Klima-notat
Pulverinhalatorer: En vej til klimarigtig behandling
GlaxoSmithKline Pharma A/S producerer både HFC-drevne inhalationsspray og pulverinhalatorer.
Virksomheden har bedt Rådet for Grøn Omstilling vurdere, om der er et klimapotentiale i at erstatte
HFC-drevne inhalationsspray med pulverinhalatorer. Nedenstående vurdering er udført i foråret 2020
af Kåre Press-Kristensen, Seniorrådgiver: Luftkvalitet & Klima, Rådet for Grøn Omstilling.
Konklusion
FN, EU og Danmark udfaser gradvis HFC-gasser, da gasserne er kraftige drivhusgasser. Udfasning er
nødvendig for at undgå faretruende global opvarmning og opfylde FN’s Verdensmål. Udledning af et
kg HFC-gasser fra inhalationsspray svarer til udledningen af flere tusinde kg fossil CO
2
. Der udledes
ca. 10 tons HFC-gasser årligt fra den fortsat stigende anvendelse af inhalationsspray svarende til en
klimabelastning fra ca. 38.750 tons fossil CO
2
(over 20 år) og 15.000 tons fossil CO
2
(over 100 år).
Intet tyder på, at det behøver øge behandlingsomkostningerne for samfundet eller for patienterne at
udskifte klimaskadelige HFC-drevne inhalationsspray med pulverinhalatorer for patientgrupper, der
ikke har behov for spray. Hvis blot 10 % af markedet kan flyttes fra inhalationsspray til pulver opnås
momentant en klimagevinst svarende til CO
2
-udslippet fra elforbruget i ca. 20.000 danske parcelhuse.
Baggrund
Der er bred enighed i FN, EU og Folketinget om, at menneskeskabte globale klimaændringer er en af
menneskehedens allermest alvorlige udfordringer i dette århundrede. Klimaændringerne forårsages
primært af udledte sodpartikler og drivhusgasser: CO
2
, CH
4
, N
2
O og F-gasser (findes i HFC-drevne
inhalationsspray).
Ifølge FN’s klimapanel kan faretruende,
irreversible og selvforstærkende klima-
ændringer kun undgås, hvis udledningerne fra alle sektorer nedbringes markant indenfor 10-20 år.
Klimaskadelige HFC-gasser
HFC-drevne inhalationsspray i Danmark indeholder gasserne HFC-134a og HFC-227ea (se bilag 1).
I FN reguleres disse HFC-gasser både af
Kyoto-protokollen, Paris-aftalen
og
Montreal protokollen
(Kigali tilføjelsen). Ifølge FN-reguleringen arbejdes på en gradvis global afvikling af gasserne.
I EU reguleres gasserne af
Europarlamentets og Rådets forordning Nr. 517/2014 af 16. april 2014 om
fluorholdige drivhusgasser
for systematisk at reducere brugen af fluorholdige drivhusgasser.
Danmark regulerer gasserne i Bekendtgørelse nr. 1326 af 19/11/2018:
Bekendtgørelse om regulering
af visse industrielle drivhusgasser.
Ifølge bekendtgørelsen (§ 2) er import, salg og anvendelse af nye
produkter indeholdende de omfattede drivhusgasser forbudt. Dog er bl.a. medicinske spray fritaget fra
forbuddet. Endelig er HFC-gasser i inhalationsspray opført på
Listen over uønskede stoffer
hos
Miljøstyrelsen, da stofferne er kraftige drivhusgasser og derfor ønskes afviklet.
FN skønner, at udfasningen af HFC-gasser kan nedbringe den globale opvarmning med 0,5 °C frem
mod slutningen af dette århundrede (UNIDO, 2016). Dette
er markant i forhold til FN’s målsætning
om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader og ikke overskride 2 graders stigning.
Udledning af HFC-gasser er således som udgangspunkt
uforeneligt med FN’s Verdensmål.
1