SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 526
Offentligt

Årsberetning

2020

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

Indhold

Årsberetning 2020 / 4

COVID-19 og etik / 6

Nedfrysning af befrugtede og ubefrugtede ægceller / 12

Etiske dilemmaer i retspsykiatrien / 14

Syg/dom – fortællinger fra mødet med retspsykiatrien / 16

Høringssvar 2020 / 18

Om Det Etiske Råd / 19

Medlemmer af Det Etiske Råd / 21

Det Etiske Råds Årsberetning 2020

Udgivet af Det Etiske Råd, 2021

ISBN: 978-87-92915-28-0

Illustrationer og fotos: Colourbox, Peter Waldorph, Dorthe Lundh, Jesper Møller-Fink

www.etiskraad.dk

[email protected]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

Årsberetning 2020

Knapt havde Det Etiske Råd trukket i arbejdstøjet med otte nye medlemmer ved bordet,

førend landet måtte lukke ned, ramt af den nye og ukendte coronavirus. Også Det Etiske

Råds arbejde har i 2020 været udfordret af pandemiens indtog, men der har ikke mang-

let etiske problemstillinger at belyse.

Rådet valgte tidligt i foråret 2020 at sætte planlagte aktiviteter på pause, for i stedet at

fokusere på de etiske dilemmaer, der kan have forbindelse til pandemien med COVID-19.

Der var ingen tvivl om, at situationen med en verdensomspændende epidemi ville stille

flere befolkningsgrupper og hele samfund over for meget vanskelige valg og prioriterin-

ger. Aldrig har etikken spillet så vigtig en rolle, som når samfundet stilles over for så van-

skelige udfordringer, hvor beslutninger skal træffes på ganske kort tid og samtidig har så

store konsekvenser for borgerne. Trufne beslutninger skal kunne forsvares og forklares,

også når vi engang i fremtiden kigger tilbage på håndteringen af pandemien. Her bliver

det afgørende, at de etiske dilemmaer bliver belyst og vejet op imod hinanden.

På en temahjemmeside har rådet i et nyt format samlet et materiale bestående af tek-

ster, debatindlæg og interviews. Hjemmesiden har flere formål, blandt andet at være

afsæt for rådsmedlemmernes deltagelse i den offentlige debat, rådets rådgivning til

myndigheder samt almen oplysning til borgere. Temaerne er blandt andet prioritering,

digital overvågning og privathed, beskyttelse af sårbare grupper og vaccination. Og

mens dette forord skrives er der fuld gang i vaccinationerne, men pandemien har endnu

ikke sluppet sit tag. Rådet vil fortsat følge udviklingen og hvordan konsekvenserne af

pandemien vil præge vores samfund i tiden fremover. Længere nede i årsberetningen

finder du en introduktion til temahjemmesiden om ”COVID-19 og etik”.

I de første måneder af 2020 nåede rådet at udgive sin udtalelse om etiske dilemmaer

i retspsykiatrien. I udtalelsen har rådet fokuseret på tre overordnede etiske problem-

stillinger: 1) Hvordan psykisk syge mennesker bliver retspsykiatriske patienter; 2) Hvor

længe de er retspsykiatriske patienter; og 3) Den langvarige bæltefiksering, som visse

retspsykiatriske patienter er blevet udsat for. Dette arbejde blev senere på året fulgt op

af rådets første podcast, ”Syg/dom”, hvor du kan høre personlige beretninger fra mødet

med retspsykiatrien. Rådet følger udviklingen på psykiatriområdet, herunder fremdrif-

ten i regeringens 10-års plan for psykiatrien. Læs mere om udtalelsen og podcasten læn-

gere nede i denne årsberetning.

Sundhedsministeren henvendte sig i 2020 med en anmodning til rådet om at belyse de

etiske aspekter forbundet med en ”eventuel udvidelse af opbevaringstiden for befrug-

tede æg og ubefrugtede ægceller”. Anledningen hertil var blandt andet et borgerforslag

om en udvidelse af opbevaringstiden. I sin udtalelse anbefaler et samlet råd en udvidel-

se af opbevaringstiden. Læs mere om udtalelsen og emnet i årsberetningen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

I løbet af efteråret har rådet atter fået sat skub i projektarbejderne med ’omsorg i sund-

hedsvæsenet’ og ’kunstig intelligens i sundhedsvæsenet’ med planlagte udgivelser om-

kring efteråret 2021.

Den er Det Etiske Råds opgave at sætte aktuelle etiske problemstillinger og dilemmaer

til debat i dialog med politikere og borgerne i lokalsamfundene. Vi glæder os til atter at

kunne mødes i større grupper og fortælle om og debattere aktuelle etiske dilemmaer

inden for sundhedsvæsenet og om nye bioteknologier – inden den nye teknologi måske

bliver en del af vores hverdag.

Det er stadig vores ambition at gøre rådets arbejde endnu mere synligt og tilgængeligt

for politikere og borgere. Vi vil anbefale alle interesserede i at abonnere på vores ny-

hedsbrev, hvor vi løbende vil informere om aktuelle emner. Begynd her i årsberetningen

med en opdatering om rådets arbejde i 2020.

God læselyst!

Anne-Marie Axø Gerdes

Formand

Christa Kjøller

Sekretariatschef

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

COVID-19 OG ETIK

I forbindelse med at Danmark og resten af verden blev ramt af en

pandemi med den hidtil ukendte virus

SARS-CoV-2,

besluttede Det

Etiske Råd i foråret 2020 at opbygge en temaside, der under over-

skriften COVID-19 og etik beskriver nogle af de mest centrale dilem-

maer, som en sådan pandemi giver anledning til.

Etisk set er der især tre forhold, som giver de etiske dilemmaer i forbindelse med en

pandemi som SARS-CoV-2 en særlig karakter.

For det første er der tale om

smitsomme

sygdomme. I forbindelse med virusset SARS-

CoV-2 kan en person fx smitte en anden med sygdommen COVID-19, og fordi ét indi-

vid på denne måde kan skade (smitte) et andet, kommer de sociale relationer mellem

mennesker til at spille en særlig rolle i forbindelse med de dilemmaer, en pandemi giver

anledning til.

For det andet vil der ved en pandemi ofte være tale om nye sygdomme, som der i hvert

fald i begyndelsen derfor også vil være begrænset viden om og begrænsede behand-

lingsmuligheder i forhold til.

Endelig betyder pandemiers eksponentielle natur, at den hastighed, hvormed man rea-

gerer på en ny sygdoms fremkomst, kan få afgørende betydning for pandemiens forløb.

Fordi de sociale relationer spiller en central rolle i forbindelse med pandemier, vil forsøg

på at kontrollere en pandemi altså uvægerligt gribe ind i det sociale liv, og det etiske

grundspørgsmål er derfor, hvordan sådanne indgreb bør foregå i en situation, som ikke

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

blot er præget af uvished, men også kræver hurtig handlen? Hvor meget bør man gribe

ind? Hvornår bør man gøre det? Og hvem bør stå for det? Bør det fx være op til borgerne

selv at afgøre, i hvilken grad de vil indskrænke deres sociale liv, eller kan myndigheder-

ne fx tvinge dem til det? På temasiden (www.etiskraad.dk/covid) udfoldes forskellige

syn på dette grunddilemma i relation til en række af de måder, hvorpå en pandemi kan

kontrolleres.

På de følgende sider præsenteres nogle eksempler på de største etiske dilemmaer.

De største etiske dilemmaer under pandemien

Mange af dilemmaerne har at gøre med pandemiers særlige karakter. Der er

for det første tale om smitsomme sygdomme. Det betyder, at et individ kan

smitte (skade) et andet individ og gøre det sygt. Relationen mellem men-

nesker – det sociale liv – spiller altså en central rolle i pandemier. For det

andet vil sygdommene ofte være nye. Der vil derfor ofte være begrænset

viden (uvished) og begrænsede behandlingsmuligheder osv.

Hvis man vil gøre noget ved sygdommen, må man altså påvirke det sociale

liv, og det etiske grundspørgsmål er nok, hvordan det i givet fald bør ske i en

situation med mere eller mindre uvished? Hvor meget bør man gribe ind i

det sociale liv og hvordan bør det ske? Bør det fx være individerne/borgerne

selv, som bør afgøre, i hvilken grad de vil ændre deres sociale adfærd, eller

skal stat og myndigheder tvinge dem til det?

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

Samfundsnedlukninger og

-genåbninger

Et sted, hvor det overordnede dilemma har været

særligt aktuelt, har været i forbindelse med de

store samfundsnedlukninger og -genåbninger.

Hvilke dele af det sociale liv skal begrænses, og

hvordan bør begrænsningen ske? Skal det ske ad

frivillighedens vej eller skal staten og myndighe-

derne påbyde bestemte begrænsninger?

Det er blandt andet her, at der har vist sig så sto-

re forskelle mellem de enkelte lande – fx mellem

Danmark og Sverige.

Nogle af de hensyn, som har spillet en central rol-

le har været proportionalitet og forsigtighed. Er

det bedst at følge et forsigtighedsprincip – fx fordi

det er ukendt, hvor alvorlig sygdommen er eller

et sammenbrud af den lige adgang til sundheds-

væsenet vil have alvorlige konsekvenser? Eller

er det bedre at følge et proportionalitetsprincip,

hvor hensynet til de negative sundhedsmæssige

og økonomiske konsekvenser af en nedlukning

(fx kræft der opdages senere eller arbejdsløshed)

tildeles en større vægt?

Det har givet anledning til en uendelig mæng-

de detaildilemmaer: hvem eller hvor er smitten

størst? Hvem skader eller gavner en nedlukning

mest? Hvor skal der lukkes ned først? Hvor skal

der lukkes op først? Osv.

En særlig version af dilemmaet har vedrørt sær-

ligt sårbare – fx ældre eller demente på plejehjem,

som har været afskåret for besøg venner og fami-

lie. Her har hensynet til at beskytte dem – og deres

medbeboere – mod COVID-19, stået over for hen-

synet til at sikre dem mulighed for social kontakt.

Læs Etik og prioritering: COVID-19 og samfunds-

nedlukningens dilemmaer

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

Smitteopsporing (inklusiv test og evt.

isolation)

Et andet sted, hvor spørgsmålene om proportio-

nalitet og frivillighed eller tvang/pres har presset

sig på, har været i forbindelse med smitteopspo-

ring og test (evt. også isolation)

I nogle asiatiske lande er man fx gået meget langt

i forhold til at tvangsteste og tvangsisolere, lige-

som man digitalt har overvåget folks færden, så

man kan spore deres kontakter.

I Danmark er det i forbindelse med introduktion

af den frivillige Smittestop-app blandt andet ble-

vet diskuteret, hvordan man kan sikre en effektiv

smitteopsporing uden at den enkeltes private

sundhedsoplysninger bliver offentligt tilgængeli-

ge.

Læs Etiske hensyn ved digital kontaktopsporing

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

Vaccination

Et tredje sted, hvor spørgsmålene om proportio-

nalitet/prioritering og frivillighed eller tvang/pres

har fyldt meget, har været i forbindelse med vac-

cination.

Spørgsmålet om, hvorvidt vaccination bør være

frivilligt eller ej, har af gode grunde ikke fyldt så

meget, men det har spørgsmålet om, hvem som

først bør få adgang til de begrænsede vacciner. Er

det de mest sårbare? Dem som er mest udsat i for-

bindelse med deres arbejde? Dem som lider mest

under restriktionerne? Osv.

Ud over rækkefølgen har spørgsmålet om, hvor-

vidt vaccinerede bør få særlige rettigheder også

fyldt en del i forbindelse med beslutningen om

at introducere et vaccinepas. Hvis der er særlige

rettigheder forbundet med at være vaccineret,

lægger det indirekte et pres på den enkelte for at

blive vaccineret, samtidig med at det i en eller an-

den grad tvinger den enkelte til at dele personlige

sundhedsoplysninger for at kunne deltage i det

sociale liv. I hvor lang tid kan en sådan ordning

forsvares? Specielt når der – som det er tilfældet

med AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacci-

ner – synes at være risiko for sjældne men alvorli-

ge bivirkninger ved nogle vacciner?

Læs COVID-19 og vaccination

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

Balancen mellem frihed og sikkerhed

Et afsluttende fremtidsperspektiv vedrører epide-

miloven. Det er den, som regulerer mange af de

skitserede forhold og spørgsmål. Den er blevet

revideret akut og hurtigt under krisen (jf. rådets

tekst om epidemiloven).

COVID-19-epidemien har haft en betydelig effekt

på lovgivningen, og dermed også på betingel-

serne for myndighedsudøvelse, herunder lovgiv-

ningsmæssige restriktioner og anbefalinger i for-

hold til borgerne. Rådet har set nærmere på nogle

af de etiske hensyn, der gør sig gældende i forbin-

delse med myndighedsudøvelse, lovgivning i kri-

sesituationer og borgernes tillid og præsenterer

på temasiden fem opmærksomhedspunkter.

Der kan være helt særlige situationer, hvor lov må

hastes igennem med kortere processer end van-

ligt. Spørgsmålet er dog, om ikke man må mane

til besindighed i denne helt særlige situation og

tage den fornødne tid til at gennemarbejde lovfor-

slaget, så epidemiloven får den brede parlamen-

tariske opbakning, i stedet for i vid udstrækning

at lægge op til en permanentgørelse af de beføjel-

ser, ministeren blev tildelt ved hastelovgivningen

i foråret 2020.

En evaluering af perioden fra foråret og frem til nu

bør efter rådets opfattelse indgå i lovens udarbej-

delse. Særligt henset til at lovgivning på så vigtigt

og indgribende et område må være gennemtænkt

og gennemdebatteret, således at både forarbej-

der og lovens bestemmelser er solidt etisk og

sundhedsfagligt forankret med en bred opbak-

ning fra de folkevalgte.

Måske er det værd at se på den igen, når pande-

mien er overstået og der er bedre tid til grundige

overvejelser i lyset af de høstede erfaringer?

Læs Balancen mellem frihed og sikkerhed

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

Nedfrysning af

befrugtede og

ubefrugtede

ægceller

Sundhedsministeren har bedt Det Etiske Råd om vurdere de etiske aspekter forbundet

med en eventuel udvidelse af opbevaringstiden for især befrugtede æg, som er blevet

nedfrosset i forbindelse med fertilitetsbehandling. Som svar udarbejdede rådet en ud-

talelse om

Opbevaring af befrugtede æg og ubefrugtede ægceller,

som blev offentlig-

gjort ultimo september 2020.

RÅDETS ANBEFALINGER

I udtalelsen anbefaler et stort flertal af rådets medlemmer (15 ud af 17), at opbevarings-

tiden for befrugtede æg såvel som ubefrugtede ægceller udvides til den til enhver tid

gældende aldersgrænse for at modtage reproduktiv assistance. Men den nuværende

aldersgrænse på 46 år vil det altså sige, at det anbefales, at såvel befrugtede æg som

ubefrugtede ægceller kan opbevares, indtil kvinden er fyldt 46 år.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

Til grund for deres anbefaling fremhæver rådets flertal især tre hensyn:

At en udvidelse må formodes at have positive konsekvenser, idet den ikke blot vil spare

nogle kvinder for det ubehag, som er forbundet med gentagne udtagninger af æg, men

også hjælpe flere med at få det antal børn, de ønsker.

At en udvidelse vil styrke kvinders reproduktive autonomi, idet den i højere grad vil gøre

det muligt for dem selv at bestemme, hvor lang tid de ønsker at opbevare befrugtede æg

eller ubefrugtede ægceller.

At en udvidelse vil styrke ligestillingen mellem mænd og kvinder, idet der ikke er nogen

øvre grænse for, hvor lang tid sædceller kan nedfryses.

Et mindretal på to rådsmedlemmer anbefaler, at opbevaringstiden udvides til 10 år for

både befrugtede æg og ubefrugtede ægceller. Til grund for deres anbefaling fremhæver

de især to hensyn:

At et forsigtighedsprincips taler for at gå langsomt frem, da der ikke foreligger mange

studier af eventuelle senfølger for de individer, som er blevet til fra æg, som har været

frosset ned i lang tid.

At en udvidelse til 10 år vil imødekomme de fleste, samtidig med at der vil være mulig-

hed for dispensation for dem, som på grund af alvorlig sygdom måtte være nødsaget til

at udsætte en evt. brug af æggene inden for de 10 år.

Endelig så udtrykker tre af de medlemmer, som støtter op bag flertalspositionen, en vis

bekymring for, hvad konsekvenserne vil være af at udvide muligheden for at nedfryse

ubefrugtede æg på ikke-medicinsk indikation (såkaldt ’social nedfrysning’). Bekymrin-

gen går særligt på, hvorvidt en sådan udvidelse kan tænkes at påvirke kvinders stilling

på arbejdsmarkedet, udviklingen af tilbud, som gør det let af være børnefamilie, samt

den generelle indstilling til det at få børn. Medlemmerne anbefaler derfor, at udviklingen

følges tæt og at en udvidelse af opbevaringstiden ledsages af en særskilt registrering af

antallet af nedfrosne ubefrugtede ægceller i Sundhedsdatastyrelsens årlige rapport om

assisteret reproduktion.

Læs hele udtalelsen på rådets hjemmeside

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

Etiske dilemmaer i

retspsykiatrien

Retspsykiatrien har i de senere år været genstand for stor offentlig bevågenhed. Som føl-

ge af en kraftig stigning i antallet af retspsykiatriske patienter, er antallet af sengeplad-

ser i retspsykiatrien udvidet betragteligt, og både Sundhedsministeriet, Danske Regio-

ner, Sundhedsstyrelsen og Justitsministeriets Forskningskontor har udgivet rapporter,

som belyser udviklingen og ser på, hvordan den kan vendes. I finansloven for 2020 er

retspsykiatrien desuden nævnt særskilt i forbindelse med aftaleparternes afsættelse af

midler til at styrke psykiatrien.

I lyset af, at retspsykiatrien fylder mere i sundhedsvæsenet og den offentlige debat, ud-

gav rådet i 2020 en udtalelse om de etiske dilemmaer i retspsykiatrien.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

I udtalelsen forholder rådet sig til etiske problemstillinger i tilknytning til tre aspekter af

retspsykiatrien: 1) måden psykisk syge mennesker bliver retspsykiatriske patienter på;

2) længden af de retspsykiatriske særforanstaltninger; og 3) langvarig bæltefiksering af

retspsykiatriske patienter.

Hvad angår måden, psykisk syge mennesker bliver retspsykiatriske patienter på, udtryk-

ker et samlet råd blandt andet bekymring for, at utilstrækkelig behandling i almenpsyki-

atrien i mange tilfælde kan udgøre en risikofaktor for kriminalitet, samtidig med at rådet

ser det som et særskilt etisk svigt, at den utilstrækkelig behandling ikke blot risikerer at

øge kriminaliteten i samfundet, men også kan være medvirkende til, at en patientgrup-

pe, som i forvejen er stigmatiseret (som psykisk syge), bliver yderligere stigmatiseret

som kriminelle.

Hvad angår længden af de retspsykiatriske særforanstaltninger, finder rådet det blandt

andet bekymrende, at visse patienter tilsyneladende ser sig nødsaget til selv at give af-

kald på deres selvbestemmelsesret og ønske en særforanstaltning forlænget, fordi de

vurderer, at det er den eneste måde, de kan sikres tilstrækkelig behandling.

Hvad angår langvarig bæltefiksering af retspsykiatriske patienter, udtrykker rådet for-

ståelse for det personale, som har set sig nødsaget til at ty til langvarig bæltefiksering,

men ser også de meget langvarige bæltefikseringer som et alvorligt etisk problem, der

kræver handling. Rådet tager ikke selv stilling til en eventuel udvidelse af Sikringsafde-

lingen i Slagelse, men gør opmærksom på, at det i forbindelse med en sådan udvidelse

vil være vigtigt at sikre, at det ikke fører til en glidebane, hvor patienter, som sagtens

kunne behandles under mere lempelige forhold tættere på egen bopæl og netværk, en-

der på Sikringsafdelingen, blot fordi der er plads. Samtidig anbefaler rådet også, at det

overvejes at udvide muligheden for at gøre brug af aflåst patientstue og oppegående

tvangsfiksering som et alternativ til langvarig bæltefiksering uden for Sikringsafdelin-

gen.

Endelig gør rådet afslutningsvis også opmærksom på, at det i sin tilgang til retspsykia-

trien har lagt vægt på, at den rummer særligt udsatte og sårbare patienter, som ofte er

dobbelt eller tredobbelt stigmatiserede som psykiske syge, kriminelle og misbrugere.

Som rådet ser det, kalder det ikke blot på særlig omsorg, men også på en særlig indsats

for at respektere disse individers selvbestemmelse. Rådet er bevidst om, at retspsykia-

trien giver anledning til svære etiske dilemmaer, hvor hensynet til andres sikkerhed står

over for den enkeltes selvbestemmelse, ligesom rådet er opmærksomt på, at det ikke

altid er lige let for hverken pårørende, personale eller det omgivende samfund at holde

af personer, som ikke blot lider af alvorlig sindssygdom, men også har begået til tider

alvorlig kriminalitet og måske også har et misbrug. Men det er lige præcis af den grund,

at rådet finder det vigtigt at sætte gang i en debat om, hvordan retspsykiatriens mange

dilemmaer bør håndteres, hvis udgangspunktet er, at retspsykiatriens patienter også er

individer, hvis værdier, interesser og synpunkter fortjener den samme respekt og aner-

kendelse som alle andres.

Læs udtalelsen på rådets hjemmeside

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

Syg/dom –

fortællinger

fra mødet med

retspsykiatrien

I forlængelse af udtalelsen om etiske dilem-

maer i retspsykiatrien, fik Det Etiske Råd for

første gang udarbejdet en podcastserie. I se-

rien, som er på fire afsnit, deltager fire perso-

ner, som fortæller om deres erfaringer med

retspsykiatrien og om, hvad ser som de stør-

ste etiske udfordringer.

De fire deltagere er: Nikolaj Petersen, som

tidligere har været patient i retspsykiatrien;

Heidi Andersen, som er mor til en ung kvinde, som er patient i rets-

psykiatrien; Gitte Ahle, som er overlæge ved Justitsministeriet, Retspsykiatrisk klinik;

samt Karen Stæhr, som var formand for rådets arbejdsgruppe vedrørende etiske dilem-

maer i retspsykiatrien.

I de første tre afsnit fortæller Nikolaj Petersen, Heidi An-

dersen og Gitte Ahle om, hvordan både tiden op til mødet

med retspsykiatrien, tiden som retspsykiatrisk patient,

og tiden efter mødet med retspsykiatrien ser ud fra hen-

holdsvis en patients, en pårørendes og en psykiaters per-

spektiv, mens Karen Stæhr i det fjerde afsnit deler sine

tanker om deres fortællinger (med afsæt i rådets udtalel-

se om de etiske dilemmaer i retspsykiatrien.)

Lyt til podcasten på rådets hjemmeside

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

Høringssvar 2020

Det Etiske Råd har i 2020 modtaget i alt 35 høringsbreve, hvoraf nedenstående har givet

anledning til uddybende besvarelser:

24. februar 2020:

Høringssvar til Vejledning om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien

27. februar 2020:

Høringssvar om certificeringsordning for fremmedsprogstolke

20. marts 2020:

Høringssvar om bekendtgørelser om sundhedsvidenskabelig forskning

2. juni 2020:

Høringssvar over udkast til bekendtgørelse om tandpleje (indførelse af nye

bestemmelser om socialtandpleje)

24. juni 2020:

Høringssvar, udkast til bekendtgørelse om videregivelse af patientjour-

naloplysninger

5. juli 2020:

Høringssvar til EU-specialudvalget for sundhedsspørgsmål: Forslag om æn-

dring til kommissionens gennemførelsesafgørelse vedr. etablering, forvaltning og drift

af e-sundhedsnetværket

23. september 2020:

Høringssvar over udkast til ændring af lov om godtgørelse til an-

denhåndseksponerede asbestofre (Udvidelse af godtgørelsesordningen)

30. september 2020:

Høringssvar over udkast til lovforslag vedrørende generelt informe-

ret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile

21. oktober 2020:

Høringssvar over vejledning om ikke-terapeutisk omskæring af drenge

12. november 2020:

Høringssvar over Lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

16. november 2020:

Høringssvar over Lovforslag om ændring af den tilladte opbeva-

ringsperiode for menneskelige æg udtaget på medicinsk indikation

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

Om Det Etiske Råd

Det Etiske Råd er en samfundsinstitution, der i dialog med politikere og befolkning sæt-

ter menneskenære etiske emner til debat. Rådet er et uafhængigt råd, der skal rådgive

politikerne og skabe offentlig debat om etiske spørgsmål i forbindelse med nye biotek-

nologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Desuden arbejder rådet med

etiske spørgsmål inden for sundhedsvæsenet generelt.

Rådets 17 medlemmer er udpeget af Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd og

en række ministerier. Medlemmerne udpeges for en treårig periode med mulighed for

genudpegning én gang. Rådsmedlemmerne er ulønnede.

Det er sundhedsministeren, der officielt beskikker Rådets medlemmer. Ved udpegning

og beskikkelse bliver der taget højde for, at såvel lægfolk som fagfolk er repræsenteret

samt, at der kun er én mere af det ene køn end af det andet.

Det Etiske Råd blev oprettet i 1987.

Læs mere om Det Etiske Råds arbejde på

www.etiskraad.dk

UDVALGSARBEJDE

Det Etiske Råds arbejde består også i at deltage i forskellige arbejdsgrupper og

udvalg. Således deltager rådet blandt andet i det etiske udvalg under Nationalt

Genom Center og følger med i Danske Regioners arbejde med Personlig Medicin.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

DET ETISKE RÅDS ÅRSBERETNING 2020

Medlemmer af Det Etiske Råd

Find oplysninger om de nuværende

medlemmer på rådets hjemmeside

Medlemmer ultimo 2020

•

Anne-Marie Axø Gerdes, formand – professor og overlæge

Bolette Marie Kjær Jørgensen, næstformand – journalist og historiker

Berit Andersen – professor og ledende overlæge

Christian Gamborg – lektor

Eske Willerslev – DNA-forsker og professor

Grete Christensen – sygeplejerske, formand for Dansk Sygeplejeråd

Henrik Nannestad Jørgensen – cand.mag. og skolebestyrer

Jacob Giehm Mikkelsen – professor

Knud Kristensen – formand for SIND

Leif Vestergaard Pedersen – cand.oecon, tidl. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Lise Müller – sygeplejerske, næstformand i SF

Merete Nordentoft – klinisk professor

Mette Reissmann – tidl. folketingsmedlem

Mia Amalie Holstein – cand.mag. og afdelingschef

Morten Bangsgaard – stud.theol. og tidl. generalsekretær

Rune Engelbreth Larsen – idéhistoriker, forfatter

Søren Møller – tidl. direktør i DGI, formand for ”Collective Impact, Det åbne land som

dobbelt ressource”

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Det Etiske Råds Årsberetning 2020

ABONNÉR PÅ NYHEDSBREVET

www.etiskraad.dk/nyhedsbrev

FØLG OS PÅ TWITTER

@etiskraad