygge emotionelle problemer hos

børnene. Et andet studie fra Italien (181) af familier

med 5-10-årige børn viste, at mødrenes stressni-

veau og evne til at håndtere belastningerne fra

covid-19-restriktionerne havde stor betydning for

børnenes mentale sundhed. Mødre med et højt

stressniveau var tilbøjelige til at tillægge deres

børn negative emotioner. Panda et al. (2020) har

sammenfattet 15 studier med i alt 23.000 børn

op til 18 år for at vurdere de psykologiske og

adfærdsmæssige problemer for børn og forældre

forårsaget af covid-19-restriktionerne (182). Studiet

gav desværre ikke mulighed for at skelne mellem

børn op til og over ti år, og mange af de 15 studier

var fra Asien med lav overførbarhed til danske

forhold. Studiet fandt, at de fleste børn oplevede

forværring i deres mentale sundhed, fx angst,

stress, tristhed, kedsomhed, uopmærksomhed,

depressive symptomer, søvnproblemer og frygt for

covid-19. Risikoen for negative konsekvenser af co-

vid-19-restriktionerne var særligt udtalte hos børn,

som i forvejen havde mentale helbredsproblemer

såsom ADHD og ASF. Omkring en fjerdedel af

forældrene udviklede angst og/eller depressive

symptomer under covid-19-restriktionerne.

Cellini et al. (2021) bad mødre til 6-10-årige

italienske børn beskrive børnenes søvnvaner og

psykologiske vanskeligheder i forbindelse med

covid-19-restriktionerne (183). Børnene ændrede

søvnvaner: Gik senere i seng, stod senere op, sov

ikke så godt som de plejer og havde svært ved at

følge daglige rutiner. Mange børn udviste tegn

på emotionelle problemer og adfærdsproblemer,

herunder hyperaktivitet. Også mange mødre –

især mødre som ikke arbejdede uden for hjemmet

- ændrede søvnvaner og oplevede ringere

søvnkvalitet. Cusinato et al. (2020) undersøgte

mental sundhed (trivsel, forældrestress, resiliens)

blandt 5-17-årige i Italien (184). Undersøgelsen

viste en høj grad af forældrestress over at holde

børnene beskæftigede. Blandt de 6-10-årige børn

var der ikke større forskel mellem de undersøgte

og en sammenligningspopulation fra før covid-19

mht. trivsel, men dog en let forhøjet forekomst af

hyperaktivitet.

Et studie fra Italien af Spinelli et al. (2020)

fokuserede på familier med 2-14-årige børn for at

identificere risikofaktorer for mentale helbredspro-

blemer (185). Studiet viste, at en reel risiko for at

blive smittet ikke så ud til at påvirke forældrenes

stressniveau. Det vigtige var den alvor, forældrene

tillagde covid-19-restriktionerne. Hvis forældrene

oplevede belastningen som alvorlig, var der

betydelig risiko for, at der opstod emotionelle

problemer og adfærdsproblemer hos børnene. En

anden artikel fra samme studie (186) fremhævede,

at især kaos på hjemmefronten øgede forældrenes

stressniveau og mindskede forældrenes invol-

vering i børnenes dagligdag, hvilket igen øgede

risikoen for mindre effektiv emotionel regulering

hos børnene. Fitzpatrick et al. (2020) gennemførte

et nationalt repræsentativt studie af familier med

0-18-årige børn og unge i USA for at vurdere kon-

sekvenserne af covid-19-restriktionene på mental

sundhed (187). Studiet viste, at 27% af forældrene

141

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

oplevede, at deres egen mentale sundhed var

blevet ringere, og 14% oplevede en forandring i

børnenes adfærdsmæssige sundhed (behavioral

health, et bredere begreb end mental sundhed

men det inkluderer også det, vi i denne rapport

definerer som mental sundhed). Et studie fra USA

(188) indsamlede data om forældre og børns men-

tale sundhed i familier med 2-7-årige børn lige før

og efter covid-19-pandemien startede. Forældrene

rapporterede tydelige forværringer i egne – men

ikke i børnenes – velbefindende. Forværringerne

var tydeligt relateret til de økonomiske vanskelig-

heder, der fulgte med covid-19-epidemien.

I et studie fra USA kombinerede Fitzpatrick et

al. (2020) kvantitative og kvalitative metoder for

at forstå konsekvenserne af covid-19-restriktio-

nerne for den mentale sundhed hos forældre og

børn (187). Børnene i de studerede familier var i

gennemsnit 8,2 år gamle. Studiet viste en tydelig

stigning i mentale helbredsproblemer hos både

forældre og børn og en tydelig sammenhæng

mellem sådanne problemer hos forældre og børn.

Hos børnene var det især angst og depressive

symptomer. Problemerne var mest udbredt i fami-

lier med store børneflokke, hvor søskendekonflikter

begrænsede muligheder for at være alene, samt

mangel på voksenkontakt var hyppige problemer.

Økonomiske trængsler øgede risikoen for depres-

sion, men ikke angst, hos forældrene.

Børn med psykisk sygdom:

Børn med neuroud-

viklingsforstyrrelser ser ud til at være særligt hårdt

ramt af restriktionerne under covid-19-pande-

mien. Et studie fra Australien (189) af forældre til

2-17-årige børn og unge med sådanne helbreds-

problemer viste, at over 60% af børnene og de

unge udviste forværring af deres sygdom under

covid-19-pandemien. Et andet studie fra Australien

(190) fokuserede på 5-17-årige børn og unge med

ADHD og sammenlignede deres sundhed med

tilsvarende tal fra undersøgelser gennemført før

covid-19-pandemien. Artiklen gav ikke mulighed

for at skelne mellem børn over og under ti år.

Under covid-19-restriktionerne var der en markant

forhøjet forekomst af depressive symptomer og

ensomhed, men ingen forskel mht. søvn, angst

eller bekymringer. Selv om en tredjedel af foræl-

drene fortalte, at deres børn var bange for, at de

selv eller deres forældre blev smittede, så rappor-

terede et flertal af forældrene positive ændringer

for deres børn i en eller flere af de nævnte facetter

af mentale helbredsproblemer, især mht. mere tid

sammen i familien.

Sammenfattende

har en del udenlandske studier

vist negative konsekvenser af covid-19-restriktio-

nerne for forældre og børn, især for børn med for-

udgående mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom. De få danske studier har tegnet et mindre

alvorligt billede af disse negative konsekvenser.

Flere studier har vist, at covid-19-restriktionerne

også har haft positive virkninger på børns mentale

sundhed og helbredsproblemer.

142

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

4.12

REFERENCER

Schore AN. Affect regulation and the origin of the self:

The neurobiology of emotional development. First edition.

Hillsdale, NJ, US: Lawrence Erlbaum Associates, Inc; 1994.

Nelson CA, Zeanah CH, Fox NA. How early experience

shapes human development: The case of psychosocial

deprivation. Neural Plast. 2019; 2019:1676285.

Chess S, Thomas A. Origins and evolution of behavior

disorders: From infancy to early adult life. Cambridge,

MA, US: Harvard University Press; 1984.

Bowlby J. Attachment, separation and loss. New York:

Basic Books; 1969.

Barlow J, Schrader-McMillan A, Axford N, Wrigley Z,

Sonthalia S, Wilkinson T, Rawsthorn M, Toft A, Coad J.

Review: Attachment and attachment-related outcomes

in preschool children - a review of recent evidence. Child

Adolesc Ment Health. 2016; 21: 11–20.

Ainsworth M, Blehar M, Waters E, Wall S. Patterns of

attachment: A psychological study of the strange situation.

Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum; 1978.

Main M, Solomon J. Discovery of an insecure-disor-

ganized/disoriented attachment pattern: Procedures,

findings and implications for the classification of behavior.

I: Brazelton TB, Yogman MW, eds. Affective development

in infancy. Westport, CT, US: Ablex Publishing; 1986:

95–124.

Madigan S, Bakermans-Kranenburg MJ, Van Ijzendoorn

MH, Moran G, Pederson DR, Benoit D. Unresolved states

of mind, anomalous parental behavior, and disorganized

attachment: A review and meta-analysis of a transmission

gap. Attach Hum Dev. 2006; 8: 89–111.

Dagan O, Sagi-Schwartz A. Early attachment network

with mother and father: An unsettled issue. Child Dev

Perspect. 2018; 12: 115–21.

10.

Bowlby J. Clinical applications of attachment: A secure

base. London: Routledge; 1988.

11.

Ainsworth M, Blehar M, Waters E, Wall S. Patterns of

attachment: A psychological study of the strange situation.

Psychology Press; 2015.

12.

Cassidy J. The nature of the child’s ties. I: Cassidy J,

Shaver PR, eds. Handbook of attachment: Theory,

research, and clinical applications. Third edition. New York:

Guilford Press; 2018: 3–24.

16.

13.

Groh AM, Fearon RMP, van IJzendoorn, M. H. Baker-

mans-Kranenburg MJ, Roisman GI. Attachment in the

early life course: Meta-analytic evidence for its role in

socioemotional development. Child Dev Perspect. 2017;

11: 70–6.

14.

Ahnert L, Pinquart M, Lamb ME. Security of children’s

relationships with nonparental care providers: A meta-ana-

lysis. Child Dev. 2006; 77: 664–79.

15.

Solheim E. Effects of childcare on child development:

Time in care, group size, and the teacher-child relationship.

Doktorgrads afhandling. Trondheim: Norges teknisk-natur-

vitenskapelige universitet; 2013.

Peisner-Feinberg ES, Burchinal MR, Clifford RM, Culkin

ML, Howes C, Kagan SL, Yazejian N. The relation of pre-

school child-care quality to children’s cognitive and social

developmental trajectories through second grade. Child

Dev. 2001; 72: 1534–53.

Geoffroy MC, Côté SM, Borge AIH, Larouche F, Séguin

JR, Rutter M. Association between nonmaternal care in

the first year of life and children’s receptive language skills

prior to school entry: The moderating role of socioeco-

nomic status. J Child Psychol Psychiatry. 2007; 48: 490–7.

Spieker SJ, Nelson DC, Petras A, Jolley SN, Barnard KE.

Joint influence of child care and infant attachment security

for cognitive and language outcomes of low-income

toddlers. Infant Behav Dev. 2003; 26: 326–44.

National Institute of Child Health and Human Devel-

opment (NICHD) Early Child Care Research Network.

Characteristics and quality of child care for toddlers and

preschoolers. Appl Dev Sci. 2000; 4: 116–35.

NICHD Early Child Care Research Network. The effects

of infant child care on infant-mother attachment security:

Results of the NICHD study of early child care NICHD

early child care research network. Child Dev. 1997; 68:

860–79.

NICHD Early Child Care Research Network. Child-care

structure --> process --> outcome: Direct and indirect

effects of child-care quality on young children’s develop-

ment. Psychol Sci. 2002; 13: 199–206.

Fearon RP, Bakermans-Kranenburg MJ, van Ijzendoorn

MH, Lapsley AM, Roisman GI. The significance of

insecure attachment and disorganization in the develop-

ment of children’s externalizing behavior: A meta-analytic

study. Child Dev. 2010; 81: 435–56.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

143

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

23.

Groh AM, Roisman GI, van Ijzendoorn MH, Baker-

mans-Kranenburg MJ, Fearon RP. The significance of

insecure and disorganized attachment for children’s

internalizing symptoms: A meta-analytic study. Child Dev.

2012; 83: 591–610.

24.

van Ijzendoorn MH, Schuengel C, Bakermans-Kranen-

burg MJ. Disorganized attachment in early childhood:

Meta-analysis of precursors, concomitants, and sequelae.

Dev Psychopathol. 1999; 11: 225–49.

25.

Tharner A, Luijk MPCM, van IJzendoorn MH, Baker-

mans-Kranenburg MJ, Jaddoe VWV, Hofman A, Verhulst

FC, Tiemeier H. Infant attachment, parenting stress, and

child emotional and behavioral problems at age 3 years.

Parent Sci Pract. 2012; 12: 261–81.

26.

Barlow J, Bergman H, Kornør H, Wei Y, Bennett C.

Group-based parent training programmes for improving

emotional and behavioural adjustment in young children.

Cochrane Database Syst Rev. 2016; 1.

27.

Smith-Nielsen J, Tharner A, Steele H, Cordes K,

Mehlhase H, Væver MS. Postpartum depression and

infant-mother attachment security at one year: The impact

of co-morbid maternal personality disorders. Infant Behav

Dev. 2016; 44: 148–58.

28.

Greenberg MT. Attachment and psychopathology in

childhood. I: Cassidy J, Shaver PR, eds. Handbook of

Attachment: Theory, Research and Clinical Applications.

New York: Guildford Press; 1999: 469–96.

29.

Rutter M. Clinical implications of attachment concepts:

Retrospect and prospect. J Child Psychol Psychiatry. 1995;

36: 549–71.

30.

Sroufe LA, Egeland B, Carlson EA, Collins WA. The de-

velopment of the person: The Minnesota study of risk and

adaptation from birth to adulthood. New York: Guilford

Press; 2005.

31.

NICHD Early Child Care Research Network. Infant-mo-

ther attachment classification: Risk and protection in

relation to changing maternal caregiving quality. Dev

Psychol. 2006; 42: 38–58.

32.

Ostler T. Assessing parenting competency in individuals

with mental illness. Baltimore, MD: Brookes Publishing

Co.; 2008.

33.

Socialstyrelsen. Nye retningslinjer for forældrekompe-

tence-undersøgelser og tilknytningsundersøgelser. 2021.

Available from: https://socialstyrelsen.dk/nyheder/2021/

nye-retningslinjer-for-foraeldrekompetenceundersogel-

ser-og-tilknytningsundersogelser.

34.

Baumrind D, Larzelere RE, Owens EB. Effects of

preschool parents’ power assertive patterns and practices

on adolescent development. Parent Sci Pract. 2010; 10:

157–201.

35.

Barlow J, Coren E. The effectiveness of parenting pro-

grams: A review of campbell reviews. Res Soc Work Pract.

2018; 28: 99–102.

36.

Mesman J, van IJzendoorn MH, Bakermans-Kranenburg

MJ. Unequal in opportunity, equal in process: Parental

sensitivity promotes positive child development in ethnic

37.

minority families. Child Dev Perspect. 2012; 6: 239–50.

Lucassen N, Tharner A, van Ijzendoorn MH, Baker-

mans-Kranenburg MJ, Volling BL, Verhulst FC, Lam-

bregtse-Van den Berg MP, Tiemeier H. The association

between paternal sensitivity and infant-father attachment

security: A meta-analysis of three decades of research. J

Fam Psychol. 2011; 25: 986–92.

38.

Zeegers MAJ, Colonnesi C, Stams G-JJM, Meins E.

Mind matters: A meta-analysis on parental mentalization

and sensitivity as predictors of infant-parent attachment.

Psychol Bull. 2017; 143: 1245–72.

39.

Hesse E, Main M. Frightened, threatening, and dissoci-

ative parental behavior in low-risk samples: Description,

discussion, and interpretations. Dev Psychopathol. 2006;

18: 309–43.

40.

Væver MS. Tilknytningsvanskeligheder og udsathed i

spæd- og småbarnsalderen. I: Erlandsen T, Jensen NR,

Langager S, Petersen KE, eds. Udsatte børn og unge - en

grundbog. København: Hans Reitzels Forlag; 2015: 133–48.

41.

Verhage ML, Schuengel C, Madigan S, Fearon RMP,

Oosterman M, Cassibba R, Bakermans-Kranenburg MJ,

van IJzendoorn MH. Narrowing the transmission gap: A

synthesis of three decades of research on intergenerati-

onal transmission of attachment. Psychol Bull. 2016; 142:

337–66.

42.

Ensink K, Normandin L, Plamondon A, Berthelot N,

Fonagy P. Intergenerational pathways from reflective

functioning to infant attachment through parenting. Can J

Behav Sci / Rev Can des Sci du Comport. 2016; 48: 9–18.

43.

Fonagy P, Allison E. What is mentalization? The concept

and its foundations in developmental research. I: Midgley

N, Vrouva I, eds. Minding the Child. Mentalization-based

Interventions with Children, Young people and their

Families. First edition. Hove: Routledge; 2012: 11–34.

44.

Slade A. Parental reflective functioning: An introduction.

Attach Hum Dev. 2005; 7: 269–81.

144

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

45.

Camoirano A. Mentalizing makes parenting work: A

review about parental reflective functioning and clinical

interventions to improve it. Front Psychol. 2017; 8: 14.

46.

Cleaver H, Unell I, Aldgate J. Children’s needs - parenting

capacity. Child abuse: Parental mental illness, learning

disability, substance misuse, and domestic violence. United

Kingdom: The Stationery Office Limited; 2011.

47.

Mulder TM, Kuiper KC, van der Put CE, Stams G-JJM,

Assink M. Risk factors for child neglect: A meta-analytic

review. Child Abuse Negl. 2018; 77: 198–210.

48.

Psykiatrifonden. 310.000 børn vokser op med forældre

med psykisk sygdom. 2019. Available from: https://www.

psykiatrifonden.dk/nyheder/2019/310000-boern-vok-

ser-op-med-foraeldre-med-psykisk-sygdom.aspx.

49.

Sundhedsstyrelsen. Børn i familier med alkoholproblemer.

2019. Available from: https://www.sst.dk/da/viden/alkohol/

boern-i-familier-med-alkoholproblemer.

50.

National Research Council (US) and Institute of Medicine

(US) Committee on Integrating the Science of Early

Childhood Development. From neurons to neighbor-

hoods: The science of early childhood development.

Shonkoff JP, Phillips DA, eds. Washington DC: National

Academy Press; 2000.

51.

Housman DK. The importance of emotional compe-

tence and self-regulation from birth: A case for the

evidence-based emotional cognitive social early learning

approach. Int J Child Care Educ Policy. 2017; 11: 13.

52.

Pandey A, Hale D, Das S, Goddings A-L, Blakemore S-J,

Viner RM. Effectiveness of universal self-regulation-based

interventions in children and adolescents: A systematic re-

view and meta-analysis. JAMA Pediatr. 2018; 172: 566–75.

53.

Squires J, Bricker D, Twombly E. Ages & Stages Questi-

onnaires: Social Emotional, second edition (ASQ:SE-2). A

parent-completed child monitoring system for social-emo-

tional behaviors. Second edition. Bal: Brookes Publishing;

2015.

54.

Eisenberg N, Sulik MJ. Emotion-related self-regulation in

children. Teach Psychol. 2012; 39: 77–83.

55.

Feldman R. Bio-behavioral synchrony: A model for inte-

grating biological and microsocial behavioral processes in

the study of parenting. Parent Sci Pract. 2012; 12: 154–64.

56.

Obradović J. Effortful control and adaptive functioning of

homeless children: Variable- and person-focused analyses.

J Appl Dev Psychol. 2010; 31: 109–17.

57.

Groh AM, Fearon RP, Bakermans-Kranenburg MJ, van

Ijzendoorn MH, Steele RD, Roisman GI. The significance

of attachment security for children’s social competence

with peers: A meta-analytic study. Attach Hum Dev. 2014;

16: 103–36.

58.

Moffitt TE, Arseneault L, Belsky D, Dickson N, Hancox

RJ, Harrington H, Houts R, Poulton R, Roberts BW, Ross

S, Sears MR, Thomson WM, Caspi A. A gradient of

childhood self-control predicts health, wealth, and public

safety. Proc Natl Acad Sci U S A. 2011; 108: 2693–8.

59.

Bierman KL, Nix RL, Greenberg MT, Blair C, Domitrovich

CE. Executive functions and school readiness intervention:

Impact, moderation, and mediation in the Head Start

REDI program. Dev Psychopathol. 2008; 20: 821–43.

60.

Galla BM, Duckworth AL. More than resisting tempta-

tion: Beneficial habits mediate the relationship between

self-control and positive life outcomes. J Pers Soc Psychol.

2015; 109: 508–25.

61.

Duckworth AL, Tsukayama E, May H. Establishing causa-

lity using longitudinal hierarchical linear modeling: An

illustration predicting achievement from self-control. Soc

Psychol Personal Sci. 2010; 1: 311–7.

62.

Thompson RA. Early attachment and later development:

Familiar questions, new answers. I: Cassidy J, Shaver PR,

eds. Handbook of attachment: Theory research and cli-

nical applications. Second edition. New York: The Guilford

Press; 2008: 348–66.

63.

Roben CKP, Cole PM, Armstrong LM. Longitudinal

relations among language skills, anger expression, and

regulatory strategies in early childhood. Child Dev. 2013;

84: 891–905.

64.

Hughes C, Ensor R. Individual differences in growth in

executive function across the transition to school predict

externalizing and internalizing behaviors and self-per-

ceived academic success at 6 years of age. J Exp Child

Psychol. 2011; 108: 663–76.

65.

Hughes C. Changes and challenges in 20 years of re-

search into the development of executive functions. Infant

Child Dev. 2011; 20: 251–71.

66.

Tremblay RE, Pihl RO, Vitaro F, Dobkin PL. Predicting

early onset of male antisocial behavior from preschool

behavior. Arch Gen Psychiatry. 1994; 51: 732–9.

67.

Task Force. Tackling antisocial behaviour and its causes.

Home Office (UK), Dept. of Justice Affairs. 2006.

145

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

68.

Kim-Cohen J, Arseneault L, Newcombe R, Adams F,

Bolton H, Cant L, Delgado K, Freeman J, Golaszewski A,

Kelesidi K, Matthews C, Mountain N, Oxley D, Watson

S, Werts H, Caspi A, Moffitt TE. Five-year predictive

validity of DSM-IV conduct disorder research diagnosis in

4(1/2)-5-year-old children. Eur Child Adolesc Psychiatry.

2009; 18: 284–91.

69.

Odgers CL, Moffitt TE, Broadbent JM, Dickson N,

Hancox RJ, Harrington H, Poulton R, Sears MR, Thomson

WM, Caspi A. Female and male antisocial trajectories:

From childhood origins to adult outcomes. Dev Psycho-

pathol. 2008; 20: 673–716.

70.

Reid JB, Patterson GR, Snyder J. Antisocial behavior

in children and adolescents: A developmental analysis

and model for intervention. Washington DC: American

Psychological Association; 2002.

Pan Q, Trang K, Love H, Templin J. School readiness

profiles and growth in academic achievement. Front Educ.

2019; 4: 127.

EVA. Skoleparathed. København: EVA - Danmarks

Evalueringsinstitut; 2017. Available from: https://www.eva.

dk/sites/eva/files/2017-08/EVA.

National Early Literacy Panel. Developing early literacy:

Report of the National Early Literacy Panel: A scientific

synthesis of early literacy development and implications

for intervention. Washington DC: National Institute for

Literacy; 2008.

Duncan G, Magnuson K. The long reach of early child-

hood poverty. California: Stanford University, Center on

Poverty and Inequality; 2013.

Heckman JJ. Skill formation and the economics of

investing in disadvantaged children. Science. 2006; 312:

1900–2.

Law J, Rush R, Schoon I, Parsons S. Modeling develop-

mental language difficulties from school entry into adult-

hood: Literacy, mental health, and employment outcomes.

J Speech Lang Hear Res. 2009; 52: 1401–16.

Greenspan S, Shanker S. The developmental pathways

leading to pattern recognition, joint attention, language

and cognition. New Ideas Psychol. 2007; 25: 128–42.

Carpendale J, Lewis C. How children develop social

understanding. Blackwell Publishing; 2006.

Tomasello M. Joint attention as social cognition. I: Moore

C, Dunham P, eds. Joint attention: Its origins and role in

development. New Jersey: Lawrence Earlbaum & Associ-

ates; 1995: 103–30.

80.

Bleses D, Makransky G, Dale PS, Højen A, Ari BA. Early

productive vocabulary predicts academic achievement 10

years later. Appl Psycholinguist. 2016; 37: 1461–76.

81.

Sakai KL. Language acquisition and brain development.

Science. 2005; 310: 815–9.

82.

Belsky J, Fearon RMP. Early attachment security, subse-

quent maternal sensitivity, and later child development:

Does continuity in development depend upon continuity

of caregiving? Attach Hum Dev. 2002; 4: 361–87.

83.

Bus AG, van IJzendoorn MH. Mother-child interactions,

attachment, and emergent literacy: A cross-sectional

study. Child Dev. 1988; 59: 1262–72.

84.

Bleses D, Hvidman C, Munkedal S, Højen A. Elever med

svage kompetencer i sprog og læseforståelse. Forsknings-

kortlægning af effektive indsatser, risikofaktorer og sam-

menhænge med anden læring. Rapport udarbejdet for

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Aarhus: Business

and Social Sciences, AU; 2018.

Løge IK, Leidland K, Mellegaard M, Olsen AHS, Walde-

land T, Gjertsen RM. Alle med. Veiledningshefte. Info Vest

Forl. 2006.

Sunnevåg A, Nordahl T, Nordahl SØ. Kultur for læring i

barnehagen: Resultater fra kartleggingsundersøkelser i T1.

Elverum: Høgskolen i Innlandet; 2018: 70.

Ammitzbøll J, Holstein BE, Wilms L, Andersen A,

Skovgaard AM. A new measure for infant mental health

screening: Development and initial validation. BMC

Pediatr. 2016; 16: 197.

Pant SW, Johansen A. Sundhedsplejerskers bemærk-

ninger til sprog og kommunikation. Temarapport og

årsrapport. Børn født i 2015. København: Databasen Børns

Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2017.

Ellegård Jørgensen S, Svendsen M, Holstein BE. Børns

trivsel ved indskoling. København: Styregruppen for

Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folke-

sundhed, SDU; 2014.

McDaniel B, Coyne S. Technology interference in the

parenting of young children: Implications for mothers’

perceptions of coparenting. Soc Sci J. 2016; 53: 435–43.

McDaniel BT, Radesky JS. Technoference: Parent distrac-

tion with technology and associations with child behavior

problems. Child Dev. 2018; 89: 100–9.

Przybylski A, Weinstein N. Can you connect with me now?

How the presence of mobile communication technology

influences face-to-face conversation quality. J Soc Pers

Relat. 2012; 30: 237-246

71.

85.

72.

86.

73.

87.

74.

88.

75.

89.

76.

90.

77.

91.

78.

79.

92.

146

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

93.

Misra S, Cheng L, Genevie J, Yuan M. The iPhone effect:

The quality of in-person social interactions in the presence

of mobile devices. Environ Behav. 2014; 48: 275-298.

94.

Coyne S, Padilla-Walker L, Fraser A, Fellows K, Day R.

“Media time = Family time”: Positive media use in families

with adolescents. J Adolesc Res. 2014; 29: 663–88.

95.

Gergen K. The challenge of absent presence. I: Katz JE,

Aakhus M, eds. Perpetual contact: Mobile communication,

private talk, public performance. Cambridge University

Press; 2002: 227–41.

96.

Radesky JS, Kistin CJ, Zuckerman B, Nitzberg K, Gross J,

Kaplan-Sanoff M, Augustyn M, Silverstein M. Patterns of

mobile device use by caregivers and children during meals

in fast food restaurants. Pediatrics. 2014; 133: e843-9.

97.

Tronick E, Als H, Adamson L, Wise S, Brazelton TB. The

infant’s response to entrapment between contradictory

messages in face-to-face interaction. J Am Acad Child

Psychiatry. 1978; 17: 1–13.

98.

Myruski S, Gulyayeva O, Birk S, Pérez-Edgar K, Buss KA,

Dennis-Tiwary TA. Digital disruption? Maternal mobile

device use is related to infant social-emotional functioning.

Dev Sci. 2018; 21: e12610.

99.

Tharner A, Mortensen AH, Holmsgaard EM, Væver MS.

Mothers’ smartphone use and mother-infant interactive

behavior in the postpartum period. Pediatric research.

United States; 2021.

100.

Beamish N, Fisher J, Rowe H. Parents’ use of mobile

computing devices, caregiving and the social and emoti-

onal development of children: A systematic review of the

evidence. Australas psychiatry Bull R Aust New Zeal Coll

Psychiatr. 2019; 27: 132–43.

101.

Knitter B, Zemp M. Digital family life: A systematic review

of the impact of parental smartphone use on parent-child

interactions. Digit Psychol. 2020; 1: 29–43.

102.

Kierkegaard L, Pommerencke L, Bonnesen C, Madsen K,

Thorhauge A. Digital mediebrugs betydning for sociale

relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge. En

litteraturgennemgang. København: Statens Institut for

Folkesundhed, SDU; 2020.

103

Kabali HK, Irigoyen MM, Nunez-Davis R, Budacki JG,

Mohanty SH, Leister KP, Bonner RL Jr. Exposure and use

of mobile media devices by young children. Pediatrics.

2015; 136: 1044–50.

104.

Goh SN, The LH, Tay WR, Anantharaman S, van Dam

RM, Tan CS, Chua HL, Wong PG, Müller-Riemensch-

neider F. Sociodemographic, home environment and

parental influences on total and device-specific screen vie-

wing in children aged 2 years and below: An observational

study. BMJ open. 2016; 6: e009113.

105.

Krogh MT, Egmose I, Stuart AC, Madsen EB, Haase TW,

Væver MS. A longitudinal examination of daily amounts of

screen time and technoference in infants aged 2-11 months

and associations with maternal sociodemographic factors.

Infant Behav Dev. 2021; 63: 101543.

106.

Rayce S, Hansen A, Mikkelsen M, Pontoppidan M. SPOR

– Børns udvikling og trivsel gennem livet. Præsentation af

undersøgelsen og udvalgte resultater fra første dataind-

samling 2017/2018. København: VIVE; 2021.

107.

World Health Organization (WHO). Guidelines on phy-

sical activity, sedentary behaviour and sleep for children

under 5 years of age. Geneva: WHO; 2019. Available

from: https://apps.who.int/iris/handle/10665/311664.

108.

American Academy of Pediatrics. Media and children

overview. 2021. Available from: https://services.aap.org/en/

patient-care/media-and-children/.

109.

Chiu Y-C, Li Y-F, Wu W-C, Chiang T-L. The amount

of television that infants and their parents watched influ-

enced children’s viewing habits when they got older. Acta

Paediatr. 2017; 106: 984–90.

110.

Saunders TJ, Vallance JK. Screen time and health

indicators among children and youth: Current evidence,

limitations and future directions. Appl Health Econ Health

Policy. 2017; 15: 323–31.

111.

Carson V, Hunter S, Kuzik N, Gray CE, Poitras VJ,

Chaput J-P, Saunders TJ, Katzmarzyk PT, Okely AD,

Connor Gorber S, Kho ME, Sampson M, Lee H, Tremblay

MS. Systematic review of the relationships between

sedentary behaviour and health indicators in school-aged

children and youth: An update. Appl Physiol Nutr Metab.

2016; 41: S249-65.

112.

LeBlanc AG, Spence JC, Carson V, Connor Gorber S,

Dillman C, Janssen I, Kho ME, Stearns JA, Timmons BW,

Tremblay MS. Systematic review of sedentary behaviour

and health indicators in the early years (aged 0-4 years).

Physiol Appl Nutr Metab. 2012; 37: 753–72.

113.

Kardefelt-Winther D. How does the time children spend

using digital technology impact their mental well-being,

social relationships and physical activity? An eviden-

ce-focused literature review. Florence, Italy: UNICEF

Office of Research; 2017.

147

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

114.

Poulain T, Vogel M, Neef M, Abicht F, Hilbert A,

Genuneit J, Körner A, Kiess W. Reciprocal associations

between electronic media use and behavioral difficulties in

preschoolers. Int J Environ Res Public Health. 2018; 15: 814.

115.

Webster EK, Martin CK, Staiano AE. Fundamental motor

skills, screen-time, and physical activity in preschoolers. J

Sport Health Sci. 2019; 8: 114–21.

116.

Hauck JL, Felzer-Kim IT. Time spent in sedentary activity

is related to gross motor ability during the second year of

life. Percept Mot Skills. 2019; 126: 753–63.

117.

Hardy LL, Ding D, Peralta LR, Mihrshahi S, Merom D.

Association between sitting, screen time, fitness domains,

and fundamental motor skills in children aged 5-16 years:

Cross-sectional population study. J Phys Act Health. 2018;

15: 933–40.

118.

Wu X, Tao S, Rutayisire E, Chen Y, Huang K, Tao F.

The relationship between screen time, nighttime sleep

duration, and behavioural problems in preschool children

in China. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2017; 26: 541–8.

119.

Aishworiya R, Cai S, Chen HY, Phua DY, Broekman BFP,

Daniel LM, Chong YS, Shek LP, Yap F, Chan S-Y, Meaney

MJ, Law EC. Television viewing and child cognition

in a longitudinal birth cohort in Singapore: The role of

maternal factors. BMC pediatrics. 2019; 19: 286.

120.

Lund L, Sølvhøj I, Danielsen D, Folker A, Andersen S.

Digitale enheders betydning for søvn hos 0-15-årige børn

og unge et systematisk review. Købenahvn: Statens Institut

for Folkesundhed, SDU; 2020.

121.

Sampasa-Kanyinga H, Colman I, Goldfield GS, Janssen I,

Wang JL, Podinic I, Tremblay MS, Saunders TJ, Sampson

M, Chaput J-P. Combinations of physical activity, seden-

tary time, and sleep duration and their associations with

depressive symptoms and other mental health problems in

children and adolescents: A systematic review. Int J Behav

Nutr Phys Act. 2020; 17: 72.

122.

Griffiths LJ, Dowda M, Dezateux C, Pate R. Associations

between sport and screen-entertainment with mental

health problems in 5-year-old children. Int J Behav Nutr

Phys Act. 2010; 7: 30.

123.

Parkes A, Sweeting H, Wight D, Henderson M. Do

television and electronic games predict children’s psycho-

social adjustment? Longitudinal research using the UK

Millennium Cohort Study. Arch Dis Child. 2013; 98: 341–8.

124.

Dickson K, Richardson M, Kwan I, MacDowall W, Burchett

H, Stansfield C, Brunton G, Sutcliffe K, Thomas J. Screen-

based activities and children and young people’s mental

health and psychosocial wellbeing: A systematic map

of reviews. London, UK: EPPI-Centre, UCL Institute of

Education, University College London; 2019.

125.

Carson V, Lee E-Y, Hesketh KD, Hunter S, Kuzik N,

Predy M, Rhodes RE, Rinaldi CM, Spence JC, Hinkley

T. Physical activity and sedentary behavior across three

time-points and associations with social skills in early

childhood. BMC Public Health. 2019; 19: 27.

126.

Tamana SK, Ezeugwu V, Chikuma J, Lefebvre DL, Azad

MB, Moraes TJ, Subbarao P, Becker AB, Turvey SE, Sears

MR, Dick BD, Carson V, Rasmussen C, Pei J, Mandhane

PJ. Screen-time is associated with inattention problems in

preschoolers: Results from the CHILD birth cohort study.

PLoS One. 2019; 14: e0213995.

127.

Madigan S, Browne D, Racine N, Mori C, Tough S. Asso-

ciation between screen time and children’s performance

on a developmental screening test. JAMA Pediatr. 2019;

173: 244–50.

128.

Guerrero MD, Barnes JD, Chaput J-P, Tremblay MS.

Screen time and problem behaviors in children: Exploring

the mediating role of sleep duration. Int J Behav Nutr

Phys Act. 2019; 16: 105.

129.

Del Pozo-Cruz B, Perales F, Parker P, Lonsdale C, Noetel

M, Hesketh KD, Sanders T. Joint physical-activity/screen-

time trajectories during early childhood: Socio-demo-

graphic predictors and consequences on health-related

quality-of-life and socio-emotional outcomes. Int J Behav

Nutr Phys Act. 2019; 16: 55.

130.

Poulain T, Ludwig J, Hiemisch A, Hilbert A, Kiess W.

Media use of mothers, media use of children, and pa-

rent-child interaction are related to behavioral difficulties

and strengths of children. Int J Environ Res Public Health.

2019; 16: 4651.

131.

Skalická V, Wold Hygen B, Stenseng F, Kårstad SB,

Wichstrøm L. Screen time and the development of emo-

tion understanding from age 4 to age 8: A community

study. Br J Dev Psychol. 2019; 37: 427–43.

132.

Chen B, van Dam RM, Tan CS, Chua HL, Wong PG,

Bernard JY, Müller-Riemenschneider F. Screen viewing

behavior and sleep duration among children aged 2 and

below. BMC Public Health. 2019; 19: 59.

133.

Chindamo S, Buja A, DeBattisti E, Terraneo A, Marini

E, Gomez Perez LJ, Marconi L, Baldo V, Chiamenti G,

Doria M, Ceschin F, Malorgio E, Tommasi M, Sperotto M,

148

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

Buzzetti R, Gallimberti L. Sleep and new media usage in

toddlers. Eur J Pediatr. 2019; 178: 483–90.

134.

Hale L, Guan S. Screen time and sleep among school-

aged children and adolescents: A systematic literature

review. Sleep Med Rev. 2015; 21: 50–8.

135.

Zhao J, Zhang Y, Jiang F, Ip P, Ho FKW, Zhang Y, Huang

HZ. Excessive screen time and psychosocial well-being:

The mediating role of body mass index, sleep duration,

and parent-child interaction. J Pediatr. 2018; 202: 157-62.

136.

Mundy LK, Canterford L, Olds T, Allen NB, Patton GC.

The association between electronic media and emotional

and behavioral problems in late childhood. Acad Pediatr.

2017; 17: 620–4.

137.

Trinh M-H, Sundaram R, Robinson SL, Lin T-C, Bell EM,

Ghassabian A, Yeung EH. Association of trajectory and

covariates of children’s screen media time. JAMA Pediatr.

2019; 174: 71–8.

Langøy A, Smith ORF, Wold B, Samdal O, Haug EM.

Associations between family structure and young people’s

physical activity and screen time behaviors. BMC Public

Health. 2019; 19: 433.

Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for skærmbrug til

forældre med børn i alderen 0-15 år. 2020. Available from:

https://www.sst.dk/da/Opgaver/Forebyggelse/Indsatser/

Fokusomraader/Sundhed%20og%20digitale%20medier/

Skaermbrug%200%2015%20aar.

Okely AD, Tremblay MS, Reilly JJ, Draper C, Robinson

TN. Advocating for a cautious, conservative approach to

screen time guidelines in young children. The Journal of

pediatrics. 2019; 207: 261–2.

Ottosen MH, Stage S. Delebørn i tal - en analyse af

skilsmissebørns samvær baseret på SFI’s børneforløbsun-

dersøgelse. København: Socialforskningsinstituttet; 2012.

Amato PR, Keith B. Parental divorce and the well-being of

children: A meta-analysis. Psychol Bull. 1991; 110: 26–46.

Amato PR. Children of divorce in the 1990s: An update of

the Amato and Keith (1991) meta-analysis. J Fam Psychol.

2001; 15: 355–70.

Weaver JM, Schofield TJ. Mediation and moderation of

divorce effects on children’s behavior problems. J Div Fam

Psychol Am Psychol Assoc (Division 43). 2015; 29: 39–48.

Clark B. Supporting the mental health of children and

youth of separating parents. Paediatr Child Health. 2013;

18: 373–7.

146.

McPherson KE, Kerr S, McGee E, Morgan A, Cheater

FM, McLean J, Egan J. The association between social

capital and mental health and behavioural problems in

children and adolescents: An integrative systematic review.

BMC Psychol. 2014; 2: 7.

147.

Ottosen MH, Andersen D, Nielsen L, Lausten M, Stage S.

Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel. København:

Socialforskningsinstituttet; 2010.

148.

Ottosen MH, Andersen D, Dahl KM, Hansen AT, Lausten

M, Østergaard SV. Børn og unge i Danmark. Velfærd og

trivsel. København: Socialforskningsinstituttet; 2014.

149.

Johansen A, Pant SW, Holstein BE. Familietypens betyd-

ning for indskolingsbørns sundhed og trivsel. Temarapport

og årsrapport. Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

2013/2014. København: Databasen Børns Sundhed og

Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2015.

Carlsund Å, Eriksson U, Löfstedt P, Sellström E. Risk be-

haviour in Swedish adolescents: Is shared physical custody

after divorce a risk or a protective factor? Eur J Public

Health. 2013; 23: 3–8.

Bergström M, Fransson E, Hjern A, Köhler L, Wallby T.

Mental health in Swedish children living in joint physical

custody and their parents’ life satisfaction: A cross-secti-

onal study. Scand J Psychol. 2014; 55: 433–9.

Spruijt E, Duindam V. Joint physical custody in the

Netherlands and the well-being of children. J Divorce

Remarriage. 2009; 51: 65–82.

Diderichsen F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed -

årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen; 2011.

Sundhedsstyrelsen. Indsatser mod ulighed i sundhed.

København; SST; 2020.

Reiss F. Socioeconomic inequalities and mental health

problems in children and adolescents: A systematic review.

Social Science and Medicine. 2013; 90: 24–31.

Davis E, Sawyer M, Lo SK, Priest N, Wake M. Soci-

oeconomic risk factors for mental health problems in

4-5-year-old children: Australian population study. Acad

Pediatr. 2010; 10: 41–7.

Rajmil L, Herdman M, Ravens-Sieberer U, Erhart M,

Alonso J. Socioeconomic inequalities in mental health

and health-related quality of life (HRQOL) in children

and adolescents from 11 European countries. Int J Public

Health. 2014; 59: 95–105.

150.

138.

151.

139.

152.

140.

153.

154.

155.

141.

142.

143.

156.

144.

157.

145.

149

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

158.

Pant SW, Pedersen TP, Ammitzbøll J, Holstein BE,

Skovgaard AM. Børns mentale helbred og sundhed. En

undersøgelse af nul- til otteårige i Region Hovedstaden i

2002-2017. København: Statens Institut for Folkesundhed,

SDU; 2019.

159.

Holstein BE, Pant SW, Ammitzbøll J, Laursen B, Madsen

KR, Skovgaard AM, Pedersen TP. Parental education,

parent-child relations and diagnosed mental disorders in

childhood: Prospective child cohort. Eur J Public Health.

2021. Online ahead of print.

160.

Due P, Krølner R, Rasmussen M, Andersen A, Damsgaard

MT, Graham H, Holstein BE. Pathways and mechanisms

in adolescence contribute to adult health inequalities.

Scandinavian Journal of Public Health. 2011; 39: 62-78.

161.

Vukojević M, Zovko A, Talić I, Tanović M, Rešić B, Vrdoljak

I, Splavski B. Parental socioeconomic status as a predictor

of physical and mental health outcomes in children - litera-

ture review. Acta Clin Croat. 2017; 56: 742–8.

162.

Pant SW, Pedersen TP, Ammitzbøll J, Holstein BE,

Skovgaard AM. Børns mentale helbred og sundhed. En

undersøgelse af nul-til otteårige i Region Hovedstaden.

København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2019.

163.

Dalton L, Rapa E, Stein A. Protecting the psychological

health of children through effective communication about

COVID-19. Lancet Child Adolesc Health. 2020; 4: 346–7.

164.

Vindegaard N, Benros ME. COVID-19 pandemic and

mental health consequences: Systematic review of the

current evidence. Brain Behav Immun. 2020; 89: 531–42.

165.

Davidson B, Schmidt E, Mallar C, Mahmoud F, Rothen-

berg W, Hernandez J, Berkovits M, Jent J, Delamater A,

Natale R. Risk and resilience of well-being in caregivers of

young children in response to the COVID-19 pandemic.

Transl Behav Med. 2021; 11: 305–13.

166.

Thorell LB, Skoglund C, de la Peña AG, Baeyens D, Fuer-

maier ABM, Groom MJ, Mammarella IC, van der Oord

S, van den Hoofdakker BJ, Luman M, de Miranda DM,

Siu AFY, Steinmayr R, Idrees I, Soares LS, Sörlin M, Luque

JL, Moscardino UM, Roch M, Crisci G, Christiansen

H. Parental experiences of homeschooling during the

COVID-19 pandemic: Differences between seven Euro-

pean countries and between children with and without

mental health conditions. Eur Child Adolesc Psychiatry.

2021; 1–13.

167.

Grumi S, Provenzi L, Gardani A, Aramini V, Dargenio E,

Naboni C, Vacchini V, Borgatti R. Rehabilitation services

lockdown during the COVID-19 emergency: The mental

health response of caregivers of children with neurodevel-

opmental disabilities. Disabil Rehabil. 2021; 43: 27–32.

168.

Clotworthy A, Dissing AS, Nguyen T-L, Jensen AK, An-

dersen TO, Bilsteen JF, Elsenburg LK, Keller A, Kusuma-

stuti S, Mathisen J, Mehta A, Pinot de Moira A, Rod MH,

Skovdal M, Strandberg-Larsen K, Tapager IW, Varga TV,

Vinther JL, Xu T, Hoeyer K, Rod NH. “Standing together

- at a distance”: Documenting changes in mental-health

indicators in Denmark during the COVID-19 pandemic.

Scand J Public Health. 2021; 49: 79–87.

169.

Hirani J, Pontoppidan M, Wüst M, Rayce S. Trivsel og

hverdagsliv i danske småbørnsfamilier under covid-19-ned-

lukningen foråret 2020. København: VIVE; 2021.

VIVE. SPOR - Børns udvikling og trivsel gennem livet.

2021. Available from: https://www.vive.dk/da/under-

soegelser/spor-boerns-udvikling-og-trivsel-gennem-

livet-2519/.

Fegert JM, Vitiello B, Plener PL, Clemens V. Challenges

and burden of the Coronavirus 2019 (COVID-19) pan-

demic for child and adolescent mental health: A narrative

review to highlight clinical and research needs in the acute

phase and the long return to normality. Child Adolesc

Psychiatry Ment Health. 2020; 14: 20.

Nissen JB, Højgaard DRMA, Thomsen PH. The imme-

diate effect of COVID-19 pandemic on children and

adolescents with obsessive compulsive disorder. BMC

Psychiatry. 2020; 20: 511.

Fancourt D, Steptoe A, Bu F. Trajectories of anxiety and

depressive symptoms during enforced isolation due to

COVID-19 in England: A longitudinal observational study.

The lancet Psychiatry. 2021; 8: 141–9.

Deolmi M, Pisani F. Psychological and psychiatric impact

of COVID-19 pandemic among children and adolescents.

Acta Biomed. 2020; 91: e2020149.

Ravens-Sieberer U, Kaman A, Erhart M, Devine J, Schlack

R, Otto C. Impact of the COVID-19 pandemic on quality

of life and mental health in children and adolescents in

Germany. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2021; 1–11.

Nearchou F, Flinn C, Niland R, Subramaniam SS, Hen-

nessy E. Exploring the impact of COVID-19 on mental

health outcomes in children and adolescents: A systematic

review. Int J Environ Res Public Health. 2020; 17: 8479.

170.

171.

172.

173.

174.

175.

176.

150

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

4 FAMILIEN SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRNS MENTALE UDVIKLING

177.

Francisco R, Pedro M, Delvecchio E, Espada JP, Morales

A, Mazzeschi C, Orgilés M. Psychological symptoms and

behavioral changes in children and adolescents during the

early phase of COVID-19 quarantine in three European

countries. Front psychiatry. 2020; 11: 570164.

178.

Bentenuto A, Mazzoni N, Giannotti M, Venuti P, de Falco

S. Psychological impact of Covid-19 pandemic in Italian

families of children with neurodevelopmental disorders.

Res Dev Disabil. 2021; 109: 103840.

179.

Singh S, Roy D, Sinha K, Parveen S, Sharma G, Joshi G.

Impact of COVID-19 and lockdown on mental health of

children and adolescents: A narrative review with recom-

mendations. Psychiatry Res. 2020; 293: 113429.

180.

Morelli M, Cattelino E, Baiocco R, Trumello C, Babore A,

Candelori C, Chirumbolo A. Parents and children during

the COVID-19 lockdown: The influence of parenting

distress and parenting self-efficacy on children’s emotional

well-being. Front Psychol. 2020; 11: 584645.

Petrocchi S, Levante A, Bianco F, Castelli I, Lecciso F.

Maternal distress/coping and children’s adaptive behaviors

during the COVID-19 lockdown: Mediation through

children’s emotional experience. Front public Health. 2020;

8: 587833.

Panda PK, Gupta J, Chowdhury SR, Kumar R, Meena

AK, Madaan P, Sharawat IK, Gulati S. Psychological and

behavioral impact of lockdown and quarantine measures

for COVID-19 pandemic on children, adolescents and

caregivers: A systematic review and meta-analysis. J Trop

Pediatr. 2020; 00: 1-13.

Cellini N, Di Giorgio E, Mioni G, Di Riso D. Sleep and

psychological difficulties in Italian school-age children

during COVID-19 lockdown. J Pediatr Psychol. 2021; 46:

153–67.

Cusinato M, Iannattone S, Spoto A, Poli M, Moretti C,

Gatta M, Miscioscia M. Stress, resilience, and well-being

in Italian children and their parents during the COVID-19

pandemic. International Journal of Environmental Re-

search and Public Health. 2020; 17: 8297.

Spinelli M, Lionetti F, Pastore M, Fasolo M. Parents’ stress

and children’s psychological problems in families facing the

COVID-19 outbreak in Italy. Front Psychol. 2020; 11: 1713.

Spinelli M, Lionetti F, Setti A, Fasolo M. Parenting stress

during the COVID-19 outbreak: Socioeconomic and

environmental risk factors and implications for children

emotion regulation. Fam Process. 2020; 60: 639-653.

187.

Fitzpatrick O, Carson A, Weisz JR. Using mixed methods

to identify the primary mental health problems and needs

of children, adolescents, and their caregivers during the

Coronavirus (COVID-19) pandemic. Child Psychiatry

Hum Dev. 2020; 1–12.

188.

Gassman-Pines A, Ananat EO, Fitz-Henley J. COVID-19

and parent-child psychological well-being. Pediatrics.

2020; 146: e2020007294.

189.

Masi A, Diaz AM, Tully L, Azim SI, Woolfenden S, Efron

D, Eapen V. Impact of the COVID-19 pandemic on the

well-being of children with neurodevelopmental disabilities

and their parents. J Paediatr Child Health. 2021; 57: 631-36.

190.

Sciberras E, Patel P, Stokes MA, Coghill D, Middeldorp

CM, Bellgrove MA, Becker SP, Efron D, Stringaris A,

Faraone SV, Bellows ST, Quach J, Banaschewski T,

McGillivray J, Hutchinson D, Silk TJ, Melvin G, Wood

AG, Jackson A, Loram G, Engel L, Montgomery A,

Westrupp E. Physical health, media use, and mental

health in children and adolescents with ADHD during the

COVID-19 pandemic in Australia. J Atten Disord. 2020;

1087054720978549. Online ahead of print.

181.

182.

183.

184.

185.

186.

151

DAGTILBUD OG

INDSKOLING SOM

UDVIKLINGSKONTEKST

FOR BØRNS MENTALE

UDVIKLING

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

DETTE KAPITEL BESKRIVER BETYDNINGEN AF

DAGTILBUD OG INDSKOLINGSMILJØ FOR BØRNS

MENTALE UDVIKLING OG SUNDHED.

5.1

SAMMENFATNING

Den tilgængelige forskning om dagtilbuds og

indskolingsmiljøets betydning for børns udvikling

og mentale sundhed viser nogle tydelige spor:

at kvaliteten i dagtilbud, en god overgang fra

dagtilbud til skole og et godt skolemiljø har overor-

dentlig stor betydning for børns mentale udvikling

og sundhed. Selv om overgange er vigtige, så er

det centralt, at børns udvikling sker i et kontinuum,

at tidlige vanskeligheder ikke forsvinder af sig selv,

men at det kræver en indsats fra omgivelserne at

tilrettelægge gode udviklingsbetingelser for børn,

der er udsatte. Især er betydningen af kvalitet

i dagtilbud et tema, som har fået en fremtræ-

dende plads i forskning og debat om børns trivsel,

udvikling og mentale sundhed. Baggrunden er

forskning, der viser, at kvalitet i dagtilbud fremmer

børnenes kognitive og sociale udvikling både nu

og her og gennem livsforløbet. Børn, der har gået

i dagtilbud af høj kvalitet, udvikler et mere positivt

syn på sig selv og egne fremtidsmuligheder, og

ved skolestart har de større tiltro til egne evner

til at lære noget nyt end børn, der ikke har gået

i dagtilbud af høj kvalitet. Især udsatte børn har

gavn af høj kvalitet i dagtilbud i form af styrkede

kognitive, sociale og sproglige kompetencer, og lav

kvalitet i dagtilbud er en risikofaktor og skadeligt

for udsatte børn. I lyset af at vi i Danmark har en

usædvanlig høj andel af især små børn i dagtilbud

i mange timer hver dag, så er der påfaldende

lidt forskning om disse temaer i Danmark. Der

mangler mere konkret og specifik viden om hvilke

faktorer, der er mest betydende for kvalitet i

dagtilbud og gode overgange mht. at styrke børns

mentale sundhed og reducere mentale helbreds-

problemer. Der mangler også en praksisnær viden

om implementering af indsatser for at styrke børns

mentale sundhed i dagtilbud og i overgangen til

skole, og viden om hvordan indsatsen måske skal

differentieres efter børnegruppens behov. Meget

af den viden, vi har om dagtilbuds betydning

for børns trivsel og udvikling, stammer fra andre

lande. De studier, der er herhjemme, viser, at der er

variationer i dagtilbuddenes kvalitet, og at der er

en sammenhæng mellem kvaliteten og børnenes

udvikling. Der mangler systematisk indsigt i

kvaliteten af dagtilbud herhjemme, og der mangler

initiativer til at styrke kvaliteten i områder med

mange udsatte børn.

Skoleparathed er et andet vigtigt tema fra denne

forskning. Begrebet skoleparathed var oprindeligt

defineret som kendetegn ved barnet, men man

har i stigende grad inkluderet skolens parathed til

barnet som en del af begrebet. Selv om der har

været en del forskning om indskoling og skole-

parathed i Danmark, så har den kun i beskedent

omfang haft fokus på børnenes mentale sundhed.

Hvis man ser skoleparathed som kendetegn ved

barnet, så er de vigtigste risikofaktorer svage socio-

økonomiske ressourcer, svage socioemotionelle

kompetencer, forsinket sprogudvikling, ustabile

familieforhold og forældre med psykisk sygdom.

Når man fokuserer på skolens parathed til at

modtage barnet, så findes en del forskning om

overgangen fra dagtilbud til skole. En vellykket

154

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

overgang er en proces, hvor familien, dagtilbud og

skolen i samarbejde og fællesskab støtter barnet

i en vellykket skolestart. Ligeledes findes en del

forskning om kendetegn ved skolen, som stimulerer

elevernes mentale sundhed. Der er dokumentation

for, at lærernes oplevelse af et godt skolemiljø samt

stærke lærer-elev-relationer og undervisning af

høj kvalitet fremmer børnenes mentale sundhed.

Tydeliggørelse af acceptabel adfærd og systema-

tisk forebyggelse af mobning er andre elementer

i et mentalt sundhedsfremmende miljø. Elevernes

oplevelse af fællesskab samt social kapital i skolen

hænger tilsyneladende også tydeligt sammen med

god mental sundhed hos eleverne.

5.2

DAGTILBUDS BETYDNING FOR

BØRNS UDVIKLING

Verden over er kvalitet i dagtilbud kommet på den

politiske dagsorden (1–4). Baggrunden er interna-

tional forskning, der har vist, at børn, der har gået

i dagtilbud af høj kvalitet, udvikler sig bedre, og at

dagtilbudskvalitet påvirker børnenes trivsel, læring,

intelligens, skoleparathed og motivation (2,5–7).

Af samme årsag har organisationen De Forenede

Nationer (FN) gjort det til et af verdensmålene

at sikre adgang til kvalitets-førskoletilbud, der

sikrer, at alle børn er parate til skolegang (mål

4.2). I Danmark stillede fx Kommunernes Lands-

forening (KL) i 2015 forslag til tidlig investering i

udsatte børn, herunder til styrkelse af kvaliteten af

dagtilbud (8). Samtidig er der kommet øget fokus

på den tidligste barndom og de første 1.000 dage

(9) som en særligt væsentlig periode (1–4). I de

tidlige samspil lægges et fundament for relationer

og samspil, som har grundlæggende betydning,

og den tidlige trivsel, læring og udvikling danner

grundlag for den videre udvikling (6, 10–12). Børn,

der har vanskeligheder tidligt, er således udsatte

for at forpasse vigtige udviklingsmuligheder (2).

Især udsatte børn har gavn af høj kvalitet i dag-

tilbud, og lav kvalitet er en risikofaktor og skadeligt

for udsatte børn (13), en middelkvalitet har ingen

effekt for børn fra udsatte baggrunde, og kun dag-

tilbud af høj kvalitet fører til forbedrede udviklings-

muligheder for barnet, herunder skoleparathed,

færdighedsudvikling og en række følelsesmæssige

og sociale gevinster (13).

I Danmark, hvor langt størstedelen af børn er

i dagtilbud, er dagtilbuddenes forebyggende

betydning knyttet til kvaliteten af det dagtilbud,

som barnet går i. De mindste børn er i dagtilbud

dagligt og i mange timer om dagen. Det betyder,

at børn ikke blot er påvirket af det hjemlige miljø.

Pædagoger, dagplejere og andre professionelle

er en betydelig del af det miljø, barnet færdes i.

Danmark skiller sig ud fra andre lande, idet danske

børn under tre år er i dagtilbud i mange timer hver

dag (se

Figur 5.1).

Figur 5.1

viser, at Danmark har en højere andel af

0-3-årige børn i dagtilbud end de øvrige lande,

der er medlem af EU og den europæiske del af

Organisation for Economic Co-operation and De-

velopment (OECD). Yderligere viser den lyseblå

søjle i figuren, at danske børn også har OECD-re-

kord i antallet af timer tilbragt i dagtilbuddene.

Selv blandt de nordiske lande, hvor der er længere

tradition for dagtilbud end i mange andre lande,

er Danmark det OECD-land, der tidligst sender

børn i dagtilbud og i længst tid. Derfor, og i lyset

af den tidligste barndoms helt særlige betydning,

så bør børnenes muligheder for gunstig udvikling

og dermed dagtilbuddenes kvalitet følges nøje.

Danmark har et udbygget dagtilbudssystem, hvor

alle uanset indkomst kan gøre brug af dagtilbud,

ligesom vi har en høj arbejdsmarkedsdeltagelse for

både mænd og kvinder. Det er en styrke, men det

understreger også betydningen af, at der er kvalitet

i vores dagtilbud. Hvis man ser alene på børn i de

nordiske lande, så skiller især Finland sig ud med

155

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

→ FIGUR 5.1

Andel (%) børn under tre år, der er i daginstitution i EU, 2010-2011 i EU-landene (14).

≥

TIMER UGE I

EU Y

LAND

meget få børn under tre år i pasning. Udviklingen i

pasning af børn under tre år har taget fart i Norge

i de år, der er vist i

Figur 5.2,

men er fortsat ikke på

niveau med andelen af danske børn under tre år,

der passes ude.

Hvis man sammenligner danske børn med finske

børn, så er færre børn i Finland tilknyttet daginsti-

tution, og de starter i en senere alder. På baggrund

af viden om dagtilbuddenes betydning for børns

udvikling gennem hele skole- og uddannelses-

systemet, så er det tankevækkende. Finland

bliver ofte fremhævet som et af verdens bedste

uddannelseslande (16). Finlands succes som

uddannelsesland kommer til udtryk i PISA-målin-

gerne, der måler skoleelevernes kompetencer i alle

OECD-landene hvert tredje år (17). PISA er en

forkortelse for Programme for International Stu-

dent Assessment. Hvor meget af Finlands succes,

der grundlægges før skolen, ved vi ikke. Vi har

ikke viden om, hvor tidligt finske børns udvikling

adskiller sig fra de øvrige nordiske børns udvikling.

Der mangler generelt viden om, hvordan disse for-

skellige opvækstforhold stiller børnene, hvad det

betyder for børnene i forskellige aldersperioder, og

hvad betydningen heraf er ind i skolealderen.

156

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

→ FIGUR 5.2

Andel (% af aldersgruppen 2000-2013) 1-5-årige børn indskrevet i daginstitutioner og offentligt finansieret dagpleje (15).

DANMARK

ISLAND

FÆRØERNE

ÅR

NORGE

FINLAND

SVERIGE

ÅR

ÅRSTAL

Paradoksalt nok er forholdene for de yngste børn i

vores dagtilbud et at de områder, vi ved mindst om

herhjemme, og generelt er forskning i betydningen

af dagtilbud i Danmark prioriteret lavere end i de

andre nordiske lande. Det fremgår af den skandi-

naviske dagtilbudsdatabase Nordic Base of Early

Childhood Education and Care (NB-ECEC),

der årligt er analyseret i relation til fordelingen af

studier (18). Fx viste afrapporteringen, at der i de

i alt 121 studier fra 2017 indgik data fra Norge i 54

studier, data fra Sverige i 48 og data fra Danmark i

22 studier. Det er markant færre studier i Danmark

i lyset af antallet af børn i dagtilbud.

I erkendelse af dagtilbuds betydning for børns

udvikling og især udsatte børns udvikling samt den

brede dækning af dagtilbud i Danmark har danske

dagtilbud karakter af universel forebyggelse.

Universelle forebyggende indsatser arbejder ud fra

viden om forhold, der fremmer børnenes udvikling

og mentale sundhed.

5.3

HVAD ER KVALITET I DAGTILBUD?

Kvalitet i dagtilbud er et sammensat fænomen, hvor

mange faktorer indgår og hvor der er forskellige

opfattelser af kvalitet fra kultur til kultur (19–21).

Der er enighed om, at kvalitetsforhold består af en

række strukturelle (fx personalets viden og ud-

dannelse, normering og børnegruppens størrelse)

samt processuelle forhold (fx relationer, samspil,

tilknytning og aktiviteter). Struktur og procesforhold

er sammenhængende, og procesforhold har en klar

forbindelse til kvaliteten af et barns udvikling (7). De

vigtigste strukturforhold er personalets viden og ud-

dannelse samt normeringerne (22). Det omfattende

157

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

engelske studie The Effective Pre-School, Primary

and Secondary Education (EPPSE) (5), hvor ca.

3.000 børn blev fulgt i deres forskellige udviklings-

kontekster, konkluderede, at: Miljøer med personale

med gode kvalifikationer, især en høj andel af ud-

dannede pædagoger, havde højere kvalitet; børn fra

sådanne miljøer udviste større fremskridt. Jo højere

kvalifikationer hos personalet, især det ledende

personale, desto større fremskridt hos børnene.

Tilstedeværelsen af kvalificerede pædagoger, som

arbejder med børnene (i en betydelig del af tiden

og desuden med en pædagogisk ledelsesfunktion)

havde den største indflydelse på kvaliteten og

havde tydelig forbindelse med bedre præstationer

i sprogforståelse (pre-reading) og social udvikling

(5). Det skal bemærkes, at studiet fokuserede på

børn i børnehavealderen, og at der ikke findes et

tilsvarende studie med børn i vuggestuealderen.

OECD (2006) (23) har peget på, at uddannelse

på bachelorniveau er vigtigt for kvaliteten af

dagtilbuddet. OECD har også peget på, at det

ift. indholdet i indsatserne i dagtilbud er vigtigt,

at pædagogerne har viden om børn og deres

udvikling, så de bedre er i stand til at møde børnene

og skabe udvikling, der er i overensstemmelse med

en forståelse for børnene (1). Uddannet perso-

nale i dagtilbud styrker børnenes muligheder for

at udvikle sig og lære. De organiserer materialer

bedre og er i stand til at give mere aldersrelevante

udfordringer. Personalets uddannelse og viden har

betydning for samspilskvaliteten i børnegruppen

og for samspil mellem børn og voksne, og dermed

for de muligheder, der er for børnenes udvikling.

Personalets viden om små børns udvikling og behov

og personalets evner til at relatere sig til børnene

er vigtigt for kvaliteten. Det er også vigtigt, at pæ-

dagoger i løbet af deres uddannelse får viden om

små børns behov og udvikling, så de bliver i stand til

at møde børnene sensitivt og i overensstemmelse

med deres udgangspunkt (1).

Normeringerne er også et vigtigt forhold for

kvalitet og skal forstås i sammenhæng med de for-

bedrede forhold, der kan følge med, at der er færre

børn for hver pædagog. Fx har antallet af børn pr.

voksen betydning for de voksnes muligheder for at

indgå i engagerede samspil med hvert enkelt barn

(1, 22, 24). Gode normeringer har potentiale til at

give børnene mulighed for et tættere forhold til de

professionelle voksne, hvilket forbedrer deres mu-

ligheder for at udvikle sig og lære. Der findes nogle

få danske studier om dette. Bauchmüller, Gørtz og

Rasmussen har i et studie vist, at normeringen og

personalets uddannelse har stor betydning for bør-

nenes udvikling. Især for drenge. Børn med anden

etnisk baggrund profiterede desuden i særlig grad

af stabilitet i personalegruppen (25).

5.4

FORSKNING I KVALITET I DAGTIL-

BUD

Der er dokumentation for, at relationen mellem

pædagog og barn er en vigtig forudsætning

for kvaliteten i dagtilbud, samt at karakteren af

relationen påvirker børnenes faglige, personlige

og sociale kompetencer på kort og på langt sigt.

Det kan være vanskeligt at pege på én bestemt

pædagogisk praksis, da en god pædagog-barn-re-

lation i høj grad afhænger af den enkelte pæ-

dagogs relationskompetence og måde at møde

børnene på, fx med respekt, empati, interesse og

lydhørhed. Konkret kan det ses, at primærpæda-

goger og mindre grupper af børn har en positiv

betydning for muligheden for at skabe gode

pædagog-barn-relationer (26). En interaktion, der

er præget af kvalitet, er kendetegnet ved, at pæda-

gogen giver opmærksomhed til og involverer sig

i alle børn. Pædagogen skal kunne veksle mellem

forskellige roller, således at han/hun både kan

deltage i børnenes leg og overvåge, hvad der sker

i børnegruppen (27). Når interaktionen mellem

pædagog og barn er karakteriseret ved støtte,

158

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

åbne spørgsmål, fælles leg og ved, at pædagogen

responderer på barnets udspil, har det positive

virkninger på barnets sociale kompetencer på både

kort og langt sigt (28).

For de yngste børn er de voksnes omsorgsevne

særlig vigtig. Personalets evne til sensitiv og stimu-

lerende omsorg har størst betydning og bidrager

mest til barnets positive udvikling i daginstituti-

onen (29). De små børn har brug for, at personalet

responderer umiddelbart og hensigtsmæssigt

på de signaler, de giver. De har behov for at føle

sig set og forstået. Barnets kognitive, sociale,

sansemotoriske og følelsesmæssige udvikling

understøttes, når det mødes af engagerede voksne

med lydhørhed og positive tilkendegivelser på dets

ytringer og følelser, samt når den voksne stimulerer

barnet gennem alderssvarende aktiviteter (30,

31). Nære relationer mellem børn og voksne er

af stor betydning for barnets trivsel og udvikling

(32). En god relation mellem barn og personale

er forbundet med bedre sproglige færdigheder,

færre adfærdsvanskeligheder samt en øget grad af

skolemodenhed hos barnet. Forskning har vist, at

de ansatte i daginstitutioner synes at være bedre i

stand til gode samspil med de lidt ældre børn (33),

og dermed overser de deres væsentlige betyd-

ning for de mindre børns udviklingsmuligheder.

Tilsvarende fandt et studie fra det amerikanske

The National Institute of Child Health and Human

Development (NICHD), at relationer mellem de

mindre børn og personalet i mange tilfælde var for

ringe (34). I en sammenligning af omsorgen, der

blev givet til børn fra Holland, når de var 15 og 23

måneder, fandt Deynoot-Schaub og Riksen-Wel-

raven (2008) (35) tilsvarende, at omsorgskvali-

teten øges, når barnet bliver ældre. Der bliver sat

spørgsmålstegn ved, om omsorgen for de yngre

børn er tilstrækkelig. Degotardi (2010) (36) fandt,

at personalet ikke var gode til at bruge de daglige

rutiner til sensitivt samspil.

Hamre og Pianta (2001) (37) opdeler relationskva-

liteten i tre kategorier, der er præget af nærhed,

konflikt eller afhængighed. Disse kvalitetsdimensi-

oner er fundet at have sammenhæng med barnets

trivsel og adfærd i både dagtilbud og skole. Kon-

flikt og afhængighed er blevet fundet at hænge

sammen med et forhøjet cortisolniveau hos barnet

i løbet af dagen i institutionen og er således stres-

sende for barnet (38). Nære relationer fører til tryg

tilknytning mellem personale og børn. Små børn

har behov for at indgå i positive relationer med de

voksne (39). Når den voksne ændrer sin adfærd

over for barnet, vil de ændrede handlinger påvirke

barnet og også føre til ændret adfærd hos barnet

(32). Undersøgelser har vist, at når de voksne

omtaler barnet positivt, har det betydning for de

andre børns relationer til det pågældende barn

(40). Gode relationer bidrager til at forebygge

en negativ udvikling hos børn i risikogrupper (37).

Legende samspil fremmer gode relationer (32).

Hamre og Pianta (2001) (37) har fundet sammen-

hæng mellem relationskvalitet i daginstitutionen

og barnets relationer og faglige resultater i 8.

klasse. Positive relationer i dagtilbuddet er en

vigtig beskyttelsesfaktor for små børn (41).

Det tidligere omtalte omfattende engelske studie

EPPSE (42) har undersøgt, hvad kvalitet betyder

for børn i børnehaven. Studiet er vigtigt, fordi

man har fulgt de samme ca. 3.000 børn, da de var

fem, otte, 11, 14 og 16 år. Man har sammenholdt

børnenes udvikling med deres baggrund, det

hjemlige læringsmiljø og omfanget samt karak-

teren af dagtilbuddet. Systematikken, den lange

observationstid og omfanget af datasættet gør

studiet enestående. EPPSE-studiet har vist en

sammenhæng mellem de kvaliteter, som børn

møder i deres dagtilbud, og børnenes udvikling. I

de børnehaver, hvor børnene udviklede sig bedst

på kompetencer og relationer, var der dobbelt så

meget vedvarende fælles opmærksomhed, hvor

159

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

voksne og børn er fordybede i samtaler og hand-

linger om et fælles emne, og pædagogerne var

mere nærværende og mindre overvågende. Disse

dagtilbud havde betydning for børnenes udvikling

af færdigheder og relationer. Disse gevinster ved

dagtilbuddenes kvaliteter har stor betydning for

barnets muligheder for at udvikle mental sundhed

og forebygge mentale helbredsproblemer. Sociale

kompetencer og selvregulering er fremhævet

som de forhold, der bedst forudsiger et barns

udvikling, mentale helbred og trivsel gennem livet

(43). Studier har også fundet, at der var forhold i

dagtilbuddets ledelse, organisering og samarbejde,

der virker fremmende for at udvikle kvaliteten i den

pædagogiske praksis (44–46).

5.4.1

Hvordan går det med børnene i de danske

dagtilbud?

For danske forhold viser forskning, at dagtilbud

ikke entydigt gør en forskel for børn, hvis deres

udvikling er truet. En undersøgelse foretaget for

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

(2016) (47) viste, at der allerede i vuggestuen sås

markante forskelle i børnenes socioemotionelle

udvikling, og at forskellene fortsatte op i børneha-

vealderen. Man brugte dataindsamlingsværktøjet

Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure

Research Edition (SEAM) (48). Redskabet an-

vendes til at undersøge børns udvikling af empati,

selvregulering og samarbejde inddelt i følgende

aldersgrupper: småbørn I (0-17 måneder), småbørn

II (18-35 måneder) og børnehavebørn (36 må-

neder til skolestart). Undersøgelsen blev gennem-

ført i 14 kommuner med tilsammen 13.000 børn i

perioden 2014-2017. Undersøgelsen understregede

betydningen af de helt tidlige indsatser og af foku-

serede indsatser, der er målrettet særlige udsatte

grupper. Undersøgelsen viste at:

›

alderen i perioden 3-5 år. Det skyldes, at

mange grundlæggende forudsætninger for

socioemotionelle kompetencer er etableret før

barnet kommer i børnehave.

Dagpleje- og vuggestuebørn havde til

gengæld en forholdsvis markant stigning i

socioemotionelle kompetencer. Det indikerer,

at det er i den tidlige alder, at byggestenene til

socioemotionelle kompetencer grundlægges.

Det er mens børnene er helt små, at forskelle-

ne mellem dem med de svageste og de stær-

keste socioemotionelle kompetencer etableres,

og de forskelle varer helt ind til skolealderen.

Helt ned til de yngste børn på seks måneder

sås en gennemsnitligt lavere score for empati

og selvregulering hos børn af mødre uden

uddannelse og hos børn med anden etnisk

baggrund end dansk.

Der er således nogle mønstre, der peger i retning

af den tidligste barndom som særlig vigtig i form-

ningen af barnets socioemotionelle kompetencer.

Det, undersøgelsen ikke viste, var, om og hvordan

mønstrene var påvirkelige for indsatser i dagtilbud.

Børn formes af omgivelserne, men i hvilken grad

barnets opvækst i dagtilbuddene kan skabe for-

bedret udvikling for børn, der har vanskeligheder,

viste undersøgelsen ikke.

Projektet Handlekompetencer i Pædagogisk

Arbejde (HPA) (45) viste også, at børnenes soci-

oøkonomiske baggrunde havde betydning for bar-

nets udvikling. Børn med en høj socioøkonomisk

baggrund havde i børnehavealderen i mindre grad

vanskeligheder på personlige og sociale områder,

ligesom barnets sproglige udvikling og læringspa-

rathed afspejlede familiebaggrunden. Jo længere

uddannelse familien havde, desto færre vanskelig-

heder havde den (45). HPA-resultaterne viste, at

der var en betydelig negativ sammenhæng mellem

socioøkonomisk baggrund og barnets udvikling.

›

Børnenes kompetenceniveau ikke steg med

160

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

Moderens uddannelsesniveau havde betydning for

barnets sociale og personlige kompetencer samt

for evnen til at knytte venskaber og indgå i leg.

Længden på moderens uddannelse havde også

væsentlig betydning for motivation og evnen/

viljen til at gennemføre aktiviteter. Børn af forældre

med længere uddannelse drillede og sloges

mindre end børn af forældre med kort uddannelse.

Endelig blev der vist en sammenhæng mellem so-

cioøkonomisk status og rastløshed (hyperaktivitet/

opmærksomhedsvanskeligheder) hos børn. På de

kognitive områder var der sammenhæng mellem

socioøkonomisk status og barnets sproglige kom-

petencer, matematiske og logiske evner. Længere

uddannelse hos forældrene var ensbetydende med

stærkere sproglige kompetencer hos børnene.

Samme sammenhæng blev vist i data fra Program

for Læringsledelse (49). Jo længere uddan-

nelse forældrene havde, des bedre var børnenes

sproglige færdigheder vurderet, og jo kortere

uddannelse forældrene havde, des dårligere blev

børnenes sproglige færdigheder vurderet.

Også Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse

af børnenes sprog i tresårsalderen viste, at børnenes

sproglige udvikling hang sammen med forældrenes

uddannelse. Undersøgelsen sammenfattede resul-

taterne af 13.000 treårige børns sprogvurderinger

og nåede bl.a. frem til, at barnets sociale baggrund

havde betydning for, om de var blandt de 8%, som

havde brug for en fokuseret indsats, hvor børne-

haven fx stimulerer barnets sprogudvikling, eller de

9%, som havde brug for en særlig indsats, hvilket

svarer til omfattende sproglig stimulering (50).

Denne undersøgelse beskriv behovet for indsats.

De indsatser kommunerne er forpligtet på, blev

ikke evalueret i denne undersøgelse.

Sproglig udvikling står centralt i arbejdet med at

udvikle og forbedre kvaliteten i dagtilbud. Ifølge

dagtilbudsloven er kommunerne forpligtet til at

undersøge og sprogstimulere børn, der hvor der

er behov (51). Korrelationsanalyser har vist, at der

er meget stærk sammenhæng mellem sociale

og sproglige færdigheder (52). Sprog og social

udvikling hænger sammen, og begge dele er

nødvendige for social deltagelse både i relation

til andre børn og til voksne. Børn, der er med i

forskellige aktiviteter sammen med andre børn,

vil nødvendigvis blive udfordret både motorisk,

sprogligt og socialt, og det bidrager til deres læring

og udvikling.

5.5

INDSKOLINGEN SOM UDVIKLINGS-

KONTEKST

Undervisningspligten indtræder den 1. august i det

kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Ifølge folke-

skolelovens §34 og §36 kan kommunalbestyrelsen

efter forældrenes anmodning eller med deres sam-

tykke godkende, at et barns undervisning udsættes

til et år efter undervisningspligtens indtræden, når

det er begrundet i barnets udvikling. I alt 6,1% af

de nystartede elever i børnehaveklassen i skoleåret

2019/20 startede senere end det år, de fyldte seks

år (53), men der findes ingen opgørelse over be-

grundelserne herfor. Ligeledes vil det være muligt,

at et barn efter forældrenes anmodning indskrives i

folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor

barnet fylder fem år. Der er ikke centralt fast-

satte retningslinjer for, hvordan denne vurdering

skal foretages. I praksis er det skolelederen, der

vurderer, om barnet kan starte tidligere eller senere

i skole. Er skolelederen i tvivl kan vedkommende

kontakte pædagogisk psykologisk rådgivning

(PPR) og bede dem udarbejde en Pædagogisk

Psykologisk Vurdering (PPV). Rullende skolestart

kan forekomme i nogle kommuner. Dette står

noteret i Folkeskoleloven som en mulighed. Det er

ikke kun børnene, der skal være parate til skolen.

Skolen skal også være parat til børnene og tilpasse

børnehaveklassens tilbud til børnene (54).

161

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

I dagtilbudsloven (51) fastlægges det, at der skal

skabes en god overgang i samarbejde. Det er op til

kommunerne, hvordan de organiserer og arbejder

med overgangene, og det bliver i praksis gjort

meget forskelligt. Det angives også, at der skal

være skoleforberedende aktiviteter i daginstituti-

onerne. Børne- og Undervisningsministeriet har

det overordnede ansvar for dagtilbud og skoler,

mens organisering og drift af dagtilbud og skoler

er kommunernes ansvar.

En forskningsoversigt har bekræftet, at børn der

kommer fra socialt, udsatte hjem i bred forstand

(varierende definition fra den ene undersøgelse

til den anden) eller fra en socioøkonomisk svag

baggrund har et vanskeligere møde med skolen.

De har flere konflikter med kammerater, kon-

flikter med læreren, koncentrationsproblemer

og psykiske problemer ved indgangen til skolen

(55). Noget tyder på, at problemerne fortsætter

langt ind i skoleforløbet, hvor børn med stærk

social baggrund oftest beskrives af lærerne som

overvejende velmotiverede og interesserede

i undervisningen, mens børn med svag social

baggrund oftere beskrives som urolige, ukoncen-

trerede og forstyrrende for undervisningen. Deres

forældre beskrives hhv. som overvejende aktivt

interesserede i deres børns undervisning med

mulighed for aktiv støtte til lektielæsning og som

passive og ude af stand til at hjælpe deres børn

med lektielæsningen (56). Mht. det faglige er der

også typisk sammenhæng mellem social baggrund

og børnenes faglige udvikling i skolen. Jo højere

uddannelse moren har, desto bedre klarer barnet

sig i læsning i de nationale test. Og forskellene

synes kun at blive større, efterhånden som børnene

bliver ældre (57). Samme billede fremgår, hvis der

fokuseres på børnenes trivsel eller tilstedeværelse

i skolen. Jo højere uddannelsesniveau forældrene

har, desto bedre trives barnet, og jo mindre fravær

har det enkelte barn.

En undersøgelse foretaget for Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestilling (2016) (47) har vist, at:

›

Allerede i dagplejen og vuggestuen var der

markante forskelle i børnenes kompetencer, og

forskellen i børnenes kompetencer var relativt

stabil på tværs af aldersgrupper.

Forskellen i børnenes kompetencer ved

udgangen af børnehavetiden var op imod to

år mellem børn med de svageste kompetencer

og børn med gennemsnitlige kompetencer.

Der var indbyrdes sammenhænge mellem

kompetencerne. Børn med stærke sproglige

kompetencer havde således større sandsyn-

lighed for også at have stærke kompetencer

inden for det tidlige matematiske område end

børn med svage sproglige kompetencer.

Denne tidlige ulighed betyder, at nogle børn

kommer i børnehave og skole med store efter-

slæb, som det er vanskeligt at rette op på gennem

børnehave- og skoletiden.

En sammenhængende strategi med fokus på triv-

sels- og læringsmæssig inklusion, der går på tværs

af dagtilbud og skole, formodes at bidrage til at

sikre børnene gode udviklingsmuligheder og imø-

degå, at vanskeligheder fastholdes i et kontinuum

mellem dagtilbud, i skolen og videre i uddannel-

sessystemet – og livet (57). Høje forventninger til

børnene, konsistens og konsensus blandt lærerne

samt at følge børnenes progression og at samle

relevante data om progression (58–60) fremhæves

som betydningsfuldt for at skabe god kvalitet. For-

ældresamarbejde er fremhævet på tværs af dag-

tilbuds- og skoleforskning (5, 59) som afgørende

for at skabe gode udviklings- og trivselsmuligheder

for børn. Der er brug for mere fokus på kvalitet i

det, der går forud for skolen, og på dagtilbuddenes

betydning for at børnene får gode udviklingsbetin-

gelser og dermed bliver parate til skolen.

162

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

Det Nationale Institut for Kommuners og Regio-

ners Analyse og Forskning (KORA) og Socialsty-

relsen udgav en rapport i 2015 (61), der viste, at der

er stor forskel på, hvor mange sårbare og udsatte

børn, der bor og vokser op i kommunerne. Kon-

centrationen af udsathed i visse boligområder og

kommuner er en betingelse, der stiller kommuner

og dagtilbud forskelligt. Koncentrationen af ud-

sathed betyder, at der er kommuner og dagtilbud,

der er særligt udfordrede mht. at skabe gode

udviklingsmuligheder for børnene (61, 62). Sårbare

børn (se definition nedenfor) klarer sig bedre i de

kommuner, hvor den øvrige børnegruppe også

klarer sig godt (61). Undersøgelse af Kloppenborg

& Wittrup (2015) (61) viste også, at der er stor va-

riation i andelen af en kommunes børnebefolkning,

der kan betegnes som sårbar (se

Figur 5.3).

→ FIGUR 5.3

Andel sårbare børn (%) af den samlede børnebefolkning i den enkelte kommune (61)

163

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

Kloppenborg & Wittrup (2015) (61) har defineret

de sårbare børn som de 10% af børnene, der

på landsplan har den højeste risiko for at blive

modtagere af sociale foranstaltninger. Sårbarheds-

indikatoren giver os desuden et billede af, hvilke

kommuner der har høje andele af børn, der er

udsatte i et udviklingsperspektiv. De faktorer, som

belaster forhold i opvæksten, er ifølge Kloppen-

borg & Wittrup (2015):

Børneniveau:

Køn

Ikke-vestlig oprindelse

Fødselsvægt

Kontakt på psykiatrisk hospital

Indlæggelse på somatisk hospital

Kontakter til almenpraktiserende læge

Adoptivbarn

Antal børn i barnets familie

›

Forældreniveau:

Uddannelse

Indkomst

Arbejdsmarkedsstatus

Jobprestige

Kriminalitet

Forældres død

Alder ved barnets fødsel

Stofmisbrug (behandling)

Kontakt på psykiatrisk hospital

Indlæggelse på somatisk hospital

Kontakter ved almenpraktiserende læge

Disse baggrundsforhold har statistisk sammen-

hæng til sociale foranstaltninger og udgør dermed

det, der i den pågældende undersøgelse betegnes

som en sårbarhedsindikator (63–65).

Den store forskel mellem kommunerne på, hvor

mange sårbare og udsatte børn, der bor og

vokser op, stiller kommunerne meget forskelligt,

og undersøgelsen viste da også, at det var lettere

for kommuner med færre udsatte børn at skabe

gode udviklingsbetingelser for sårbare børn (61).

Dette gjaldt såvel i dagtilbud som i skole. Un-

dersøgelsen viste, at når der var mange sårbare

børn, så påvirkede det børnenes faglige udvikling

negativt. Kommuner med færre udsatte familier

og børn havde bedre muligheder for at skabe

god udvikling for kommunens børn. Af rapporten

Dagtilbudsområdet – kortlægning af kommu-

nernes personaleforbrug og strukturelle vilkår (66)

fremgik det, at der var store forskelle i kommu-

nernes økonomiske råderum, og at den enkelte

kommunes økonomiske grundlag bl.a. afspejledes

i ressourcetildelingen. Fx havde kommuner med

et højere ressourcegrundlag i gennemsnit en

højere personalenormering i sine dagtilbud (66).

Kommuner med høje andele af sårbare børn og

familier havde vanskeligere ved at stille børn lige.

Den sociale segregering i skoler og dagtilbud hang

sammen med bosætningen, hvor også forældrenes

muligheder for at vælge en anden skole eller

dagtilbud end det lokale samt mulighederne for

at vælge private løsninger, var med til at stille børn

ulige. Rekrutteringsvanskeligheder og manglende

økonomiske ressourcer i belastede kommuner,

hvor der generelt er efterspørgsel på ressourcer,

kan stå i vejen for at udvikle kvalitetstilbud. Viden

om og fokus på betydningen af det pædagogiske

arbejde kan anspore til kvalitetspraksis netop i

områder med mange udsatte børn. Det har fx vist

sig at have betydning i de amerikanske No Excuses

Schools, hvor man har mobiliseret lokale kræfter

og vist, at det er muligt at skabe lighed i børns

udvikling også i meget udsatte boligområder (58).

5.6

FORSKNING OM INDSKOLING,

SKOLEPARATHED OG BØRNS MEN-

TALE SUNDHED

I vor tid inkluderer man ofte tre dimensioner i

164

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

begrebet skoleparathed: 1) om barnet er klar til

skolen, 2) om skolen er klar til barnet og 3) om

familie, skole og lokalsamfund er i stand til at støtte

barnets sunde udvikling (54, 67–70).

Er barnet klar til skolen?

Synspunktet er, at børn

skal være tilstrækkeligt modne, dvs. have opnået

bestemte standarder for adfærd og kompetence

(fx sproglig kompetence), inden de starter i skolen

(sprogudvikling omtales nærmere i kapitel 4.6

samt i kapitlerne 6 og 7). Forskere har i tidens løb

lagt vægt på forskellige aspekter af barnets skole-

klarhed, fx begavelse, evnen til at lære, sproglige

og kommunikative kompetencer, selvregulering,

socioemotionel udvikling, helbred og motorik (54,

69–73). Forskningen har ofte haft fokus på børn

med særlige behov, herunder mentale helbreds-

problemer og børn med minoritetsbaggrund. De

vigtigste risikofaktorer for barnets skoleparathed er

svage socioøkomiske ressourcer (72), herunder at

bo i et belastet boligområde (74), svage socioemo-

tionelle kompetencer (74–76), ustabile familiefor-

hold (77) og forældre med psykisk sygdom (71, 74).

En del forskning har fokuseret på, hvorledes man

kan styrke børns socioemotionelle kompetencer, fx

ved at barnet involveres i rutiner i hjemmet (75) og

ved at forældrene engagerer sig i barnets udvikling

og samarbejder med skolen (76).

Et dansk projekt (78) har fokuseret på, at en god

overgang til skole begynder tidligt i dagtilbuddet.

Rambøll (79) har evalueret denne nye indsats for

at støtte udsatte børn, så de udvikler kompetencer

til deltagelse i skolelivet, særligt socioemotionelle,

eksekutive og sproglige kompetencer. Deltagerne

var 312 børn i 12 dagtilbud i tre kommuner, der

blev sammenlignet med en tilsvarende population

af børn, som ikke var med i projektet. Projektet

rummede to indsatser: en målrettet pædagogisk

indsats i dagtilbud med systematisk støtte til og

udfordring af børnene og en indsats for at styrke

de organisatoriske rammer i dagtilbud, så de kan

forberede børnenes overgang til skole. Der var

signifikante effekter på børnenes sproglige kom-

petencer (rim og ordforråd) og socioemotionelle

kompetencer.

Er skolen klar til barnet?

Meget af denne forsk-

ning har interesseret sig for selve overgangen til

skolen, i Danmark typisk overgangen fra dagtilbud

til skole (54, 68). En vellykket overgang defineres

ofte som en proces, hvor familien og skolen i sam-

arbejde og fællesskab støtter barnet i en vellykket

skolestart. I mange danske kommuner bruger man

tidlig start i skolefritidsordninger (SFO) for at

understøtte den vellykkede skolegang (69). Stanek

& Vendelbo (2019) (69) har i deres gennemgang

af praksis i Danmark konkluderet, at tidlig start i en

SFO ikke giver sikkerhed for en optimal over-

gang fra dagtilbud til skole. Personalegrupperne

er ikke enige om, hvad skoleparathed betyder,

og modellen med tidlig start i en SFO giver ikke

sikkerhed for det, børnene har allermest brug for:

nærværende voksne som støtter børnene i at

finde sig til rette i skolen. En anden videnskabelig

tilgang til spørgsmålet, om skolen er klar til barnet,

er kortlægning af skolekarakteristika, som fremmer

barnets udvikling, trivsel og mentale sundhed.

Meget af den forskning, vi har kunnet identificere,

stammer fra udlandet og omhandler børn, der er

ældre end ti år, så der kan være tvivl om, hvorvidt

fundene har gyldighed for danske skolebørn under

ti år. Men der ser ud til at være god dokumentation

for, at lærernes oplevelse af et godt skolemiljø

samt stærke lærer-elev-relationer og undervis-

ning af høj kvalitet fremmer børnenes mentale

sundhed (13, 80, 81). Tydeliggørelse af acceptabel

adfærd og systematisk forebyggelse af mobning

er andre elementer i et mentalt sundhedsfrem-

mende miljø (81, 82) (betydningen af mobning for

mental sundhed omtales nærmere i kapitel 7 og 8).

165

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

Elevernes oplevelse af fællesskab (83) samt social

kapital i skolen hænger tilsyneladende også tæt

sammen med god mental sundhed hos eleverne

(84–86). Social kapital er et udtryk for tillid og

samvirke, social sammenhængskraft eller billedligt

talt den lim og olie, der gør det muligt for fælles-

skabet at fungere. Lim for at holde sammen på

fællesskabet, olie for at få samarbejdet til at glide.

En høj grad af social kapital i en skole ser ud til ikke

kun at styrke elevernes mentale sundhed, men

også at udligne noget af den socioøkonomiske

ulighed i mental sundhed, fordi elever fra lavere

socioøkonomiske lag har ekstra meget ud af det

fællesskab og den tillid, som kendetegner skoler

med høj social kapital (86, 87).

5.7

PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅD-

GIVNING

PPR er en uafhængig rådgivning, hvor forældre

kan henvende sig for at få råd og vejledning

vedrørende børn og unge mellem 0-18 år. Dette

kunne fx være om et barns skoleparathed. PPR

har til formål at sikre, at alle børn får den nødven-

dige hjælp i skole og dagtilbud. Hvis en egentlig

vurdering af barnet skal sættes i gang, skal barnet

indstilles til PPR, fx gennem dagtilbuddets eller

skolens leder, sundhedstjenesten, forældrene eller

barnet selv. Indstillingen skal beskrive årsagen til,

at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for

specialpædagogisk bistand, samt hvilke former

for støtte, der er ydet. Flere undersøgelser peger

i retning af, at omkring 10-11% af eleverne har

vanskeligheder i skolestarten. Det gælder især

drenge og børn fra familier og områder med lav

socioøkonomisk status og svag social og kulturel

kapital (88, 89).

På trods af, at der er fokus på tidlig indsats i kom-

munerne, så er de fleste PPR-ressourcer fortsat

rettet ind i skolen (90). Nogle PPR-psykologer for-

tæller, at de aldrig har fået henvendelser fra vugge-

stuer, og at PPR-kontakten til dagtilbudsområdet

er ad hoc og med lange mellemrum. Omvendt er

der på skoleområdet ofte fast psykologbetjening

en eller flere dage om ugen. I skolen er der tvær-

faglige dialogmøder med faste intervaller, og man

diskuterer løbende og tager stilling til udredning

og intervention mhp. at forbedre udviklingsbe-

tingelser (90). Man følger så at sige skolen og

børnene i langt højere grad, end det er tilfældet i

dagtilbud, hvilket tyder på, at man i mindre grad

er opmærksomme på det kontinuum af vanskelig-

heder, der begynder tidligt, og at indsatser tidligt

har stor betydning for barnets møde med skolen.

Derfor er der grund til, at PPR arbejder med børns

udvikling i kontekster og i forebyggelsesperspek-

tiver (90, 91). PPRs rolle i opsporing og fore-

byggelse af mentale helbredsproblemer omtales

nærmere i kapitel 6.

En opgørelse over underretninger fra Børne- og

Socialministeriet for årene 2015 og 2016 (92), der

er baseret på tal fra Danmarks Statistik, har vist, at

skolerne stod for 23% af underretningerne, mens

underretninger fra sundhedsvæsenet udgjorde

17%. Dagpleje, daginstitution, fritidshjem, klub eller

SFO stod for 6,3% af underretningerne. Der er stor

kommunal variation i antallet af underretninger.

Socioøkonomiske forhold er en væsentlig del af

forklaringen på variationen. I

Tabel 5.1

ses, at der

var færre underretninger på børn inden skolestart,

hvilket tyder på, at der er større opmærksomhed

på vanskeligheder, fra barnet begynder i skolen.

166

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

→ TABEL 5.1

Antal underretninger om børn og unge efter alder i 2015-2016 (92).

2015

ALDER

0 ÅR

1 ÅR

ANTAL

2016

ANTAL

→

1.911

→

3.153

→

3.121

→

3.489

→

3.744

→

4.432

→

4.478

→

5.093

→

4.944

→

5.209

→

5.144

→

5.128

→

5.215

→

5.964

→

7.402

→

8.138

→

7.318

→

6.458

→

2.759

→

2.128

→

1.354

→

96.592

→

2,0

→

3,3

→

3,2

→

3,6

→

3,9

→

4,6

→

4,6

→

5,3

→

5,1

→

5,4

→

5,3

→

5,3

→

5,4

→

6,2

→

7,7

→

8,4

→

7,6

→

6,7

→

2,9

→

2,2

→

1,4

→

100

→

1.977

→

3.340

→

3.417

→

3.641

→

4.397

→

4.572

→

5.055

→

5.272

→

5.970

→

5.675

→

5.693

→

5.517

→

5.748

→

6.126

→

7.638

→

8.566

→

8.096

→

6.894

→

2.805

→

2.257

→

1.465

→

104.121

→

1,9

→

3,5

→

3,5

→

3,8

→

4,6

→

4,7

→

5,2

→

5,5

→

6,2

→

5,9

→

5,9

→

5,7

→

6,0

→

6,3

→

7,9

→

8,9

→

8,4

→

7,1

→

2,9

→

2,3

→

1,5

→

100

2 ÅR

3 ÅR

4 ÅR

5 ÅR

6 ÅR

7 ÅR

8 ÅR

9 ÅR

10 ÅR

11 ÅR

12 ÅR

13 ÅR

ÅR

15 ÅR

16 ÅR

17 ÅR

18 ÅR

UFØDT

UOPLYST ALDER

I ALT

167

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

5.8

REFERENCER

OECD. Engaging young children: Lessons from research

about quality in Early Childhood Education and Care.

Starting strong. Paris: OECD Publishing; 2018.

Lazzari A, Vandenbroeck M. The impact of early child-

hood education and care on cognitive and noncognitive

development. A review of European studies. Conference:

Quality early childhood services for all: Addressing dispa-

rities in access for children from migrant and low-income

families: Transatlantic Forum on Inclusive Early Years; 2013.

Irwin LG, Siddiqi A, Hertzman C. Early child development:

A powerful equalizer. Final report. World Health Organi-

zation; 2007.

Britto PR. Early moments matter for every child. Early

childhood development programme. New York: UNICEF;

2017.

Sylva K, Melhuish E, Sammons P, Siraj-Blatchford I,

Taggart B. The effective provision of pre-school education

(EPPE) project: Findings from pre-school to end of key

stage1. London: Institute of Education, University of

London and Sure Start; 2004.

Heckman JJ. Skill formation and the economics of

investing in disadvantaged children. Science. 2006; 312:

1900–2.

Vandell DL, Belsky J, Burchinal M, Steinberg L, Vander-

grift N. Do effects of early child care extend to age 15

years? Results from the NICHD study of early child care

and youth development. Child Dev. 2010; 81: 737–56.

Kommunernes Landsforening. De udsatte børn -

Fremtiden er deres. KL-udspil om udsatte børn og unge.

København: KL; 2015.

Børne- og Undervisningsministeriet. Fakta om ”1.000-da-

ges-program – en bedre start på livet”. Available from:

https://www.regeringen.dk/media/5563/fakta-1000dage.

pdf.

10.

National Scientific Council on the Developing Child.

Building the brain’s “air traffic control” system: How early

experiences shape the development of executive function.

Working paper no.11. Harvard: Center on the Developing

Child, Harvard University; 2011.

11.

National Scientific Council on the Developing Child. Early

experiences can alter gene expression and affect long-

term development. Working paper no. 10. Harvard: Center

on the Developing Child, Harvard University; 2010.

15.

12.

Fonagy P, Target M. Tidlig indsats og udvikling af selvre-

gulering. I: Sørensen JH, eds. Affektregulering i udvikling

og psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag; 2006:

186–207.

13.

Minervino J. Lessons from research and the classroom:

Implementing high-quality pre-k that makes a difference

for young children. Seattle: Bill & Melinda Gates Founda-

tion; 2014.

14.

Vandenbroeck M, Lenaerts B. Benefits of Early Childhood

Education and Care and the conditions for obtaining

them. Analytical Report No. 32 Prepared for the European

Commission; 2018.

Marcussen JM. Social tryghed i de nordiske lande 2012/13.

Omfang, udgifter og finansiering. Version 57: 2014.

København: Nordisk Socialstatistisk Komité; 2014.

Colagrossi M. 10 reasons why Finland’s education system

is the best in the world. 2018. Available from: https://www.

weforum.org/agenda/2018/09/10-reasons-why-finlands-

education-system-is-the-best-in-the-world.

Mejding J, Roe A. Northern Lights on PISA 2003- a

reflection from the Nordic countries. Copenhagen: Nordic

Council of Ministers; 2006.

NB-ECEC. Om forskningsdatabasen NB-ECEC. Avai-

lable from: https://www.nb-ecec.org/om-forskningsdata-

basen.

Ringsmose C. Pædagogisk kvalitet gennem organisatorisk

og professionel udvikling. Data og forskningsviden som

grundlag for udvikling af kvalitet. Pædagogisk Psykol

Tidsskr. 2020; 57: 80–97.

Ringsmose C, Brogaard-Clausen S. Comparative

perspectives on early childhood: Choices and values. I:

Ringsmose C, Kragh-Müller G, eds. Nordic Social Peda-

gogical Approach to Early Years International Perspectives

on Early Childhood Education and Development, vol. 15.

Cham: Springer; 2017.

Kragh-Müller G, Ringsmose C. Educational quality in

preschool centers. Child Educ. 2015; 91: 198–205.

Huntsman L. Determinants of quality in child care: A

review of the research evidence. Literature review. Ashfield

NSW: Centre for Parenting & Research, Service System

Development Division, NSW Department of Community

Services; 2008.

OECD. Starting Strong II: Early Childhood Education and

Care. Paris: OECD Publishing; 2006.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

168

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

24.

Svinth L, Henningsen I. Normeringers betydning for

kvalitet i daginstitutioner. Pædagogisk indblik. 2021; 09.

25.

Bauchmüller R, Gørtz M, Rasmussen AW. Long-run

benefits from universal highquality pre-schooling. Aarhus:

Centre for Strategic Educational Research, DPU, AU;

2011.

26.

Nielsen TK, Tiftikci N, Larsen MS. Virkningsfulde tiltag i

dagtilbud. Et systematisk review af reviews. København:

IUP, AU; 2013.

27.

Smith A, Grima G, Gaffney M, Powell K. Early childhood

education: Literature review. Report to the Ministry of

Education. Dunedin, New Zealand: Children’s Issues

Centre, University of Otago; 2000.

28.

Mitchell L, Wylie C, Carr M. Outcomes of early childhood

education: Literature review. Dunedin, New Zealand:

Ministry of Education; 2008.

Burchinal MR, Cryer D. Diversity, child care quality, and

developmental outcomes. Early Child Res Q. 2003; 18:

401–26.

Christoffersen, Mogens N, Højen-Sørensen A-K, Lau-

gesen L. Daginstitutionens betydning for børns udvikling.

En forskningsoversigt. København: SFI - Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd; 2014.

Nielsen AA, Christoffersen MN. Børnehavens betydning

for børns udvikling. En forskningsoversigt. København: SFI

- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; 2009.

Pianta RC. Enhancing relationships between children and

teachers. American Psychological Association. Was-

hington, DC; 1999.

Phillipsen LC, Burchinal MR, Howes C, Cryer D. The

prediction of process quality from structural features of

child care. Early Child Res Q. 1997; 12: 281–303.

Vandell DL. Characteristics of infant child care: Factors

contributing to positive caregiving: NICHD early child

care research network. Early Child Res Q. 1996; 11:

269–306.

Gevers Deynoot-Schaub MJJM, Riksen-Walraven JM.

Infants in group care: Their interactions with professional

caregivers and parents across the second year of life.

Infant Behav Dev. 2008; 31: 181–9.

Degotardi S. High-quality interactions with infants: Relati-

onships with early-childhood practitioners’ interpretations

and qualification levels in play and routine contexts. Int J

Early Years Educ. 2010; 18: 27–41.

Hamre BK, Pianta RC. Early teacher-child relationships

and the trajectory of children’s school outcomes through

eighth grade. Child Dev. 2001; 72: 625–38.

38.

Lisonbee JA, Mize J, Payne AL, Granger DA. Children’s

cortisol and the quality of teacher–child relationships in

child care. Child Dev. 2008; 79: 1818–32.

39.

Birch SH, Ladd GW. Children’s interpersonal behaviors

and the teacher–child relationship. Developmental Psy-

chology. 1998; 34: 934–46.

40.

Hughes JN, Cavell TA, Willson V. Further support for the

developmental significance of the quality of the teacher–

student relationship. Journal of School Psychology. 2001;

39: 289–301.

41.

Helmerhorst KOW, Riksen-Walraven JMA, Fukkink

RG, Tavecchio LWC, Gevers Deynoot-Schaub MJJM.

Effects of the caregiver interaction profile training on

caregiver-child interactions in dutch child care centers:

A randomized controlled trial. Child Youth Care Forum.

2017; 46: 413–36.

Taggart B, Sylva K, Melhuish E, Sammons P, Siraj I. Effec-

tive pre-school, primary and secondary education project

(EPPSE 3-16+). How pre-school influences children and

young people’s attainment and developmental outcomes

over time. London: Department for Education; 2015.

McClelland M, Geldhof J, Morrison F, Gestsdóttir S,

Cameron C, Bowers E, Duckworth A, Little T, Grammer

J. Self-Regulation. I: Halfon N, Forrest CB, Lerner RM,

Faustman EM, eds. Handbook of Life Course Health

Development. Cham: Springer; 2018: 275–98.

Egert F, Fukkink RG, Eckhardt AG. Impact of in-service

professional development programs for early childhood

teachers on quality ratings and child outcomes: A me-

ta-analysis. Rev Educ Res. 2018; 88: 401–33.

Jensen B. Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med

socialt udsatte børn og unge - indsats og effekt: HPA

projektet. En sammenfatning. København: Danmarks

Pædagogiske Universitetsforlag; 2009.

Ringsmose C, Svinth L. Virkningsfuldt pædagogisk

arbejde i dagtilbud. Aarhus: DPU, AU; 2019.

Rambøll Management Consulting, AU, SDU. Børns

tidlige udvikling og læring. Målgrupperapport. København:

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling; 2016.

Squires JK, Bricker D, Waddell ML, Funk K, Clifford JR,

Hoselton RM. Social-Emotional Assessment/ Evaluation

Measure (SEAMTM). Baltimore, MD: Paul H. Brookes

Publishing Co.; 2014.

Hansen OH, Nordahl T, Nordahl SØ, Hansen LS, Hansen

O. Læringsrapport 2015. Uligheder og variationer - i

dagtilbud. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag; 2016.

29.

42.

30.

43.

31.

32.

44.

33.

45.

34.

46.

47.

35.

48.

36.

49.

37.

169

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

50.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Sprogvurderinger

på dagtilbudsområdet og børnenes resultater. København:

EVA; 2010.

51.

Børne- og Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse af

lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge

(dagtilbudsloven). LBK nr 1326 af 09/09/2020. Available

from: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1326.

52.

Sunnesvåg AK, Nordahl T, Øyen Nordahl S. Kultur for

læring i barnehagen. Resultater fra kartleggningsunders-

økelser T1. Oppdragsrapport nr. 2. Høgskolen i Innlandet;

2018.

53.

Børne- og Undervisningsministeriet. Skolestart. 2021.

Available from: https://www.uvm.dk/statistik/grundskolen/

elever/skolestart.

54.

Dyssegaard CB, Egebjerg J de H, Steenberg KT. Skolepa-

rathed: Systematisk forskningskortlægning. Clearinghou-

se-forskningsserien. København: Dansk Clearinghouse for

uddannelsesforskning, DPU, AU. 2013; 18: 148

55.

Ploug N. Social arv. Sammenfatning 2005. København:

Socialforskningsinstituttet; 2005.

56.

Mehlbye J, Ringsmose C. Elementer i god skolepraksis

– »De gode eksempler«. København: AKF Forlaget; 2004.

57.

Rådet for Børns Læring. Beretning fra Formandskabet

2017. Available from: https://www.xn--brns-lring-i6a4s.dk/

materialer.

58.

Cheng A, Hitt C, Kisida B, Mills JN. “No excuses” charter

schools: A meta-analysis of the experimental evidence on

student achievement. J Sch Choice. 2017; 11: 209–38.

59.

Mortimore P, Sammons P. Effektive grundskoler. Uddan-

nelse. 1988; 21: 511–8.

60.

Maughan B. School experiences as risk/protective factors.

I: Rutter M, eds. Studies of psychosocial risk: The power

of longitudinal data. Cambridge: Cambridge University

Press; 1988.

61.

Kloppenborg HS, Wittrup J. Sårbare børn – hvem er de,

hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? København:

KORA; 2015.

62.

Glavind N, Pade S. Udfordringer og muligheder for

daginstitutioner i udsatte boligområder. København: FOA

og Bureau 2000; 2015.

63.

Ejrnæs M, Ejrnæs NM, Frederiksen S. Anbringelser

udenfor hjemmet - anbragte børn og risiko for anbringelse.

I: Når man anbringer et barn baggrund, stabilitet i anbrin-

gelsen og det videre liv. Odense: Syddansk Universitets-

forlag; 2010: 91–119.

64.

Lausten M, Hansen H, Nielsen AA. Udsatte børnefamilier

i Danmark. København: SFI - Det Nationale Forsknings-

center for Velfærd; 2010.

65.

Glavind N. Bilag 6: Dokumentationsnotat vedr. segmente-

ring af daginstitutioner i forhold til andel af “socialt udsatte

børn” i VIDA-projektet. Vidensbaseret indsats over for

udsatte børn i dagtilbud - modelprogram. Statusrapport

1. Design og metode. København og Aarhus: DPU, AU;

2011: 86–102.

66.

Dalsgaard CT, Jordan ALT, Petersen JS. Dagtilbudsom-

rådet - kortlægning af kommunernes personaleforbrug og

strukturelle vilkår. København: KORA; 2016.

67.

Dockett S, Perry B. Trends and tensions: Australian and

international research about starting school. Int J Early

68.

Years Educ. 2013; 21: 163–77.

Petriwskyj A, Thorpe K, Tayler C. Trends in construction of

transition to school in three western regions, 1990–2004.

Int J Early Years Educ. 2005; 13: 55–69.

Stanek A, Vendelbo S. Børneparat skole & skoleparate

børn? Fokus på overgangspædagogik. Odense og Køben-

havn: SDU og BUPL; 2019.

Williams PG, Lerner MA. School readiness. Pediatrics.

2019; 144.

Bell MF, Bayliss DM, Glauert R, Harrison A, Ohan JL.

Children of parents who have been hospitalised with

psychiatric disorders are at risk of poor school readiness.

Epidemiol Psychiatr Sci. 2019; 28: 508–20.

Jackson DB, Testa A, Vaughn MG. Adverse childhood

experiences and school readiness among preschool-aged

children. J Pediatr. 2021; 230: 191-197.

Peterson JW, Loeb S, Chamberlain LJ. The intersection

of health and education to address school readiness of all

children. Pediatrics. 2018; 142: e20181126.

Jeon L, Buettner CK, Hur E. Family and neighborhood

disadvantage, home environment, and children’s school

readiness. J Fam Psychol. 2014; 28: 718–27.

Muñiz EI, Silver EJ, Stein REK. Family routines and

social-emotional school readiness among preschool-age

children. J Dev Behav Pediatr. 2014; 35: 93–9.

Sheridan SM, Knoche LL, Edwards CP, Bovaird JA,

Kupzyk KA. Parent engagement and school readiness:

Effects of the getting ready intervention on preschool

children’s social-emotional competencies. Early Educ Dev.

2010; 21: 125–56.

69.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

170

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

5 DAGTILBUD OG INDSKOLING SOM UDVIKLINGSKONTEKST FOR BØRN...

77.

King YA, Duncan RJ, Posada G, Purpura DJ. Con-

struct-specific and timing-specific aspects of the home

environment for children’s school readiness. Front Psychol.

2020; 11: 1959.

89.

Egmont Fonden. Egmont rapporten 2019. Når store bliver

små - giv alle børn en god skolestart. København: Egmont

Fonden; 2019.

90.

Strand H. Den tidligt forebyggende indsats som indsats-

område for PPR. Pædagogisk Psykol Tidsskr. 2020; 57:

5–13.

91.

Ringsmose C, Schaarup TP. Små børns udvikling -

voksnes ansvar. Pædagogisk Psykol Tidsskr. 2020; 57.

92.

Børne- og Socialministeriet. Underretninger om børn og

unge - Antal og udvikling. 2018. Available from: https://

www.ft.dk/samling/20171/almdel/SOU/bilag/150/1852821.

pdf.

78.

Socialstyrelsen. Styrket overgang til skole for udsatte børn

i dagtilbud. København: Socialstyrelsen; 2015.

79.

Jensen P, Nielsen H, Bilde M, Søgaard C, Sjö N, Bleses D,

Brejning S, Højen A. Udviklings- og forskningsprojektet

Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud.

Evaluering. København: Børne- og Socialministeriet; 2019.

80.

László KD, Andersson F, Galanti MR. School climate and

mental health among Swedish adolescents: A multilevel

longitudinal study. BMC Public Health. 2019; 19: 1695.

81.

Søndergaard DM, Plauborg H, Szulevicz T, Fisker TB. Ro

og klasseledelse i folkeskolen: Anbefalinger fra ekspert-

gruppen om ro og klasseledelse. København: Undervis-

ningsministeriet; 2014.

Modin B, Plenty S, Låftman SB, Bergström M, Berlin M,

Gustafsson PA, Hjern A. School contextual features of

social disorder and mental health complaints - a multilevel

analysis of Swedish sixth-grade students. Int J Environ Res

Public Health. 2018; 15: 156.

Knoop H, Holstein BE, Viskum H, Lindskov J. Elevernes

fællesskab og trivsel i skolen. Analyser af Den Nationale

Trivselsmåling. Randers: Dansk Center for Undervisnings-

miljø; 2017.

Ehsan A, Klaas HS, Bastianen A, Spini D. Social capital

and health: A systematic review of systematic reviews.

SSM - Popul Health. 2019; 8: 100425.

Eriksson U, Hochwälder J, Carlsund A, Sellström E. Health

outcomes among Swedish children: The role of social

capital in the family, school and neighbourhood. Acta

Paediatr. 2012; 101: 513–7.

Nielsen L, Koushede V, Vinther-Larsen M, Bendtsen P,

Ersbøll AK, Due P, Holstein BE. Does school social capital

modify socioeconomic inequality in mental health? A

multi-level analysis in Danish schools. Soc Sci Med. 2015;

140: 35–43.

Vyncke V, De Clercq B, Stevens V, Costongs C, Bar-

bareschi G, Jónsson SH, Curvo SD, Kebza V, Currie C,

Maes L. Does neighbourhood social capital aid in levelling

the social gradient in the health and well-being of children

and adolescents? A literature review. BMC Public Health.

2013; 13: 65.

Mehlbye J, Rangvid BS, Sørensen KL, Nielsen AKS. Un-

dersøgelse af indsatser for og udvikling hos elever, der har

vanskeligheder i skolestarten. København: KORA; 2014.

82.

83.

84.

85.

86.

87.

88.

171

OPSPORING AF MENTALE

HELBREDSPROBLEMER

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

BEGREBET OPSPORING OMFATTER EN SYSTE-

MATISK INDSATS TIL TIDLIG IDENTIFIKATION

AF PERSONER MED SYGDOM, FUNKTIONSNED-

SÆTTELSE, SOCIALE PROBLEMER OG RISIKOFAK-

TORER. I DANMARK ER DER ETABLERET FLERE

INDSATSER TIL TIDLIG OPSPORING AF MENTALE

HELBREDSPROBLEMER FRA FØDSEL TIL DE TIDLI-

GE SKOLEÅR, FX SUNDHEDSPLEJE, FOREBYGGEN-

DE BØRNEUNDERSØGELSER I ALMEN PRAKSIS OG

PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR).

DISSE INDSATSER ER BLANDT DE VIGTIGSTE TIL AT

FREMME MENTAL SUNDHED OG FOREBYGGE MEN-

TALE HELBREDSPROBLEMER BLANDT BØRN. NOG-

LE AF INDSATSERNE ER EKSEMPLER PÅ UNIVERSEL

FOREBYGGELSE, MENS ANDRE ER EKSEMPLER PÅ

SELEKTIV ELLER INDIKERET FOREBYGGELSE. KA-

PITLET PRÆSENTERER VIDEN OM OPSPORING

SAMT VIGTIGE EKSEMPLER FRA DANMARK.

6.1

SAMMENFATNING

Indsatsen og systematikken i opsporing af mentale

helbredproblemer er tydeligst i de første leveår,

især i spædbørnssundhedsplejen, hvor der ses

begyndende brug af systematisk screening for

mentale helbredsproblemer. Der er mindre viden

om indhold og resultat af de forebyggende bør-

neundersøgelser i almen praksis, om indsatserne i

dagtilbud, herunder den obligatoriske

sprogtestning i dagtilbud, om PPR-ordningen, om

skolesundhedeplejen, og om eventuelle forebyg-

gende indsatser i indskolingen. Der er brug for en

styrkelse af dokumentationen af tidlig opsporing

og for øget brug af validerede screeningsværktøjer.

Systematisk brug af validerede screeningsværk-

tøjer mindsker risikoen for, at børn i risiko overses.

Der findes en del videnskabelig evaluering af nogle

af de værktøjer, som anvendes i PPR til forebyg-

174

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

gelse af mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom. Derimod mangler der dokumentation af

og videnskabelig evaluering af PPR som samlet

indsats.

6.2

INDLEDNING

Opsporing indgår i universel, selektiv og indikeret

forebyggelse (USI) (se kapitel 1). Opsporing er

et begreb, der dækker en systematisk og tidlig

identifikation af personer med sygdom, funktions-

nedsættelse, sociale problemer og risikofaktorer.

Opsporing kan være en del af en universel indsats,

fx når sundhedsplejersken opsporer tidlige tegn på

mentale helbredsproblemer. Det kan være en del

af en selektiv indsats, fx når man undersøger for

alvorlige mentale helbredsproblemer blandt børn

og familier i en risikogruppe, eller det kan være del

af en indikeret indsats, hvor tidlig opsporing og

behandling kan forebygge negative langtidskon-

sekvenser af psykisk sygdom. Et stort mindretal af

børn med kronisk somatisk sygdom lider samtidig

af depression, angst og andre psykiske problemer,

der påvirker deres daglige liv, deres familie og

andre omkring dem. Hvis tidlig opsporing følges

op af tidlig indsats, kan det formentlig afbøde en

del af de negative effekter.

Begrebet opsporing bruges om flere forskellige

aktiviteter, fra den fuldstændig systematiske

screening til mere ad hoc prægede indsatser.

Opsporing af individuelle og familiære risikofak-

torer er det første skridt til at kunne iværksætte

en tidlig indsats. Tidlig opsporing af mentale

helbredsproblemer foregår især i den kommunale

sundhedspleje og ved de forebyggende børne-

undersøgelser i almen praksis. Tidlig opsporing

forekommer også – men mindre systematisk - i

dagtilbud, i grundskolen og i regi af PPR. Universel

screening er standardiseret brug af et valideret

screeningsværktøj ift. et eller flere klart definerede

udviklingsdomæner på fastlagte tidspunkter for at

skelne børn, der er i risiko for at udvikle problemer

fra dem, der ikke er (1). om udgangspunkt bør der

inden en screening iværksættes, være tilgænge-

lige efterfølgende tilbud om behandling, som er

dokumenteret effektive og uden skadevirkninger,

hvis der findes vanskeligheder.

Begrebet opsporing anvendes næsten altid om

opsporing af personer eller familier med pro-

blemer. Men opsporing kan også rettes mod

miljøer med problemer, fx dagtilbud eller skoler,

som beskytter imod – eller er en risikofaktor for –

børns mentale helbred. Temaet omtales nærmere i

kapitel 8 om indsatser i dagtilbud. Tilbud til gravide

om undersøgelser i almen praksis og hos jorde-

moder er en vigtig del af den opsporende indsats i

Danmark, men emnet falder uden for indholdet af

denne rapport.

6.3

DEN KOMMUNALE SUNDHEDS-

PLEJE I FØRSTE LEVEÅR

Kommunerne har pligt til at tilbyde alle familier

med nyfødte børn hjemmebesøg af en sundheds-

plejerske. Sundhedsstyrelsen (2011) anbefaler,

at alle børn tilbydes mindst fem hjemmebesøg

(ud over et tidligt besøg ved tidlig udskrivelse

fra fødestedet) i barnets første leveår, og at disse

besøg finder sted: 1) syv dage efter udskrivning fra

fødestedet, 2) inden barnet fylder en måned, 3)

ved tomånedersalderen, 4) ved fire- til seksmåne-

dersalderen og 5) ved otte- til timånedersalderen

(2). Nogle kommuner tilbyder desuden alle kom-

mende forældre et besøg allerede i graviditeten,

men de fleste kommuner giver kun dette tilbud til

kommende forældre med særlige behov (3).

Der er variationer i antal og timing af disse besøg

mellem kommunerne. I 2017 svarede 86% af de

ledende sundhedsplejersker i 88 kommuner, at

175

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

de tilbød fem eller flere hjemmebesøg til første-

gangsfødende. For flergangsfødende gjaldt det

75% af kommunerne (3). Udover individuelle

besøg i barselsperioden tilbyder mange kommuner

også andre ydelser som fx ekstra hjemmebesøg

til børn og familier med særlige behov (såkaldte

behovsbesøg, sædvanligvis kun i første leveår),

mødre-, fædre- eller forældregrupper, undervis-

ning, konsultationer eller åbent hus. Disse tilbud

samt deres udformning varierer fra kommune til

kommune (4). I enkelte kommuner erstattes et

eller flere hjemmebesøg af åben hus/konsulta-

tion ved spidsbelastninger i kommunen (3), og

i flere kommuner anvendes disse konsultationer

som et supplement til hjemmebesøg (5). Langt

størstedelen af spædbørnsforældrene tager

imod tilbuddet om besøg af sundhedsplejersken.

Dækningsgraden på landsplan er ukendt, men i

2017 blev der registreret besøg ved 0-2 måneders

alderen for 96,9% af børnene i de 33 kommuner,

der indgår i Databasen Børns Sundhed (6). En un-

dersøgelse i 15 kommuner viste, at omkring 80% af

familierne modtager fem eller flere hjemmebesøg

af sundhedsplejersken i første leveår (7). Der

findes ingen tilgængelige opgørelser over, hvad

der kendetegner de få, som ikke modtager besøg.

En væsentlig opgave i sundhedsplejen er at vur-

dere barnets fysiske og psykiske sundhed, udvikling

og trivsel, at vejlede og støtte spædbørnsforældre,

at vurdere samspil og relationer mellem barn og

forældre, opspore og forebygge sygdomstilstande

og psykiske helbredsproblemer, samt at opspore

børn og familier med særlige sundhedsfaglige

og sociale behov og intervenere i relation hertil

(2). Sundhedsplejersker bidrager dermed til tidlig

opsporing af risikofaktorer for psykisk sygdom og

mentale helbredsproblemer hos barn og forældre.

Sundhedsplejen anvender flere systematiske

metoder til tidlig opsporing af udviklingspro-

blemer samt til opsporing af sårbare familier. En

del af disse metoder beskrives i rapporten Tidlig

indsats for sårbare familier, som bl.a. er baseret på

en kortlægning udarbejdet af Statens Institut for

Folkesundhed ved Syddansk Universitet og VIVE

– Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd (4). Her nævnes standardiserede børne-

undersøgelser med redskaber som Blik Oriente-

ring Efter Lyd (BOEL), Alarm Distress BaBy Scale

(ADBB) samt Børnelinealen som nogle af de mest

udbredte måleredskaber. Over halvdelen af de

kommuner, der anvender screeningsredskaber i

sundhedsplejen til identificering af sårbare familier,

svarer dog også, at de anvender andre redskaber

(26 ud af 50 kommuner), eller redskaber, som

de selv har udviklet (12 ud af 50 kommuner). Vi

beskriver her de bedst dokumenterede opspo-

ringsredskaber, der anvendes i sundhedsplejen.

For information om øvrige screeningsredskaber

eller måleredskaber, der anvendes eller er blevet

anvendt i sundhedsplejen, henviser vi til Sundheds-

styrelsens rapport om tidlig opsporing af sårbare

familier (4).

Alarm Distress BaBy Scale (ADBB):

ADDB

er en internationalt valideret standardiseret

screeningsmetode, som anvendes af fagprofessi-

onelle til observation og vurdering af vedvarende

social tilbagetrækning hos spæd- og småbørn

i alderen 2-24 måneder (8). Social tilbagetræk-

ning hos spæd- og småbørn er prædiktivt for

psykiske vanskeligheder senere i livet, herunder

bl.a. sprog-, adfærds- og tilknytningsforstyrrelser.

ADBB undersøger otte forskellige områder i

spædbarnets adfærd i en social interaktion med en

fagprofessionel, fx sundhedsplejersken, lægen eller

psykologen. De tidlige tegn på social tilbagetræk-

ning, som identificeres ved hjælp af ADBB, kan

skyldes medfødte vanskeligheder hos barnet og/

eller smerter relateret til en fysisk sygdom og/eller

udfordringer i barnets omsorgsmiljø og samspillet

mellem barn og omsorgsgiver (9). ADBB-

176

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

screeningen er en indikator på risikoudvikling, men

årsagen til barnets mistrivsel skal efterfølgende

undersøges i en bredere kontekst, så rette hjælp

og støtte kan iværksættes. ADBB’en kræver for-

maliseret uddannelse og certificering (10).

I Danmark bliver ADBB aktuelt anvendt i største-

delen af de danske kommuner i forbindelse med

sundhedsplejens hjemmebesøg til alle familier

(11, 12). Her indgår ADBB-screeningen som led i

sundhedsplejerskens faglige vurdering af barnets

trivsel og sociale kontakt. Et implementerings-

studie fra Københavns Kommune viser, at sund-

hedsplejerskerne har gode erfaringer med brugen

af ADBB. De vurderer bl.a., at ADBB bidrager

til at kvalificere en faglig bekymring, fremmer

kommunikation med forældrene samt styrker den

fælles faglige viden og fælles sprog om det lille

barns psykiske sundhed, tegn på social tilbage-

trækning og mistrivsel (13).

Psykisk Udvikling og Funktion (PUF):

PUF

er en metode til tidlig opsporing af hele spektret

af mentale helbredsproblemer i regi af de kom-

munale sundhedsordninger. PUF er udviklet af

danske sundhedsplejersker og småbørnsforskere

på grundlag af de sidste årtiers epidemiologiske

kortlægning af tidlige tegn på mentale helbreds-

problemer hos børn under 3 år og en kortlæg-

ning af konkrete muligheder for forebyggelse i

de danske sundhedsplejerskeordninger (14, 15).

Undersøgelsen foregår ved sundhedsplejerskens

programsatte hjemmebesøg mellem barnets 8-10.

levemåned, hvor sundhedsplejersken følger en

standardiseret manual og foretager en systematisk

evaluering af barnets udvikling og funktion inden

for følgende områder: motorisk og kognitiv udvik-

ling (herunder kontakt, opmærksomhed, koncen-

tration, nysgerrighed, interesse, og sprog), samt re-

gulering af søvn, spisning, adfærd og emotionelle

reaktioner (16). PUF-undersøgelsen er valideret

blandt danske børn, og den er fundet prædiktiv for

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

ved halvandet år (14, 17, 18). PUF-undersøgelsen

indgår nu i et samlet program, PUF-programmet,

som inkluderer en manual for sundhedsplejerskens

tilbagemelding til forældrene om undersøgelsens

resultat og standardiserede guidelines for sund-

hedsplejerskernes intervention overfor mentalt

sårbare børn, inden for de eksisterende rammer i

kommunen (19, 20).

Sundhedsplejerskerne følger et særligt uddannel-

sesprogram, hvor de undervises i mental udvikling

og sårbarhed hos 0-2-årige børn, og trænes

specifikt i at anvende PUF-programmet i deres

kommune. PUF-metoden og PUF-programmet

er valideret blandt mere end 4.000 børn, og er er

aktuelt under implementering i en række danske

kommuner (19, 20).

BOEL:

BOEL har i mere end 70 år været den

hyppigst anvendte standardiserede metode til

at screene danske små børn for problemer med

hørelse, sprog, kontakt og kommunikation (4).

Testen udføres ved 8.-10. levemåned, den er

fundet prædiktiv for autismespektrumforstyrrelser

(ASF) og forstyrrelser af aktivitet og koncentration

(attention deficit hyperactivity disorder (ADHD))

blandt danske børn (21), men er ved at blive

udfaset i de fleste danske kommuner, efter mere

valide metoder er blevet udviklet til hørescreening.

Delområder fra BOEL-testen er inkluderet i

ADBB- metoden (22), og PUF metoden inklu-

derer specifikt BOEL-testens spørgsmål om sprog,

kontakt og kommunikation (14, 21).

Metoder til opsporing af efterfødselsdepres-

sion:

Forældrenes mentale sundhed har betydning

for en god kontakt mellem forælder og barn, og

efterfødselsdepression er prædiktivt for proble-

matisk forældre-barn relation (23, 24). Derfor

177

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

screener størstedelen af danske kommuner for

efterfødselsdepression blandt nybagte mødre og i

nogle kommuner også blandt fædre. I notatet Øje-

bliksbilledet 2017, der er baseret på oplysninger fra

88 kommuner, angav 98% af kommunerne, at de

screenede for efterfødselsdepression blandt mød-

rene, mens 63% af kommunerne også screenede

fædrene (3). Edinburgh Postnatal Depression

Scale (EPDS) og Gotland-skalaen var de mest

anvendte screeningsredskaber i dette notat. EPDS

er et tilbud til forældrene om at blive screenet for

efterfødselsdepression, når deres barn er 6-8 uger

gammelt (25). Screeningen udføres af sundheds-

plejen ved et hjemmebesøg, og sundhedsple-

jersken henviser videre til egen læge, hvis der er

tegn på en efterfødselsdepression (4). EPDS er et

screeningværktøj, som består af et spørgeskema,

der er udviklet til at identificere personer med

depression efter fødsel. Personen udfylder selv

skemaet og kan efterfølgende tilbydes yderligere

besøg af sundhedsplejersken, gruppebehandling

eller andet i samarbejde med praktiserende læge

afhængig af den samlede score. Spørgeskemaet

består af 10 spørgsmål, der indikerer symptomer

på en fødselsdepression. Hvert spørgsmål tildeles

fra nul til tre point afhængig af, hvor enig respon-

denten er i udsagnet. Spørgeskemaet er gennem-

testet og godt valideret, og det er velegnet til

opsporing af efterfødselsdepression blandt mødre

(26, 27), også i dansk kontekst. Det er påvist, at

11 point eller derover med stor sandsynlighed

korresponderer med en klinisk depressionsdiag-

nose, hvorfor man anbefaler et skæringspunkt

på 11 for sandsynlig efterfødselsdepression (13).

Det synes også at være velegnet til opsporing af

sværere tilfælde af efterfødselsdepression blandt

fædre (28–30). Det er ukendt, om kommunerne

benytter det skæringspunkt på 11, som anbefales i

det danske valideringsstudie (13). Gotlandsskalaen

er et valideret screeningsinstrument for efterfød-

selsdepression blandt mænd (31), og består af et

spørgeskema med 13 spørgsmål, som manden

selv udfylder. Et skæringspunkt på 13 eller derover

afspejler med stor sandsynlighed en klinisk verifi-

cerbar depressionsdiagnose.

6.4

BØRNEUNDERSØGELSEN I ALMEN

PRAKSIS

De forebyggende børneundersøgelser i almen

praksis er en anden universel indsats. Alle børn til-

bydes syv besøg på følgende alderstrin: fem uger,

fem måneder, 12 måneder samt to, tre, fire og fem

år (2). Fra barnet er 1-5 år er disse undersøgelser

det eneste forebyggede tilbud til alle børn med

regelmæssig vurdering af barnets almene sundhed

og trivsel.

De forebyggende børneundersøgelser omfatter

samtale med og rådgivning af forældrene om

barnets trivsel, udvikling og helbred samt en

undersøgelse af barnet. Sundhedsstyrelsen (2011,

2019) beskriver i detaljer de opgaver, som almen

praksis har, ved hvert af de syv forebyggende

børneundersøgelser (2, 32). Lægen skal vurdere

grovmotorik, finmotorik, sprog, kognition, socia-

lemotionel udvikling, familiens psykiske velbefin-

dende, tilknytningen og relationen mellem barnet

og dets primære omsorgspersoner samt kvaliteten

heraf. De alment praktiserende læger har dermed

en central rolle i tidlig opsporing af sygdom og ud-

viklingsforstyrrelser samt tidlig opsporing af børn

og familier med særlige behov, herunder socialt

sårbare og udsatte familier, fordi de forebyggende

børneundersøgelser i almen praksis er et gratis

tilbud til befolkningen.

Der er kun beskeden dokumentation for indholdet

af de forebyggende børneundersøgelser og deres

effekt. En opgørelse fra 2007-2009 viste andelen af

børn, som modtog tilbuddet om de forebyggende

børneundersøgelser (33). Opgørelsen var inddelt

178

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

efter forældres uddannelse og mangler tal for den

samlede population (se

Figur 6.1)

men viste, at

dækningsgraden for de tre første undersøgelser,

dvs. til og med barnets første leveår, var omkring

eller over 90%. Blandt de to-, tre- og fireårige var

andelen ca. 70%. Der var tydelig social ulighed

idet højest 50% af børn, hvor forældrenes højeste

uddannelse er grundskole, deltog i disse børneun-

dersøgelser. Dette var i tråd med Michelsen et al.

(2007), som i deres evaluering af de forebyggende

børneundersøgelser også fandt en social ulighed i

deltagelse i børneundersøgelserne i almen praksis

(34). Ved femårsundersøgelsen var andelen

generelt omkring 85%. Dog sås også her en social

ulighed i deltagelsen (33).

I en evaluering af 1.198 forebyggende børne-

undersøgelser fandt Michelsen et al. (2007), at

lægen ved langt de fleste undersøgelser op til

toårsalderen vurderede barnets opmærksomhed

→ FIGUR 6.1

Andele (%) af børn, der har modtaget børneundersøgelser i 2007-2009, fordelt på deres forældres højest opnåede uddannelse,

Danmark 2007-2009 (33).

GRUNDSKOLE

KORT UDDANNELSE

KORT VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

MELLEMLANG UDDANNELSE

LANG UDDANNELSE

UGER

MDR

ÅR

ALDER HVOR BARNET TILBYDES BØRNEUNDERSØGELSE

179

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

(97%-99%) og samspil med den tilstedeværende

forælder (88% ved femugersundersøgelsen og

99% ved toårsundersøgelsen). Under halvdelen

af lægerne undersøgte barnets følelsesmæssige

udvikling (42%) og opfattelsesevne (45%) ved

femugersundersøgelsen. Denne andel var bety-

deligt højere ved de efterfølgende undersøgelser

og ved toårsundersøgelsen gjaldt det hhv. 86% og

94%. Barnets sprog blev især vurderet ved et- og

toårsundersøgelserne (72% og 94%). Andelen af

undersøgelser, hvor der blev registret nye psykiske

eller sociale fund hos barnet lå mellem 0,5% og 1%

ved hhv. femugers-, femmåneders- og etårsun-

dersøgelsen. Ved toårsalderen gjaldt det 7% af

undersøgelserne. Her er et opmærksomheds-

punkt dog, den social ulighed der er i deltagelsen

i de forebyggende børneundersøgelser (34), og

andelen kan derfor være undervurderet. Almind et

al. (1985) gennemførte en lignede serie undersø-

gelser af tilrettelæggelse, indhold og forældrevur-

deringer af de forebyggende børneundersøgelser

tilbage i 1980 (35). I de 648 børneundersøgelser,

der indgik i studiet, var næsten alle i alt 377 fund

(forhold ved barnet eller familien, som påkaldte sig

lægelig opmærksomhed) somatiske, og næsten

ingen havde relation til psykisk sygdom, mentale

helbredsproblemer og mental sundhed. Michelsen

et al.’s (2007) undersøgelse af de forebyggende

børneundersøgelser gennemført i 2006-2007

bekræftede den hovedinteresse for somatiske

forhold, som Almind et al. (1985) beskrev 25 år

tidligere, men forfatterne fremhævede også, at

børnenes sociale og psykiske funktion i højere grad

blev drøftet med forældrene end det var tilfældet i

1980 (34, 35). Det sås bl.a. ved, at temaer som bar-

nets sprog og barnets følelsesmæssige udvikling

blev drøftet i omkring halvdelen af undersøgel-

serne i 2006-2007. Lægerne vurderede, at barnets

trivsel (inkl. børns forskellighed, hverdag, gråd, ro

og uro) var det vigtigste samtaleemne i 18% af

børneundersøgelserne.

Lykke et al. (2013) fokuserede i et kvalitativt studie

på alment praktiserende lægers indsats og metoder

til at opspore mentale helbredsproblemer (36).

Studiet viste, at det var almindeligt at tilrettelægge

konsultationen som en undersøgelse af barnets

fysiske helbred men med et vågent øje for mentale

sundheds- og relationsproblemer. En oplevet

barriere var, at lægen fandt det vanskeligt at dele

observationerne om børns mentale helbredspro-

blemer med forældrene. En anden oplevet barriere

var, at lægerne følte det vanskeligt at tilrettelægge

børneundersøgelserne som den familiecentrerede

undersøgelse, de selv mente, det burde være

(37). Det som ofte skete ved de forebyggende

børneundersøgelser var, at lægen observerer træk

ved barnets udvikling, som ikke var, som de skulle

være (38), men lægen var tilbageholdende med at

drøfte sådanne observationer med forældrene, for

ikke at drage deres omsorgsevne i tvivl. Konse-

kvensen var ofte, at lægen så tiden an.

Der er betydelig interesse i almen praksis sektoren

for at styrke indsatsen for forebyggelse af men-

tale helbredsproblemer blandt børn. Det fremgår

bl.a. af et nyt femårigt forskningsprojekt (Projekt

Familie Trivsel i Almen Praksis) som har til formål

at styrke fokus på mental sundhed ved de fore-

byggende børneundersøgelser og undersøge, om

familierne har gavn af en støttende, web-baseret

intervention overfor trivselsproblemer (39).

6.5

SUNDHEDSPLEJE MELLEM ET ÅR

OG INDSKOLING

Fra barnet er et år til det bliver fem år kan fami-

lien ligeledes tilbydes hjemmesøg. I 2017 var det

27% af kommunerne, der tilbød hjemmebesøg

efter barnets første fyldte år (3). En rapport fra

Sundhedsstyrelsen (2017) viste, at 61 kommuner

oplyste, at sundhedsplejen havde et tæt samar-

bejde med dagtilbud og skole mhp. at styrke den

180

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

almene børnesundhed i kommunen (4). Dette

samarbejde er formaliseret i Bekendtgørelsen om

forebyggende sundhedsydelser til børn og unge §

17, som fremhæver, at kommunalbestyrelsen skal

tilbyde daginstitutioner for børn og unge, kom-

munale dagplejer samt skoler, der er beliggende i

kommunen, bistand fra den kommunale sundheds-

tjeneste (40). Der findes ingen data om omfanget

eller indholdet i denne form for opsporing.

6.6

OPSPORING I DAGTILBUD

Det er et kommunalt ansvar at sikre, at dagtilbud

understøtter børns trivsel, læring, udvikling og

dannelse, og dermed også børnenes mentale

sundhed. Derfor er det sandsynligt, at dagtilbud i

et vist omfang udfører tidlig opsporing af men-

tale helbredsproblemer og risikofaktorer herfor,

men det har ikke været muligt at identificere

systematisk viden om denne aktivitet i Danmark.

Danmarks Evalueringsinstitut EVA har publiceret

en omfattende samling af måleredskaber, der kan

benyttes til en sådan opsporing (41). Samlingen

gennemgår en lang række redskaber til fx måling af

læringsmiljø, barnets generelle udvikling, sanse-

motorisk, socioemotionel og sproglig udvikling.

Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne sørge

for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn

i alderen omkring tre år (eventuelt fremrykket til

toårsalderen, eventuelt forlænget fra treårsalderen

til skolestart). Denne forpligtelse er begrænset til

børn med sproglige, adfærdsmæssige eller andre

forhold, der giver formodning om, at barnet kan

have behov for sprogstimulering. Hvis barnet har

behov for sprogstimulering er det en kommunal

opgave at tilrettelægge dette. Vurdering af barnets

sproglige udvikling er relevant fordi forsinket

sprogudvikling er prædiktivt for mistrivsel, forringet

socioemotionel udvikling, somatiske og mental

sygelighed, kognitive vanskeligheder og tidlig

skoleophør (42–46).

Nye studier fra Norge har vist, at pædagoger

i daginstitutioner er i stand til at udpege børn i

aldersgruppen 1-6 år med mentale helbredspro-

blemer, men at de udpeger for mange. Personalets

vurdering bør derfor følges op af mere systematisk

testning (47, 48). Vi har ikke kunnet finde doku-

mentation for, hvilke metoder til opsporing af men-

tale helbredsproblemer, som anvendes i dagtilbud i

Danmark, eller hvor udbredt det er. Derfor rummer

denne tekst kun eksempler på opsporingsmetoder

(se også kapitel 8.4). En ofte anbefalet opsporings-

metode er Social-Emotional Assessment/Eva-

luation Measure Research Edition (SEAM) (49).

Den anvendes til at undersøge børns udvikling

af empati, selvregulering og samarbejde, særskilt

for småbørn I (0-17 måneder), småbørn II (18-35

måneder) og børnehavebørn (36 måneder til sko-

lestart). Det er uklart, hvor mange kommuner, som

anvender metoden (se også kapitel 8.4).

Forskere ved Det Nationale Institut for Kom-

muners og Regioners Analyse og Forskning

(KORA) (nu VIVE - Det Nationale Forsknings-

og Analysecenter for Velfærd) har udviklet en

metode til tidlig opsporing af børn i udsat position,

et problemområde som har relevans for mentale

helbredsproblemer (se

Boks 6.1).

Metoden, som

har været afprøvet i en række danske kommuner,

er udgivet af Socialstyrelsen (50). Formålet med

opsporingsmodellen er at understøtte fagprofessi-

onelle, som arbejder med 0-6-årige børn, i en tidlig

erkendelse af, at et barn ikke trives, og dermed

også styrke muligheden for en tidlig indsats. Symp-

tomer på mistrivsel, der nævnes er: megen gråd,

spiseproblemer, søvnproblemer, forsinket udvikling,

tristhed, angstpræget, aggressiv, udadvendt ad-

færd, nervøs og ukoncentreret, tvangspræget ad-

færd, klæbende adfærd, og hyppige konflikter med

andre børn (50). Opsporingsmodellen bidrager til

at styrke de fagprofessionelles kompetencer til at

tolke et barns signaler på manglende trivsel, deres

181

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

faglige sikkerhed i at handle på deres fornemmelse

af, at et barn ikke trives og deres kompetencer til at

arbejde med børns vanskeligheder, selvom de kan

føle sig usikre på, hvordan de skal håndtere disse.

Modellen bidrager også til at styrke de fagprofessi-

onelles kompetencer til at fortælle forældrene om

deres bekymringer for barnets trivsel og udvikling

på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen, og

stimulere til at de fagprofessionelle indbyrdes dis-

kuterer deres bekymringer for et barns trivsel, så de

i fællesskab sætter ind med tidlig hjælp og støtte.

Der anvendes følgende metoder i modellen:

Trivselsvurderinger. Mindst to gange om året

gennemføres en vurdering af alle børns trivsel

ved hjælp af et trivselsskema. I daginstituti-

onen skal den enkelte pædagog fx sikre, at hun

eller han gennemfører en trivselsvurdering af

alle de børn, hun eller han er primær kontakt-

person for.

Overgangsmodellen. Hver gang et barn skal

skifte institution, skal den fagprofessionelle og

forældrene i fællesskab udfylde et overgangs-

skema om barnets styrker og udfordringer.

Ekstern faglig sparring. De fagprofessionelle

skal løbende have ekstern faglig sparring.

Dialogmodel for effektiv og målrettet mødeaf-

holdelse.

Andre vigtige kendetegn ved modellen er

principper om aktiv forældredeltagelse, fokus

på barnets ressourcer og udviklingsmuligheder

og styrkelse af det tværfaglige samarbejde.

Det tværfaglige samarbejde mellem fag-

grupper med forskellige faglige vidensområder

og tilgange er en ressource for både opspo-

ringen og den efterfølgende tidlige indsats.

›

ringen omfattede bl.a. observation i 120 daginstitu-

tioner. I 80% af institutionerne havde man etableret

sproggrupper og 52% havde etableret motorik-

grupper for at støtte børn med vanskeligheder.

Daginstitutionerne gennemførte også vurderinger

af børnenes skoleparathed med det resultat, at

man kunne udskyde skolestarten for børn, som ikke

var klar. Undersøgelsen af Mehlbye et al. (2015)

konkluderede, at samarbejde på tværs af daginsti-

tutioner, skoler og skolefritidsordning har en positiv

betydning for trivsel og læring hos elever med

vanskeligheder. Det er uvist, hvor udbredt brugen

af trivselsvurderinger er (51).

Opsporing skal ses i sammenhæng med kvaliteten

i dagtilbuddene (se også kapitel 5). Jo bedre kva-

litet der er i dagtilbuddet desto større er sandsyn-

ligheden for, at børnene trives. Kvalitet i dagtilbud

er vigtigt for alle, men især i institutioner med

mange sårbare og udsatte børn. Desværre viser

undersøgelser, at det er vanskeligt for kommu-

nerne at sikre kvalitet i daginstitutioner, når der er

mange sårbare og udsatte børn (53), hvilket stiller

kommunerne forskelligt (54). Hertil kommer, at

udsatte børn inden for kommunerne overvejende

samles i de samme institutioner (se også kapitel

5), hvilket gør det udfordrende at skabe den høje

kvalitet og at imødegå de børn, der er udfordrede

i hverdagen i dagtilbuddene (55). Det er især

udfordrende at skabe den høje kvalitet, der skal

til for at skabe forbedrede udviklingsmuligheder

for børnene, der hvor der er mange børn i udsatte

positioner (53, 56, 57). Der er behov for at målrette

indsatserne for at udvikle kvalitet, så alle børn får

adgang til kvalitetsforhold i deres daginstitutioner.

Eftersom PPR-ressourcerne mest anvendes i

skolen og i mindre grad i dagtilbud (se også kapitel

5.7) spiller PPR en beskeden rolle i forebyggelse

og opsporing i dagtilbud. Sammen med de få un-

derretninger om børn inden skolestart tyder dette

på, at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på

›

En evaluering har vist, at den systematisk planlagte

og kontinuerlige anvendelse af trivselsvurderinger

bidrager til tidlig opsporing af børn i en udsat

position og dermed tidlig indsats (51, 52). Evalue-

182

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ BOKS 6.1

Socialstyrelsens opsporingsmodel (50).

Hvert enkelt barns trivsel vurderes i et trivselsskema på baggrund af disse fire dimensioner:

1. Psykisk og emotionel trivsel:

Virker barnet glad og tilfreds? Viser barnet tillid til sine omgivel-

ser? Har de nære omsorgspersoner en god kontakt med barnet, og drager de den nødvendige

omsorg svarende til barnets behov?

2. Kognitiv trivsel:

Udvikler barnet sig kognitivt ift. dets alder? Er barnets sproglige udvikling alders-

svarende? Viser barnet interesse for sine omgivelser? Har barnet tillid til sig selv og egne evner?

Søger barnet at mestre nye færdigheder? Søger de voksne omkring barnet at stimulere barnet til

at lære nye færdigheder?

3. Social trivsel:

Søger barnet kontakt med andre, og opnår det kontakt (de lidt større børn)? Indgår

barnet i legefællesskaber, og kender det de sociale spilleregler for samvær? Trives barnet i sam-

været med andre børn og voksne?

4. Fysisk og sansemotorisk trivsel:

Virker barnet sundt og rask? Får barnet tilfredsstillet sit søvnbe-

hov? Får barnet den nødvendige kost? Tager det helt lille barn føde til sig, og er det lidt større

barn hverken undervægtigt eller overvægtigt? Virker barnet rent og velplejet? Er barnets motorik

alderssvarende? Er barnets sansemotoriske udvikling alderssvarende? Udvikler barnet sig fysisk

svarende til alderen?

de mindre børns trivsel og udvikling i dagtilbud og

indskoling.

6.7

SKOLESUNDHEDSPLEJE

Kommunerne har pligt til at udføre en individuel

undersøgelse af børns sundhed ved indskoling.

Formålet er at vurdere barnets udvikling, helbred,

trivsel og sundhedsmæssige skoleparathed, samt

vejlede om sundhedsrelaterede emner i forbin-

delse med skolestart (2). Ved symptomer på

sygdom eller mistanke om sygdom – herunder

også psykisk sygdom og mentale helbredspro-

blemer - henvises barnet til udredning hos den

praktiserende læge (2). I praksis gennemføres

disse såkaldte indskolingsundersøgelser af en

sundhedsplejerske. Dækningsgraden er ukendt

men skønnes at være tæt på 100%.

Når barnet er til indskolingsundersøgelse hos skole-

sundhedsplejersken, er der i almindelighed mindst

en af barnets forældre til stede. Sundhedsplejer-

sken vurerer ved den lejlighed forældre-barn rela-

tionen, idet en problematisk forældre-barn relation

er en risikofaktor for mentale helbredsproblemer

og en prædiktor for diagnosticeret psykisk sygdom

senere i skoleårene (58). 2018). En nylig opgørelse

af samtlige 7.379 indskolingsbørn i 14 kommuner

(58) viste, at forekomsten af problematisk foræl-

dre-barn relation var 4,9%. Børn med problematisk

forældre-barn relation har signifikant forhøjet risiko

for at have ringe almen trivsel og skoletrivsel og

problemer i forholdet til jævnaldrende (58).

Sundhedslejersken inddrager en vurdering af bar-

nets mentale sundhed i indskolingsundersøgelsen.

En nylig opgørelse af ca. 44.000 indskolingsunder-

183

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

søgelser omfattede børnenes egen vurdering af

almene trivsel og skoletrivsel ved anvendelse af en

skala med glade og sure ansigter, samt forældrene

svare på spørgsmål om barnet har vanskeligheder i

forholdet til jævnaldrende. Undersøgelsen viste, at

5,5% af børnene selv vurderde deres almene trivsel

som lav, 11,1% vurderede deres skoletrivsel som

lav, og 7,6% havde ifølge forældrene problemer i

forholdet til jævnaldrende (59). Indskolingsunder-

søgelsen rummer også en vurdering af barnets

sproglige udvikling. En undersøgelse af alle 16.110

børn født i 13 kommuner i skoleårene 2008/09-

2013/14 viste, at 7,2% af børnene havde forsinket

sprogudvikling, vurderet ud fra om barnet havde

problemer med udtale, stammen, ordforråd, om

barnet stillede spørgsmål og om barnet var henvist

til nærmere udredning mht. sprog. Disse børn

havde forhøjet risiko for alvorlige trivselsproblemer

ved indskolingen (60).

6.8

PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅD-

GIVNING

Kommunerne er forpligtet til at tilbyde pæda-

gogisk-psykologisk rådgivning i forbindelse med

afgørelser om specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand (jf. folkeskolelovens §

12, stk. 2). I praksis har PPR en bredere og mere

varierende funktion i kommunerne for børn og

unge mellem 0-18 år (61). PPR har forskellig

forvaltningsmæssig placering i kommunerne, og er

forvaltningsmæssigt ikke altid knyttet til den afde-

ling, som fokuserer på mentale helbredsproblemer

hos børn, psykologsamtaler og foranstaltninger.

PPR samarbejder med kommunernes dagtilbud og

skoler om at skabe læring, udvikling og trivsel for

alle børn og unge i inkluderende fællesskaber og

læringsmiljøer. PPR samarbejder i almindelighed

også med sundhedsplejen og de forvaltninger,

som står for social- og familiemæssig indsats. PPR

henviser børn og unge til den regionale børne-

og ungdomspsykiatri. PPR varetager desuden

sparring med andre faggrupper og rådgivning af

forældre. I næsten alle kommuner er PPR be-

mandet med psykologer og logopæder, ofte tillige

pædagoger og pædagogiske konsulenter. PPR har

et varieret udbud af indsatser med store forskelle

mellem kommunerne, men nogle forebyggende

indsatser findes i (næsten) alle kommuner, fx åbne

rådgivningstilbud, supervision af fagprofessio-

nelle, samt behandlingslignende indsatser såsom

håndtering af angst, psykologsamtaler og foran-

staltninger i henhold til servicelovens §11, stk. 31

(61). Der findes en del videnskabelig evaluering af

nogle af de værktøjer, som anvendes i PPR til fore-

byggelse af psykisk sygdom og mentale helbreds-

problemer, fx Mind My Mind metoden (62). Disse

metoder og viden om deres effekt gennemgås

i kapitel 7. Derimod mangler der videnskabelig

evaluering af PPR som samlet indsats.

6.9

MONITORERING AF BØRNS TRIV-

SEL

Der er en stigende indsats for at monitorere

børns trivsel. Et eksempel er Den Nationale

Trivselsmåling, som på Undervisningsministeriets

foranledning gennemføres årligt i alle kommunale

folkeskoler siden 2015. Den Nationale Trivselsmå-

ling har fokus på skoletrivsel, ikke mental sundhed.

Data præsenteres som trivselsprofiler for skoler,

kommuner og hele landet, men ikke enkeltper-

soner. Et andet eksempel er BørnUngeLiv, som

er et redskab der anvendes i ca. 70 kommuner.

BørnUngeLiv benytter spørgeskemaer til at iden-

tificere bl.a. mentale helbredsproblemer i førskole-

alder, indskoling, mellemtrin og udskoling. Mentale

helbredsproblemer afdækkes med screenings-

spørgeskemaet SDQ. Viden fra spørgeskemaerne

giver kommunen overblik over trivsel og sundhed

på både stue-/klasse-, skole-/institutions- og

184

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

kommuneniveau i form af børne- og ungeprofiler.

Oplysningerne fra spørgeskemaerne fra enkeltper-

soner kan benyttes til at kvalificere efterfølgende

samtaler mellem elever/forældre og sundhedsple-

jersker. På den måde kan BørnUngeLiv bidrage

direkte til at sætte ind med indsatser til mental

sundhedsfremme (63).

6.10

TVÆRFAGLIG INDSATS

Der er en betydelig interesse i kommunerne for

at styrke en tværfaglig tidlig opsporing af men-

tale helbredsproblemer, og at iværksætte tidlige,

kvalificerede, tværfaglige indsatser med hyppig

opfølgning og tæt kontakt med barnet og familien.

Sådanne indsatser varetages fx via såkaldte

bekymringsfora eller netværksmøder og benævnes

”Omlægning til tidlig forebyggende indsats”.

Indsatsen understøttes af Socialstyrelsen (64, 65).

Som nævnt i kapitel 1 har vi fravalgt en nærmere

præsentation af tværfagligt og tværsektorielt

samarbejde og organisering i kommunerne, som er

store selvstændige forskningsområder.

6.11

STATUS FOR VIDEN OM TIDLIG

OPSPORING

Der er betydelig politisk og faglig interesse i at

styrke den tidlige opsporing af og indsats over for

mentale helbredsproblemer (4). Den ovenstående

gennemgang viser at der, med undtagelse af

indsatsen i den kommunale sundhedspleje, særligt

blandt spædbørn, mangler systematisk viden om,

hvad der bliver opsporet og hvordan. Herudover

viser nylige rapporter om kommunernes opspo-

rende og forebyggende initiativer over for børn,

at der er meget store forskelle i den kommunale

praksis (3, 4). Der er heller ingen systematisk viden

om, hvad der sker med de børn og familier, hvor

fagpersoner har identificeret problemer, om der

er tilbud til de børn og familier, hvor der opspores

problemer, eller om de fagpersoner som modtager

oplysninger om opsporede problemer har den

nødvendige viden om afhjælpning af problemerne.

Der er således behov for forskning, der belyser de

opsporende indsatser, som omtales ovenfor, rettet

mod individer og familier. Herudover er der behov

for forskning, der belyser arenaer, og den bredere

strukturering af det danske skolevæsen, som ikke

i tilstrækkelig grad stimulerer børn eller som lige-

frem udgør en risiko for deres mentale sundhed,

hvilket ligeledes er en opgave i det fremtidige

arbejde for at styrke børns mentale sundhed.

Det danske Mind My Mind (MMM) studie har

udviklet og evalueret en model for stadie-baseret

identifikation af børn og unge med emotionelle og

adfærdsmæssige vanskeligheder i PPR (66).

Modellen er udviklet med det formål at identificere

børn med forskellige sværhedsgrader af psy-

kiske problemer, der kvalificerer dem til støtte og

behandling på forskellige niveauer. Modellen blev

implementeret i PPR i de fire forsøgskommuner,

der deltog i MMM (se kapitel 7.6.2 for beskrivelse

af MMM). Det specifikke formål var at modtage

hjælpsøgende børn og unge i alderen 6-16 år og

inddele dem i tre grupper: 1) En gruppe børn,

der havde behov for en lavintensiv intervention

(fx hjælp til selvhjælp); 2) en gruppe børn, der

havde behov for et psykologisk behandlingsforløb

for følelsesmæssige og/eller adfærdsmæssige

problemer (målgruppen for MMM); og 3) en

gruppe børn, som havde behov for mere specia-

liseret indsats for mere alvorlig psykisk sygdom

(fx henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien).

Først blev der udviklet og valideret en SDQ-ba-

seret screeningsalgoritme til at definere gruppe

1, som var de børn der scorede under cut-off for

behandlingskrævende følelsesmæssige og/eller

adfærdsmæssige problemer. For børn, der lå over

cut-off, blev både forældre og barn inviteret til at

besvare flere standardiserede spørgeskemaer, bl.a.

185

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

om angst og depressive symptomer, inden de kom

til første møde med en PPR-psykolog. Baseret på

resultaterne fra online-spørgeskemaerne og et kort

semistruktureret psykopatologisk interview med

barnet og forældrene vurderede psykologen, om

barnet havde behov for henvisning til børne- og

ungdomspsykiatrien (gruppe 3). Resultaterne

viste, at modellen kunne stratificere børnene i tre

grupper med stigende sværhedsgrad af psykiske

problemer og tilsvarende indikerede behov for

behandling. Den systematiske informationsind-

samling og vurdering gjorde det muligt at visitere

langt hovedparten af børnene på mindre end en

måned. Studiet viste at en transdiagnostisk, sta-

die-baseret tilgang til stepped care kan implemen-

teres i praksis. Systematikken gjorde det muligt at

identificere børn med meget forskellige og ofte

multiple og komplekse mentale helbredsproblemer

og inddele dem på tre niveauer. Det har stor

betydning, idet man herved sparer de hjælpsø-

gende børn for at afprøve hjælp på de tidlige trin,

hvor hjælpen ofte er uspecifik og utilstrækkelig, før

de tilbydes en mere intensiv eller specialiserede

indsats, der matcher deres behov (66).

186

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

6.12

REFERENCER

Glascoe FP, Squires JK. Quality developmental

screenings are essential to quality surveillance. Pediatrics.

2013; 132: e1450.

Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sund-

hedsydelser til børn og unge. København: Sundhedssty-

relsen; 2011.

Wüst M. Øjebliksbilledet 2017. København: CRUNCH,

FALS og SFI - Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd; 2017.

Willumsen G. Tidlig indsats for sårbare familier. Afdæk-

ning af kommunernes indsats til gravide, spæd- og små-

børn og deres forældre med udgangspunkt i sundhedsple-

jens ydelser. København: Sundhedsstyrelsen; 2017.

Jørgensen G. Ingen andre har forstået os, har forstået,

hvor vigtige vi er. En undersøgelse af sundhedsplejerskers

faglige selvforståelser (ph.d.-afhandling). Aarhus: AU;

2015.

Pedersen TP, Pant SW, Ammitzbøll J. Sundhedsplejer-

skers bemærkninger til motorisk udvikling i det første

leveår: Temarapport. Børn født i 2017. København:

Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folke-

sundhed, SDU; 2019.

Pant SW, Johansen A, Holstein BE. Sundhedsplejerskers

indsatser for 0-årige børn. Temarapport og årsrapport om

børn født i 2013. København: Databasen Børns Sundhed

og Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2015.

Guedeney A, Fermanian J. A validity and reliability study

of assessment and screening for sustained withdrawal

reaction in infancy The Alarm Distress Baby Scale

(ADBB). Infant Ment Health J. 2001; 22: 559–75.

Guedeney A, Matthey S, Puura K. Social withdrawal

behavior in infancy: A history of the concept and review

of published studies using the Alarm Distress Baby Scale.

Infant Ment Health J. 2013; 34: 516–31.

10.

Center for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF),

Institut for Psykologi, KU. Kurser og efteruddannelse.

Available from: https://psy.ku.dk/cif/kurser-og-efteruddan-

nelse/.

11.

Pedersen IE, Haase TW, Krogh MT, Væver MS. Sund-

hedsplejersker i ti kommuner hjælper forskerne med at

kortlægge og styrke førstegangsforældres ressourcer.

Sundhedsplejersken. 2019; 7–11.

12.

Væver MS. Sikre metoder til at spore tidlig mistrivsel og

stress hos spædbørn. Sundhedsplejersken. 2016; 6–12.

16.

13.

Smith-Nielsen J, Matthey S, Lange T, Væver MS.

Validation of the Edinburgh Postnatal Depression Scale

against both DSM-5 and ICD-10 diagnostic criteria for

depression. BMC Psychiatry. 2018; 18: 393.

14.

Ammitzbøll J, Holstein BE, Wilms L, Andersen A,

Skovgaard AM. A new measure for infant mental health

screening: Development and initial validation. BMC

Pediatr. 2016; 16: 197.

15.

Skovgaard AM. Mental health problems and psychopat-

hology in infancy and early childhood. An epidemiological

study. Dan Med Bull. 2010; 57: B4193.

Ammitzbøll J, Wilms L, Skovgaard AM. PUF – En

metode til at opruste sundhedsplejerskernes indsats over

for mental sårbarhed hos små børn. Sundhedsplejersken.

2018; 3: 10–4.

Ammitzbøll J, Thygesen L, Holstein BE, Andersen A,

Skovgaard AM. Predictive validity of a service-set-

ting-based measure to identify infancy mental health

problems: A population-based cohort study. Eur Child

Adolesc Psychiatry. 2018; 27: 711–23.

Ammitzbøll J, Skovgaard AM, Holstein BE, Andersen A,

Kreiner S, Nielsen T. Construct validity of a service-setting

based measure to identify mental health problems in

infancy. PLoS One. 2019; 14: e0214112.

Skovgaard AM, Ammitzbøll J. PUF–programmet giver

sundhedsplejerskerne et forbedret grundlag til at opspore

og intervenere overfor mental sårbarhed hos småbørn.

Sundhedsplejersken. 2019; 8: 1–6.

Ammitzbøll J, Skovgaard AM. PUF-programmet. Avali-

able from: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/

puf.

Jakobsen AN, Skovgaard AM, Lichtenberg A, Jør-

gensen T, CCCC 2000 Study Group. Kan kontakt- og

opmærksomhedsforstyrrelser hos småbørn opdages

ved sundhedsplejerskernes BOEL-prøve? Copenhagen

County Child Cohort 2000. Ugeskr Laeger. 2007; 169:

1001–5.

Væver MS, Smith-Nielsen J, Lange T. Copenhagen infant

mental health project: Study protocol for a randomized

controlled trial comparing circle of security –parenting

and care as usual as interventions targeting infant mental

health risks. BMC Psychol. 2016; 4: 57.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

187

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

23.

Muzik M, Bocknek EL, Broderick A, Richardson P, Ro-

senblum KL, Thelen K, Seng JS. Mother-infant bonding

impairment across the first 6 months postpartum: The

primacy of psychopathology in women with childhood

abuse and neglect histories. Arch Womens Ment Health.

2013; 16: 29–38.

24.

Righetti-Veltema M, Conne-Perréard E, Bousquet A,

Manzano J. Postpartum depression and mother-infant

relationship at 3 months old. J Affect Disord. 2002; 70:

291–306.

25.

Cox JL, Holden JM, Sagovsky R. Detection of postnatal

depression. Development of the 10-item Edinburgh Post-

natal Depression Scale. Br J Psychiatry. 1987; 150: 782–6.

26.

Eberhard-Gran M, Eskild A, Tambs K, Opjordsmoen S,

Samuelsen S. Review of validation studies of the Edin-

burgh Postnatal Depression Scale. Acta Psychiatr Scand.

2001; 104: 243–9.

Eberhard-Gran M, Eskild A, Tambs K, Schei B, Opjords-

moen S. The Edinburgh Postnatal Depression Scale:

Validation in a Norwegian community sample. Nord J

Psychiatry. 2001; 55: 113–7.

Edmondson OJH, Psychogiou L, Vlachos H, Netsi E,

Ramchandani PG. Depression in fathers in the postnatal

period: Assessment of the Edinburgh Postnatal Depres-

sion Scale as a screening measure. J Affect Disord. 2010;

125: 365–8.

Massoudi P, Hwang CP, Wickberg B. How well does the

Edinburgh Postnatal Depression Scale identify depression

and anxiety in fathers? A validation study in a population

based Swedish sample. J Affect Disord. 2013; 149: 67–74.

Psouni E, Agebjörn J, Linder H. Symptoms of depression

in Swedish fathers in the postnatal period and devel-

opment of a screening tool. Scand J Psychol. 2017; 58:

485–96.

Carlberg M, Edhborg M, Lindberg L. Paternal perinatal

depression assessed by the Edinburgh Postnatal De-

pression Scale and the Gotland Male Depression Scale:

Prevalence and possible risk factors. Am J Mens Health.

2018; 12: 720–9.

Dansgaard B. Vejledning om forebyggende sundheds-

ydelser til børn og unge. København: Sundhedsstyrelsen;

2019.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum

Institut, Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed. Køben-

havn: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse; 2013.

34.

Michelsen SI, Kastanje M, Flachs EM, Søndergaard G,

Biering-Sørensen S, Madsen M, Andersen A-MN. Eva-

luering af de forebyggende børneundersøgelser i almen

praksis. København: Sundhedsstyrelsen og Statens Institut

for Folkesundhed, SDU; 2007.

35.

Almind G, Faxholm L, Holstein BE, Lyster J, Pedersen J,

Rasmussen IB, Teilman H. Som man sår? Småbørnspro-

fylakse i Danmark. København: Dansk Sygeplejeråd; 1985.

36.

Lykke K, Christensen P, Reventlow S. GPs’ strategies in

exploring the preschool child’s wellbeing in the paediatric

37.

consultation. BMC Fam Pract. 2013; 14: 177.

Lykke K, Christensen P, Reventlow S. The consultation

as an interpretive dialogue about the child’s health needs.

Fam Pract. 2011; 28: 430–6.

38.

Lykke K, Christensen P, Reventlow S. "This is not normal

..." - Signs that make the GP question the child’s well-

being. Fam Pract. 2008; 25: 146–53.

39.

FamilieTrivsel i almen praksis. Et forskningsprojekt om

mental sundhed hos familier og små børn i almen praksis.

Available from: https://www.familietrivsel.dk/familietriv-

sel-dk.

40.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om

forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. BEK nr.

1344 af 03/12/2010. Available from: http://www.socialjura.

dk/content-storage/regler/2010/bek-1344-af-312-2010/.

41.

Bjerre LB. Måleredskaber i dagtilbud. Håndbog i vurdering

og udvælgelse af måleredskaber. København: Danmarks

Evalueringsinstitut, EVA; 2018.

42.

Desmarais C, Sylvestre A, Meyer F, Bairati I, Rouleau N.

Systematic review of the literature on characteristics of

late-talking toddlers. Int J Lang Commun Disord. 2008;

43: 361–89.

43.

Gurgel LG, Vidor DCGM, Joly MCRA, Reppold CT. Risk

factors for proper oral language development in children:

A systematic literature review. CoDAS. 2014; 26: 350–6.

44.

Hawa VV, Spanoudis G. Toddlers with delayed expressive

language: An overview of the characteristics, risk factors

and language outcomes. Res Dev Disabil. 2014; 35: 400–7.

45.

Irwin JR, Carter AS, Briggs-Gowan MJ. The social-emo-

tional development of “late-talking” toddlers. J Am Acad

Child Adolesc Psychiatry. 2002; 41: 1324–32.

46.

Spencer S, Clegg J, Stackhouse J, Rush R. Contribution

of spoken language and socio-economic background to

adolescents’ educational achievement at age 16 years. Int

J Lang Commun Disord. 2017; 52: 184–96.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

188

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

6 OPSPORING AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER

47.

Stensen K, Lydersen S, Stenseng F, Wallander JL, Tveit H,

Drugli MB. Childcare providers’ nominations of preschool

children at risk for mental health problems: Does it discri-

minate well compared to the Caregiver-Teacher Report

Form (C-TRF)? Scand J Educ Res. 2021; 1–15.

48.

Stensen K, Lydersen S, Stenseng F, Wallander J, Drugli

M. Teacher nominations of preschool children at risk

for mental health problems: How false is a false positive

nomination and what make teachers concerned? J Psy-

chopathol Behav Assess. 2021.

49.

Squires JK, Bricker D, Waddell ML, Funk K, Clifford JR,

Hoselton RM. Social-Emotional Assessment/ Evaluation

Measure (SEAMTM). Baltimore, MD: Paul H. Brookes

Publishing Co.; 2014.

50.

Mehlbye J. Guide til tidlig opsporing af børn i en udsat

position. Anvendelse af opsporingsmodellen. Odense:

Socialstyrelsen; 2015.

51.

Mehlbye J, Rangvid BS, Sørensen KL, Sjørslev K. Under-

søgelse af indsatser for og udvikling hos elever, der har

vanskeligheder i skolestarten. København: KORA; 2015.

52.

Rambøll. Evaluering af projektet opkvalificering af den

tidlige indsats i kommunerne. Slutrapport: Opsporings-

modellens implementering og effekter. København:

Socialstyrelsen; 2013.

53.

Ringsmose C, Svinth L. Virkningsfuldt pædagogisk

arbejde i dagtilbud. Aarhus: DPU, AU; 2019.

54.

Kloppenborg HS, Wittrup J. Sårbare børn - hvem er de,

hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? København:

Socialstyrelsen og KORA; 2015.

55.

Ringsmose C. Perspektiver på kvalitet i dagtilbud:

Resultater fra et kvalitativt studie i seks kommuner. FULM:

Forskningsinformeret udvikling af læringsmiljøer. Aalborg:

Aalborg Universitetsforlag; 2020.

56.

Hansen OH, Nordahl T, Nordahl SØ, Hansen LS, Hansen

O. Læringsrapport 2015. Uligheder og variationer - i

dagtilbud. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag; 2016.

57.

Winther-Lindqvist DA, Ringsmose C, Allerup P. Kvalitet

i det sproglige læringsmiljø i børnehaven. I: Svinth L,

Ringsmose C, eds. Læring og udvikling i daginstitutioner.

København: Dansk Psykologisk Forlag; 2012.

58.

Johansen A, Pant SW, Holstein BE. Forældre-barn rela-

tionen: Temarapport og årsrapport. Skoleåret 2016-2017.

København: Databasen Børns Sundhed og Statens Institut

for Folkesundhed, SDU; 2018.

59.

Pant SW, Pedersen TP. Sundhedsprofil for børn født i 2017

fra Databasen Børns Sundhed. København: Databasen

Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed,

SDU; 2019.

60.

Holstein BE. Forsinket sprogudvikling ved skolestart belyst

med Databasen Børns Sundhed. Intern rapport. Køben-

havn: Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2018.

61.

Deloitte, Professionshøjskolen UCN, Professionshøjskolen

Absalon. Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-

psykologiske rådgivning (PPR). København: Børne- og

Undervisningsministeriet; 2020.

62.

Jeppesen P, Wolf RT, Nielsen SM, Christensen R, Plessen

KJ, Bilenberg N, Thomsen PH, Thastum M, Neumer S-P,

Puggaard LB, Agner Pedersen MM, Pagsberg AK, Sil-

verman WK, Correll CU. Effectiveness of transdiagnostic

cognitive-behavioral psychotherapy compared with ma-

nagement as usual for youth with common mental health

problems: A randomized clinical trial. JAMA psychiatry.

2021; 78: 250–60.

BørnUngeLiv. Hvad er BørnUngeLiv? Available from:

https://www.boernungeliv.dk/public/om/hvaderboernun-

geliv.aspx.

Socialstyrelsen. Om forebyggelse og tidlig indsats.

Available from: https://socialstyrelsen.dk/born/forebyggel-

se-og-tidlig-indsats/om-forebyggelse-og-tidlig-indsats.

Socialstyrelsen. Strategisk ramme og faglig retning. Kon-

cept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats

for børn og unge i udsatte positioner. Odense; Socialsty-

relsen; 2018.

Wolf RT, Puggaard LB, Pedersen MMA, Pagsberg AK,

Silverman WK, Correll CU, Plessen KJ, Neumer S-P,

Gyrd-Hansen D, Thastum M, Bilenberg N, Thomsen PH,

Jeppesen P. Systematic identification and stratification

of help-seeking school-aged youth with mental health

problems: A novel approach to stage-based stepped-care.

Eur Child Adolesc Psychiatry. 2021. Online ahead of print.

63.

64.

65.

66.

189

FORÆLDRERETTEDE

INDSATSER

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

DETTE KAPITEL GIVER EN INTRODUKTION TIL –

OG ET OVERBLIK OVER – DEN VIDENSKABELIGE

LITTERATUR OM SUNDHEDSFREMMENDE OG

FOREBYGGENDE INDSATSER MÅLRETTET FORÆL-

DRE TIL 0-9-ÅRIGE BØRN MED FOKUS PÅ INDSAT-

SER, DER HAR RELATIV STOR UDBREDELSE I DAN-

MARK.

7.1

SAMMENFATNING

Indsatserne til forældre til 0-2-årige udgår hyppigt

fra sundhedsplejen og bygger ofte på tilknytning-

steori, mens de fleste af indsatserne til de 3-9-årige

i højere grad bygger på social interaktionslæring-

steori og oftere retter sig mod barnets adfærd og

forældrenes evne til at sætte rammer og regulere

barnets adfærd på en sensitiv måde.

Spæd- og småbørn (0-2-årige):

Det er vanskeligt

at vurdere effekten af sundhedsplejen, som den

udbydes i Danmark, fordi der ikke findes sammen-

lignings- eller kontrolgrupper. Internationale studier

af sundhedspleje leveret som selektiv indsats tyder

imidlertid på en positiv effekt på børns mentale

sundhed i risikofamilier - en gruppe der også nås

gennem den universelle indsats, som sundheds-

plejen udgør i Danmark. Der er kun få systematiske

forskningsoversigter, der har undersøgt effekten

af universelt udbudte forældreindsatser, her-

under såkaldte forældrekurser, til spæd- og/eller

småbørnsforældre med fokus på forældre-barn-re-

lationen og/eller barnets udvikling. Resultaterne

er blandede, og der er endnu begrænset viden

om effekten af universelle forældreindsatser. Til

gengæld tyder forskningen på, at selektive eller

indikerede forældreindsatser har potentiale til

at forbedre forældre-barn-relationen og/eller

spæd- og småbørns mentale helbred på kort sigt,

herunder reduktion af adfærdsproblemer. Det er

mere usikkert, hvorvidt effekten holder over tid,

og der er behov for flere studier, der undersøger

effekten af forældrekurser på længere sigt. Der

er i en dansk kontekst gennemført en lang række

forældreindsatser. Disse indsatser kan være en del

af sundhedsplejen eller selvstændige tilbud. Ca.

halvdelen af indsatserne er udviklet i Danmark. De

resterende er udviklet i udlandet og implementeret

i Danmark. Flere af indsatserne er evalueret, heraf

enkelte ved randomiserede kontrollerede studier,

og enkelte har dokumenteret effekt. Generelt er

der dog endnu utilstrækkelig viden om effekterne.

Førskolebørn (3-5-årige):

Når det kommer til

forældreindsatser ved førskole- og indskolings-

alderen, er det en gennemgående tendens, at

forskningsoversigterne beskæftiger sig med et

bredt aldersspænd og i mindre grad fokuserer

på de enkelte aldersgrupper. Det gør det van-

skeligt at vurdere dokumentationen for effekt

af universelt udbudte forældreindsatser i netop

disse aldersgrupper, men alt i alt må man vurdere

dokumentationen som svag. Blandt førskolebørn

ses den stærkeste dokumentation for selektive eller

indikerede indsatser, der er målrettet tidlige tegn

192

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

på risiko såsom manglende sensitivitet hos mo-

deren, en utryg tilknytning, adfærdsproblemer og

forsinket sprogudvikling. Oftest er der i indsatser

målrettet denne aldersgruppe særligt fokus på at

forebygge adfærdsproblemer, mens der har været

mindre fokus på forebyggelse af internaliserings-

vanskeligheder. Forskningen fremhæver imidlertid,

at universelle programmer er vigtige som støtte

til børnefamilier og til opsporing af de børn og

familier, der har mest brug for støtte. De fleste

indsatser for forældre til førskolebørn er udviklet

og evalueret i andre lande, og der er kun få danske

studier af effekten.

Indskolingsbørn (6-9-årige):

Forældreindsat-

serne i indskolingsalderen gennemføres ofte i nært

samspil med skolen og kan i øvrigt udfolde sig som

forældretræning og andre indsatser i hjemmet.

Der er kun beskeden dokumentation for effekten

af universelle forebyggende forældreindsatser i

denne aldersgruppe. Der findes mange selektive

forebyggende indsatser, og mange af disse ind-

satser har dokumenteret effekt på angst, depres-

sion og søvnproblemer.

7.2

INDLEDNING

Familiekonteksten og de ressourcer samt risiko-

faktorer, der er til stede i familien, er afgørende for

kvaliteten af de interaktioner, som barnet udvikler

sig i og med (se også kapitel 3 og 4). Dette gælder

uanset, om barnet har mentale helbredsproblemer

eller ej, men der er særlige problematikker for

forældre til børn med mentale helbredsproblemer

(1). Mange forældre finder det fx vanskeligt at op-

drage og støtte et barn med forstyrrelser i aktivitet

og opmærksomhed (attention deficit hyperactivity

disorder (ADHD)), og forældrenes kan have

stor betydning for udviklingen af ADHD-symp-

tomerne (1). Familien, og særligt forældrene, er

derfor en central arena, når vi taler om sundheds-

fremmende og forbyggende indsatser for de 0-9-

årige børn. For spæd-, små- og førskolebørnene

er der særligt tre udviklingsmæssige opgaver, som

barnet skal løfte i interaktion med sit miljø:

barnet skal udvikle en tilknytningsrelation til

sine primære omsorgspersoner,

barnet skal udvikle strategier til følelses- og

selvregulering og

barnet skal tilegne sig sproglige og andre

kognitive kompetencer.

Disse domæner er afgørende for barnets udvik-

ling af selvtillid, tillid til andre, evne til at indgå

nydelsesfuldt i sociale relationer, lyst til at lege og

lære og skoleparathed. Langt størstedelen af de

indsatser, der er målrettet forældre til små- og før-

skolebørn (1-5 år), hvor der er publiceret effektstu-

dier, retter sig netop mod et eller flere af disse tre

områder. Når børnene i 5-7-årsalderen begynder i

skolen, så vil indsatserne i større grad begynde at

rette sig mod barnet selv og oftere foregå i andre

arenaer, fx i skolen med indsats fra pædagogisk

psykologisk rådgivning (PPR) m.m. Indsatser

målrettet forældre til indskolingsbørn (6-9-årige)

knytter sig overvejende til mere klart definerede

problematikker (fx adfærdsproblemer, depression,

angst og skolefravær) og vil oftere være givet på

indikeret grundlag.

I Danmark udgør den kommunale sundheds-

pleje og praktiserende læge væsentlige aktører

i det forebyggende arbejde målrettet spæd- og

småbørnsfamilier. Indholdet i disse indsatser er

beskrevet i kapitel 6 om opsporing, mens den

videnskabelige litteratur om effekten af sund-

hedsplejen beskrives i dette kapitel. Et andet

sundhedsfremmende og forebyggende tilbud med

familien som arena er forældrekurser og andre

forældreindsatser. Indsatser målrettet forældre til

0-9-årige børn findes i mange former (fx indi-

193

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

viduelle og gruppebaserede), med varierende

intensitet (fx edukative kurser, længerevarende

forløb) med mere eller mindre eksplicitte teore-

tiske forandringsmodeller, og de udbydes både

som universelle, selektive og indikerede indsatser.

Fælles for alle disse former for indsatser er, at

formålet er at støtte forældrene i de udfordringer,

som de måtte opleve i forældrerollen. Fokus for

de fleste indsatser er således at give forældrene

specifikke færdigheder eller strategier, der fremmer

en sensitiv og responderende omsorg for barnet

for derigennem at fremme en sund udvikling hos

barnet (2).

7.3

SUNDHEDSPLEJEN SOM SUND-

HEDSFREMMENDE OG FOREBYG-

GENDE INDSATS

Sundhedsplejen udfylder en vigtig funktion i form

af monitorering af barnets sundhed og trivsel samt

rådgivning af barnets forældre, men også, som det

er beskrevet i kapitel 6, i form af tidlig opsporing

af fysiske og mentale helbredsproblemer eller risi-

kofaktorer herfor, som måske ellers først ville være

blevet opdaget senere (3).

7.3.1

International videnskabelig litteratur om

effekten af sundhedspleje

Det er vanskeligt at redegøre for effekten af

sundhedsplejen som universelt udbudt indsats,

som plejen praktiseres i Danmark, fordi der som

hovedregel ikke er sammenlignings- eller kontrol-

grupper til sådanne universelle indsatser. En genvej

til effektmåling er såkaldte naturlige eksperimenter,

hvor de universelle indsatser af en eller anden

grund falder væk i en periode eller i et bestemt

område. Et dansk eksempel er her Guldagers

studie fra 1992, som sammenlignede familier i

områder med fuld dækning af sundhedspleje med

familier i områder med meget begrænset dæk-

ning med sundhedspleje. Guldagers studie havde

ikke specielt fokus på mental sundhed, men det

viste en signifikant forskel mellem de to områder

mht. to risikofaktorer for nedsat mental sundhed:

I området med meget begrænset dækning af

sundhedspleje var der signifikant flere mødre, som

ammede deres barn i meget kort tid og signifikant

flere forældre, som ikke følte sig sikre i forældre-

rollen (4). Et andet dansk eksempel er Hirani et al.

(2021), der - med udgangspunkt i sundhedsplejer-

skernes strejke i 2008 - undersøgte effekten af fire

af sundhedsplejens besøg i løbet af barnets første

leveår (5). Studiet fandt, at mødrene til de børn,

der mistede det første hjemmebesøg, havde en

øget sandsynlighed for at se en psykolog eller psy-

kiater under strejken og i op til fire år efter strejken.

Dette indikerer, at sundhedsplejens første besøg

har betydning for mødrenes mentale helbred. Et

dansk kvalitativt studie af sundhedspleje har givet

ekstra information om, hvordan sundhedsplejen

kan bidrage til at fremme mental sundhed og fore-

bygge mentale helbredsproblemer. Et studie (6)

viste, at sundhedsplejersker ved at tilbyde ekstra

besøg til sårbare eller udsatte familier åbnede for

en bedre tidlig indsats, der understøttede det lille

barns trivsel og udvikling.

Der findes internationale studier af effekten af

sundhedspleje fra lande, hvor sundhedsplejen ikke

har den samme form, udbredelse og tyngde som

i Danmark, og mange af de studerede indsatser

er udført af sygeplejersker eller personer med en

kortere sundhedsuddannelse. Disse oversigter

og studier er hovedsageligt baseret på selektivt

leveret sundhedspleje, dvs. til spædbørnsfamilier

med helbredsmæssige eller sociale udfordringer.

Resultaterne tyder på en positiv effekt på børns

mentale sundhed i disse familier, og selv om det

ikke ud fra disse resultater er muligt at vurdere

effekten af universelt leveret sundhedspleje, har

resultaterne stadig relevans, da universel sund-

194

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

hedspleje let kan kombineres og udvides med en

selektiv indsats. En systematisk forskningsoversigt

med fokus på internationale studier undersøgte

effekten i studier, hvor sundhedspleje blev leveret

i hjemmet af sundhedsplejersker. For størstedelen

af disse studier gjaldt det, at familierne havde

udfordringer relateret til fx tidlig fødsel, helbred

eller sociale forhold (7). Forskningsoversigten, som

primært inddrog studier af høj kvalitet, fandt ingen

negative effekter af sundhedspleje og positive

effekter på børnenes mentale udvikling og fysiske

vækst. Derudover sås der reduktion af angst, ner-

vøsitet og depressive symptomer blandt mødrene.

På tilsvarende vis fandt studier af de tre ameri-

kanske Nurse Family Partnership (NFP) -interven-

tioner positive langtidseffekter af sundhedspleje på

børnenes mentale sundhed i hhv. fire-, seks-, ni- og

12-årsalderen (8-11) samt positive effekter på sprog

ved to-, fire- og seksårsalderen (9, 10, 12). Disse

fund bakkes op af europæiske studier blandt unge

mødre med en lav socioøkonomisk baggrund, der

også fandt positive effekter af NFP-interventio-

nerne. Et hollandsk studie fandt positiv effekt på

internaliserende symptomer (angst og depression)

ved toårsalderen, men ingen effekt på udadrettet

adfærd (fx ADHD) (13). Et tysk studie fandt

positiv effekt på mental udvikling, men kun blandt

børn af højrisikomødre (14). Et engelsk studie af

den britiske version af NFP-interventionen blandt

teenagemødre fandt en lille, men positiv effekt på

sprogudvikling ved 12- og 18-månedersalderen

samt på kognitiv udvikling ved 24-månedersal-

deren (15). Studiets resultater var dog samlet set

blandede, hvilket blev tilskrevet, at kontrolgruppen

(som fik sædvanlig indsats) allerede fik et relativt

højt niveau af sundhedspleje sammenlignet med

de amerikanske studier. Effekten af skolesund-

hedspleje til indskolingsbørn er ikke undersøgt eller

dokumenteret i internationale studier. Herudover

konkluderede en forskningsoversigt af 21 kontrol-

lerede interventionsstudier af høj kvalitet fra USA,

at hjemmebesøg til spæd- og småbørn udført af

såkaldt paraprofessionelle (personer med kortvarig

træning, ikke fuldt uddannede sygeplejersker) i

familier med svage ressourcer medførte små, men

ofte signifikant positive resultater i form af færre

omsorgssvigt og bedre kognitiv udvikling (16).

Disse indsatser blev gennemført i områder præget

af svære socioøkonomiske kår og tydede på en

positiv effekt af sundhedspleje på mental sundhed

hos børn i sårbare familier.

7.4

FORÆLDREINDSATSER TIL SPÆD-

OG/ELLER SMÅBØRNSFORÆLDRE

At blive forælder er, især ved det første barn, en

stor omvæltning, som er forbundet med glæde,

men også kan opleves som stressende og udfor-

drende, især hvis familien samtidig har sociale eller

helbredsmæssige udfordringer. Tidlige forebyg-

gende indsatser retter sig derfor mod barnets

forældre og fokuserer på at øge forældres viden

og forståelse for barnets udvikling, refleksion over

egen forældreadfærd samt mod at give foræl-

drene færdigheder, der fremmer en sund tilknyt-

ning og udvikling hos barnet. Forældreindsatser er

typisk standardiserede og manualbaserede og kan

være funderet i forskellige teoretiske tilgange. Der

anvendes ofte en række forskellige teknikker såsom

videovignetter, diskussion, rollespil og hjemme-

arbejde. Indsatserne kan have et individuelt såvel

som et gruppebaseret format.

7.4.1

International videnskabelig litteratur om

effekten af forældreindsatser til spæd- og/

eller småbørnsforældre

Universelle forebyggende forældreindsatser:

Der er kun få systematiske forskningsoversigter,

der har undersøgt effekten af universelt udbudte

forældreindsatser til spæd- og/eller småbørns-

195

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

forældre med fokus på forældre-barn-relationen

og/eller barnets udvikling. Pontoppidan et al. (17)

undersøgte i en forskningsoversigt med fokus

på randomiserede kontrollerede studier effekten

af strukturerede psykosociale forældreindsatser,

der blev igangsat inden barnet fyldte et år.

Indsatser, der var igangsat, men ikke afsluttet i

graviditeten, var inkluderet i oversigten. En anden

forskningsoversigt med fokus på randomiserede

eller kvasirandomiserede kontrollerede studier

undersøgte gruppebaserede indsatser til for-

ældre til 0-3-årige (18). Samlet set tydede disse

to systematiske forskningsoversigter ikke på, at

det er muligt at give en entydig vurdering af

effekten af universelt udbudte forældreindsatser

og indsatser målrettet hhv. barnets udvikling og

forældre-barn-relationen. Baseret på resultater fra

syv randomiserede kontrollerede studier fra USA,

Australien og Finland konkluderede Pontoppidan

et al. (2016), at effekten af universelle indsatser til

spædbørnsforældre er blandede (17). Fire ud af syv

studier undersøgte effekten på barnets udvikling.

Halvdelen fandt en positiv effekt på et eller flere

mål, mens den anden halvdel ingen effekt fandt af

interventionerne. Det samme gjaldt de fire studier,

der undersøgte effekten på forældre-barn-relati-

onen med den undtagelse, at et enkelt studie fandt

en negativ effekt af interventionen. Studierne, der

indgik i forskningsoversigten, blev vurderet at have

en moderat til god kvalitet. De inkluderede studier

anvendte forskellige måleredskaber, og der kunne

derfor ikke gennemføres en metaanalyse, hvilket

kunne have bidraget til en mere præcis vurdering

af effekten af universelle indsatser til spædbørns-

forældre. Der var imidlertid ingen systematiske

forskelle i de individuelle studiers effekt afhængigt

af længden af interventionerne, opfølgningstids-

punkt, studiet størrelse eller hvorvidt indsatserne

var igangsat før eller efter fødslen. I en metaana-

lyse af de universelle og gruppebaserede indsatser

(tre studier) fandt Barlow et al. (2016) ingen

signifikant effekt på emotionelle og adfærdsmæs-

sige vanskeligheder hos 0-3-årige børn (18). På et

metaniveau, hvor man sammenfatter den viden,

man har fra eksisterende studier, er der således

endnu begrænset viden om effekten af universelle

forældreindsatser.

Selektive og indikerede forebyggende ind-

satser:

Flere systematiske forskningsoversigter

har vist, at selektive og i nogle tilfælde også

indikerede forældreindsatser overordnet set har

potentiale til at forbedre forældre-barn-relationen

og/eller spæd- og småbørns mentale helbred på

kort sigt (18-20). Barlow et al. (2016) undersøgte

i en forskningsoversigt af 23 randomiserede

kontrollerede studier eller kvasirandomiserede

kontrollerede studier effekten af gruppebaserede

forældreindsatser udbudt fra en universel, selektiv

eller indikativ tilgang til forældre til 0-3-årige (18).

Uden at skelne mellem de tre forebyggelsesmæs-

sige tilgange har en metaanalyse (ni studier) vist

en positiv effekt på eksternaliserende symptomer

samt på forælder-barn-interaktion i form af en

reduktion i negativ adfærd (syv studier) og øget

positiv adfærd (fire studier). Rayce et al. (2017)

gennemgik i en forskningsoversigt af 16 randomis-

erede kontrollerede studier effekten af strukture-

rede psykosociale indsatser til forældre til 0-1-

årige, der ud fra en overordnet vurdering tilhører

en risikogruppe (19). Metaanalysen viste en lille

positiv effekt på barnets adfærd (otte studier) ved

afslutningen af indsatserne, men ikke når adfærd

blev opdelt på hhv. internaliserende og eksterna-

liserende symptomer og heller ikke, når adfærd

blev målt mere end 12 måneder efter indsatsernes

afslutning (seks studier). Mht. barnets kognitive

udvikling viste en metaanalyse ingen signifikant

effekt ved indsatsernes afslutning. Herudover

viste metaanalysen (ni studier) en medium effekt

på forældre-barn-relationen samt på moderens

sensitivitet (fem studier) (19).

196

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

Wright et al. (2017) gennemgik i en forsk-

ningsoversigt af 14 randomiserede kontrollerede

studier effekten af forældreindsatser på tilknytning

(20). Forskningsoversigten, som primært inklu-

derede studier af forældre til spæd- og småbørn

med forstyrret tilknytning eller i høj risiko herfor,

fandt en medium effekt på tilknytning i form af

færre børn med forstyrret tilknytning i interventi-

onsgruppen. Mens resultaterne fra de systematiske

forskningsoversigter fandt lovende resultater ved

afslutningen af indsatserne, er det mere usikkert,

hvorvidt effekten holder på længere sigt. Rayce et

al. (2017) (18) fandt ingen effekt af indsatserne på

adfærd ved et år eller længere tid efter indsatsens

afslutning, mens Barlow et al. (2016) (19) fandt

blandede resultater.

Flere nye forskningsoversigter har konkluderet,

at der er mangel på studier, som undersøger

effekten af forældreindsatser på længere sigt (18,

19, 21). De tre forskningsoversigter inkluderede en

relativt bred gruppe af forældre og børn, der med

udgangspunkt i de risikofaktorer, der er beskrevet

i kapitel 3, var i risiko for at udvikle mentale

helbredsproblemer, ligesom indholdet i selve

indsatserne også rummer en variation. Fælles for

to af de tre forskningsoversigter var, at de ikke om-

fattede studier, der fokuserede på mere specifikke

målgrupper såsom forældre til børn med fysiske

handicaps, for tidligt fødte børn eller forældre

med mentale helbredsproblemer eller misbrug

(18, 19). Sådanne målrettede indsatser vil oftest

have et indhold, der er målrettet den specifikke

problemstilling, som familien lever med. Antallet af

specifikke problemstillinger og studier af foræl-

dreindsatser målrettet disse problemstillinger er

mange, og effekten af indsatser vil kunne være

forskellig afhængigt af målgruppe og indsats. Et

eksempel på sådanne specifikke problemstillinger

er effekten af forældreindsatser målrettet mødre

med (efterfødsels)depression.

Forældreindsatser målrettet mødre med efter-

fødselsdepression:

(Efterfødsels)depression eller

depressive symptomer hos mor udgør en risiko

for et barns mentale sundhed og helbred (22-25).

Flere systematiske forskningsoversigter har derfor

undersøgt effekten af forældreindsatser rettet mod

mødre med depression eller depressive symp-

tomer (26-32). En ny systematisk forskningsover-

sigt gennemgik otte randomiserede kontrollerede

studier om strukturerede psykosociale forældre-

indsatser (dvs. indsatser med fokus på at forbedre

mor-barn-interaktion og relation, responsivitet og

sensitivitet) målrettet spædbørnsmødre med de-

pressive symptomer (32). De inkluderede studier

var kendetegnet ved, at kvinderne var relativt vel-

uddannede. Alle indsatser bestod af hjemmebesøg

fortrinsvis foretaget af en professionel i form af en

sygeplejerske (tre studier), terapeut (to studier),

forebyggelsesspecialist (et studie), mens et enkelt

studie anvendte frivillige, der tidligere havde haft

en fødselsdepression, og som havde modtaget

træning i levering af indsatsen. En metaanalyse af

seks studier af effekten på forældre-barn-relati-

onen ved afslutning af indsatserne fandt ingen sig-

nifikant effekt i interventionsgruppen. Det var ikke

muligt at gennemføre en metaanalyse af den over-

ordnede effekt på barnets udvikling. På individuelt

studieniveau fandt kun to ud af de otte studier en

positiv effekt på udvikling i interventionsgruppen.

Det generelle fravær af effekt på barnets udvik-

ling og mor-barn-relationen er i tråd med, hvad

tidligere forskningsoversiger af forskellige typer af

indsatser til mødre med depressive symptomer har

fundet (26-31). Men der er god dokumentation for,

at forebyggende indsatser over for efterfødselsde-

pression kan have effekt på moderens depressive

symptomer (33, 34).

197

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

7.4.2

Forældreindsatser til spæd- og

småbørnsforældre i Danmark

Ud over den kommunale sundhedspleje tilbød

halvdelen af danske kommuner i 2017 foræld-

rekurser til alle førstegangsfødende, mens 31

kommuner kun tilbød sådanne indsatser til sårbare

familier (35). For flere af de indsatser, der tilbydes

i en dansk kontekst, gælder det dog, at de både

udbydes ud fra en universel, selektiv og for enkelte

også en indikativ forebyggelsesmæssig tilgang.

Forældreindsatser, der udbydes ud fra en universel

forebyggelsesmæssig tilgang, er ofte kendetegnet

ved at være gruppebaserede tilbud, hvor der

lægges vægt på dialog og netværksdannelse.

Blandt de selektive indsatser findes der både ek-

sempler på individrettede og gruppebaserede ind-

satser og for en kombination af disse to tilgange.

Fælles for forældreindsatserne er, at de fokuserer

på at styrke forældreskabet samt en god foræl-

der-barn-tilknytning for derigennem at fremme

barnets socioemotionelle og sproglige udvikling.

Derudover tilbyder enkelte af de selektivt leverede

indsatser (Minding the Baby, FAMKO og Fami-

liens hus) også støtte og vejledning med praktiske

forhold i hverdagen såsom bolig, økonomi og det

at navigere i hospitalsvæsenet.

Enkelte af de forældreindsatser, der er implemen-

teret i en dansk kontekst, er indsatser, der også

anvendes i en international kontekst: De Utrolige

År (DUÅ) (36), Minding the Baby (37) og Circle

of Security Parenting (COS-P), som er en nyere

og kortere version af forældreindsatsen Circle

of Security. Det betyder, at der eksisterer nogen

international forskning af effekten af disse ind-

satser. Til trods for omfanget af indsatser til danske

spæd- og småbørnsfamilier er der imidlertid endnu

sparsom viden om effekten af en del af disse

indsatser og tilbud i en dansk kontekst. I rapporten

Tidlig indsats til sårbare familier (35), som bl.a. er

baseret på en litteraturgennemgang af nordiske

studier foretaget af Forskningsenheden for Almen

Praksis ved Syddansk Universitet (2017), blev det

fremhævet, at dette til dels skyldes, at en del af

evalueringerne af forældreindsatser mangler strin-

gens og styrke. Ofte er der ikke foretaget egent-

lige effektevalueringer, og ofte indgår der ikke en

kontrolgruppe i disse studier (35). Hertil kommer,

at der aktuelt er igangsat nye indsatser, og at

effekten af disse indsatser (i en dansk kontekst)

derfor endnu ikke kendes.

I det følgende præsenteres en række af de for-

ældreindsatser, der har været tilbudt eller aktuelt

tilbydes til danske spæd- og småbørnsforældre,

og som er relativt udbredte. For nogle indsatser

gælder det, at de tilbydes ud fra en universel

forebyggelsesmæssig tilgang. For andre indsatser

gælder, at de også tilbydes ud fra selektiv eller

indikeret tilgang. I kapitel 12 findes en oversigt over

danske forældreindsatser til spæd- og småbørns-

forældre.

Familieiværksætterne (FIV) (38)

FIV er en gruppebaseret indsats til førstegangsfø-

dende. Formålet er at styrke forældreskabet ved at

øge førstegangsforældres handlekompetencer og

derved fremme familiens sammenhængskraft samt

barnets personlige, motoriske og sproglige udvik-

ling. FIV igangsættes i sidste del af graviditeten og

varer indtil barnet er 1-1,5 år. Inden for rammerne

af en tværfaglig og tværsektoriel tilgang, hvor

familierne møder repræsentanter fra både den

offentlige, private og frivillige verden, sættes der

fokus på fire overordnede temaer: 1) graviditet og

fødsel, 2) fra individ til familie, 3) barnets udvikling

og trivsel samt 4) netværk og relationer. Forløbet

er gruppe- og dialogbaseret, og der er fokus på

netværksdannelse mellem de deltagende familier.

FIV er implementeret i 15 danske kommuner. FIV

198

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

er blevet evalueret i et randomiseret kontrolleret

studie blandt 1.751 familier i Århus Kommune.

Studiet fandt en lille til moderat positiv effekt på

den socioemotionelle udvikling ved 19-måneders-

alderen blandt børn, hvis forældre højst havde fær-

diggjort en ungdomsuddannelse. Der var ligeledes

en lille til moderat positiv effekt blandt børn af den

yngste fjerdedel af forældrene (38).

Klar til Barn (39)

Klar til barn er et gruppebaseret forældrekursus,

der har til formål at styrke forældrekompetencer

og derved fremme tilknytning til barnet, indsigt i

sig selv som kommende forældre samt sikkerhed

ift. barnets trivsel, udvikling og sundhed. Kurserne

afholdes i grupper af 3-5 forældrepar, igangsættes

i 20.-28. gestationsuge og strækker sig over fire

mødegange, hvoraf den sidste ligger efter barnets

fødsel. Der anvendes en voksenpædagogisk

tilgang, hvor forældrene skal opnå ny viden, får

styrket deres personlige ressourcer og derigennem

skal kunne se nye muligheder for sig selv som mor/

far. Dette sker gennem mundtlig og skriftlig for-

midling, organiserede dialoger, små film, opgaver

og netværksdannelse. Klar til Barn er afprøvet i

flere danske kommuner og er blevet tilbudt ud fra

både en universel og en selektiv forebyggelses-

mæssig tilgang. Vi har ikke fundet nogen effekte-

valuering af Klar til Barn på børns mentale sundhed

og helbred.

Dit Første Barn (40)

Dit første barn er et gruppebaseret forældrekursus,

der er inspireret af og bygger på Servicestyrelsens

forældrekursus Klar til Barn. Dit Første Barn er

udviklet i et samarbejde mellem Frederiksberg

Kommune og virksomheden God barndom og har

til formål at styrke forældrenes handlekraft over

for barnet, stimulere forælder-barn-tilknytning,

øge viden om barnets udvikling og sundhed og

forebygge ulykker og sygdom. Målgruppen er alle,

der venter deres første barn (også andre primære

voksne). Kurset består af seks mødegange, hvoraf

to ligger i graviditeten, og varer til ca. nimåne-

dersalderen. I løbet af disse seks mødegange

gennemgås en række temaer om barnets udvik-

ling, forældrerollen og livet i familien. Dette sker

gennem faglige oplæg, samtale- og skriveøvelser

samt diskussion i gruppen. Dit Første Barn har

været implementeret i Frederiksberg Kommune og

er blevet evalueret i et randomiseret kontrolleret

studie (n=205 mødre og 156 partnere) af forskere

fra Aarhus Universitet og VIVE - Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Studiet

fandt efter afslutning en signifikant effekt på stress

i forælderollen, depression og forælder-barn-til-

knytning blandt mødre, men ikke blandt fædre.

Der blev imidlertid ikke fundet nogen signifikant

effekt på barnets socioemotionelle udvikling (41).

Forstå din Baby (42)

Forstå din Baby er en dansk nyudviklet universel

indsats, der leveres i familiens hjem som en inte-

greret del af sundhedsplejerskernes hjemmebesøg.

Formålet er at styrke forældrenes ressourcer til

at forstå og møde deres 0-1-årige barns sociale

og følelsesmæssige behov. Forstå din baby er et

samtaleværktøj, som sundhedsplejersken bruger i

forbindelse med en Alarm Distress BaBy Sca-

le-undersøgelse (ADBB) (se omtalen af ADBB

i kapitel 6) til at dele relevant forskningsbaseret

viden med forældrene. Effekten af Forstå din Baby

er endnu ikke dokumenteret, men Center for

Tidlig Indsats og familieforskning ved Københavns

Universitet gennemfører aktuelt en evaluering

af indsatsen målrettet førstegangsforældre i et

kontrolleret crossover design. I dette projekt indgår

200 sundhedsplejersker fra ti partnerskabskom-

muner (Aalborg, Frederiksberg, Holbæk, Hvidovre,

Høje-Taastrup, Køge, Lolland, Middelfart, Nyborg,

Næstved), og mindst 1.300 førstegangsforældre

modtager indsatsen (43). Der foreligger endnu

199

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

ikke resultater om effekt på forældreressourcer og

børns mentale sundhed eller helbred.

En god start – sammen (44)

En god start - sammen er et gruppebaseret for-

ældrekursus, der er udviklet af Sundhedsstyrelsen,

som tilbydes kommende forældre. Formålet er,

at støtte og udvikle forældrenes omsorgsevne og

handlekompetence mhp. at etablere en tryg foræl-

der-barn-tilknytning. Forløbet igangsættes i sidste

del af graviditeten, består af 6-11 mødegange og

afsluttes med et individuelt hjemmebesøg. I nogle

kommuner varer forløbet indtil barnet bliver 2,5 år

– i andre afsluttes forløbet allerede ved tomå-

nedersalderen og omfatter færre kursusgange.

Udsatte familier tilbydes i nogle kommuner ekstra

hjemmebesøg af sundhedsplejersken indtil barnets

tredje leveår. Kursusgangende berører en række

temaer med relevans for barnets udvikling og

helbred. Herudover er der fokus på netværksdan-

nelse. En god start – sammen er afprøvet i flere

danske kommuner – både ud fra en universel og

selektiv forebyggelsesmæssig tilgang. En effek-

tevaluering, der omfattede ti kommuner, fandt

ved afslutningen en signifikant positiv effekt på

forældretilknytning (44).

De Utrolige År Baby (DUÅ-Baby) (36)

DUÅ-Baby er en del af programserien De Utro-

lige år (DUÅ), der er udviklet af Webster-Stratton

(2008) (45). DUÅ-Baby er en gruppebaseret

forældreindsats til forældre til 0-1-årige børn, der

har til formål at styrke forælder-barn-tilknytning

og give forældre redskaber til at fremme barnets

følelsesmæssige, sociale og sproglige udvikling.

Metoden er baseret på kognitiv social læringsteori

og tilknytningsteori. Forældrene mødes sammen

med deres babyer i grupper af 6-8 familier, som

ledes af en gruppeleder. Der anvendes ved

kurserne inddragende gruppeprocesser, hvor vide-

ovignetter bruges til at strukturere indholdet samt

facilitere gruppedrøftelser og rollespil. Desuden

er der hjemmeaktiviteter med barnet. DUÅ-Baby

er udviklet til udsatte familier men tilbydes også

ud fra en universel forebyggelsesmæssig tilgang

i Danmark. DUÅ-Baby er afprøvet i flere danske

kommuner. Enkelte studier har undersøgt effekten

af DUÅ-Baby. Et dansk randomiseret kontrolleret

pilotstudie af DUÅ-Baby (n=112) leveret ud fra en

universel forebyggelsesmæssig tilgang fandt ingen

dokumentation for effekt på forældrerapporterede

mål relateret til barnets socioemotionelle udvikling,

forælder-barn-interaktion og forældrenes mentale

trivsel og helbred ved indsatsens afslutning eller

ved opfølgningen et år efter (46, 47). Studiernes

resultater indikerede desuden, at sårbare forældre

med mere behov for støtte havde mindst gavn af

kurset, og at det kan være svært for denne gruppe

af forældre at deltage i et universelt gruppetilbud.

En dansk kvalitativ evaluering af DUÅ-Baby

primært leveret som universelt tilbud fandt, at for-

ældre oplever bedre trivsel (48). To små walisiske

studier (49, 50) har undersøgt effekten af DUÅ-

Baby leveret fra en universel tilgang - dog i udsatte

områder. Disse studier tydede på, at DUÅ-Baby

kan have en positiv effekt på kompetence, sensi-

tivitet og forældres mentale helbred på kort sigt,

men forfatterne pointerede, at der er behov for

større studier og mere forskning. Kun det ene af de

to studier undersøgte effekten på barnets udvikling

og fandt ingen effekt.

De Utrolige År Småbørn (DUÅ-Småbørn) (36)

DUÅ-Småbørn tilhører, ligesom DUÅ-Baby, pro-

gramserien De Utrolige År (45). Også her er der

tale om en gruppebaseret forældreindsats, dog her

for forældre til 1-3-årige børn. Indsatsens formål er

at understøtte forældre i forældrerollen, at udvikle

forældrenes kompetencer og at styrke familierne

gennem opbygning af positive relationer. Kurserne

bygger på kognitiv social læringsteori, og der

anvendes inddragende gruppeprocesser og vide-

200

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

ovignetter, der bruges til at strukturere indholdet

og facilitere gruppedrøftelser og rollespil samt

hjemmeaktiviteter med barnet. I DUÅ-Småbørn

mødes forældrene to timer ugentligt i 14-22 uger

(afhængigt af om kurset har en universel, selektiv

eller indikeret tilgang) i grupper af 5-7 familier.

DUÅ-Småbørn er udviklet til udsatte familier, men

er også anvendt selektivt i Danmark. DUÅ-Små-

børn er afprøvet i flere danske kommuner. Vi har

ikke kunnet finde kvantitative effektevalueringer

af DUÅ-Småbørn, som er gennemført i en

dansk kontekst. En dansk kvalitativ evaluering af

DUÅ-Småbørn leveret som universel eller selektivt

tilbud fandt, at forældrene oplevede en forbedring

af barnets adfærd og trivsel, ligesom de selv ople-

vede en øget forståelse af barnets adfærd, en øget

handlekompetence samt en lavere grad af stress

(48). Evalueringen skelnede imidlertid ikke mellem,

hvorvidt indsatsen blev tilbudt ud fra en universel

eller selektiv tilgang. Internationalt har et mindre

walisisk studie (n=89) fundet en positiv effekt på

barnets udvikling og forældredepression et år efter

indsatsen leveret som selektiv forebyggelse (51).

Marte Meo-metoden (52)

Marte Meo er en metode, hvor man benytter

videooptagelser af forældre-barn-samspillet (53).

Forældrene får med udgangspunkt i udvalgte

videoklip konkrete handleanvisninger, som kan for-

bedre samspillet og støtte udviklingen. Videoopta-

gelse og analyse af samspil i almindelige daglig-

dagssituationer gør det muligt at få øje på barnets

ressourcer og herfra arbejde mod hensigtsmæssig

udvikling og samspil. Via Marte Meo-metoden er

det bl.a. muligt at støtte op om selvværd, sociale

kompetencer, empati, koncentration, vitalitet,

sprog og impulsstyring. Det har ikke været muligt

at finde oplysninger om udbredelsen af metoden

i Danmark. Et kvasieksperimentelt effektstudie

af Marte Meo-metoden anvendt i den danske

sundhedspleje blandt 278 sårbare mødre fandt en

positiv effekt på mors sensitivitet, mor-barn-inter-

aktion, spædbarnets adfærd i relationen med for-

ælderen samt stress i forældrerollen (52). Samme

forfattere fandt desuden, at sundhedsplejersker,

der var trænet i Marte Meo-metoden, havde

tydeligt bedre observationer af forældre-barn-re-

lationen end andre sundhedsplejersker (54). I en

international kontekst har et norsk randomiseret

studie (n=158 familier) undersøgt effekten af Marte

Meo-metoden (55). Studiet viste ved indsatsens

afslutning en positiv effekt på mødrenes følel-

sesmæssige tilgængelighed i interaktionen med

barnet, som var størst blandt mødre med depres-

sion. Der var imidlertid ingen effekt seks måneder

efter indsatsens afslutning. Her fandt studiet imid-

lertid en positiv effekt på barnets socioemotionelle

udvikling og depressive symptomer hos mødrene.

Minding the Baby (MTB) (37)

Minding the Baby er en mentaliseringsbaseret

individrettet indsats, der er målrettet sårbare

gravide i svangregruppe 3 og 4, hvor der er en be-

kymring for det kommende barns trivsel. Indsatsen

igangsættes i tredje trimester og afsluttes ved

toårsalderen. Indsatsen har til formål at styrke til-

knytningen mellem sårbare forældre og deres børn

og derigennem forebygge tilknytningsforstyrrelser

samt adfærds- og indlæringsproblemer. Allerede

i graviditeten tilknyttes den gravide et team,

der typisk består af en sundhedsplejerske og en

familieterapeut, som kommer på skift hos familien

ugentligt til barnet er et år og herefter hver anden

uge til barnet er to år. Der arbejdes med at forstå

barnets signaler og adfærd, og der gives støtte

til at reflektere over egen reaktion og øge foræl-

drenes reflektionsevne. Derudover gives der vej-

ledning og støtte vedrørende bolig, egen økonomi

og sundhed, hvis der er behov herfor. Minding

the Baby afprøves aktuelt i et kvasirandomiseret

studie med 240 deltagere i ti danske kommuner.

Projektet er et samarbejde mellem Metodecentret,

201

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

Yale University og VIVE. Ved implementeringen

i Danmark er indsatsen blevet tilpasset danske

forhold fx en ældre målgruppe og en større

involvering af fædre. I en international kontekst er

Minding the Baby evalueret blandt unge mødre

(< 26 år) i amerikansk (56, 57) og britisk kontekst

(58). De amerikanske studier fandt positiv effekt

på mor-barn-interaktion ved firemånedersalderen,

tilknytning og mødres mentaliseringsevne ved et år

samt eksternaliserende adfærd ved 3-5-årsalderen

(56, 57). I en britisk kontekst fandt man i et studie

af 148 unge mødre på tilsvarende vis en positiv

effekt på adfærdsproblemer, men ingen effekt på

mødrenes sensitivitet (58).

Tryghedscirklen – Forældreprogrammet

(COS-P) (59)

Tryghedscirklen – Forældreprogrammet er

det danske navn for det amerikansk udviklede

forældreprogram Circle of Security – Parenting

(COS-P, (59)). Det er en forkortet version af

det oprindelige Circle of Security program (60).

COS-P er tilrettelagt for familier, hvor barnet har

udfordringer mht. tilknytning. Det er et kort-

tids-forældreprogram til forældre til 0-5-årige, som

baserer sig på tilknytningsteorien og -forskningen.

Programmet anvendes også til lidt ældre børn

på 7-8 år. Formålet med programmet er at støtte

forældre i at kunne genkende deres barns følelses-

mæssige behov og imødekomme disse for dermed

at fremme udviklingen af en sund og tryg relation

mellem forælder og barn og at forebygge udvik-

lingen af utryg tilknytning. COS-P forløber enten

som en individuel indsats eller i forældregrupper

over 8-10 sessioner af 1,5-2 timers varighed. Med

udgangspunkt i små standardiserede filmklip

støttes deltagerne i at reflektere over deres børns

og deres egne følelsesmæssige behov samt over,

hvordan de bedst muligt imødekommer deres

børns behov. Dette foregår bl.a. ved, at forældrene

sammen med uddannede facilitatorer udforsker

deres reaktionsmønstre samt, hvordan deres egen

opvækst kan påvirke den måde, de selv er forældre

på. COS-P afprøves aktuelt i Københavns Kom-

mune og anvendes desuden i flere andre danske

kommuner. Effekten af COS-P er endnu ikke

dokumenteret i en dansk kontekst, men Center for

Tidlig Indsats og familieforskning ved Københavns

Universitet gennemfører aktuelt et stort (n=314)

randomiseret kontrolleret studie (Copenhagen In-

fant Mental Health Project) af indsatsen, som den

er implementeret i Københavns Kommune (43).

Ligeledes afprøves COS-P aktuelt i Danmark som

indsats startende allerede i graviditeten i projektet

Godt på vej sammen (61). Flere internationale

studier har evalueret COS-P i kvalitative designs

og kvasirandomiserede kontrollerede studier.

Fundene viser ikke en entydig effekt af COS-P

på centrale udfald såsom forældresensitivitet og

barnets tilknytning, og studiernes designs er meget

forskellige (se fx Cassidy et al. 2010; Cassidy et

al. 2011; Dehghani et al. 2014; Cassidy et al. 2017

(62-65)). Et mindre svensk randomiseret kontrol-

leret studie fandt ved afslutningen af indsatsen

signifikant mindre stress i forældrerollen blandt de

forældre, der havde deltaget i COS-P (66). Der

er behov for flere større randomiserede studier af

COS-P for at dokumentere en effekt. Yaholkoski

et al. (2016) har publiceret en metaanalyse af ti

kontrollerede studier af effekten af COS, dvs. den

mere omfattende Circle of Security interventions-

model (67). De fandt signifikant effekt af indsatsen

på barnets tilknytningssikkerhed, på kvaliteten af

forældrenes pasning af barnet og på forældrenes

sikkerhed i forældrerollen.

FAMKO (Odense Kommune) (68)

FAMKO er en indsats til sårbare gravide kvinder

og deres børn, som er tilknyttet Familieambula-

toriet på Odense Universitetshospital. Indsatsen

er udviklet i et samarbejde mellem Familieam-

bulatoriet på Odense Universitetshospital og

202

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

Odense Kommune. Indsatsen er målrettet gravide,

småbørn og familier, der har brug for ekstra

omsorg og støtte gennem graviditeten og barnets

første leveår, og varer indtil barnets skolestart.

Allerede i graviditeten tilknyttes deltagerne en

FAMKO-person, som er sundhedsplejerske eller

familiebehandler. Denne person yder individuel

støtte til familien afhængigt af familiens behov.

FAMKO-personen hjælper med at navigere i de

mange kontakter, der kan være med hospital og

kommune, og med at skabe sammenhæng mellem

tilbud, fx ved at deltage hos jordemoder, uddan-

nelsesvejleder eller misbrugsbehandler. Kvinden

tilbydes desuden at deltage i et tilknytningsforløb

– enten Tryghedscirklen (COS-P) eller Tidlig

Tilknytning, som er et individuelt samtaleforløb på

op til 50 timer. FAMKO-personen hjælper også

med at guide ift. fx e-Boks, økonomi, bolig og

andre praktiske forhold. Indsatsen er mest intensiv

i løbet af graviditeten og barnets første leveår.

FAMKO-indsatsen evalueres i et stort randomis-

eret kontrolleret forsøg med 320 deltagere, der

gennemføres af VIVE og Odense Universitetsho-

spital. Evalueringen forventes at forløbe i perioden

2018-2023 (69).

Familiens Hus (70)

Familiens Hus er en indsats målrettet unge mødre

og gravide under 26 år. Indsatsen er udviklet af

Mødrehjælpen, Høje Taastrup og Esbjerg Kom-

mune i samarbejde med Socialstyrelsen og har

til formålet at styrke de unge kvinders mulighed

for at tage en uddannelse eller komme i beskæf-

tigelse, at øge deres forældrekompetencer samt

at styrke deres netværk. Familiens Hus drives

som et partnerskab mellem en kommune og en

frivillig organisation (aktuelt Mødrehjælpen) og

tager afsæt i forskning, der viser positive resul-

tater af en tværfaglig, forebyggende og intensiv

indsats til småbørnsfamilier og gravide (71). Ved

at samle kommunale fagprofessionelle såsom

socialrådgivere, sundhedsplejersker, jordemødre,

uddannelses- og erhvervsvejledere og psykologer

i det samme hus er hensigten at sikre en helheds-

orienteret støtte, der er målrettet den enkelte mors

samlede livssituation. Herudover er et væsentligt

princip inddragelse af det lokale civilsamfund og

at lade aktiviteter drevet af frivillige foreninger og

borgere indgå som et supplement til den fagpro-

fessionelle indsats. Indsatsen i Familiens Hus er

manualbaseret, og der er 22 manualer målrettet

alle medarbejdere. Familiens Hus omfatter tre

overordnede typer af tilbud til de unge mødre: 1)

almene åbne tilbud (fx sundhedspleje og anden

åben rådgivning af fx socialrådgivere eller ud-

dannelsesvejledere), 2) frivillige aktiviteter, hvoraf

nogle er åbne for alle unge mødre, mens andre er

målrettet unge mødre eller gravide, der har særligt

behov for støtte (fx hverdagsskole m.m.) og 3)

en række specialiserede forløb (fx familiegruppe,

fødselsforberedelse eller karriere-café), hvor del-

tagelse kræver screening og en afklaringssamtale.

Familiens Hus er implementeret i Esbjerg og Høje

Tåstrup i samarbejde med Mødrehjælpen. Vi har

ikke fundet nogen evaluering af indsatsens effekt

på børnenes udvikling og mentale helbred eller

mor-barn-relationen. En evaluering gennemført af

Rockwool Fonden fandt ingen effekt af indsatsen

på forebyggende foranstaltninger rettet mod bør-

nene eller på risikoen for anbringelse af børn uden

for hjemmet (72).

The Newborn Behavioral Observations (NBO)

(73, 74)

NBO er en systematisk undersøgelse af det

0-2-måneder gamle barns adfærd og signaler.

Undersøgelsen udføres af sundsplejersken i

samarbejde med forældrene i forbindelse med et

almindeligt hjemmebesøg. Undersøgelsen skaber

en helbredsforståelse af barnet og viser dets

styrker og sårbarheder, især spædbarnets sprog og

adfærdsmæssige evner. Med udgangspunkt i disse

203

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

observationer kan sundhedsplejersken medvirke til

at skabe stærkere relationer mellem forældre og

barn på et meget tidligt stadie i barnets liv. NBO

er evalueret i et omfattende randomiseret kon-

trolleret studie med over 2.500 børn i tre danske

kommuner (74) som en universel forebyggende

indsats. Ved opfølgning i tre- og nimånedersal-

deren sås svage men ikke-signifikante forbedringer

i mødrenes tryghed og humør, barnets socioemo-

tionelle adfærd og forældre-barn-relationen. Der

var signifikant effekt på mødrenes viden om for-

ældrerollen. Konklusionerne fra det danske studie

flugter med en Cochrane-forskningsoversigt, som

ikke fandt signifikante effekter og konkluderede, at

der var meget svag dokumentation for effekten af

NBO (75).

7.5

FORÆLDREINDSATSER I FØRSKO-

LEALDEREN (3-6 ÅR)

Indsatserne til forældre til 0-2-årige har primært

fokus på at øge forældrenes sensitivitet, evne til at

se og møde deres barns behov og fremme en tryg

tilknytning, og de fleste bygger på tilknytningsteori.

Indsatserne for de 3-6-årige retter sig i højere grad

mod barnets adfærd og forældrenes evne til – på

en sensitiv måde – at sætte rammer og regulere

barnets adfærd, og langt de fleste af de eksiste-

rende indsatser bygger på social indlæringsteori.

Der er et stort udbud af indsatser til forældre,

som har til formål at forebygge mentale helbreds-

problemer hos børnene, herunder forebygge at

problemer forværres.

7.5.1

International videnskabelig litteratur om

forældreindsatser til førskolebørn

Der er kun få systematiske forskningsoversigter

om effekten af universelt udbudte indsatser til

forældre til førskolebørn med fokus på foræl-

dre-barn-relationen og/eller barnets udvikling.

I en forskningsoversigt af Salari og Enebrink

(2018) blev det præciseret, at traditionelt set

tilbydes forældreprogrammer meget oftere til

børn, der allerede er identificeret med forstyr-

rende og eksternaliserende adfærd, altså som

selektive og indikerede indsatser (76). Formålet

med forskningsoversigten var at undersøge

dokumentationen for universelle indsatser ud fra

et forebyggende og folkesundhedsfremmende

perspektiv. Forskningsoversigten identificerede 34

randomiserede eller kvasirandomiserede kontrolle-

rede studier af universelt tilbudte forældreindsatser

til børn i alderen 0-16 år. Ud af disse 34 studier

fokuserede ni studier mere præcist på gruppen af

børn i førskolealderen (2/3-6 år). De fleste af de

forældrerettede førskoleindsatser baserede sig

ligesom indsatserne for hele aldersgruppen på so-

cial indlæringsteori (fx Triple P og De utrolige år)

og havde fokus på eksternaliserende adfærd, men

varierede i øvrigt meget i design og resultatmål.

To ud af de ni studier fokuserede på førskolebørns

internaliserende adfærd som resultatmål. To af

studierne rapporterede signifikant reduktion i både

internaliserende og eksternaliserende problemer,

fire af studierne rapporterede signifikant reduktion

i adfærdsproblemer, og tre studier fandt ingen

signifikant reduktion i adfærdsproblemer. Dette

kan indikere, at universelle indsatser til forældre

med børn i førskolealderen kan have en beskeden

forebyggende effekt, men der savnes opfølgende

studier over længere tid. Salari og Enebrink

(2018) konkluderede, at der fra år 2010 sås en

markant stigning i antallet af studier af universelle

forældreindsatser, hvilket peger på den stigende

interesse for et folkesundhedsperspektiv ved at

fremme forældreressourcer (76). Forfatterne

konkluderede også, at universelle programmer for

hele aldersgruppen (0-16 år) så ud til at have en

positiv om end lille effekt på børnenes generelle

mentale sundhed, dette forstået som subjektivt

oplevet velvære, self-efficacy og oplevelsen af

204

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

kompetence samt fravær af mentale helbredspro-

blemer. Generelt må det dog påpeges, at det er en

svaghed ved Salari og Enebrinks (2018) oversigt,

at de ikke rapporterede effektstørrelser, og dermed

kan denne oversigt ikke anvendes til en egentlig

vurdering af effekt (76). Desuden omhandlede de

inkluderede studier et så bredt aldersspektrum af

børn, og variationen i studiernes design og resul-

tatmål var meget stor, så det er vanskeligt at drage

meget specifikke konklusioner. Men på baggrund

af oversigten kan det konstateres som en gennem-

gående tendens i forskningen, at når studierne ikke

undersøger spædbørn, så involverer de oftere et

større aldersspektrum og ofte ikke med de samme

afgrænsninger, hvilket problematiserer resulta-

ternes specificitet ift. alder. Salari og Enebrink

(2018) (76) fremhævede følgende metodemæs-

sige begrænsninger ved de inkluderede studier: At

mange af studierne havde få deltagere, og at der

blev anvendt målemetoder, som var udviklet til kli-

niske populationer og dermed ikke var præcise nok

til at fange forandringer i den generelle befolkning.

De fremhævede, at der er brug for store longitu-

dinelle studier af universelle forældreindsatser, så

vi kan få mere viden om, hvad der virker for hvem,

hvordan og hvornår. Desuden fremhævede de,

at effekten af universelle forældreprogrammer i

højere grad skal måles på generelle risikofaktorer

for mentale helbredsproblemer, såsom fx barnets

evne til selv- og følelsesregulering.

Asmussen et al. (2016) har foretaget en grundig

gennemgang og vurdering af 75 indsatser, der er

gennemført i Storbritannien, og hvis formål var

gennem tidlig indsats at styrke 0-5-årige børns

udvikling (77). Langt de fleste (58 ud af 75) af

programmerne havde ikke dokumenteret effekt,

men der var dokumenteret effekt for 17 af de

indsatser, der benyttes i Storbritannien, defineret

som dokumenteret effekt ved mindst ét rando-

miseret kontrolleret studie af høj kvalitet. Kun tre

indsatser havde stærk dokumentation defineret

som dokumenteret effekt i mindst to randomise-

rede kontrollerede studier af høj kvalitet. Så man

alene på programmer, som også blev anvendt i

Danmark, gav Asmussen et al. (2016) (77) den

højeste rating, dvs. stærk dokumentation for effekt,

til De Utrolige År – Førskole (DUÅ-Førskole) (se

kapitel 7.5.2 for dokumenteret effekt på adfærds-

problemer). Andre af de forebyggende indsatser,

som blev benyttet i Danmark, blev omtalt som

havende en vis dokumentation for effekt, herunder

the New Forest Parenting Programme (omtales

i kapitel 7.5.2) og Triple P (omtales i kapitel 7.5.2).

Asmussen et al. (2016) (77) viste, at de bedste ind-

satser målrettet adfærd kunne forhindre en forvær-

ring af problemer og fremme forælder-barn-for-

holdet, især blandt børn der var to år eller ældre.

Der var mindre dokumentation af, at sådanne

indsatser kunne forebygge, at adfærdsproblemer

opstod. Rapportens overordnede konklusion var,

at der bruges mange kræfter på forebyggende

indsatser, uden at der er dokumentation for deres

effekt, og at den stærkeste dokumentation for ef-

fekt sås for indsatser, der var målrettet tidlige tegn

på risiko: manglende sensitivitet hos moderen, en

utryg tilknytning, adfærdsproblemer og forsinket

sprogudvikling. Det blev også fremhævet, at

universelle programmer er vigtige som en generel

støtte til børnefamilier og til at identificere de børn

og familier, der har mest brug for støtte. For flere

detaljer henviser vi til rapporten (77).

De selektive, og i nogle tilfælde indikerede,

indsatser i førskolealderen har oftest særligt fokus

på at forebygge det, som ofte noget upræcist

benævnes adfærdsproblemer. Adfærdsproblemer

hos børn opdeles hhv. i internaliserende (angst,

depression) og eksternaliserende problemer

(udadreagerende, forstyrrende, aggressiv ad-

færd). Når vi taler om adfærdsproblemer, menes

der oftest de eksternaliserende. Det er også

205

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

dem, der traditionelt har været mest fokus på i

interventionsstudier. Børn med eksternaliserende

adfærdsproblemer er lettere at opdage end børn

med internaliseringsproblemer, fordi de i højere

grad er forstyrrende for deres omgivelser. Der ses

imidlertid i øjeblikket en stigende forekomst af

diagnosticeret angst og depression hos børn og

unge (78), og der er således også potentiale i at

opdage disse børn tidligere. Whalen et al. (2017)

beskrev i en forskningsoversigt, hvordan vores

viden om internaliserende problemer i førskoleal-

deren stadig er begrænset, og hvordan en tidlig

identifikation af disse problemer også kan skyldes

barnets vanskeligheder ved at sætte ord på sine

følelser i denne alder (79). Det er ikke lykkedes os

at identificere forskningsoversigter om effektstu-

dier af forældreindsatser, der er målrettet førskole-

børn med internaliserende vanskeligheder.

Som også beskrevet i kapitel 4 kan det at slå, skrige

og bide være en del af barnets normaludvikling

i de første leveår. Aggression, vredesudbrud og

ulydighed er en del af barnets selvstændiggørelse

og reflekterer, at barnet endnu ikke effektivt kan re-

gulere sig selv og bruge sproget effektivt. I løbet af

førskolealderen udvikler barnet mere avancerede

strategier til at håndtere sine negative følelser og

frustration og hæmme sine impulser. En mindre

gruppe børn (5-15%) vil dog udvise vedvarende

udadreagerende adfærd, når de starter i skolen

(77). Et svensk studie (80) fandt, at en universelt

tilbudt forældrerettet intervention (Triple P), hvor

forældre efter information i daginstitutionen kunne

tilmelde sig selv, ikke havde nogen signifikant po-

sitiv effekt på børnenes eksternaliserende adfærd.

Der er dokumentation for effekt af en række selek-

tive og indikerede indsatser målrettet forældre til

børn i førskolealderen, hvor fokus netop er på at

fremme forældreevnen over for børn, der viser

tegn på begyndende adfærdsvanskeligheder. En

metaanalyse har vist, at kortidsinterventioner (<

16 sessioner) målrettet forældresensitivitet var de

mest effektive, og at interventioner, der fokuserer

på sensitivitet, var mere effektive, når de blev

tilbudt som selektive eller indikerede indsatser til

risikogrupper (81). I oversigten af Asmussen et

al. (2016) (77) blev ti programmer fremhævet,

som havde dokumentation for effekt fra et eller

flere randomiserede kontrollerede studier. Der var

dokumentation for effekt af DUÅ-Forældrepro-

grammet i adskillige randomiserede kontrollerede

studier mht. at reducere barnets eksternaliserende

adfærd, øge barnets sociale adfærd, fremme

barnets læsefærdigheder, øge positiv og mindske

negativ forældreadfærd, øge forældrenes udvis-

ning af varme følelser og deres oplevelse af effekti-

vitet (self-efficacy), samt reducere forældrestress

og depressive symptomer. Der blev listet yderli-

gere ni programmer, der havde dokumentation for

effekt i et eller flere randomiserede kontrollerede

studier. For en detaljeret gennemgang af alle de ti

identificerede programmer henvises til Asmussen

et al. (2016) (77).

Furlong et al. (2013) havde i en systematisk forsk-

ningsoversigt og metaanalyse af 13 randomiserede

eller kvasirandomiserede kontrollerede studier

undersøgt effekten af gruppebaseret adfærds- og

kognitiv adfærdsbaseret træning til forældre til

3-12-årige børn med adfærdsproblemer (82). Me-

taanalysen viste en signifikant og moderat positiv

effekt på adfærdsproblemer. Herudover sås en

lille positiv effekt på forældrenes mentale sundhed

samt en moderat positiv effekt på forældreevne,

især med tydelig reduktion af barsk opdragelsesstil.

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og

Regioners Analyse og Forskning (nu VIVE), har

publiceret en forskningsoversigt, som gennemgik

resultater om effekten af DUÅ-Forældrepro-

grammet (83). De konkluderede, som de oven

for nævnte forskningsoversigter, at DUÅ-For-

ældreprogrammet kunne resultere i reduceret

206

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

problemadfærd hos børn, reduktion i negativ

forældrepraksis, og at programmet var omkost-

ningseffektivt.

7.5.2

Forældreindsatser til førskolebørn i

Danmark

I det følgende beskrives nogle af de forældreind-

satser, der ifølge Socialstyrelsens Vidensportal

anvendes i Danmark blandt førskolebørn (84). For

flere af de indsatser, der beskrives i dette kapitel,

gælder, at de anvendes til børn i en bred alders-

gruppe. Et eksempel er COS-P, som allerede er

beskrevet under indsatser til spæd- og småbørns-

forældre (se kapitel 7.4.2), og som derfor ikke er

beskrevet yderligere i dette afsnit, men som også

anvendes til forældre med børn i førskolealderen.

For størstedelen af de forældreindsatser, der

beskrives i dette afsnit, gælder det på tilsvarende

vis, at de også strækker sig ind i skolealderen.

To af de indsatser, som indgår i den tidligere

nævnte britiske forskningsoversigt af Asmussen

et al. (2016) (77), anvendes også i Danmark: De

Utrolige År –Basic - Førskole (DUÅ-Førskole)

og en del af Triple P, der retter sig mod børn med

funktionsnedsættelse. Det er karakteristisk, at de

forældreindsatser, der anvendes til forældre med

førskolebørn i Danmark, retter sig mod barnets ad-

færd og forældrenes evne til – på en sensitiv måde

– at sætte rammer og regulere barnets adfærd,

og indsatserne har ofte fokus på at forebygge ad-

færdsproblemer. I kapitel 12 findes en oversigt over

danske forældreindsatser i førskolealderen.

De Utrolige År – Basic – Førskole (DUÅ-Før-

skole) (45)

DUÅ-Førskole er en gruppebaseret indsats, der

ligesom DUÅ-Baby og DUÅ-Småbørn er en del

af programserien De Utrolige år (45). Målgruppen

for DUÅ-Førskole er forældre med 3-8-årige børn

med adfærdsproblemer. Indsatsens formål er, at

forældrene lærer strategier, der fremmer positiv

interaktion med deres barn og hæmmer uønsket

adfærd hos barnet. Forældre deltager i 18-20

gruppesessioner, som leveres af to uddannede

facilitatorer. Indsatsens teoretiske grundlag og

metode er beskrevet under indsatser til spæd- og

småbørnsforældre (se kapitel 7.4.2). Indsatsen

anvendes i Danmark i 12 kommuner. En evaluering

af DUÅ-Førskole gennemført af Rambøll for So-

cialstyrelsen viste, at kommunerne generelt tilbød

programmet til forældre med børn, som havde

alvorlige adfærdsvanskeligheder (85). Dansk effek-

tevaluering af DUÅ-Førskole målrettet forældre til

børn med ADHD fandt reduktioner i problemad-

færd og forbedrerede sociale kompetencer og fø-

lelsesregulering målt fra før til efter behandlingen

(n=33 familier). Effekter var opretholdt eller for-

bedret seks måneder efter indsatsens ophør (86).

Et norsk og to svenske randomiserede kontrolle-

rede studier fandt en signifikant positiv effekt af

DUÅ-Førskole sammenlignet med ventelistekon-

trolgrupper (87-89). Indsatsen udbydes i Danmark

således primært ud fra en indikeret tilgang. Ifølge

manualen kan DUÅ-Førskole også tilbydes andre

risikogrupper, ligesom indsatsen kan tilbydes ud

fra en universel tilgang. En evalueringsrapport om

anvendelse af DUÅ-Førskole i fire kommuner viste

forbedring af forældrekompetencer hos udsatte

minoritetsetniske forældre (90).

Der er mange internationale studier af effekten

af DUÅ-Førskole for småbørnsforældre. Menting

et al. (2013) (91) gennemførte en metaanalyse

af 50 kontrollerede studier og konkluderede,

at programmet var effektivt mht. at reducere

forstyrrende adfærd og fremme social adfærd. I

tillæg synes der at være stærk dokumentation for,

at programmet havde størst effekt i de familier,

hvor barnets adfærdsproblemer er mest alvor-

lige (91). DUÅ-Førskole blev i tidligere nævnte

forskningsoversigt af Asmussen et al. (2016)

207

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

identificeret som det bedst dokumenterede

effektive forældreprogram (baseret på 14 ran-

domiserede kontrollerede studier) til forældre til

børn i aldersgruppen 3-6 år med dokumentation

for en både selektiv og indikeret indsats (77, 91).

DUÅ-Førskole har desuden vist sig at være effek-

tivt i mange lande og i mange forskellige praktiske

tilrettelæggelser af selve indsatsen (92). Der er

dog mere tvivl om varigheden af effekten på

adfærdsproblemer, og om hvorvidt effekten også

breder sig til andre typer af mentale helbredspro-

blemer. I forskningsoversigten af Asmussen et al.

(2016) blev der nævnt studier, som viste effekter i

ti år eller mere (77), mens et nyt studie fra Holland

(93) viste, at der efter forældrenes mening fortsat

var effekt på barnets adfærdsproblemer 2,5 år efter

indsatsen, mens der ikke sås afsmittende effekt på

andre mentale helbredsproblemer.

Triple P – Positive Parenting Program (94)

Triple P er titlen på en større programserie (94),

hvor der findes programmer med varierende

intensitet: Niveau 1, der indeholder et meget

enkelt online undervisningsprogram til Niveau 5,

hvor der er tale om intensive interventioner fx i

sager, der involverer omsorgssvigt (95). Foræl-

dreindsatsen har til formål at forebygge adfærds-

mæssige, følelsesmæssige og udviklingsmæssige

problemer hos børn og ydes som selektiv eller

indikeret indsats til forældre med børn på 0-12

år. Fokus er på at udvikle forældreevner ved at

give forældrene redskaber til at håndtere og styre

barnets adfærd, udvikling og følelser. Dette gøres

gennem fem principper for positivt forældreskab:

1) øge forældrenes selvtillid, færdigheder og viden

om opdragelse, 2) gøre forældrene mere positive

i deres daglige interaktion med barnet, 3) gøre

forældrene mindre deprimerede, stressede og

bekymrede, 4) mindske interne forældrekonflikter

og 5) mindske stress og konflikter ift. arbejde og

familie (94, 96). Programmet er manualbaseret

og leveres af en programuddannet psykolog til

grupper af op til 12 forældre over otte sessioner

samt nogle telefonsessioner. Kurset benytter også

rollespil, diskussioner af videoer med eksempler på

gode forældrestrategier. Socialstyrelsen har oplyst,

at Triple P udbydes i 12 kommuner. Ifølge Social-

styrelsens hjemmeside afprøves Stepping Stones

Triple P (97), en variant af Triple P målrettet

forældre med børn med funktionsnedsættelser, i

øjeblikket i Danmark i fem kommuner (Aalborg,

Herning, Kalundborg, København og Hillerød).

Det har ikke været muligt at identificere publice-

rede resultater fra danske studier.

Internationalt set er effekten af Triple P undersøgt

i en lang række studier. En forskningsoversigt med

mere end 100 studier konkluderede, at der var

tydelige og positive effekter på børnenes adfærd

og emotionelle problemer, forældrepraksis og

forældrenes tilfredshed (94), og at effekterne

varede ved i mange år. Dette gjaldt også den

variant af programmet, som anvendes i Danmark.

Den største effekt sås ved brug af de højere

programniveauer (niveau fire og fem) og blandt

de børn, der havde de mest udtalte problemer,

især børn med erkendte udviklingsproblemer

(98). En forskningsoversigt af Tellegren & Sanders

(2013), som ligeledes fokuserede på børn med

erkendte udviklingsproblemer, konkluderede som

de ovennævnte studier, at Triple P havde positive

men beskedne effekter på børn og forældre (99).

Triple P blev i forskningsoversigten af Asmussen

et al. (2016) vurderet til have veldokumenteret

effekt (77). Det bør dog nævnes, at der har været

en videnskabelig diskussion af dokumentationen af

effekten af Triple P.

International Child Development Program

(ICDP) (100)

ICDP er et forebyggende og omsorgsvejledende

program, der er udviklet af Hundeide (2001)

208

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

og evalueret i Norge (101). Det har til formål at

forhindre omsorgssvigt og misbrug af børn. Mål-

gruppen er forældre og øvrige omsorgspersoner til

børn i alderen 0-18 år samt personale i bl.a. børne-

haver, skoler og asylcentre, dvs. det er en universel

forebyggende indsats. Programmet er opbygget

således, at det kan gøre omsorgspersoner mere

lydhøre over for børns behov og forbedre om-

sorgspersonernes evne til at møde børn på deres

egne præmisser (102). Ifølge Socialstyrelsen er

ICDP implementeret i mange danske kommuner.

Der findes dog ingen samlet oversigt over, hvor og

til hvilken målgruppe metoden anvendes. Det har

ikke været muligt at identificere danske studier af

ICDP’s effekt.

Der er kun beskeden forskning om ICDP’s effekt.

Et studie i Norge (103) viste positive effekter i

form af, at forældre oplevede at få øget forældre-

kompetence, øget tro på egne forældreevner og

mindre ensomhed. Der sås beskeden reduktion i

mentale problemer hos børnene. Effekterne viste

sig i den generelle befolkning samt i specielle

målgrupper, fx asylansøgere og indvandrere.

Video-feedback Intervention to Promote Posi-

tive Parenting (VIPP) (104)

Video-feedback Intervention to Promote Positive

Parenting and Sensitive Discipline (VIPP-SD) er

en version af den hollandsk udviklede VIPP-me-

tode (105), som er baseret på tilknytningsforskning

og teorier om social læring. VIPP-SD kan an-

vendes til forældre med børn i alderen 1-6 år. Via

video-feedback hjælpes forældrene til at opbygge

indsigt i barnets reaktioner mhp. at fremme positiv

forældreadfærd, herunder forældrenes evne til at

udøve det, der på engelsk kaldes sensitiv disciplin,

dvs. sætte rammer for dagligdags aktiviteter med

barnet, samt at reducere adfærdsproblematikker

hos barnet. Videooptagelser af små sekvenser af

samspil mellem forælder og barn i hjemmet be-

nyttes til feedback i efterfølgende sessioner, hvor

terapeuten ser videoklip sammen med forælderen.

Et VIPP-SD-forløb består af syv sessioner, som

foregår hjemme hos familien. I et interventions-

forløb deltager én forælder og et barn. Første

session varer ca. én time, mens de resterende seks

sessioner varer 1,5-2 timer. VIPP-SD kan anvendes

af mange forskellige fagprofessioner inden for det

socialfaglige område (pædagoger, psykologer,

sundhedsplejersker, familiebehandlere mv.).

Effekten af VIPP-SD er blevet testet i forskellige

risikopopulationer, fx forældre til førskolebørn med

eksternaliserende adfærd (106), forældre med lav

sensitivitet (107), usikre forældre (108) og forældre

med etnisk minoritetsbaggrund (109). VIPP-SD

er afprøvet i 15 lande uden for Holland og prøvet i

12 randomiserede kontrollerede studier (forældre

og omsorgspersoner (n=1.196) og en kombineret

effektstørrelse er anslået til d = 0,5 [95% konfiden-

sinterval (CI): 0,3-0,6]. VIPP-SD er også blevet

undersøgt mht. langtidseffekter af op til syv års

opfølgning i randomiserede kontrollerede studier.

Flere undersøgelser fandt et fald i eksternalise-

rende adfærd (adfærdsproblemer og problemer

med aggression) fx 12 måneder efter behandling

(108) og 40 måneder efter behandling (110), og

færre internaliserende adfærdsproblemer (dvs.

depression, angst) blev fundet syv år efter behand-

ling i en delgruppe (111).

VIPP-SD beskrives ikke på Socialstyrelsens

hjemmeside, men afprøves aktuelt i Danmark som

en selektiv indsats til forældre til børn, som er iden-

tificeret til at være i risiko for mentale helbreds-

problemer i børnehavealderen, hvor VIPP-SD

skal leveres af pædagoger med en særlig træning

til forældre til 2-6-årige børn (112). Afprøvningen

af VIPP-SD forventes afsluttet i 2022. I Danmark

indgår VIPP-SD desuden i VIPP-PUF-interven-

tionen, som er udviklet af forskerne bag VIPP

209

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

og danske forskere og sundhedsplejersker bag

PUF-programmet (113). VIPP-PUF leveres som

en selektiv indsats i småbørnssundhedsplejen

målrettet forældre til børn, som ved sundheds-

plejerskens PUF-undersøgelse ved 9-10 måneder

udviser tegn på komplekse mentale helbredspro-

blemer. VIPP-PUF indsatsen leveres af sundheds-

plejersker, som er trænede i PUF-programmet

og i VIPP-SD (114). Gennemførlighed i sund-

hedsplejen undersøges aktuelt i et pilotprojekt,

der afsluttes juni 2021, og effekten af VIPP-PUF

indsatsen undersøges i et kontrolleret studie i 16

danske kommuner, som afsluttes i 2024.

Parent Management Training – Oregon

(PMTO) (115-117)

PTMO er målrettet forældre til børn, som viser

tegn på adfærdsvanskeligheder. Teoretisk bygger

PMTO på social læringsteori, og programmet

har elementer fra adfærdsterapi. Metoden tager

udgangspunkt i barnets situation og bygger på

en aktiv involvering af forældrene. PMTO er

målrettet forældre i individuelle familier med børn

i alderen ca. 3-17 år, der udviser udadreagerende

problemadfærd, fx ADHD, hyperaktivitet eller

lignende problemstillinger. Via hjælp til et mere

positivt samspil mellem forældre og børn er målet

at reducere barnets uhensigtsmæssige adfærd,

bl.a. ved: 1) at give forældrene træning i kommu-

nikation med barnet gennem positiv involvering

og opmuntring af barnet, 2) at inddrage skole og

institution i behandlingsforløbet efter behov og 3)

problemløsning i familien og træning i grænsesæt-

ning over for barnet. PMTO har været anvendt i

Danmark i mange år og anvendes ifølge Social-

styrelsen i mere end 30 kommuner (118). En dansk

evaluering udarbejdet af VIVE, som har undersøgt

effekten af PMTO sammenlignet med anden

almindelig, individuel familiebehandling af familier

med børn i alderen 4-12 år (119) fandt, at børnenes

adfærd i form af internaliserende og eksternali-

serende symptomer blev forbedret signifikant i

behandlingsperioden. Det samme var imidlertid

tilfældet for den gruppe af familier, der modtog

sædvanlig indsats, og der sås ingen signifikant for-

skel mellem de to grupper, der begge fik en aktiv

behandling. Internationalt er der fundet positive ef-

fekter af PMTO, hvor bl.a. et norsk og amerikansk

studie har fundet en væsentlig reduktion i barnets

udadrettede adfærd. Et islandsk og svensk studie

fandt effekt på hhv. forældrerapporteret social

kompetence (115) og forældrevurderede adfærds-

problemer og forældreevne (117). Alt i alt er der

således god dokumentation for effekt af PTMO

mht. at forbedre forældres mestring og reducere

barnets adfærdsproblemer og ADHD.

Kærlighed i Kaos (KiK) (120)

KiK er et danskudviklet forældretræningsprogram,

der er målrettet forældre til børn med ADHD eller

ADHD-lignende vanskeligheder. ADHD-for-

eningen står bag det gruppebaserede forældre-

træningsprogram til forældre til børn i alderen 3-9

år. ADHD-foreningen har siden 2016 afholdt pro-

grammet i en række danske kommuner (Aalborg,

Roskilde, København, Slagelse, Brønderslev, Skan-

derborg, Randers, Holstebro, Haderslev, Odense,

Solrød, Varde, Bornholm, Bagsværd og Ringe

(121)) med deltagelse af i alt over 500 forældre.

Hensigten er at styrke og udvikle forældrenes

kompetencer mht. de særlige udfordringer, der

kan være, når et barn har ADHD eller ADHD-lig-

nende vanskeligheder og derigennem øge hele

familiens trivsel og give barnet bedre mulighed for

en positiv udvikling. Programmet er et gruppeba-

seret kursusforløb, hvor forældre mødes en gang

om ugen i 12 uger under ledelse af to frivillige

forældretrænere med professionel baggrund inden

for det pædagogiske, sociale eller sundhedsfaglige

felt. Med fokus på viden om ADHD-symptomer,

positiv kommunikation og håndtering af konflikter

skal undervisningen understøtte forældrenes

210

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

forståelse af, hvordan ADHD påvirker barnets ad-

færd og give dem de nødvendige redskaber til at

håndtere adfærden på en hensigtsmæssig måde.

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

(nu VIVE) gennemførte en effektmåling af KiK i

perioden 2013-2015 baseret på bl.a. vurderinger

fra de deltagende forældre. Forældrene oplevede

mere overskud i hverdagen, færre bekymringer

og større tro på egne evner som forældre. For

børnene var der positiv effekt i form af mindre

eksternaliserende og internaliserende adfærd, målt

med måleinstrumentet Strengths and Difficulties

Questionnaire (SDQ). Undersøgelsen inkluderede

også forældre, som havde modtaget forældretræ-

ningsprogrammet PTMO samt en mentor-støt-

tekontaktpersonsindsats. Konklusionen var, at KiK

og PTMO var lovende mht. de omtalte effekter

på eksternaliserende og internaliserende adfærd,

følelsesmæssige problemer og hyperaktivitet/uop-

mærksomhed (122).

New Forest Parenting Program (NFPP) (123)

NFPP er udviklet i England og er er en indsats til

forældre til børn i alderen 3-11 år med moderat til

svær ADHD. Det er således ikke en forebyggende

indsats i traditionel forstand, men en indikeret

indsats. Center for Kompetenceudvikling ved

Region Midt har siden 2019 udbudt en uddan-

nelse til NFPP-terapeut (124). Der findes ingen

samlet oversigt over, hvor og til hvilken målgruppe

metoden anvendes i Danmark. Programmet består

af otte sessioner på 1-2 timer i familiens eget hjem

ledet af en certificeret professionel, fx en psykolog,

sygeplejerske, sundhedsplejerske eller lignende.

Sessionerne har fokus på 1) psykoedukation af

forældrene, 2) at styrke relationen mellem barnet

og forældrene og 3) at lære forældrene at træne

barnets mestring af adfærd og opmærksomhed.

Forældrenes læring opnås med en kombination af

instruktion, eksempler, hjemmearbejde, opgaver,

diskussion og feedback på øvelser sammen med

barnet.

NFPP har været afprøvet i et klinisk randomis-

eret kontrolleret studie på tre afdelinger i dansk

børnepsykiatri med 164 børn i alderen 3-7 år og

deres forældre. Resultaterne viste, at behandlingen

var mere effektiv end den gængse behandling

på afdelingerne, at den reducerede børnenes

ADHD-symptomer, øgede forældrenes kompe-

tencer samt mindskede stress i familien. Effek-

terne var vedligeholdt 36 uger efter behandling.

ADHD-symptomer hos forældrene påvirkede

ikke effekten af behandlingen. NFPP er desuden

velafprøvet i flere internationale randomiserede

kontrollerede studier, som har dokumenteret pro-

grammets effekt blandt børn i 2,5-6,5-årsalderen i

England (125, 126).

7.6

FORÆLDREINDSATSER I INDSKO-

LINGSALDEREN

Forældreindsatser for de mindre skolebørn kan

foregå i skolen i nært samarbejde med forældrene,

og de kan udfolde sig som forældretræning eller

som andre indsatser i hjemmet. Nogle af indsat-

serne er universelle, fx indsatser der fokuserer

på skolens miljø og politikker for trivsel. Andre

indsatser omfatter træning af sociale færdigheder

og kognitiv adfærdsterapi. Indsatser for skolebørn

kan have forskellige formål, hvor de hyppigste

synes at være 1) almen fremme af mental sundhed,

2) reduktion af emotionelle problemer som angst

og depression, 3) styrkelse af børns kompetencer,

fx resiliens og sociale og emotionelle kompetencer,

4) forebyggelse af aggression og anden problema-

tisk adfærd, 5) reduktion af progression af psykiske

problemer samt 6) reduktion af mobning, som er

en alvorlig risikofaktor for mentale helbredspro-

blemer (127, 128). Atter andre indsatser retter sig

imod børn i risikogrupper eller børn med psykiske

211

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

symptomer, dvs. indsatser i grænselandet mellem

selektiv og indikeret forebyggelse. I kapitel 12

findes en oversigt over danske forældreindsatser i

indskolingsalderen.

7.6.1

International videnskabelig litteratur

om effekten af forældreindsatser i

indskolingsalderen

Der findes flere internationale forskningsoversigter

over emnet, men ingen af dem begrænser sig til

forældreindsatser for indskolingsbørn, dvs. at vi må

leve med, at oversigterne rummer andre indsatser

end de forældrebaserede indsatser og/eller andre

aldersgrupper end børn i indskolingsalderen.

Waddell et al. (2007) gennemgik 15 randomise-

rede kontrollerede studier af indsatser til forebyg-

gelse af adfærdsproblemer, angst og depression

blandt 0-18-årige; ni af de 15 studier omhandlede

0-9-årige børn (129). Det var en meget blandet

samling af indsatser; nogle forældrebaserede,

andre skolebaserede. Som hovedregel havde

disse indsatser den ønskede effekt, men ofte en

meget beskeden effekt. De studier, som havde

størst effekt, havde komponenter af forældre-

træning og handlede om børn under ti år. Ahlen

et al. (2015) gennemførte en metaanalyse af 30

randomiserede kontrollerede studier af effekten

af universelle indsatser til forebyggelse af angst

og depression blandt børn (130). Også denne

analyse omfattede indsatser af mange forskellige

slags; mange skolebaserede til yngre skolebørn

og mange forældrebaserede til førskolebørn. De

fleste af studierne, som havde opfølgningstider på

3-48 måneder, fandt signifikante men beskedne

effekter i form af mindre angst og depression efter

den forebyggende indsats. Analyserne viste, at

effekterne var uafhængige af barnets alder, dvs.

at de forældrebaserede programmer til førskole-

børn havde samme effekt som de skolebaserede

programmer til skolebørn. Merry et al. (2011) har

publiceret en forskningsoversigt af 63 randomis-

erede kontrollerede studier af psykologiske og

undervisningsbaserede indsatser til at forebygge

depressive symptomer eller forebygge udbrud af

depression i de efterfølgende 2-3 år blandt børn

i aldersgruppen 5-19 år (131). Mange af studierne

var skolebaserede, men oversigten rummede også

forældrebaserede indsatser, og indsatserne var i

øvrigt tilrettelagt på mange forskellige måder. Det

blev konkluderet, at der trods alle disse forskellig-

heder så ud til at være signifikant reduktion i an-

tallet af depressive symptomer og episoder inden

for det første år efter deltagelse i psykologiske

indsatser, hvoraf mange involverede en forældre-

indsats, men resultaterne skelnede ikke mellem

programmer, der var baseret på forældrekurser

og indsatser i skolen. Effekten var især tydelig for

selektive forebyggende indsatser baseret på foræl-

dretræning, mens der kun var beskeden dokumen-

tation for effekten af universelle indsatser på børns

adfærdsproblemer og forældrenes forældreevner

(82, 127). Disse konklusioner må tages med det

forbehold, at de bygger på studier, som rummer et

bredere aldersinterval end det, vi ellers fokuserer

på i denne rapport.

De Utrolige År – Forældreprogram (DUÅ-For-

ældreprogram) (91)

Der er en omfattende international forskning om

DUÅ-Forældreprogrammet, hvis formål er at

styrke forældre-barn-relationen og styrke børnenes

sociale, emotionelle og skolemæssige kompe-

tencer. Gennem gruppesessioner lærer foræl-

drene, hvordan de skal holde øje med deres børn

efter skole, sætte regler for TV og computerbrug

og støtte børnenes lektielæsning.

En forskningsoversigt af 14 randomiserede studier

viste, at indsatsen gav tydelige forbedringer i

forældrenes opdragelsespraksis og reduktion

212

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

af ADHD-symptomer hos børnene. Men der

var ingen forbedring af børnenes emotionelle

symptomer eller forældrenes mentale sundhed.

Der var ingen negative virkninger af indsatsen

(132). En forskningsoversigt af Menting et al.

(2013) (91) gennemgik 50 kontrollerede studier af

programmet og fandt ligesom Leiten et al. (2018)

(132) tydelige positive effekter af programmet på

børns udadrettede adfærd. Et særligt træk ved

denne forskningsoversigt var, at den inddelte studi-

erne efter alvoren af børnenes udadrettede adfærd

og fandt størst effekt, hvor problemerne var størst.

Programmet er også fundet at have dokumenteret

gavnlig effekt på norske børns adfærdsproblemer

(87) og skolepræstationer (133) samt på foræl-

drenes mentale sundhed og forældrekompetencer

i det mindste på kort sigt, mens langtidseffekterne

indtil videre ikke er dokumenterede (82).

7.6.2

Forældreindsatser i indskolingsalderen i

Danmark

I det følgende beskrives en række eksempler på

indsatser til forældre med mindre skolebørn, som

anvendes i en dansk kontekst. Der er stor variation

i indsatsen, som kan være kurser for forældre,

individuel træning af forældre eller gruppebaseret

træning af forældre og børn, og der er variationer

mht. hvor manualstyrede indsatserne er. Flere af de

forældreindsatser, der anvendes blandt de mindre

skolebørn, anvendes ligeledes blandt førskolebør-

nene, og de er derfor beskrevet i kapitel 7.5. Dette

gælder indsatserne Triple P, PMTO, KiK og ICDP.

COS-P anvendes også blandt spæd- og små-

børnsforældre og er derfor beskrevet i kapitel 7.4.

PALS-programmet gennemgås i kapitel 9. Nogle

af indsatserne er evalueret forskningsmæssigt,

andre rapporterer at en forskningsmæssig evalu-

ering er på vej, men alt i alt er den videnskabelige

dokumentation for disse metoders effekt svag.

Keeping Foster Parents Trained and Supported

(KEEP) (134)

KEEP er et gruppebaseret amerikansk forebyg-

gende kursusforløb for plejefamilier, som fokuserer

på at styrke plejeforældres kompetencer til at

forebygge og håndtere plejebarnets problemad-

færd hensigtsmæssigt. KEEP er udviklet til at give

plejeforældre konkrete værktøjer, der kan bidrage

til at fastholde børnene i plejefamilien og skabe

et sikkert og trygt udviklingsmiljø. KEEP er siden

2015 blevet afprøvet i Danmark for første gang

i fem kommuner og to organisationer, hvor der

er blevet uddannet gruppeledere til at facilitere

gruppeforløbene (n=84 plejefamilier) (135). Pro-

jektet dokumenteres og evalueres løbende, og en

opgørelse af Price et al. (2015) dokumenterede, at

KEEP-interventionen havde en positiv effekt på

børns adfærdsproblemer og forældrestress (også

hvis der var flere børn i plejefamilien), men kun hvis

interventionen blev gennemført af professionelle

(136). Slutevalueringen fandt i overensstemmelse

hermed, at plejeforældrene oplevede børnenes

udfordringer som mindre stressende efter at have

deltaget i et KEEP-forløb sammenlignet med før

deltagelsen i forløbet (137).

Mind My Mind (MMM) (78)

MMM er et transdiagnostisk og modulært tilbud

om tidlig psykologisk hjælp til børn og unge i

aldersgruppen 6-16 år med tegn på angst, depres-

sion og adfærdsforstyrrelser, som Psykiatrifonden

har været med til at udvikle og afprøve i fire

danske kommuner (138). Indsatsen gennemføres i

kommunalt regi af psykologer i PPR. MMM-træ-

ningen følger velkendte kognitive og adfærds-

terapeutiske metoder og gennemføres som et

individuelt forløb, hvor forældrene indgår som

støtte for barnet. Indsatsen består af 9-13 sessioner

over 13-18 uger, hvor deltagerne træner metoder

til at mestre angst, depressive symptomer og/eller

adfærdsvanskeligheder. MMM er ikke i klassisk for-

213

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

stand en forældreindsats, fordi de fleste deltagere

får klassisk kognitiv adfærdsterapi i skolen, men da

forældretræning er et af tre mulige forløb, har vi

valgt at placere omtalen i dette kapitel. Forældre til

børn og unge med adfærdsvanskeligheder træner

metoder til at mindske konflikter og øge det po-

sitive samvær med deres barn. Et stort dansk ran-

domiseret kontrolleret studie (n=396, deltagerne

blev sammenlignet med forældre, der modtog

sædvanlig indsats) har vist, at belastningen af

følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer

hos 6-16-årige børn og unge faldt signifikant mere

i MMM-gruppen end i kontrolgruppen ved må-

linger efter 18 og 26 uger (78). Der var især store

effektstørrelser for forældrevurderet angst, depres-

sive symptomer, daglig funktion, samt emotionelle

og adfærdsmæssige problemer. Psykiatrifonden

arbejder for at udbrede programmet til alle landets

kommuner.

Cool Kids (139)

Cool Kids er et gruppebaseret behandlings-

program for børn og unge med angst og deres

forældre (139). Programmet findes i flere varianter,

hvoraf to omtales her: 1) Cool Little Kids er et

forebyggelsesprogram til forældre til førskole-

børn og børn i nulte klasse. Formålet er at give

forældrene effektive redskaber til at hjælpe og

støtte børn med angst og depressive symptomer.

Metoden er et gruppeforløb med seks sessioner

af to timers kognitiv adfærdsterapi. Der er kun

beskeden international forskning om denne

del af Cool Kids-programmet. Cool Little Kids

programmet afprøves for tiden i Region Midtjyl-

land. 2) Coo1 Kids gruppeforløbet til 6-17-årige

og deres forældre, altså en gruppe børn som er

ældre end fokus for denne rapport om 0-9-årige.

Gruppeforløbet skal ruste forældre og børn til at

håndtere barnets angst, og metoden bygger på

kognitiv adfærdsterapi. Børnene får redskaber til at

tackle de områder af hverdagen, som deres angst

spænder ben for, og de øver sig i at gennemføre

de svære situationer. I forløbet tilegner forældre og

barn sig viden om angst og om barnets udfor-

dringer, samtidig med at de lærer fx at udvikle en

trinvis plan for, hvordan de kan håndtere barnets

angst i konkrete situationer via forskellige red-

skaber. Forløbet tager udgangspunkt i en manual

med fastlagte temaer for hvert møde. Forløbet

består som udgangspunkt af ti gruppemøder af to

timers varighed og med et opfølgende møde efter

tre måneder. Forløbet er manualbaseret, og hvert

møde er grundigt beskrevet i manualen. Hvert

møde indledes med, at gruppelederen introdu-

cerer dagens tema, hvorefter deltagerne laver

gruppeøvelser og diskussioner, individuelt arbejde

eller rollespil. På møderne deles forældre og børn

ofte op og laver øvelser og aktiviteter hver for

sig. Mødet afsluttes med en opsamling. Imellem

møderne skal forældrene lave øvelser hjemme

sammen med barnet eller den unge, og på mø-

derne giver gruppelederen løbende feedback på

forældrenes strategier og adfærd ift. barnet eller

den unge.

En undersøgelse fra Angstklinikken ved Aarhus

Universitet (140) har vist, at Cool Kids-pro-

grammet hjælper rigtig mange børn og unge af

med deres angst. Undersøgelsen viste, at omkring

75% af børnene efter afsluttet behandling var fri

af deres sværeste angstdiagnose, og 58% var fri

af alle angstdiagnoser. Undersøgelsen viste også

andre positive effekter af behandlingen: Børnene

oplevede at kunne flere ting efter behandlingen,

at de fik mere selvtillid, og at de følte sig mindre

triste. En opfølgning viste, at effekten af behand-

lingen holdt selv et år efter afsluttet behandling

(141), men effekten vil muligvis være noget mindre,

når programmet implementeres i samfundet

sammenlignet med de gode resultater fra afprøv-

ningerne i universitetsregi (140). Ovenstående

positive effekter af Cool Kids er i overensstem-

214

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

melse med andre tidligere internationale rando-

miserede kontrollerede forsøg (142-144). Den

seneste opgørelse over programmets udbredelse

er fra 2015. Her blev det opgjort, at 28 ud af 53

adspurgte kommuner havde implementeret Cool

Kids i meget varierende omfang og kvalitet (145).

En dansk version af Cool Kids, FÅ STYR PÅ

angsten, som lige nu implementeres i en række

kommuner, er udviklet af Center for Angst ved

Københavns Universitet. FÅ STYR PÅ angsten er

et forældrebaseret selvhjælpsprogram til børn i 1.

til 6. klasse, der er baseret på kognitive adfærdste-

rapeutiske principper. Ved at deltage i programmet

lærer forældre, hvad de har brug for at vide, for

at kunne behandle deres barns moderate angst i

hjemmet. Forældrene lærer bl.a. hvordan, de skal

bruge de medfølgende manualer til sig selv og

barnet. Manualerne giver detaljerede beskrivelser

af, hvad man skal gøre for at få styr på angsten.

Det gennemføres over ti uger og er manualba-

seret.

De Utrolige År – Forældreprogram (DUÅ-For-

ældreprogram) (91)

DUÅ-Forældreprogrammet er som nævnt i

kapitel 7.5.2 en metode, der er rettet mod forældre

til 6-12-årige børn, som har til formål at styrke

forældre-barn-relationen og børnenes sociale og

emotionelle kompetencer. Et studie af 36 danske

børn med en gennemsnitsalder på 6,4 år viste

positive effekter på børnenes adfærdsproblemer

(86). Et studie af 64 3-8-årige danske børn viste

positive effkter i ADHD-symptomer rapporteret

af mødrene til børnene, og effekten var den

samme, når man kombinerede forældretræning

med lærertræning (146).

Lavintensiv indsats (147)

Center for Angst ved Institut for Psykologi på

Københavns Universitet tilbyder behandling af

børn med angst, obsessiv-kompulsiv tilstand

(OCD), skolevægring og depression (148). Cen-

tret bidrager til selektivt forebyggende indsatser

ved hjælp af efteruddannelses- og supervisions-

forløb til psykologer og andre faggrupper. Centret

har afprøvet en ny lavintensiv form for kognitiv

adfærdsterapi i form af et gruppebaseret pro-

gram til forældre til 7-12-årige børn med angst.

Programmet omfatter 90 minutters terapeutisk

indsats pr. familie. En foreløbig evaluering baseret

på før- og eftermålinger med en revideret udgave

af Child Anxiety and Depression Scale viste en

signifikant reduktion i forældrenes rapportering

af angstsymptomer hos børnene og i børnenes

egen rapportering. Forfatterne til evalueringen har

vurderet, at en sådan lavintensiv indsats kan være

et nyttigt bidrag til indsatsen mod angst, men at

der er behov for yderligere effektstudier.

215

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

7.7

REFERENCER

Svendsen GT. Forældrenes betydning for et barn med

ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser. Socialstyrelsen;

2021. Available from: https://vidensportal.dk/temaer/

Opmaerksomhedsforstyrrelser/foraeldrenes-betyd-

ning-for-et-barn-med-adhd-og-opmaerksomhedsforstyr-

relser.

Kazdin AE, Weisz JR. Introduction. Context background,

and goals. I: Weisz JR, Kazdin AE, eds. Evidence-based

psychotherapies for children and adolescents. New York:

Guilford Press; 2010: 3–9.

Bellman M, Vijeratnam S. From child health surveillance to

13.

11.

Kitzman HJ, Olds DL, Cole RE, Hanks CA, Anson EA,

Arcoleo KJ, Luckey DW, Knudtson MD, Henderson

Jr CR, Holmberg JR. Enduring effects of prenatal and

infancy home visiting by nurses on children: Follow-up of

a randomized trial among children at age 12 years. Arch

Pediatr Adolesc Med. 2010; 164: 412–8.

12.

Olds DL, Robinson J, O’Brien R, Luckey DW, Pettitt LM,

Henderson CRJ, Ng RK, Sheff KL, Korfmacher J, Hiatt S,

Talmi A. Home visiting by paraprofessionals and by nurses:

A randomized, controlled trial. Pediatrics. 2002; 110:

486–96.

Mejdoubi J, van den Heijkant SCCM, van Leerdam FJM,

Heymans MW, Crijnen A, Hirasing RA. The effect of

VoorZorg, the Dutch nurse-family partnership, on child

maltreatment and development: A randomized controlled

trial. PLoS One. 2015; 10: e0120182.

Sierau S, Dähne V, Brand T, Kurtz V, von Klitzing K,

Jungmann T. Effects of home visitation on maternal com-

petencies, family environment, and child development: A

randomized controlled trial. Prev Sci. 2016; 17: 40–51.

Robling M, Bekkers M-J, Bell K, Butler CC, Can-

nings-John R, Channon S, Martin BC, Gregory JW,

Hood K, Kemp A, Kenkre J, Montgomery AA, Moody G,

Owen-Jones E, Pickett K, Richardson G, Roberts ZES,

Ronaldson S, Sanders J, Stamuli E, Torgerson D. Effective-

ness of a nurse-led intensive home-visitation programme

for first-time teenage mothers (Building Blocks): A

pragmatic randomised controlled trial. Lancet. 2016; 387:

146–55.

Peacock S, Konrad S, Watson E, Nickel D, Muhajarine

N. Effectiveness of home visiting programs on child

outcomes: A systematic review. BMC Public Health. 2013;

13: 17.

Pontoppidan M, Klest SK, Patras J, Rayce SB. Effects of

universally offered parenting interventions for parents with

infants: A systematic review. BMJ Open. 2016; 6: e011706.

Barlow J, Bergman H, Kornør H, Wei Y, Bennett C.

Group-based parent training programmes for improving

emotional and behavioural adjustment in young children.

Cochrane Database Syst Rev. 2016; 2016: CD003680.

Rayce SB, Rasmussen IS, Klest SK, Patras J, Pontoppidan

M. Effects of parenting interventions for at-risk parents

with infants: A systematic review and meta-analysis. BMJ

Open. 2017; 7: e015707.

child health promotion, and onwards: A tale of babies and

bathwater. Arch Dis Child. 2012; 97: 73–7.

Guldager E. Sundhedsplejen på vægten. København:

Munksgaard; 1992: 39–109.

Hirani J, Pontoppidan M, Wüst M, Rayce S. Trivsel og

hverdagsliv i danske småbørnsfamilier under covid-19-ned-

lukningen foråret 2020. København: VIVE; 2021.

Petersen KE, Kraglund K, Ladefoged L. Betydningen

af sundhedsplejens ekstra tilrettelagte indsatser for små

børn og deres forældre. København: Danmarks institut for

Pædagogik og Uddannelse, AU; 2017.

Ciliska D, Mastrilli P, Ploeg J, Hayward S, Brunton G,

Underwood J. The effectiveness of home visiting as a

delivery strategy for public health nursing interventions to

clients in the prenatal and postnatal period: A systematic

review. Prim Health Care Res Dev. 2001; 2: 41–54.

Olds DL, Robinson J, Pettitt L, Luckey DW, Holmberg

J, Ng RK, Isacks K, Sheff K, Henderson Jr CR. Effects of

home visits by paraprofessionals and by nurses: Age 4

follow-up results of a randomized trial. Pediatrics. 2004;

114: 1560–8.

Olds DL, Kitzman H, Cole R, Robinson J, Sidora K,

Luckey DW, Henderson Jr CR, Hanks C, Bondy J,

Holmberg JR. Effects of nurse home-visiting on maternal

life course and child development: Age 6 follow-up results

of a randomized trial. Pediatrics. 2004; 114: 1550–9.

10.

Olds DL, Holmberg JR, Donelan-McCall N, Luckey

DW, Knudtson MD, Robinson J. Effects of home visits by

paraprofessionals and by nurses on children: Follow-up of

a randomized trial at ages 6 and 9 years. JAMA Pediatr.

2014; 168: 114–21.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

216

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

20.

Wright B, Hackney L, Hughes E, Barry M, Glaser D, Prior

V, Allgar V, Marshall D, Barrow J, Kirby N, Garside M,

Kaushal P, Perry A, McMillan D. Decreasing rates of disor-

ganised attachment in infants and young children, who are

at risk of developing, or who already have disorganised at-

tachment. A systematic review and meta-analysis of early

parenting interventions. PLoS One. 2017; 12: e0180858.

21.

Barlow J, Bennett C, Midgley N, Larkin SK, Wei Y.

Parent-infant psychotherapy for improving parental and

infant mental health. Cochrane database Syst Rev. 2015; 1:

CD010534.

22.

Beck CT. The effects of postpartum depression on child

development: A meta-analysis. Arch Psychiatr Nurs. 1998;

12: 12–20.

23.

Field T. Infants of depressed mothers. Infant Behav Dev.

1995; 18: 1–13.

24.

Righetti-Veltema M, Conne-Perréard E, Bousquet A,

Manzano J. Postpartum depression and mother-infant

relationship at 3 months old. J Affect Disord. 2002; 70:

291–306.

25.

Martins C, Gaffan EA. Effects of early maternal

depression on patterns of infant-mother attachment: A

meta-analytic investigation. J Child Psychol Psychiatry.

2000; 41: 737–46.

26.

Nylen KJ, Moran TE, Franklin CL, O’hara MW. Maternal

depression: A review of relevant treatment approaches

for mothers and infants. Infant Ment Health J. 2006; 27:

327–43.

27.

Poobalan AS, Aucott LS, Ross L, Smith WCS, Helms PJ,

Williams JHG. Effects of treating postnatal depression

on mother-infant interaction and child development:

Systematic review. Br J Psychiatry. 2007; 191: 378–86.

28.

Kersten-Alvarez LE, Hosman CMH, Riksen-Walraven

JM, Van Doesum KTM, Hoefnagels C. Which preventive

interventions effectively enhance depressed mothers’

sensitivity? A meta-analysis. Infant Ment Health J. 2011; 32:

362–76.

29.

Cuijpers P, Weitz E, Karyotaki E, Garber J, Andersson

G. The effects of psychological treatment of maternal

depression on children and parental functioning: A me-

ta-analysis. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2015; 24: 237–45.

30.

Tsivos Z-L, Calam R, Sanders MR, Wittkowski A. Interven-

tions for postnatal depression assessing the mother-in-

fant relationship and child developmental outcomes: A

systematic review. Int J Womens Health. 2015; 7: 429–47.

31.

Letourneau NL, Dennis C-L, Cosic N, Linder J. The

effect of perinatal depression treatment for mothers on

parenting and child development: A systematic review.

Depress Anxiety. 2017; 34: 928–66.

32.

Rayce SB, Rasmussen IS, Væver MS, Pontoppidan M.

Effects of parenting interventions for mothers with de-

pressive symptoms and an infant: Systematic review and

meta-analysis. BJPsych open. 2020; 6: e9.

33.

Arango C, Díaz-Caneja CM, McGorry PD, Rapoport J,

Sommer IE, Vorstman JA, McDaid D, Marín O, Serra-

no-Drozdowskyj E, Freedman R, Carpenter W. Preventive

strategies for mental health. The Lancet Psychiatry. 2018;

5: 591-604.

34.

Morrell CJ, Sutcliffe P, Booth A, Stevens J, Scope A, Ste-

venson M, Harvey R, Bessey A, Cantrell A, Dennis C-L,

Ren S, Ragonesi M, Barkham M, Churchill D, Henshaw

C, Newstead J, Slade P, Spiby H, Stewart-Brown S. A

systematic review, evidence synthesis and meta-analysis of

quantitative and qualitative studies evaluating the clinical

effectiveness, the cost-effectiveness, safety and acceptabi-

lity of interventions to prevent postnatal depression.

Health Technol Assess. 2016; 20: 1–414.

Willumsen G. Tidlig indsats for sårbare familier. Afdæk-

ning af kommunernes indsats til gravide, spæd- og små-

børn og deres forældre med udgangspunkt i sundhedsple-

jens ydelser. København: Sundhedsstyrelsen; 2017.

White C, Webster-Stratton C. The Incredible Years Baby

and Toddler Parent Programmes: Promoting attachment

and infants’ brain development. Int J Birth Parent Educ.

2014; 2: 31–5.

Slade A, Sadler L, De Dios-Kenn C, Webb D, Curri-

er-Ezepchick J, Mayes L. Minding the baby: A reflective

parenting program. Psychoanal Study Child. 2005; 60:

74–100.

Simonsen M, Trillingsgaard T. Familieiværksætterne: En

indledende analyse. Aarhus: AU; 2019.

Andersen J, Guldager E, Samberg V, Gundelach S. Klar til

barn. København: Servicestyrelsen; 2011.

Wüst M, Kristiansen I, Trillingsgaard T, Fentz H. Dit første

barn. Evaluering af et universelt forældrekursus udbudt til

førstegangsforældre i Frederiksberg Kommunes Sund-

hedspleje Notat 1: Baseline. København: VIVE; 2018.

Hansen AT, Wüst M, Andersen LH, Fentz HN, Simonsen,

Marianne Trillingsgaard T. Dit Første Barn. Evaluering af et

universelt forældrekursus udbudt til førstegangsforældre

i Frederiksberg Kommunes Sundhedspleje. København:

VIVE; 2020.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

217

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

42.

Egsmose Pedersen I, Haase T, Krogh M, Væver MS.

Sundhedsplejersker i ti kommuner hjælper forskerne med

at kortlægge og styrke førstegangsforældres ressourcer.

Sundhedsplejersken. 2019; 7–11.

43.

Væver MS, Smith-Nielsen J, Lange T. Copenhagen infant

mental health project: Study protocol for a randomized

controlled trial comparing circle of security –parenting

and care as usual as interventions targeting infant mental

health risks. BMC Psychol. 2016; 4: 57.

44.

Rambøll. Børns trivsel i familier med overvægt eller andre

sundhedsrisici. Tværgående evaluering. København:

Sundhedsstyrelsen; 2015.

45.

Webster-Stratton C. The Incredible Years parents, babies

and toddler series: Leader guide manual. First edition.

46.

Seattle: Incredible Years; 2008.

Pontoppidan M, Klest SK, Sandoy TM. The Incredible

Years Parents and Babies Program: A pilot randomized

controlled trial. PLoS One. 2016; 11: e0167592.

Pontoppidan M, Sandoy TM, Klest SK. One-year

follow-up of The Incredible Years Parents and Babies

Program: A pilot randomized controlled trial. Scand J child

Adolesc psychiatry Psychol. 2020; 8: 123–34.

Jacobsen R, Pedersen H, Brinck S, Iversen K, Kii l A,

Andersen S, Hindsholm K, Storegaard RL, Kloppenborg

HS. Slutevaluering af familierettede og forebyggende

indsatser i ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt”. København:

Oxford Research & VIVE; 2018.

Evans S, Davies S, Williams M, Hutchings J. Short-term

benefits from the Incredible Years Parents and Babies

Programme in Powys. Community Pract J. 2015; 88: 46–8.

Jones CH, Erjavec M, Viktor S, Hutchings J. Outcomes

of a comparison study into a group-based infant parenting

programme. J Child Fam Stud. 2016 ;25: 3309–21.

Hutchings J, Griffith N, Bywater T, Williams ME. Evalu-

ating the Incredible Years Toddler Parenting Programme

with parents of toddlers in disadvantaged (Flying Start)

areas of Wales. Child Care Health Dev. 2017; 43: 104–13.

Kristensen IH, Simonsen M, Trillingsgaard T, Kronborg H.

Video feedback promotes relations between infants and

vulnerable first-time mothers: A quasi-experimental study.

BMC Pregnancy Childbirth. 2017; 17: 379.

Vik K, Rohde R. Tiny moments of great importance:

The Marte Meo method applied in the context of early

mother-infant interaction and postnatal depression.

Utilizing Daniel Stern’s theory of “schemas of being with”

in understanding empirical findings and developing a stri.

Clin Child Psychol Psychiatry. 2014; 19: 77–89.

54.

Kristensen IH, Trillingsgaard T, Simonsen M, Kronborg

H. Are health visitors’ observations of early parent-infant

interactions reliable? A cross-sectional design. Infant Ment

Health J. 2017; 38: 276–88.

55.

Høivik MS, Lydersen S, Drugli MB, Onsøien R, Hansen

MB, Nielsen TSB. Video feedback compared to treatment

as usual in families with parent-child interactions problems:

A randomized controlled trial. Child Adolesc Psychiatry

Ment Health. 2015; 9: 3.

56.

Ordway MR, Sadler LS, Dixon J, Close N, Mayes L, Slade

A. Lasting effects of an interdisciplinary home visiting

program on child behavior: Preliminary follow-up results of

a randomized trial. J Pediatr Nurs. 2014; 29: 3–13.

57.

Sadler LS, Slade A, Close N, Webb DL, Simpson T,

Fennie K, Mayes LC. Minding the Baby: Enhancing reflec-

tiveness to improve early health and relationship outcomes

in an interdisciplinary home visiting program. Infant Ment

Health J. 2013; 34: 391–405.

Longhi E, Murray L, Wellsted D, Hunter R, Mackenzie

K, Taylor-Colls S, Fonagy P, Fearon R. Minding the Baby

(MTB) home-visiting programme for vulnerable young

mothers: Results of a randomised controlled trial in the

UK. London: NSPCC; 2019.

Cooper G, Hoffman KT, Powell B. Circle of Security:

COS-P Facilitator DVD Manual 5.0. Spokane, WA:

Marycliff Institute; 2009.

Hoffman KT, Marvin RS, Cooper G, Powell B. Changing

toddlers’ and preschoolers’ attachment classifications: The

Circle of Security intervention. J Consult Clin Psychol.

2006; 74: 1017–26.

Aarestrup AK, Væver MS, Petersen J, Røhder K, Schiøtz

M. An early intervention to promote maternal sensitivity

in the perinatal period for women with psychosocial

vulnerabilities: Study protocol of a randomized controlled

trial. BMC Psychol. 2020; 8: 41.

Cassidy J, Ziv Y, Stupica B, Sherman LJ, Butler H, Karfgin

A, Cooper G, Hoffman KT, Powell B. Enhancing attach-

ment security in the infants of women in a jail-diversion

program. Attach Hum Dev. 2010; 12: 333–53.

Cassidy J, Woodhouse SS, Sherman LJ, Stupica B, Lejuez

CW. Enhancing infant attachment security: An examina-

tion of treatment efficacy and differential susceptibility.

Dev Psychopathol. 2011; 23: 131–48.

Dehghani A, Malekpour M, Abedi A, Amiri S. The

efficacy of circle of security on attachment and well-being

in preschool children. Manag Sci Lett. 2014; 4: 607–12.

47.

58.

48.

59.

60.

49.

50.

61.

51.

62.

52.

63.

53.

64.

218

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

65.

Cassidy J, Brett BE, Gross JT, Stern JA, Martin DR, Mohr

JJ, Woodhouse SS. Circle of security-parenting: A ran-

domized controlled trial in head start. Dev Psychopathol.

2017; 29: 651–73.

66.

Neander K, Mothander PR. Trygghetscirkeln för ett

reflekterande föräldraskap. Stockholm: Psykologiska

Institutionen, Stockholms Universitet; 2015.

67.

Yaholkoski A, Hurl K, Theule J. Efficacy of the Circle of

Security Intervention: A Meta-Analysis. J Infant, Child,

Adolesc Psychother. 2016; 15: 95–103.

68.

Odense Kommune. FAMKO Odense. Available from:

https://www.odense.dk/famko.

69.

Pontoppidan M, Friis-Hansen M. FAMKO Vest evalu-

ering. VIVE; Undersøgelse i gang; 2018-2023. Available

from: https://www.vive.dk/da/undersoegelser/fam-

ko-vest-evaluering-2548/.70.

Jacobsen AL, Garval S. Familiens Hus. Socialstyrelsen,

2020. Available from: https://vidensportal.dk/temaer/un-

ge-foraeldre/indsatser/familiens-hus.

Sivertsen M. Hvordan virker indsatsen mod negativ social

arv. København: Socialforskningsinstituttet; 2007.

Fallesen P, Andersen S. Opfølgende evaluering af ind-

satser rettet mod udsatte unge mødres beskæftigelse og

uddannelsesaktivitet i fire danske kommuner. København:

Rockwool Fondens Forskningsenhed; 2017.

Vinther M. NBO Metoden – Et vindue ind til spædbar-

nets før sproglige verden. Sundhedsplejersken. 2015; 37:

28–31.

Kristensen IH, Juul S, Kronborg H. What are the effects of

supporting early parenting by newborn behavioral obser-

vations (NBO)? A cluster randomised trial. BMC Psychol.

2020; 8: 107.

Barlow J, Herath NI, Bartram Torrance C, Bennett C, Wei

Y. The Neonatal Behavioral Assessment Scale (NBAS)

and Newborn Behavioral Observations (NBO) system

for supporting caregivers and improving outcomes in

caregivers and their infants. Cochrane database Syst Rev.

2018; 3: CD011754.

Salari R, Enebrink P. Role of universal parenting programs

in prevention. I: Sanders MR, Morawska A, eds. Handbook

of Parenting and Child Development Across the Lifespan.

Cham: Springer International Publishing; 2018: 713–43.

Asmussen K, Feinstein L, Martin J, Chowdry H.

Foundations for life: What works to support parent child

interaction in the early years. London: Early Intervention

Foundation; 2016.

78.

Jeppesen P, Wolf RT, Nielsen SM, Christensen R, Plessen

KJ, Bilenberg N, Thomsen PH, Thastum M, Neumer S-P,

Puggaard LB, Agner Pedersen MM, Pagsberg AK, Sil-

verman WK, Correll CU. Effectiveness of transdiagnostic

cognitive-behavioral psychotherapy compared with ma-

nagement as usual for youth with common mental health

problems: A randomized clinical trial. JAMA psychiatry.

2021; 78: 250–60.

79.

Whalen DJ, Sylvester CM, Luby JL. Depression and

anxiety in preschoolers: A review of the past 7 years. Child

Adolesc Psychiatr Clin N Am. 2017; 26: 503–22.

80.

Sampaio F, Sarkadi A, Salari R, Zethraeus N, Feldman

I. Cost and effects of a universal parenting programme

delivered to parents of preschoolers. Eur J Public Health.

2015; 25: 1035–42.

81.

Bakermans-Kranenburg MJ, van IJzendoorn MH, Juffer F.

Less is more: Meta-analyses of sensitivity and attachment

interventions in early childhood. Psychol Bull. 2003; 129:

195–215.

82.

Furlong M, McGilloway S, Bywater T, Hutchings J, Smith

SM, Donnelly M. Cochrane review: Behavioural and cog-

nitive-behavioural group-based parenting programmes

for early-onset conduct problems in children aged 3

to 12 years (Review). Evidence-Based Child Health A

Cochrane Rev J. 2013; 8: 318–692.

83.

Møller MØ, Iversen K. Systematisk review af effektviden

om” De Utrolige År”(DUÅ): Et forskningsnotat om DUÅ

børne-, forældre-og lærerprogrammer. København:

KORA; 2016.

84.

Socialstyrelsen. Forebyggelse og tidlig indsats. Available

from: https://vidensportal.dk/temaer/Tidlig-indsats.

85.

Benediktson A, Willumsen A. De Utrolige År - Foræl-

dreprogrammet Basic Førskole. Odense: Socialstyrelsen;

2020. Available from: https://vidensportal.dk/temaer/

udadreagerende-adfaerd/indsatser/de-utrolige-ar-forael-

dreprogrammet-basic-forskole.

86.

Trillingsgaard T, Trillingsgaard A, Webster-Stratton C.

Assessing the effectiveness of the “Incredible Years

Parent Training” to parents of young children with ADHD

symptoms - a preliminary report. Scand J Psychol. 2014;

55: 538–45.

87.

Larsson B, Fossum S, Clifford G, Drugli MB, Handegård

BH, Mørch W-T. Treatment of oppositional defiant and

conduct problems in young Norwegian children: Results of

a randomized controlled trial. Eur Child Adolesc Psychi-

atry. 2009; 18: 42–52.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

77.

219

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

88.

Axberg U, Broberg AG. Evaluation of “the Incredible

Years” in Sweden: The transferability of an American pa-

rent-training program to Sweden. Scand J Psychol. 2012;

53: 224–32.

89.

Stattin H, Enebrink P, Özdemir M, Giannotta F. A national

evaluation of parenting programs in Sweden: The short-

term effects using an RCT effectiveness design. J Consult

Clin Psychol. 2015; 83: 1069–84.

90.

COWI. Evaluering af helhedsorienteret indsats til

udsatte etniske minoritetsforældre gennem afprøvning

af forældreprogrammet De Utrolige År: DUÅ Førskole,

slutevaluering. København: Udlændinge- og Integrations-

ministeriet; 2019.

91.

Menting ATA, Orobio de Castro B, Matthys W. Effecti-

veness of the Incredible Years parent training to modify

disruptive and prosocial child behavior: A meta-analytic

review. Clin Psychol Rev. 2013; 33: 901–13.

Gardner F, Leijten P. Incredible Years parenting interven-

tions: Current effectiveness research and future directions.

Curr Opin Psychol. 2017; 15: 99–104.

Overbeek G, van Aar J, de Castro BO, Matthys W, Wee-

land J, Chhangur RR, Leijten P. Longer-term outcomes of

the Incredible Years Parenting Intervention. Prev Sci. 2021;

22: 419–31.

Sanders MR, Kirby JN, Tellegen CL, Day JJ. The Triple

P-Positive Parenting Program: A systematic review and

meta-analysis of a multi-level system of parenting support.

Clin Psychol Rev. 2014; 34: 337–57.

Triple P International. The system explained. Available

from: https://www.triplep.net/glo-en/the-triple-p-system-

at-work/the-system-explained/.

Hovgaard EN, Jacobsen AL. Triple P – Positive Parenting

Program (niveau 4 & 5). Socialstyrelsen; 2020. Available

from: https://vidensportal.dk/temaer/Omsorgssvigt/

indsatser/triple-p-2013-positive-parenting-program-ni-

veau-4-5.

Whittingham K, Sofronoff K, Sheffield J, Sanders MR.

Stepping Stones Triple P: An RCT of a parenting program

with parents of a child diagnosed with an autism spectrum

disorder. J Abnorm Child Psychol. 2009; 37: 469–80.

Ruane Ai, Carr A. Systematic review and meta-analysis

of Stepping Stones Triple P for parents of children with

disabilities. Fam Process. 2019; 58: 232–46.

Tellegen CL, Sanders MR. Stepping Stones Triple

P-Positive Parenting Program for children with disability:

A systematic review and meta-analysis. Res Dev Disabil.

2013; 34: 1556–71.

100.

Sherr L, Skar A-MS, Clucas C, von Tetzchner S, Hundeide

K. Evaluation of the International Child Development

Programme (ICDP) as a community-wide parenting

programme. Eur J Dev Psychol. 2014; 11: 1–17.

101.

Hundeide K. Ledet samspill fra spedbarn til skolealder.

Håndbok til ICDPs sensitiviseringsprogram [Guided inte-

raction from infancy to school age. Handbook to ICDP’s

sensitivity programme]. Oslo, Norway: Vett og Viten;

2001.

102.

Hovgaard EN, Jacobsen AL. ICDP: International Child

Development Program. Socialstyrelsen; 2019. Available

from: https://vidensportal.dk/temaer/Omsorgssvigt/

indsatser/icdp-2013-international-child-development-pro-

gram.

103.

Skar A-MS, von Tetzchner S, Clucas C, Sherr L. The long-

term effectiveness of the International Child Development

Programme (ICDP) implemented as a community-wide

parenting programme. Eur J Dev Psychol. 2015; 12: 54–68.

104.

Juffer F, Bakermans-Kranenburg M, van Ijzendoorn M.

Promoting Positive Parenting. An attachment-based

intervention. Amsterdam: Routledge; 2008.

105.

Juffer F, Bakermans-Kranenburg MJ. Working with Vi-

deo-feedback Intervention to promote Positive Parenting

and Sensitive Discipline (VIPP-SD): A case study. J Clin

Psychol. 2018; 74: 1346–57.

106.

Van Zeijl J, Mesman J, Van IJzendoorn MH, Baker-

mans-Kranenburg MJ, Juffer F, Stolk MN, Koot HM,

Alink LRA. Attachment-based intervention for enhancing

sensitive discipline in mothers of 1- to 3-year-old children

at risk for externalizing behavior problems: a rando-

mized controlled trial. J Consult Clin Psychol. 2006; 74:

994–1005.

107.

Kalinauskiene L, Cekuoliene D, Van Ijzendoorn MH,

Bakermans-Kranenburg MJ, Juffer F, Kusakovskaja I.

Supporting insensitive mothers: The Vilnius randomized

control trial of video-feedback intervention to promote

maternal sensitivity and infant attachment security. Child

Care Health Dev. 2009; 35: 613–23.

108.

Bakermans-Kranenburg MJ, Breddels-van Baardewijk

P, Juffer F, Velderman M, IJzendoorn MH. Insecure

mothers with temperamentally reactive infants: A chance

for intervention. I: Juffer F, Bakermans-Kranenburg MJ,

IJzendoorn MH, eds. Promoting Positive Parenting: An

Attachment-Based Intervention Monographs in parenting

series. New York: Lawrence Erlbaum Associates; 2008:

75–90.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

220

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

109.

Yagmur S, Mesman J, Malda M, Bakermans-Kranenburg

MJ, Ekmekci H. Video-feedback intervention increases

sensitive parenting in ethnic minority mothers: A rando-

mized control trial. Attach Hum Dev. 2014; 16: 371–86.

110.

Klein Velderman M, Bakermans-Kranenburg MJ, Juffer

F, Van IJzendoorn MH, Mangelsdorf SC, Zevalkink J.

Preventing preschool externalizing behavior problems

through video-feedback intervention in infancy. Infant

Ment Health J. 2006; 27: 466–93.

111.

Stams G-J, Juffer F, Van Ijzendoorn M, Hoksbergen R.

Attachment-based intervention in adoptive families in in-

fancy and children’s development at age 7: Two follow-up

studies. Br J Dev Psychol. 2001; 19: 159.

112.

Center for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF),

Institut for Psykologi, KU. Video-feedback Intervention

to Promote Positive Parenting and Sensitive Discipline

(VIPP-SD). Available from: https://psy.ku.dk/cif/forskning/

video-feedback-intervention-to-promote-positive-paren-

ting-and-sensitive-discipline/.

Skovgaard AM, Ammitzbøll J. PUF–programmet giver

sundhedsplejerskerne et forbedret grundlag til at opspore

og intervenere overfor mental sårbarhed hos småbørn.

Sundhedsplejersken. 2019; 8: 1–6.

Skovgaard AM, Ammitzbøll J, Statens Institut for Folke-

sundhed, SDU. Små Børns Sundhed. 2021. Available from:

https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/smaa_bo-

erns_sundhed.

Sigmarsdóttir M, Thorlacius Ö, Guðmundsdóttir EV,

DeGarmo DS. Treatment effectiveness of PMTO for

children’s behavior problems in Iceland: Child outcomes

in a nationwide randomized controlled trial. Fam Process.

2015; 54: 498–517.

Lindberg MR, Molberg MR, Scavenius C. Effekten af

familiebehandling i Danmark - et felteksperiment med

PMTO og anden familiebehandling. København: VIVE;

2019.

Helander M, Lochman J, Högström J, Ljótsson B, Hellner

C, Enebrink P. The effect of adding Coping Power

Program-Sweden to Parent Management Training-effects

and moderators in a randomized controlled trial. Behav

Res Ther. 2018; 103: 43–52.

Svendsen GT, Pedersen GL. PMTO: Parent Management

Training, Oregon. Socialstyrelsen; 2020. Available from:

https://vidensportal.dk/temaer/udadreagerende-adfaerd/

indsatser/pmto-parent-management-training-oregon.

119.

Scavenius C, Chacko A, Lindberg MR, Granski M, Varda-

nian MM, Pontoppidan M, Hansen H, Eiberg M. Parent

management training Oregon model and family-based

services as usual for behavioral problems in youth: A

national randomized controlled trial in Denmark. Child

Psychiatry Hum Dev. 2020; 51: 839–52.

120.

ADHD-foreningen. Kærlighed i Kaos. Available from:

https://adhd.dk/kaerlighed-i-kaos/.

121.

ADHD-foreningen. Afholdelse af Kærlighed i Kaos. Avai-

lable from: https://adhd.dk/kaerlighed-i-kaos-dansk-ud-

viklet/afholdelse-af-kaerlighed-i-kaos/.

122.

Scavenius C, Andersen LK, Frøslev-Thomsen K, Hen-

ze-Pedersen S, Lindberg MR. Evaluering af tre projekter

i Socialstyrelsens Forældreprogram. Implementering,

udvikling og omkostninger ved Kærlighed i Kaos, Parent

Management Training Oregon og Mentor-støttekontakt-

personsindsats. København: VIVE; 2018.

123.

Lange A-M, Daley D, Frydenberg M, Houmann T,

Kristensen LJ, Rask CU, Sonuga-Barke E, Sønder-

gaard-Baden S, Udupi A, Thomsen PH. Parent training for

preschool ADHD in routine, specialist care: A randomized

controlled trial. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry.

2018; 57: 593–602.

124.

Region Midtjylland. New Forest Parenting Programme:

Uddannelse til NFPP-terapeut. Aarhus: Region Midt-

jylland; 2018. Available from: https://rm.plan2learn.dk/

ExtendedDescription.aspx?CourseId=58471&BackUr-

l=%2fKursusValg.aspx%3fid%3d58471.

125.

Sonuga-Barke EJ, Daley D, Thompson M, Laver-Brad-

bury C, Weeks A. Parent-based therapies for preschool

attention-deficit/hyperactivity disorder: A randomized,

controlled trial with a community sample. J Am Acad

Child Adolesc Psychiatry. 2001; 40: 402–8.

126.

Thompson MJJ, Laver-Bradbury C, Ayres M, Le Poidevin

E, Mead S, Dodds C, Psychogiou L, Bitsakou P, Daley

D, Weeks A, Brotman LM, Abikoff H, Thompson P,

Sonuga-Barke EJS. A small-scale randomized controlled

trial of the revised new forest parenting programme for

preschoolers with attention deficit hyperactivity disorder.

Eur Child Adolesc Psychiatry. 2009; 18: 605–16.

127.

D’Arcy C, Meng X. Prevention of common mental disor-

ders: Conceptual framework and effective interventions.

Curr Opin Psychiatry. 2014; 27: 294–301.

128.

Johnstone KM, Kemps E, Chen J. A meta-analysis of

universal school-based prevention Programs for anxiety

and depression in children. Clin Child Fam Psychol Rev.

2018; 21: 466–81.

113.

114.

115.

116.

117.

118.

221

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

7 FORÆLDRERETTEDE INDSATSER

129.

Waddell C, Hua JM, Garland OM, Peters RD, McEwan

K. Preventing mental disorders in children: A systematic

review to inform policy-making. Can J Public Health.

2007; 98: 166–73.

130.

Ahlen J, Lenhard F, Ghaderi A. Universal prevention for

anxiety and depressive symptoms in children: A meta-ana-

lysis of randomized and cluster-randomized trials. J Prim

Prev. 2015; 36: 387–403.

131.

Merry SN, Hetrick SE, Cox GR, Brudevold-Iversen T, Bir

JJ, McDowell H. Psychological and educational interven-

tions for preventing depression in children and adole-

scents. Cochrane database Syst Rev. 2011:CD003380.

132.

Leijten P, Gardner F, Landau S, Harris V, Mann J,

Hutchings J, Beecham J, Bonin E-M, Scott S. Research

review: Harnessing the power of individual participant

data in a meta-analysis of the benefits and harms of the

Incredible Years parenting program. J Child Psychol

Psychiatry. 2018; 59: 99–109.

Reinke WM, Herman KC, Dong N. The Incredible Years

Teacher Classroom Management Program: Outcomes

from a group randomized trial. Prev Sci. 2018; 19: 1043–54.

Price J, Chamberlain P, Landsverk J, Reid J. KEEP

foster-parent training intervention: Model description and

effectiveness. Child Fam Soc Work. 2009; 14: 233–42.

Oxford Research. Evaluering af Keeping Foster Parents

Trained and Supported (KEEP). Frederiksberg: Socialsty-

relsen; 2016.

Price JM, Roesch S, Walsh NE, Landsverk J. Effects of the

KEEP Foster Parent Intervention on child and sibling be-

havior problems and parental stress during a randomized

implementation trial. Prev Sci. 2015; 16: 685–95.

Oxford Research, CEBR (CBS), PwC. Evaluering af

afprøvningen af metoden “Keeping foster parents trained

and supported (KEEP).” Frederiksberg: Socialstyrelsen;

2017.

Psykiatrifonden. Mind My Mind. Available from: https://

www.psykiatrifonden.dk/boern-unge/mind-my-mind.aspx.

Hudson JL, Newall C, Rapee RM, Lyneham HJ, Sch-

niering CC, Wuthrich VM, Schneider S, Seeley-Wait E,

Edwards S, Gar NS. The impact of brief parental anxiety

management on child anxiety treatment outcomes: A

controlled trial. J Clin child Adolesc Psychol. 2014; 43:

370–80.

140.

Jónsson H, Thastum M, Arendt K, Juul-Sørensen M.

Group cognitive behavioural treatment of youth anxiety

in community based clinical practice: Clinical significance

and benchmarking against efficacy. J Anxiety Disord.

2015; 35: 9–18.

141.

Arendt K, Thastum M, Hougaard E. Efficacy of a Danish

version of the Cool Kids program: A randomized wait-list

controlled trial. Acta Psychiatr Scand. 2016; 133: 109–21.

142.

Rapee RM. Group treatment of children with anxiety

disorders: Outcome and predictors of treatment response.

Aust J Psychol. 2000; 52: 125–9.

143.

Rapee RM, Abbott MJ, Lyneham HJ. Bibliotherapy for

children with anxiety disorders using written materials for

parents: A randomized controlled trial. J Consult Clin

Psychol. 2006; 74: 436–44.

144.

Hudson JL, Rapee RM, Deveney C, Schniering CA,

Lyneham HJ, Bovopoulos N. Cognitive-behavioral treat-

ment versus an active control for children and adolescents

with anxiety disorders: A randomized trial. J Am Acad

Child Adolesc Psychiatry. 2009; 48: 533–44.

145.

Hansen LG. Cool Kids/Chilled - angstprogram for børn

og unge. Socialstyrelsen; 2020. Available from: https://

vidensportal.dk/temaer/Born-med-angst/indsatser/cool-

kids.

146.

Rimestad ML, Trillingsgaard T, O’Toole MS, Hougaard E.

Combining parent and teacher training for early ADHD:

A randomized study of effectiveness. J Child Fam Stud.

2018; 27: 1567–78.

147.

Esbjørn BH, Breinholst S, Christiansen BM, Bukh L, Wal-

czak M. Increasing access to low-intensity interventions

for childhood anxiety: A pilot study of a guided self-help

program for Scandinavian parents. Scand J Psychol. 2019;

60: 323–8.

148.

Institut for Psykologi, KU. Center for Angst. Available

from: https://psy.ku.dk/cfa.

133.

134.

135.

136.

137.

138.

139.

222

INDSATSER I DAGTILBUD

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

8 INDSATSER I DAGTILBUD

DETTE KAPITEL UNDERSØGER DAGTILBUDDENES

BETYDNING FOR BØRNS TRIVSEL, UDVIKLING OG

FOREBYGGELSE AF TRIVSELS- OG UDVIKLINGS-

VANSKELIGHEDER. DER TAGES UDGANGSPUNKT

I DANSK FORSKNING OM KVALITETEN I DAGTIL-

BUD EFTERFULGT AF EN GENNEMGANG AF FORSK-

NINGSBASEREDE INDSATSER OG RESULTATER.

8.1

SAMMENFATNING

Indsatser for at løfte kvaliteterne i dagtilbud viser

blandede resultater, men der kan påvises positive

resultater. Følgelig er der potentiale for forbedring

af kvaliteten i daginstitutionerne. Kvalitet i dag-

tilbud er defineret ved de effekter, dagtilbuddet

har ift. børnenes kognitive, sociale og emotionelle

udvikling og trivsel. Især virker potentialet for at

forbedre forholdene for børn fra de hjem, der

har de svageste læringsmiljøer, til at være meget

væsentlig, idet denne gruppe er særligt udsat og

har størst udbytte af kvalitetsforhold i dagtilbud.

Studier viser, at det er muligt at forbedre disse

børns udbytte af at være i dagtilbud. Det skal også

påpeges, at der endnu ikke er danske studier, som

har undersøgt indsatser i dagtilbud for de mindste

børn under tre år. Dette er et vigtigt forskningsom-

råde i lyset af betydningen af den tidlige barndom

for barnets langsigtede udvikling. Der er behov for

at forske mere specifikt i betydningen af danske

dagtilbud i et forebyggelsesperspektiv og i børns

muligheder for at udvikle de kompetencer, der

er nødvendige for at klare sig godt i et samlet

udviklingsforløb, samt i hvordan kvalitetsforhold i

dagtilbud udvider eller begrænser mulighederne.

Der er behov for viden om, hvordan organisering,

ledelse og samarbejde i dagtilbud fører til kvalitet,

så dagtilbuddene bidrager positivt til børnenes

udvikling. Det gælder særligt betydningen af kvali-

teten af dagtilbud for de yngste børn og for børn i

udsatte positioner.

8.2

DAGTILBUDDENES KVALITET OG

BØRNS VILKÅR FOR TRIVSEL, LÆ-

RING OG UDVIKLING

Der mangler systematisk indsigt i kvaliteten af

dagtilbud herhjemme, og der mangler initiativer til

at styrke kvaliteten i områder med mange udsatte

børn. Der er en række undersøgelser, som peger

i retning af, at der er brug for at arbejde med at

styrke kvaliteten i dagtilbuddene, og at der kan

arbejdes med at opspore daginstitutioner med lav

kvalitet og målrettet arbejdet med at løfte kvali-

teten her, så der skabes forbedrede muligheder for

trivsel og udvikling hos børnene.

Hansen et al. (2016) (1) har vist, at der er meget

stor variation fra dagtilbud til dagtilbud, og at

børns vilkår for trivsel, læring og udvikling varierer

fra dagtilbud til dagtilbud. Undersøgelsen viste, at

det især er udfordrende at skabe den høje kvalitet,

der skal til for at skabe forbedrede udviklings-

muligheder for børnene i områder og dagtilbud,

hvor der er mange børn fra udsatte familier (2).

226

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

8 INDSATSER I DAGTILBUD

Forvaltningerne har et ønske om at udvikle en

samlet høj kvalitet, hvor der er mest behov, og

hvor udsatheden er størst. Winther-Lindqvist et al.

(2012) (3) har vist, at børnenes sproglige udvikling

hænger sammen med familiebaggrunden snarere

end med kvaliteten af daginstitutionen, og at

daginstitutionerne ikke gør den ønskede forskel for

børnenes udvikling, og at der må fokuseres særligt

på daginstitutioner med mange børn i udsatte

positioner, da kvaliteten her er særligt afgørende.

I en kortlægning i Program for Læringsledelse

- Dagtilbud (PFL-Dagtilbud) (4) blev det i seks

kommuner undersøgt, hvad der ligger bag, når

dagtilbud placerer sig forskelligt i kvalitetskort-

lægninger. Undersøgelsen viste, at de deltagende

daginstitutioner, der lå lavest, havde mange børn

i udsatte positioner, og omvendt havde daginsti-

tutioner, der lå højt i scoringerne, mange børn fra

en ressourcestærk familiebaggrund. Daginstitu-

tionernes kvaliteter samvarierede med børnenes

socioøkonomiske baggrunde. Det kunne ifølge

pædagogerne være vanskeligt at få hverdagen til

at fungere og at få gennemført det, man satte sig

for, ligesom det kunne være vanskeligt at imøde-

komme de forskellige børns behov, når der var

mange udsatte børn samlet (4). Undersøgelsen

pegede på, at lederens involvering og ledelse af

den pædagogiske faglighed var betydningsfuldt

for variationer i kvalitet. Der var sammenhæng

mellem læringsmiljøets kvalitet, og hvordan

lederne involverede sig og udviklede fagligheden

sammen med de pædagogiske medarbejdere.

I daginstitutioner, der udviklede høj kvalitet, var

lederen tæt på den pædagogiske faglighed, in-

volverede sig i faglige målsætninger, rammesatte,

fulgte op og gav feedback. Omvendt, så indtog

lederne i de daginstitutioner, der scorede lavt, en

mere distanceret tilgang til den faglige ledelse,

og det faglige pædagogiske arbejde var i højere

grad overladt til pædagogerne. Undersøgelsen

viste også, at daginstitutionerne havde forskellige

tilgange til forældresamarbejdet. Nogle daginsti-

tutioner havde en høj grad af forældreinvolvering

og understøttede forældrenes samspil med deres

børn aktivt og differentieret i relation til foræl-

drenes forskellige baggrunde (4).

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2020) (5)

gennemførte for nylig en repræsentativ under-

søgelse af kvaliteten i de danske børnehaver.

Undersøgelsen blev gennemført ved brug af det

internationale redskab Early Childhood Environ-

ment Rating Scale (ECERS-3), der er et observa-

tionsredskab, der kortlægger daginstitutionernes

kvalitet. ECERS-3 er udviklet i USA og anvendes i

en række lande og projekter. Man har bl.a. anvendt

ECERS-3 i vurderingerne af daginstitutionernes

kvalitet i det store engelske EPPSE-studie (6).

Undersøgelsen blev gennemført mellem kl. 9 og

12 i et udsnit af kommunale daginstitutioner for

3-5-årige, og der blev gennemført 165 observa-

tioner i 88 daginstitutioner i 56 kommuner (5). I

observationerne var der 5,8 børn pr. personale,

hvor 56% af personalet havde en pædagogud-

dannelse. Kvalitetsniveauerne i undersøgelsen

havde følgende værdier: utilstrækkelig kvalitet –

tilstrækkelig kvalitet – god kvalitet – fremragende

kvalitet. Danske børnehaver opnåede i gennemsnit

vurderingen tilstrækkelig kvalitet (75%). 19% havde

god kvalitet og 6% utilstrækkelig kvalitet. Ingen

børnehaver imødekom kravene til fremragende

kvalitet. Det var interaktionskvaliteter og organisa-

tionsstruktur, der blev vurderet som gode. Sprog

og læsefærdigheder, læringsaktiviteter, plads og

indretning samt rutiner for personlig pleje blev vur-

deret som tilstrækkelige. Resultaterne er kritiske i

lyset af betydningen af kvalitetsforhold for at skabe

gode udviklingsmuligheder for udsatte børn.

Undersøgelsen og anvendelsen af ECERS-3 har

affødt en del kritik, fordi det er udviklet i en ame-

227

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

8 INDSATSER I DAGTILBUD

rikansk sammenhæng, hvor der er andre mål for

kvalitetsarbejdet i dagtilbud end i Danmark. Fx har

amerikanske dagtilbud andre krav til sikkerhedsfor-

anstaltninger end danske, så her lå scoringerne for

de danske daginstitutioner lavt. Kritikken drejer sig

også om kulturelle forskelle, og om at anvendelse af

redskaber til vurdering af kvalitet skal være kultur-

sensitive og bygge på de nedfældede formål, der

er for daginstitutionerne i lovgivninger og vejled-

ninger knyttet til danske forhold. Der er også blevet

rejst kritik af nogle af spørgsmålenes relevans.

Eksempelvis spørges der i ECERS-3 til, om der

er klodser, og om der er en hule, hvilket kan synes

mindre relevant. Nogle af de forhold, der er blevet

efterspurgt som konklusion på rapporten, er rele-

vante også for danske børns læring og udvikling. Fx

blev det efterspurgt, at personalet var inddragende,

sensitive og responsive over for børnenes følelser

og udtryk. Der blev også peget på, at kontakten

mellem personalet og børnene var begrænset

- særligt under børnenes frie lege og i tiden på

legepladsen. Det blev beskrevet, at personalet i

mindre grad var opsøgende over for børnene, og

at opmærksomheden var på børnegruppen snarere

end på det enkelte barn. Det blev kritiseret, at per-

sonalet ikke læste med børnene eller inddrog bøger

i aktiviteter med børnene, samt at der generelt

manglede bøger i institutionerne. Legematerialer

og plads svarede ikke til, at børnene havde rig

mulighed for fri leg, og der var ikke tilstrækkelig

bredde i udbuddet af materialer, så alle børn blev

udfordret. Udearealerne var især utilstrækkelige.

Der blev peget på, at personalet overvejende

var gode til at organisere dagen, så børnene ikke

ventede, men at der var udfordringer forbundet

med at understøtte og følge op, så alle børn var

engagerede i meningsfyldte aktiviteter og lege. Det

var også relevant, at der blev rettet kritik mod plads

og indretning, hvor der ikke var lagt særlig vægt

på at skabe rum til lege og aktiviteter samt at sikre

rumadskillelse, så de forskellige aktiviteter og lege

ikke var forstyrrende for hinanden. Pladsen i hver

sjette børnehave var for trang ift. børnegruppen,

og der manglede generelt mulighed for at børnene

kunne trække sig og lege uforstyrret.

Ligeledes blev sikkerhedskrav i danske daginsti-

tutioner generelt kritiseret, idet personalet ikke

i tilstrækkelig grad cirkulerede og var tæt på

børnene ved udendørslege. Forhold som sikker-

heds- og hygiejnekrav er som nævnt anderledes i

Danmark end i USA, hvor redskabet er udviklet. I

studiet (5) observerede man to tilfældigt udvalgte

stuer. Observationerne viste, at der nogle steder

var væsentlige forskelle mellem stuerne. Det tyder

på, at der ikke er ledelsesmæssig opmærksomhed

på at skabe mere ens kvalitet mellem grupperne.

Forskellen på kvaliteten mellem stuerne i børne-

haverne var størst for temaerne interaktion (44%)

og organisationsstruktur (49%). Fx var kvaliteten

af interaktioner tilstrækkelig på én stue og god på

den anden stue i 23% af børnehaverne (5). Stor

forskel mellem stuer og matrikler blev også vist i

Tidlig Indsats Programmet (7), hvor man kortlagde

70 institutioner med måleredskabet Kvalitet i

Daginstitutioner (KIDS) (8, 9).

8.3

INDSATSER I DAGTILBUD I DAN-

MARK

I det følgende beskrives udvalgte specifikke

indsatser, som er rettet mod at løfte kvaliteten

i daginstitutioner i Danmark. Søgningen efter

indsatser blev foretaget på den Skandinaviske

Dagtilbudsdatabase (10), og der er desuden

inddraget studier, der har fokus på systematisk

at evaluere effekten af indsatser for at forbedre

praksis i dagtilbud. I kapitel 12 findes en oversigt

over danske indsatser i dagtilbud.

228

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

8 INDSATSER I DAGTILBUD

Handlekompetencer i Pædagogisk Arbejde

(HPA) (11)

HPA-projektet (11), som er nævnt tidligere i kapitel

5, har ud over kortlægningerne også inkluderet et

sammenlignende effektstudie, der er rettet mod

udsatte børn i dagtilbud; 60 institutioner og 2.500

børn fordelt på to kommuner indgik i undersø-

gelsen. Resultaterne viste, at de fokuserede ind-

satser havde effekt for både sociale, emotionelle

og læringskompetencer. Undersøgelsen viste også,

at der var forhold i institutionernes organisering og

kultur, der havde betydning for mulighederne for

at understøtte mønsterbrydende pædagogik. Det

havde betydning, at man havde et godt samar-

bejde med forvaltningen, og at der var overskud

i institutionen i form af personalestabilitet og

relevante ledelsesmæssige prioriteringer. Ligeledes

var de effektivt mønsterbrydende institutioner ka-

rakteriseret ved at være ”på vej”, så HPA-arbejds-

formen ikke faldt dem vanskelig at implementere.

HPA-projektets arbejdsform var rettet mod pæ-

dagogernes handlekompetencer og deres praksis.

Handlekompetence var defineret med udgangs-

punkt i fem almene hovedelementer (11): kund-

skaber (viden), færdigheder, kontrol over relevante

ydre betingelser, identiteter og handleberedskab.

De institutioner, der ikke var mønsterbrydende,

var karakteriserede ved dårligt samarbejde med

forvaltning, ledelsesskift og nedprioritering af op-

gaven. Andre karaktertræk var: ressourcemæssige

problemstillinger, personaleflugt, fyringer, sygdom

mv., samt vanskeligheder ved at implementere krav

om læring og læreplaner.

Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i

dagtilbud (VIDA) (12)

VIDA (12) var et interventionsprogram rettet mod

at skabe forandringsprocesser i dagtilbud gennem

pædagogisk kompetenceudvikling. Interventionen

forløb over tre år fra 2010 til 2013 og inddrog 120

dagtilbud og 7.000 børn, hvoraf halvdelen var en

del af indsatsen, mens den anden halvdel var en

kontrolgruppe. VIDA blev afprøvet i fire kom-

muner som en selektiv indsats målrettet socialt

udsatte børn. Projektets formål var at styrke bør-

nenes trivsel og læring gennem en inkluderende

pædagogisk praksis. Målet var således at sikre, at

også udsatte børn i dagtilbud var inkluderet i bør-

nefællesskabet og i læringsprocesser på lige fod

med andre børn. Der blev påvist positive effekter

af programmet på børnenes socioemotionelle

udvikling og trivsel, dvs. deres forståelse for sig

selv i samspil med de andre børn, herunder deres

evne til at skabe og indgå i relationer samt føle og

udvise empati og udvikle kammeratskaber. Pro-

grammet viste en særskilt positiv effekt for børn

med anden etnisk baggrund end dansk, hvor kam-

meratskabsproblemer blev mindsket. Der var også

en positiv effekt for børn af lavindkomstfamilier

gennem VIDA+, der var et program for involvering

af forældrene. Her blev børnenes kammeratskabs-

problemer reduceret signifikant, ligesom der blev

påvist en reduktion i børnenes adfærdsproblemer.

VIDA viste ikke særlige effekter på børns kognitive

læring, heller ikke blandt de mest udsatte børn.

Fremtidens Dagtilbud (13)

Fremtidens dagtilbud (13) er et udviklingsprogram

og effektstudie, som blev udviklet og afprøvet

i dagtilbud i 14 danske kommuner i perioden

2014-2016. Der indgik ca. 15.000 0-6-årige børn

fordelt på 400 dagplejere i 65 legestuegrupper

samt 140 daginstitutioner, herunder vuggestuer,

børnehaver og integrerede institutioner. Der var

ikke et entydigt mønster i fundene. Der var en

række effektmål, hvor der ikke var signifikante

effekter og kun få signifikante effekter på bør-

nenes kompetencer herunder små og spredte

positive signifikante effekter for børnenes tidlige

matematiske kompetencer, der blev målt for de

ældste børn. Der var endvidere små og spredte

effekter på børnenes sproglige kompetencer

229

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

8 INDSATSER I DAGTILBUD

primært for den yngste aldersgruppe og for rim og

opmærksomhed på skrift for den ældste børne-

gruppe. For socioemotionelle kompetencer var der

ligeledes små og spredte effekter for den yngste

børnegruppe. For hovedparten af de undersøgte

baggrundskarakteristika var der ingen signifikante

forskelle mellem effekterne for forskellige grupper

af børn. De fleste af resultaterne pegede i retning

af, at børn fra de hjem, der havde det svageste

læringsmiljø, fik det største udbytte af indsatsen.

Disse spredte, men signifikante effekter indikerer,

at indsatsen i et vist omfang har understøttet

deltagelse i læringsmiljøet for børn med potentielt

svagere forudsætninger.

SPELL og Fart på Sproget (14)

SPELL og Fart på Sproget (14) er to randomise-

rede kontrollerede studier, der har undersøgt de

kortsigtede effekter af sprogindsatserne SPELL

(sprogtilegnelse via struktureret, legebaseret

læsning) og Fart på sproget (sprogtilegnelse

via målrettede og systematiske legeaktiviteter).

Sprogindsatserne forløb over en periode på 20

uger to gange om ugen og var målrettet alle børn

i alderen 3-6 år. I alt deltog 5.350 børn fra 134

dagtilbud i studiet af SPELL, mens 5.436 børn fra

145 dagtilbud deltog i studiet af Fart på sproget.

Datamaterialet bestod af før- og eftermålinger

af børnenes sproglige kompetencer. Overordnet

viste effektstudierne af de to sprogindsatser, at

børnene i indsatsgrupperne tilegnede sig signi-

fikant bedre før-skriftlige kompetencer (fx lydlig

opmærksomhed og bogstavkendskab) i løbet af

indsatsperioden end børnene i kontrolgruppen. For

ordforrådet var der kun mindre og ikke-signifikante

effekter af SPELL. Resultaterne pegede på, at

alle børn fik positivt udbytte af sprogindsatserne

uanset forældrenes baggrund. Resultaterne fra

undersøgelsen af SPELL viste desuden, at det at

give pædagogerne ekstra kompetenceudvikling

eller at lade forældrene udføre sproglige aktiviteter

hjemme ikke gav børnene yderligere udbytte

af sprogindsatsen. Ligeledes fandt undersø-

gelsen af Fart på sproget, at gruppestørrelse ikke

havde nogen indflydelse på børnenes udbytte af

indsatsen. Dette indikerer, at før-skriftlige kompe-

tencer kan understøttes ved sprogaktiviteter i såvel

små som store børnegrupper.

Vi lærer sammen (VLS) (15, 16)

VLS er en videreudvikling af SPELL med fokus på

at styrke læringsmiljøet for de yngste børns sprog-

lige udvikling (ordforråd og sprogbrug), matema-

tiske opmærksomhed (former, størrelser, mønstre

og mængder) samt udvikling af eksekutive

funktioner (hukommelse, opmærksomhed, selvre-

gulering). Programmet er udviklet på baggrund af

studier med vuggestuebørn og omfatter nu også

børnehaven. Bl.a. er der i projektet gennemført et

randomiseret kontrolleret studie (15) i 87 dagtilbud

med 1.116 vuggestuebørn. Studiet viste, at man

kunne fremme vuggestuebørnenes skoleparathed

gennem interaktioner med fokus på sprog og

matematik. Et andet randomiseret kontrolleret

studie med 5.031 vuggestue- og dagplejebørn har

vist, at børn, der deltog i VLS, opnåede op til 44%

ekstra læring inden for forskellige sprogmål sam-

menlignet med børn i en kontrolgruppe. Sprog-

målene var: abstrakt ordforråd (fx mønstre, former

og størrelser), talforståelse, receptivt ordforråd

(de ord, barnet forstår) og produktivt ordforråd

(de ord, barnet siger). De positive effekter gjaldt

alle børn uanset køn, alder, oprindelse og sociale

forhold (16). Ovennævnte undersøgelser har

vist, at børnehavebørn rykker sig allermest, når

de arbejder med sproglige VLS-aktiviteter i små

grupper. Og både i vuggestue og børnehave

gjaldt, at effekten på børnenes sprog var tre gange

så stor, når de arbejdede med sproglige VLS-ak-

tiviteter i små grupper, som når de arbejder med

sproglige VLS-aktiviteter i en stor gruppe eller i

en fokussituation. Effekten af sproglige smågrup-

230

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

8 INDSATSER I DAGTILBUD

pe-aktiviteter aftog dog hurtigt, og efter tre aktivi-

teter i små grupper om ugen, var barnets udbytte

af at deltage i én ekstra aktivitet minimal. Sproglige

VLS-aktiviteter i små grupper havde også en

positiv effekt på børnehavebørnenes før-skriftlige

kompetencer og matematiske opmærksomhed. I

vuggestuer øgede børnene deres sproglige kom-

petencer betydeligt, hvad enten de arbejdede med

sproglige VLS-aktiviteter i små eller store grupper

eller arbejdede med VLS-aktiviteter, der havde

fokus på at styrke deres eksekutive funktioner (16).

Tidlig Indsats Programmet (17)

Tidlig Indsats Programmet i Københavns Kom-

mune (7, 17) blev udrullet i de 70 institutioner, der

havde flest, udsatte børn fra 2017-2018. Institutio-

nerne blev kortlagt med måleredskabet KIDS (8,

9). Redskabet blev anvendt som før- og eftervur-

dering samt til monitorering af indsatserne. Ind-

satsen viste positiv udvikling på de tre parametre

(relationer, fysiske omgivelser, lege og aktiviteter),

der blev undersøgt og arbejdet med i projektpe-

rioden (17). Generelt sås der en lavere vurdering

hos de eksterne evaluatorer (dvs. pædagogiske

konsulenter) end hos de interne (dvs. ledere og

pædagoger). I de institutioner, der havde udviklet

sig mest under indsatsen, var der størst enighed

mellem de interne og eksterne vurderinger af

kvaliteten i institutionerne. Socioøkonomi for de ti

institutioner, der samlet havde udviklet sig mest,

var en lille smule lavere end for dem, der havde

udviklet sig mindst. Dette viste altså, at der var

gode muligheder for at løfte kvaliteten i institu-

tioner, hvor børnene havde en lavere socioøko-

nomisk baggrund. Yderligere interviewede man i

Tidlig Indsats Programmet ledere og pædagoger

i fire institutioner for at få indsigt i, hvad der

kendetegnede de institutioner, der havde mest

udvikling. På tværs af institutionerne viste der sig

nogle temaer, der peger på, hvad der har kende-

tegnet de processer, som foregik i institutionerne

i forbindelse med arbejdet med at skabe kvalitet i

læringsmiljøet: 1) Faglig dialog og refleksion over

praksis: Kortlægningerne gav anledning til faglige

dialoger med udgangspunkt i observationer og

skabte et godt udgangspunkt for at udvikle praksis.

2) Fokus på børneperspektiv: Observationerne

og dialogerne betød, at personalet tænkte mere

i et børneperspektiv, fordi de satte fokus på, hvad

deres handlinger betød for børnene. På den måde

var de kriteriebaserede observationer med til at

skabe bevidsthed, refleksion og dialog. 3) Fokus

var på det faglige og ikke på det personlige: Der

blev skabt en god og tillidsbaseret feedbackkultur,

hvor man kunne hjælpe og støtte hinanden.

Program for læringsledelse (PFL) – Dagtilbud

(18):

PFL – Dagtilbud (18) er et kommuneomfattet

forsknings- og udviklingsprojekt. Målet var at

fremme børns generelle trivsel, læring og udvikling,

og herunder at medvirke til at mindske betyd-

ningen af børns sociale baggrunde. I udviklings-

programmet blev der gennem fire år arbejdet i

professionelle læringsfællesskaber med udvikling

af faglig kvalitet i seks kommuner fra 2015-2019.

Fremgangsmåden var forsknings- og datainfor-

meret udvikling. Læringsmiljøet blev kortlagt med

spørgeskemadata i år 2015, 2017 og 2019, der både

evaluerede indsatserne og identificerede udvik-

lingsområder. Undersøgelsen vedrørte 0-6-årige

børn i dagtilbud. I alt 4.944 (svarprocent 94,8%)

børnehavebørn i alderen 4-6 år, 5.105 kontaktpæ-

dagoger (svarprocent 97,9%), 2.240 pædagogiske

personaler (svarprocent 94,1%), 234 ledelsesper-

soner (svarprocent 97,1%) samt 2.385 forældre

(svarprocent 69,1%) til børn i alderen 0-6 år deltog

i kortlægningen. Med afsæt i data fra kortlæg-

ningen identificerede ledelsen i det enkelte dag-

tilbud områder for forbedring af det pædagogiske

læringsmiljø. I arbejdet med disse områder blev

der arbejdet med praksisnære kompetenceforløb,

231

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

8 INDSATSER I DAGTILBUD

der involverede hele personalet, og som inddrog

viden fra forskning samt havde fokus på at gå fra

analyse og refleksion til handling og forbedring i

praksis. Programmet opnåede fremgang på 24 ud

af 25 vurderingsområder i den periode, hvor PFL –

Dagtilbud blev gennemført

Der sås en fremgang blandt alle informantgrupper:

børn, kontaktpædagoger, forældre, personale og

ledelse. Programmet var ikke rettet mod ét speci-

fikt område, fx sprogudvikling, leg eller relationer

mellem børn og voksne, hvilket kunne have givet

sig udslag i større fremgang på specifikt definerede

områder. Programmet lagde vægt på en syste-

momfattende indsats og bred kompetenceudvik-

ling af de ansatte baseret på analyser og kortlæg-

ningsresultater og med inddragelse af viden fra

forskning. Resultaterne viste, at læringsmiljøerne

i dagtilbuddene samlet set havde udviklet sig i en

positiv retning, og at den pædagogiske praksis

efter studiet i højere grad var i overensstemmelse

med programmets mål og de formelle retnings-

linjer. Børnene blev udfordret og oplevede både

trivsel, læring og udvikling i større grad efter

deltagelse i programmet. Resultaterne viste også,

at der fortsat var behov for fokus på at mindske

betydningen af børnenes baggrund (18).

Chancelighed gennem Legende, Lærende

Samspil (LLS) (19)

LLS blev gennemført i den kommune i Danmark,

hvor der er flest børn med udsatte familiebag-

grunde (19). Forsknings- og udviklingsarbejdet

havde form af ti mødegange, hvor 2-3 forskere og

ca. 28 praktikere (pædagoger og medhjælpere) fra

halvdelen af kommunens 14 dagtilbud for 3-6-årige

sammen udviklede og eksperimenterede med

at udvikle kvalitet i praksis med særligt fokus på

udsatte børns udvikling. Udviklingsforløbet var et

møde mellem forskningsmæssige kendetegn for

kvalitet og den pædagogiske praksis for udsatte

børn. Mellem laboratoriedagene havde praktikerne

arbejdet konkret med deres samspil med ca. 80

udvalgte børn, som praktikerne selv oplevede som

værende i risiko for marginalisering og udsathed.

Det var en udfordring, at få viden og forskning til

at få betydning for praksis. Den kvantitative evalu-

ering viste ingen forbedring i børnenes sproglige

udvikling eller på de socioemotionelle områder

(19). Den kvalitative evaluering havde følgende re-

sultater: 1) praksisrefleksioner og længerevarende

forløb var med til at understrege betydningen

af det pædagogiske arbejde særligt for børn fra

udsat baggrund og var med til at gøre praktikerne

mere sikre i deres faglighed og mere åbne over for

børnenes perspektiver; 2) organisatorisk udvikling

og støtte i organisationen og især i ledelsen var

en forudsætning; 3) involvering af alle snarere end

blot enkelte medarbejdere gjorde flere ansvarlige

for forandringer af praksis; 4) ledelsesinvolvering

såvel som involvering af hele medarbejdergruppen

var en forudsætning; 5) fokus på at udvikle læ-

ringsmiljøerne blev fremhævet som noget af det

mest givende i forløbet. For at støtte udviklingen

for børnene fremhævede pædagogerne desuden,

at det havde betydning, at der havde været trukket

på konkrete eksempler fra hverdagene, og at der

var blevet delt på tværs af dagtilbud og grupper.

De pædagogiske medarbejdere ville gerne i dialog

om deres praksis både med forskerne, med fagper-

soner og med andre pædagogiske medarbejdere

i lignende situation. Det tydede på, at en højere

grad af faglig sparring og deling af erfaringer i net-

værk kan føre til praksisindsigter og udvikling. Det

har betydning, at praksis løftes ind i et kollektivt

rum for udforskning.

232

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

8 INDSATSER I DAGTILBUD

8.4

REFERENCER

Hansen OH, Nordahl T, Nordahl SØ, Hansen LS, Hansen

O. Læringsrapport 2015. Uligheder og variationer - i

dagtilbud. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag; 2016.

Ringsmose C, Svinth L. Virkningsfuldt pædagogisk

arbejde i dagtilbud. Aarhus: DPU, AU; 2019.

Winther-Lindqvist DA, Ringsmose C, Allerup P. Kvalitet i

det sproglige læringsmiljø i børnehaven. I: Ringsmose C,

eds. Læring og udvikling i daginstitutioner. København:

Dansk Psykologisk Forlag; 2012.

Ringsmose C. Perspektiver på kvalitet i dagtilbud:

Resultater fra et kvalitativt studie i seks kommuner. FULM:

Forskningsinformeret udvikling af læringsmiljøer. Aalborg:

Aalborg Universitetsforlag; 2020.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Læringsmiljøkvalitet

- National undersøgelse. København: EVA; 2020.

Sylva K, Melhuish E, Sammons P, Siraj-Blatchford I,

Taggart B. The effective provision of pre-school education

(EPPE) project: Findings from pre-school to end of key

stage1. London: Institute of Education, University of

London and Sure Start; 2004.

Københavns Kommune. Kvalitetsrapport for dagtilbud 0-6

år. København; 2019.

Ringsmose C, Kragh-Müller G. KIDS: Kvalitetsudvikling

i daginstitutioner. København: Dansk Psykologisk Forlag;

2014.

Ringsmose C, Kragh-Müller G. KIDS: Kvalitetsudvikling

i daginstitutioner. 2. udgave. Dansk Psykologisk Forlag;

2020.

10.

NB-ECEC. Om forskningsdatabasen NB-ECEC. Avai-

lable from: https://www.nb-ecec.org/om-forskningsdata-

basen.

11.

Jensen B, Holm A, Allerup P, Kragh A. Effekter af

indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner.

HPA- projektet. København: Danmarks Pædagogiske

Universitetsforlag; 2009.

12.

Jensen B, Jensen P, Rasmussen AW. Vidensbaseret

indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram.

VIDA-forskningsrapport 1. Effekter af VIDA I. VI-

DA-forskningsserien 2013: 04. København: IUP, AU; 2013.

13.

Nielsen H, Jensen P, Bleses D, Ostersen J, Dybdal L,

Breining S. Forskningsbaseret evalueringsrapport om

fremtidens dagtilbud. Undersøgelse af indsatsens imple-

mentering og effekter. København: Rambøll Management

Consulting; 2017.

17.

14.

Bleses D, Højen A, Kjær Andersen M, L D, Sehested K.

Rapport om effekten af sprogindsatserne SPELL og Fart

på Sproget i danske dagtilbud. Aarhus: AU; 2015.

15.

Bleses D, Jensen P, Slot P, Justice L. Low-cost teacher-im-

plemented intervention improves toddlers’ language and

math skills. Early Child Res Q. 2020; 53: 64–76.

16.

Trygfondens Børneforskningscenter. Hovedresultater fra

Forskningsprojektet VLS+. Aarhus: Institut for Økonomi,

AU; 2020.

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvalt-

ningen. Tidlig indsats 0-6 år afrapportering på kvalitetsløft

hos institutioner 2017-2018. København: Center for Policy;

2019.

18.

Nordahl T, Hansen LS, Ringsmose C, Drugli MB. Syste-

matisk arbejde over tid betaler sig: Resultater fra program

for læringsledelse - dagtilbud. FULM: Forskningsin-

formeret udvikling af læringsmiljøer. Aalborg: Aalborg

Universitetsforlag; 2020.

19.

Dietrichson J, Ringsmose C, Christoffersen M, Svinth L.

Participatory professional development and preschool

quality: Evidence from a mixed-methods study. Nord Stud

Educ. 2021; 41: 80–110.

233

SKOLEBASEREDE

INDSATSER

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

9 SKOLEBASEREDE INDSATSER

KAPITLET BESKRIVER INDSATSER I SKOLEN TIL

FREMME AF MENTAL SUNDHED OG FOREBYGGEL-

SE AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER. KAPITLET

BESKRIVER KUN SPECIFIKKE SUNDHEDSFREM-

MENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER, MEN

BESKRIVER IKKE REFORMER AF MERE GENEREL

KARAKTER SÅSOM REFORMEN AF DAGTILBUD

FRA 2017 (STÆRKE DAGTILBUD), FOLKESKOLE-

REFORMEN FRA 2013 OG LOVEN OM INKLUSION

I FOLKESKOLEN FRA 2012. KAPITLETS INDHOLD

ER ISÆR GENNEMGANG AF INTERNATIONAL OG

DANSK FORSKNING SUPPLERET MED ENKELTE EK-

SEMPLER PÅ SKOLEBASEREDE PROGRAMMER, DER

BRUGES I DANMARK.

9.1

SAMMENFATNING

Der er en betydelig aktivitet inden for dette

område, internationalt og nationalt. Der er mange

skolebaserede metoder til fremme af mental

sundhed og forebyggelse af mentale helbreds-

problemer hos børn, både universelle, selektive

og indikerede forebyggelsesmetoder. Mange af

metoderne er ikke videnskabeligt evaluerede, og

mange af de videnskabelige evalueringer er ikke

metodemæssigt tilfredsstillende. Der mangler kort

sagt konklusiv viden.

De publicerede forskningsoversigter og metaana-

lyser er i det store og hele enige om, 1) at indsat-

serne kan have effekt, 2) at effektstørrelserne er

små, men 3) at det alligevel betaler sig at arbejde

med dem, fordi de er omkostningseffektive og

tilsyneladende uden negative bivirkninger. 4)

Som hovedregel er effekterne størst for indike-

rede forebyggende indsatser og indsatser, som

kombinerer flere typer af indsatser, og 5) der er en

begyndende forståelse for, hvad der kendetegner

indsatser med god effekt.

Der er rapporteret effekter i form af færre

depressive symptomer, lavere risiko for fremtidig

depression, muligvis mindre forekomst af angst,

bedre sociale færdigheder, bedre resiliens og færre

adfærdsvanskeligheder. Der er ofte god effekt af

indsatser mod mobning og indsatser til at skabe

større social kapital i institutioner og skoler. Det

universelle forebyggelsesprogram Positiv Adfærd

i Læring og Samspil (PALS) og det selektive

236

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

9 SKOLEBASEREDE INDSATSER

forebyggelsesprogramprogram De Utrolige År

(DUÅ) – Lærerprogrammet har dokumenteret

effekt på alvorlige adfærdsproblemer. Man ved

mindre om implementeringen af de mange sund-

hedsfremmende og forebyggende metoder.

9.2

OVERBLIK OVER DEN VIDENSKA-

BELIGE LITTERATUR

Dette kapitel handler om skolebaserede sund-

hedsfremmende og forebyggende indsatser for

børn i aldersgruppen 6-9 år. Det er svært at finde

forskning, som lige netop dækker skolekonteksten

og aldersintervallet for dette kapitel, de 6-9-

årige. Megen forskning handler om yngre eller

ældre børn. Vi fokuserer på forskning, som helt

eller delvis dækker aldersintervallet 6-9 år, især

videnskabelige arbejder som opsamler erfaringer

fra mange studier.

Vi fokuserer på afgrænsede indsatser, der har til

formål at styrke børns mentale sundhed og fore-

bygge mentale helbredsproblemer. De bredere re-

former, fx folkeskolereformen fra 2013 og loven om

inklusion i folkeskolen fra 2012, omtales ikke. Den

brede trivselsfremmende indsats i skolen, fx styr-

kelse af fællesskab, tillid, samabejde samt trygge

og støttende sociale relationer mellem eleverne

eller mellem elever og lærere, omtales heller ikke,

selv om sådanne indsatser ser ud til at have bety-

delig effekt på elevernes almene mentale sundhed

(1-3). Skolernes brug af lærere og pædagoger til at

arbejde med børns trivsel i skolen (AKT-personale,

som står for Adfærd, Kontakt og Trivsel) om-

tales kort i forbindelse med nyere evalueringer af

effekten på elevernes mentale sundhed. Indsatser

til at styrke børns sprog og kognitive udvikling

omtales i kapitel 4.

Skolebaserede indsatser for de mindre skole-

børn kan være universelle eller mere målrettede

(selektive og indikerede), og de er meget forskel-

lige. Blandt de hyppigste indsatser er: 1) at skabe

et skolemiljø og politikker til fremme af mental

sundhed, 2) træning af sociale færdigheder, 3)

kognitiv adfærdsterapi, 4) reduktion af emotionelle

problemer som angst og depression, 5) styrkelse

af børns kompetencer, fx resiliens og sociale og

emotionelle kompetencer, 6) forebyggelse af

aggression og anden problematisk adfærd, 7) re-

duktion af progression af psykiske problemer samt

8) reduktion af mobning (4-8).

Der findes mange programmer og indsatser til re-

duktion af mentale helbredsproblemer og fremme

af mental sundhed blandt børn i indskolingsalderen,

og mange af dem har dokumenteret effekt. Disse

indsatser er beskrevet i et utal af videnskabelige

artikler og en række forskningsoversigter, som

fremhæver de generelle træk, der ser ud til at være

knyttet til succesrige indsatser (5, 7-19). De publice-

rede forskningsoversigter og metaanalyser er i det

store og hele enige om, 1) at indsatserne kan have

effekt, 2) at effektstørrelserne er små, men 3) at det

alligevel betaler sig at arbejde med dem, fordi de

er omkostningseffektive og tilsyneladende uden

negative bivirkninger. Som hovedregel er effek-

terne størst for indikative forebyggende indsatser

og indsatser, som kombinerer flere typer af indsats.

De skolebaserede indsatser virker bedst, hvis der

anvendes en helskoleindsats, hvis man fokuserer

på positiv mental sundhed fremfor sygdom, satser

på at styrke elevernes sociale og emotionelle

kompetencer, inkluderer alle elever i skolen og

holder indsatsen i gang i lang tid (3, 5, 19, 20, 7, 8,

10-13, 16, 17). Der er rapporteret effekter i form

af færre depressive symptomer, lavere risiko for

fremtidig depression, muligvis mindre forekomst

af angst, bedre sociale færdigheder, bedre resiliens

og færre adfærdsvanskeligheder. Der er ofte god

effekt af indsatser mod mobning og indsatser til at

237

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

9 SKOLEBASEREDE INDSATSER

skabe større social kapital i institutioner og skoler.

Selv om der findes effektive metoder til fremme

af mental sundhed og forebyggelse af mentale

problemer blandt børn og unge, er det ofte et

problem at skalere dem op fra eksperimentelle

indsatser til samfundsniveau, herunder at sikre en

ordentlig implementering (21).

9.2.1

Almen fremme af mental sundhed

Der er en del indsatser, som har til formål at styrke

børns socioemotionelle kompetencer. Taylor et

al. (2017) har gennemført en metaanalyse af 82

universelle skolebaserede indsatser, hvoraf mange

var rettet mod store børnehavebørn og små skole-

elever (22). Analysen viste, at det er veldokumen-

teret, at sådanne indsatser har effekt på børnenes

kompetencer og velbefindende, når man måler

effekten 6-18 måneder efter selve interventionens

afslutning. Durlak et al. (2011) har gennemført

en endnu mere omfattende metaanalyse af over

200 universelle indsatser til at styrke 2-15-årige

børns socioemotionelle kompetencer (7). Også

denne analyse fandt tydelige målbare effekter på

børnenes sociale kompetence, færre adfærdspro-

blemer og at børnene sammenlignet med kontrol-

grupper klarede sig bedre i skolen. Forskergruppen

bemærkede, at det ikke var så let at implementere

sådanne programmer, at mangelfuld implemen-

tering svækkede effekten, men at det trods alt var

lykkedes for mange skoler at gennemføre indsatsen

succesfuldt. Der findes også en del studier af mere

målrettede eller selektive indsatser til at styrke

yngre skoleelevers sociale og emotionelle kompe-

tencer. Cheney et al. (2014) har gennemgået otte

sådanne indsatser fra Storbritianiaen, hvor man

havde anvendt gruppebaserede indsatser i skolen

(23). De konkluderede, at såkaldte trivselsgrupper

(nurture groups) havde en hurtig gunstig virkning

på elevernes velbefindende, men at det var vanske-

ligt at konkludere noget om, hvorvidt virkningerne

holdt sig i det lange løb. Trivselsgrupper bestod af

6-12 elever, som fik støtte af forældre og personale

i skolen, samtidig med at de forblev en del af deres

almindelige klasse. De tilgængelige studier giver

ikke viden om langsigtede virkninger.

De ovennævnte metaanalyser og forskningsover-

sigter giver en forholdsvis positiv melding om,

at det er muligt at styrke børns socioemotionelle

kompetencer og velbefindende, men andre studier

maner til forsigtighed. O’Connor et al. (2018) har

studeret effekten af en række universelle, skoleba-

serede indsatser til at styrke børns mestring af pro-

blemer samt sociale og emotionelle velbefindende

(18). Resultaterne var lovende, skrev de, men man

kunne ikke udtale sig endeligt om effekten, fordi

kvaliteten af de tilgængelige effektstudier ikke var

tilstrækkelig god. Samme forsigtige konklusion

kom fra en gennemgang af O'Reilly et al. (2018)

af ti studier af effekten af mere generel mental

sundhedsfremme (9).

Når det drejer sig om almen mental sundheds-

fremme for børn, så er Weare & Nind (2011) en

vigtig kilde, fordi den er så omfattende (11). Weare

& Nind gennemgik 52 systematiske forskningsover-

sigter og metaanalyser af almen mental sundheds-

fremme i skoler. På dette grundlag konkluderede

de, at der var en række målbare effekter af sådanne

indsatser på både elevers og forældres sociale og

emotionelle velbefindende. Der var naturligvis

store variationer i effekt, kvaliteten af de bedømte

studier var ofte tvivlsom, og effekterne var sædvan-

ligvis beskedne. Weare & Ninds arbejde er bemær-

kelsesværdigt, fordi de også afdækkede kendetegn

ved de indsatser, der havde den største effekt. De

var kendetegnet af følgende: 1) de kombinerede

universel og selektiv indsats, 2) de startede med

de yngste elever og fortsatte med de ældre, 3) de

fulgte nøje de planer, der var lagt, 4) de strakte sig

over en lang interventionsperiode, og 5) de kombi-

238

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

9 SKOLEBASEREDE INDSATSER

nerede mange metoder og involverede alle parter.

Sidstnævnte kaldes helskoleindsats og dækker over,

at man indarbejder den mentale sundhedsfremme i

mange af skolens fag, styrker lærernes færdigheder

mht. at arbejde med mental sundhedsfremme,

samarbejder med forældre, i nogle tilfælde under-

viser forældre og samarbejder med andre instanser

uden for skolen. Flere andre forskningsoversigter

fremhæver ligeledes de træk, som ser ud til at være

knyttet til succesrige indsatser (3, 5, 7-19).

De publicerede forskningsoversigter og metaana-

lyser er i det store og hele enige om, 1) at indsat-

serne kan have effekt, 2) at effektstørrelserne er

små, men 3) at det alligevel betaler sig at arbejde

med dem, fordi de er omkostningseffektive og

tilsyneladende uden negative bivirkninger. Som

hovedregel er effekterne større for selektive og

indikerede end for universelle forebyggende ind-

satser, og programmer, som kombinerer flere typer

af indsats, har ofte størst effekt.

En litteraturgennemgang fra Aarhus Universitet

(17) af 126 videnskabelige artikler fremhævede

nogle fællestræk ved indsatser til almen forebyg-

gelse af mentale helbredsproblemer, der havde

god effekt. Forskergruppen havde afgrænset sin

litteraturgennemgang til sundhedsfremmende

og forebyggende indsatser, der havde fokus

på mental sundhed i bred forstand men ikke på

psykiatiske diagnoser. Sammenfattende pegede

forskergruppen på, at indsatser af denne type

virkede bedst, hvis følgende var opfyldt (17):

›

Teoretisk baserede indsatser virker bedre end

indsatser uden et klart teoretisk grundlag.

Omfattende indsatser med flere virkemidler

virker bedst, især hvis de involverer alle på

skolen: elever, lærere, andet personale samt

forældrene. Jo mere intensiv og langvarig en

indsats er, og jo mere deltagelse den omfatter,

desto bedre effekt.

Der er specielt god effekt af indsatser, hvor

formålet er at påvirke og fremme et positivt

skolemiljø.

Indsatser virker bedst, hvis de leveres af

fagpersonale med relevant erfaring og viden,

og hvis implementeringen er tro mod pro-

grammet og anvender udførlige manualer.

Indsatsen er tilpasset den enkelte skoles eller

families behov og kultur, dvs. en indsats, som

fungerer godt ét sted, fungerer ikke nødven-

digvis godt et andet sted.

Indsatser virker som hovedregel bedst over for

børn med psykiske vanskeligheder, især børn

der udviser flere tegn på psykiske vanskelig-

heder.

Anvendelse af individuelle samtaler og jævnlig

kontakt med barnet ser ud til at forstærke

effekten.

Undervisning af målgruppen og personalet

(psykoedukation) kan ligeledes forstærke

effekten.

9.2.2

Forebyggelse af specifikke mentale

helbredsproblemer

Der er udgivet et stort antal artikler om fore-

byggelse af angst og depression blandt børn.

Johnstone et al. (2018) gennemførte en meta-

analyse af effekten af universelle skolebaserede

indsatser mod angst og depression blandt børn

under 14 år, herunder en del studier som dækkede

aldersgruppen 6-9 år (8). Koklusionen var ret

tydelig: Indsatser til forebyggelse af depressive

›

Indsatsen imødekommer børns og forældres

individuelle behov, skaber motivation hos

målgruppen og målrettes til de børn, der har

flest vanskeligheder i hverdagen.

Der er bedst effekt ved indsatser, der imple-

menteres i de yngre klasser og er tilpasset

aldersgruppen.

239

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

9 SKOLEBASEREDE INDSATSER

symptomer havde effekt både på kort og lidt læn-

gere sigt, mens indsatser til forebyggelse af angst

sædvanligvis ikke havde tydelig effekt. Indsatser,

der forsøgte at forebygge både angst og depres-

sion, havde heller ingen særlig effekt. De frem-

hævede dog den metode, som hedder FRIENDS

(se senere) som særligt effektiv og med effekt på

både angst- og depressionssymptomer. Ahlen et

al. (2015) har ligeledes gennemført en metaanalyse

af effekten af universel forebyggelse af angst og

depressionssymptomer blandt børn (24). Deres

analyse af data fra 30 randomiserede kontrollerede

studier viste, at sådanne forebyggende indsatser

havde signifikant effekt på både angst og de-

pressive symptomer, når man målte det lige efter

indsatsen var færdig, men efter nogle måneder

var der kun effekt på depressive symptomer, ikke

angst. Ligesom flere af de ovennævnte metaana-

lyser konkluderede også Ahlen et al. (2015), at

effekterne var beskedne (24).

Hetrick et al. (2016) var endnu mere specifikke

i deres studie, som alene omhandler effekten af

kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi på

depressive symptomer blandt børn og unge (25).

De fleste af de studier, de gennemgik, handlede

om lidt større børn, men aldersgruppen 6-9 år var

også repræsenteret, og disse indsatser var skole-

baserede. De konkluderede, at der var signifikant

effekt i form af færre depressive symptomer op

til 12 måneder efter indsatsens afslutning, men at

effekten var beskeden og næppe holdt sig ud over

et års tid. Effekten var størst for selektivt forebyg-

gende indsatser, men meget beskeden for univer-

selt leverede indsatser. De andre metaanalyser og

forskningsoversigter, vi omtaler ovenfor, konklude-

rede, at man trods de små effekter alligevel kunne

anbefale indsatser til mental sundhedsfremme

og forebyggelse af depression, mens Hetrick et

al. (2016) mente, at evidensen var for svag til, at

man kunne anbefale indsatser til forebyggelse

af depressive symptomer blandt børn. Endnu et

oversigtsarbejde (26) om effekten af forebyggelse

af depressive symptomer blandt børn konklude-

rede, at psykologiske forebyggelsesprogrammer

var målbart effektive for børn med erkendte

psykiske problemer, men ikke når de blev anvendt

til universel forebyggelse. Et oversigtsarbejde

af Calear & Christensen (2010), som vurderede

effekten af kognitiv adfærdsterapi på depressive

symptomer, havde en lignende konklusion; at

effekten var lav for universel forebyggende indsats,

men noget højere hvis indsatsen blev rettet mod

børn med depressive symptomer (27).

Der er stærk dokumentation for, at kognitiv

adfærdsterapi som behandlingsmetode har effekt

på angst blandt børn. Forskningsoversigterne

inddrager brede aldersgrupper, og det er svært at

finde resultater for aldersgruppen 0-9 år (28, 29).

En undtagelse er et studie af Ruocco et al. (2016),

som viste god effekt af en tidlig behandlingsindsat

af angst blandt 5-7-årige (30). De nævnte studier

handler om indikerede indsatser, altså behandling

af angst, og selv om nogle af disse behandlinger

udføres som gruppeterapi i skoleregi, så falder de

uden for vores definition af skolebaserede fore-

byggende indsatser. Der ser ud til at være nogen

uenighed om effekten af forebyggende indsats

mod angst blandt børn. De ovenfor omtalte

studier af Johnstone et al. (2018) (8) og Ahlen et

al. (2015) (24) rapporterede, at der ikke så ud til at

være effekt af universelle forebyggende indsatser

mod angst, mens en forskningsoversigt af Neil &

Christensen (2009) kom til det modsatte resultat,

at skolebaserede indsatser mod angst så ud til at

virke, uanset om de blev gennemført som univer-

selle, selektive eller indikerede indsatser (31). En

metaanalyse af Smits et al. (2008) rapporterede

god effekt af kognitiv adfærdsterapi på angst, især

hvis indsatsen var indikeret (32), men også selektiv

forebyggende indsats havde effekt (8, 24-27, 31).

240

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

9 SKOLEBASEREDE INDSATSER

Nu vender vi os til forebyggelse af adfærdspro-

blemer og fremme af skoleparathed. Et studie af

Webster-Stratton et al. (2008) har vurderet, om

den metode, som på dansk hedder De utrolige

år – DUÅ – Lærerprogrammet, har effekt på disse

forhold (33). Studiet blev gennemført blandt de

små elever i skoler fra fattige lokalområder. Her

trænede man lærere til at gennemføre pro-

grammet, også med involvering af forældrene.

Lærerne praktiserede en form for positiv klassele-

delse og søgte derigennem at fremme elevernes

sociale kompetence, emotionelle selvregulering

og at reducere adfærdsproblemer. Det lykkedes

at få lærerne i interventionsskolerne til at ændre

praksis med mere positiv klasseledelse, og eleverne

udviste større social kompetence, bedre emotionel

selvregulering og færre adfærdsproblemer end

kontrolskolerne (se flere oplysninger i kapitel 9.4.2).

Effekten af universelle skolebaserede indsatser til

fremme af elevernes resiliens er beskrevet af Dray

et al. (2017) (34) i en omfattende forskningsover-

sigt af 57 randomiserede kontrollerede studier,

hvoraf mange omhandler aldersgruppen 5-10 år.

De fandt, at universelle indsatser til at styrke de

5-10-årige børns resiliens mindskede angst og

stress, mest på kort sigt og noget usikkert også

nogle måneder efter indsatsen (34).

9.2.3

Indsatsen mod mobning

Mobning er yderst skadelig for skoleelevers

mentale sundhed, uanset om man lægger vægten

på mobning som en oplevelse hos det enkelte

barn (35) eller på de processer i klassen, som

skaber grobund for mobning (36). Mobning i

skolen har dokumenterede skadevirkninger på det

mentale helbred senere i barndommen og langt

ind i voksenlivet (37-42). Ikke kun ofrene har øget

risiko for mentale helbredsproblemer, det gælder

også aggressorerne og ikke mindst børn, som både

mobber andre, og selv er ofre.

Der er mange typer af indsats mod mobning, og

der er ganske god dokumentation for, at nogle af

dem virker (4, 43, 44). Lee et al. (2015) publicerede

en metaanalyse af skolebaserede antimobbeind-

satser og fandt, at de alt i alt havde en beskeden til

moderat effekt (45). Især indsatser, som benyt-

tede træning i emotionel kontrol, rådgivning fra

jævnaldrende samt en tydelig skolepolitik mod

mobning, havde god effekt. En stor del af denne

forskning drejer sig om Olweus’ antimobbepro-

gram. Limber et al. (2018) omtalte et forsøg med

dette program igennem to år i 210 skoler i USA

(46). Der var tydelige effekter i den forstand, at

langt færre elever oplevede sig mobbet, langt

færre elever oplyste at mobbe andre, og eleverne

fik mere empati med mobbeofre. Farrell et al.

(2018) har vist, at anvendelse af Olweus’ antimob-

beprogram i amerikanske skoler medførte reduk-

tion i aggression, i det mindste inden for skolen,

men muligvis ikke uden for (47).

9.3

FOREBYGGENDE INDSATSER I

DANMARK

9.3.1

Eksempler på universelle indsatser

Det er vanskeligt at præsentere en fuldstændig

liste over indsatser i Danmark, fordi ikke alle

indsatser er publicerede og evaluerede. Denne

præsentation omfatter et udpluk af indsatser, som

har en vis udbredelse og er evalueret. Vi hen-

viser i øvrigt til de gode oversigter over sådanne

indsatser, som findes i publikationen af Niclasen et

al. (2016) (17) på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

samt på hjemmesiderne for Socialstyrelsen, Psyki-

atrifonden, Maryfonden, Børns Vilkår og projek-

toversigten Pædagogik på kanten ved Aarhus Uni-

versitet. Så vidt muligt omfatter præsentationerne

også bemærkninger om effekten af disse indsatser,

241

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

9 SKOLEBASEREDE INDSATSER

men dette princip kan ikke altid overholdes, især

ikke for nye og eksperimentelle indsatser. En af de

nyeste universelle indsatser er, at det siden 2017

har det været obligatorisk for alle grundskoler

og ungdomsuddannelser at have en antimobbe-

strategi (48). I kapitel 12 findes en oversigt over

danske universelle og selektive forældreindsatser i

indskolingsalderen.

Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS)

(49)

Målgruppen i PALS er alle elever i grundskolen

samt personale og forældre. Målet er at opbygge

en proaktiv skolekultur og imødekomme skolens

daglige udfordringer. PALS tilbyder en række

metoder til at nå dette mål, som dels består af

alment forebyggende metoder for alle elever, dels

foregribende støtte for elever, der er i risiko for at

udvikle adfærdsproblemer, og dels indgribende

støtte- og behandlingsindsatser for elever med

alvorlige adfærdsproblemer (49). Flere skoler i

Danmark har arbejdet med PALS siden 2008.

PALS opbygger fællesskab i folkeskolen gennem

forebyggende skoleindsatser for alle elever. Der

er en del dokumentation for effekten af PALS i

undersøgelser fra hhv. USA og Norge. En dansk

evalueringsrapport (50) viste positive effekter

på skole- og klassemiljø i løbet af en treårig

PALS-intervention vurderet af personalet. Et

opfølgningsstudie fra VIVE viste endvidere, at de

deltagende skoler oplevede at have opnået en

tydelig forbedring af stemningen og adfærden i

deres organisationer. Et studie fra Norge (51) viste

tydelig effekt af programmet på elevernes evne til

problemløsning og læringsklimaet i klassen, men

der var kun effekt i de skoler, som implementerede

programmet ordentligt. COWI har for Sund-

hedsstyrelsen (2017) gennemført en effekt- og

procesevaluering af et forsøg med PALS på skoler

i fire kommuner (52). Forsøget rummede også

børn i aldersgruppen under ti år. Undersøgelsen

fandt, at skolerne, især de involverede lærere og

sundhedsplejersker, oplevede at have styrket deres

kompetence til at opspore elever i mistrivsel blandt

de indadreagerende børn.

Zippys venner (53, 54)

Dette universelle skolebaserede program har til

formål at fremme mental sundhed og forebygge

emotionelle vanskeligheder. Metoden er et

24-timers kursus for eleverne med deltagelse af

klasselæreren og sundhedsplejersken, som selv har

fået træning i programmet. De træner eleverne

i at mestre daglige udfordringer samt at styrke

elevernes evne til at genkende og tale om følelser,

at håndtere konflikter, at fremme elevernes empati

og støtte til kammerater. Indsatsen er kun sporadisk

evalueret. Et randomiseret kontrolleret studie fra

Irland (54) har vurderet effekten på 7-8-årige elever

fra skoler i fattige områder, bl.a. ved hjælp af spør-

geskemaet Strength and Difficulties Questionnaire

(SDQ). Indsatsen medførte en signifikant positiv

forbedring i elevernes erkendelse af egne følelser,

motivation og sociale kompetencer. Disse positive

effekter kunne stadig spores 12 måneder efter ind-

satsen. Der var også skuffende resultater, idet pro-

grammet ikke havde nogen betydning for elevernes

emotionelle problemer og adfærdsproblemer. De

skoler, der var mest tro mod programmet i imple-

menteringsfasen, opnåede de bedste resultater. Et

andet randomiseret kontrolleret studie fra Norge

(53) gennemførte Zippys venner blandt 7-8-årige

elever. Forfatterne vurderede elevernes mestrings-

kompetence, og de benyttede SDQ-spørgeske-

maet til vurdering af mental sundhed. Studiet viste,

at programmet medførte tydelige forbedringer i

elevernes mestringskompeence blandt piger fra

lavere socioøkonomiske lag samt, at drenge viste

forbedringer i mental sundhed. Det har ikke været

muligt at finde oplysninger om udbredelsen af

programmet i Danmark.

242

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

9 SKOLEBASEREDE INDSATSER

Optur (3)

Optur er en skolebaseret, universel intervention,

som har til formål at fremme mental sundhed og

reducere sociale forskelle i psykisk trivsel blandt

skolebørn i 0.-9. klasse. Optur blev udviklet,

afprøvet og evalueret i den danske folkeskole i

2009-2011 i et samarbejde mellem Psykiatrifonden

og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk

Universitet. Projektet bygger på internationale

erfaringer fra skolebaserede indsatser og har været

et udviklingsprojekt over to skoleår, hvor tre skoler

var involveret (3). Optur har en helskoletilgang,

som indtænker fremme af elevernes mentale

sundhed på alle niveauer i skolen. Indholdet

omfatter: 1) undervisning og aktiviteter for ele-

verne, 2) styrkelse af lærernes kompetence til at

arbejde med mental sundhed gennem kurser og

undervisningsmateriale, 3) involvering af mange

målgrupper, herunder forældre, sundhedstjeneste,

pædagoger, socialrådgivere og pædagogisk

psykologisk rådgivning (PPR) samt 4) initiativer i

skolens hverdag, fx forbedring af skolens fysiske

og sociale miljø, koordinering af skolens mange

indsatser for at øge trivslen og en særlig indsats for

elever, som mistrives. Optur blev evalueret med

en procesevaluering samt en før- og eftermåling

af elevernes sociale og emotionelle kompetencer.

Resultaterne viste, at Optur havde potentiale til at

fremme sociale og emotionelle kompetencer samt

at reducere sociale forskelle i kompetencer blandt

skolebørn (3). Optur er en forløber for Psykiatri-

fondens program Reach Out, som til forskel fra

Optur ikke dækker aldersgruppen under ti år.

Fri for mobberi

Fri for mobberi er en nyere universel indsats, der

er udviklet til indskolingen af Maryfonden og Red

Barnet. Programmet er udviklet til fagfolk. Det

består af pædagogiske materialer, der er samlet i

en kuffert. Det findes i tre varianter til børn på hhv.

0-3 år, 3-6 år og 6-9 år, samt et digitalt materiale.

Forud for indsatsen deltager mindst to fagper-

soner fra hver institution/skole i et obligatorisk

grundkursus i Fri for mobberi. Der er udført en

del følgeforskning. En forskergruppe på Roskilde

Universitet har beskrevet, hvorledes børnene blev

markant bedre til at tackle drillerier de steder, hvor

man arbejdede intensivt og struktureret med Fri

for mobberi. Rapporterne kan hentes på pro-

grammets hjemmeside (55). Andre – overvejende

kvalitative evalueringer – har beskrevet, hvorledes

programmet kunne styrke fællesskabet mellem

børnene, som blev mere inkluderende, omsorgs-

fulde og opmærksomme på sociale spilleregler.

En kvantitativ evaluering blandt børnehavebørn

(56) viste, at deltagelse i programmet styrkede

børnenes empati og positive relationer til andre

børn. Metoden benyttes i et stort antal børnehaver

og skoler i Danmark, men vi har ikke kunnet finde

det præcise antal.

9.3.2

Eksempler på selektive indsatser

De Utrolige År (DUÅ) – Lærerprogrammet

(57, 58)

DUÅ er en serie evidensbaserede programmer,

der har til formål at styrke tilknytningen og det

positive samspil mellem børn og forældre samt

mellem børn og pædagoger/lærere. Programmet

DUÅ - Førskole omtales nærmere i kapitel 7. En

anden del af programmet retter sig mod lærerne.

En forskningsoversigt og metaanalyse af Nye et al.

(2018) (57) vurderede effekten af DUÅ - Lærer-

programmet: Der var tydelig effekt på lærerne,

som mindskede brug af negativ klasseledelse, og

der var også en forbedring hos eleverne i form

af mindre vold og anden problematisk opførsel.

Dette var med til at skabe et bedre skolemiljø for

alle eleverne. Der var ingen effekt på elevernes

prosociale adfærd. En forskningsoversigt fra Det

Nationale Institut for Kommuners og Regioners

Analyse og Forskning (KORA) (59) kom til

243

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

9 SKOLEBASEREDE INDSATSER

samme resultat, at DUÅ - Lærerprogrammer

opnåede en reduktion af adfærdsproblemer

hos eleverne, mere selvkontrol af aggression og

vrede samt reduceret hyperaktivitet hos børn

med forstyrrelser af aktivitet og opmærksomhed

(attention deficit hyperactivity disorder (ADHD)).

Lærerne blev bedre til klasseledelse. Det har ikke

været muligt at finde oplysninger om udbredelsen

af programmet i Danmark.

FRIENDS (også FRIENDS for Life) (60)

FRIENDS er en metode til at forebygge angst

blandt 8-11-årige børn. Metoden er et kursus (fem

gange 2,5 time) for lærere og andre professio-

nelle, der arbejder med børn. Lærerne trænes i at

anvende kognitiv adfærdsterapi over for børnene,

som opøver deres sociale færdigheder. Træningen

af børnene kan foregå i forskellige kontekster, fx

skole eller klinik, og metoden kan anvendes til

universel og selektiv forebyggelse. Flere interna-

tionale randomiserede kontrollerede studier har

vist, at metoden reducerede angst blandt børnene,

mest hvis træningen blev ledet af personer med

en sundhedsfaglig baggrund (8, 61, 62). Fx har

Skryabina et al. (2016) gennemført en intervention

over for alle 9-10-årige elever i 40 skoler i England,

dvs. en universel forebyggende indsats (62). De

afprøvede to formater, ét hvor programmet blev

gennemført af sundhedsfagligt personale og ét,

der blev gennemført af skolens eget personale.

Efter 12 måneder sås et tydeligt reduceret niveau

af angst blandt de elever, der havde deltaget i FRI-

ENDS med sundhedsfagligt personale, men ikke

med skolens eget personale. Programmet udbydes

i Danmark, men det har ikke været muligt at finde

oplysninger om omfanget.

244

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

9 SKOLEBASEREDE INDSATSER

9.4

REFERENCER

Knoop H, Holstein BE, Viskum H, Lindskov J. Elevernes

fællesskab og trivsel i skolen. Analyser af Den Nationale

Trivselsmåling. Randers: Dansk Center for Undervisnings-

miljø; 2017.

Meilstrup C, Ersbøll AK, Nielsen L, Koushede V, Bendtsen

P, Due P, Holstein BE. Emotional symptoms among adole-

scents: Epidemiological analysis of individual-, classroom-

and school-level factors. Eur J Public Health. 2015; 25:

644–9.

Nielsen L, Meilstrup C, Nelausen MK, Koushede V, Hol-

stein BE. Promotion of social and emotional competence:

Experiences from a mental health intervention applying a

whole school approach. Health Educ. 2015; 115: 339-56.

Bradshaw CP. Translating research to practice in bullying

prevention. Am Psychol. 2015; 70: 322–32.

D’Arcy C, Meng X. Prevention of common mental disor-

ders: Conceptual framework and effective interventions.

Curr Opin Psychiatry. 2014; 27: 294–301.

Evans SW, Axelrod JL, Sapia JL. Effective school-based

mental health interventions: Advancing the social skills

training paradigm. J Sch Health. 2000; 70: 191–4.

Durlak JA, Weissberg RP, Dymnicki AB, Taylor RD,

Schellinger KB. The impact of enhancing students’ Social

and Emotional Learning: A meta-analysis of school-based

universal interventions. Child Dev. 2011; 82: 405-32.

Johnstone KM, Kemps E, Chen J. A meta-analysis of

universal school-based prevention Programs for anxiety

and depression in children. Clin Child Fam Psychol Rev.

2018; 21: 466–81.

O’Reilly M, Svirydzenka N, Adams S, Dogra N. Review

of mental health promotion interventions in schools. Soc

Psychiatry Psychiatr Epidemiol. 2018; 53: 647–62.

10.

Stockings EA, Degenhardt L, Dobbins T, Lee YY, Erskine

HE, Whiteford HA, Patton G. Preventing depression and

anxiety in young people: A review of the joint efficacy of

universal, selective and indicated prevention. Psychol Med.

2016; 46: 11–26.

11.

Weare K, Nind M. Mental health promotion and problem

prevention in schools: What does the evidence say?

Health Promot Int. 2011; 26: 29-69.

12.

Werner-Seidler A, Perry Y, Calear AL, Newby JM,

Christensen H. School-based depression and anxiety pre-

vention programs for young people: A systematic review

and meta-analysis. Clin Psychol Rev. 2017; 51: 30–47.

16.

13.

Arango C, Díaz-Caneja CM, McGorry PD, Rapoport J,

Sommer IE, Vorstman JA, McDaid D, Marín O, Serra-

no-Drozdowskyj E, Freedman R, Carpenter W. Preventive

strategies for mental health. Lancet Psychiatry. 2018; 5:

591-604.

14.

Barry MM. Addressing the determinants of positive

mental health: Concepts, evidence and practice. Int J

Ment Health Promot. 2009; 11: 4–17.

15.

Fenwick-Smith A, Dahlberg EE, Thompson SC. Syste-

matic review of resilience-enhancing, universal, primary

school-based mental health promotion programs. BMC

Psychol. 2018; 6: 30

Jané-Llopis E, Anderson P, Stewart-Brown S, Weare K,

Wahlbeck K, McDaid D, Cooper C, Litchfield P. Reducing

the silent burden of impaired mental health. J Health

Commun. 2011; 16: 59–74.

Niclasen J, Lund L, Obel C. Indsatser der fremmer mental

sundhed hos børn og unge. Et systematisk litteraturstudie

af internationale undersøgelser. København: Sundhedssty-

relsen; 2016.

O’Connor CA, Dyson J, Cowdell F, Watson R. Do uni-

versal school-based mental health promotion programmes

improve the mental health and emotional wellbeing of

young people? A literature review. Journal of Clinical

Nursing. 2018; 27: e412-e426.

O’Mara L, Lind C. What do we know about school mental

health promotion programmes for children and youth?

Adv Sch Ment Health Promot. 2013; 6: 203-24

Barry MM, Clarke AM, Jenkins R, Patel V. A systematic

review of the effectiveness of mental health promotion

interventions for young people in low and middle income

countries. BMC Public Health. 2013; 13: 835–54.

Horner RH, Sugai G, Fixsen DL. Implementing effective

educational practices at scales of social importance. Clin

Child Fam Psychol Rev. 2017; 20: 25–35.

Taylor RD, Oberle E, Durlak JA, Weissberg RP. Promoting

positive youth development through school-based Social

and Emotional Learning interventions: A meta-analysis of

follow-up effects. Child Dev. 2017; 88: 1156-71

Cheney G, Schlösser A, Nash P, Glover L. Targeted

group-based interventions in schools to promote emoti-

onal well-being: A systematic review. Clin Child Psychol

Psychiatry. 2014; 19: 412–38.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

245

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

9 SKOLEBASEREDE INDSATSER

24.

Ahlen J, Lenhard F, Ghaderi A. Universal prevention for

anxiety and depressive symptoms in children: A meta-ana-

lysis of randomized and cluster-randomized trials. J Prim

Prev. 2015; 36: 387–403.

25.

Hetrick SE, Cox GR, Witt KG, Bir JJ, Merry SN. Cog-

nitive behavioural therapy (CBT), third-wave CBT and

interpersonal therapy (IPT) based interventions for pre-

venting depression in children and adolescents. Cochrane

Database Syst Rev. 2016; 2016: 10–3.

26.

Merry S, McDowell H, Hetrick S, Bir J, Muller N. Psycho-

logical and/or educational interventions for the prevention

of depression in children and adolescents. Cochrane

database Syst Rev. 2004: CD003380.

27.

Calear AL, Christensen H. Systematic review of school-

based prevention and early intervention programs for

depression. J Adolesc. 2010; 33: 429–38.

James AC, James G, Cowdrey FA, Soler A, Choke A.

Cognitive behavioural therapy for anxiety disorders in

children and adolescents. Cochrane database Syst Rev.

2013; 3: CD004690.

Reynolds S, Wilson C, Austin J, Hooper L. Effects of

psychotherapy for anxiety in children and adolescents: A

meta-analytic review. Clin Psychol Rev. 2012; 32: 251–62.

Ruocco S, Gordon JE, McLean LA. Effectiveness of a

school-based early intervention CBT group programme

for children with anxiety aged 5-7 years. Adv Sch Ment

Health Promot. 2016; 9: 29–49.

Neil AL, Christensen H. Efficacy and effectiveness of

school-based prevention and early intervention programs

for anxiety. Clin Psychol Rev. 2009; 29: 208–15.

Smits JAJ, Berry AC, Tart CD, Powers MB. The efficacy

of cognitive-behavioral interventions for reducing anxiety

sensitivity: A meta-analytic review. Behav Res Ther. 2008;

46: 1047–54.

Webster-Stratton C, Jamila Reid M, Stoolmiller M.

Preventing conduct problems and improving school readi-

ness: Evaluation of the Incredible Years Teacher and Child

Training Programs in high-risk schools. J Child Psychol

Psychiatry. 2008; 49: 471–88.

Dray J, Bowman J, Campbell E, Freund M, Wolfenden L,

Hodder RK, McElwaine K, Tremain D, Bartlem K, Bailey J,

Small T, Palazzi K, Oldmeadow C, Wiggers J. Systematic

review of universal resilience-focused interventions

targeting child and adolescent mental health in the school

setting. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry. 2017; 56:

813–24.

35.

Due P, Holstein BE, Lynch J, Diderichsen F, Gabhain

SN, Scheidt P, Currie C. Bullying and symptoms among

school-aged children: International comparative cross

sectional study in 28 countries. European Journal of Public

Health. 2005; 15: 128-32.

36.

Søndergaard D. Bullying and social exclusion anxiety in

schools. Br J Sociol Educ. 2012; 33: 1–18.

37.

Brunstein Klomek, A Marrocco F, Kleinman M, Schonfeld

I, Gould M. Bullying, depression, and suicidality in ado-

lescents. J Am Acad Child Adolesc Psychiatr. 2007; 46:

40–9.

38.

Copeland WE, Wolke D, Angold A, Costello EJ. Adult

psychiatric outcomes of bullying and being bullied by

peers in childhood and adolescence. JAMA psychiatry.

2013; 70: 419–26.

39.

Lund R, Nielsen KK, Hansen DH, Kriegbaum M, Molbo D,

Due P, Christensen U. Exposure to bullying at school and

depression in adulthood: A study of Danish men born in

1953. Eur J Public Health. 2009; 19: 111–6.

40.

Takizawa R, Maughan B, Arseneault L. Adult health

outcomes of childhood bullying victimization: Evidence

from a five-decade longitudinal British birth cohort. Am J

Psychiatry. 2014; 171: 777–84.

41.

Wolke D, Copeland WE, Angold A, Costello EJ. Impact

of bullying in childhood on adult health, wealth, crime, and

social outcomes. Psychol Sci. 2013; 24: 1958–70.

42.

Winsper C, Lereya T, Zanarini M, Wolke D. Involvement

in bullying and suicide-related behavior at 11 years: A

prospective birth cohort study. J Am Acad Child Adolesc

Psychiatry. 2012; 51: 271-82.

43.

Farrington DP, Ttofi MM. School-Based Programs to

Reduce Bullying and Victimization. Campbell Syst Rev.

2009; 6: 147.

44.

Olweus D, Solberg ME, Breivik K. Long-term school-

level effects of the Olweus Bullying Prevention Program

(OBPP). Scand J Psychol. 2020; 61: 108–16.

45.

Lee S, Kim C-J, Kim DH. A meta-analysis of the effect of

school-based anti-bullying programs. J child Health care

Prof Work with Child Hosp community. 2015; 19: 136–53.

46.

Limber SP, Olweus D, Wang W, Masiello M, Breivik K.

Evaluation of the Olweus Bullying Prevention Program:

A large scale study of U.S. students in grades 3-11. J Sch

Psychol. 2018; 69: 56–72.

47.

Farrell AD, Sullivan TN, Sutherland KS, Corona R, Masho

S. Evaluation of the Olweus Bully Prevention Program in

an Urban School System in the USA. Prev Sci. 2018; 19:

833–47.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

246

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

9 SKOLEBASEREDE INDSATSER

48.

Børne- og Undervisningsministeriet. Lov om ændring af

lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov

om folkeskolen. LOV nr 311 af 04/04/2017. Available from:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/311.

49.

Bradshaw CP, Pas ET. A statewide scale up of positive

behavioral interventions and supports: A description of

the development of systems of support and analysis of

adoption and implementation. School Psych Rev. 2011; 40:

530–48.

50.

Rasmussen PS, Olsen PS. Positiv Adfærd i Læring og Spil

(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention

på11 pilotskoler. København: SFI; 2012.

51.

Sørlie M-A, Ogden T. School-wide positive behavior sup-

port-Norway: Impacts on problem behavior and classroom

52.

climate. Int J Sch Educ Psychol. 2015; 00: 1–16.

COWI. Afsluttende evaluering af “Styrket sundhedsind-

satser for socialt udsatte og sårbare grupper” - Fremme af

mental sundhed og trivsel blandt skolebørn. København:

Sundhedsstyrelsen; 2017.

Holen S, Waaktaar T, Lervåg A, Ystgaard M. The effecti-

veness of a universal school-based programme on coping

and mental health: A randomised, controlled study of

Zippy’s Friends. Educ Psychol. 2012; 32: 657–77.

Clarke AM, Bunting B, Barry MM. Evaluating the

implementation of a school-based emotional well-being

programme: A cluster randomized controlled trial of Zip-

py’s Friends for children in disadvantaged primary schools.

Health Educ Res. 2014; 29: 786–98.

Fri for Mobberi. Evaluering og følgeforskning. Available

from: https://www.friformobberi.dk/om-fri-for-mobberi/

evaluering/.

Rambøll. Effektevaluering: Fri for Mobberi og børns

socioemotionelle kompetencer. København; Mary Fonden

& Red Barnet; 2017.

Nye E, Melendez-Torres GJ, Gardner F. Mixed methods

systematic review on effectiveness and experiences of

the Incredible Years Teacher Classroom Management

programme. Rev Educ. 2018; 7: 631–69.

Reinke WM, Herman KC, Dong N. The Incredible Years

Teacher Classroom Management Program: Outcomes

from a group randomized trial. Prev Sci. 2018; 19: 1043–54.

Møller MØ, Iversen K. Systematisk review af effektviden

om” De Utrolige År”(DUÅ): Et forskningsnotat om DUÅ

børne-, forældre-og lærerprogrammer. København:

KORA; 2016.

60.

Barrett PM, Farrell LJ, Ollendick TH, Dadds M. Long-

term outcomes of an Australian universal prevention

trial of anxiety and depression symptoms in children and

youth: An evaluation of the friends program. J Clin Child

Adolesc Psychol. 2006; 35: 403–11.

61.

Stallard P, Skryabina E, Taylor G, Phillips R, Daniels H,

Anderson R, Simpson N. Classroom-based cognitive

behaviour therapy (FRIENDS): A cluster randomised

controlled trial to Prevent Anxiety in Children through

Education in Schools (PACES). Lancet Psychiatry. 2014; 1:

185–92.

62.

Skryabina E, Taylor G, Stallard P. Effect of a universal

anxiety prevention programme (FRIENDS) on children’s

academic performance: Results from a randomised con-

trolled trial. J Child Psychol Psychiatry. 2016; 57: 1297–307.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

247

ANBRINGELSE AF BØRN

UDEN FOR HJEMMET

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

10 ANBRINGELSE AF BØRN UDEN FOR HJEMMET

KAPITLET PRÆSENTERER FAKTA OM BØRN, DER ER

ANBRAGT UDEN FOR HJEMMET SAMT VIDENSKA-

BELIG LITTERATUR OM DISSE BØRNS BAGGRUND

OG LIVSLØB. DER ER VÆSENTLIGE HULLER I VORES

VIDEN OM EMNET, FX HVORDAN MAN SIKRER DEN

BEDSTE OG RETTIDIGE ANBRINGELSE, HVORDAN

MAN SIKRER KVALITET I ANBRINGELSEN, HERUN-

DER STØTTER PLEJEFORÆLDRES FORÆLDREEV-

NE, SAMT HVILKE MULIGHEDER DER ER FOR AT

FOREBYGGE MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG

PSYKISK SYGDOM BLANDT ANBRAGTE BØRN.

10.1

SAMMENFATNING

Omkring 0,6% af alle 0-9-årige i Danmark er an-

bragt uden for hjemmet svarende til ca. 4.000 børn.

I de senere år er ca. 200 børn blevet anbragt uden

for hjemmet inden etårsalderen, yderligere ca. 300

i 1-5-årsalderen og ca. 600 i 6-11-årsalderen (1–5).

Udgangspunktet for en anbringelse er hensynet

til barnets udvikling og trivsel, og baggrunden er

utilstrækkelige ressourcer hos forældrene til at

drage den nødvendige omsorg for barnet. Børn,

der anbringes uden for hjemmet, kommer fra

familier med svære sociale og helbredsmæssige

problemer. Mentale helbredsproblemer, misbrug

og psykisk sygdom blandt forældrene er blandt de

vigtigste risikofaktorer. Der er stærk videnskabelig

dokumentation for massiv psykisk sårbarhed og

sygelighed hos flertallet af de børn, der er anbragt

uden for hjemmet. Der er ligeledes dokumentation

for, at anbragte børns prognose mht. helbred og

sociale forhold ikke er god.

Dansk og international forskning efterlyser detal-

jeret viden om anbragte børns mentale udvikling,

om plejeforældres forældreevne og om virksomme

interventioner til fremme af børnenes mentale

sundhed. Dansk forskning har peget på betydelige

huller i vores viden om anbragte børn (1). Der

mangler viden om sagsbehandlingen, om hvordan

man finder et godt match mellem barn og pleje-

familie, hvordan man bedst støtter plejefamilierne,

i hvilke tilfælde familiepleje i barnets egen slægt

er bedre for børnenes mentale helbred end andre

anbringelsesformer, hvordan man kan styrke disse

børns skolegang, hvordan man kan hjælpe børnene

med deres mentale helbredsproblemer, samt hvilke

særlige forhold der gør sig gældende for børn, der

er anbragt i døgninstitutioner og socialpædago-

giske opholdssteder. Den tilgængelige viden om

konkrete indsatser, der kan forebygge udviklingen

af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

i denne gruppe, er begrænset. Der mangler viden

om metoder til at forebygge anbringelser, om

metoder til at reducere traumatiske oplevelser om-

250

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

10 ANBRINGELSE AF BØRN UDEN FOR HJEMMET

kring anbringelsen, og om hvordan man sikrer en

differentieret kontakt mellem barn og biologiske

forældre, der er bestemt af barnets udviklings-

mæssige behov. Endelig mangler der viden om,

hvilke kvalifikationer plejefamilier, døgninstitutioner

og socialpædagogiske opholdssteder skal have

for at reducere anbragte børns risiko for mentale

helbredsproblemer og psykiske sygdomme. Forsk-

ningsoversigter af Egelund & Hestbæk (2003) (6),

Bryderup et al. (2017) (1) og Engen (2017) (7) har

efterlyst viden om, hvordan plejefamilier påvirker

børns sociale og følelsesmæssige udvikling; viden

om hvorvidt og i hvilket omfang børnenes kontakt

med deres biologiske forældre har en positiv

betydning for børnenes udvikling og fremtidige

liv; viden om anbragte børns relation til søskende

og andre slægtninge og om disse relationers

betydning, samt viden om anbringelse af etniske

minoritetsbørn.

10.2

INDLEDNING

10.2.1

Problemstilling

Anbringelse uden for hjemmet er en af de mest

indgribende indsatser til forebyggelse af mentale

helbredsproblemer, herunder forebyggelse af

progression af eksisterende problemer. Sammen-

hængen mellem anbringelse uden for hjemmet

og mentale helbredsproblemer er kompliceret.

Dels er de anbragte børn udsat for mange tidlige

risikofaktorer for mentale helbredsproblemer (fx

forældre med misbrug og psykisk sygdom), dels

har anbragte børn en høj forekomst af mentale

helbredsproblemer, dels kan anbringelse uden for

hjemmet være en risikofaktor for senere mentale

helbredsproblemer, og dels er selve anbringelsen

en forebyggende foranstaltning.

10.2.2

Lovgrundlag (1, 2)

Anbringelse uden for hjemmet som social hjæl-

peforanstaltning sker efter Lov om Social Service,

§58. Loven giver hjemmel til anbringelse ud fra en

konkret vurdering af, at barnets udvikling og hel-

bred er alvorligt truet uden denne foranstaltning.

Anbringelse uden for hjemmet besluttes i sjældne

tilfælde før barnets fødsel, hvis forældrene helt

mangler forudsætninger for at varetage omsorgen

for et lille barn, fx hvis forældrene har en psykisk

sygdom, er mentalt retarderede eller har et svært

medicin-, alkohol- eller stofmisbrug. Anbringelse

kan ske med eller uden forældrenes samtykke. Der

er flere former for anbringelse uden for hjemmet:

familiepleje, som er det mest almindelige, samt

døgninstitutioner og socialpædagogiske op-

holdssteder. Der er tre former for familiepleje:

almindelig familiepleje, kommunal familiepleje og

netværkspleje, dvs. anbringelse hos slægtninge

eller andet socialt netværk. De fleste anbringelser

af 0-9-årige sker i plejefamilier, og de fleste sker

med forældrenes samtykke. I yderste konsekvens

kan barnet tvangsadopteres. Tvangsadoption fore-

kommer sjældent, men med stigende hyppighed.

I 2015-2019 blev der truffet afgørelse om tvangs-

adoption vedrørende 35 børn (8).

10.2.3

Statistiske oplysninger om anbringelser

(1, 2, 4)

Omkring 0,3% af de 0-3-årige, 0,5% af de 4-6-

årige og 0,8% af de 7-11-årige er anbragt uden for

hjemmet, svarende til ca. 4.000 børn. Andelen af

anbragte børn er således stigende med stigende

alder. Årligt er ca. 200 børn blevet anbragt uden

for hjemmet inden etårsalderen, yderligere ca.

300 i 1-5-årsalderen og ca. 600 i 6-11-årsalderen

(3–5, 9). Der er mange grunde til anbringelse

uden for hjemmet. De hyppigste grunde blandt

0-11-årige er utilstrækkelig omsorg eller omsorgs-

251

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

10 ANBRINGELSE AF BØRN UDEN FOR HJEMMET

svigt, højt konfliktniveau eller vold i hjemmet,

voldsom disharmoni i hjemmet, psykisk sygdom

og/eller misbrug blandt forældre, betydelig eller

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos

forældre, samt mentale helbredsproblemer hos

børnene (10).

Varigheden af anbringelse er en vigtig faktor,

dels fordi lange anbringelser øger risikoen for, at

anbringelsen bryder sammen, og dels fordi lange

anbringelser øger sandsynligheden for, at det

går barnet godt i voksenlivet. Det er vanskeligt

at finde statistiske oplysninger om varighed af

anbringelser og antal skift. Den gennemsnitlige

varighed af anbringelser er ca. fem år (1). Godt

og vel halvdelen af de anbragte børn oplever kun

ét anbringelsessted, og op imod en tredjedel af

anbringelserne bryder sammen (1, 11). Afbrudte

anbringelsesforløb fører oftest til genanbringelser,

fordi forældrenes forudsætninger for anbringelsen

ikke er ændret.

10.2.4

Sagsbehandling

Det har stor betydning for en vellykket anbringelse

i plejefamilie, at der er et godt match mellem barn

og plejeforældre, så familien præcis understøtter

barnets behov. Det er vigtigt at sikre kontinuitet i

anbringelsen, fordi gentagne anbringelser fører til

kontaktbrud med voksne omsorgsgivere, plejefor-

ældre og pædagoger, brudte relationer til jævnald-

rende og afbrudte skoleforløb, som hver især og

indbyrdes forstærkende er med til at øge barnets

risiko for yderligere mentale helbredsproblemer og

psykisk sygdom. Det er derfor bekymrende, at der

er meget store forskelle i den kommunale praksis

ved behandling af sager om anbringelse uden for

hjemmet.

Forud for anbringelsen gennemfører kommunen

almindeligvis en børnefaglig undersøgelse efter

Servicelovens §50 (12) og ofte en forældreev-

neundersøgelse, hvilket der er et lovmæssigt

krav om i sager om anbringelse uden samtykke

(Serviceloven §59, nr. 2). Socialstyrelsen har i

2020 revideret retningslinjerne for kommunernes

undersøgelse af forældrekompetence og for

første gang udviklet retningslinjer for udarbej-

delse af tilknytningsundersøgelser (13). Når der

udarbejdes forældrekompetenceundersøgelse,

sker det som led i den børnefaglige undersøgelse

og indebærer undersøgelse af et eller flere børn

og deres forældre mhp. at afdække det enkelte

barns behov og forældrenes kompetencer til at

imødekomme disse. En tilknytningsundersøgelse

indgår som oftest i nogle af de mest komplekse

socialsager og indebærer en helhedsvurdering af

barnets tilknytning til anbringelsesstedet, forældre

og eventuelt øvrigt netværk. De iværksættes som

en del af den børnefaglige undersøgelse og har til

formål at styrke oplysningsgrundlaget i situationer,

hvor kommunen overvejer at indstille til, at et barn

skal være anbragt i en videreført anbringelse eller

til, at et barn skal adopteres af sin plejefamilie (13).

Der er stor enighed blandt forskere i dette område

om, at et godt match mellem barnets behov og

plejeforældrenes kompetencer har afgørende

betydning for anbringelsens forløb og succes.

Desværre er der meget lidt viden om, hvordan

man finder den rigtige familie til de børn, der skal

anbringes. Flere danske forskningsrapporter har

rejst tvivl om, hvorvidt udredningen af barnets

behov er tilstrækkelig (1, 11, 14). Ankestyrelsen

(2020) (15) gennemfører en årlig undersøgelse

af, om kommunerne overholder centrale krav i

serviceloven, herunder krav til sagsbehandlingen

i anbringelsessager. Denne undersøgelse har

bl.a. vist, at i 29% af sagerne er den obligatoriske

børnefaglige undersøgelse ikke gennemført, i 45%

af sagerne er den obligatoriske børnesamtale ikke

gennemført, og i 49% af sagerne har kommunerne

252

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

10 ANBRINGELSE AF BØRN UDEN FOR HJEMMET

ikke udarbejdet handleplaner og/eller gennem-

ført den obligatoriske årlige opfølgning af disse

handleplaner.

10.3

VIDENSKABELIG LITTERATUR OM

ANBRAGTE BØRN

10.3.1

International forskning

Anbringelse af børn uden for hjemmet udfolder

sig forskelligt i forskellige lande, og indsatsen er

nært knyttet til samfundets samlede socialpolitik

og samfundsforhold. Derfor er det vanskeligt at

generalisere studier fra andre lande til danske

forhold. Her fremhæver vi nogle fund fra nyere

internationale forskningsoversigter, som med stor

sandsynlighed også har gyldighed i Danmark.

Både danske og internationale studier har kon-

sistent fundet, at børn, der er anbragt uden for

hjemmet, har en forhøjet forekomst af udviklings-

og adfærdsproblemer, mentale helbredsproblemer,

stof- og alkoholmisbrug og selvmordsadfærd

(16–19). Inden børnenes første anbringelse har

mange af dem oplevet belastende betingelser

såsom fysisk og emotionelt omsorgssvigt og/

eller overgreb, hvilket fører til udviklingsmæssige

forsinkelser samt fysiske og mentale helbredspro-

blemer (4, 20, 21). Egelund & Hestbæk (2003) (6)

publicerede en oversigt af 654 empiriske studier

om anbringelse uden for hjemmet, primært fra

de nordiske lande, og Andersen & Jensen (2016)

(11) samt Bryderup et al. (2017) (1) har publiceret

en tilsvarende forskningsoversigt i de senere år.

Forskningsoversigterne tegnede entydigt det

billede, at anbragte børn kom fra familier med

svage socioøkonomiske ressourcer og ophobning

af sociale problemer (fx fattigdom, kriminalitet,

misbrug, psykisk sygdom og vold i familien).

Dertil kommer, at mange af forældrene selv har

været anbragt som børn. Børnene havde markant

forhøjet forekomst af indlæringsproblemer, sociale

problemer i skolen, antisocial adfærd og psykiske

problemer. Selv om det gik nogle af børnene godt,

så var deres prognose alt i alt dårlig med en høj

forekomst af tidligt skoleophør, arbejdsløshed, svag

økonomi, helbredsproblemer, sociale problemer

og tidlig død. Forskningsoversigterne beskrev, at

selv langvarige anbringelser uden for hjemmet

ikke formåede at bringe børnene på niveau med

deres jævnaldrende mht. skolepræstationer og

uddannelse. Forskningsoversigterne viste en høj

risiko for genanbringelse, dvs. et ustabilt forløb.

Der var muligvis særlige forhold for familiepleje i

barnets egen slægt, som ofte var mere stabile. Her

udviklede børnene sig lige så godt som jævn-

aldrende, og børnene havde bedre kontakt med

deres biologiske forældre. To nyere internationale

forskningsoversigter (22, 23) og et dansk studie

(24) fandt ingen større forskel på genanbringelse

mellem børn, der var anbragt i plejefamilier i egen

slægt eller andre plejefamilier. Den afgørende

faktor er formentlig, om familien har tilstrækkelige

ressourcer og forældreevne (11, 24).

Engler et al. (2020) (25) har beskrevet forekom-

sten af psykisk sygdom blandt anbragte 0-18-årige

børn og unge baseret på 25 studier fra den vestlige

verden publiceret efter 2000. Den overordnede

konklusion var ligesom i de danske studier (se

kapitel 10.3.2), at anbragte børn havde meget høje

forekomster af mentale helbredsproblemer og psy-

kisk sygdom, især adfærdsproblemer, depression,

posttraumatisk stress og reaktive tilknytningspro-

blemer. Forfatterne konkluderede, at man bør tage

børnenes mentale helbredsproblemer langt mere

alvorligt ved valg af anbringelsesform, end det

sædvanligvis gøres. Lohr & Jones (2016) (26) samt

Turney & Wildeman (2016) (20) bekræftede dette

billede af en stærkt forhøjet forekomst af psykisk

sygdom blandt anbragte børn, fx af attention

deficit hyperactivity disorder (ADHD), posttrau-

253

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

10 ANBRINGELSE AF BØRN UDEN FOR HJEMMET

matisk stress og reaktiv tilknytningsforstyrrelse.

Nye studier fra Storbritannien og USA har vist, at

selve anbringelsen eller forhold i plejefamilien er en

lige så vigtig risikofaktor for udvikling af adfærds-

problemer hos mindre børn som barnets udvik-

lingshistorie (20, 27, 28). Et studie af en meget stor

studiepopulation i USA analyserede forskelle i

livsløb mellem børn der havde og ikke havde været

anbragt uden for hjemmet (29). Hovedresultatet

var, at anbragte børn som voksne havde en kraftigt

forøget forekomst af sociale og helbredsmæs-

sige problemer såsom kronisk sygdom, dårligt

selvvurderet helbred, akutte helbredsproblemer,

tidligt skoleophør, fattigdom og at forblive ugift.

Forskningen om anbragte børn rummer også

rapporter om positive resultater af anbringelse

uden for hjemmet. Fx viste et kvalitativt studie fra

Holland (30), der var baseret på interviews med

16-28-årige, som havde været anbragte som børn,

at anbringelsen havde givet en følelse af at høre

til, oplevelsen af støtte, oplevelsen af et normalt

familieliv, oplevelsen af at det blev bedre end før

anbringelsen og oplevelsen af personlig vækst.

Engen (2017) (7) har opsummeret nogle af de

vigtigste videnshuller: Der mangler opdateret

viden og forskning om væsentlige kendetegn ved

familieplejere i Danmark og om familiepleje som

indsatsform og omsorgsmiljø for udsatte børn.

Ligeledes mangler der forskning om, hvordan

karakteristika ved familieplejen har indflydelse på

de anbragte børns adfærd og følelsesmæssige

udvikling. Er der fx træk ved familieplejen, som kan

forværre børnenes problemer, og som kan under-

støtte de anbragte børns positive udviklingspro-

cesser. Endvidere mangler der viden om, hvordan

familieplejen fungerer som dagligt omsorgsmiljø.

Der er god dokumentation for, at en god følel-

sesmæssig tilknytning mellem plejeforældre og

anbragte børn er en af de vigtigste forudsætninger

for et vellykket plejeophold, og at et godt match

mellem plejeforældre og barn er afgørende for en

god anbringelse (7).

10.3.2

Danske studier

Der er flere studier af anbragte børn fra Danmark.

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analyse-

center for Velfærd (tidligere Socialforskningsinsti-

tuttet (SFI)) har fx en forløbsundersøgelse af alle

danske børn født i år 1995, der var eller tidligere

havde været anbragt uden for hjemmet (14, 31,

32). Den første rapport fra studiet omhandlede de

første syv år af børnenes liv (n=576) og var baseret

på interview med forældre og data fra socialfor-

valtninger og anbringelsessteder (14). Rapporten

beskrev børnene som ekstraordinært socialt

udsatte. De kom overvejende fra brudte familier

eller eneforsørgerfamilier og var ofte født af meget

unge mødre. Halvdelen af forældrene havde ikke

skoleuddannelse ud over 9. klasse, og under en

tredjedel af de anbragte børns forældre havde en

erhvervsuddannelse. Tre ud af fire forældre var

marginaliserede på arbejdsmarkedet (fx arbejdsløs

eller førtidspensionist) og havde lave indkomster,

og 40% af de anbragte børn havde mindst én

forælder, der har været anbragt som barn; 44% af

forældre havde handicap eller langvarig sygdom

(især psykiske sygdomme), og over 40% af

forældrene havde eller havde haft et stort forbrug

af alkohol, hash, narkotika eller angstdæmpende/

beroligende medicin. Mange af forældrene havde

levet et liv præget af vold og kriminalitet og med

ringe muligheder for at hente hjælp i familien.

Også børnene havde markant oversygelighed,

især med diagnoser som psykisk udviklingshæm-

ning, hyperaktivitet, adfærdsvanskeligheder,

emotionelle problemer og problemer i forholdet til

jævnaldrende (14). De havde også flere indlæ-

ringsproblemer og sociale problemer i begyn-

delsen af skoleforløbet end deres jævnaldrende.

Over halvdelen af børnesagerne var startet under

254

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

10 ANBRINGELSE AF BØRN UDEN FOR HJEMMET

moderens graviditet, eller inden barnet fyldte et

år. En fjerdedel af børnene blev anbragt inden de

blev et år gamle, en anden fjerdedel inden de blev

fire år gamle. Relativt mange af børnene havde

søskende, som også var anbragt uden for hjemmet.

Dette billede af anbragte børn som en ekstraordi-

nært belastet gruppe bekræftes af den omfattende

undersøgelse fra Bryderup et al. (2017) (1).

Den næste rapport fra forløbsundersøgelsen viste

status, da børnene var 11 år gamle (31, 33), baseret

på interview med børnene selv samt data fra

anbringelsessted, socialforvaltning og Danmarks

Statistiks registre. På dette tidspunkt havde hvert

tiende af børnene oplevet, at deres mor eller far

var døde. Forældrenes oversygelighed var fortsat

markant, idet 45% af de anbragte børns mødre

og 28% af fædrene havde en psykiatrisk diagnose.

Rapporten præsenterede årsagerne til, at de nu

11-årige børn var anbragt uden for hjemmet: 43%

var anbragt pga. forsømmelse/vanrøgt, 41% på

grund af forældrenes misbrug af alkohol og/eller

stoffer, 37% pga. barnets adfærdsproblemer, 30%

pga. forældrenes psykiske problemer/psykiske

sygdomme og 29% pga. barnets skoleproblemer.

De anbragte børn havde fortsat i elleveårsalderen

en markant overhyppighed af handicap, langva-

rige sygdomme, samt psykiske problemer såsom

adfærdsvanskeligheder, emotionelle problemer,

hyperaktivitet, problemer i forholdet til jævnald-

rende samt lav livstilfredshed. De havde også en

overhyppighed af indlæringsproblemer og en

tilværelse, der var præget af færre fritidsaktivi-

teter og svage sociale relationer til slægtninge.

Rapporten viste også nogle positive sider af disse

børns tilværelse, fx at 88% af børnene højst havde

været anbragt to steder, og i de fleste tilfælde var

der et godt samarbejde mellem anbringelsesstedet

og børnenes forældre. Den nyeste rapport fra

forløbsundersøgelsen bekræfter den internatio-

nale forskning ved at vise, at tidligere anbragte

går ind i voksenlivet med store problemer (33).

Undersøgelsen omhandler 1.189 personer født i

1995, der har været anbragt uden for hjemmet, og

som nu er blevet 18 år gamle. Undersøgelsen viste

en høj forekomst af psykiatriske diagnoser (46%),

ensomhed, lavt selvværd, offer for kriminalitet,

mange skoleskift, tidligt skoleophør, lavt karakter-

gennemsnit, tidlig ryge- og drikkedebut og brug af

rusmidler. Problemerne var mest udtalte for unge,

der var anbragt uden for hjemmet i sen alder, som

teenagere. Nye tal har vist, at 44% af alle anbragte

børn har fået en psykiatrisk diagnose som 19-årige

(17) mod 15% af alle børn generelt (34). Tidligere

anbragte unge havde en stærkt forhøjet forekomst

af diagnosticeret ADHD og autismespektrum-

forstyrrelser (ASF) (3). VIVE har også publiceret

flere undersøgelser af anbragte børn, der er ældre

end ti år, som ikke omtales her (33, 35, 36).

Rockwoolfonden har gennemført en række under-

søgelser af anbringelser og anbragte børn (se fx

Andersen & Fallesen 2013 (24), Andersen & Jensen

2016 (11), som er citeret i afsnittene ovenfor. Et af

de sundhedsvidenskabeligt interessante fund er, at

lav fødselsvægt giver øget risiko for senere anbrin-

gelse uden for hjemmet, hvilket forskerne fortolker

således, at den lave fødselsvægt indikerer større

sårbarhed (24). Institut for Sociologi og Socialt Ar-

bejde på Aalborg Universitet er ligeledes centralt i

det danske forskningsmiljø om anbringelse af børn

og familiepleje (se fx Bryderup et al. 2017 (1)).

10.3.3

Forebyggende indsatser for anbragte

børn

Anbragte børn har en betydeligt forhøjet fore-

komst af mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom. De bør derfor tilbydes den nødvendige

børne- og ungdomspsykiatriske undersøgelse

og behandling, ligesom plejefamilierne bør

tilbydes viden om barnets vanskeligheder, løbende

255

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

10 ANBRINGELSE AF BØRN UDEN FOR HJEMMET

supervision samt støtte til aflastning. Hambrick

et al. (2016) (37) har taget udgangspunkt i den

erkendelse, at anbragte børn ofte har alvorlige og

sammensatte mentale helbredsproblemer, som gør

det vanskeligt at tilrettelægge en forebyggende

indsats for dem. Forfatterne sammenfattede resul-

tater fra ti interventionsprogrammer for 0-12-årige

anbragte børn, hvor seks af de ti interventioner var

udviklet specifikt til anbragte børn. Fælles for de

ti programmer var, at deres effekt blev evalueret i

mindst et kontrolleret studie. To af programmerne

er fremhævet i nærværende rapport: De Utrolige

år (DUÅ) og Keeping Foster Parents Trained and

Supported (KEEP). De ti programmer var vidt

forskellige, rettede sig mod både børn og plejefor-

ældre, rummede både selektiv og indikeret indsats,

havde vidt forskellige formål og effekter, men fælles

for dem var, at de havde en dokumenteret (ofte

beskeden) positiv effekt på nogle af børnenes men-

tale helbredsproblemer. Et program, som i studier

fra USA, Holland og Sverige har vist positive

effekter på anbragte mindre børns mentale hel-

bredsproblemer, er the Multidimensional Treatment

Foster Care for Preschoolers (MTFC-P) (38, 39).

Et amerikansk studie har fx dokumenteret, at børn i

plejefamilier, som har anvendt Parent Management

Training – Oregon (PMTO), har større sandsyn-

lighed for genforening med deres familie (40).

Programmet er nu omdøbt til Treatment Foster

Care Oregon (TFCO). Et andet program, som har

vist sig at være effektivt i flere internationale studier,

er Attachment Biobehavioral Catch-up (41). Der er

tale om en ti ugers indsats i hjemmet for plejefa-

milier med børn mellem seks måneder og to år, en

indsats som lærer plejeforældrene om omsorg og

samspil med deres børn. Ud fra en gennemgang

af ti kontrollerede studier konkluderede forfatterne,

at programmet bidrager til forbedret regulering af

barnets følelser, reducerer internalisering og ekster-

nalisering og styrker tilknytningen.

En metaanalyse af Schoemaker et al. (2020)

(42) vurderede effekten af støtteprogrammer

for forældre i plejefamilier. De konkluderede, at

sådanne programmer – i det mindste på kort sigt –

kunne hjælpe forældrene til at blive mere sensitive,

bedre til at håndtere disciplinære problemer og

mindre stressede, ligesom der sås positiv effekt

mht. at reducere adfærdsproblemer, mens der ikke

så ud til at være positive effekter på de anbragte

børns tilknytningssikkerhed og stress. De langsig-

tede virkninger af sådanne støtteprogrammer er

ukendte. To programmer, som benyttes i Danmark,

omtales herunder.

Keeping Foster Parents Trained and Supported

(KEEP)

KEEP er et gruppebaseret, forebyggende kursus-

forløb for plejefamilier, som fokuserer på at styrke

plejeforældres kompetencer til at forebygge og

håndtere plejebarnets problemadfærd hensigts-

mæssigt. KEEP er udviklet til at give plejeforældre

konkrete værktøjer, der kan bidrage til at fastholde

børnene i plejefamilien og skabe et sikkert og

trygt udviklingsmiljø. En opgørelse af Price et al.

(2015) (43) har dokumenteret, at KEEP-interven-

tionen havde positiv effekt på 5-12-årige børns

adfærdsproblemer og forældrestress (også hvis

der var flere børn i plejefamilien), men kun hvis

interventionen blev gennemført af professionelle.

En evaluering fra Danmark i plejefamilier for 7-12-

årige børn (44) viste, at KEEP var implementeret

som foreskrevet i manualen, at plejeforældrene

oplevede børnenes udfordringer som mindre

stressende efter at have deltaget i KEEP, men at

der ikke var statistisk sikre effekter på børnenes

mentale helbred vurderet med spørgeskemaet

Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ).

De Utrolige År Børnehave og Skole

(DUÅ-Børnehave og skole)

DUÅ-Børnehave og skole er en gruppebaseret

metode, som kan benyttes af pædagoger og

256

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

10 ANBRINGELSE AF BØRN UDEN FOR HJEMMET

lærere, der arbejder med 3-8-årige børn. Delta-

gerne lærer forskellige pædagogiske metoder til at

fremme social adfærd og mindske problemadfærd

blandt børn. Metoden er også afprøvet i plejefa-

milier (45). Et forsøg i plejefamilier i Wales viste en

signifikant reduktion i problemadfærd hos børnene

og forbedring af plejeforældrenes humør og foræl-

dreadfærd (46). Et studie i USA viste, at metoden

bidrog til forbedret forældreadfærd og samarbejde

om barnet hos både plejeforældre og biologiske

forældre. Der var også effekt på børnene i form

af mindre udadrettet adfærd (47). Metoden er

afprøvet i Danmark i et forsøg med plejeforældre

til 84 5-12-årige børn. Plejeforældrene oplevede

børnenes udfordringer som mindre stressende

efter at have deltaget i et KEEP-forløb, og at

de havde lært at tilføre mere ro og overskud i

dagligdagen for både plejeforældre og børn. Der

var ingen signifikant forbedring i børnenes mentale

helbred målt med SDQ (44).

257

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

10 ANBRINGELSE AF BØRN UDEN FOR HJEMMET

10.4

REFERENCER

Bryderup IM, Engen M, Kring S. Familiepleje i Danmark.

Aarhus: Klim; 2017.

Ankestyrelsen. Anbringelsesstatistik. Årsstatistik 2015.

København: Ankestyrelsen; 2016.

Kommunernes Landsforening (KL). Udsatte børn - Nøg-

letal 2020. København: KL; 2020.

Danmarks Statistik. Fortsat færre anbragte børn i 2018.

2019. Available from: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/

NytHtml?cid=28159.

Social- og Indenrigsministeriet. Anbringelser af spædbørn.

2020. Available from: https://sim.dk/media/38305/kort_

fortalt_anbringelser_af_spaedboern_sep2020_t.pdf.

Egelund T, Hestbæk AD. Anbringelse af børn og unge

uden for hjemmet. En forskningsoversigt. København:

Socialforskningsinstituttet; 2003.

Engen M. Forskning om familieplejere. I: Brydereup I,

Engen M, Kring S, eds. Familiepleje i Danmark. Aarhus:

Klim; 2017: 218–56.

Faktalink. Definition og statistik. Available from: https://

faktalink.dk/titelliste/tvangsfjernelse-af-born/definiti-

on-og-statistik.

Børne- og Socialministeriet. Analyse af kontinuitet i

anbringelser af børn og unge. 2018. Available from: https://

www.ft.dk/samling/20171/almdel/SOU/bilag/246/1893965.

pdf.

Danmarks Statistik. Udslagsgivende årsager til iværksatte

anbringelser efter landsdel, årsag til anbringelse, alder og

køn. 2021. Available from: https://www.statistikbanken.dk/

ANBAAR10.

Andersen SH, Jensen B. Anbringelser. Historik, omfang,

årsager og virkemidler. København: Rockwool Fonden og

Gyldendal; 2016.

Social- og Ældreministeriet. Børnefaglig undersøgelse.

Available from: https://sm.dk/arbejdsomraader/udsat-

te-boern-og-unge/sagsbehandling/boernefaglig-underso-

egelse.

Socialstyrelsen. Retningslinjer for udarbejdelse og anven-

delse af forældrekompetence-undersøgelser. Odense:

Socialstyrelsen; 2021.

Egelund T, Hestbæk AD, Andersen D. Små børn anbragt

uden for hjemmet. En forløbsundersøgelse af anbragte

børn født i 1995. København: Socialforskningsinstituttet;

2004.

Ankestyrelsen. Børnesagsbarometret 2020. Købenahvn:

Ankestyrelsen; 2020.

17.

16.

Kääriälä A, Hiilamo H. Children in out-of-home care

as young adults: A systematic review of outcomes in

the Nordic countries. Child Youth Serv Rev. 2017; 79:

1491–503.

Lausten M. Anbragte unge med psykiske vanskeligheder.

København: VIVE; 2018.

18.

Doyle C, Cicchetti D. From the cradle to the grave: The

effect of adverse caregiving environments on attachment

and relationships throughout the lifespan. Clin Psychol.

2017; 24: 203–17.

19.

Vasileva M, Petermann F. Attachment, development, and

mental health in abused and neglected preschool children

in foster care: A meta-analysis. Trauma Violence Abuse.

2018; 19: 443–58.

Turney K, Wildeman C. Mental and physical health of

children in foster care. Pediatrics. 2016; 138: e20161118.

Turney K, Wildeman C. Adverse childhood experiences

among children placed in and adopted from foster care:

Evidence from a nationally representative survey. Child

Abuse Negl. 2017; 64: 117–29.

Leloux-Opmeer H, Kuiper C, Swaab H, Scholte E. Chara-

cteristics of children in foster care, family-style group care,

and residential care: A scoping review. J Child Fam Stud.

2016; 25: 2357–71.

Leloux-Opmeer H, Kuiper C, Swaab H, Scholte E. Simil-

arities and differences in the psychosocial development

of children placed in different 24-h settings. J Child Fam

Stud. 2018; 27: 1299–310.

Andersen S, Fallesen P. Når man anbringer et barn II.

Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konse-

kvenser. København: Rockwool Fondens Forskningsenhed

og Syddansk Universitetsforlag; 2013.

Engler AD, Sarpong KO, Van Horne BS, Greeley CS,

Keefe RJ. A systematic review of mental health disorders

of children in foster care. Trauma Violence Abuse. 2020.

Online ahead of print.

Lohr WD, Jones VF. Mental health issues in foster care.

Pediatr Ann. 2016; 45: e342–8.

Hillen T, Gafson L. Why good placements matter:

Pre-placement and placement risk factors associated with

mental health disorders in pre-school children in foster

care. Clin Child Psychol Psychiatry. 2015; 20: 486–99.

20.

21.

22.

23.

10.

24.

11.

12.

25.

13.

26.

27.

14.

15.

258

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

10 ANBRINGELSE AF BØRN UDEN FOR HJEMMET

28.

Perry KJ, Price JM. Concurrent child history and

contextual predictors of children’s internalizing and exter-

nalizing behavior problems in foster care. Child Youth Serv

Rev. 2018; 84: 125–36.

29.

Zlotnick C, Tam TW, Soman LA. Life course outcomes on

mental and physical health: The impact of foster care on

adulthood. Am J Public Health. 2012; 102: 534–40.

30.

Steenbakkers A, van der Steen S, Grietens H. On the

bright side: Young people’s most positive memories of

family foster care. Clin Child Psychol Psychiatry. 2021; 26:

544–55.

31.

Egelund T, Andersen D, Hestbæk AD, Lausten M,

Knudsen L, Olsen RF, Gerstoft F. Anbragte børns udvik-

ling og vilkår. Resultater fra SFIs forløbsundersøgelser af

årgang 1995. København: SFI; 2008.

32.

Lausten M, Jørgensen T. Anbragte børn og unges trivsel

2016. København: SFI; 2017.

33.

Lausten M, Frederiksen S, Olsen RF. Tidligere anbragte

unge – 18 år og på vej mod voksenlivet. Forløbsundersø-

gelse af tidligere anbragte unge født i 1995. København:

VIVE; 2020.

34.

Dalsgaard S, Thorsteinsson E, Trabjerg BB, Schullehner

J, Plana-Ripoll O, Brikell I, Wimberley T, Thygesen M,

Madsen KB, Timmerman A, Schendel D, McGrath JJ,

Mortensen PB, Pedersen CB. Incidence rates and cumu-

lative incidences of the full spectrum of diagnosed mental

disorders in childhood and adolescence. JAMA psychiatry.

2020; 77: 155–64.

35.

Mehlbye J, Bolvig I, Kloppenborg HS. Børn og unge

anbragt i familiepleje – anbringelsesgrundlag, støtte under

anbringelsen og børnenes trivsel. København: VIVE; 2018.

36.

Bolvig I, Almlund M, Eriksen T, Jensen M, Kloppenborg

HS, Mehlbye J. Støtteforanstaltninger til børn anbragt i

plejefamilie og deres plejeforældre. København: VIVE;

2019.

37.

Hambrick EP, Oppenheim-Weller S, N’zi AM, Taussig HN.

Mental health interventions for children in foster care: A

systematic review. Child Youth Serv Rev. 2016; 70: 65–77.

38.

Jonkman CS, Schuengel C, Oosterman M, Lindeboom

R, Boer F, Lindauer RJL. Effects of Multidimensional

Treatment Foster Care for Preschoolers (MTFC-P) for

young foster children with severe behavioral disturbances.

J Child Fam Stud. 2017; 26: 1491–503.

39.

Westermark PK, Hansson K, Olsson M. Multidimensional

treatment foster care (MTFC): Results from an indepen-

dent replication. J Fam Ther. 2011; 33: 20–41.

40.

Akin BA, McDonald TP. Parenting intervention effects on

reunification: A randomized trial of PMTO in foster care.

Child Abuse Negl. 2018; 83: 94–105.

41.

Grube WA, Liming KW. Attachment and biobehavioral

catch-up: A systematic review. Infant Ment Health J. 2018;

39: 656–73.

42.

Schoemaker NK, Wentholt WGM, Goemans A, Vermeer

HJ, Juffer F, Alink LRA. A meta-analytic review of

parenting interventions in foster care and adoption. Dev

Psychopathol. 2020; 32: 1149–72.

43.

Price JM, Roesch S, Walsh NE, Landsverk J. Effects of the

KEEP Foster Parent Intervention on child and sibling be-

havior problems and parental stress during a randomized

implementation trial. Prev Sci. 2015; 16: 685–95.

44.

Oxford Research, CEBR (CBS), PwC. Evaluering af

afprøvningen af metoden “Keeping foster parents trained

and supported (KEEP).” Frederiksberg: Socialstyrelsen;

2017.

45.

Møller MØ, Iversen K. Systematisk review af effektviden

om “De Utrolige År” (DUÅ): Et forskningsnotat om DUÅ

børne-, forældre- og lærerprogrammer. København:

KORA; 2015.

46.

Bywater T, Hutchings J, Linck P, Whitaker C, Daley D, Yeo

ST, Edwards RT. Incredible Years parent training support

for foster carers in Wales: A multi-centre feasibility study.

Child Care Health Dev. 2011; 37: 233–43.

47.

Linares LO, Montalto D, Li M, Oza VS. A promising pa-

renting intervention in foster care. J Consult Clin Psychol.

2006; 74: 32–41.

259

INDIKERET FOREBYGGELSE

AF MENTALE

HELBREDSPROBLEMER OG

PSYKISK SYGDOM

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

11 INDIKERET FOREBYGGELSE AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG...

KAPITLET GIVER EN SAMLET FREMSTILLING AF

INDIKERET FOREBYGGELSE, SOM ER TILTAG TIL

BØRN, SOM EFTER EN INDIVIDUEL UNDERSØGEL-

SE ER VURDERET TIL AT VÆRE I SÆRSKILT RISIKO,

FORDI DE HAR BEGYNDENDE ELLER MILDE SYMP-

TOMER PÅ PSYKISK SYGDOM. IKKE I EN GRAD OG

ET OMFANG, SÅ DE SKAL HENVISES TIL SPECIFIK

BEHANDLING, MEN FORDI DERES UDVIKLING

VILLE KUNNE FORBEDRES BETRAGTELIGT, HVIS

FOREBYGGELSE BLEV IVÆRKSAT, DER KAN REDU-

CERE UDVIKLINGEN AF BEGYNDENDE ELLER MIL-

DE SYMPTOMER PÅ PSYKISK SYGDOM.KAPITEL

7, 8 OG 9 PRÆSENTERER FLERE INDSATSER, SOM

ANVENDES I FLERE REGIER, OG HVOR DEN FORE-

BYGGENDE INDSATS ER BESTEMT AF EN SÆRLIG

RISIKO HOS BARNET ELLER AF VELDEFINEREDE

SYMPTOMER HOS BARNET.

11.1

SAMMENFATNING

Indikerede individualiserede indsatser målrettet

mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom

hos 0-9-årige børn foregår i Danmark dels som

udløbere af de universelle indsatser i kommunerne

og almen praksis og dels i forbindelse med patien-

trettede tiltag i sundhedsvæsenet. I kommunernes

socialforvaltninger foregår sådanne indsatser efter

principper som de selekterede indsatser beskrevet

i tidligere kapitler. Der kan være glidende over-

gange mellem at tilhøre en risikogruppe, fx barn af

forældre der er psykisk og/eller socialt belastet og

være et barn, der selv frembyder tegn på mentale

helbredsproblemer, fx adfærdsproblemer. Og flere

af de metoder, som nævnes i de foregående ka-

pitler om selektive indsatser, går igen i dette kapitel.

En indikeret individualiseret forebyggelse til et barn

med mentale helbredsproblemer eller tegn på psy-

kisk sygdom starter med en individuel diagnostisk

undersøgelse, hvorfra det afgøres, hvilke specifikke

tiltag, der er påkrævet for at reducere risikoen for

forværrede problemer. Det afklares herunder, om

262

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

11 INDIKERET FOREBYGGELSE AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG...

der er problemer fra flere udviklingsområder, som

forebyggelsen skal adressere. Uanset indsatsens

karakter, gælder det for al forebyggelse til 0-9-årige

børn, at forældrene har den centrale rolle, og at det

er uomgængelig nødvendigt med tæt samarbejde

mellem kommunernes socialforvaltning, pædago-

gisk psykologisk rådgivning (PPR), speciallæger og

hospitalsafdelinger.

Der er sket en markant udvikling på dette område

de seneste 20 år. Validerede undersøgelsesme-

toder og standardiserede diagnostiske instrumenter

er implementeret i børne- og ungdomspsykiatrien.

Det betyder, at en børnepsykiatrisk undersøgelse

udover at munde ud i en specifik diagnose, fx autis-

mespektrumforstyrrelser (ASF), også vil kunne vise

begyndende symptomer på en anden sygdom, fx

depressive symptomer, som kan adresseres på fore-

byggende vis, før en egentlig depression udvikles.

I kommunerne bliver standardiserede udviklings-

beskrivelser stadig mere udbredt, fx til at afklare et

uroligt og adfærdsforstyrret børnehavebarns behov

for en individualiseret indsats. Blandt de individret-

tede indsatser har mange kommuner implemen-

teret forældreprogrammer evalueret i kontrollerede

forsøg til fx psykosocialt belastede familier og børn

med adfærdsproblemer (se kapitel 7-9).

Når det gælder en systematisk forebyggelse rettet

imod forværring af tidlige tegn på mentale hel-

bredsproblemer og psykiske sygdomme hos 0-9-

årige i Danmark, er den indikerede forebyggelse

imidlertid mangelfuld, ikke mindst i de perioder af

barnets udvikling, hvor forebyggelse vil kunne være

mest afgørende: spæd- og småbarneperioden (0-2

år) og tiden omkring skolestart (5-6 år). Vi mangel

konkret viden om forebyggende indsatser, som

er baseret på kontrollerede effektstudier, særligt i

populationer som kan sammenlignes med danske

0-9-årige. Forskningen på dette område er ved

at komme i gang i Danmark, men der mangler

indtil videre forskningsmæssig dokumentation for

indsatser, som på effektiv vis kan fremme udvik-

ling, læringsmuligheder og sociale funktioner hos

danske 0-9-årige med mentale helbredsproblemer

og psykisk sygdom.

11.2

INDLEDNING

Indikeret forebyggelse af mentale helbredspro-

blemer og psykisk sygdom hos 0-9-årige omfatter

individrettede indsatser, som har til formål at for-

hindre forværring af barnets symptomer, fremme

af barnets udvikling, læringsmuligheder og sociale

funktioner samt forebyggelse af komplikationer og

udvikling af komorbide sygdomme.

Fælles for sådanne indsatser er, at en fagprofessi-

onel, dvs. en psykolog, læge, pædagog, sundheds-

plejerske eller sagsbehandler har undersøgt barnet

og herudfra vurderet, at intervention er påkrævet

af hensyn til barnets udvikling, psykomotorisk, kog-

nitivt, følelsesmæssigt eller socialt. Optimalt tager

en indikeret indsats udgangspunkt i en systematisk

evaluering af barnets udvikling og mentale hel-

bredsprofil, som både omfatter den kognitive ud-

vikling, adfærd og følelsesmæssige forhold. Men-

tale helbredsproblemer og psykiske sygdomme

hos børn optræder ofte sammen, således at et barn

både kan have udviklingsproblemer, problemer

med adfærd og/eller følelsesmæssige problemer.

Det er vigtigt at afklare komorbiditet, dvs. om der

forekommer symptomer på flere sygdomme for at

sikre, at alle aspekter af det mentale helbred indgår,

når en indikeret indsats tilrettelægges.

Rammerne for individualiserede indsatser kan

være hjemmet, daginstitution, skole, behandlings-

institution eller en hospitalsafdeling. Forældrene

er hovedaktører, og forældrenes forståelse og

motivation for en given indsats er afgørende

for, hvorvidt indsatsen kommer i gang og bliver

263

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

11 INDIKERET FOREBYGGELSE AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG...

gennemført efter formålet. Samarbejdet omkring

individualiserede forebyggende indsatser omfatter

pædagoger, lærere, psykologer og sagsbehandlere

i kommunen, som alle har en vigtig opgave ift. for-

ældrenes udbytte af en given indsats. Hvis barnet

har omfattende mentale helbredsproblemer eller

viser symptomer svarende til en egentlig psykisk

sygdom, er det nødvendigt med børnepsykiatrisk

specialbehandling under indlæggelse eller ambu-

lant eller via børnepsykiatrisk konsulentbistand til fx

skole, specialskoler eller specialinstitutioner.

På en børne-unge-afdeling eller en børne-ung-

domspsykiatrisk afdeling kan en indikeret indsats

omfatte en specifik indsats, der er målrettet en

anden problemstilling end den, barnet primært

blev henvist for. Et eksempel kan være et barn,

som behandles på børne- og ungeafdelingen for

overvægt eller diabetes, som har følelsesmæs-

sige og adfærdsmæssige problemer, der belaster

barnet og forringer dets muligheder for at få gavn

af den somatiske behandling; eller et barn, der

behandles på børne-ungdoms-psykiatrisk afdeling

for forstyrrelser af aktivitet og opmærksomhed

(attention deficit hyperactivity disorder (ADHD)),

som har begyndende tegn på depression, som i så

fald skal adresseres specifikt. Også på børne-un-

ge-afdelingen og på børne-ungdomspsykiatrisk

afdeling er det altafgørende, at forældrene indgår

i alle faser af et indsatsforløb, uanset problemernes

karakter og omfang (1, 2).

I dette kapitlet tager vi udgangspunkt i specifikke

mentale helbredsproblemer og begyndende

tegn på psykisk sygdom, som en individualiseret

forebyggelse kan rette sig imod: a) generelle

udviklingsproblemer, generel udviklingsforsinkelse

og mental retardering, b) specifikke udviklingspro-

blemer og sprogudviklingsproblemer, c) symp-

tomer på ASF, d) problemer med koncentration,

opmærksomhed og hyperaktivitet (ADHD) og

symptomer på ADHD, e) adfærdsproblemer og

symptomer på adfærdsforstyrrelser, f) følelsesmæs-

sige problemer og symptomer på angsttilstande og

depression, g) spiseproblemer og symptomer på

spiseforstyrrelser samt h) forstyrret tilknytning og

symptomer på sociale funktionsforstyrrelser.

11.3

BARNETS UDVIKLINGSMÆSSIGE

BEHOV ER UDGANGSPUNKTET

Individualiserede forebyggende indsatser, der er

målrettet et barns mentale helbred og tegn på

psykisk sygdom, tager udgangspunkt i forældrenes

viden og forståelse for deres barns udviklings-

mæssige funktion og behov. En væsentlig del af

en sådan indsats er derfor, at barnets problemer er

systematisk afklaret, og at forældrene har fået en

feedback, som gør det muligt for dem at genkende

barnets problemer. Herudover skal de oprustes med

viden om børns udviklingsmæssige behov, og mht.

hvad de selv kan gøre for at hjælpe barnet. Noget af

dette indgår i begrebet psykoedukation til forældre

(3). Det er altid svært og meget belastende for

forældre at skulle erkende, at deres barn er mentalt

sårbar eller har mentale helbredsproblemer eller

tegn på psykisk sygdom. Her bliver en professionelt

kyndig, vidensbaseret og empatisk kommunikation

med forældrene en afgørende forudsætning for

forældres tillid, motivation og i sidste ende for ef-

fekten af indsatsen. Når forældrene forstår barnets

vanskeligheder i et udviklingsperspektiv, vil de være

i stand til at komme videre med konkrete indsatser.

Psykoedukation

betyder, at forældrene undervises

i, hvad barnets specifikke vanskeligheder indebærer,

og at de lærer hvilke former for forældreadfærd,

der kan være med til at begrænse, vedligeholde

eller forstærke barnets problemer. Et afgørende

mål for psykoedukationen er, at forældrene opnår

indsigt i, hvordan de med deres adfærd kan

fremme barnets mentale udvikling og sundhed (4).

Forældrene kan fx blive uddannet i, hvordan bar-

264

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

11 INDIKERET FOREBYGGELSE AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG...

nets vanskeligheder ved kontakt og socialt samspil

kan komme til udtryk, eller hvordan vanskeligheder

med opmærksomhed, koncentration og aflede-

lighed influerer på barnets adfærd, og på hvilke

måder de i dagligdagen kan hjælpe barnet, fx med

struktur og forudsigelighed og aktiviteter, der er

tilpasset barnets konkrete udviklingstrin.

Nedenfor vises en oversigt over elementer i

indikeret individualiseret forebyggelse til de mest

hyppige former for mentale helbredsproblemer og

tegn på psykisk sygdom (4):

Generelle udviklingsproblemer, generel udvik-

lingsforsinkelse og mental retardering

Specielt tilpasset udviklingsstøtte, der tager

udgangspunkt i en kortlægning af barnets kog-

nitive, følelsesmæssige og sociale udvikling.

Forældrerådgivning, -vejledning og -uddan-

nelse.

Afhængigt af problemernes omfang, supple-

rende individualiseret støtte i dagligdagen,

specialundervisning og specialpædagogisk

indsats.

Børn med generelle udviklingsforsinkelser op-

lever potentielt mange nederlag i dagligdagen,

og indikerede indsatser for disse børn skal

inkludere indsatser for at tilpasse kravene til

barnet til dets reelle udviklingsniveau og her-

udfra fremme barnets indlæring og mindske

følelsesmæssige belastninger i dagligdagen.

›

Børn med specifikke udviklingsforsinkelser og

herunder forsinket sprogudvikling har en øget

risiko for adfærdsproblemer og følelsesmæs-

sige problemer. Indikerede indsatser til disse

børn skal derfor inkludere specifikke indsatser,

fx mhp. at fremme barnets sprog eller indlæ-

ring og mindske følelsesmæssige belastninger

i dagligdagen.

›

Specifikke udviklingsproblemer, udviklingsfor-

styrrelser og sprogudviklingsproblemer

Specifik støtte med udgangspunkt i en detal-

jeret kortlægning af barnets udvikling.

Forældrerådgivning og vejledning, fx af tale-

pædagog.

Afhængigt af problemernes omfang des-

uden specifik behandling, fx talepædagogisk

behandling.

›

Symptomer på autismespektrumforstyrrelser

Specielt tilpasset udviklingsstøtte, der tager

udgangspunkt i en kortlægning af barnets kog-

nitive, følelsesmæssige og sociale udvikling.

Rådgivning af forældre; psykoedukation;

forældretræning, dvs. uddannelse af forældre

til at forstå og håndtere barnets særlige van-

skeligheder på en sensitiv måde, inkl. barnets

vanskeligheder med kontakt, socialt samspil og

afvigende adfærd.

Forældreintervention baseret på videofeed-

back tilpasset ASF har vist symptomreduktion

hos børn med ASF diagnosticeret i alderen

2-4 år (5) og lovende resultater for 7-10-må-

neder gamle børn med høj familierisiko for

ASF (6).

De fleste børn med symptomer på ASF har

brug for individualiseret støtte i dagligdagen,

specialundervisning og specialpædagogisk

indsats (7).

Børn med problemer inden for autismespek-

trum-området har øget risiko for indlærings-

problemer, adfærdsproblemer og følelses-

mæssige problemer, og indikerede indsatser

for disse børn skal inkludere indsatser mhp. at

fremme barnets indlæring, regulere dets ad-

færd og mindske følelsesmæssige belastninger

i dagligdagen.

›

265

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

11 INDIKERET FOREBYGGELSE AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG...

Problemer med koncentration, opmærksomhed

og hyperaktivitet og symptomer på ADHD

Specielt tilpasset udviklingsstøtte der tager

udgangspunkt i en kortlægning af barnets kog-

nitive, følelsesmæssige og sociale udvikling (8).

Forældrerådgivning, -vejledning, -uddannelse

og -træning.

Forældretræningsprogrammet New Forest

Parenting Programme (NFPP) har vist effekt

mht. at reducere ADHD-symptomer hos

børn i førskolealderen. Dette er bl.a. afprøvet

i Danmark (9). Et randomiseret kontrolleret

multicenterstudie har sammenlignet forældre-

træningsprogrammet De Utrolige År (DUÅ)

med NFPP hos børn i alderen 33-54 måneder

og fundet, at begge programmer har klinisk

effekt, men NFPP var mindre omkostnings-

tung (10). Et dansk randomiseret kontrolleret

studie har vist effekt af NFPP på helbredsrela-

teret livskvalitet blandt 3-7-årige og påvist, at

øget forældrekompetence og reduceret stress

i familien medierede denne effekt (11). NFPP

er nærmere omtalt i kapitel 7.5.2 og DUÅ i

kapitel 7.4.2 og 7.5.2.

Børn med ADHD-symptomer har øget risiko

for indlæringsproblemer, adfærdsproblemer

og følelsesmæssige problemer. Indikerede

indsatser for disse børn skal derfor inkludere

indsatser mhp. at fremme barnets indlæring,

regulere dets adfærd og mindske følelses-

mæssige belastninger i dagligdagen.

›

kontakt til barnet (12).

En Cochrane litteraturgennemgang af rando-

miserede kontrollerede studier af forældrepro-

grammer med fokus på adfærdsproblemer hos

børn i alderen 3-12 år viste, at forældretræning

var omkostningseffektiv og resulterede i

bedre forældrefærdigheder, mindre negativ

forældreadfærd, mindre afstraffelse, signifikant

bedre mentalt helbred hos forældrene og

signifikant reducerede adfærdsproblemer hos

børnene (13). I Danmark er DUÅ blandt de

hyppigst anvendte evidensbaserede forældre-

træningsprogrammer, som dog samlet har vist

at have svingende og kontekstafhængig effekt

(se omtalen af DUÅ i kapitel 7.5.2).

Børn med adfærdsproblemer har øget risiko

for følelsesmæssige problemer, og indikerede

indsatser for disse børn skal inkludere indsatser

mhp. at reducere risiko for især depressive

symptomer.

›

Adfærdsproblemer og symptomer på adfærds-

forstyrrelser

Indsatser til børn med adfærdsproblemer og

adfærdsforstyrrelser foregår helt overvejende i

regi af socialforvaltningerne og PPR.

Den hyppigst anvendte systematiske indsats

er programmer, hvor forældre trænes grup-

pevis til en mere positiv forældreopdragelse

med en anerkendende kommunikation og

›

Følelsesmæssige problemer og symptomer på

angsttilstande og depressive tilstande

Indsatser rettet imod følelsesmæssige

problemer hos børn under tre år omfatter

interventioner med fokus på forældre-barn-re-

lationen og forældrenes muligheder for at

imødekomme og håndtere barnets følelse-

mæssige behov.

Circle of Security, CoS eller Tryghedscirklen er

en forældrebaseret indsats, som er udviklet og

primært valideret i USA (14). CoS er omtalt

andetsteds (se kapitel 7.4.2), hvor det fremgår,

at metoden bl.a. anvendes over for småbørn,

hvor sundhedsplejersken har påvist følelses-

mæssig og social tilbagetrækning. Indsatsen

formidles i reglen af sundhedsplejersker og har

fokus på at styrke en tryg tilknytning mellem

barn og forældre.

Video feedback to Promote Positive Paren-

ting (VIPP) er en forældrebaseret indsats,

›

266

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

11 INDIKERET FOREBYGGELSE AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG...

›

der er udviklet og valideret i Holland med

fokus på social læring og tilknytning (15).

VIPP er valideret over for småbørn med bl.a.

adfærdsproblemer, tilknytningsproblemer og

kontaktproblemer og undersøges aktuelt i et

stort dansk forskningsprojekt, hvor metoden

kombineres med et standardiseret program

til en tidlig indsats over for hele spektret af

mentale helbredsproblemer hos 1-2 årige (1).

VIPP er nærmere omtalt i kapitel 7.5.2.

For børn med angst er kernen i behandlingen

forældrevejledning, rådgivning og psykoedu-

kation. For større børn har kognitive metoder

vist sig at være effektive (16), og der er

udviklet flere danske programmer baseret på

kognitiv adfærdsterapi til større børn, herunder

Cool Kids (17), Få styr på angsten (18) og

Hjælp dit ængstelige barn (19). Programmerne

omtales i kapitel 7.6.2.

Depressive reaktioner og symptomer på

depression hos børn under ti år bør udredes

nøje for eksterne udløsende faktorer, først og

fremmest adskillelsestraumer og omsorgssvigt.

Indikerede indsatser til depressive børn handler

først og fremmest om at sikre barnet tilstræk-

kelig omsorg og voksenstøtte og sikre, at de

voksne omkring barnet får kvalificeret råd-

givning og vejledning i at støtte barnet samt

psykoedukation mht. at forstå og håndtere

barnets symptomer (20).

Der findes ingen validerede programmer, som

kan omsættes til indikeret forebyggelse af

depression hos danske børn under ti år.

›

træning i sensitivitet over for barnets signaler

og reaktioner og træning i, hvordan forældrene

skal forstå tilsyneladende modsatrettede re-

aktioner hos barnet. Forældrene skal herunder

hjælpes til at forstå barnets forudsætninger

ud fra dets aktuelle udviklingstrin. Videofeed-

back-metoder kan anvendes (1).

Afhængigt af problemernes omfang, led-

sagesymptomer og komorbiditet inddrages

desuden pædiatrisk og børnepsykiatrisk

specialviden eller konsulentfunktion.

Indsatsen koordineres med socialforvaltning

og PPR mhp. individualiseret støtte i dag-

ligdagen, herunder i dagpleje, vuggestue,

børnehave og skole.

Spiseproblemer og symptomer på spiseforstyr-

relser

Forældrerådgivning der tager udgangspunkt i

barnets spiseadfærd, fysiske tilstand og kogni-

tive, følelsesmæssige og sociale udvikling.

Psykoedukation til forældrene er vigtigt. For

de yngste børn (< tre år) benyttes forældre-

›

Forstyrret tilknytning og symptomer på sociale

funktionsforstyrrelser

Individualiserede indsatser over for forstyr-

relser i kontakt og socialt samspil foregår pri-

mært i de første tre leveår, og de forudsætter

en omhyggelig udredning af barnets kognitive,

følelsesmæssige og socale udvikling (1).

Forældrerådgivning, -vejledning, -uddannelse

og -træning kan indledningsvis foregå via

sundhedsplejersken, som har en vigtig funktion

mht. at hjælpe forældrene til at forstå, erkende

og håndtere barnets vanskeligheder og stimu-

lere og støtte barnets udvikling.

Overordnet handler en individualiseret indsats

målrettet forstyrret tilknytning for at sikre

barnet den nødvendige daglige omsorg både

fysisk og følelsesmæssigt og med stabil og ud-

viklingstilpasset kognitiv og social stimulation.

Børn med tegn på sociale funktionsforstyr-

relser skal udredes og behandles i et samar-

bejde mellem sundhedsplejersker, psykologer

og sagsbehandlere i kommunen og med

deltagelse af børnepsykiatriske speciallæger.

Egentlige tilknytningsforstyrrelser (dvs. sociale

funktionsforstyrrelser som opfylder diagno-

›

267

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

11 INDIKERET FOREBYGGELSE AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG...

sekriterier i ICD-10, se kapitel 2) ses bl.a. hos

børn, der er adopteret fra omsorgsmæssigt

dårlige forhold og blandt børn fra familier med

alvorlige psykosociale problemer. Individu-

aliserede indsatser til disse børn og deres

forældre, pleje- eller adoptivforældre eller

andre omsorgsansvarlige skal baseres på tæt

koordinering af tiltag i socialforvaltningen mht.

at dække barnets omsorgsbehov og indsatser

målrettet forældrene eller andre omsorgs-

ansvarlige, samt, ikke mindst, individualiseret

støtte til barnet.

268

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

11 INDIKERET FOREBYGGELSE AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG...

11.4

REFERENCER

Skovgaard AM, Asmussen J, Olsen AL. Psykiske hel-

bredsproblemer i de første tre leveår. I: Thomsen PH, Rask

CU, Bilenberg N, eds. Børne- og Ungdomspsykiatri. 4.

udgave. København: FADL’s Forlag; 2019: 57–72.

Thomsen PH, Skovgaard AM. Børne- og Ungdomspsyki-

atri. En lærebog om børn og unges psykiske sygdomme. 3.

udgave. København: FADL’s Forlag; 2012.

Thomsen PH, Skovgaard AM. Behandling. I: Thomsen

PH, Skovgaard AM, eds. Børne- og Ungdomspsykiatri.

En lærebog om børn og unges psykiske sygdomme. 3.

udgave. København: FADL’s Forlag; 2012: 194–211.

Skovgaard AM. Forebyggelse. I: Thomsen PH, Skovgaard

AM, eds. Børne- og Ungdomspsykiatri. En lærebog om

børn og unges psykiske sygdomme. 3. udgave. Køben-

havn: FADL’s Forlag; 2012: 212–7.

Pickles A, Le Couteur A, Leadbitter K, Salomone E,

Cole-Fletcher R, Tobin H, Gammer I, Lowry J, Vamvakas

G, Byford S, Aldred C, Slonims V, McConachie H, Howlin

P, Parr JR, Charman T, Green J. Parent-mediated social

communication therapy for young children with autism

(PACT): Long-term follow-up of a randomised controlled

trial. Lancet. 2016; 388: 2501–9.

Green J, Charman T, Pickles A, Wan MW, Elsabbagh M,

Slonims V, Taylor C, McNally J, Booth R, Gliga T, Jones

EJH, Harrop C, Bedford R, Johnson MH. Parent-medi-

ated intervention versus no intervention for infants at high

risk of autism: A parallel, single-blind, randomised trial.

The lancet Psychiatry. 2015; 2: 133–40.

Lauritsen MB. Autism spectrum disorders. Eur Child

Adolesc Psychiatry. 2013; 22: 37-42.

Thomsen PH, Houmann T. Hyperkinetiske forstyrrelser/

ADHD. I: Thomsen PH, Rask CU, Bilenberg N, eds.

Børne- og Ungdomspsykiatri. 4. udgave. København:

FADL’s Forlag; 2019: 107–19.

Thompson MJJ, Au A, Laver-Bradbury C, Lange A-M,

Tripp G, Shimabukuro S, Zhang JS, Shuai L, Thompson

CE, Daley D, Sonuga-Barke E. Adapting an attention-de-

ficit hyperactivity disorder parent training intervention to

different cultural contexts: The experience of implemen-

ting the New Forest Parenting Programme in China,

Denmark, Hong Kong, Japan, and the United Kingdom.

PsyCh J. 2017; 6: 83–97.

10.

Sonuga-Barke EJS, Barton J, Daley D, Hutchings J,

Maishman T, Raftery J, Stanton L, Laver-Bradbury C,

Chorozoglou M, Coghill D, Little L, Ruddock M, Radford

M, Yao GL, Lee L, Gould L, Shipway L, Markomichali P,

McGuirk J, Lowe M, Perez E, Lockwood J, Thompson

MJJ. A comparison of the clinical effectiveness and cost

of specialised individually delivered parent training for

preschool attention-deficit/hyperactivity disorder and

a generic, group-based programme: A multi-centre,

randomised controlled trial of the New Forest Parenting

Programme versus Incredible Years. Eur Child Adolesc

Psychiatry. 2018; 27: 797-809

Larsen LB, Daley D, Lange A-M, Sonuga-Barke E,

Thomsen PH, Rask CU. Effect of parent training on he-

alth-related quality of life in preschool children with atten-

tion-deficit/hyperactivity disorder: A secondary analysis of

data from a randomized controlled trial. J Am Acad Child

Adolesc Psychiatry. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry.

2021; 60: 734-44.

Houmann T, Buhl-Nielsen B. Adfærdsforstyrrelser. I:

Thomsen PH, Rask CU, Bilenberg N, eds. Børne-og

Ungdomspsykiatri. 4. udgave. København: FADL’s Forlag;

2019: 131–41.

Furlong M, McGilloway S, Bywater T, Hutchings J, Smith

SM, Donnelly M. Cochrane review: Behavioural and cog-

nitive-behavioural group-based parenting programmes

for early-onset conduct problems in children aged 3

to 12 years (Review). Evidence-Based Child Health A

Cochrane Rev J. 2013; 8: 318–692.

Cooper G, Hoffman KT, Powell B. Circle of Security:

COS-P Facilitator DVD Manual 5.0. Spokane, WA:

Marycliff Institute; 2009.

Juffer F, Bakermans-Kranenburg MJ. Working with Vi-

deo-feedback Intervention to promote Positive Parenting

and Sensitive Discipline (VIPP-SD): A case study. J Clin

Psychol. 2018; 74: 1346–57.

Rask CU, Thastum M. Angsttilstande. I: Thomsen PH,

Rask CU, Bilenberg N, eds. Børne- og Ungdomspsykiatri.

4. udgave. København: FADL’s Forlag; 2019: 143–59.

Arendt K, Thastum M, Hougaard E. Efficacy of a Danish

version of the Cool Kids program: A randomized wait-list

controlled trial. Acta Psychiatr Scand. 2016; 133: 109–21.

Esbjørn BH. Can Parents Treat their Anxious Child using

CBT? A Brief Report of a Self-Help Program. Acta

Psychopathol. 2016; 02: 10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

269

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

11 INDIKERET FOREBYGGELSE AF MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG...

19.

Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nor-

dentoft M. Mental sundhed og sygdom hos børn og unge

i alderen 10-24 år. Forekomst, udvikling og forebyggel-

sesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse;

2020: 1–359.

20.

Wesselhöft R, Høg Bille V. Affektive tilstande. I: Thomsen

PH, Rask CU, Bilenberg N, eds. Børne- og Ungdomspsy-

kiatri. 4. udgave. København: FADL’s Forlag; 2019: 209–22.

270

OVERSIGT OVER DANSKE

INDSATSER

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

12 OVERSIGT OVER DANSKE INDSATSER

Tabel 12.1

viser en oversigt over indsatser til

sundhedsfremme og forebyggelse af mentale

helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt 0-9-

årige, som anvendes i Danmark. Tabellen er næppe

komplet, for det er vanskeligt at finde oplysninger

om alle de forebyggende indsatser, der afprøves

og anvendes i dagtilbud, skoler og kommuner i

Danmark. Tabellen rummer dermed kun indsatser,

hvorom der findes skriftlig dokumentation i form af

videnskabelige artikler og rapporter eller hjemme-

sider fra relevante instanser. Alle de indsatser, der

omtales i tabellen, findes mere udførligt omtalt i

kapitel 6-9, hvor man kan læse om indsatsernes

formål, metode, målgruppe og forebyggelses-

mæssige tilgang.

Den midterste kolonne præsenterer et kort resumé

af de oplysninger, vi har kunnet finde om udbre-

delsen i Danmark. Det er muligt, at indsatserne er

mere udbredt end det, vi har kunnet læse i de an-

vendte kilder. Den højre kolonne omtaler i meget

kort form, hvad der findes af dokumentation for og

evaluering af de nævnte indsatser. Ideelt set burde

der stå oplysninger om dokumentation af indhold,

tilrettelæggelse, implementering samt omtale af

videnskabelig evaluering for hver af indsatserne,

men i mange tilfælde har det ikke været muligt at

finde alle disse oplysninger.

Tabellen er opdelt i seks afdelinger:

opsporing,

forældreindsatser i spæd- og småbørnsalde-

ren,

forældreindsatser i førskolealderen,

forældreindsatser i indskolingsalderen,

indsatser i dagtilbud og

indsatser i indskolingen.

Afdelingerne 2-6 starter med et ganske kort over-

blik over, hvad man ved fra international forskning

om effekten af sådanne indsatser. Vi har kaldt det:

Internationalt metaperspektiv.

274

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

12 OVERSIGT OVER DANSKE INDSATSER

→ TABEL 12.1

Eksempler på indsatser, som anvendes i Danmark til opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer samt

dokumentation og evaluering.

INDSATSENS KARAK-

TER OG UDBREDELSE I

INDSATS

DANMARK

DOKUMENTATION OG EVALUERING

OPSPORING (KAPITEL 6 OG 7)

→

Der er omfattende dokumentation for indhold og organisering af denne

indsats.

→

Flere danske studier har vist, at sundhedsplejerskerne opsporer risikofak-

DEN KOMMUNALE

SUNDHEDSPLEJE TIL

SPÆDBØRN

NATIONALT UNIVERSELT

TILBUD.

torer for mentale helbredsproblemer hos barn og forældre, men det er

ukendt, om det lykkes at opspore alle de børn, der har problemer.

→

Der er kun få danske effektstudier af sundhedspleje som universel indsats.

→

Enkelte danske studier har fundet en positiv effekt på børns mentale

sundhed.

→

Flere internationale forskningsoversigter samt store internationale studier

om sundhedspleje leveret som selektiv indsats har fundet en positiv effekt

på børns mentale sundhed i risikofamilier - en gruppe, der også nås gennem

universelle indsatser.

→

Flere danske kommuner har indført hjemmebesøg med vurdering af

DEN KOMMUNALE

SUNDHEDSPLEJE TIL

FØRSKOLEBØRN

NATIONALT SELEKTIVT

TILBUD.

sundhed og udvikling af børn mellem et og fem år.

→

Indsatsen er ikke dokumenteret, og der er ingen studier af effekt.

→

Flere danske studier dokumenterer indholdet af denne indsats, og hvad

DEN KOMMUNALE

SUNDHEDSPLEJE TIL

SKOLEBØRN

NATIONALT UNIVERSELT

TILBUD.

man opsporer. Det er dokumenteret, at sundhedsplejerskerne opsporer

risikofaktorer for mentale helbredsproblemer, men det er ukendt, om det

lykkes at opspore alle de børn, der har problemer.

→

Enkelte studier har vist, at indsatsen kan have effekt på skolebørns trivsel.

→

Der er kun beskeden dokumentation for indholdet af de forebyggende

DE FOREBYGGENDE

BØRNEUNDERSØGEL-

SER I ALMEN PRAKSIS

NATIONALT UNIVERSELT

TILBUD.

børneundersøgelser og deres effekt.

→

Der er ikke fundet international videnskabelig litteratur om effekt af den

type forebyggende børneundersøgelser, som gennemføres i Danmark.

→

Det er sandsynligt, at dagtilbud i et vist omfang udfører tidlig opsporing af

TRIVSELSVURDERIN-

GER I DAGTILBUD

mentale helbredsproblemer og risikofaktorer herfor, men det har ikke været

muligt at identificere systematisk viden om denne aktivitet i Danmark.

FOR MERE INFORMATION OM INDSATSENS FORMÅL, METODE, RAMME, MÅLGRUPPE, ALDERSGRUPPE OG FOREBYGGELSESMÆSSIGE TILGANG HENVISES

TIL KAPITEL 6-9.

275

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

12 OVERSIGT OVER DANSKE INDSATSER

→ TABEL 12.1 (FORTSAT)

Eksempler på indsatser, som anvendes i Danmark til opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer samt

dokumentation og evaluering.

INDSATSENS KARAKTER OG

INDSATS

UDBREDELSE I DANMARK

DOKUMENTATION OG EVALUERING

OPSPORING (KAPITEL 6 OG 7)

→

Der findes ingen dokumentation for indholdet i sprogvurderingen,

om det lykkes at opspore alle de børn, der har problemer, eller for

effekten af denne opsporingsindsats.

SPROGTEST I DAG-

TILBUD

NATIONALT SELEKTIVT TILBUD.

→

Der er stærk dokumentation for en positiv effekt af sprogtræning

af børn.

→

Der mangler dokumentation af indsatsen, herunder om det lykkes at

PÆDAGOGISK PSYKO-

LOGISK RÅDGIVNING

(PPR)

NATIONALT SELEKTIVT TILBUD.

opspore og hjælpe børn med mentale helbredsproblemer.

→

Der mangler videnskabelig evaluering af PPR som samlet indsats.

FORÆLDREINDSATSER I SPÆD- OG SMÅBØRNSALDEREN I DANMARK (KAPITEL 7)

→

Få systematiske forskningsoversigter har undersøgt effekten af uni-

INTERNATIONALT

METAPERSPEKTIV

DET MESTE FORSKNING HAND-

LER OM SELEKTIVE TILBUD.

verselt udbudte forældreindsatser, herunder såkaldte forældrekurser,

til spæd- og/eller småbørnsforældre med fokus på forælder-barn-re-

lation og/eller barnets udvikling. Resultaterne er blandede, og der er

endnu begrænset viden om effekten af universelle forældreindsatser.

→

Flere systematiske forskningsoversigter har vist, at selektive eller

indikerede forældreindsatser har potentiale til at forbedre foræl-

der-barn-relationen og/eller spæd- og småbørns mentale helbred på

kort sigt, herunder reduktion af adfærdsproblemer. Det er mere usik-

kert, hvorvidt effekten holder over tid, og der er behov for flere studier.

→

Et dansk randomiseret kontrolleret effektstudie fandt en lille til mo-

IMPLEMENTERET I 15 KOMMU-

FAMILIEIVÆRKSÆT-

TERNE (FIV)

NER SOM ET SELEKTIVT TILBUD

TIL FØRSTEGANGSFØDENDE.

AFPRØVET I FLERE KOMMUNER

SOM ET UNIVERSELT OG SELEK-

KLAR TIL BARN

TIVT TILBUD.

derat positiv effekt på barnets socioemotionelle udvikling afhængigt

af uddannelsesmæssig baggrund.

→

Der er ikke fundet nogen evaluering af effekt på børns mentale

sundhed og helbred i Danmark.

→

Et dansk randomiseret kontrolleret studie fandt en positiv effekt

UDVIKLET OG AFPRØVET I FRE-

DERIKSBERG KOMMUNE SOM ET

SELEKTIVT TILBUD TIL ALLE DER

DIT FØRSTE BARN

VENTEDE SIT FØRSTE BARN.

UDVIKLET I SAMARBEJDE MED

OG AFPRØVES AKTUELT I TI

KOMMUNER SOM ET UNIVERSELT

FORSTÅ DIN BABY

TILBUD.

på stress i forældrerollen, depression og forælder-barn-tilknytning

blandt mødre, men ikke blandt fædre. Der blev ikke fundet effekt

på barnets socioemotionelle udvikling.

→

Der findes ikke effektevalueringer af indsatsen i Danmark.

→

Indsatsen er aktuelt ved at blive evalueret i et crossoverstudie.

276

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

12 OVERSIGT OVER DANSKE INDSATSER

→ TABEL 12.1 (FORTSAT)

Eksempler på indsatser, som anvendes i Danmark til opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer samt

dokumentation og evaluering.

INDSATSENS KARAK-

TER OG UDBREDELSE I

INDSATS

DANMARK

DOKUMENTATION OG EVALUERING

FORÆLDREINDSATSER I SPÆD- OG SMÅBØRNSALDEREN I DANMARK (KAPITEL 7)

AFPRØVET I FLERE

KOMMUNER SOM ET UNI-

VERSELT OG SELEKTIVT

EN GOD START -

SAMMEN

TILBUD TIL KOMMENDE

FORÆLDRE.

→

En evaluering i ti danske kommuner fandt en signifikant positiv effekt på

forældretilknytning, men der mangler grundige studier af effekten.

→

Et dansk randomiseret kontrolleret pilotstudie fandt ingen effekt.

→

En dansk kvalitativ evaluering fandt, at forældre oplevede bedre trivsel.

AFPRØVET I FLERE

KOMMUNER SOM ET UNI-

VERSELT OG SELEKTIVT

DE UTROLIGE ÅR -

BABY (DUÅ-BABY)

TILBUD TIL FORÆLDRE

TIL 0-1-ÅRIGE BØRN.

→

Der er begrænset international forskning af effekt: To walisiske studier af

DUÅ-Baby som selektiv indsats fandt positiv effekt på kompetence, sensiti-

vitet og forældres mentale helbred på kort sigt. Kun det ene af de to studier

undersøgte effekten på barnets udvikling og fandt ingen effekt.

→

En dansk kvalitativ evaluering af indsatsen leveret som universel eller selek-

AFPRØVET I FLERE KOM-

MUNER SOM ET UNIVER-

DE UTROLIGE ÅR –

SMÅBØRN (DUÅ-SMÅ-

BØRN)

SELT ELLER SELEKTIVT

TILBUD TIL FORÆLDRE

TIL 1-3-ÅRIGE BØRN.

tivt tilbud fandt, at forældrene oplevede en forbedring af barnets adfærd

og trivsel, øget forståelse af barnets adfærd, øget handlekompetence samt

lavere grad af stress. Der blev dog ikke skelnet mellem, om indsatsen blev

tilbudt ud fra en universel eller selektiv tilgang.

→

Der er begrænset international forskning af effekt: Et studie fra Wales

fandt positiv effekt på barnets udvikling og forældredepression et år efter

indsatsen leveret som selektiv forebyggelse.

→

Et kvasieksperimentelt dansk studie fandt positiv effekt på mors sensitivitet,

MARTE MEO-ME-

TODEN

AFPRØVET I DANMARK,

UKENDT UDBREDELSE.

mor-barn-interaktion, spædbarnets adfærd i relationen med forælderen

samt stress i forældrerollen. Det blev også fundet, at sundhedsplejersker,

der er trænet i Marte Meo-metoden, har tydeligt bedre observationer af

forældre-barn-relationen end andre sundhedsplejersker.

→

Der er begrænset international forskning om effekten: Et norsk randomis-

eret studie fandt positiv effekt på mødrenes følelsesmæssige tilgænge-

lighed i interaktionen med barnet, særligt blandt mødre med depression,

men effekten var væk seks måneder efter indsatsens afslutning. Her fandt

studiet imidlertid en positiv effekt på barnets socioemotionelle udvikling og

depressive symptomer hos mødrene.

277

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

12 OVERSIGT OVER DANSKE INDSATSER

→ TABEL 12.1 (FORTSAT)

Eksempler på indsatser, som anvendes i Danmark til opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer samt

dokumentation og evaluering.

INDSATSENS KARAKTER OG

INDSATS

UDBREDELSE I DANMARK

DOKUMENTATION OG EVALUERING

FORÆLDREINDSATSER I SPÆD- OG SMÅBØRNSALDEREN I DANMARK (KAPITEL 7)

→

Der findes ikke dansk effektevaluering af indsatsen.

→

Indsatsen er aktuelt ved at blive evalueret i et forskningsprojekt.

→

Der eksisterer nogen international forskning af effekten: Amerikansk

studie blandt 14-25-årige mødre fandt effekt på eksternaliserende

adfærd, mor-barn-interaktion, tilknytning, og på mødres mentalise-

ringsevne. Et engelsk studie blandt unge mødre fandt på tilsvarende

vis positiv effekt på adfærdsproblemer, men ingen effekt på mødrenes

sensitivitet.

→

Indsatsen er er endnu ikke dokumenteret i en dansk kontekst.

→

Et randomiseret kontrolleret effektstudie gennemføres aktuelt i

AFPRØVES AKTUELT I NI

KOMMUNER SOM EN SELEKTIV

MINDING THE BABY

INDSATS TIL SÅRBARE GRAVIDE.

TRYGHEDSCIRKLEN

- FORÆLDREPRO-

GRAMMET

(COS-P)

ANVENDES I FLERE KOMMU-

NER OG AFPRØVES AKTUELT I

KØBENHAVNS KOMMUNE SOM

SELEKTIV INDSATS.

GENNEMFØRES AKTUELT I

ODENSE KOMMUNE SOM EN

Danmark.

→

Indsatsen afprøves også aktuelt i Danmark som indsats startende

allerede i graviditeten i projektet Godt på vej sammen i København.

→

Flere udenlandske studier har evalueret indsatsen i kvalitative designs

og kvasirandomiserede kontrollerede studier og har fundet indikati-

oner på positiv effekt på hhv. forældrersensitivitet, barns tilknytning

eller stress i forældrerollen.

→

Der findes ikke dansk effektevaluering af indsatsen.

→

Evaluering gennemføres aktuelt i et dansk kontrolleret randomiseret

FAMKO (ODENSE

KOMMUNE)

SELEKTIV INDSATS TIL SÅRBARE

GRAVIDE.

studie.

→

Der findes ikke dansk evaluering af indsatsens effekt på børnenes

IMPLEMENTERET I ESBJERG OG

HØJE TÅSTRUP I SAMARBEJDE

MED MØDREHJÆLPEN SOM EN

SELEKTIV INDSATS TIL MØDRE

FAMILIENS HUS

OG GRAVIDE UNDER 26 ÅR.

udvikling og mentale helbred eller på mor-barn-relationen.

→

En dansk evaluering fandt ingen effekt af indsatsen på forebyggende

foranstaltninger rettet mod børnene eller på risikoen for anbringelse

af børn uden for hjemmet.

→

Et dansk randomiseret kontrolleret studie fandt ved opfølgning i

UNIVERSEL INDSATS LEVERET

AF SUNDHEDSPLEJERSKEN TIL

THE NEWBORN

BEHAVIORAL OBSER-

VATIONS (NBO)

FORÆLDRE TIL 0-2-MÅNEDERS

GAMLE BØRN, UDBREDELSE

UKENDT.

tre- og nimånedersalderen svage men ikke-signifikante forbedringer

i mødrenes tryghed og humør, barnets socioemotionelle adfærd og

forældre-barn-relationen. Der var signifikant effekt på mødrenes

viden om forældrerollen.

→

Internationalt har en Cochrane-forskningsoversigt fundet ikke-signi-

fikante effekter af indsatsen og konkluderede, at der var meget svag

dokumentation for effekt.

278

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

12 OVERSIGT OVER DANSKE INDSATSER

→ TABEL 12.1 (FORTSAT)

Eksempler på indsatser, som anvendes i Danmark til opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer samt

dokumentation og evaluering.

INDSATSENS KARAKTER OG

INDSATS

UDBREDELSE I DANMARK

DOKUMENTATION OG EVALUERING

FORÆLDREINDSATSER I FØRSKOLEALDEREN I DANMARK (KAPITEL 7)

→

Det er vanskeligt at vurdere dokumentationen for effekt af universelt

udbudte forældreindsatser blandt førskolebørn, fordi forskningsover-

sigterne beskæftiger sig med et bredt aldersspænd. Alt i alt er

dokumentationen for effekt af universelle indsatser til forældre med

børn i førskolealderen svag.

→

Der er stærk dokumentation for selektive eller indikerede indsatser,

FORSKNINGEN OMHANDLER

INTERNATIONALT

METAPERSPEKTIV

TRYGHEDSCIRKLEN

(COS-P)

UNIVERSELLE, SELEKTIVE OG

INDIKEREDE INDSATSER.

der er målrettet tidlige tegn på risiko såsom manglende sensitivitet

hos moderen, en utryg tilknytning, adfærdsproblemer og forsinket

sprogudvikling. En rapport over 75 tilgængelige forældreindsatser i

Storbritannien fandt, at der var dokumentation for effekten af visse

(men ikke alle) selektive og indikerede indsatser, med stærkest doku-

mentation af effekt af indsatser målrettet tidlige tegn på risiko såsom

manglende sensitivitet hos moderen, en utryg tilknytning, adfærds-

problemer og forsinket sprogudvikling.

→

Se under Forældreindsatser i spæd- og småbørnsalderen i Danmark.

→

Dansk effektevaluering af indsatsen målrettet forældre til børn med

ANVENDES I 12 KOMMUNER

SOM EN SELEKTIV INDSATS TIL

FORÆLDRE MED 3-8-ÅRIGE

BØRN MED ADFÆRDSPROBLE-

DE UTROLIGE ÅR –

BASIC – FØRSKOLE

(DUÅ-FØRSKOLE)

MER. PROGRAMMET KAN OGSÅ

ANVENDES SOM ET INDIKERET

TILBUD.

TRIPLE P UDBYDES AKTUELT I

12 KOMMUNER SOM SELEKTIV

ELLER INDIKERET INDSATS TIL

FORÆLDRE TIL 0-12-ÅRIGE

BØRN. DESUDEN AFPRØVES

STEPPING STONES TRIPLE P, EN

VARIANT AF TRIPLE P, DER ER

MÅLRETTET FORÆLDRE MED

attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) fandt reduktioner

i problemadfærd, forbedrede sociale kompetencer og følelsesre-

gulering fra før til efter behandlingen. Effekter var opretholdt eller

forbedret seks måneder efter indsatsen.

→

Internationalt har en metaanalyse af over 50 selektive og indikerede

studier fundet stærk dokumentation for en reduktion i forstyrrende

adfærd og fremme af social adfærd.

→

Der er ikke fundet dansk effektevaluering af indsatsen.

→

Mere end 100 internationale studier har konkluderet, at der er tydelige

TRIPLE P – POSITIVE

PARENTING PRO-

GRAM (TRIPEL P)

BØRN MED FUNKTIONSNED-

SÆTTELSER, AKTUELT I FEM

KOMMUNER.

og positive effekter af indsatsen på børns adfærd og emotionelle pro-

blemer, forældrepraksis og forældrenes tilfredshed, og at effekterne

varer ved i mange år. Dette gælder også varianten Stepping Stone

Triple P.

→

Ikke alle internationale effektstudier viser positiv effekt af indsatsen,

og det bør nævnes, at der har været en videnskabelig diskussion af

dokumentationen af effekten af indsatsen.

279

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

12 OVERSIGT OVER DANSKE INDSATSER

→ TABEL 12.1 (FORTSAT)

Eksempler på indsatser, som anvendes i Danmark til opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer samt

dokumentation og evaluering.

INDSATSENS KARAKTER OG UD-

INDSATS

BREDELSE I DANMARK

DOKUMENTATION OG EVALUERING

FORÆLDREINDSATSER I FØRSKOLEALDEREN I DANMARK (KAPITEL 7)

→

Det har ikke været muligt at identificere danske studier af indsat-

IMPLEMENTERET I MANGE KOMMU-

NER SOM EN UNIVERSEL INDSATS.

INTERNATIONAL

CHILD DEVELOP-

MENT PROGRAMME

(ICDP)

DER FINDES INGEN SAMLET OVER-

SIGT OVER, HVOR OG TIL HVILKEN

MÅLGRUPPE INDSATSEN ANVENDES

I DANMARK.

sens effekt.

→

Der er beskeden international forskning af effekt: Et norsk studie

fandt positiv effekt på øget forældrekompetence, øget tro

på egne forældreevner og mindre ensomhed samt beskeden

reduktion i mentale problemer hos børnene.

VIDEO-FEEDBACK

INTERVENTION TO

PROMOTE POSITIVE

PARETING AND

SENSITIVE DISCIPLINE

(VIPP-SD)

AFPRØVES AKTUELT I TO FORSK-

NINGSPROJEKTER SOM EN SELEKTIV

INDSATS TIL FORÆLDRE TIL BØRN,

SOM ER BESKREVET SOM UDSATTE.

→

Der findes ikke dansk effektevaluering af indsatsen.

→

Indsatsen evalueres aktuelt i et forskningsprojekt.

→

Internationalt er VIPP-SD blevet afprøvet i 15 lande og i 12

randomiserede kontrollerede studier med positiv effekt.

→

Dansk evaluering fandt positiv effekt på børnenes symptomer på

PARENT MANAGE-

MENT TRAINING –

OREGON

(PMTO)

ANVENDT I MANGE ÅR OG ANVEN-

DES I MERE END 30 KOMMUNER SOM

SELEKTIV INDSATS.

ANVENDT SIDEN 2016

I EN RÆKKE

KOMMUNER SOM SELEKTIV ELLER IN-

DIKERET INDSATS TIL FORÆLDRE TIL

internaliserende og eksternaliserende adfærd (sammenlignings-

gruppen, der fik almindelig behandling, fandt samme effekt).

→

Internationalt set er der fundet positive effekter af indsatsen, hvor

bl.a. et norsk og amerikansk studie fandt en væsentlig reduktion

i barnets udadrettede adfærd, et islandsk og svensk studie fandt

effekt på hhv. forældrerapporteret social kompetence og foræl-

drevurderede adfærdsproblemer og forældreevne.

→

Der er gennemført et enkelt effektstudie af indsatsen i Danmark,

KÆRLIGHED I KAOS

(KIK)

BØRN MED ADHD ELLER ADHD-LIG-

NENDE VANSKELIGHEDER.

som fandt en markant, positiv forskel for familierne og børnene

af indsatsen.

→

Et dansk klinisk randomiseret kontrolleret studie fandt positiv

INDIKERET INDSATS TIL FORÆLDRE

TIL BØRN MED ADHD ELLER SOM ER I

UDREDNING FOR ADHD. DER FINDES

INGEN SAMLET OVERSIGT OVER,

NEW FOREST PAREN-

TING (NEPP)

HVOR OG TIL HVILKEN MÅLGRUPPE

METODEN ANVENDES.

effekt af indsatsen mht. at reducere symptomer, der optræder

hos børn med ADHD, øgede forældrenes kompetencer samt

mindskede stress i familien sammenlignet med den gængse

behandling på hospitalet.

→

Indsatsen er velafprøvet i flere internationale studier, som har

dokumenteret indsatsens effekt.

280

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

12 OVERSIGT OVER DANSKE INDSATSER

→ TABEL 12.1 (FORTSAT)

Eksempler på indsatser, som anvendes i Danmark til opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer samt

dokumentation og evaluering.

INDSATSENS KARAKTER OG UDBRE-

INDSATS

DELSE I DANMARK

DOKUMENTATION OG EVALUERING

FORÆLDREINDSATSER I INDSKOLINGSALDEREN I DANMARK (KAPITEL 7)

→

Der er kun beskeden dokumentation for effekten af universelle

forebyggende forældreindsatser i denne aldersgruppe. Der

INTERNATIONALT

METAPERSPEKTIV

FORSKNINGEN HANDLER MEST OM

SELEKTIVE INDSATSER.

findes mange selektive forebyggende indsatser, og mange af

disse indsatser har dokumenteret effekt på angst, depression

og søvnproblemer.

→

Se under Forældreindsatser i spæd- og småbørnsalderen samt

TRIPLE P, PMTO, KIK,

ICDP OG COS-P

førskolealderen i Danmark

→

Projektet dokumenteres og evalueres løbende i Danmark.

ER SIDEN 2015 AFPRØVET I FEM

→

Der er dokumentation for, at indsatsen har en positiv effekt på

KEEPING FOSTER PA-

RENTS TRAINED AND

SUPPORTED (KEEP)

KOMMUNER OG TO ORGANISATIONER

SOM EN SELEKTIV INDSATS MÅLRETTET

PLEJEFAMILIER.

børns adfærdsproblemer og forældrestress (også hvis der var

flere børn i plejefamilien), men kun hvis interventionen blev

gennemført af professionelle.

→

Dansk randomiseret kontrolleret studie har vist, at belastningen

AFPRØVET I FIRE DANSKE KOMMUNER

SOM EN SELEKTERET INDSATS TIL

BØRN OG UNGE MED TEGN PÅ ANGST,

MIND MY MIND

(MMM)

DEPRESSION OG ADFÆRDSFORSTYR-

RELSER.

af følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer hos 6-16-

årige børn og unge faldt signifikant mere i MMS-gruppen end

i kontrolgruppen.

→

Psykiatrifonden arbejder for at udbrede programmet til alle

landets kommuner.

→

Effektmålinger fra både Australien og Danmark har vist en

IMPLEMENTERET I ADSKILLIGE KOM-

MUNER SOM EN INDIKERET INDSATS TIL

BØRN OG UNGE MED ANGST OG DERES

COOL KIDS

FORÆLDRE.

INDIKERET INDSATS TIL FORÆLDRE

TIL FØRSKOLEBØRN OG BØRN I 0.

KLASSE MED ANGST OG DEPRESSIVE

COOL LITTLE KIDS

SYMPTOMER.

INDSATSEN ER EN DANSK VERSION AF

COOL KIDS SOM AKTUELT IMPLEMEN-

TERES I EN RÆKKE KOMMUNER SOM

EN INDIKERET INDSATS TIL FORÆLDRE

FÅ STYR PÅ ANGSTEN

MED BØRN I 1. TIL 6. KLASSE.

signifikant positiv effekt af indsatsen på angst hos børn og

unge.

→

Dansk studie har vist, at indsatsen kan anvendes i PPP-rådgiv-

ning og i Børne- og Ungdomspsykiatrien med positiv effekt.

→

Der findes ikke dansk effektevaluering af indsatsen.

→

Indsatsen afprøves aktuelt i Region Midtjylland.

→

Der er beskeden international forskning om indsatsen.

281

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

12 OVERSIGT OVER DANSKE INDSATSER

→ TABEL 12.1 (FORTSAT)

Eksempler på indsatser, som anvendes i Danmark til opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer samt

dokumentation og evaluering.

INDSATSENS KARAKTER OG UDBRE-

INDSATS

DELSE I DANMARK

DOKUMENTATION OG EVALUERING

FORÆLDREINDSATSER I INDSKOLINGSALDEREN I DANMARK (KAPITEL 7)

DE UTROLIGE ÅR

– FORÆLDREPRO-

GRAM (DUÅ-FORÆL-

DREPROGRAM)

DER FINDES INGEN SAMLET OVERSIGT

OVER, HVOR OG TIL HVILKEN MÅLGRUP-

PE METODEN ANVENDES.

→

To danske studier har fundet positive effekter på adfærdspro-

blemer hos børn.

→

Internationalt set er der i flere forskningsoversigter fundet

positive effekter på fx børns udadrettede adfærd.

INDSATSER I DAGTILBUD I DANMARK (KAPITEL 8)

→

Indsatser for at løfte kvaliteterne i dagtilbud viser blandede

UNIVERSEL INDSATS RETTET MOD DAG-

INTERNATIONALT

METAPERSPEKTIV

TILBUD SNARERE END MOD ENKELTE

BØRN.

resultater, men der kan påvises positive resultater.

→

Der er god dokumentation af, at høj kvalitet i dagtilbud er en

vigtig mental sundhedsfremmende indsats

→

Et dansk effektstudie viste positiv effekt ift. sociale og emotio-

FORSKNINGSPROJEKT EVALUERET I TO

KOMMUNER SOM EN SELEKTERET IND-

HANDLEKOMPETEN-

CER I PÆDAGOGISK

ARBEJDE (HPA)

SATS TIL UDSATTE BØRN I DAGTILBUD.

VI HAR IKKE FUNDET OPLYSNINGER OM

UDBREDELSEN AF PROGRAMMET.

nelle samt læringskompetencer. Studiet viste også, at der er

forhold i institutionernes organisering og kultur, der har betyd-

ning for mulighederne for at understøtte mønsterbrydende

pædagogik.

→

Udviklet og afprøvet i fire danske kommuner.

FORSKNINGS-

OG UDVIKLINGSPROJEKT

VIDENSBASERET

INDSATS OVER FOR

UDSATTE BØRN I

DAGTILBUD

(VIDA)

SOM EN SELEKTIV INDSATS MÅLRETTET

SOCIALT UDSATTE BØRN. VI HAR IKKE

FUNDET OPLYSNINGER OM UDBREDEL-

SEN AF PROGRAMMET.

→

Afprøvningen viste positive effekter på børnenes socioemo-

tionelle udvikling og trivsel samt en særskilt positiv effekt på

børn med anden etnisk baggrund end dansk samt børn af

lavindkomstfamilier.

→

Udviklet og afprøvet i 14 danske kommuner.

→

Effektstudiet kunne ikke påvise signifikante effekter hos

FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKT

SOM EN UNIVERSEL INDSATS. VI HAR IKKE

FREMTIDENS DAG-

TILBUD

FUNDET OPLYSNINGER OM DEN AKTU-

ELLE UDBREDELSE AF PROGRAMMET.

børnene.

→

Begge indsatser er udviklet og afprøvet i randomiserede

FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKT

SOM EN UNIVERSEL INDSATS. VI HAR IKKE

SPELL OG FART PÅ

SPROGET

FUNDET OPLYSNINGER OM DEN AKTU-

ELLE UDBREDELSE AF PROGRAMMET.

kontrolleret studier. De to effektstudier fandt forbedrede

før-skriftlige kompetencer (fx lydlig opmærksomhed og

bogstavkendskab) i løbet af indsatsperioden.

→

Et dansk randomiseret kontrolleret studie har vist, at

FORSKNINGS-

OG UDVIKLINGSPROJEKT

SOM EN UNIVERSEL INDSATS. VI HAR IKKE

VI LÆRER SAMMEN

(VLS)

FUNDET OPLYSNINGER OM DEN AKTU-

ELLE UDBREDELSE AF PROGRAMMET.

indsatsen kan fremme vuggestuebørnenes skoleparathed

gennem interaktioner med fokus på sprog og matematik.

→

Et dansk lodtrækningsforsøg har vist, at de børn, der deltog

i indsatsen, opnåede ekstra læring inden for forskellige

sprogmål.

282

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

12 OVERSIGT OVER DANSKE INDSATSER

→ TABEL 12.1 (FORTSAT)

Eksempler på indsatser, som anvendes i Danmark til opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer samt

dokumentation og evaluering.

INDSATSENS KARAKTER OG UDBREDELSE

INDSATS

I DANMARK

DOKUMENTATION OG EVALUERING

INDSATSER I DAGTILBUD I DANMARK (KAPITEL 8)

→

Afprøvet i 70 institutioner i Københavns kommune.

→

Afprøvningen viste, at lidt over halvdelen af institutio-

FORSKNINGSPROJEKT SOM EN SELEKTIV

INDSATS MÅLRETTET UDSATTE BØRN I

KØBENHAVNS KOMMUNE. VI HAR IKKE

TIDLIG INDSATS

PROGRAMMET

FUNDET OPLYSNINGER OM DEN AKTUELLE

UDBREDELSE AF PROGRAMMET.

nerne efter endt indsats havde vist forbedringer på alle tre

områder (fysiske omgivelser, relationer, leg og aktiviteter),

mens en tredjedel efter indsatsen havde vist forbedringer

på et enkelt område.

BREDSPEKTRET FORSKNINGS-

OG UDVIK-

LINGSPROJEKT SOM EN UNIVERSEL INDSATS

MÅLRETTET FREMME AF BØRNS GENERELLE

TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING, HERUN-

PROGRAM FOR

LÆRINGSLEDEL-

SE – DAGTILBUD

(PLF-DAGTILBUD)

DER AT MEDVIRKE TIL AT MINDSKE BETYD-

NINGEN AF BØRNS SOCIALE BAGGRUNDE.

VI HAR IKKE FUNDET OPLYSNINGER OM DEN

AKTUELLE UDBREDELSE AF PROGRAMMET.

→

Afprøvet i seks kommuner.

→

Programmet opnåede fremgang på 24 ud af 25 vurde-

ringsområder i den periode, hvor det blev gennemført.

→

Kvantitativ evaluering viste ingen forbedring i børnenes

FORSKNINGS-

OG UDVIKLINGSPROJEKT

MÅLRETTET UDSATTE BØRNS CHANCER

CHANCELIGHED

GENNEM LEGENDE,

LÆRENDE SAMSPIL

(LLS)

FOR AT KLARE SIG PÅ LIGE FOD MED ANDRE

BØRN. VI HAR IKKE FUNDET OPLYSNINGER

OM DEN AKTUELLE UDBREDELSE AF PRO-

GRAMMET I DANMARK.

sproglige udvikling eller udvikling på socioemotionelle

områder.

→

Kvalitativ evaluering tydede på, at en højere grad af faglig

sparring og deling af erfaringer i netværk kan føre til

praksisindsigter og udvikling.

INDSATSER I INDSKOLINGEN I DANMARK (KAPITEL 9)

→

Det er vanskeligt at vurdere dokumentationen for effekt af

INTERNATIONALT

METAPERSPEKTIV

HOVEDPARTEN AF DENNE FORSKNING

FOKUSERER PÅ SELEKTIVE INDSATSER.

universelt udbudte forældreindsatser blandt førskolebørn,

fordi forskningsoversigterne beskæftiger sig med et bredt

aldersspænd.

→

De internationale forskningsoversigter og metaanalyser

er i det store og hele enige om, at indsatser i indskolingen

kan have effekt, fx kan man reducere mobning, styrke

børns sociale og emotionelle kompetencer og fore-

bygge symptomer på depression og adfærdsproblemer.

Effektstørrelserne er ofte små, men indsatsen betaler sig

alligevel, fordi indsatserne er billige, omkostningseffektive

og tilsyneladende uden negative bivirkninger.

283

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

12 OVERSIGT OVER DANSKE INDSATSER

→ TABEL 12.1 (FORTSAT)

Eksempler på indsatser, som anvendes i Danmark til opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer samt

dokumentation og evaluering.

INDSATSENS KARAKTER OG UD-

INDSATS

BREDELSE I DANMARK

DOKUMENTATION OG EVALUERING

INDSATSER I INDSKOLINGEN I DANMARK (KAPITEL 9)

→

En dansk evalueringsrapport viste positive effekter på skole- og

klassemiljø i løbet af en treårig indsatsperiode.

→

En dansk effekt- og procesevaluering af indsatsen på skoler i

fire kommuner fandt, at skolerne, især de involverede lærere og

sundhedsplejersker, oplevede at have fået øget kompetence til

at opspore elever i mistrivsel blandt de indadreagerende børn.

UNIVERSEL INDSATS MÅLRETTET

ALLE ELEVER I GRUNDSKOLEN SAMT

POSITIV ADFÆRD I

LÆRING OG SAMSPIL

(PALS)

PERSONALE OG FORÆLDRE. FLERE

SKOLER I DANMARK HAR ARBEJDET

MED INDSATSEN SIDEN 2008.

→

Dansk opfølgningsstudie har vist, at de deltagende skoler havde

opnået en tydelig forbedring af stemningen og adfærden.

→

Der er en del dokumentation for positive effekter af indsatsen i

undersøgelser fra USA og Norge.

→

En evaluering af indsatsen har vist, at den har potentiale til at

SKOLEBASERET UNIVERSEL INDSATS

MÅLRETTET SKOLEBØRN I 0-9. KLAS-

OPTUR

SE. AFPRØVET I TO FOLKESKOLER.

fremme sociale og emotionelle kompetencer samt at reducere

sociale forskelle i kompetencer blandt skolebørn.

→

Der mangler studier af effekten for børn under ti år.

→

Der er udført en del følgeforskning, som har fundet positive

UNIVERSEL INDSATS AFPRØVET I

FLERE HUNDREDE BØRNEHAVER OG

FRI FOR MOBBERI

SKOLER.

effekter af indsatsen, men der mangler egentlige effektmålinger.

→

En kvantitativ evaluering blandt danske børnehavebørn har

vist, at deltagelse i programmet styrkede børnenes empati og

positive relationer til andre børn.

→

En dansk forskningsoversigt fandt reduktion af adfærdspro-

SELEKTIV INDSATS MÅLRETTET

FORÆLDRE MED 6-12-ÅRIGE BØRN

MED UDADREAGERENDE ADFÆRD,

LÆRINGSVANSKELIGHEDER ELLER

SOCIALE OG EMOTIONELLE PROBLE-

DE UTROLIGE ÅR –

SKOLEALDER

MER. UDBREDELSEN I DANMARK ER

UKENDT.

blemer hos eleverne, mere selvkontrol af aggression og vrede

samt reduceret hyperaktivitet hos børn med ADHD. Desuden

blev lærerne bedre til klasseledelse.

→

Internationalt set har indsatsen vist gavnlig effekt på børnenes

opførsel og skolepræstationer samt forældrenes mentale

sundhed og forældrekompetencer i det mindste på kort sigt,

mens langtidseffekterne indtil videre ikke er dokumenterede.

→

Der findes ikke dansk effektevaluering af indsatsen.

→

Flere internationale randomiserede kontrollerede studier har

SELEKTIV INDSATS MÅLRETTET

FOREBYGGELSE AF ANGST BLANDT

8-11-ÅRIGE BØRN. UDBREDELSEN I

FRIENDS

DANMARK ER UKENDT.

vist, at metoden reducerer angst blandt børnene, mest hvis

træningen ledes af personer med en sundhedsfaglig baggrund.

FOR MERE INFORMATION OM INDSATSENS FORMÅL, METODE, RAMME, MÅLGRUPPE, ALDERSGRUPPE OG FOREBYGGELSESMÆSSIGE TILGANG HENVISES

TIL KAPITEL 6-9.

284

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

ORDLISTE

ADHD

= forstyrrelser af aktivitet og opmærk-

somhed (attention deficit hyperactivity disorder).

ASF

= autismespektrumforstyrrelser.

Association (sammenhæng)

= er et kvantitativt

udtryk for, hvor stor risikoen er, for at en ekspo-

nering giver et bestemt udfald. Et eksempel er, at

utryg tilknytning til forældrene i barndommen øger

risikoen for mentale helbredsproblemer senere,

dvs. der er association mellem utryg tilknytning i

barndommen og mentale helbredsproblemer.

Befolkningsundersøgelse (populationsunder-

søgelse, prævalensundersøgelse)

= en undersø-

gelse hvor der indsamles informationer om fx en

sygdomsforekomst i en befolkningsgruppe på et

bestemt tidspunkt, fx via interviews, spørgeske-

maer eller registerdata. Begrebet bruges ofte som

modsætning til klinisk forskning eller patientstudier,

som tager udgangspunkt i grupper med erkendt

sygdom.

Cochrane litteraturgennemgang

= en systema-

tisk litteraturgennemgang af fx indsatseffekter. Co-

chrane er et internationalt netværk, der bl.a. har til

formål at udarbejde systematiske forskningsover-

sigter om diverse indsats- og behandlingseffekter

mhp. at kvalificere beslutningstagere og klinikere.

Se evt. www.cochrane.dk.

DSM (The Diagnostic and Statistical Manual

of Mental Disorders)

= internationalt anvendt

diagnosesystem udgivet af det amerikanske faglige

selskab for psykiatri (American Psychiatric Associ-

ation), seneste udgave, DSM-5, udkom i 2013. Det

rummer præcise beskrivelser af, hvad de enkelte

diagnoser omfatter.

Evidens

= er et udtryk for, at flere solide forsk-

ningsresultater peger i samme retning. Hvis det

modsatte er tilfældet, altså at forskningsresulta-

terne peger i forskellige retninger, eller at der kun

er få studier, taler man om meget svag til svag

evidens (dvs. manglende eller utilstrækkelig evi-

dens). I denne rapport anvender vi de fleste steder

begrebet dokumentation i stedet for evidens.

Epidemiologiske undersøgelser

= er undersø-

gelser af forekomst og fordeling af sygdomme,

risikofaktorer og andre helbredsfænomener i

befolkningen. Man skelner ofte mellem tre typer

af epidemiologiske undersøgelser: 1) beskrivende

undersøgelser, som kortlægger forekomsten og

fordelingen af helbredsfænomener, 2) analytiske

undersøgelser, som studerer forhold, der har

indflydelse på sygdomsforekomst, såkaldte eks-

poneringer (påvirkninger) og 3) eksperimentelle

undersøgelser, som studerer effekter af sund-

hedsfremmende, forebyggende og behandlende

indsatser. Epidemiologi er en forskningsdisciplin,

som studerer patient- og befolkningsgrupper, ikke

enkeltindivider.

Forebyggelse

= er sundhedsrelateret aktivitet,

der søger at forhindre opståen og udvikling af

sygdomme, psykosociale problemer, ulykker og

sygdomsfølger.

287

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

ORDLISTE

Forskningsoversigt (review)

= en opsummering

af forskningsresultater fra flere enkeltundersø-

gelser. Under udarbejdelsen af en systematisk

forskningsoversigt gennemfører forskerne syste-

matiske databasesøgninger for at finde enkel-

tundersøgelser inden for samme emne, vurderer

kritisk kvaliteten af dem, og uddrager en samlet

konklusion. Ofte ser man, at der er lavet en såkaldt

metaanalyse, se dette.

Fødselskohorte

= personer, som er født i et eller

flere bestemte år, og som følges i forskning-

søjemed. I sundhedsforskning benyttes fød-

selskohorter til at studere udviklingen i helbred,

sammenhængen mellem tidlige risikofaktorer og

senere sygdom, samt følgevirkningerne af sygdom.

Helskoleindsats (whole-school approach)

= en

indsats som involverer hele skolen (skolens etos,

mål, organisering, ressourcer, elever, forældre og

ansatte) i arbejdet med at fremme elevernes trivsel

og sundhed og forebygge mentale helbredspro-

blemer.

Incidens

= hyppighed af nye sygdomstilfælde

eller dødsfald i en afgrænset periode. Incidens

udtrykkes oftest som andelen af en undersøgt be-

folkningsgruppe, der er blevet syge eller er døde i

løbet af den periode, gennem hvilken de blev fulgt.

Indikeret forebyggelse

= omfatter individrettede

indsatser, som har til formål at forhindre forværring

af det enkelte barns symptomer og fremme dets

udvikling, læringsmuligheder og social funktion

samt forebygge komplikationer og udviklingen af

komorbide sygdomme.

International Classification of Diseases (ICD)

det mest omfattende af de internationalt anvendte

diagnosesystemer. ICD indeholder koder for

hele spektret af diagnoser for fysiske og psykiske

sygdomme, samt koder for ulykker, skader og

kontakter til sundhedsvæsenet. ICD har været

anvendt som officiel sygdomsklassifikation i Dan-

mark siden 1958, og alle sygehuse anvender denne

registrering, fra 1992 i versionen ICD-10.

Intervention (indsats)

= anvendes fx om

indsatser, hvor forskere styrer og studerer, hvad

deltagerne udsættes for. Det kan fx være et

forældrekursus, og udfaldet kunne i så fald være

forekomsten af psykiske symptomer hos deres

børn efter en observationsperiode. En intervention

kan også være en medicinsk behandling, som skal

afprøves.

Kohorte

= en gruppe af mennesker, der i en

undersøgelse følges over tid.

Kohortestudie

= en undersøgelse af en velde-

fineret gruppe personer, som følges over tid. I

sundhedsvidenskab anvendes begrebet om stu-

dier, hvor man kortlægger bestemte påvirkninger

(ekspositioner), studerer hvornår sygdom opstår,

og derefter analyserer sammenhængen mellem

eksposition og sygdomsforekomst.

Komorbiditet

= samtidig tilstedeværelse af flere

sygdomme hos den samme person.

Longitudinelt studie

= studie i hvilket der af flere

omgange indsamles den samme form for data

for den samme gruppe deltagere over en given

tidsperiode.

Mentale helbredsproblemer

= omfatter hos

0-9-årige problemer med den generelle psykiske

udvikling, barnets adfærd og dets følelsesmæssige

tilstand. Jo yngre barnet er, desto mere uspecifikke

kan problemerne være. Mentale helbredspro-

blemer udvikler sig dynamisk, de kan forværres

eller aftage afhængigt af barnets sårbarhed og

288

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

ORDLISTE

omgivelsernes støtte. For mange børn er pro-

blemerne forbigående, men hvis problemerne er

tilbagevendende eller vedvarende, kan de udvikle

sig til egentlig psykisk sygdom.

Mental sundhed

= er en tilstand af velbefindende,

hvor individet kan udnytte sit potentiale, kan

håndtere dagligdagens udfordringer, kan arbejde

produktivt og gavnligt og er i stand til at bidrage

til fællesskabet. Denne definition er velegnet til

lidt større børn, men mindre egnet til spæd- og

småbørn, hvor mental sundhed kan defineres som

det lille barns kapaciteter til at opleve, regulere og

udtrykke følelser, til at danne nære og trygge relati-

oner og til at udforske sine omgivelser og lære.

Metaanalyse

= en samlet systematisk og stati-

stisk analyse af tidligere empiriske undersøgelser

(randomiserede kliniske forsøg) udført om samme

emne.

Odds Ratio (OR)

= er et statistisk mål, som

kvantificerer styrken af korrelationen (association)

mellem en studeret risikofaktor (eksponering) og

et studeret udfald (ofte sygdom). En OR på 1,0

betyder, at der ikke er nogen korrelation. En OR

der er større end 1,0 er udtryk for, at forekomsten

af den pågældende sygdom er større, når risiko-

faktoren er til stede. En OR der er mindre end 1,0

er udtryk for, at forekomsten af den pågældende

sygdom er mindre, når risikofaktoren er til stede.

Opsporing (tidlig opsporing)

= er initiativer og

indsatser, der iværksættes for at identificere børn

i begyndende mistrivsel samt forebygge, at pro-

blemerne skader børns udvikling. Tidlig opsporing

gennemføres oftest i sundheds-, undervisnings- og

socialsektoren.

Prævalens

= forekomst. Anvendes i sundhedsvi-

denskab som udtryk for andelen (proportionen)

af en befolkning med en bestemt tilstand (ofte en

sygdom, bruges også om forekomst af risiko-

faktorer) på et bestemt tidspunkt. Angives ofte

i procent eller tilfælde pr. 10.000 eller 100.000

personer.

Psykisk sygdom

= er defineret ved tilstedeværelse

af specifikke symptomer eller fund ved kliniske

undersøgelser, der optræder i et karakteristisk

mønster, som er forbundet med personlig belast-

ning eller lidelse og påvirkning af den fysiske eller

psykiske funktion.

Randomisering

= fordeling af forsøgspersoner til

forskellige forebyggende indsatser eller behand-

ling ved anvendelse af et tilfældighedsprincip, fx

lodtrækning. Randomisering er et krav i kontrolle-

rede undersøgelser (randomized controlled trials

(RCT)).

Repræsentativ

= bruges om en undersøgelse hvis

deltagere er udtrukket efter et tilfældighedsprincip,

således at de repræsenterer den bagvedliggende

befolkning.

Resiliens (modstandskraft)

= ressourcer til at

klare livets almindelige udfordringer. Når man

taler om resiliens hos børn, tænker man ikke kun

på barnets egen krop og psyke, men også på de

ressourcer barnet kan trække på i sine sociale

relationer og levekår, dvs. den kapacitet, der er til

rådighed, for at barnet kan imødegå livets udfor-

dringer.

Risikofaktor

= et hvilket som helst forhold hos en

person eller et opvækstmiljø, som er statistisk asso-

cieret med forekomst af sygdomme, psykosociale

problemer eller ulykker.

Screening

= undersøgelse for en given ikke-er-

kendt sygdom eller tilstand i tidligt stadium

289

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

ORDLISTE

mhp. tidlig behandling. Systematisk (universel)

screening er undersøgelse af alle i en målgruppe, fx

sundhedsplejerskers screening for fødselsdepres-

sion hos forældre til spædbørn. Screening er ikke

diagnostisk, og et positivt screeningsresultat bør

følges op af en nærmere undersøgelse.

Selektiv forebyggelse

= er indsatser, som hen-

vender sig til en særlig målgruppe med øget risiko

for at udvikle mentale helbredsproblemer eller

psykisk sygdom.

Strengths and Difficulties Questionnaire

(SDQ)

= er et spørgeskema, som belyser barnets

sociale styrker og problemer mht. adfærd, hyper-

aktivitet, følelsesmæssig tilstand og samvær med

jævnaldrende, samt grad af påvirkning af funktion i

dagligdagen. SDQ dækker aldersintervallet 2-17 år

og adskiller sig fra de fleste andre spørgeskemaer

ved at kunne besvares af både forældre, lærere/pæ-

dagoger og af barnet selv fra 11-årsalderen og op.

Signifikans

= et begreb fra statistik om en ved-

taget grænse for sandsynligheden af, at et resultat

kunne være fremkommet ved en tilfældighed. An-

gives ofte som en sandsynlighed p (probability),

fx p<0,05, dvs. at sandsynligheden for at resultatet

kan være fremkommet ved en tilfældighed er

mindre end 5%.

Socioøkonomisk status

= samlet mål for en

persons eller en befolkningsgruppes sociale og

økonomiske ressourcer.

Sundhedsfremme

= en aktivitet der søger at

fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden

ved at skabe rammer og muligheder for at mobili-

sere menneskers ressourcer og handlekompetence.

Tværsnitsundersøgelse

= undersøgelse hvor

man måler eksponering (fx mobning) og udfald

(fx forekomsten af lavt selvværd eller ensomhed)

på det samme tidspunkt. Formålet er at belyse

sammenhængen mellem forskellige risikofaktorer

og udfald. Tværsnitsundersøgelser er velegnede

til at give et øjebliksbillede men ikke egnede til at

belyse årsager, fx kan man i dette eksempel ikke

kan afgøre, om mobning kommer før ensomhed

eller omvendt.

Universel forebyggelse

= indsatser, der er rettet

mod alle i befolkningen eller mod grupper i befolk-

ningen, uden at man på forhånd har identificeret

individer eller grupper med øget risiko for mentale

helbredsproblemer eller psykisk sygdom.

USI-modellen

= henviser til Universel, Selektiv og

Indikeret forebyggelse.

290

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SUMMARY OF THE REPORT AND GAPS IN KNOWLEDGE

SUMMARY OF THE REPORT AND GAPS IN

KNOWLEDGE

This section summarises our mapping of re-

search-based knowledge and identifies potentials

for mental health promotion and prevention of

mental health problems and disorders among

children in Denmark. Further, the report identifies

knowledge gaps. Detailed chapter summaries are

provided at the beginning of each chapter.

Background (Chapter 1)

At least 16% of children in Denmark experience

mental health problems before reaching ten

years of age. For some children, the problems are

recurrent or persisting and limit their development

and social and emotional function. These children

have a considerably increased risk of experiencing

continued mental health problems throughout

their childhood and adolescence, and they have an

increased risk of being affected by learning disabi-

lities, school drop-out and, in the longer term, a risk

of chronic mental disorder, abuse and dependence

on social welfare benefits. Thus, a strong rationale

exists to promote mental health and prevent

mental health problems. Comprehensive research

shows that the earlier preventive efforts are initi-

ated, the better the result may be.

Objective (Chapter 1)

The aim of the present report is to present re-

search-based knowledge about 1) the prevalence

and distribution of mental health problems and

mental disorders among 0-9-year-old children in

Denmark, 2) risk factors and possible protective

factors for mental health problems and mental dis-

orders in the initial ten years of life and 3) interven-

tions that may promote mental health and prevent

mental health problems and mental disorders

among 0-9-year-old children in Denmark. Based

on this mapping, the working group has identified

knowledge gaps and offers advice and makes pro-

posals that may strengthen the efforts to promote

mental health and prevent mental disorders.

Terminology (Chapter 1)

The main concepts of the report are mental health

(including the auxiliary concepts of well-being and

resilience), mental health problems and mental dis-

orders. Preventive interventions are described using

the concepts of health promotion, identification and

prevention. These three concepts overlap partly

and are often difficult to distinguish because many

interventions embrace more than one element. The

literature on prevention often distinguishes between

universal, selective and indicated preventive inter-

ventions, but in real life the three types of interven-

tions are typically implemented in conjunction.

Prevalence of mental health problems and

mental disorders (Chapter 2)

The report identifies existing knowledge about

mental disorders and mental health problems

among 0-9-year-olds, in Denmark as well as in

other countries. At least 16% of 0-9-year-old

children in Denmark experience significant mental

health problems; 8% of all children are diagnosed

with mental disorders in a hospital setting before

their tenth birthday. The main conditions causing

referral and diagnosis in early childhood are mental

retardation, autism spectrum disorder (ASD) and

attention deficit hyperactivity disorder (ADHD).

of children diagnosed with ASD and ADHD is

growing, but we have no research-based docu-

293

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SUMMARY OF THE REPORT AND GAPS IN KNOWLEDGE

mentation that the prevalence of these conditions

in the population is rising.

Overall, emotional and behavioural issues are the

most frequently observed mental health problems

among children. For many children, such problems

may be traced back to problems of regulating

sleep, eating and emotional reactions in infancy

and early childhood. Such early problems related

to regulation may be the first signs of develop-

mentally related cascades of dysregulation that en-

dure into school age. The result may be emotional

and behavioural problems and problems related to

learning and social function that aggravate if the

context - the parents in particular - fail to embrace

the child with understanding, support and care.

The course of mental health problems and

mental disorders in early childhood depends

extensively on the context in which the child is

embedded. First and foremost, the parents are of

essential importance, not least the quality of the

parent-child-relationship. Furthermore, the child’s

development is affected by other parts of the

family, the social network, the social and healthcare

services, and daycare institutions and schools (see

Chapters 3, 4 & 5).

Our knowledge about the developmental course

of mental health problems in early childhood is

insufficient, and specific knowledge is lacking

about factors maintaining, aggravating or reducing

the risk of mental health problems and mental

disorders in Danish preschool and early school age

children. Furthermore, we lack knowledge about

the effect of efforts to detect and prevent mental

health problems within health visiting services,

parental counselling, examinations in general pra-

ctice, and educational and psychological advisory

services (Danish language: pædagogisk psykolo-

gisk rådgivning (PPR)) in the first nine years of life.

Risk factors and risk mechanisms (Chapter 3)

Population studies have identified important risk

factors for mental disorders and mental health

problems, also shown among children in Denmark:

Among the most important are genetic factors,

congenital conditions, harmful exposures in foetal

life, birth complications, neonatal illnesses and

chronic somatic illness in the child. Research-based

knowledge about somatic illness as a risk factor for

the development of mental health problems is li-

mited, but existing research suggest a considerably

increased risk of in particular emotional problems

in children with chronic somatic illness. Among the

family-related risk factors, mental health problems

and mental disorders in the parents are important,

in particular when associated with insufficient

cognitive and emotional resources. Also, short

parent education, financial constraints and single

parenting are well established risk factors of mental

health problems and mental disorders in children

in Denmark. Furthermore, an insufficient quality of

daycare has been shown to affect, e.g., the child’s

language development.

The above-mentioned risk factors interact at all

phases of child development in which the child’s

individual vulnerability is affected by the imme-

diate environment of the family and community.

Still, knowledge is limited about potential trigge-

ring, aggravating and protective factors affecting

the development of mental health problems and

mental disorders in children aged 2-9 years. Also,

knowledge is scarce regarding the overall risk of

mental health problems in somatically ill children.

Family, daycare and schools as development

contexts (Chapter 4-5)

A safe and stimulating home environment and

growing up with parents who are sensitive to

the child’s needs is crucial for the quality of the

parent-child relationship and for the child’s devel-

294

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SUMMARY OF THE REPORT AND GAPS IN KNOWLEDGE

opment, well-being, and overall mental health. A

secure parent-child relationship is protective regar-

ding the development of mental health problems

and mental disorders and promote mental health,

also in mentally vulnerable children. An anxious

and particularly a disorganized parent attachment

increases the risk of emotional, behavioural, and

other mental health problems. More information is

needed about specific conditions in the family and

in the parent-child relationship that may contri-

bute to protecting the child from mental health

problems. We lack knowledge about specific

conditions limiting the parenting ability, which - in

a worst-case scenario - may lead to out-of-home

placement of the child.

Protective factors include daycare of a high quality,

with a sufficiently high adult-to-child ratio and

adequate staffing who are sufficiently educated to

support child development. Good educational tra-

ining of staff includes knowledge about childhood

development and staff sensitivity to the children’s

emotional needs. There is a need for systematic

monitoring of daycare quality and research about

how to develop quality. In Denmark, most children

start attending daycare at about 10 months of age

and most children start attending school at about

6 years of age. In these periods of transition, the

children are confronted with new settings to which

they have to adapt, and they are exposed to new

demands to their cognitive, social, emotional, and

behavioural skills. Knowledge on children’s mental

health in these periods of transitions is scarce, and

research data is needed to plan strategies. These

transitions are important, but it is also important

to look at the entire childhood as a continuous

development. Early difficulties do not disappear

spontaneously, and it is important to ensure ade-

quate developmental conditions, in particular for

the most vulnerable children.

Children in Denmark spend a large share of their

waken hours in daycare, considerably more than

children in other European countries. Knowing

that the quality of daycare is of great importance

for the mental health of the children, a surpri-

singly small body of research exists in Denmark

about this quality. Also, research about the role

of daycare in strengthening the children’s mental

health is scarce. Delayed language development is

one example of a well-documented risk factor for

mental health problems. Local governments have

an obligation to arrange testing of language capa-

bilities of children, but data reporting such efforts

are lacking. No research data exist to elucidate

how and to what extent children with a delayed

language development receive specific support in

the period leading up to school start.

The school is of importance for children's’ mental

health and mental health problems. An association

exists between the child’s school readiness and

the child’s mental health. Also, schools need to be

prepared for the children, and a number of factors

related to the school may serve to promote the

mental health of its pupils. A school environment

characterised by high social capital (e.g., a high

level of trust between pupils and between pupils

and teachers), quality teaching, clear communi-

cation of acceptable behaviour, and systematic

prevention of bullying are important elements in a

school environment that promote mental health.

Even though some research is available on school

readiness for children and children’s adaptation to

school in Denmark, this research has not focused

on the mental health of the children.

Use of electronic media plays an increasing role,

also in families with children and among the

youngest children in Denmark. Knowledge is

lacking about how screen time of parents and their

children affects the children’s mental health and

295

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SUMMARY OF THE REPORT AND GAPS IN KNOWLEDGE

their risk of developing mental health problems.

Socio-economic background and family struc-

ture (Chapter 4)

Socio-economic background is important for the

mental health of 0-9-year-old children. The pre-

valence of mental health problems is considerably

higher among children from lower socio-economic

groups. Family structure and family life also matter.

Children who do not live with both of their parents

generally have a higher prevalence of mental

health problems. Trustful family relations are a

resource that protects children against mental

health problems.

Consequences of COVID-19 for the mental

health of children (Chapter 4)

Great concern exists for the consequences of

the COVID-19-restrictions on the mental health

of children. This topic has currently only been spar-

sely researched in Denmark. The limited interna-

tional research suggest that the restrictions have

harmful effects on the mental health of children,

e.g., increased loneliness, more symptoms of

anxiety, depression, hyperactivity, and a diminished

quality of sleep. The harmful effects are intensi-

fied if the parents are under pressure due to the

restrictions, and they seem to be greater among

children who are already affected by mental

health problems. Even so, results are inconclusive,

and some children have flourished as they have

been able to spend more time with their parents.

It is unknown if these research findings apply to

children in Denmark.

Early identification of mental health problems

(Chapter 6)

Early identification and early intervention are

concepts used frequently in Denmark, and a

large share of Danish municipalities are currently

reorganising their efforts to strengthen early

interventions. The concepts of early identification

and early intervention are not clearly defined but

are used broadly about interventions assumed to

prevent or limit the development of mental health

problems. Early identification may be targeted at

certain contexts, e.g., identification within daycare

or schools, but identification is most often used

about interventions that are targeted at individuals.

In recent years, the municipal health visiting

services have contributed with considerable

documentation of their activities and with syste-

matic work on early identification and prevention

of mental health problems, but data are still lacking

about the quality of these efforts. We have limited

documentation of other identification efforts,

e.g. preventive examinations in general practice;

language tests of young children; educational and

psychological advisory services; school-based

healthcare services. Thoroughly tested methods

for early identification of and help for parents with

limited parenting capabilities are available, e.g. for

parents with mental health problems, stress, and

own childhood trauma, but these methods have

not yet been implemented in all municipalities.

As mentioned, knowledge is also lacking about

methods for reliable identification and prevention

of mental health problems in daycare.

In summary, despite a strong focus on early

identification, almost no documentation has been

published and nearly no knowledge is available

about what is detected, what happens to children

and families in which professionals have identified

problems, and if there are available services for the

children and families where problems are detected.

Furthermore, we are unaware if the professionals

who receive information about detected problems

have the required knowledge to remedy the

problems.

296

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SUMMARY OF THE REPORT AND GAPS IN KNOWLEDGE

Parent-directed interventions (Chapter 7)

Interventions targeting the parents of 0-9-year-old

children may be either universal, selective or indi-

cated. Parent-directed interventions for 0-2-year-

olds are typically initiated by the health visiting

services and are often based on attachment theory.

Most of the interventions targeting 3-9-year-olds

are based on social interaction learning theory

and typically target the child’s behaviour and the

parents’ ability to establish limits and adjust the

child’s behaviour in a sensitive manner.

Infants and toddlers (0-2-year-olds):

It is difficult

to assess the effect of the universal health visiting

services as provided in Denmark because no

comparison or control groups exist. International

studies on health visiting services provided as sele-

ctive interventions demonstrate a positive effect

on children’s mental health in risk-prone families - a

group that may also be reached by universal in-

terventions like the Danish health visiting services.

Only few systematic reviews have focused on the

effect of universally offered parent-directed inter-

ventions such as parent courses on parent-child

relationship and/or the development of the child.

Results are mixed, and our knowledge about the

effect of universal parent-directed interventions

remains limited. Research shows that selective

or indicated parent-directed interventions hold a

potential to improve the parent-child-relationship

and strengthen the mental health of infants and

toddlers in the short term, often by a reduction

of behavioural problems. It is more unclear if the

effect remains over time, and more studies are ne-

eded to study the long-term effects of parent cou-

rses. A few of these interventions were developed

in Denmark and some of these have documented

effect. Generally, though, our knowledge about the

effects remains insufficient.

Pre-school children (3-5-year-olds):

Among

school children, strong documentation is available

for selective or indicated interventions targeted

at insufficient sensitivity of the mother, unsafe

attachment, behavioural problems, and delayed

language development. Only few Danish studies

of the effect exist.

Early primary school children (6-9-year-olds)

Parent-directed interventions targeting early

primary school children are often conducted in

close interaction with the school and may unfold

as parent training and other in-home interventions.

Research on the effect of universal preventive

parent-directed interventions in this age group

remains modest. Some preventive interventions

have a documented effect on anxiety, depression,

and sleep disorders.

Interventions in daycare (Chapter 8)

Good documentation exists that a high quality

in daycare is an important health-promoting

intervention. Several methods to strengthen the

quality of daycare exist, methods which promote

mental health and prevent mental health problems

of young children. It is well documented that it is

possible to strengthen the children’s socio-emoti-

onal and linguistic competences.

A need exists to explore which specific elements

in daycare, and which specific quality parameters

have an impact on the healthy mental develop-

ment of children and on mental health problems.

There is a need for more knowledge about how

daycare contribute positively to the development

of the children, e.g. the contribution of organi-

sational issues, management, and cooperation.

For the youngest children and for exposed and

vulnerable children in particular, the quality of

daycare is important for development and mental

health. Strengthening the interventions and quality

297

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SUMMARY OF THE REPORT AND GAPS IN KNOWLEDGE

of daycare harbours considerable potential, and

documentation and research underpinning this

potential is essential.

School-based interventions (Chapter 9)

Considerable efforts are being made in schools

to enhance the mental health and prevent mental

health problems of pupils, e.g., programmes aiming

to reduce bullying and programmes targeted the

mental health of pupils. International reviews and

meta-analyses largely agree that such interven-

tions may have an effect. It is possible to, e.g.,

reduce bullying, enhance the social and emotional

competences of children and prevent symptoms

of depression and behavioural problems. The

effect sizes are often small, but the efforts make

sense anyway because they are inexpensive,

cost-effective and seem to have no negative

side-effects. Most of the interventions used in

Denmark have not undergone scientific evalua-

tion, and many of the scientific evaluations that

have been conducted are not methodologically

adequate. Almost no knowledge exists about the

staff’s competence in relation to school-based

interventions, and our knowledge is modest about

good implementation of the used preventive inter-

ventions. Despite the large gaps in our knowledge

about mental health promotion and prevention of

mental health problems and mental disorders via

interventions in daycare and schools, interventions

with documented effect are available, and some of

these interventions are used in Denmark.

Out-of-home placement of children (Chapter

10)

Approx. 0.6% of all 0-9-year-olds are in out-of-

home placement - typically in a foster family - to

ensure their healthy development. Most of these

children come from families with severe mental

and/or social problems, including alcohol and drug

abuse. Many of these children have experienced

serious traumatic events, interrupted relations-

hips with their primary carers, and repeated

out-of-home placements. These children have a

substantially increased occurrence of somatic and

particularly mental health problems and problems

at school. Knowledge is lacking about how to

accommodate the needs of children who are in

out-of-home placement. For example, how to

establish the best possible match between child

and foster care. In case of placement in a foster fa-

mily, it is important to learn more about which form

of family placement is best for the child’s mental

health, e.g. placement with the child’s next of kin.

Furthermore, knowledge is lacking about how to

support foster families, and interventions to reduce

the mental health problems of the child. This is

particularly important for children who have been

placed in foster care institutions. Children who are

in out-of-home placement often experience shifts

from one school to another and therefore from

one set of teachers and classmates to the next.

Knowledge is lacking about how to optimise the

school experience of children who are in out-of-

home placement. Interventions targeted at the

mental health problems of children in out-of-home

placement do exist, and interventions targeting

foster parents seem to have a good effect on the

children’s mental health. Whether such interven-

tions are used in Denmark remains unknown.

Indicated prevention of mental health pro-

blems and mental disorders (Chapter 11)

Indicated prevention comprises interventions

targeting children with mental health problems or

symptoms of mental disorders that are identified

by validated diagnostic measures. Regarding chil-

dren aged 0-9-years, the indicated prevention in

Denmark can be included in universal and selective

strategies of the municipalities and general prac-

tice, or as part of the healthcare services. Across

these settings, the role of parents is ubiquitous, and

298

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SUMMARY OF THE REPORT AND GAPS IN KNOWLEDGE

close collaboration is crucial to insure the mutual

engagement of parents and stakeholders from e.g.

municipal social services, psychological advisory

services, medical specialists, and hospital depart-

ments.

Considering the current state of knowledge

on the frequency and the risk mechanisms of

mental health problems and mental disorders in

0-9-year-olds, much has to be done to meet the

demands of indicated prevention interventions in

Denmark. Specifically, we need knowledge about

effective interventions in the periods of particular

importance regarding overall development in

childhood: infancy and toddler-age (0-2 years of

age) and the time around school start (5-7 years).

Research in this field is growing, but still, we await

scientific data that document the promotion of

child development, learning opportunities and

social functions, and measures that document the

prevention of mental health problems and mental

disorders in Danish 0-9-year-olds.

Protective factors (Chapters 3-10)

A range of factors protect against the develop-

ment of mental health problems and promote the

mental health of the child. Information about pro-

tective factors is included in several of the chapters

of this report. Here, we provide a short summary

for convenience.

In the child:

Effective interventions in the pre-

term period may protect against harmful effects

from, e.g., the mother’s high alcohol consumption

and smoking, and the effects of premature birth

and foetal growth inhibition. In the first weeks after

birth, it is important to ensure early diagnostics

and treatment of serious conditions that affect

the child’s development. There is a high level of

comorbidity between somatic illness and mental

health problems. Therefore, active identification

of mental health problems in children with somatic

conditions may serve as an initial step towards

more protective interventions (see Chapter 3).

In the home:

Good documentation is available

for the protective effect of a safe and stimulating

upbringing environment, a good parent-child

relationship, a safe attachment to the parents

and good parenting skills, e.g., parents who are

sensitive to their child’s needs. Such an upbringing

environment enhances children’s mental health and

development - also among mentally vulnerable

children. Another protective element is effective

interventions to reduce any parental mental health

problems, mental disorders, and abuse. Limiting

the parents’ screen time (e.g., mobile phone) en-

hances their attention to and interaction with their

child. Limiting the screen time of young children

seems to contribute to protection against mental

health problems, e.g. because a high screen time is

associated with less sleep. Developing the ability

to self-regulate (food, sleep, circadian rhythm,

emotions, rest) is fundamental to the child’s mental

health as is also the development of language

and adequate communication. Therefore, early

identification and implementation of interventions

to counter such problems may protect the child

(see chapters 3 and 4).

In daycare and schools:

A safe relation between

children and daycare staff is an important pro-

tecting factor in the lives of vulnerable children.

Staff members who are sensitive to the children

and who combine the professional prerequisites

to understanding and meeting children’s emoti-

onal needs may stimulate the development of a

safe staff-child-attachment. Quality in daycare

enhances children’s cognitive, linguistic and social

development. Quality is characterised by a high

share of trained staff, who stimulate the children

and work with the children most of the time. In

299

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SUMMARY OF THE REPORT AND GAPS IN KNOWLEDGE

schools, well-trained teachers and stable, safe

and supportive teacher-pupil relationships have a

protective effect on children’s learning and mental

health. Clearly defining and communicating

what acceptable behaviour is and systematically

preventing bullying are other important elements

in the school environment that protects against

the development or aggravation of mental health

problems (see Chapter 5).

Early identification and preventive interven-

tions:

Early identification is essential in avoiding an

exacerbation of emerging mental health problems.

Effective identification followed by targeted efforts

are therefore important protective factors. The

most advanced procedures for early identification

are infant health visiting services. General practice,

daycare, school-nursing, psychological advisory

services, the municipal family departments, and

schools may also contribute to early interventions

that may promote the mental health of children.

In children with risk factors or mental health

problems, selective and indicated parent-directed

interventions may enhance the parent-child rela-

tionship and may contribute to reduce develop-

mental, emotional and behavioural problems in

the child. To take an example, identification and

treatment of delayed language development may

protect against the development of secondary

emotional and behavioural problems. Daycare and

schools may also contribute to protecting vulne-

rable children against the development of mental

health problems and exacerbation of existing pro-

blems by offering stability and adult contact and

by employing specific preventive programmes.

For children who are in out-of-home placement,

a good match between the child’s needs and the

foster parents’ competences may have a protec-

tive effect on the development and exacerbation

of mental health problems and mental disorders.

This contributes to preparing the foster parents

particularly well to meeting the specific needs of

the child, and it optimises the possibility of stable

and mutual relation between foster parents and

children who are placed out of their homes (See

Chapters 6 & 10).

Recommendation

The prevalence of mental health problems and

mental disorders among children is high, even

in an affluent country with a high level of social

welfare as Denmark. Current knowledge points to

several risk factors in pregnancy and in the child’s

upbringing, such as individual vulnerability in the

child and the parents, parent-child relations, the

social and financial situation of the family, as well

as factors related to day-care and schools and the

community more broadly. The available know-

ledge suggests a considerable potential for impro-

ving mental health and preventing mental health

problems and mental disorders in children. Still,

this potential remains unexploited and our review

indicates that at present, the interventions in Den-

mark are characterized by being insufficient, too

unsystematic and undocumented. Consequently,

many children with emerging problems are left be-

hind not receiving sufficiently early, immediate and

effective interventions of documented quality and

with sufficient coordination. Systematic research in

the development, implementation, monitoring and

evaluation of preventive interventions to address

mental health in 0-9 years olds are needed, and it

includes all levels from health promotion to sup-

port for vulnerable families, as well as immediate

and effective treatment of children with mental

health problems.

300

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-9-ÅRIGE BØRN

SUMMARY OF THE REPORT AND GAPS IN KNOWLEDGE

→ WE THEREFORE PROPOSE A NATIONAL STRATEGY COMPRISING

SEVEN KEY POINTS:

Ensure coherence between the many preventive interventions for children and families offered by the healthcare, social

and educational sectors.

Improve strategies of mental health promotion, and identification and prevention of mental health problems among all

children in all municipalities.

Improve interventions in families where one or more parents have mental or social problems.

Improve mental health by qualifying identification efforts and introducing research-based interventions for mental health

promotion and prevention of mental health problems in daycare and schools.

Improve the available knowledge about the mental health and mental health problems of children in all groups of professio-

nals that meet children and families.

Improve research into preventive interventions targeting mental health, mental health problems and mental disorders in

children.

Monitor the implementation and the effects of the interventions mentioned above in points 1-6.

301

ISBN