Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 556
Offentligt
2439467_0001.png
WWW.VIDENSRAAD.DK
PRESSEMEDDELELSE
25. AUGUST 2021
Ny rapport: Hvert sjette barn under 10 år har mentale
helbredsproblemer, og der er behov for en national strategi nu
Alt for mange børn lider for længe og unødigt, fordi opsporing og forebyggelse af
mentale helbredsproblemer er usystematisk og utilstrækkelig, konkluderer ny
rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Der er behov for en national strategi for
børns mentale helbred.
Mindst 16 procent af 0-9-årige børn har betydelige mentale helbredsproblemer, og otte
procent diagnosticeres med en psykisk sygdom i hospitalsvæsenet, inden de fylder 10 år.
Det er ganske mange børn, som dermed er i risiko for omfattende og unødvendige
skadevirkninger både i barndommen, i ungdomsårene og ind i voksenlivet, forklarer Bjørn
Holstein, professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed og formand for
arbejdsgruppen bag en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse:
-
Ubehandlede mentale helbredsproblemer hos et barn kan ødelægge dagligdagen
både for barnet og familien, og der er risiko for, at problemerne forværres, hvis
børnene går for længe uden at få den rette hjælp.
Jo længere barnet lever med sine problemer, desto større er risikoen for, at barnet
udvikler psykisk sygdom, som vil påvirke både skolegang, familien og samværet med
jævnaldrende. På længere sigt er det barnets fremtidige uddannelse, familiedannelse
og tilknytning til arbejdsmarkedet, der er på spil.
-
De tidlige børneår har en stor betydning
Rapporten ”Mental sundhed og psykisk sygdom hos de 0-9-årige børn” kortlægger
forekomsten af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom i aldersgruppen og peger
derudover på risikofaktorer, beskyttende faktorer og ikke mindst på muligheder for tidlig
indsats i form af sundhedsfremme og forebyggelse.
Aldersgruppen fra 0 til 9 år er vigtig, fordi udviklingen i denne periode er mere plastisk, det vil
sige særligt modtagelig for omgivelsernes påvirkning. Det er den periode, hvor omgivelserne
og barnets relationelle rammer har størst betydning for, hvordan barnet udvikler sig.
-
Der er et stort potentiale i en indsats tidligt i barnets liv. Hvis man kan sikre trygge
relationer i hjemmet, i dagtilbud og i skole, kan det beskytte børn mod mentale
helbredsproblemer og mange af de skadevirkninger, der følger med, forklarer Bjørn
Holstein.
ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"
2439467_0002.png
SIDE 2 AF
4
PRESSEMEDDELELSE
25. AUGUST 2021
Et mylder af indsatser
Der er mange professionelle, som arbejder med sundhedsfremme og med at opspore
mentale helbredsproblemer tidligt, fx i kommunernes familieafdelinger, i sundhedsplejen, i
almen praksis, i dagtilbud, skoler og pædagogisk-psykologisk rådgivning. Men vi ved ikke
nok om, hvilke indsatser børnene og deres forældre tilbydes
–
og for hvem det virker eller
ikke virker, konkluderer rapporten.
-
Ser man på det mylder af indsatser, der er i kommuner, skoler og dagtilbud, står det
klart, at vi ikke udnytter mulighederne for sundhedsfremme og forebyggelse godt nok.
Det skaber usikkerhed og lidelse hos børn og forældre, hvis børnene går med ikke-
erkendte mentale helbredsproblemer, pointerer Bjørn Holstein.
Når børn i 10-12 års-alderen får en autisme- eller ADHD-diagnose, så er der ofte gået
flere år forud med unødig lidelse for barnet og familien.
-
Rapportens kortlægning viser, at indsatserne til opsporing og behandling af børn med
mentale helbredsproblemer ofte er udokumenterede, utilstrækkelige og tilfældige. Og der er
et stort uudnyttet potentiale for at løfte området og lette børnenes og familiernes liv.
-
Der er derfor behov for, at vi langt mere systematisk udvikler, implementerer,
monitorerer og evaluerer indsatserne, så vi bliver klogere på, hvad der virker over for
hvilke børn, forklarer arbejdsgruppeformanden.
Dertil kommer, at vi måske går rundt og spilder en masse ressourcer, som kunne
være brugt bedre.
-
Social ulighed
Mentale helbredsproblemer rammer børn i alle miljøer, men der ses en stor social ulighed på
området. Risikoen for at et barn diagnosticeres med en psykisk sygdom, er fx dobbelt så stor
i familier, hvor forældrene har kort uddannelse som i familier, hvor forældrene har en lang
videregående uddannelse. Og risikoen er særligt høj for børn af forældre, der selv har
psykisk sygdom eller sociale problemer.
Børn med kronisk somatisk sygdom er ligeledes særligt udsatte:
-
Dette fortæller os, at der er et stort potentiale for tidlig opsporing, hvis man øger
opmærksomheden på mentale helbredsproblemer hos børn i disse udsatte grupper.
Det er et godt sted at sætte ind, påpeger Bjørn Holstein.
Men det er vigtigt at understrege, at der er behov for at løfte området over hele linjen,
så vi sikrer, at rammerne for børn indrettes ud fra en prioritering af barnets sunde
mentale udvikling i alle de sammenhænge, barnet vokser op. Den brede indsats, hvor
børnefamiliers trivsel tilgodeses, og hvor dagtilbud og skoler har det som et specifikt
fokus at stimulere alle børn og deres psykiske udvikling, skal gå hånd i hånd med
dokumenteret effektive forebyggende indsatser i et sammenhængende system.
-
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"
2439467_0003.png
SIDE 3 AF
4
PRESSEMEDDELELSE
25. AUGUST 2021
En national strategi
Det er arbejdsgruppens og Vidensråd for Forebyggelses anbefaling, at man vedtager en
national strategi for børns mentale helbred. En strategi, der sikrer en sammenhæng på tværs
af institutioner og sektorer i de tilbud og indsatser, der sættes i søen for et bedre mentalt
helbred hos børn, siger formand for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk:
-
Indsatser skal bygge på evidens for at være sikker på, at de virker, der hvor børnene
har brug for hjælp. Rundt om i landet gennemføres mange pilotprojekter, som måske
er gode, men der er behov for en national koordineret indsats for forebyggelse og
behandling af høj kvalitet.
Arbejdsgruppen bag rapporten opfordrer til, at man vedtager en national handleplan
for børns mentale helbred, der hviler på følgende punkter:
1. Skab sammenhæng i de mange forebyggende indsatser for børn og familier i
sundheds-, social- og skolesektoren.
2. Styrk mental sundhedsfremme, opsporing og forebyggelse af mentale
helbredsproblemer blandt alle børn i alle kommuner.
3. Styrk indsatsen i familier, hvor en eller flere forældre har mentale eller sociale
problemer.
4. Styrk mental sundhed ved at kvalificere opsporing og indføre forskningsbaserede
indsatser til mental sundhedsfremme og forebyggelse af mentale
helbredsproblemer i dagtilbud og skoler.
5. Styrk viden om børns mental sundhed og mentale helbredsproblemer i alle
faggrupper med kontakt til børn og familier.
6. Styrk forskningen i forebyggende indsatser, der er målrettet mental sundhed,
mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt børn.
7. Monitorér implementeringen og effekterne af de indsatser, der er nævnt i punkt 1-
6.
Rapporten er støttet af TrygFonden og kan, sammen med et faktaark, downloades her:
www.vidensraad.dk.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 556: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse: "Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn"
2439467_0004.png
SIDE 4 AF
4
PRESSEMEDDELELSE
25. AUGUST 2021
For yderligere oplysninger kontakt:
•
Bjørn Holstein, formand for arbejdsgruppen, professor emeritus på Statens
Institut for Folkesundhed. Mail:
[email protected]
eller tlf.: 23 42 43 18. Bjørn
Holstein kan henvise til de øvrige arbejdsgruppemedlemmer, der hver især
har et specialiseret forskningsområde.
•
Susanne Vigsø Grøn, kommunikationskonsulent, Vidensråd for Forebyggelse.
Tlf.: 20 47 30 35
Om Vidensråd for Forebyggelse
Vidensråd for Forebyggelse er et uafhængigt råd, der består af 15 eksperter, som samler og
formidler den nyeste forskningsviden om forebyggelse af sygdom og fremme af
befolkningens sundhed. Rådet er finansieret af bevillinger fra fonde og bidrag fra
Lægeforeningen. Derudover finansieres Rådets aktiviteter af løbende projektbevillinger fra
diverse andre fonde, myndigheder eller organisationer.