Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 556
Offentligt
2439468_0001.png
WWW.VIDENSRAAD.DK
FAKTAARK
25. AUGUST 2021
Baggrund (kapitel 1)
Der er god grund til at rette opmærksomheden mere mod mental sundhed og mentale
helbredsproblemer blandt børn:
•
Det er en etisk forpligtelse at afhjælpe disse problemer,
•
forekomsten af problemerne er høj,
•
problemerne har omfattende skadelige konsekvenser for børnene og deres familier,
•
det er muligt at opspore mange af problemerne,
•
der er betydelige uudnyttede forebyggelsesmuligheder i det danske samfund, og
•
der er omfattende social ulighed i mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom hos børn.
Forekomst (kapitel 2)
•
•
•
•
Mindst 16% af 0-9-årige danske børn har mentale helbredsproblemer.
Blandt børn er følelsesmæssige (fx angst og tristhed) og adfærdsmæssige (fx
konfliktskabende adfærd) vanskeligheder de hyppigste former for mentale
helbredsproblemer.
Fra fødslen og indtil tiårsfødselsdagen diagnosticeres 8% med en psykisk sygdom i
hospitalsvæsenet. Det er især mental retardering, autismespektrumforstyrrelser og ADHD,
der fører til diagnose i den tidlige barndom.
For mange børn kan de mentale helbredsproblemer spores tilbage til spæd- og
småbarnsalderen, hvor barnet har haft problemer med at regulere søvn, spisning og
følelsesmæssige reaktioner.
Risikofaktorer og risikomekanismer (kapitel 3)
Forskningen har indkredset en række faktorer, som hver især og indbyrdes forstærkende giver en
øget risiko for mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt børn. Blandt de vigtigste er:
•
Forhold hos barnet selv: genetiske faktorer, skadelige påvirkninger i fostertilstanden (fx højt
alkoholforbrug og rygning hos moderen), fødselskomplikationer, sygdomme i tiden efter
fødslen og kroniske somatiske helbredsproblemer hos barnet.
•
Mental sundhed og misbrug i familien: nogle af de alvorligste risikopåvirkninger af et barn
sker i psykosocialt belastede familier, hvis forældrene har psykisk sygdom eller misbrug af
alkohol, medicin og/eller bevidsthedspåvirkende stoffer. Problematisk forældre-barn-
relation er ligeledes en væsentlig risikofaktor for udvikling af mentale helbredsproblemer.
ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"
2439468_0002.png
SIDE 2 AF
6
FAKTAARK
25. AUGUST 2021
•
Sociale og økonomiske forhold: kort forældreuddannelse, enligt forældreskab, økonomiske
belastninger i familien og begrænsninger i det familiemæssige og sociale netværk, samt
utilstrækkelig kvalitet i dagtilbud.
Familiens, dagtilbuds og skolens betydning (kapitel 4-5)
Udvikling af barnets mentale sundhed og eventuelle mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom i
den tidlige barnealder afhænger i vidt omfang af barnets omgivende miljø, herunder af forældrene,
den øvrige familie, det sociale netværk, og tilbud til børnefamilier fra social- og sundhedsvæsenet, og
tilbud i daginstitutioner og skoler.
•
En god forældre-barn-relation, en tryg tilknytning til forældrene og gode forældreevner kan
virke sundhedsfremmende og beskytte mod udvikling af mentale helbredsproblemer og
psykisk sygdom.
•
Dagtilbud af
høj kvalitet (dvs. høj andel af uddannede pædagoger, som stimulerer børnene
og arbejder med børnene en betydelig del af tiden) virker beskyttende over for mentale
helbredsproblemer.
•
I skolen har veluddannede lærere og stabile, trygge og støttende lærer-elev-relationer en
beskyttende virkning på børnenes indlæring og mentale sundhed. Tydeliggørelse af
acceptabel adfærd og systematisk forebyggelse af mobning er andre væsentlige elementer i
skolemiljøet, som beskytter mod udvikling og forværring af mentale helbredsproblemer.
Socioøkonomisk baggrund og familiestruktur (kapitel 4)
•
•
Der er
langt højere forekomst af mentale helbredsproblemer blandt børn fra lavere
socioøkonomiske grupper.
Familiestruktur og familieliv har også betydning. Børn, som ikke bor sammen med begge
forældre, har som hovedregel en højere forekomst af mentale helbredsproblemer. Trygge
relationer i familien beskytter børn mod mentale helbredsproblemer.
Konsekvenser for børns mentale sundhed af covid-19 (kapitel 4)
•
•
Der er endnu begrænset forskning om konsekvenserne af covid-19-restriktionerne for børns
mentale sundhed.
Den foreliggende internationale forskning tyder på, at restriktionerne har skadevirkninger på
børns mentale sundhed, fx øget ensomhed, flere symptomer på angst, depression,
hyperaktivitet og nedsat søvnkvalitet. Virkningerne forstærkes, hvis forældrene er pressede
af restriktionerne, og hvis børnene i forvejen har mentale helbredsproblemer.
Resultaterne er ikke entydige, og nogle børn har fået det bedre af at være mere sammen
med forældrene.
•
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"
2439468_0003.png
SIDE 3 AF
6
FAKTAARK
25. AUGUST 2021
•
Det er usikkert, om resultaterne fra denne forskning har gyldighed for børn i Danmark.
Tidlig opsporing af mentale helbredsproblemer (kapitel 6)
•
•
Tidlig opsporing er essentielt for at undgå forværring af begyndende mentale
helbredsproblemer. En effektiv opsporing efterfulgt af en målrettet indsats er derfor vigtige
beskyttende faktorer.
Der er meget begrænset dokumentation af eller viden om, hvad der bliver opsporet, og hvad
der sker med de børn og familier, hvor der er identificeret problemer, om der er tilbud til de
børn og familier, hvor der er opsporet problemer, eller om de fagpersoner, som modtager
oplysninger om opsporede problemer, har den nødvendige viden om afhjælpning af
problemerne.
Hvilke indsatstyper findes der? (kapitel 1)
Indsatser målrettet 0-9-årige børn og deres forældre kan være universelle, selektive og indikerede.
Universelle indsatser
er indsatser rettet mod alle i befolkningen eller mod grupper i befolkningen,
uden at man på forhånd har identificeret individer eller grupper med øget risiko for mentale
helbredsproblemer eller psykisk sygdom.
Selektive indsatser
er indsatser, som henvender sig til en
særlig målgruppe med øget risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer eller psykisk sygdom.
Indikerede
indsatser
omfatter individrettede indsatser, som har til formål at forhindre forværring af
det enkelte barns symptomer og fremme dets udvikling, læringsmuligheder og social funktion samt
forebygge komplikationer og udviklingen af flere samtidige mentale helbredsproblemer.
Oversigt over danske indsatser (kapitel 12)
I kapitel 12 findes en oversigt over ca. 50 sundhedsfremmende og forebyggende indsatser målrettet
det mentale helbred blandt 0-9-årige, som anvendes i Danmark.
Indsatser målrettet forældre til spæd- og småbørn (kapitel 7)
•
•
Der er begrænset international viden om effekten af universelle forældreindsatser, herunder
forældrekurser med fokus på forælder-barn-relationen og/eller barnets udvikling.
Den internationale forskning viser, at selektive og indikerede forældreindsatser har
potentiale til at forbedre forældre-barn-relationen og spæd- og småbørns mentale helbred
på kort sigt. Der er ligeledes god dokumentation for, at afhjælpning af fødselsdepression hos
forældrene styrker børnenes mentale sundhed.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"
2439468_0004.png
SIDE 4 AF
6
FAKTAARK
25. AUGUST 2021
Indsatser målrettet forældre til børn i førskolealderen (kapitel 7)
•
•
Der er svag international dokumentation for effekt af universelt udbudte forældreindsatser i
denne aldersgruppe.
Der er stærk international dokumentation for selektive eller indikerede indsatser målrettet
manglende sensitivitet hos moderen, en utryg tilknytning, adfærdsproblemer og forsinket
sprogudvikling.
Indsatser målrettet forældre til børn i indskolingen (kapitel 7):
•
•
Der er kun beskeden international dokumentation for effekten af universelle forebyggende
forældreindsatser i denne aldersgruppe.
Internationalt findes der mange selektive forebyggende indsatser, og mange af disse
indsatser har dokumenteret effekt på angst, depression og søvnproblemer.
Indsatser til børn i dagtilbud (kapitel 8)
•
•
•
Der er god dokumentation for, at høj kvalitet i dagtilbud er en vigtig mental
sundhedsfremmende indsats, særligt for børn fra hjem med de svageste læringsmiljøer.
Det er veldokumenteret, at det gennem universelle og selektive indsatser er muligt at
fremme børns sociale, emotionelle og sproglige kompetencer.
Der mangler dog systematisk monitorering af kvaliteten i dagtilbud i Danmark og forskning
om hvordan, den kan udvikles.
Indsatser til børn i skolen (kapitel 9)
•
Den internationale forskning viser, at indsatser i skolen kan fremme børns mentale sundhed
og forebygge mentale helbredsproblemer. Fx kan man reducere mobning, styrke børns
sociale og emotionelle kompetencer og forebygge symptomer på depression og
adfærdsproblemer. Effektstørrelserne er ofte små, men indsatserne betaler sig alligevel,
fordi de er billige, omkostningseffektive og tilsyneladende uden negative bivirkninger.
Anbringelse af børn uden for hjemmet (kapitel 10)
•
•
Omkring 0,6% af alle 0-9-årige er anbragt uden for hjemmet
–
oftest i familiepleje
–
for at
sikre deres sunde udvikling.
Indsatser rettet mod plejeforældre kan have god effekt på børnenes mentale helbred, men
det er uafklaret, hvorvidt sådanne programmer anvendes i Danmark.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"
2439468_0005.png
SIDE 5 AF
6
FAKTAARK
25. AUGUST 2021
•
Der mangler viden om, hvordan man bedst imødekommer anbragte børns behov, hvordan
man bedst støtter plejefamilierne, og om konkrete indsatser der kan forebygge anbragte
børns mentale helbredsproblemer.
Indikeret forebyggelse af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom
(kapitel 11)
•
Når det gælder en systematisk forebyggelse rettet imod forværring af tidlige tegn på mentale
helbredsproblemer og psykiske sygdomme hos 0-9-årige i Danmark, er den indikerede
forebyggelse mangelfuld. D
er
mangler konkret viden om forebyggende indsatser, som er
baseret på kontrollerede effektstudier, særligt i populationer som kan sammenlignes med
danske 0-9-årige.
Forskningen er ved at komme i gang i Danmark, men der mangler indtil videre
forskningsmæssig dokumentation for indsatser, som på effektiv vis kan fremme udvikling,
læringsmuligheder og sociale funktioner hos danske 0-9-årige med mentale
helbredsproblemer og psykisk sygdom.
•
Syv råd til en løsning
Mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom er udbredt blandt børn og kan have store
konsekvenser for dem og deres familier, både på kort og langt sigt. Vi ved, at en lang række
risikofaktorer har indflydelse på forekomsten, og mange af disse risikofaktorer kan imødegås.
Der er et stort potentiale for mental sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig indsats målrettet
mentale helbredsproblemer hos børn. Men dette potentiale bliver ikke udnyttet, fordi den aktuelle
indsats er utilstrækkelig, for tilfældig og udokumenteret, og fordi mange børn med begyndende
problemer ikke tidligt nok modtager en hurtig og effektiv indsats af tilstrækkelig og dokumenteret
kvalitet.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"
2439468_0006.png
SIDE 6 AF
6
FAKTAARK
25. AUGUST 2021
Vi foreslår derfor en national strategi med syv hovedpunkter:
1. Skab sammenhæng i de mange forebyggende indsatser for børn og familier i sundheds-,
social- og skolesektoren.
2. Styrk mental sundhedsfremme, opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer
blandt alle børn i alle kommuner.
3. Styrk indsatsen i familier, hvor en eller flere forældre har mentale eller sociale problemer.
4. Styrk mental sundhed ved at kvalificere opsporing og indføre forskningsbaserede indsatser
til mental sundhedsfremme og forebyggelse af mentale helbredsproblemer i dagtilbud og
skoler.
5. Styrk viden om børns mentale sundhed og mentale helbredsproblemer i alle faggrupper
med kontakt til børn og familier.
6. Styrk forskningen i forebyggende indsatser, der er målrettet mental sundhed, mentale
helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt børn.
7. Monitorer implementeringen og effekterne af de indsatser, der er nævnt i punkt 1-6.
For yderligere oplysninger kontakt:
•
Bjørn Holstein,
formand for arbejdsgruppen, professor emeritus på Statens Institut for
Folkesundhed. Mail: [email protected] eller tlf.: 23 42 43 18. Bjørn Holstein kan henvise til de
øvrige arbejdsgruppemedlemmer, der hver især har et specialiseret forskningsområde.
•
Susanne Vigsø Grøn,
kommunikationskonsulent, Vidensråd for Forebyggelse. Tlf.: 20 47 30
35.
Den fulde rapport kan frit downloades på
www.vidensraad.dk.